Europaudvalget 2011-12
S 1822
Offentligt
1072793_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7228 2400
F +45 7228 2401
M
[email protected]
W
oim.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 27. januar 2012
Medlem af Folketinget Per Clausen (EL) har den 23. januar 2012 stillet følgen-
de spørgsmål nr. S 1822 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 1822:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at hun begrunder sin afvisning af at indfø-
re en tobinskat i EU med henvisning til beregninger foretaget af Kommissio-
nen, som er baseret på en finansskat på 0,1 pct., når Kommissionens eget
forslag går ud på en skat på 0,01 pct.?”
Svar:
Spørgerens reference til Kommissionens forslag er ikke korrekt.
Kommissionen foreslår en afgift på finansielle transaktioner (FTT) i EU foreta-
get af finansielle institutioner mv. Kommissionen foreslår en minimumsharmo-
nisering af afgiften, hvilket indebærer, at medlemsstaterne selv kan fastsætte
det nationale afgiftsniveau. Kommissionen foreslår en minimumssats på 0,1
pct. af handelsværdien for finansielle transaktioner med værdipapirer såsom
aktier, obligationer mv., og 0,01 pct. af værdien af det underliggende aktiv, når
det gælder handel med derivater, dvs. afledte finansielle aktiver, hvis værdi
afhænger af værdien af et andet underliggende aktiv.
Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat i sagen oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg den 4. november 2011 for en nærmere uddybning af for-
slagets indhold.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager