EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 127
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 21. november 2012

Kl. 9.40

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Sofie

Carsten Nielsen (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Erling

Bonnesen (V), Lykke Friis (V), Jakob Ellemann-Jensen

(V), Claus Hjort Frederiksen (V), Merete Riisager (LA) og

Lene Espersen (KF)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske

Råd den 22.-23. november 2012

Det Europæiske Råd 22-23/11-12 – bilag 1 (Udkast til

kommenteret dagsorden af 9/10-12)

EUU alm. del (12) – bilag 77 (Udkast til konklusioner af 15/11-12

- forhandlingsboks) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske

Råd 22-23/11-12 – bilag 2)

EU-note (12) – E 8 (Internt) (oversigtsnotat over den flerårige

finansielle ramme 2014-2020)

Statsministeren:

Som I ved, er der den 22.-23. november indkaldt til ekstraordi-

nært Europæisk Råd. Der er kun ét punkt på dagsordenen, nemlig EU's finansiel-

le ramme for 2014-20. Den faste formand for Det Europæiske Råd, Van Rompuy,

har åbent sagt, at formålet er et afslutte forhandlingerne på mødet, og han er pa-

rat til at forhandle hen over weekenden, hvis det er nødvendigt. Det er jeg også.

Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver nogle særdeles vanskelige forhandlinger.

Der er bestemt ikke nogen garanti for en aftale i løbet af de næste par dage.

Finansministeren fik et forhandlingsoplæg her i Europaudvalget den 2. november,

og europaministeren og finansministeren har løbende holdt Folketinget orienteret

om både de tekniske og de politiske aspekter af sagen. Derfor vil jeg fokusere på

de politiske prioriteter, som vi tager med ind til forhandlingsbordet.

Vi har tre centrale prioriteter:

For det første har vi gjort det helt klart, at vi lægger afgørende vægt på, at der

sker en korrektion af det danske EU-bidrag på 1 mia. kr. årligt på budgettets ind-

tægtsside.

For det andet argumenterer vi – sammen med en række ligesindede lande – for,

at udgifterne til det samlede, flerårige budget ikke skal overstige 1 pct. af EU's

BNI.

304

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

9. Europaudvalgsmøde 21/11-12

For det tredje ønsker vi fra dansk side et så moderne budget som muligt, hvor der

især er fokus på de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende dele af budgettet

og selvfølgelig den grønne dagsorden.

Jeg vil uddybe de tre hovedprioriteter.

Først det afgørende krav om en korrektion på 1 mia. kr. via tiltag på EU-budget-

tets indtægtsside. Baggrunden for vores krav er meget enkelt. Det er simpelt hen

ikke rimeligt, at Danmark skal bidrage til at finansiere andre velstående landes

rabatordninger uden selv at få en korrektion af vores bidrag. Den nuværende si-

tuation betyder konkret, at en dansker skal betale 4 kr. til EU's budget, hver gang

en skatteyder i lande, som vi sammenligner os med, betaler 3 kr. til EU's budget.

Det er en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er fair, og som vi ikke vil

acceptere fortsætter.

Det afgørende for os er, at den negative særbehandling af Danmark bringes til

ophør gennem ændringer på indtægtssiden, som reducerer det danske finansie-

ringsbidrag med 1 mia. kr. årligt. Det er ikke nok, at selve udgiftsniveauet reduce-

res. Hvis der ikke ændres på fordelingsnøglen på budgettets indtægtsside, så vil

vi fortsat relativt set betale væsentligt mere end andre velstående lande, som har

en korrektionsordning. Det er som sagt ikke fair.

Til gengæld er det ikke afgørende for os, hvordan korrektionen på indtægtssiden

sker. Det kan i princippet ske ved at afskaffe alle de nuværende rabatter eller ved

at reducere dem væsentligt. Faktisk ville vi principielt foretrække at afskaffe alle

rabatter, men man må nok sige, at erfaringerne fra tidligere forhandlinger har vist,

at det er helt urealistisk. Den situation har vi naturligvis taget bestik af, og derfor

har vi også fra starten gjort klart, at Danmarks uforholdsmæssige budgetbidrag

skal korrigeres i den situation, hvor de nuværende rabatter fortsætter.

