PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3187 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 11. september 2012

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. september 2012

SAMLENOTAT

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 18.-19. oktober 2012 ........................................................ 15

3. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og Rumænien (CVM) ....................... 17

4. Evaluering af det europæiske semester ...................................................................................... 20

5. Rådets og Danmarks tiltrædelse til den nye Fødevareassistancekonvention (Food Assistance

Convention) .................................................................................................................................... 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)

0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM

(2011) 0740, KOM (2011) 0742, KOM (2012) 0388

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. juli 2012. Ændringer er

markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde i juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme, der efterfølgende er blevet

lettere opdateret i juli 2012 primært på baggrund af indarbejdelsen af Kroatien. Det samlede udgiftsloft i forslaget

udgør 1.092 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. På indtægtssiden lægges op til

en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle transaktioner samt en

ny moms-indtægt. Der forventes en drøftelse af en revideret forhandlingsboks .

2. Baggrund

Formandskabet forventes på mødet i Rådet vedrørende almindelige anliggender (GAC) den 24.

september 2012 på baggrund af bilaterale drøftelser med medlemslandene i juli måned samt til-

kendegivelser på det uformelle møde i GAC den 30. august at fremlægge en revideret forhand-

lingsboks vedrørende den flerårige finansielle ramme.

Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311

vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de

nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Kommissionen har i løbet af efteråret 2011 fremlagt forslag til de underliggende sektorretsakter,

herunder forslag til de nye strukturfondsforordninger, forordningsforslag om fremtidens land-

brugs- og landdistriktspolitik, programmer der vedrører retlige og indre anliggender, forslag til en

infrastrukturpakke herunder forslag om et finansieringsinstrument for transeuropæisk infrastruk-

tur, forslag vedrørende forsknings-, innovations-, og uddannelsesprogrammerne samt forslag

vedrørende de eksterne politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiske

rammer for disse underliggende sektorretsakter.

3. Formål og indhold

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt

fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en

syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-

ver Kommissionen, at EU’s budget skal:



Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på

EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).



Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-

tikken).



Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af

trans-europæisk infrastruktur).



Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-

on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).



Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-

manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning og

resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-

kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende

EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som efter opdateringen i juli 2012 omfatter

et samlet forpligtelsesniveau på 1.092 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,14 pct.

af EU’s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveau dækker over 1.033 mia. euro svarende til 1,08

pct. af EU’s BNI, som budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et

forpligtelsesniveau på 58 mia. euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for

den finansielle ramme. Kommissionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag fi-

nansieres inden for rammen, uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørende

udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 988 mia. euro svarende til 1,03 pct. af

EU’s BNI, mens betalingsniveauet vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme

ikke fremgår af forslaget. Kommissionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5

pct. sammenlignet med lofterne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden

2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme

fremgår af

tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

I alt 2014-

2020

1.091.551

2014

2015

153.604

2016

154.706

2017

156.116

2018

157.085

2019

158.640

2020

160.304

Samlede forpligtelser 151.097

inden for og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

1,16

1,15

1,14

1,13

1,12

1,14

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2012) 388

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opde-

lingen på budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

I alt 2014-

2020

494.763

379.243

2014

2015

67.015

51.897

2016

68.853

53.177

2017

70.745

54.307

2018

72.316

55.423

2019

74.386

56.474

2020

76.679

57.501

Kategori 1: Intelligent

64.769

og inkluderende

vækst

50.464

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

57.845

42.363

57.005

41.756

56.190

41.178

55.357

40.582

54.357

39.810

53.371

39.052

52.348

38.309

386.472

283.051

Kategori 3: Sikkerhed

2.620

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

9.400

2.601

9.645

8.755

7.115

2.640

9.845

8.872

7.184

2.679

9.960

9.019

7.267

2.718

10.150

9.149

7.364

2.757

10.380

9.301

7.461

2.794

10.620

9.447

7.561

18.809

70.000

63.165

51.000

Kategori 5:

8.622

Administration

Herunder administra- 7.047

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

143.282

1,10

145.021

1,09

146.400

1,08

147.759

1,08

148.690

1,07

150.195

1,06

151.888

1,06

1.033.235

1,08

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.976

1,03

141.175

1,06

144.126

1,06

138.776

1,01

146.870

1,06

144.321

1,02

138.356

0,96

987.599

1,03

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2012) 388

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

886

834

624

834

4.346

p.m.

8.583

299

834

4.394

p.m.

8.306

291

834

4.453

p.m.

8.357

261

834

4.526

p.m.

8.395

232

834

4.600

p.m.

8.445

114

834

4.710

30.319

p.m.

8.416

58.316

p.m.

2.707

5.841

2014

350

429

1.000

2015

350

429

1.000

500

2016

350

429

1.000

500

2017

350

429

1.000

500

2018

350

429

1.000

500

2019

350

429

1.000

500

2020

350

429

1.000

500

Fleksibilitetsinstrument 500

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

500

Den Europæiske Udvik- 3.317

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

p.m.

