Skatteudvalget 2011-12
S 3203
Offentligt
1116107_0001.png
SPØRGSMÅL NR. S 3203§ 2 0- SP Ø RG S M Å L T IL S K RI FT LIG BE S V A R E L S E

Til:

Dato:

Stillet af:

Skatteministeren8. maj 2012Aksel V. Johannesen (JF)
Mener ministeren ikke, at det er principielt forkert set i lyset af rigsfællesska-bet, at man behandler færinger, som er danske statsborgere, som udlændin-ge i relation til optjeningsprincippet på børne- og ungeydelsen i Danmark, dadanskere har samme rettigheder som færinger på dette område, så snart deflytter til Færøerne, da de jo er danske statsborgere?(Spm. nr. S 3203).

Begrundelse

Folketinget vedtog den 17. december 2010 lov nr. 1609 af 22. december 2010 om et optjenings-princip for børnefamilieydelse og ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag, som trådte i kraft den 1. januar 2012. Optjeningsprincippet skulle sikre, at modtage-re af de nævnte ydelser har en reel tilknytning til det danske samfund for at kunne opnå den ful-de ydelse. Fra den 1. januar 2012 gælder det derfor, at for at kunne modtage fuld børne- og un-geydelse skal mindst én af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, have haftbopæl i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingenvedrører. Ved ½ år i Danmark får man 25 pct. af ydelsen, efter 1 år får man 50 pct. af ydelsen ogefter 1½ år får man 75 pct. af ydelsen.Mange færinger rejser til Danmark i en periode for at arbejde eller for at få sig en uddannelse.Også mange færinger, der har stiftet familie, rejser til Danmark med deres familie i selvsammeøjemed. Det, at den tidligere regering har ændret lovgivningen, gør, at dette bliver besværligt forbørnefamilier eller enlige forældre, da de ikke længere bliver betragtede som danske statsborge-re, men som udlændinge, hvilket betyder, at de ikke er berettiget til børne- og ungeydelser, med-mindre de har boet i Danmark inden for de seneste 10 år. Selv om ydelserne ikke er struktureretpå samme måde i henholdsvis Færøerne og Danmark, så kan danskere stadig nyde godt af rigs-fællesskabet i den forstand, at man ikke sætter spørgsmålstegn ved, om de har tilknytning nok tildet færøske samfund på dette område. En dansker, der flytter til Færøerne, har ret til børnepen-ge og børnefradrag på lige fod med andre færinger bosiddende på Færøerne. Men dette er des-værre ikke tilfældet længere for færinger, der flytter til Danmark. Hensigten med optjeningsprin-cippet siges at være, at det skulle sikre, at modtagerne har en reel tilknytning til det danske sam-fund for at kunne opnå den fulde ydelse. Men med denne lovgivning betragter man således fæ-ringer som udlændinge, selv om Færøerne er en del af rigsfællesskabet, og det at være en fær-øsk-dansk statsborger betyder ikke tilstrækkelig tilknytning til det danske samfund.
Den 8. maj 2012
Svaret bedes sendt elektronisk tilspørgeren på [email protected] og tilLovsekretariatet på [email protected].
På Folketingets formands vegneLovsekretariatet