Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3189 - økofin Bilag 1
Offentligt
1160050_0001.png
Enhed
International
Økonomi
Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2012
Dato
26. september
2012
1)
Afgift på finansielle transaktioner
- Status over drøftelserne
KOM-dokumenter foreligger ikke.
Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)
- Orientering fra formandskabet.
KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453
Opfølgning på det uformelle ECOFIN den 14.-15. september
2012
- Orientering ved formandskabet
KOM-dokumenter foreligger ikke.
Det Europæiske Semester 2012
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokumenter foreligger ikke.
Gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten
- Udkast til Rådets afgørelse og udkast til Rådets henstilling
KOM-dokumenter foreligger ikke.
Side 2
2)
Side 6
3)
Side 13
4)
Side 15
5)
Side 18
6)
Internationale møder
Side 23
a) Opfølgning af G20-mødet mellem finansministrenes
stedfortrædere i Mexico City den 23.-24. september 2012 og
forberedelse af G20-finansministrenes og centralbankchefernes møde
den 4.-5. november 2012
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokumenter foreligger ikke.
b) Forberedelse af det årlige møde mellem IMF og
Verdensbankgruppen i Tokyo den 12.-14. oktober 2012
- Udkast til erklæring fra EU-formandskabet til Den Internationale
Monetær og Finansielle Komité (IMFC)
KOM-dokumenter foreligger ikke.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0002.png
Dagordenspunkt 1:
Afgift på finansielle transaktioner (FTT)
Resumé
På ECOFIN den 22. juni konkluderede man, at der ikke kan opnås enstemmig støtte til
Kommissionens FTT-forslag, og at en gruppe lande ønskede at arbejde videre med
mulighederne for et forstærket samarbejde om en FTT. På den baggrund forbereder
en række interesserede lande aktuelt en anmodning til Kommissionen om et
forstærket samarbejde om en form for FTT, jf. Traktatens bestemmelser. På ECOFIN
den 9. oktober ventes en statusdrøftelse om det forstærkede samarbejde, herunder
muligvis om den fremadrettede proces og afgiftens nærmere form mv. Kriteriet for at
iværksætte forstærket samarbejde er bl.a., at mindst ni interesserede lande skal
anmode Kommissionen herom. Herefter vil Kommissionen på grundlag af
anmodningen kunne fremsætte et forslag herom. Målet er at nå til enighed om det
forstærkede samarbejde inden udgangen af indeværende år.
Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts 2012 og d. 22. juni 2012.
Baggrund
Drøftelserne på EU-niveau, senest på ECOFIN d. 22. juni og på Det Europæiske Råds
(DER’s) møde d. 28.-29. juni 2012, har vist, at der ikke kan opnås enstemmig støtte til
Kommissionens forslag til en afgift på finansielle transaktioner (FTT) eller indførelse af
en anden form for finansiel transaktionsafgift i alle EU-lande.
Forhandlingssituationen indebærer således, at de EU-lande, som ønsker at indføre en
koordineret finansiel transaktionsafgift, må afsøge andre muligheder for etablering af
et sådant samarbejde. Lissabon-traktaten åbner i den forbindelse mulighed for, at der
kan etableres et såkaldt forstærket samarbejde på områder, som ikke er EU
enekompetence (f.eks. på skatteområdet).
Konklusionerne fra DER d. 28.-29. juni 2012 bemærker, at en afgift på finansielle
transaktioner ikke vil blive vedtaget af Rådet indenfor en rimelig tidshorisont.
Konklusionerne lyder videre, at flere medlemslande på den baggrund vil fremsætte en
anmodning om et forstærket samarbejde på dette område mhp. vedtagelse inden
udgangen af 2012.
Indhold
Proces for forstærket samarbejde
EU har kun gjort anvendelse af bestemmelserne om at etablere et forstærket
samarbejde i få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. Man har i regi af ECOFIN
endnu ikke erfaringer med det forstærkede samarbejde.
Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union
(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter at
følgende betingelser er opfyldt:
Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-
eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).
Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikke
kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.
2).
Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel
20, stk. 2).
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0003.png
Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål,
beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk.
1).
Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret
(TEUF artikel 326).
Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller den
økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medføre
begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem
medlemsstaterne eller fordrejning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).
Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstaters
rettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).
Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt i
traktaterne (TEUF artikel 329 stk. 1).
Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølge
TEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Det er til enhver tid
åbent for alle medlemsstater at tilslutte sig et forstærket samarbejde.
Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnås
den nødvendige grad af enighed om det forslag, som der ønskes et forstærket
samarbejde om. De medlemsstater, som ønsker at indføre et forstærket samarbejde,
retter en anmodning til Kommissionen, hvori de nærmere angiver
anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde og de mål, der
tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen tager efterfølgende stilling til, om de
formelle krav herfor er opfyldt, jf. ovenfor.
Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen et
forslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til det
konkrete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af
Rådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.
Kommissionen skal over for de berørte lande begrunde, hvis der ikke fremsættes et
forslag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det efterfølgende forslag fremsat af
Kommissionen af alle lande i Rådet, men kun de lande, som deltager i det
forstærkede samarbejde, har stemmeret.
Grundlaget for et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift
Kommissionens FTT-forslag omfatter som udgangspunkt alle finansielle transaktioner,
herunder transaktioner med aktier, obligationer, derivater m.v.
Det er endnu uklart, konkret hvilken form for finansiel transaktionsafgift, som i givet
fald skal danne grundlag for det forstærkede samarbejde. Afgiften vil formentlig skulle
baseres på Kommissionens FTT-forslag, idet afgiften formentlig på visse punkter dog
vil afvige fra Kommissionens forslag.
Et forstærket samarbejde vil eventuelt kunne basere sig på en trin-for-trin model for en
transaktionsafgift, hvor et første skridt kunne være, at man indfører en afgift på handel
med aktier (evt. efter principper på linje med den britiske (”stamp duty”) og den
franske variant af en transaktionsafgift). Eventuelle yderligere skridt kunne være, at
afgiftsgrundlaget på senere tidspunkter udbredes til visse obligationer (f.eks. andre
obligationer end statsobligationer), derivater m.v. på linje med Kommissionens FTT-
forslag. Det ligger i forlængelse af de mulige løsninger, som man også har drøftet på
EU-niveau under dansk formandskab som basis for et muligt kompromis.
ECOFIN d. 9. oktober 2012
Tyskland og en række andre interesserede medlemslande er aktuelt i gang med at
udarbejde en anmodning til Kommissionen om igangsættelse af et forstærket
samarbejde om en finansiel transaktionsafgift, jf. ovenfor. På ECOFIN d. 9. oktober
ventes en statusdrøftelse om det forstærkede samarbejde, herunder muligvis om den
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0004.png
fremadrettede proces og afgiftens nærmere form mv., som skal danne grundlag for de
interesserede landes anmodning til Kommissionen.
Kommissionen har tilkendegivet, at når en anmodning kommer, vil man behandle den
hurtigst muligt. Der vil i første omgang skulle være tale om et forslag fra
Kommissionen om at etablere forudsætningen for det forstærkede samarbejde, jf.
beskrivelsen ovenfor. Forslag til indholdet af det konkrete samarbejde vil blive fremlagt
senere af Kommissionen.
Hjemmelsgrundlag
Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i TEU og i sjette del, afsnit III (artikel
326-334), i TEUF. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af
Rådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.
Nærhedsprincippet
Der foreligger endnu ikke et konkret forslag, som skal danne grundlag for det
forstærkede samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.
Europa-Parlamentets udtalelser
Kommissionens FTT-forslag blev forelagt Europa-Parlamentet i overensstemmelse
med proceduren i TEUF artikel 113, hvorefter Rådet i givet fald træffer beslutning med
enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Ifølge Europa-Parlamentets
betænkning støttes Kommissionens FTT-forslag. Europa-Parlamentet lægger bl.a.
vægt på, at en gruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem et forstærket
samarbejde, jf. Traktatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnå enighed
blandt alle EU’s medlemsstater om en FTT.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der foreligger endnu ikke et konkret forslag, som skal danne grundlag for det
forstærkede samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.
Statsfinansielle konsekvenser
En beslutning om at skabe forudsætningen for et forstærket samarbejde har ikke i sig
selv statsfinansielle konsekvenser.
For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner at medføre et umiddelbart
merprovenu. Størrelsen af provenuet er usikkert, og vil afhænge af en række faktorer
og antagelser om bl.a. den forventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning af
afgiften og de finansielle markeders reaktion m.v. En afgift på finansielle transaktioner
vil givetvist medføre øgede handelsomkostninger for forbrugerne af finansielle ydelser.
De øgede omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser vil reducere
grundlaget for en række andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatningen,
pensionsafkastbeskatningen og pensionsbeskatningen mv. Afgiften vil derfor givetvist
medføre et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere det
samlede forventede provenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret set
en sandsynlighed for, at et merprovenu til en vis grad opvejes af øgede omkostninger, i det
omfang statens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentielt mindre likviditet
på statspapirmarkederne som en konsekvens af afgiften.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En beslutning om at skabe forudsætningen for et forstærket samarbejde har ikke i sig
selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Samlet er den umiddelbare vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner på
længere sigt vil indebære et fald i økonomisk aktivitet. En afgift på finansielle
transaktioner vil derfor på længere sigt kunne have negative samfundsøkonomiske
konsekvenser for Danmark. Størrelsen heraf afhænger af en række usikre faktorer,
herunder risikoen for udflytning af finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0005.png
de finansielle markeder, reduktion af andre skatte- og afgiftsgrundlag m.v. Omfanget
af disse risici er usikkert.
Høring
Der henvises til resume af høringssvarene om Kommissionens FTT-forslag oversendt
til Folketingets Europaudvalg sammen med grundnotat om forslaget d. 11. november
2011.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt Folketingets
Europaudvalg d. 4. november forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 12. marts
forud for ECOFIN d. 13. marts 2012 og d. 14. juni vedr. ECOFIN d. 22. juni 2012. Der
henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens FTT-forslag.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle
transaktioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.
Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner og
Kommissionens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligt
forstærket samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.
Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i
et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.
Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundet
med at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sin
position på ny.
Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset af
de konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.
Andre landes holdning
Et tilstrækkeligt antal EU-lande vurderes at støtte et forstærket samarbejde om en
afgift på finansielle transaktioner. Afgiftens nærmere form vil skulle afstemmes
endeligt mellem de interesserede lande inden fremsættelse af en anmodning til
Kommissionen, hvilket endnu udestår.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0006.png
Dagordenspunkt 2: Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)
KOM(2011) 452 og KOM(2011)453
Resumé
På ECOFIN den 15. maj 2012 blev der opnået enighed i Rådet om de reviderede
kapitalkravsregler. Det danske formandskab indledte i forlængelse af enigheden i
Rådet forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en endelig aftale
om forslaget. Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet pågår fortsat –
nu under det cypriotiske formandskab. Sagen var på ECOFIN den 10. juli, hvor der
blev givet en status fra formandskabet. Der forventes en ny status på ECOFIN den 9.
oktober, Der ventes således ikke at skulle tages stilling til et samlet endeligt
kompromis på det kommende ECOFIN.
Nedenstående opridser de centrale udeståender i forhandlingerne mellem Rådet og
Europa-Parlamentet. For det detaljerede indhold af sagen og resultatet af ECOFIN
den 2. maj henvises til samlenotater af 21. november 2011, 23. april 2012 og 9. maj
2012 til Folketingets Europaudvalg.
Baggrund
Kommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’s
kapitalkravsdirektiv (CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og
dels en forordning, og har til formål at gøre den finansielle sektor i EU mere
modstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise.
CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra
december 2010, og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af
kreditinstitutter
1
, herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten af
kreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger på
udlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover indeholder
forslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bankregulering (en
såkaldt ”single rule book”) på tværs af EU. Endelig indeholder forslaget bl.a. elementer
inden for god selskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravene
til medlemslandenes sanktioner overfor institutter, der ikke overholder kravene.
Sagen blev forhandlet på det ekstraordinære ECOFIN d. 2. maj 2012 på baggrund af
et kompromisforslag fra det danske formandskab. På ECOFIN blev der foretaget en
række justeringer i kompromisforslaget, særligt på spørgsmålet om national
fleksibilitet. Disse ændringer er beskrevet i samlenotat af 9. maj 2012.
Sagen blev herefter behandlet på ECOFIN den 15. maj, hvor der blev opnået enighed
med støtte fra alle EU-lande. Der blev i den forbindelse foretaget enkelte yderligere
justeringer af teksten. Disse er beskrevet i samlenotat af 2. juli 2012.
Det danske formandskab indledte den 23. maj forhandlinger med Europa-Parlamentet
med henblik på at nå en 1. læsningsløsning. Forhandlingerne pågår fortsat – nu under
ledelse af det cypriotiske formandskab.
Givet at forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet endnu ikke vurderes at
være tæt på en afslutning, forventes det ikke, at der på det kommende møde vil skulle
tages stilling til et samlet forslag vedr. et endeligt kompromis.
1
”Investment firms” (på dansk fondsmæglerselskaber) er ligeledes omfattet.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0007.png
Indhold
Her gengives alene indholdet vedr. de væsentligste emner i sagen, som de
igangværende forhandlinger har mest fokus på. For en beskrivelse af sagens øvrige
indhold mv. henvises til tidligere samlenotater af 21. november 2011 og 23. april, 9.
maj og 2. juli 2012 til Folketingets Europaudvalg.
Forordningsforslaget indfører bl.a. krav om mere og bedre kapital, som skal gøre
kreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insolvente (svarende
til egenkapitalen i en virksomhed). Det højere krav til kvalitet og omfang af egentlig
kernekapital er et centralt element af ændringsforslaget som følge af Basel III-
standarderne.
De foreslåede regler opstiller på forhånd en række objektive kriterier, som de enkelte
kapitalinstrumenter skal opfylde for at kunne tælle med i de enkelte kategorier af
kapitalkrav (hhv. egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital).
For at kunne tælle med som f.eks. egentlig kernekapital (som er den mest
tabsabsorberende kapital i et institut), er det således ikke afgørende om det konkrete
instrument har en bestemt juridisk form (f.eks. aktier), så længe det opfylder de på
forhånd opstillede kriterier, der sikrer, at det er tilstrækkeligt tabsabsorberende. Ifølge
Rådets kompromis skal EU-banktilsynsmyndigheden (EBA) orienteres om, hvilke
kapitalinstrumenter, der er godkendt nationalt. Europa-Parlamentet ønsker derimod en
styrket rolle for EBA vedr. godkendelsen af de kapitalinstrumenter, der kan tillades
som egentlig kernekapital.
Udover at fastsætte krav til de forskellige delelementer af kreditinstitutternes kapital
(samt krav om en kapitalbevaringsbuffer og en modcyklisk (konjunkturdæmpende)
kapitalbuffer, giver Rådets kompromisforslag mulighed for, at de enkelte lande kan
stille et yderligere kapitalkrav i form af en ”systemisk buffer”. Sættes kravet højere end
3 pct. af de risikovægtede aktiver (5 pct. fra 2015), skal det forhåndsgodkendes af
Kommissionen. Sættes kravet lavere, kan Kommissionen, ESRB og andre landes
tilsynsmyndigheder stille en række betingelser eller benytte indsigelsesmuligheder,
hvis kravet omfatter instituttets eksponeringer i andre EU-lande. Europa-Parlamentet
ønsker derudover, at det skal være et krav, at medlemslandene udpeger nationale
systemisk vigtige institutter (SIFI’er), men tillader fleksibilitet i hvordan disse udpeges,
og hvilke krav der stilles til dem.
De foreslåede regler indfører som noget nyt også fælles krav til institutternes likviditet
på baggrund af reglerne herom i Basel III-standarderne. Der har ikke tidligere været
ensartet regulering af likviditet på tværs af EU-landene.