7.815

Anm.: Kommissionen har efter fremlæggelsen af det overordnede forslag oplyst, at den globale klima- og biodi-

versitetsfond foreslås etableret som et tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til

håndteringen af globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet fra allerede eksisterende instru-

menter fra EU’s budget, medlemsstaters budgetter og private donorer. Der er således ikke forudsat afsat

særskilte budgetmidler til fonden. Mekanismen indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede for-

pligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag beta-

lingsniveau uden for den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2012) 388

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

1. Intelligent og inkluderende vækst

2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)

3. Sikkerhed og borgerskab

4. Det globale Europa

5. Administration

I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-

tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertid

bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til

indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra

kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-

periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,

som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse og

forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-

met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i

indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende

finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren

uden for den flerårige finansielle ramme.

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende

rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et

samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 495 mia. euro, hvoraf 379 mia. euro reserveres

til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 116 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-

gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,

som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-

met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,3 mia. euro under budgetkate-

gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til

at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,2 mia. euro. For så vidt angår Galileo

budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig infrastrukturfacili-

tet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende transport-, energi-

og IKT-infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørig-

hedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nye

facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bredbånd

og digitale services).

Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a. erstatter de

nuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner

med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevnere-

gioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionska-

tegorier nu betegnes henholdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørig-

hed er også fortsat et særskilt underområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-

fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-

steres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-

fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52

pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende

del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og

SMV’ernes konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-

området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-

gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at

opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig

lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har

leveret de bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og bi-

drag til Europa 2020-målsætningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk konditio-

nalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet vedrørende

håndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed for

en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assi-

stance jf. Traktatens artikel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte

landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 386 mia. euro til budgetka-

tegorien, hvoraf 283 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil

kommer 92 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og

klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn

(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90

pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-

lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-

onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der

lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en

række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-

toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tillade

fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-

ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-

føres til de nationale landdistriktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,8 mia. euro til budgetkategori 3

(sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og

indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-

sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer

kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en

betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-

fælde af nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der

har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås

etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-

statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås et tværgå-

ende forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer for implementering af

de eksterne instrumenter (kategori 4).

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlines Der-

udover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokus

på finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-

afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden

foreslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).

Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,

at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige finansielle

ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet,

ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og Den

Europæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-

institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.

euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, så

den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia.

euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler

fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastruk-

turfacilitet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere en tværgå-

ende mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af globale udfordringer

på klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter. Arbejdet vil basere

sig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstaternes budgetter og private donorer. Der forudses

således ikke afsat særskilte budgetmidler til mekanismen.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover

loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30

mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-

les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:



Et nyt rabatsystem.



To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som admi-

nistrationsbidrag.

Nyt rabatsystem

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En rabat til Storbritannien



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.



Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-

lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,

Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-

grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-

drag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.

Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.

Tabel 4

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Land

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Storbritannien

Mio. euro. pr. år.

2.500

1.050

350

3.600

Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM(2011) 510.

Det bemærkes, at der er tale om

bruttorabatter,

hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal bidrage

til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i tabel 4.

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede rabat-

mængde i forhold til det nuværende rabatsystem.

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye ind-

tægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reducere

medlemslandenes BNI-bidrag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat.

Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslaget

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-

ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale

om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme

for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til

den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-

onens forslag.

I Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om ”den

flerårige finansielle ramme og egne indtægter”

tilkendegives i forlængelse af ovenstående beslutning en række for Europa-Parlamentet centrale

principper for indgåelsen af en aftale om den flerårige finansielle ramme, herunder vedrørende Eu-

ropa-Parlamentets inddragelse i forhandlingerne.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

7. Konsekvenser

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.033 mia. euro og et betalingsniveau

på 988 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.

euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle

ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige

aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,

herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 mia. kr. Den

isolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielle

ramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktion

af den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tæt

på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på det foreliggen-

de grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens forslag til nye

indtægtskilder.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Polsk formandskab

Den flerårige finansielle ramme var under polsk EU-formandskab genstand for drøftelse på fire

møder i Rådet vedrørende almindelige anliggender samt et uformelt møde i Rådet (almindelige

anliggender):

Den 18. juli 2011 præsenteredes Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ram-

me.

Den 29. juli 2011 (uformelt GAC) gennemførtes en første helt overordnet drøftelse, hvor

holdningstilkendegivelserne tog udgangspunkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’s

flerårige budgetramme.

Den 12. september 2011 drøftedes længde, struktur og fleksibilitet. Drøftelsen viste gene-

rel støtte til den foreslåede længde, mens holdningerne for så vidt angår struktur og flek-

sibilitet var delte.

Den 15. november 2011 fandt en første drøftelse af samhørighedspolitikken, infrastruk-

turfaciliteten og landbrugspolitikken sted. En gruppe af medlemsstater fremhævede be-

hovet for et overordnet restriktivt budget. En stor gruppe af medlemsstater fremhævede

samhørighedspolitikkens vigtighed for opnåelsen af Europa-2020 målsætningerne, mens

en anden gruppe lande fremhævede landbrugspolitikken som en særlig prioritet. Mange

medlemsstater kunne i udgangspunktet støtte infrastrukturfacilitetens overordnede for-

mål, men fandt generelt behov for yderligere tid til at analysere forslaget.