Det er i øvrigt helt i overensstemmelse med den tidligere regerings tilgang, og det

er et krav, som støttes af alle partier i Folketinget. Vi har meldt vores krav meget

klart ud. Det har vi gjort, for at der ikke skal være nogen misforståelse om de dan-

ske krav. Det er min vurdering, at baggrunden for vores krav er blevet forstået.

Dermed er det ikke sagt, at jeg gør mig nogen illusioner om, at det bliver let at

komme i mål med vores krav. Det gør det ikke. Men vi har en god sag, og vi er

parat til at følge den helt til dørs.

Jeg vender mig herefter mod udgiftsniveauets samlede størrelse. Vi lægger –

sammen med en række andre lande – betydelig vægt på, at EU's budget afspej-

ler de sparekrav, som mange nationale budgetter i øjeblikket er underlagt rundt

omkring i hele Europa. Konkret har vi sammen med lande som Tyskland, Østrig

og Finland sagt, at vi mener, at EU's budget ikke bør overstige en samlet ramme

på 1 pct. af EU's BNI. Det betyder, at Kommissionens forslag skal reduceres med

ca. 130 mia. euro. Det er velkendt, at der er enkelte lande, som ønsker at gå

endnu længere, mens der omvendt også er en række lande, som ønsker at be-

grænse reduktionerne i Kommissionens forslag mest muligt. Der er ingen tvivl

om, at udgiftsniveauets størrelse bliver en af de helt centrale diskussioner på mø-

det. Fronterne er trukket skarpt op, og vi må være ærlige at sige, at der er en reel

risiko for, at vi ikke når meget længere end til at diskutere udgiftsniveauet.

305

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

9. Europaudvalgsmøde 21/11-12

I det seneste udkast til konklusioner – den såkaldte forhandlingsboks – er udgifts-

niveauet reduceret med 81 mia. euro i forhold til Kommissionens forslag. Det er

min vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt til, at der kan indgås en aftale, som det

ligger nu. Reelt vil vi først på selve mødet få testet, hvor de enkelte lande har de-

res smertegrænse. Mit udgangspunkt er, at det bliver svært at få enderne til at

mødes, men at vi selvfølgelig skal gøre et oprigtigt forsøg. I den situation, Europa

står i, har vi ikke brug for nye kriser, men for at finde løsninger, så vi kan komme i

gang. Det, der betyder allermest, er, at vi får gang i væksten og får gang i jobbene

i Europa.

Det var det overordnede udgiftsniveau.

Jeg vil herefter vende mig mod vores tredjeprioritet. Det handler om, hvad vi sy-

nes, EU's samlede budget skal bruges til. Helt overordnet arbejder vi fra dansk

side på, at der sker en modernisering af EU's budget. Det indebærer grundlæg-

gende, at vi skal reducere udgifterne til de store, traditionelle udgiftsområder som

den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken og i stedet for fokuserer på

forskning, klima og uddannelse. En række af de såkaldt moderne politikområder

er allerede opprioriteret markant i Kommissionens forslag. Derfor må vi nok være

realistiske og erkende, at der som led i den overordnede tilpasning af budgettets

størrelse også vil ske reduktioner på de moderne politikområder i forhold til de

meget markante stigninger, som Kommissionen har lagt op til. Det er svært at

undgå, når de moderne politikområder særligt støttes af de lande, som samtidig

insisterer på, at budgettet skal reduceres. Derudover har særligt de nye medlems-

lande jo samhørighedsmidlerne og landbrugsbudgettet som deres hovedprioritet.

Derfor er der en grænse for, hvor meget der kan skæres på de områder, samtidig

med at vi friholder de moderne politikområder. Realistisk kan vi ikke forvente re-

volutioner i forhold til budgettets sammensætning. Men vi vil – selvfølgelig sam-

men med ligesindede lande – kæmpe for, at der fortsat vil være klare skridt i den

rigtige retning.