Der indføres således et nyt likviditetskrav (Liquidity Coverage Ratio – LCR), som
indebærer, at institutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditetsbuffer) til at
dække instituttets betalingsbehov over en stresset 30-dages periode (dvs. en 30
dages periode med uro på de finansielle markeder mv.). Det endelige LCR-krav
fastlægges med virkning fra 2015. Indtil da vil gælde et generelt likviditetskrav, men
der fastlægges dog ikke før 2015 rammer for, hvilke aktiver der er tilstrækkeligt likvide
til at indgå i det endelige krav til likviditetsbufferen. Ifølge Rådets kompromisforslag
skal beslutningen om LCR-kravet vedtages af Kommissionen gennem en delegeret
retsakt (og ikke en almindelige beslutningsprocedure mellem Rådet og Europa-
Parlamentet, som foreslået af det danske formandskab undervejs i forhandlingerne i
Rådet). Kommissionen skal ved denne delegerede retsakt tage højde for en række
rapporter vedr. forskellige aktivers likviditetsegenskaber mv., som EBA skal
udarbejde, samt anbefalinger fra Basel-komitéen under hensyn til særlige europæiske
forhold. Det er blevet tilføjet, at Rådet og Europa-Parlamentet vil kunne udtale sig om
EBA’s rapporter, inden Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der desuden
kan blokeres af Rådet eller Parlamentet med kvalificeret flertal, jf. den normale
procedure herfor.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0008.png
For at tage højde for, at der som følge af manglende betalinger o.l. kan være noget af
den forventede indstrømning af likviditet over perioden på 30 dage, som alligevel ikke
modtages, lagde Kommissionens oprindelige forslag op til, at der ved opgørelsen af
likviditetsbufferen kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditet
svarende til højst 75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet, dvs. en
slags yderligere sikkerhedsmargin. For et kreditinstitut, der forventer større
likviditetsindstrømning end -udstrømning, vil dette krav således tvinge instituttet til
under alle omstændigheder at holde en vis likviditetsbuffer (svarende til 25 pct. af den
forventede likviditetsudstrømning). Det kan være en udfordring for de danske
realkreditinstitutter, idet disses likviditetsindstrømninger og -udstrømninger følges ad
relativt tæt, og der er relativt stor sikkerhed for likviditetsindstrømningen.
Rådskompromiset indebærer, at konsekvenserne undersøges nærmere, inden evt.
fastlæggelse af et sådant krav, herunder at der skal tages højde for forskellige
forretningsmodeller. Europa-Parlamentet har foreslået en undtagelse fra dette krav for
forretningsmodeller, som f.eks. den danske realkreditmodel, hvor der er tæt
sammenhæng mellem likviditetsindstrømning og -udstrømning (”pass-through”).
De foreslåede regler indebærer også, at der indføres et krav til rapportering af såkaldt
stabil finansiering (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af NSFR
indebærer, at institutters udlån med en løbetid over 1 år skal modsvares af, at banken
i en vis udstrækning finansierer sig med stabil, langsigtet finansiering. Formålet er at
forhindre, at udlån med lange løbetider i for høj grad finansieres med gæld med korte
løbetider, hvilket kan sætte instituttet i en klemme, hvis det på grund af markedsuro
kortvarigt er vanskeligt at få adgang til kortsigtet finansiering (som det var tilfældet ved
udbruddet af den finansielle krise). Den nærmere kalibrering udestår. Frem til 2015 vil
institutterne skulle indrapportere og måles på, i hvilket omfang de opfylder dette krav,
men kravet vil ikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere NSFR og anbefale til
Kommissionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018.
Endvidere vil NSFR i givet fald blive indført i EU efter politisk stillingtagen i Rådet og
Europa-Parlamentet i 2017. Europa-Parlamentet ønsker dog, at NSFR vedtages af
Kommissionen som en delegeret retsakt, dvs. uden en politisk stillingtagen i Rådet og
Europa-Parlamentet.
De foreslåede regler indfører desuden bestemmelser vedr. ”gearing”, som er en
kontrol med hvor stort forholdet mellem omfanget af instituttets kernekapital og
instituttets udlån må være. På basis af et såkaldt gearingsmål (eller ”leverage ratio”),
som er en simpel opgørelse af instituttets kapital som andel af instituttets samlede
udlån og garantier (uden at vægte disse efter risiko), skal den ansvarlige
tilsynsmyndighed fra 2013 i sin årlige evaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen.
Derudover skal ledelsen i instituttet løbende sikre, at der er forsvarlige processer mv. i
forhold til at vurdere og håndtere gearingsrisici. Institutterne skal fra 2015 endvidere
offentliggøre deres gearingsmål. I 2016 skal Kommissionen på baggrund af input fra
EBA vurdere, om der i EU skal indføres et egentligt bindende krav om en maksimal
gearing (f.eks. et krav om, at det enkelte instituts kapital ikke må falde under 3 % af
instituttets uvægtede udlån og garantier). Dette skal ifølge rådskompromiset i givet
fald vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, og vil i givet fald skulle træde i kraft fra
2018. Europa-Parlamentet ønsker i stedet, at gearingsmålet skal vedtages af
Kommissionen som en delegeret retsakt.
Hjemmelsgrundlag
Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget er
artikel 114, stk. 1, i TEUF.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0009.png
Nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad opfyldes
af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan.
Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå de fastsatte mål. Kommissionen fremfører hertil, at kun EU-
lovgivning kan sikre, at kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der opererer i mere
end én medlemsstat, er underlagt de samme krav, og dermed sikre ens vilkår,
mindske reglernes kompleksitet, undgå unødvendige omkostninger ved overholdelse
af forskellige regelsæt i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænser og fremme
yderligere integration i EU og bidrage til at afskaffe regelarbitrage (hvor aktiviteter
lokaliseres i de lande, der har de lempeligste regler).
Det er regeringens
nærhedsprincippet.
vurdering,
at
forslaget
er
i
overensstemmelse
med
Europa-Parlamentets udtalelser
Sagen behandles i Europa-Parlamentets Økonomiske og Monetære udvalg (ECON),
hvor Othmar Karas (EPP) er ordfører. ECON har stemt om forslaget den 14. maj
2012.
ECON har vedtaget en række ændringsforslag. De mest centrale ændringsforslag
vedrører god selskabsledelse, herunder loft over bonusser, således at en årlig bonus
ikke kan være højere en den faste årlige løn (den såkaldte 1:1-grænse) og krav om
kønskvoter, yderligere national fleksibilitet end indeholdt i Rådets kompromis,
ændringer i likviditetskravene (herunder forslaget om at fastsætte krav vedr. stabil
finansiering (NSFR) gennem en delegeret retsakt frem for en almindelig
lovgivningsbeslutning, som foreslået i Rådets kompromis), ansvarsfordelingen mellem
hjemlande og værtslande, relationen til Kommissionens forslag til krisehåndtering i
banksektoren (afvikling af banker m.v.), risikovægte på udlån til SMV’er og
infrastrukturprojekter, EBA og ESRB’s (Det Europæiske Systemiske Risikoråd) rolle
og kompetencer (herunder EBA’s mulighed for at udføre inspektioner i institutterne),
definitionen af kapital, beslutningsproceduren vedr. det såkaldte gearingsmål
(”leverage ratio”) samt ændrede indfasningsbestemmelser mv.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Indholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed med
tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er i
dag reguleret via kravene til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Der
er en række nye elementer såsom gearingsmål, den særlige definition af likviditet og
kapitalbuffere, der ikke er reguleret i dansk ret for indeværende.
Statsfinansielle konsekvenser
En række forslag i direktivet og forordningen kan medføre en stigning i Finanstilsynets
ressourceforbrug til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynets
udgifter dækkes af den finansielle sektor, hvorfor det ikke forventes at indebære
statsfinansielle konsekvenser.
CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en række
tekniske standarder, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov for
øgede ressourcer hos EBA. Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBA
vokser med knap 5 mio. euro samlet i årene 2013-15. Landene bidrager med knap 3
mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse forholdsmæssigt. Udgifterne
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0010.png
til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle sektor,
hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet med
ændringen.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er taget
udgangspunkt i Basel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selv
eller de foreslåede ændringer fra Rådet og Europa-Parlamentet).
Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for en
bred række interessenter, herunder privatpersoner, små og mellemstore
virksomheder, store virksomheder, kreditorer, regeringer og økonomierne i EU som
helhed. Desuden vurderer Kommissionen, at forslaget reducerer sandsynligheden for
systemiske kriser på lang sigt betydeligt.
Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vil
institutterne ifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere kapital svarende
til i alt ca. 3 pct. af de risikovægtede aktiver, når kravene er fuldt indfasede i 2019.