Den 5. december fremlagde formandskabet sin fremskridtsrapport.

Det Europæiske Råd vedtog den 9. december 2011 procedurekonklusioner om de videre for-

handlinger under dansk formandskab.

Dansk formandskab

Den flerårige finansielle ramme var under dansk EU-formandskab genstand for drøftelse på fem

møder i Rådet vedrørende almindelige anliggender, et møde i ECOFIN (frokost), et uformelt

møde i Rådet (almindelige anliggender) samt et uformelt møde i ECOFIN:

Den 27. januar 2012 drøftedes medlemsstaternes overordnede prioriteter, herunder ved-

rørende det overordnede udgiftsniveau. En stor gruppe lande fandt behov for betydelige

udgiftsreduktioner i forhold til Kommissionens forslag. En anden stor landegruppe fandt,

at Kommissionens forslag var et godt og balanceret udgangspunkt. Forskellige grupper af

medlemsstater fremhævede henholdsvis samhørighedspolitikken, landbrugspolitikken og

en modernisering af budgettet som særlige prioritetsområder. En gruppe af medlemsstater

udtrykte støtte til Kommissionens forslag til en revision af systemet for egne indtægter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mens en anden gruppe af medlemsstater udtrykte skepsis heroverfor. Nuværende rabat-

lande fremførte velkendte krav om fastholdelse af deres rabatter.

Den 26. marts 2012 drøftedes formandskabets første udkast til forhandlingsboks vedrø-

rende budgetkategori 1 (undtagen infrastrukturfaciliteten og samhørighedspolitikken), 3, 4

og 5 samt spørgsmål af horisontal karakter. Flere medlemsstater understregede, at alle

budgetkategorier nødvendigvis må bidrage til en betydelig reduktion af det overordnede

udgiftsniveau. Mange delegationer anså midler til forskning som en prioritet. Excellence-

princippet gav anledning til drøftelse. Også budgetkategori 3 og 4 blev af flere nævnt som

områder med EU-merværdi. En stor gruppe af lande efterlyste reduktioner i udgifterne til

administration (kategori 5)

Den 30. marts 2012 (uformelt ECOFIN) gav særligt det overordnede udgiftsniveau og

den foreslåede revision af systemet for egne indtægter anledning til drøftelse. En stor

gruppe af medlemsstater understregede, at væsentlige udgiftsreduktioner var en forudsæt-

ning henset til de nationale konsolideringsbestræbelser. En anden gruppe af medlemssta-

ter fandt, at Kommissionens forslag var et godt udgangspunkt, men fremhævede at så-

fremt udgiftsniveau skulle nedbringes måtte dette ske gennem en balanceret fordeling af

reduktionerne på udgiftskategorier. En stor gruppe af medlemsstater udtrykte skepsis

overfor de foreslåede nye indtægtskilder, mens en anden gruppe støttede forslagene. Nu-

værende rabatlande understregede bevarelse af de eksisterende rabatordninger som afgø-

rende prioritet.

Den 24. april 2012 drøftedes formandskabets første udkast til forhandlingsboks vedrø-

rende hovedparten af budgetkategori 1 (infrastrukturfaciliteten og samhørighedspolitik-

ken) samt budgetkategori 2. En stor gruppe af medlemsstater betegnede Kommissionens

forslag til udgifterne til samhørighedspolitikken som et absolut minimum, mens en anden

stor gruppe understregede behovet for at finde væsentlige udgiftsreduktioner på dette

område. For så vidt angår budgetkategori 2 fremhævede en gruppe af medlemsstater

Kommissionens forslag til udgiftsniveauet som et absolut minimum, mens en anden

gruppe af medlemsstater så potentiale for reduktioner på dette udgiftsområde. Medlems-

staterne gav udtryk for velkendte holdninger for så vidt angår omfordeling af hektarstøt-

ten.

Den 29. maj 2012 drøftedes formandskabets første udkast til en samlet forhandlingsboks.

Drøftelsen gav anledning til, at medlemsstaterne fremhævede deres særlige politiske prio-

riteter, der især vedrørte det overordnede udgiftsniveau, de to store udgiftskategorier

(samhørighed og landbrug) og indtægtssiden. På rådsmødet drøftedes endvidere den fler-

årige finansielle rammes bidrag til vækst, herunder behovet for bedre budgetanvendelse.

Den 11. juni 2012 (uformelt GAC-møde) drøftedes et revideret udkast til forhandlings-

boks fra det danske formandskab. Drøftelsen omfattede særligt den kommende budget-

rammes struktur, håndteringen af udestående forpligtelser (RAL) samt momsfradragsret

for så vidt angår samhørighedspolitikken. Medlemsstaternes indtog delte holdninger til

disse problemstillinger.

Den 22. juni 2012 (ECOFIN) drøftedes under frokosten et revideret udkast til samlet

forhandlingsboks. Medlemsstaterne støttede generelt det danske formandskabs forhand-

lingsboks som grundlag for de afsluttende forhandlinger efter dansk formandskab. Enkel-

te lande udtrykte reservationer.

