Spm. nr. S 3117

15) Til børne- og undervisningsministeren af:

Peter Juel Jensen (V):

Vil ministeren uddybe rammerne for den udredning om ejerformerne på daginstitutionsområdet, som ministeren omtaler i Information den 27. april 2012, og herunder oplyse, hvilke parametre ministeren forestiller sig skal undersøges, altså eksempelvis børnenes tilfredshed, forældrenes tilfredshed, normeringer, indhold og kvalitet i tilbud?

Hr. Peter Juel Jensen bedes oplæse spørgsmålet.

Tak. Vil ministeren uddybe rammerne for den udredning om ejerformerne på daginstitutionsområdet, som ministeren omtaler i Information den 27. april 2012, og herunder oplyse, hvilke parametre ministeren forestiller sig skal undersøges, altså eksempelvis børnenes tilfredshed, forældrenes tilfredshed, normeringer, indhold og kvalitet i tilbud?

Børne- og undervisningsministeren.

Jeg vil meget gerne oplyse om den udredning, vi sætter i gang. Det er jo sådan, at dagtilbudsområdet er kendetegnet ved mange forskellige både kommunale og private aktører. Der bliver stillet forskellige indholdsmæssige krav til tilbuddene i lovgivningerne, ligesom der også er forskellige regler i forhold til retten til forældreindflydelse, beregning af tilskud, forældrebetaling osv.

Vi er i regeringen optaget af, at vi har nogle rigtig gode dagtilbud for alle, og det vil være rigtig ærgerligt, hvis man får en udvikling til det, man kunne kalde A- og B-tilbud, fordi der er forskellige regler alt efter type af dagtilbud og deres ejerformer. Vi synes, det er vigtigt, at udgangspunktet er, at der er gode dagtilbud for alle, og at det ikke er forældrenes pengepung, der er afgørende for den mangfoldighed af tilbud, der skal være. Det er grunden til, at jeg har besluttet at igangsætte en udredning, som skal se på den nuværende vifte af dagtilbud og pasningsordninger. Det, der er formålet, er at skabe klarhed over, om de nuværende regler i tilstrækkelig grad understøtter regeringens centrale målsætninger for dagtilbudsområdet. De målsætninger, som vi vægter i regeringen, er først høj kvalitet i dagtilbuddene, nærdemokrati og forældreinddragelse, og så hvordan vi hindrer, at der sker en social opsplitning imellem de forskellige dagtilbud.

Udredningen regner jeg med er færdig i løbet af september 2012. I udredningen vil bl.a. indgå resultaterne fra en undersøgelse af vilkår og rammebetingelser for selvejende daginstitutioner og private institutioner, som er udarbejdet for det tidligere Socialministerium i 2011, samt den foregående regerings 12-punkts-plan. Derudover vil eksisterende data samt ideer og erfaringer fra en række af de væsentligste aktører på dagtilbudsområdet blive inddraget i udredningsarbejdet. Så det er ikke en egentlig igangsættelse af en ny undersøgelse, vi bruger de informationer, vi har, for at kigge på de forskellige ejerformer, men med udgangspunkt i, om de lever op til de kvalitetsmål, der skal være uanset ejerform.

Hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Jeg bliver jo lidt ikke bekymret, men beroliget af ministerens svar, for når man læser hele artiklen i Information, kan man se, at der kommer nogle store ord frem om, at det her skal være et opgør med den tidligere regerings given mulighed for, at forældre har frit valg på alle hylder, når det kommer til dagpasning, altså at de kan vælge en privat eller en offentlig institution. Det glæder mig, at man ned over det lægger en betragtning om, at det er kvaliteten i tilbuddet, der kommer til at have betydning her, og at det ikke bliver et felttog mod de private institutioner.

Når man nu hører ministerens regeringskollegaer og ordførerne fra S, SF og De Radikale på det her område, kan man høre, at de lægger op til, at det frie valg skal begrænses. Er det noget, som også indgår i den udredning, som ministeren har lagt op til her?

Ministeren.

Når vi sætter udredningen af ejerformer i gang, er det lige præcis med udgangspunkt i at se på, hvad de forskellige ejerformer og love betyder for kvaliteten, sådan som jeg sagde før. Men jeg vil så også godt understrege, at vi ikke er enige i den tidligere regerings holdning om, at det, at der kom mere privat, automatisk var det samme, som at der kom bedre kvalitet. Vi synes faktisk ikke, at kvaliteten skal måles på, at der kommer flere private, men vi synes, det er vigtigt, at der er en mangfoldighed af tilbud – private og kommunale og dagplejer og vuggestuer – og det er lige præcis det, vi gerne vil kigge på i forbindelse med udredningen.

En af de ting, vi vil kigge på, er da også, at den tidligere regering åbnede for det, man kunne kalde for profitinstitutioner. Man kunne trække overskuddet ud af nogle af de private tilbud. Det vil vi også lade indgå. Det er ikke, fordi vi på forhånd har lagt os fast på, om det er et problem i sig selv, men vi vil gerne vurdere, hvad det betyder for kvaliteten af dagtilbuddet og forældreinddragelsen, herunder at der er lige adgang til gode tilbud for alle børn, også uafhængigt af, om det er profitinstitutioner, og hvor stor forældrebetalingen er.

Hr. Peter Juel Jensen.