Kommissionen vurderer, at indfasningen af kravene over en længere årrække
indebærer, at den negative virkning heraf på EU-områdets samlede vækst bliver
begrænset.
Der henvises til samlenotater af 21. november 2011 og 23. april 2012 for yderligere
detaljer.
Det bemærkes, som nævnt, at der ikke er foretaget konsekvensanalyser af
Kommissionens konkrete forslag eller af de ændringer, som indtil videre er foreslået
som led i forhandlingerne i Rådet eller forhandlingerne mellem Rådet og Europa-
Parlamentet.
Høring
Kommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget
for den finansielle sektor. Der henvises til samlenotat af 21. november for
gennemgang af høringssvar.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 med
henblik på forhandlingsoplæg og den 30. april, 11. maj og 6. juli 2012 til orientering.
Holdning
Dansk holdning
Danmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del af
arbejdet med at styrke den finansielle regulering efter krisen.
I relation til likviditetskrav er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til,
at dokumenterbart likvide aktiver kan medregnes i likviditetsbufferen. Det er derfor
afgørende, at der tages højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (herunder
danske realkreditobligationer) med mulighed for indregning i den bedste del af
likviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Enigheden i Rådet
vurderes på denne baggrund at være tilfredsstillende, idet der lægges op til, at den
endelige beslutning netop baseres på en vurdering af forskellige aktivers objektive
likviditetsegenskaber, og der lægges fra dansk side vægt på at sikre dette hensyn
også i det endelige kompromis med Europa-Parlamentet.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0011.png
Fra dansk side havde man foretrukket, at den endelige definition af likviditetsbufferen
besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure og
ikke af Kommissionen via en delegeret retsakt. Der har imidlertid ikke været den
fornødne opbakning hertil blandt de øvrige medlemsstater som led i et samlet
kompromis. Også Europa-Parlamentet foretrækker løsningen med en delegeret
retsakt.
Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimalt
må medregnes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventede
likviditetsudstrømning, skal analyseres nærmere. Dette er tilfældet i Rådets generelle
indstilling, som på den baggrund er et tilfredsstilende kompromis. Europa-Parlamentet
har foreslået en undtagelse fra dette krav for forretningsmodeller, hvor der er tæt
sammenhæng mellem indstrømning og udstrømning, som f.eks. den danske
realkreditmodel, som også kan støttes fra dansk side.
Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korte
rentetilpasningslån i det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at Rådets
generelle indstilling vedr. NSFR er tilfredsstillende, da det først er i 2016, at EBA
evaluerer NSFR og på den baggrund anbefaler til Kommissionen, hvorvidt og i hvilken
form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018. Endvidere vil NSFR i givet fald blive
indført i EU efter politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Fra dansk
side lægges vægt på, at NSFR først sættes i kraft efter en politisk beslutning i Rådet
og Europa-Parlamentet.
Med hensyn til gearingsmålet går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggøre
deres gearingsmål, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes et
bindende mål for gearingsmålet i form af et permanent ”lovkrav” (såkaldt ”søjle 1”-krav
for alle institutter frem for et fleksibelt tilsynsværktøj for konkrete institutter – ”søjle 2”).
I Rådets generelle indstilling skal gearingsmålet offentliggøres fra 2015, og i 2017 skal
det politisk besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet, om der skal være tale om et
bindende mål. Dette er et tilfredsstillende kompromis.
I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere og
bedre kapital kan være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til at
absorbere tab uden at blive insolvente. Det er dog fra dansk side vigtigt, at
undtagelsesbestemmelserne for de generelle krav til egentlig kernekapital (Common
Equity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse justeringer
i spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som egentlig
kernekapital. Dette vurderes at være tilfældet i Rådets generelle indstilling.
Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdes
krav om offentliggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i Rådets
generelle indstilling. Europa-Parlamentet har ikke eksplicit forholdt sig hertil.
I forhold til aflønning støttes de yderligere oplysningsforpligtelser, der er indeholdt i
Rådets kompromis. Fra dansk side er man i udgangspunktet åben for at se på
yderligere begrænsninger af den variable løn, som også foreslået af Europa-
Parlamentet, jf. at de eksisterende danske krav til aflønning i den finansielle sektor på
visse punkter er strammere end foreslået af Europa-Parlamentet. Endelig stillingtagen
vil afhænge af den konkrete udformning af en sådan begrænsning.
Danmark støtter, at der gennemføres en evaluering af kapitalkravene for udlån til små
og mellemstore virksomheder (SMV’er), som indeholdt i rådskompromiset, da det er
vigtigt at få undersøgt i hvilken grad, de nye kapitalkrav påvirker kreditinstitutters udlån
til SMV’er. Danmark foretrækker en sådan evaluering (frem for eksplicitte lempelser i
risikovægtene for udlån til SMV’er som foreslået af Europa-Parlamentet), således at
der kan tages behørig højde for evt. samlede konsekvenser for bankernes risici.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0012.png
Europa-Parlamentets holdning
Der er indledt forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en aftale i
første læsning. De centrale udeståender i forhandlingerne vedrører bl.a. muligheden
for nationalt at fastsætte skærpede kapitalkrav, aflønning, kønskvoter, definitionen af
kapital, forhold til krisehåndteringsdirektivet, likviditetskrav, EBA’s kompetencer m.v.
For så vidt angår muligheden for nationalt at fastsætte højere kapitalkrav, så har
Rådet i sin generelle indstilling givet muligt for, at et medlemsland, hvis det måtte
ønske det, kan fastsætte højere kapitalkrav for at imødegå systemiske risici på op til 3
pct. fra 2013 og 5 pct. fra 2015. Europa-Parlamentet ønsker at det skal være et krav,
at medlemslandene udpeger nationale systemisk vigtige banker (SIFI’er), men tillader
fleksibilitet i hvordan disse udpeges, og hvilke krav der stilles til dem.
I forhold til definitionen af kapital ønsker Europa-Parlamentet en styrket rolle for EBA i
at godkende de kapitalinstrumenter, der nationalt vurderes at kunne indgå som
egentlig kernekapital. Rådet ønsker generelt at fastholde sin generelle indstilling, hvor
EBA blot skal orienteres om, hvilke kapitalinstrumenter der godkendes nationalt.
På området for god selskabsledelse har Europa-Parlamentet foreslået, at den variable
løn maksimalt kan udgøre samme omfang som den årlige faste løn (1:1 forhold). Der
er ikke umiddelbart støtte i Rådet til en sådan begrænsning. Der er drøftelser af
forskellige kompromismodeller, herunder at det enkelte instituts generalforsamling
gives kompetence til at fastsætte begrænsninger på aflønningen. Der er ligeledes
modstand i Rådet i forhold til Europa-Parlamentets ønske om indførelse af
kønskvotering i institutternes bestyrelser.
Rådet og Europa-Parlamentet ligger relativt tæt, når det gælder likviditetsbufferen
(LCR). Både Rådet og Europa-Parlamentet ønsker, at der kan indgå flere former for
aktiver i LCR, samt at LCR skal vedtages ved en delegeret retsakt. Der er imidlertid
uenighed i forhold til kravet om stabil finansiering (NSFR), hvor rådet ønsker at et
sådan krav indføres via den almindelige beslutningsprocedure, mens Europa-
Parlamentet ønsker en delegeret retsakt.
Europa-Parlamentet ønsker endvidere, at der indføres en lempelse i kapitalkravet for
bankernes udlån til SMV’er af hensyn til at lette SMV’ernes adgang til finansiering og
dermed understøtte vækst. Kommissionen støtter Europa-Parlamentets ønske. Det er
endnu uklart, om Rådet kan acceptere dette.
Endvidere er en række lande skeptiske i forhold til Europa-Parlamentets krav om at
give øgede beføjelser til EBA. Dette både for så vidt angår EBA’s mulighed for at
træffe afgørelser i tilfælde af uenigheder mellem nationale myndigheder samt EBA’s
muligheder for at udføre inspektioner i institutterne.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0013.png
Dagordenspunkt 3: Opfølgning på det uformelle ECOFIN den 14.-15. september
2012
Resumé
På ECOFIN den 9. oktober 2012 ventes en opfølgning på det uformelle ECOFIN den
14.-15. september 2012. Ministrene ventes at have en kort drøftelse på baggrund af
en orientering fra formandskabet.