Afslutningsvis vil jeg opsummere vores tre hovedprioriteter:

1. En reduktion på 1 mia. kr. årligt af det danske EU-bidrag på indtægtssiden.

2. Et samlet udgiftsniveau på 1 pct. af EU's BNI.

3. Et så moderne budget som overhovedet muligt.

Der er lande, som har andre ønsker. Derfor bliver det også svært at nå i mål med

alle vores ønsker. Det, jeg kan love, er, at vi vil forhandle helt frem til mållinjen –

hvad enten det bliver nået i denne omgang, eller om der skal et nyt møde til.

Jeg håber selvfølgelig, at alle Folketingets partier vil bakke regeringen op, sådan

at vi står så stærkt som overhovedet muligt i denne forhandlingssituation.

Erling Bonnesen

var klar over, at statsministeren sagde, at vi betaler mere end

andre velstående lande, og at vi derfor skal have en rabat, men han pegede på,

at man også må se på, hvad konsekvenserne kan blive f.eks. for landbruget, hvor

foreløbige beregninger tyder på, at mælkeproduktionen kan blive reduceret med

306

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

9. Europaudvalgsmøde 21/11-12

op til 50 pct., hvilket nærmest vil slå den af brættet. Derfor spurgte han, hvad kon-

sekvenserne vil være for dansk landbrug af det, der ligger i pipelinen.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om statsministeren har tænkt sig at opretholde vort

veto, hvis vi ikke får rabatten.

Desuden spurgte han, hvordan statsministeren stiller sig til det samlede budget,

idet det jo ikke er særligt godt, hvis vi får rabatten, men ender med at betale flere

penge til EU i en situation, hvor der er økonomisk smalhals herhjemme. Han tilfø-

jede, at Enhedslisten synes, det er godt, at EU får et mindre budget, idet EU bru-

ger sine penge fuldstændig galt, bl.a. til en ubrugelig landbrugsstøtte.

Han betegnede det som interessant og positivt, at målsætningen om, at 20 pct. af

EU's budget skal gå til klima, er kommet ind igen. På den baggrund spurgte han,

hvad statsministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at det grønne element ikke

udgår igen.

Lykke Friis

henviste til, at finansministeren for nylig havde skrevet i Børsen, at

det næppe heller bliver i denne omgang, vi får en omfattende reform af EU's sam-

lede budget. Det er en sørgelig udvikling, men hun var enig i finansministerens

vurdering.

I den offentlige debat har der været megen fokus på rabatten. Her har V og K

sagt, at man er enig i, at vi skal have rabatten, men det må ikke være den eneste

målestok. Budgettet må ned, og det må moderniseres. Pengene må gå til de rig-

tige ting, så Danmark kan få støtte til diverse forskningsprojekter og infrastruktur-

projekter. Derfor er det det samlede regnskab, vi må fokusere på.

På denne baggrund spurgte Lykke Friis, om statsministeren – som forhandlings-

situationen ser ud nu – forventer, at vi får mindre ud af vort samlede danske EU-

medlemskabskontingent i den kommende budgetperiode, når vi også ser på,

hvad vi får i landbrugsstøtte, forskning osv. Altså om bundlinjen vil vise røde eller

sorte tal.

Jakob Ellemann-Jensen

tilsluttede sig Lykke Friis' kommentarer om, at det væ-

sentligste er, hvordan det ser ud for Danmark, når vi ser på det samlede budget.

Han spurgte, om regeringen vil betragte det som en succes, hvis vi får en rabat

på 1 mia. kr., men samtidig mister flere milliarder kroner på finansieringen af pro-

jekter som Kriegers Flak, Cobra kablet og Fehmern Bælt.