Den 26. juni 2012 drøftedes det danske formandskabs endelige udkast til forhandlings-

boks. Flertallet af medlemsstaterne roste formandskabets arbejde og fandt, at forhand-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingsboksen udgjorde et godt grundlag for de videre forhandlinger, idet enkelte lande ud-

trykte reservationer.

Det Europæiske Råd drøftede den 28.-29. juni den flerårige finansielle ramme, herunder flerårs-

budgettets bidrag til vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og samhørighed. Det Europæiske

Råd bød i den forbindelse det danske formandskabs arbejde velkommen som et grundlag for de

endelige forhandlinger.

Cypriotisk formandskab

Den flerårige finansielle ramme har hidtil været drøftet på to møder i Rådet vedrørende alminde-

lige anliggender:

Den 24. juli drøftedes Kommissionens tekniske opdatering af forslaget til den flerårige fi-

nansielle ramme. Medlemsstaterne gav udtryk for velkendte holdninger for så vidt angår

størrelsen af EU-budgettet.

Den 30. august drøftedes et diskussionspapir fra det cypriotiske formandskabs, hvoraf

blandt andet fremgår, at det samlede udgiftsniveau skal reduceres, og at alle budgetkatego-

rier skal bidrage, for at der kan opnås en aftale. En stor gruppe lande støttede konklusio-

nen, mens en anden stor landegruppe var kritisk heroverfor.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-

lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-

vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-

ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke

er realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag.

Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene.

Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag

til andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden.

Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deres

rabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr.

årligt til Danmark.

Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaterne

for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.

Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag

er i lyset heraf klart for højt

Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligt

gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-

ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.

Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket

i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-

terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med hen-

blik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og be-

skæftigelsesfremmende politikker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet

spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye

indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-

former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende

moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 22. juni 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for møderne i Rådet (almin-

delige anliggender) den 18. juli 2011 (skriftlig forelæggelse), den 12. september 2011, den 15. no-

vember 2011, den 5. december 2011, den 27. januar 2012, den 26. marts 2012, den 24. april 2012,

den 29. maj 2012, den 26. juni 2012 og den 24. juli (skriftlig forelæggelse).

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 18.-19. oktober 2012

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Den kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012 foreligger endnu

ikke. I lyset af tidligere tilkendegivelser ventes Det Europæiske Råd at skulle fokusere på en række økonomiske

emner, herunder arbejdet med styrkelse af den økonomiske og monetære union samt vækst og jobskabelse, derud-

over vil der blive diskuteret retlige og indre anliggender. Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere

emner på dagsordenen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012 er et ordinært møde. I henhold til gæl-

dende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder. Det ge-

nerelle råd vil skulle drøfte den kommenterede dagsorden for mødet i det Europæiske Råd i ok-

tober.

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke en kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 18.-

19. oktober 2012. På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. september 2012 vil udkast til

kommenteret dagsorden blive præsenteret. Det ventes, at fokus vil være på en række økonomiske

emner, herunder aktuelle udfordringer fra gældskrisen og diskussion af styrkelse af den økonomi-

ske og monetære union på grundlag af en kommende ØMU-interimsrapport fra Van Rompuy.

Derudover ventes der en bredere drøftelse af den europæiske vækst- og jobdagsorden.

Der er endvidere tradition for, at Det Europæiske Råd på sine oktober møder drøfter retlige og

indre anliggender, og der vil derfor muligvis også være en drøftelse af dette emne.

Endelig er det også muligt, at EU strategiske partnere vil være på dagsordenen for mødet.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

Udkast til DER-konklusioner ventes udsendt forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den

16. oktober 2012

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober

2012 foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at

indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-

ninger ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Udkast til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke. Regeringen ventes at tage formandens

orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og Rumænien (CVM)

KOM (2012) 0411

KOM (2012) 0410

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om status for samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og

Rumænien med udgangspunkt i Kommissionens 5-årsrapporter for hvert af de to lande. Rådskonklusionerne ven-

tes at opfordre til fortsat indsats i forhold til de udeståender, som fremhæves i Kommissionens rapporter, og for så

vidt angår Rumænien udtrykke bekymring over sommerens begivenheder i landet og understrege vigtigheden af

uigenkaldeligheden og bæredygtigheden af reformer. Der forventes som udgangspunkt ingen substansdrøftelse på

rådsmødet.

2. Baggrund

Samarbejds- og verifikationsmekanismen indgik som en del af Bulgariens og Rumæniens EU-

tiltrædelse den 1. januar 2007. Mekanismen er med hjemmel i tiltrædelsestraktaten for de to lande

etableret ved to separate Kommissionsbeslutninger i efteråret 2006 og omhandler udeståender på

det retlige område, herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Konkret har

Kommissionen vedtaget seks benchmarks for Bulgarien og fire benchmarks for Rumænien.