Baggrund og indhold
ECOFIN’s drøftelse ventes at tage udgangspunkt i en kort opsummering af det
uformelle rådsmøde.
Fiskale spørgsmål vedr. etableringen af en ”bank-union”
Ministrene drøftede de mulige fiskale implikationer af implementeringen af den
integrerede finansielle ramme (”bankunion”), der nævnes som ét af fire temaer i den
foreløbige ØMU-rapport til Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012. Rapporten
nævner fælles mekanismer vedr. tilsyn, afvikling af banker og indskydergaranti som
elementer i en sådan integreret ramme. De mulige fiskale implikationer af en
bankunion kan bl.a. afhænge af sammenhængen mellem en fælles tilsynsmekanisme
og eventuelle sikkerhedsnet i form af fx afviklingsordninger for nødlidende finansielle
institutioner.
Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012: Fælles tilsynsmekanisme
og ”bankunion”
Der var en drøftelse af Kommissionens forslag til en fælles europæisk
tilsynsmekaniske forankret i ECB, herunder tidsplanen for oprettelsen, vilkår for
deltagelse for ikke-eurolande og nærmere arbejdsdeling mellem det fælles tilsyn og de
nationale tilsyn. Kommissionens forslag vedr. en fælles tilsynsmekanisme er fremsat
den 12. september 2012 på baggrund af anmodningen fra eurolandene i forbindelse
med DER den 28.-29. juni. Kommissionen har også fremlagt forslag til revision af
forordningen vedr. den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) og en meddelelse fra
Kommissionen vedr. planer for kommende forslag om bl.a. afviklingsordninger.
Den aktuelle økonomiske situation og seneste udvikling i bank- og
statsobligationsmarkederne
På mødet drøftedes den økonomiske og finansielle situation med baggrund i EU- og
eurolandenes krisehåndteringsinitiativer, herunder styrket økonomisk samarbejde,
finanspolitisk konsolidering og strukturelle reformer, finansielle hjælpeprogrammer til
udsatte lande og lånemekanismer, samt pengepolitiske initiativer fra ECB.
Repræsentation i IMF’s bestyrelse
Der var en drøftelse af implementeringen af det europæiske tilsagn om at reducere
repræsentationen af udviklede europæiske lande i IMF’s bestyrelse med to pladser til
fordel for udviklingslande eller nye vækstøkonomier. Reduktionen af pladser i IMF’s
bestyrelse er et led i implementeringen af IMF-reformen fra 2010.
Regulering af skyggebanksystemet (”shadow banking”)
Der var en overordnet drøftelse af udfordringer vedr. det såkaldte skyggebanksystem
(”shadow banking”). Skyggebanksystemet er den kreditformidling, der omfatter
enheder og aktiviteter, f.eks. investerings- og pengemarkedsfonde, som ikke er
omfattet af reguleringen af det almindelige banksystem. Den finansielle krise har sat
fokus på overvågning og regulering af skyggebanksystemet - internationalt og i EU -
for at sikre, at der ikke er ”huller” i den finansielle regulering. Kommissionen har i
marts 2012 fremlagt en grønbog om emnet som led i overvejelser om mulige
yderligere initiativer på området.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0014.png
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side vil man tage en opfølgning på drøftelserne på det uformelle
ministermøde til efterretning.
Andre landes holdning
EU-landene ventes generelt at tage opfølgningen på drøftelserne på det uformelle
ministermøde til efterretning.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0015.png
Dagordenspunkt 4: Det Europæiske Semester 2012
Resumé
ECOFIN ventes at følge op på det europæiske semester 2012 med en drøftelse af
mulige konkrete forslag til forbedring af processen. Drøftelsen skal bidrage til
forberedelsen og planlægningen af det europæiske semester for 2013.
Baggrund
Formålet med det europæiske semester er at styrke ex-ante koordinationen af den
økonomiske politik, dvs. at gennemføre en samlet drøftelse af landenes økonomiske
politik hvert forår, som grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik,
reformer m.v., herunder de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår i
efteråret. EU-landene skal under det europæiske semester hvert år i april fremlægge
både
stabilitets-
eller
konvergensprogrammer
(SCP)
samt
nationale
reformprogrammer (NRP).
I
stabilitets- og konvergensprogrammerne
(programmer for henholdsvis eurolande og
ikke-eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag i
relation til udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for
finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ikke-eurolandene redegør desuden for
deres penge- og valutakurspolitik.
I de
nationale reformprogrammer
redegør landene for udviklingen i igangsatte og
eventuelle nye tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020 strategiens
overordnede mål vedr. beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion.
Landenes NRP forholder sig desuden til status for de landespecifikke anbefalinger,
som blev rettet til landene under den foregående runde af det europæiske semester i
foråret 2011.
Som noget nyt blev der fra og med 2012 etableret et nyt led i det økonomiske
samarbejde i EU i form af en
procedure for forebyggelse og korrektion af
makroøkonomiske ubalancer.
På baggrund af Kommissionens varslingsrapport
offentliggjort i februar 2012, der udpegede 12 lande med potentielle makroøkonomiske
ubalancer, herunder Danmark, gennemførte Kommissionen en dybdegående analyse
af de identificerede potentielle ubalancer i hvert enkelt af de 12 lande. Resultaterne af
disse dybdegående analyser indgik i grundlaget for Kommissionens udkast til
landespecifikke anbefalinger, således at særlige opmærksomhedspunkter vedrørende
ubalancer, som analyserne havde identificeret, blev integreret i de konkrete
landespecifikke anbefalinger for de pågældende lande.
Proces
Kommissionen offentliggjorde den 30. maj 2012 vurderinger af landenes programmer
og dybdegående analyser samt udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger.
EPSCO drøftede den 21. juni beskæftigelsesdelen af de landespecifikke anbefalinger,
og på ECOFIN den 22. juni var der kvalificeret flertal vedr. den samlede pakke af
samlede landespecifikke anbefalinger, inkl. anbefalingerne vedrørende økonomisk
politik m.v.
Som følge af six-packen vedtaget i 2011, som styrker det økonomiske samarbejde i
EU, er der lagt op til et nyt ”følg eller forklar”-princip for anbefalingerne, hvor de
ændringer, som Rådet måtte vedtage i forhold til Kommissionens udkast, skal
forklares og begrundes offentligt. Sammen med de landespecifikke anbefalinger blev
således også vedtaget et dokument med begrundelser for de konkrete afvigelser fra
Kommissionens udkast i Rådets endelige anbefalinger.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0016.png
Det Europæiske Råd godkendte de landespecifikke anbefalinger den 28.-29. juni, som
herefter blev vedtaget formelt af ECOFIN den 10. juli.
Indhold
Som led i forberedelsen og planlægningen af det europæiske semester for 2013
ventes ECOFIN den 8. oktober, baseret på erfaringerne fra dette års semester, at
drøfte mulige forslag til forbedring af processen.
Drøftelserne kan ventes blandt andet at fokusere på, hvordan der kan skabes mere tid
og sikres en grundigere og mere effektiv behandling af Kommissionens udkast til
landespecifikke anbefalinger på teknisk niveau og i Rådet.
Drøftelserne ventes også at vedrøre balancen mellem på den ene side et stærkt
økonomisk samarbejde i EU, hvor Rådet kun i begrænset omfang vedtager ændringer
af Kommissionens udkast til anbefalinger, og på den anden side et stærkt nationalt
ejerskab til de konkrete anbefalinger. Et centralt spørgsmål er balancen mellem
hensynet til anbefalinger, som er konkrete og målrettede, og som vedrører både mål
og midler, og hensynet til at sikre tilstrækkelig metodefrihed, således at
medlemslandene selv kan vælge relevante politiktiltag. En mulighed er, at der i højere
grad differentieres mellem de enkelte medlemslande, så anbefalingerne er mere
konkrete for de lande, der har relativt store økonomisk-politiske udfordringer.
Der kan også blive sat fokus på behovet for at sikre et mere effektivt løbende
’kollegialt pres’ for reformer, blandt andet ved at den multilaterale overvågningsproces
for de landespecifikke anbefalinger udvides til at omfatte flere tematiske
gennemgange af fx konkrete reformområder over hele året.
Et yderligere centralt tema for drøftelserne kan være behovet for øget fokus på
implementering og særligt fælles overvågning af landenes opfølgning på deres
respektive anbefalinger.
