Mener ministeren ikke, at det er principielt forkert set i lyset af rigsfællesskabet, at man behandler færinger, som er danske statsborgere, som udlændinge i relation til optjeningsprincippet på børne- og ungeydelsen i Danmark, da danskere har samme rettigheder som færinger på dette område, så snart de flytter til Færøerne, da de jo er danske statsborgere?

Folketinget vedtog den 17. december 2010 lov nr. 1609 af 22. december 2010 om et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som trådte i kraft den 1. januar 2012. Optjeningsprincippet skulle sikre, at modtagere af de nævnte ydelser har en reel tilknytning til det danske samfund for at kunne opnå den fulde ydelse. Fra den 1. januar 2012 gælder det derfor, at for at kunne modtage fuld børne- og ungeydelse skal mindst én af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, have haft bopæl i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Ved ½ år i Danmark får man 25 pct. af ydelsen, efter 1 år får man 50 pct. af ydelsen og efter 1½ år får man 75 pct. af ydelsen. Mange færinger rejser til Danmark i en periode for at arbejde eller for at få sig en uddannelse. Også mange færinger, der har stiftet familie, rejser til Danmark med deres familie i selvsamme øjemed. Det, at den tidligere regering har ændret lovgivningen, gør, at dette bliver besværligt for børnefamilier eller enlige forældre, da de ikke længere bliver betragtede som danske statsborgere, men som udlændinge, hvilket betyder, at de ikke er berettiget til børne- og ungeydelser, medmindre de har boet i Danmark inden for de seneste 10 år. Selv om ydelserne ikke er struktureret på samme måde i henholdsvis Færøerne og Danmark, så kan danskere stadig nyde godt af rigsfællesskabet i den forstand, at man ikke sætter spørgsmålstegn ved, om de har tilknytning nok til det færøske samfund på dette område. En dansker, der flytter til Færøerne, har ret til børnepenge og børnefradrag på lige fod med andre færinger bosiddende på Færøerne. Men dette er desværre ikke tilfældet længere for færinger, der flytter til Danmark. Hensigten med optjeningsprincippet siges at være, at det skulle sikre, at modtagerne har en reel tilknytning til det danske samfund for at kunne opnå den fulde ydelse. Men med denne lovgivning betragter man således færinger som udlændinge, selv om Færøerne er en del af rigsfællesskabet, og det at være en færøsk-dansk statsborger betyder ikke tilstrækkelig tilknytning til det danske samfund.