Kommissionen har hidtil i medfør af mekanismen udarbejdet to rapporter årligt om de to landes

overholdelse af de formulerede benchmarks – en årsrapport hver sommer og en mellemliggende

halvårlig status i form af en interimrapport hver vinter. I stedet for en sædvanlig årsrapport har

Kommissionen den 18. juli 2012 fremlagt en 5-årsrapport, der skuer tilbage på de 5 år, der er

gået siden mekanismens etablering.

Det forventes at endnu en CVM-rapport om Rumænien vil blive udarbejdet inden udgangen af

2012 med fokus genetablering af retsstatsprincipper, retsvæsenets uafhængighed samt genopret-

ning af den demokratiske magtbalance. Den næste CVM-rapport for Bulgarien vil først foreligge

ved udgangen af 2013 for at give arbejdsro for at demonstrere en stærk track record.

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde den 18. juli 2012 de 5-årsrapporter om mekanismen for de to

lande. Disse rapporter giver en teknisk opdatering på fremskridt siden mekanismens oprettelse i

de to lande.

5-årsrapporten for Rumænien konstaterer, at landet i de 5 år har gjort gode fremskridt. Dog kon-

kluderes, at de opstillede benchmarks endnu ikke er opfyldt, hvorfor CVM-mekanismen endnu

ikke vil kunne afsluttes.

Det understreges, at Rumænien har gennemført talrige reformer og tiltag, som også dækker bety-

delige strukturelle reformer. Særligt fremhæves en ny lovgivningsmæssig ramme for retssystemet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som når den er fuldt implementeret vil udgøre et tiltrængt eftersyn af den straffe- og civilretlige

lovgivning. Generelt vurderes retssystemet i løbet af 5-årsperioden at væreblevet mere professio-

nelt og selvstændigt. På korruptionsspørgsmålet fremhæves det Nationale Antikorruptionsdirek-

torat (DNA) og det Nationale Integritetsagentur (ANI), som styrkede og trådt i karakter med

flere højniveau-sager. Men efterforskning, forfølgelse og domsfældelse afhænger også af indsat-

sen i de øvrige dele af retssystemet. Samtidig understreges det, at begivenhederne i Rumænien

hen over sommeren (forløbet op til og efter afsættelsen af præsident Basescu) rejser spørgsmåls-

tegn ved uigenkaldeligheden og bæredygtigheden af de opnåede reformer. Rumænien vil skulle

genskabe respekten for retsstaten, herunder uafhængig retslig prøvelse.

Rapporten peger på behovet for at Rumænien fremover retter fokus på implementering af lov-

givning fremfor vedtagelse af lovgivning. Et bredere ejerskab til reformer indenfor retsvæsenet

og et stærkere engagement i integritet og korruptionsbekæmpelse anses som nødvendig for at

Rumænien vil kunne opfylde de opstillede benchmarks. I særdeleshed vil de rumænske myndig-

heder skulle demonstrere, at en bæredygtig og uigenkaldelig reformproces har slået rod i Rumæ-

nien, og at CVM-mekanismen dermed ikke længere er nødvendig – ikke mindst i lyset af den

seneste udvikling.

Kommissionen vil fortsat følge udviklingen i Rumænien på tæt hold og vedtage endnu en rap-

port ved udgangen af 2012 med fokus på Rumæniens gennemførelse af foranstaltninger, til imø-

dekommelse af Kommissionens bekymringer.

5-årsrapporten for Bulgarien noterer, ligesom det er tilfældet for Rumænien, at regeringen har

gjort sig bestræbelser for at opnå fremskridt. Dog bør fokus ifølge Kommissionen fremover væ-

re på implementering af lovgivning fremfor vedtagelse af lovgivning. Rapporten fremhæver posi-

tivt reformerne på det retslige område, herunder forfatningsændringer til sikring af retssystemets

uafhængighed samt initiativer til bekæmpelse af korruption bl.a. øget mulighed for konfiskation

af ulovlige aktiver. Ligeledes roses Bulgarien for etableringen a de specialiserede domstole for

organiseret kriminalitet under den øverste retsinstans (Supreme Judicial Council).

Samtidig konstateres fortsat store udfordringer, men det vurderes, at Bulgarien med en intensive-

ring af reformprocessen i fremtiden vil kunne nå CVM-processens mål. En konsolidering af re-

formerne vil kræve et stærkere ejerskab til reformerne, herunder særligt i ledelsen af retsvæsenet.

Endvidere vil en fælles indsats og tilgang til reformimplementering fra myndighedernes side være

nødvendig, herunder særligt i forhold til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet.

Kommissionens lægger op til, at den næste CVM-rapport for Bulgarien først vil foreligge ved

udgangen af 2013 for at give Bulgarien bedre mulighed for at demonstrere en stærk track record.

Der vil således ikke blive tale om interim-rapporter, om end Kommissionen agter at følge udvik-

lingen i landet nøje.

Der forventes vedtagelse af rådskonklusioner uden substansdrøftelse. Formandskabet ventes at

lægge op til, at Rådet byder rapporterne velkomne, og at rådskonklusionerne derudover vil bakke

op om Kommissionens evaluering og anbefalinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om at byde Kommissionens rapporter velkommen og udtrykke støtte til

konklusionerne, herunder at opfordre Bulgarien og Rumænien til at opfylde alle udeståender.