Der har været drøftelser vedrørende det europæiske semester 2012 i Rådet for
generelle anliggender den 24. september. Der ventes en drøftelse vedrørende det
europæiske semester 2012 i Rådet for beskæftigelse og sociale anliggender den 4.
oktober.
Hjemmelsgrundlag
Landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel 148,
stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr.
makroøkonomiske ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1179/2011.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om de landespecifikke anbefalinger.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0017.png
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national
økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes
stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne
bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende
økonomier i landene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i
Danmark.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen kan generelt støtte forslag, der sikrer en mere effektiv proces for det
europæiske semester for 2013.
Regeringen støtter, at de landespecifikke anbefalinger får et endnu skarpere og mere
målrettet fokus på de udfordringer og reformer, der er mest relevant for vækst og
beskæftigelse i de enkelte lande, og at der sikres den rette balance mellem et stærkt
økonomisk samarbejde i EU og det nationale ejerskab, hvor der skelnes mellem lande
med relativt store og relativt moderate udfordringer.
Andre landes holdning
Der ventes generelt opbakning til forslag, der kan sikre en mere effektiv proces for det
europæiske semester.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0018.png
Dagordenspunkt 5: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Revideret
henstilling til Portugal
Resumé
Kommissionen ventes at fremsætte forslag om at revidere Portugals henstilling fra
2009. Henstillingen ventes vedtaget af ECOFIN den 9. oktober. Den reviderede
henstilling ventes at indebære, at tidsfristen for at korrigere det uforholdsmæssigt
store underskud forlænges med et år, og således udskydes fra 2013 til 2014. Der
ventes krav om, at Portugal overholder betingelserne vedr. finanspolitiske stramninger
i overensstemmelse med sit låneprogram fra 2011, samt at Portugal gennemfører
konsolideringsinitiativer, der sikrer at underskuddet bringes holdbart under 3 pct. af
BNP i 2014.
Forslaget om en revideret henstilling ventes at referere til Stabilitets- og Vækstpagtens
formelle betingelser for at udskyde fristen for at nå 3-procentsgrænsen. Forslaget
ventes således at gøre gældende, at Portugal har gennemført gennemsnitlige årlige
stramninger i overensstemmelse med kravet i den nuværende henstilling fra 2009, og
at vækstudsigterne for Portugal og EU generelt er nedjusteret markant i forhold til
skønnet på tidspunktet for henstillingen med store ugunstige virkninger for de
offentlige finanser til følge.
Baggrund
Portugal kom i december 2009 ind i proceduren for uforholdsmæssigt store
underskud, da Kommissionen i sin efterårsprognose i 2009 skønnede at det offentlige
underskud ville udgøre 8 pct. af BNP i både 2009 og 2010, og 8,7 pct. af BNP i 2011
samt at den offentlige bruttogæld ville stige til 91,1 pct. af BNP i 2011.
Portugal modtog således den 2. december 2009 en henstilling om at bringe det
offentlige underskud under 3 pct. senest i 2013, og at gennemføre årlige strukturelle
budgetforbedringer på i gennemsnit 1 1/4 pct. af BNP i perioden 2010-2013 med
henblik på at nedbringe den offentlige gæld.
Den 13. juli 2010 vurderede Rådet, at Portugal havde gennemført effektive tiltag, og
således foreløbigt fulgt henstillingen, men vækstudsigterne og de offentlige finanser
har efterfølgende udviklet sig mere negativt end ventet.
I maj 2011 blev der indgået aftale om et internationalt låneprogram i perioden 2011-
2014 på samlet set 78 mia. euro til Portugal, herunder 26 mia. euro fra EU27-
lånemekanismen EFSM, 26 mia. euro fra eurolandenes lånemekanisme EFSF, og 26
mia. euro via IMF. Låneprogrammet indeholder i lighed med andre låneprogrammer,
en række konditionaliteter, herunder betingelser vedr. finanspolitisk konsolidering,
strukturreformer og tiltag vedr. den finansielle sektor.
Anledningen til låneprogrammet var, at den portugisiske stat stod overfor store
refinansieringsbehov i 2011 og frem, mens høj gæld, store underskud samt høje og
stigende renteniveauer vanskeliggjorde markedsfinansiering.
Låneprogrammet blev betinget af, at Portugal gennemførte planlagte
konsolideringstiltag på budgettet for 2011, samt en række udgiftsreduktioner og
indtægtsforhøjelser i 2012 og 2013. Herudover blev Portugal bedt om at videreføre
igangværende arbejde med at styrke sine finanspolitiske rammer, herunder
implementeringen af den planlagte budgetrammelovgivning og etablering af et
finanspolitisk råd.
I forbindelse med aftalen om et låneprogram blev henstillingens krav udvidet med
konkrete mål for underskuddet i hhv. 2011, 2012 og 2013 på 5,9, 4,5 og 3 pct. af BNP.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0019.png
Fristen for at bringe underskuddet i overensstemmelse med 3-procentsgrænsen blev
således fastholdt.
ECB, IMF og Kommissionen har netop gennemført den femte evaluering (review) af
Portugals efterlevelse af låneprogrammets betingelser (primo september), og vurderer
at programmet generelt er på sporet, om end der fortsat er en række betydelige
risikomomenter i form af en vanskelig balance mellem nedbringelse af husholdningers
og bankers balancer uden at svække væksten samt gennemførelse af strukturelle
reformer tilstrækkeligt hurtigt og effektivt. Endvidere har den politiske konsensus om
implementering af programbetingelserne på det seneste været under pres.
Betydningsfulde arbejdsmarkedsreformer, der skulle øge konkurrenceevnen er
således netop blevet trukket tilbage som følge af massiv modstand i befolkningen og i
dele af regeringskoalitionen. Regeringen overvejer nu at erstatte besparelserne med
diverse tiltag til øget beskatning af hhv. indkomst og kapitalgevinster. Samtidig ventes
reduktionen af offentlige lønninger og pensionsydelser indfaset over en længere
periode end oprindeligt planlagt.
Med hensyn til understøttelse af den finansielle stabilitet er rekapitaliseringen af
banksektoren, styrket overvågning og afviklingsordninger på sporet, og adgang til
likviditet er sikret via eurosystemet. Nedbringelse af balancer i bankerne betyder dog
begrænset adgang til kredit til visse dele af økonomien.
Portugal ventes gradvis at vende tilbage til markedsfinansiering i løbet af 2013, og den
portugisiske regering har meldt ud, at man venter at afholde de øgede omkostninger,
som følge af den reviderede konsolideringsstrategi vha. lån på markedsvilkår.
Eurolandene har tilkendegivet deres fortsatte støtte til Portugal indtil fuld adgang til
markedsfinansiering er opnået, givet at regeringen fortsat udviser vilje til at
gennemføre de nødvendige stramninger.
Med gennemførelsen af den femte evaluering forventes næste låne-tranche på 4,3
mia. euro udbetalt i oktober. Den sjette evaluering vil finde sted i november.
Portugals økonomi har siden 2000 haft relativt svag vækst i forhold til resten af
eurozonen, og gennem 2011 blev de økonomiske udsigter for Portugal yderligere
forværret med forventninger om recession i både 2011 og 2012. Realvæksten var
således på -1,6 pct. i 2011, og realt BNP forventes at falde med samlet set 3 pct. i
2012, hvilket dog er marginalt bedre end Kommissionens skøn fra maj 2012, som
følge af stærkere eksport end ventet, der mere end opvejer svagere indenlandsk
efterspørgsel. De lave vækstrater skyldes blandt andet lav import-vækst hos
handelspartnere blandt eurolandene. Der forventes først positiv vækst igen i 2. kvartal
af 2013, og det samlede vækstskøn for 2013 er netop nedjusteret fra 0,3 pct. i
Kommissionens forårsprognose (maj 2012) til -1 pct.
Portugals budgetmål for de kommende år, herunder især for 2013, er blevet revideret i
forbindelse med trojkaens femte evaluering. På trods af lavere udgiftsvækst end
ventet, betyder lavere skatteindtægter, at budgetmålet for 2012 på - 4,5 pct. af BNP
ikke kan nås, og målet er således nedjusteret til – 5,0 pct. af BNP, mens budgetmålet
for 2013 er nedjusteret fra -3,0 til -4,5 pct. af BNP. Budgetmålet for 2014 fastholdes på
-2,5 pct. af BNP og ligger således under Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for det
offentlige underskud på 3 pct. Målene er revideret for at tillade de automatiske
stabilisatorer at virke under den igangværende lavkonjunktur.