Merete Riisager

tilsluttede sig de bekymringer, hendes kolleger gav udtryk for i

relation til det samlede budget. Hun ville gerne vide, hvordan statsministeren for-

tolker det mandat, regeringen har fået i Europaudvalget. Hun forstod, at statsmi-

nisteren havde tænkt sig at nedlægge veto, hvis vi ikke får en rabat på 1 mia. kr.,

men hvad så, hvis vi kun får en rabat på 900 mio. kr.?

Med hensyn til det samlede budget bør man lægge tydeligere frem for offentlig-

heden, hvad det egentlig er, EU bruger pengene til.

Vedrørende moderniseringen af budgettet og prioriteringen af klimaet er Liberal

Alliance enig i, at vi skal gøre det, der virker i forhold til klimaet, men partiet er nok

uenig i den stærke kobling, regeringen har mellem klima og vækst. Derfor spurgte

hun, om statsministeren mener, det er en kortsigtet vækst, man skal opnå på EU-

307

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

9. Europaudvalgsmøde 21/11-12

niveau, eller om det er en langsigtet vækst., og hvilke tal eller undersøgelser

statsministeren begrunder det i, når hun mener, klimainvesteringer giver langsig-

tet vækst.

Lene Espersen

nævnte, at Ritzau skrev, at statsministeren i dag skal have man-

dat til EU-topmødet. Derfor spurte hun, om statsministeren skal have et nyt man-

dat i forhold til det mandat, finansministeren fik for nogen tid siden.

Hun syntes, det var utroligt ærgerligt, hvis man ikke i den krise, som EU står i,

reformerer budgettet. Den holdning mente hun, statsministeren delte. En større

del af pengene bør bruges til fremadrettede ting som vækstskabelse, uddannelse,

forskning og grønne initiativer, og en mindre del bør bruges til "gammeldags"

subsidiering af landbruget osv. Hun var bange for, at dette ville blive glemt i det

taktiske spil om varetagelse af snævre nationale interesser.

Med hensyn til rabatten sagde finansministeren ganske klart – efter at man havde

brugt en time på det – at vi skal vi have netto 1 mia. kr. tilbage. Det nytter ikke

noget, at vi får 1 mia. kr., hvis man giver ind alle mulige andre steder, så det en-

der med, at Danmark ikke får den ene milliard i hus. I den forbindelse henviste

Lene Espersen til, at vi har brugt den ene milliard kroner, idet de er indregnet i

vores finanslov. Derfor havde hun brug for at få en bekræftelse på, at vi får netto

1 mia. kr., hvilket man nåede frem til, da man drøftede sagen med finansministe-

ren.

Statsministeren

gjorde generelt opmærksom på, at rabatten ikke havde noget at

gøre med udgifterne til landbruget og connecting europe. Vi skal have en rabat på

indtægtssiden. Vi kæmper for at få en rabat på indtægtssiden, og vi kæmper også

for at få EU's budget ned i forhold til Kommissionens forslag, og vi kæmper for, at

vi ikke fortsat skal give så meget landbrugsstøtte. Det kan betyde, at Danmark får

mindre i landbrugsstøtte, sagde statsministeren til Erling Bonnesen. Det må være

den logiske konsekvens.

Vi er glade for, at de 20 pct. til klimaet er inde igen, sagde statsministeren til Niko-

laj Villumsen. Hun kunne ikke love, at det blev der, men vi er meget tilfreds med,

at det står der på nuværende tidspunkt.

Statsministeren delte i høj grad den analyse, som Lykke Friis og Lene Espersen

kom med, at det nok ikke bliver i denne omgang, vi får en stor modernisering af

EU's budget. Når vi kommer frem til forhandlingernes sidste fase, vil der være

nogle røde linjer for de forskellige lande. Danmark forsøger at få så mange som

muligt med på en modernisering, men tilslutningen er ikke så udbredt, som vi

kunne ønske os. Vi har som nævnt tre prioriteter, vi går ind i forhandlingerne med,

og statsministeren syntes, de understøttede hinanden. Rabatten er ikke vor ene-

ste målestok, men i forhold til rabatten står vi alene. Det er vor hovedprioritet, og

det er dér, vores røde linje går. Det er det, der skal til, hvis vi skal støtte det sam-

lede budget. Det har vi sagt meget tydeligt.

Statsministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at som det ser ud nu, ved vi

ikke, om vi kan få præcis det samme, som vi fik i den sidste budgetperiode. Vi må

håbe på, at der er rigtigt gode projekter, som vi kan få medfinansieret. Det ser ud

308

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

9. Europaudvalgsmøde 21/11-12

til, at vi har temmelig gode muligheder, for budgettet for udgiftskategori 1a er

temmelig højt.

I svaret til Merete Riisager pointerede statsministeren, at finansministeren havde

brugt udtrykket "vi lægger afgørende vægt på", da han talte om den danske rabat.

Det mandat mente hun ikke kunne være tydeligere.

Statsministeren svarede Lene Espersen, at hun ikke søgte noget nyt mandat. I

øvrigt søgte hun aldrig mandat i Europaudvalget.

Hun var helt enig med Lene Espersen med hensyn moderniseringen. Det handler

ikke om vores nettoposition; det handler om en rabat på indtægtssiden. Hvis alle

rabatter falder væk, er problemet løst. Men det er ikke realistisk.

Statsministeren slog fast, at rabatten drejer sig om indtægtssiden. Hun håbede

selvfølgelig, budgettet generelt kommer ned, men hun troede ikke, det gav nogen

mening på nuværende tidspunkt at gå ind på, hvordan vores nettoposition vil

komme til at se ud, sagde hun til Lene Espersen. Vi går ikke efter en bestemt net-

toposition. Vi går efter at få en dansk rabat på indtægtssiden.

Erling Bonnesen

var med på, at der selvfølgelig skal forhandles om reduktioner

og omlægning af landbrugsstøtten, men spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det

vil få for dansk landbrug. Det var han skuffet over, at han ikke fik noget svar på.

Han efterlyste regeringens analyse eller en bekræftelse af de tal, der er kommet

frem fra anden side. Vi kan ikke bare sige farvel til halvdelen eller tredjedelen af

dansk mælkeproduktion.

Nikolaj Villumsen

sagde i anledning af Erling Bonnesens indlæg, at hvis stats-

ministeren havde brug for opbakning til afskaffelse af landbrugsstøtten, kunne

hun bare sige til.

Han spurgte, om han skulle forstå statsministeren sådan, at statsministeren var

parat til at acceptere, at Danmarks udgifter til EU stiger, og at der ikke kommer

noget grønt i budgettet.

Jakob Ellemann-Jensen

kunne godt forstå det, statsministeren sagde om ind-

tægtssiden og udgiftssiden, men for ham hang de to ting sammen. Han gentog,

at det ikke vil være så hensigtsmæssigt, hvis vi taber mere, end vi får i rabat.

Han spurgte, hvem der kæmper for, at de projekter, der var omtalt, bliver gen-

nemført, hvis det ikke er vores topprioritet.

Lykke Friis

gentog sit spørgsmål, om slutresultatet bliver røde eller sorte tal, hvil-

ket er det altafgørende.

Hun forstod ikke, at statsministeren sagde, hun ikke kunne gå ind i diskussionen

om nettopositionen, for det er jo det, hele diskussionen drejer sig om. Rabatten er

jo marginal, når det drejer sig om hele EU's budget.

Merete Riisager

gentog sit spørgsmål, om det drejer sig om kortsigtet eller lang-

sigtet vækst, når statsministeren taler om grøn indsats.

Lene Espersen

henviste i anledning af den diskussion om landbrugsstøtten, som

lige pludselig var dukket op, til, at flere vedtagelser i Folketinget viser, at alle par-

tier bakker op om en afvikling af landbrugsstøtten, og at man gerne vil afskaffe så

309

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

9. Europaudvalgsmøde 21/11-12

meget som muligt af den. Det Konservative Folkeparti vil bare ikke have en ord-

ning, hvor Danmark afvikler alene og forringer vores konkurrencevilkår i forhold til

alle andre EU-lande.