Herudover forventes enighed om – i lyset af sommerens begivenheder i Rumænien - at under-

strege behovet for at sikre bæredygtigheden og uigenkaldeligheden af reformerne i begge lande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan bakke op om Kommissionens rapporter og evalueringsarbejde og støtte, at de to

lande opfordres til hurtigst muligt at opfylde alle benchmarks.. I lyset af de hårde krav EU stiller

til nuværende og potentielle kandidatlande på det retlige område, vurderes, at det er særdeles vig-

tigt, at Bulgarien og Rumænien fortsætter arbejdet med at leve op til alle krav inden for meka-

nismen inden denne vil kunne afvikles.

Det noteres, at 5-års rapporterne for hvert af landene modtaget 18. juli 2011 indeholder en lang

række klare og specifikke anbefalinger, jf. oven for. Fra dansk side vil man arbejde for, at disse

anbefalinger afspejles klart og konkret i rådskonklusionerne fra rådsmødet (almindelige anliggen-

der) 24. september. Der bør i den forbindelse sendes en entydig opfordring til begge lande om

hurtigst muligt at opfylde alle de krav, som blev fastsat i forbindelse med etableringen af samar-

bejds- og verifikationsmekanismen i 2006 samt at landene sikrer bred politisk støtte til reform-

processen for at sikre bæredygtige resultater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens statusrapporter for Rumæniens og Bulgariens fremskridt i forhold til bench-

marks under samarbejds- og verifikationsmekanismen, blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 17. februar 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Evaluering af det europæiske semester

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Det første, fulde europæiske semester efter ikrafttrædelsen af de styrkede regler i Stabilitets- og Vækstpagten (jf.

six-pack’en) blev gennemført i første halvår af 2012. Det cypriotiske formandskab har lagt op til en evaluering

det europæiske semester, herunder mulige forbedringer af de underliggende processer. Fra dansk side er man åben

for en drøftelse af eventuelle forbedringer.

2. Baggrund

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ex ante koordinationen af den økonomiske

politik dvs. at have integrerede drøftelser af landenes økonomiske politik og vedtagelse af anbe-

falinger forud for vedtagelsen af national politik. Semestret udgør den overordnede ramme for

den praktiske gennemførelse af processerne i EU’s økonomiske samarbejde, der håndteres af

ECOFIN.

Det Europæiske Semester indeholder to faser; først en horisontal del knyttet til DER’s forårs-

topmøde og vedtagelsen af økonomisk-politiske retningslinjer, og dernæst en landespecifik del

knyttet til DER-mødet i juni hvor der vedtages landespecifikke anbefalinger. Landene ventes

herefter at tage højde for anbefalingerne i deres efterfølgende arbejde med den nationale øko-

nomiske politik.

Et indikativt forløb for det økonomisk-politiske samarbejde ifm. det Europæiske Semester i et

”normalt år”, er skitseret herunder:



Omkring årsskiftet:

Det Europæiske Semester indledes med Kommissionens Årlige

Vækstundersøgelse samt en ”varslingsrapport” i relation til processen for makroøkonomi-

ske ubalancer



Marts:

DER vedtager på sit årlige økonomiske topmøde overordnede anbefalinger til EU

som helhed, euroområdet og grupper af lande mht. finans- og strukturpolitik. Det gælder

også forhold vedr. Konkurrenceevnepagten.



I løbet af april:

EU-landene afleverer Stabilitets- eller Konvergensprogrammer samt Na-

tionale Reformprogrammer.



Marts-juni:

Kommissionen fremlægger dybdegående analyser mht. makroøkonomiske

ubalancer af de lande identificeret i varslingsrapporten.



Maj:

Kommissionen fremlægger udkast til rådsudtalelser om de enkelte landes stabilitets-

og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer samt udkast til landespecifik-

ke anbefalinger på baggrund af landenes programmer. Det gælder også forpligtelserne un-

der Konkurrenceevnepagten.



Juni-juli:

ECOFIN vedtager rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer, og landespecifikke anbefalinger under Trakta-

tens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene), herunder også vedr. evt. makroøkonomi-

ske ubalancer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Juni-juli:

DER vil endossere de landespecifikke anbefalinger.



2. halvår:

Landene færdiggør deres nationale finanslove iht. de sædvanlige nationale pro-

cedurer.

Sideløbende hermed vil der fortsat være en løbende opfølgning på efterlevelsen af de henstillin-

ger og pålæg, der måtte være givet under Stabilitets- og Vækstpagten (jf. proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud) og ift. det makroøkonomiske samarbejde (jf. proceduren for

uforholdsmæssigt store ubalancer).

Kommissionen offentliggjorde den 30. maj 2012 vurderinger af landenes programmer og dybde-

gående analyser samt udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger. EPSCO drøftede den 21.

juni beskæftigelsesdelen af de landespecifikke anbefalinger, og på ECOFIN den 22. juni var der

kvalificeret flertal vedr. den samlede pakke af samlede landespecifikke anbefalinger, inkl. anbefa-

lingerne vedrørende økonomisk politik m.v.