Nu synes jeg ikke, at det er fair at kalde det profitinstitutioner, for det er jo ikke nogen guldrandet forretning. Så er jeg også lidt ked af den formulering, ministeren fik lavet, hvor man fik skudt den tidligere regering i skoene, at det bare handlede om, at det skulle være et privat tilbud. Det, som den tidligere regering gerne ville, var at sikre, at forældrene havde et valg, når de skulle have deres børn passet. Der har borgerne i Danmark jo for en stor dels vedkommende stemt med fødderne. De har oprettet private pasningsinstitutioner og private dagplejer, og det er noget, som mange forældre i den grad har taget godt imod.

Men skal jeg forstå ministerens svar således, at regeringen ikke har nogen planer om at afskære forældrene fra den mulighed, de har haft, for at oprette et privat dagpasningstilbud, således at forældrene ikke har noget at frygte? Jeg ved også, at ministeren for ikke så lang tid siden fik overrakt 5.300 underskrifter fra private dagplejer, især på Fyn, så det er jo en ordning, som mange holder utrolig meget af. Indgår det i regeringens overvejelser at fjerne muligheden for det frie valg?

Ministeren.

Det er ikke noget, vi har aktuelle planer om. Det, vi har planer om – og det er det, som jeg har meldt ud, og som i øvrigt også fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor man kan få mere information – er lige præcis at undersøge, hvordan vi sikrer høj kvalitet for alle børn uanset deres forældres pengepung. Det sker i den udredning, vi sætter i gang, hvor vi kigger på ejerformer.

Jeg vil så godt sige, at det jo er sådan, at den tidligere regering havde som mål i sig selv, at der kom flere private leverandører. Vi har i regeringen her som mål at se på, hvordan vi får flere gode leverandører. Det er måske det, der er forskellen. Det er, som jeg sagde før, jo ikke det samme, som at det er dårligt, fordi man er privat. Det har vi sådan set ikke taget stilling til. Det er jo derfor, vi undersøger hele den her vifte af ejerformer og lovgivning, med hensyn til hvad det betyder for kvaliteten for vores børns pasning, uanset om de er i dagpleje, vuggestue eller børnehave.

Så vil jeg også godt understrege, at vi jo i Danmark har en virkelig god tradition for at have det, man kunne kalde for nonprofitinstitutioner, og det betyder f.eks., at fri- og privatskoler i Danmark er nonprofitinstitutioner. Det er jo ikke for at tjene penge, at man driver en fri- eller privatskole, men hvis man driver den fornuftigt, har man flere penge til, at man også kan have et godt fri- eller privatskoletilbud. Det er noget andet, end at man hiver profit ud af institutionerne.

Hr. Peter Juel Jensen.

Nu er det jo således, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på den takst, forældrene betaler, hvad enten det er et offentligt tilbud eller et privat tilbud. Så når ministeren står og taler om en opdeling i A- og B-institutioner, er det ikke noget, som har med pengene at gøre. Der vil jeg gerne hive et sandhedsvidne ind, for det står nemlig nævnt i samme artikel i Information, at formanden for Forældrenes Landsorganisation, Lars Klingenberg, har fulgt udviklingen på området, og han siger, at der ikke er nogen nævneværdig forskel. Han siger direkte:

»Mange forældre mener, at det offentlige system er for tungt at danse med, og man ikke får nok for pengene.«

Men i bund og grund betaler man faktisk det samme. Jeg føler, og mange private dagpassere føler, at de bliver hængt ud her, som om de nu er et A-hold, der kører lidt egoistisk af sted, så kunne Børne- og Undervisningsministeriet ikke bare have opnået det samme ved at have lavet en slags hjemmeside eller have formidlet, at man skulle lære af hinanden, altså bruge best practice?

Ministeren.

Det, som vi lige præcis gør i regeringen, er, at vi tager udgangspunkt i kvaliteten, altså hvordan vi får et rigtig godt tilbud til vores små børn, uanset om det er dagpleje, vuggestue eller børnehave, uanset om det er en offentlig eller privat eller selvejende institution. Men vi gør det selvfølgelig på nogle områder, vi synes er vigtige for børn. Vi synes, det er vigtigt, at der er en høj grad af forældreinddragelse. Vi synes, det er vigtigt, at kvaliteten er høj. Vi synes, at det er vigtigt, at man arbejder med de pædagogiske læreplaner. Bare for at pege på et af de steder, hvor der er en forskel i forhold til f.eks. den private dagpleje, kan jeg nævne, at der ikke er de samme krav om pædagogiske læreplaner.

Vi er optaget af, at der er et godt tilbud til alle børn uanset deres sociale baggrund. Det går vi ind og kigger på nøgternt og uvildigt i den forstand, at hvis vi kan se, at der er nogle forskelle inden for de her fire kvalitetsting, vil vi selvfølgelig på baggrund af det tage stilling til, om der skal ske nogle ændringer. Skulle det vise sig, for der går jeg også ind i det med et åbent sind, at der er noget, der er bureaukratisk og for tungt, fordi det er et kommunalt tilbud, så går vi også ind og kigger på det. Men nu afdækker vi det.

Så synes jeg i øvrigt, at det, der er det mest spændende, er at kigge på forskellige værdigrundlag og profiler. Det kan være naturbørnehaver, og det kan være idrætsbørnehaver. Det er bare for at sige, at det, der er interessant, er, hvordan vi får den grad af mangfoldighed i tilbuddene til forældrene, alt efter hvad de vægter at deres børn skal udvikle sig inden for.

Dermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål, nr. 16, er ligeledes til børne- og undervisningsministeren og ligeledes fra hr. Peter Juel Jensen.