Hun ville gerne have en bekræftelse af, at statsministeren sagde, at uanset hvor-

dan budgettet ender, vil vi have en rabat på indtægtssiden. Hvordan pengene så

bruges, er en anden diskussion.

Eva Kjer Hansen

var målløs over statsministerens udtalelse om, at det ikke giver

nogen mening at tale om nettopositionen på nuværende tidspunkt. Derfor spurgte

hun, om regeringen ikke har nogen fornemmelse af, hvordan regnestykket vil se

ud for Danmark, når disse forhandlinger er slut.

Hun havde forstået det med rabatten, som handler om indtægtssiden, men hun

syntes ikke, statsministeren havde svaret på Erling Bonnesens spørgsmål om,

hvad de danske prioriteter har af konsekvenser for landbrugets situation.

Statsministeren

mente, man kunne have god nytte af at kigge på den måde, den

tidligere regering tænkte på forhandlingsmandatet på. Hun mente ikke, der var

nogen forskel. Hvis hun ikke magtede at forklare det, kunne men spørge den tidli-

gere finansminister, Claus Hjort Frederiksen.

Hun sagde til Erling Bonnesen, at selv om vi generelt ønsker landbrugsstøtten sat

ned, vil vi selvfølgelig sikre, at vi stadig får vor fair andel af landbrugsstøtten.

Statsministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at vi vil kæmpe for, at udgifterne skal

ned. Derved vil vi forbedre vor nettoposition.

Jakob Ellemann-Jensen har forstået det rigtigt, nemlig at vi kæmper for at få en

rabat på indtægtssiden, og samtidig kæmper vi også for, at EU's budget kommer

ned på 1 pct. af EU's BNI. Hvis begge dele lykkes, vil det forbedre vor nettopositi-

on.

Svaret til Lykke Friis er derfor, at vi bliver nødt til at kæmpe på begge områder.

Statsministeren mente ikke, det tjente noget formål at gå ind i en længere ideolo-

gisk diskussion med Liberal Alliance om, hvorvidt det kan betale sig langsigtet at

investere i klimaforbedringer, idet Liberal Alliance har nogle andre holdninger til

klimaindsatsen. Regeringen håber, at klimatiltag både på kort og langt sigt kan

forbedre vore vækstmuligheder. Som et rigtigt godt eksempel pegede statsmini-

steren på energieffektiviseringsdirektivet, som vil forbedre vore muligheder for at

skabe grønne job og forbedre vækstmulighederne både på kort og langt sigt.

Statsministeren sagde til Lene Espersen, at mandatet går på, at vi vil have en

rabat på indtægtssiden på 1 mia. kr. pr. år. Det er det, vi kæmper for.

Over for Eva Kjer Hansen gentog statsministeren, at vi går ind for en rabat, og at

EU-budgettet kommer ned på 1 pct. af BNP. Det er en meget god position, hvis

man er optaget af Danmarks nettoposition.

Erling Bonnesen

var glad for, at han og statsministeren var kommet lidt nærme-

re på hinanden, og takkede for, at statsministeren løftede en lille flig af, hvad der

ville ske med landbrugsstøtten. Han spurgte, om svaret betyder, at i statsministe-

rens optik skal danske landmænd ikke reducere hårdere end landmænd i andre

310

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

9. Europaudvalgsmøde 21/11-12

EU-lande, og at der ikke kommer et slutresultat, som får vildt dramatiske konse-

kvenser for mælkeproducenterne.

Nikolaj Villumsen

forstod godt, at regeringen vil kæmpe for, at der bliver et min-

dre budget, og at der bliver et grønt budget, men noget andet er, hvad resultatet

bliver. Men vil regeringen nedlægge veto, hvis budgettet stiger, og vil regeringen

nedlægge veto, hvis budgettet på ingen måde bliver grønt? Hvis regeringen ikke

har tænkt sig det, mente Nikolaj Villumsen, der var tale om en stiltiende accept.