Det Europæiske Råd godkendte de landespecifikke anbefalinger den 28.-29. juni, som herefter

blev formelt vedtaget af ECOFIN den 10. juli 2012.

3. Formål og indhold

Generelt anses det første fulde europæiske semester for at være tilfredsstillende gennemført. Det

cypriotiske formandskab har lagt op til en evaluering og drøftelse på GAC den 24. september af

optimering af det europæiske semester, herunder hvilke elementer der fungerede godt, og hvor

der skønnes plads til forbedringer.

På baggrund af indledende evalueringsdrøftelser på ECOFIN den 10. juli og GAC den 24. juli

(ifm. opfølgning på Det Europæiske Råd) kan flere elementer forventes at indgå i evaluerings-

drøftelserne i efteråret, herunder:



Balancen mellem og karakteren af anbefalinger, der på den ene side bør være tilstrækkeligt

ambitiøse, men på den anden side skal undgå for præskriptive politikanbefalinger ift. mål

og midler af hensyn til at sikre nationalt ejerskab og respekt for traditionel national kom-

petence.



Den praktiske afvikling af semesteret, herunder det meget komprimerede forløb ved for-

beredelserne, som bl.a. indebar mindre tid til en reel diskussion af Kommissionens analy-

ser, herunder navnlig de dybdegående analyser vedr. mulige makroøkonomiske ubalancer

som det nye element i processen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk poli-

tik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer, nationale reformprogrammer samt landenes indmeldinger under Konkurrenceevne-

pagten, vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende

økonomier i landene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været indledende drøftelser om evaluering af det europæiske semester ifm. ECOFIN

den 10. juli og GAC den 24. juli (ifm. opfølgning på Det Europæiske Råd).

Der er udbredt enighed om, at det europæiske semester generelt har været en stor succes og væ-

sentligt mere substantielt end forrige år, og der er desuden tilfreds med, at de landespecifikke

anbefalinger har fået mere bid.

Fra medlemslandene betones især behovet for at få lidt mere tid til bearbejdning af Kommissio-

nens udkast til landespecifikke anbefalinger, herunder tid til bedre involvering af nationale par-

lamenter. Selv ganske få dage kunne gøre en stor forskel. Andre medlemslande påpeger, at pro-

cessen kan forbedres til at skabe øget åbenhed omkring de underliggende data og analyser samt

ved at tage tiltag for at øge det fælles ejerskab til processen.

10. Regeringens generelle holdning

Dansk tilfredshed med den generelle anerkendelse af et velafviklet europæisk semester under

dansk formandskab. Ift. de landespecifikke anbefalinger finder man fra dansk side overordnet, at

resultatet af processen har været god, og at anbefalingerne i år er blevet bedre og mere fokusere-

de. Mere relevante og fokuserede anbefalinger er en væsentlig del af det styrkede økonomiske

samarbejde og et vigtigt instrument til at understøtte den igangværende konsolidering og reform i

de enkelte lande, som er og bør være en central del af den aktuelle EU-krisehåndtering.

Samtidig er man bevidst om mulighederne for forbedringer hos både Kommissionen og med-

lemslandene og er åben for ændringer i processen, hvor det måtte skønnes relevant. Kommissio-

nen bør åbne for en tidligere drøftelse af sine analyser, herunder de dybdegående analyser vedr.

makroubalancer, end hvad Kommissionen var villig til i år. Fremadrettet bør man desuden over-

veje, hvordan anbefalinger kan blive endnu bedre prioriterede med fokus på de største udfor-

dringer i de enkelte lande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med

ECOFIN den 10. juli 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Rådets og Danmarks tiltrædelse til den nye Fødevareassistancekonvention (Food As-

sistance Convention)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har på vegne af EU deltaget i forhandlingerne om en efterfølger til den nuværende Fødevarebi-

standskonvention. Rådet undertegnede den nye Fødevareassistancekonvention 1. august 2012. Forud for den efter-

følgende ratifikation af konventionen vil Europa-Parlamentet skulle godkende aftalen.

Det forventes, at Danmark vil undertegne og ratificere konventionen inden udgangen af oktober 2012.

2. Baggrund

Fødevarebistandskonventionen (Food Aid Convention) blev indgået i 1967 med det formål at

styrke mulighederne for koordination af den internationale fødevarebistand. Siden er konventio-

nen blevet genforhandlet og forlænget flere gange. I perioden 2002 – 2004 blev der indledt for-

handlinger om en afløser for den eksisterende konvention. Disse forhandlinger brød imidlertid

sammen som følge af de strandede WTO-forhandlinger. I 2009 blev det besluttet at genoptage

forhandlingerne om en ny konvention. Disse forhandlinger blev afsluttet i november 2011, og i

april 2012 forelå den juridisk godkendte konventionstekst på engelsk og fransk. Kommissionen

har deltaget i disse forhandlinger på vegne af EU. Rådets arbejdsgruppe for humanitær bistand

har drøftet forhandlingerne med Kommissionen og anerkendt, at Kommissionen har holdt sig til

mandatet for forhandlingerne.