Den offentlige gæld er fortsat voksende, og udviklingen forventes først at vende i
2014, hvor gælden skønnes at ligge tæt på 124 pct. af BNP.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0020.png
Tabel 1
Nøgletal for Portugal
2009
Offentlig
saldo
(pct.
af
BNP)
Strukturel
saldo
(pct.
af
BNP)
Offentlig
gæld
(pct.
af
BNP)
BNP-
vækst
(pct.)
-
10,2
2010
2011
2012
-4,7
-9,8
-4,2
(-5,0)
(-4,5)
2013
-3,1
-2,5
2014
-8,6
-8,4
-6,2
-3,0
-1,3
-
53,9
61,2
68,5
80,9
87,0
-
-3,3
-2,9
1,4
-1,6
(-3,0)
0,3
-
(-1,0)
Anm.: Tal i parentes er senest offentligjorte budgetmål og Kommissionens seneste
vækstskøn, 11. september 2012.
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2012.
Indhold
Kommissionen ventes inden for kort tid at fremsætte forslag om at revidere Portugals
henstilling fra 2009. Henstillingen ventes vedtaget af ECOFIN den 9. oktober. Den
reviderede henstilling ventes at indebære, at tidsfristen for at korrigere det
uforholdsmæssigt store underskud forlænges med et år, og således udskydes fra
2013 til 2014. Det forventes endvidere, at Kommissionen vil fremsætte krav om
Portugal
overholder
betingelserne
vedr.
finanspolitiske
stramninger
i
overensstemmelse med sit låneprogram fra 2011, samt at Portugal gennemfører
konsolideringsinitiativer, der sikrer at underskuddet bringes holdbart under 3 pct. af
BNP i 2014.
Forslaget om en revideret henstilling ventes at referere til Stabilitets- og Vækstpagtens
formelle betingelser for at udskyde fristen for at nå 3-procentsgrænsen. Forslaget
ventes således at gøre gældende, at Portugal har gennemført gennemsnitlige årlige
stramninger i overensstemmelse med kravet i den nuværende henstilling fra 2009, og
at vækstudsigterne for Portugal og EU generelt er nedjusteret markant i forhold til
skønnet på tidspunktet for henstillingen med store ugunstige virkninger for de
offentlige finanser til følge.
Der gælder således, at vækstskøn for den portugisiske økonomi og eurozonen samlet
set i 2012 og 2013 er nedjusteret betydeligt i forhold til tidligere.
Samtidig vurderes Portugal at have gennemført større stramninger end den
oprindelige henstilling fra 2009 tilsagde. Der skønnes således at være gennemført
stramninger på over 3 pct. af BNP i henstillingens første år 2010 og 2011.
Konsolideringstiltagene for 2010 og 2011 bestod bl.a. i ansættelsesstop i den
offentlige sektor, nedsættelse af offentlige lønninger med 5 pct. samt højere skatter,
herunder højere personskatter og forhøjelse af momssats.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0021.png
I 2012 forventes strukturelle budgetforbedringer på omkring 5 pct. af BNP, og i 2013
forventes yderligere stramninger på ca. 2 pct. af BNP. Dermed overstiger de samlede
strukturelle stramninger klart henstillingens samlede stramningskrav på 5 pct. af BNP i
perioden 2010-2013. De budgetforbedrende stramninger for henstillingens sidste år
2012-2013 består hovedsageligt af udgiftsreducerende tiltag, herunder
effektiviseringer i den offentlige administration og service, begrænsning i
nyansættelser og fastfrysning af lønninger i den offentlige sektor mv. Der
implementeres også yderligere indtægtsforhøjelser i form af højere moms og afgifter,
samt indkomstskatter mv.
Samlet set vurderes betingelserne for at forlænge fristen således opfyldt.
Hjemmelsgrundlag
EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel
126. Kommissionens forslag til en revideret Rådshenstilling er begrundet i Stabilitets-
og Vækstpagtens korrigerende del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, som
senest revideret ved forordning 1177/2011. Henstillingen skal vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal blandt eurolandene jf. Traktatens artikel 136, idet Portugal ikke selv
har stemmeret.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har direkte positive
statsfinansielle konsekvenser for landene selv og positive konsekvenser for Danmark
som følge af de positive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa,
herunder tilliden til finanspolitikken.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder
efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil
understøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen om en henstilling til
Portugal er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 2. december 2009.
Sagen om et låneprogram til Portugal er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN d. 17. maj 2011.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0022.png
Holdning
Dansk holdning
Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om
finanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at
der sikres en sund økonomisk udvikling i EU, og der forhindres en eskalering af
gældskrisen.
Regeringen støtter Kommissionens ventede forslag om en revideret henstilling til
Portugal, idet det forudsættes, at Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for ændring
af henstillinger er opfyldt, og lægger samtidig stor vægt på at Portugal efterlever den
nye henstilling.
Andre landes holdning
Kommissionens ventede forslag ventes støttet af alle EU-lande.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0023.png
Dagordenspunkt 6: Internationale møder
a) Opfølgning på G20 stedfortrædermøde den 23.-24. september og forberedelse af
G20 økonomi- og finansministermøde den 4.-5. november
b) Forberedelse af IMF’s årsmøde den 12.-14. oktober 2012
Resumé
Det cypriotiske formandskab og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20
stedfortrædermødet den 23.-24. september. ECOFIN ventes endvidere at forberede
det kommende G20 økonomi- og finansministermøde den 4.-5. november og
godkende EU’s fælles indlæg til mødet i den Internationale Monetære og Finansielle
Komité (IMFC) den 13. oktober 2012 i forbindelse med IMF og Verdensbankens
årsmøder. Drøftelsen på IMFC-mødet ventes primært fokuseret på den aktuelle
økonomiske situation og udfordringerne for verdensøkonomien, implementering af
reformer af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring, samt styrkelse af IMF’s
overvågning af verdensøkonomien og medlemslandenes politikker.
Baggrund og indhold
På ECOFIN ventes det cypriotiske EU-formandskab og Kommissionen at afrapportere
fra G20 stedfortrædermødet den 23.-24. september. ECOFIN ventes på baggrund
heraf at forberede G20-mødet for økonomi- og finansministre den 4.-5. november.
Endelig ventes ECOFIN at godkende EU-formandskabets skriftlige indlæg til mødet i
den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. oktober 2012 i
forbindelse med IMF og Verdensbankens årsmøder i Tokyo, Japan.
På G20 stedfortrædermødet den 23.-24. september var de centrale temaer den
økonomiske situation, herunder implementeringen af G20’s ramme for stærk,
bæredygtig og balanceret vækst, styrkelse af finansiel regulering og tilsyn. Derudover
var en række IMF-relaterede emner, herunder IMF-overvågning og -reformer, på
dagsorden. Flere af disse temaer ventes at gå igen på de kommende internationale
møder, herunder IMFC-mødet i oktober og G20-mødet for økonomi- og finansministre
i november. Der foreligger endnu ikke udkast til fælles holdning til G20-mødet, men
ventes generelt at afspejle den fælles EU-holdning til G20-stedfortrædermødet og det
kommende IMFC-møde.
På IMFC-mødet ventes fokus at være på den aktuelle globale økonomiske situation,
herunder de politikudfordringer, som medlemslandene står over for. Derudover ventes
en drøftelse af status for implementering af reformerne af IMF’s kvoter, stemmer og
øvrige styring, som blev vedtaget i 2010, samt de igangværende tiltag til styrkelse af
IMF’s økonomiske og finansielle overvågnings-ramme. Det er endvidere muligt at der
på IMFC-mødet vil være bred opbakning til at anvende den resterende merindtægt fra
IMF’s guldsalg til genopfyldning af IMF’s særlige fond for lavindkomst-lande (PRGT).
Den økonomiske situation og håndteringen af gældskrisen i Europa
Et centralt tema for IMFC-mødet ventes at være den aktuelle økonomiske og
finansielle situation. Fra EU’s side ventes man at lægge vægt på, at selvom betydelige
politiktiltag i Europa har bidraget til at undgå en afsporing af den globale økonomiske
genopretning, er den økonomiske vækst i både udviklede lande og emerging markets
blevet svækket, og udsigterne for genopretningen i 2012 er yderst usikre. Risici for
verdensøkonomien er fortsat høje givet den aktuelle situation i euroområdet, risikoen
for en relativt stor og hurtig finanspolitisk stramning i USA (”fiscal cliff”) samt
nedjusteringen af den økonomiske vækst i især Kina.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0024.png
EU ventes bl.a. at fremhæve, at eurolandene er fuldt indstillet på at gennemføre de
nødvendige tiltag til at sikre euroens integritet og stabilitet, hvilket er afspejlet i de
seneste tiltag i euroområdet. Der henvises bl.a. til ratificeringen og ikrafttrædelsen af
eurolandenes permanente krisemekaniske, ESM, og de kommende drøftelser om
anvendelse af ESM til direkte rekapitalisering af banker i euroområdet efter en fælles
tilsynsmekanisme er indført. Endvidere henvises til den Europæiske Centralbanks
(ECB) beslutning i september om opkøb af statsobligationer i eurolandene betinget af
landenes efterlevelse af strikse og effektive konditionaliteter. ECB-opkøbene skal
styrke effektiviteten af pengepolitikken i euroområdet og adressere de betydelige
forvridninger i statsgældsmarkedet. Endelig er rammerne for det økonomiske og
finanspolitiske samarbejde i euroområdet blevet styrket betydeligt. Det gælder f.eks.
finanspagten, som i marts 2012 blev underskrevet af 25 EU-medlemslande, der skal
forhindre en uholdbar finanspolitik, og indebærer regler om balancerede offentlige
budgetter og automatiske korrektionsmekanismer på nationalt niveau.
Fra EU’s side lægges vægt på, at yderligere fremskridt er nødvendige for at adressere
de kortsigtede usikkerheder og styrke grundlaget for vækst på mellemlangt sigt. Trods
de globale ubalancer er mindsket under krisen, særligt i lyset af lavere efterspørgsel i
lande med betalingsbalanceunder-skud, er der behov for at implementere politikker,
der holdbart reducerer ubalancerne på længere sigt. Det skal ske i form af yderligere
skridt i retning af markedsbaserede valutakurser og styrket privatforbrug i emerging
markets med betalingsbalanceoverskud, implementering af troværdige finanspolitiske
konsolideringsplaner i alle udviklede økonomier, gennemførelse af strukturelle
reformer til styrkelse af den indenlandske efterspørgsel og vækst i udviklede lande
med betalingsbalanceoverskud samt gennemførelse af reformer til styrkelse af
konkurrenceevnen i udviklede lande med betalingsbalanceunderskud.
Reformer af IMF
Der ventes på IMFC-mødet en drøftelse af status for landenes implementering af
reformen af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring, som blev vedtaget i 2010, og
som medlemslandene har forpligtet sig til at implementere senest i forbindelse med
årsmøderne i 2012. Det vurderes ikke sandsynligt, at reformerne vil blive
implementeret i forbindelse med årsmøderne, da reformerne ikke er ratificeret af en
tilstrækkelig stor del af medlemskredsen. USA, som udgør et blokerende mindretal i
forhold til implementeringen, ventes ikke at kunne ratificere reformerne før efter
præsidentvalget til november. Den forsinkede implementering vil betyde, at den
betydelige omfordeling af kvote- og stemmevægte i retning af underrepræsenterede
emerging markets og udviklingsøkonomier vil blive forsinket, ligesom flere elementer
af styringsreformen ikke vil finde anvendelse i forbindelse med det kommende valg til
IMF’s bestyrelse i november, men først til det efterfølgende valg i 2014. Det vedrører
bl.a. indførelsen af en IMF-bestyrelse, hvor også de største landes
bestyrelsesmedlemmer skal på valg og reduktionen af de udviklede europæiske
landes repræsentation med 2 stole i IMF-bestyrelse. Endelig ventes IMFC-mødet at
give anledning til en drøftelse af den forestående evaluering af IMF’s formel til
bestemmelse af landenes kvoter og stemmer i IMF.
EU lægger vægt på behovet for en rettidig implementering af IMF-reformerne og
opfordrer de lande, som endnu ikke har ratificeret reformerne til at fremskynde
processen. Langt hovedparten af EU-medlemslandene har ratificeret reformen,
ligesom man arbejder på en løsning til indfrielse af forpligtelsen om at reducere de
udviklede europæiske landes repræsentation i IMF med to stole. I forhold til
evalueringen af IMF’s kvoteformel lægger EU-medlemslandene vægt på, at
drøftelserne herom er forankret i IMF, og at medlemslandenes kvoter i IMF skal ikke
blot skal afspejle landenes relative økonomiske størrelse, men også deres
økonomiske og finansielle integration i verdens-økonomien og det internationale
finansielle system målt ved landenes økonomiske og finansielle åbenhed, samt deres
kapacitet og vilje til finansielt at understøtte IMF’s arbejde.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0025.png
Styrkelse af IMF’s overvågning
Fra EU’s side støttes de seneste tiltag til styrkelse af IMF’s formelle rammer for
overvågning af verdensøkonomien og de enkelte medlemslande, herunder i form af
vedtagelsen af en integreret overvågningsbeslutning i IMF’s bestyrelse, som styrker
sammenhængen mellem IMF’s bilaterale og multilaterale overvågningsaktiviteter. Der
lægges vægt på, at der er behov for at styrke IMF’s overvågning af den finansielle
sektor og de potentielle afsmittende effekter mellem den finansielle sektor og
makroøkonomien, hvilket forventes adresseret i IMF’s seneste finansielle
overvågnings-strategi. Fra EU’s side lægges endvidere vægt på, at IMF løbende
overvåger de internationale kapitalbevægelser og landenes politikker til håndtering af
disse.
EU lægger endelig vægt på effektiv opfølgning på landenes efterlevelse af IMF’s
politikanbefalinger. På den baggrund opfordres til, at IMF i større udstrækning følger
op på landenes efterlevelse af tidligere anbefalinger i forbindelse med de
regelmæssige bilaterale overvågningsaktiviteter. Ministre og centralbankcheferne bør
desuden inddrages yderligere i IMF’s overvågning af medlems-landene og
verdensøkonomien som helhed via diskussioner i IMFC af IMF’s anbefalinger og lan-
denes efterlevelse heraf.
IMF’s støtte til lavindkomstlande
Det er muligt, at der på IMFC-mødet vil være bred opbakning til at anvende den
resterende del af merindtægterne fra det seneste salg af dele af IMF’s
guldbeholdninger til at sikre den langsigtede finansielle holdbarhed af IMF’s særlige
fond til betalingsbalancestøtte til lavindkomstlande (PRGT). En beslutning om
anvendelse af de resterende merindtægter vil i givet fald supplere de guldsalgs-
indtægter, som man i 2009 besluttede at overføre til PRGT. Ressourcerne vil skulle
anvendes til at finansiere en lavere lånerente for lavindkomstlande end for den
resterende del af IMF-medlemskredsen. Fra EU’s side ventes man at lægge vægt på,
at IMF-medlemslandene har et kollektivt ansvar for at sikre tilstrækkelige ressourcer til
understøttelse af lavindkomstlandenes koncessionelle lånebehov i IMF, og at man vil
kunne støtte en anvendelse af merindtægterne fra guld-salget til at dække det
betydelige fald i PRGT-ressourcer efter 2014.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive
samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk
vækst og beskæftigelse samt finansiel stabilitet.
Høring
Sagen har ikke været i høring.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1160050_0026.png
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side ventes man at kunne tage formandskabets og Kommissionens
afrapportering fra G20 stedfortrædermødet til efterretning. Endvidere ventes man at
kunne støtte det fælles skriftlige EU-indlæg på IMFC-mødet i Tokyo, Japan den 13.
oktober 2012.
Andre landes holdning
Landene ventes generelt at tage formandskabet og Kommissionens afrapportering fra
G20 stedfortrædermødet til efterretning og kunne støtte det fælles skriftlige EU-indlæg
på IMFC-mødet i Tokyo, Japan den 13. oktober 2012.
26