Det Udenrigspolitiske Nævn 2011-12
S 2337
Offentligt
1088094_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 2. marts 2012
Spørgsmål i Folketinget
nr. S 2337 af 23.
februar 2012 til skriftlig
besvarelse fra Søren
Pind (V)
Spørgsmål S 2337:
Er udenrigsministeren imod militær støtte eller indgriben i Syrien med det sigte at beskytte
civilbefolkningen, uanset hvilke overgreb regimet gør sig skyldige i?
Svar:
I den nuværende situation ser jeg ingen militær løsning på situationen i Syrien. På mødet i
gruppen af venner af det syriske folk i Tunis den 24. februar var deltagerne også enige om, at
målet var en politisk løsning på konflikten. Det internationale samfund, herunder EU anvender
en række politiske og økonomiske instrumenter for at lægge maksimalt pres på det syriske
regime. EU har blandt andet vedtaget omfattende sanktioner imod det syriske regime og dets
støtter.