For EU har det overordnede formål med genforhandlingerne af konventionen været et ønske

om at designe en ny ramme for fødevarerelaterede udfordringer i det 21. århundrede. Konkret

har man fra EU’s side ønsket at fremme en mere effektiv humanitær fødevarebistand med fokus

på de mest udsatte og sårbare grupper. Samtidig er der fra EU’s side lagt vægt på, at den nye

konvention skulle fokusere på fødevare-assistance, inkl. kontanter, fødevarekuponer og simple

landbrugsredskaber, frem for traditionel fødevarebistand i form af naturalier.

Konventionen vil træde i kraft den 1. januar 2013, givet at 5 parter har undertegnet og ratificeret

konventionen inden den 30. november 2012. Konventionen kan tiltrædes af både EU og dets

medlemslande. Danmark er part i den nuværende Fødevarebistandskonvention, der udløb den

30. juni 2012.

3. Formål og indhold

Fødevareassistancekonvention har til formål at bidrage til øget fødevaresikkerhed og opfyldelsen

af fødevare- og ernæringsbehov blandt de mest sårbare grupper, der opstår som følge af fødeva-

rekriser og særlige behov i udviklingslandene. Dette formål ønskes opnået gennem en effektiv og

koordineret international fødevareassistance.

I konventionen understreges følgende principper:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevareassistance skal tage højde for modtagerlandets langsigtede udviklingsmål, herun-

der fødevaresikkerhed;

Fødevareassistancen skal gives på en måde, der beskytter sårbare gruppers levegrundlag

og modstandskraft;

Fødevareassistancen må ikke påvirke den lokale produktion, markeder, priser og samhan-

del på en negativ måde;

Fødevareassistancen skal om muligt give præference til lokale eller regionale produkter

baseret på lokale behov;

Fødevareassistancen skal fokusere på de mest sårbare gruppers fødevare- og ernærings-

behov;

Fødevareassistancen skal leve op til kvalitetsstandarder i overensstemmelse med lokale

kulturer og ernæringsbehov;

Fødevareassistancen skal monitoreres og evalueres på regulær vis, og der skal foretages

analyser af effekten af fødevareassistancen.

Konventionen definerer, at modtagerlandene er begrænset til de af OECD/DAC definerede

modtagere af udviklingsbistand (Official Development Assistance). Samtidig definerer konventi-

onen de produkter og ydelser, der kan indrapporteres af parterne, og det angives, at konventio-

nens parter skal bidrage med et årligt minimumsbeløb og/eller minimumsværdi af de berettigede

naturalier.

Konventionens parter skal én gang om året indrapportere bidragene til Fødevareassistancekomi-

téen, hvilket koordineres af Kommissionen på vegne af EU’s medlemsstater.

Konventionen kræver hverken ændring af dansk lovgivning eller en ændring af den nuværende

praksis med at indrapportere det danske bidrag til Verdensfødevareprogrammet som det danske

bidrag til konventionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal godkende tiltrædelsen i forbindelse med ratifikationen af Rådets under-

tegnelse. Efter Europa-Parlamentets godkendelse vil Rådet ratificere konventionen, forventeligt i

november eller december.

Dialogen med Europa-Parlamentets udviklingsudvalg DEVE er indledt under det cypriotiske

formandskab. Der forventes ikke større uoverensstemmelser med Europa-Parlamentet på dette

område. Kommissionen har ved flere lejligheder orienteret Europa-Parlamentet om Fødevareas-

sistancekonventionen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark vil årligt indrapportere et bidrag til Fødevareassistancekonventionen – i lighed med

bidraget til den nuværende Fødevarebistandskonvention. Bidraget har ikke konsekvenser for

statsfinanserne eller budgettet for internationalt udviklingssamarbejde, idet der er tale om ind-

rapportering af Danmarks årlige humanitære bidrag til FN’s Verdensfødevareprogram (World

Food Programme/WFP).

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet undertegnede Fødevareassistancekonventionen 1. august 2012.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for, at den nye Fødevareassistancekonvention kan bruges

som et instrument til at fremme en mere tidssvarende og effektiv fødevareassistance, der i høj

grad baseres på finansielle bidrag til humanitære aktører så som Verdensfødevareprogrammet,

herunder uddeling af kontanter og fødevarekuponer. Ligeledes ser regeringen positivt på, at kon-

ventionen baseres på de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed

og uafhængighed samt på principperne for god donoradfærd på det humanitære område. Rege-

ringen finder det også vigtigt, at den nye konvention understreger, at humanitær fødevareassi-

stance skal understøtte lokal modstandskraft, fødevaresikkerhed og lokale udviklingsplaner, og at

fødevareassistancen så vidt muligt skal baseres på lokale eller regionale indkøb. Det nævnes såle-

des eksplicit, at fødevareassistancen ikke må påvirke de lokale markeder eller markedsstrukturer

på en negativ måde. Dansk humanitær fødevarebistand blev afbundet i 2005, således at dansk

fødevarebistand udelukkende omfatter kontante bidrag primært gennem WFP og nødhjælpsor-

ganisationerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.