Eva Kjer Hansen

takkede på vegne af Claus Hjort Frederiksen, som ikke var til

stede, for den tillid, statsministeren viste ham. Hun præciserede, at det ikke var

selve mandatet, man diskuterede, men konsekvenserne af det. Derfor spurgte

hun: Hvis statsministeren får opfyldt alle sine ønsker, hvad sker der så med Dan-

marks nettoposition i forhold til i dag? Hun måtte nærmest forstå på statsministe-

rens svar til Nikolaj Villumsen, at der i så fald ville blive en positiv nettoposition.

På dette tidspunkt kom Claus Hjort Frederiksen ind i udvalgsværelset. Derfor bød

formanden ham velkommen og sagde, at regeringen havde udtrykt meget stor

tillid til hans evner.

Merete Riisager

syntes, statsministeren skød hendes spørgsmål om grøn vækst

lidt til hjørne ved at tale om, at Liberal Alliance har nogle andre holdninger til kli-

maindsatsen. Statsministeren henviser til energieffektiviseringsdirektivet, som

handler om at sætte nogle håndværkere i gang med at modernisere nogle byg-

ninger. Hun spurgte, om det betyder, at man går efter kortsigtet vækst, altså en

form for kickstart.

Statsministeren

bekræftede over for Erling Bonnesen, at regeringen vil kæmpe

for, at vi får en fair andel af landbrugsstøtten. Men mælkeproducenternes vilkår er

ikke noget, man drøfter på Det Europæiske Råds møde. Derfor var det vanskeligt

for hende at gå ind i, hvordan pengene bliver fordelt, hvilket sker på et senere

tidspunkt.

Hun erkendte i svaret til Nikolaj Villumsen, at de andre prioriteter også er vigtige,

men her vil vi ikke nedlægge veto.

På formandens spørgsmål om, hvad der sker, hvis vi får alle vore krav opfyldt,

svarede statsministeren, at så mente hun ikke, der kunne være tvivl om, at vi får

forbedret vores nettoposition. Hun ville dog stadig mene, at det ikke giver nogen

mening at gå ind i, hvordan det ender. Vi ved ikke, hvilke projekter vi kan få støtte

til, og vi ved ikke, hvordan landbrugspolitikken præcis vil blive udmøntet i de næ-

ste 7 år. Hvis vi får de første to krav opfyldt, forbedrer det Danmarks nettoposi-

tion.

Statsministeren pointerede i anledning af Merete Riisagers indlæg, at som hun så

det, er der tale om et 7-års budget, hvor vi generelt vil arbejde for, at det bliver

grønnere og mere klimavenligt, altså at der bliver tale om langsigtede investerin-

ger i grøn vækst. I øvrigt gjorde statsministeren opmærksom på, at energieffekti-

viseringsdirektivet ikke blot handler om nogle håndværkere, som skal renovere

nogle bygninger; det handler også om, hvordan man producerer. Grundlæggende

troede statsministeren på, at der er vækstmuligheder i Europa, hvis vi bliver en

grøn region, og hvis vi gør en rigtig klimaindsats. Statsministeren mente ikke, det

311

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

9. Europaudvalgsmøde 21/11-12

tjente noget formål at gå længere ind i den diskussion, som ikke har så meget at

gøre med det møde, hun skulle ned til.

Erling Bonnesen

var glad for, at han og statsministeren var kommet nærmere

hinanden med hensyn til landbrugsstøtten, men ville gerne vide, hvor meget og

hvordan den skulle ændres, og hvilke konsekvenser det vil have for dansk land-

brug. Han mente ikke, det kunne passe, at regeringen ikke har foretaget nogle

konsekvensberegninger af de forskellige scenarier, der foreligger, nu hvor man

går ind i slutforhandlingerne. Han var glad for, at statsministeren vil sikre sig, at vi

får vor fair andel af støtten, men ville gerne vide, om statsministeren også vil sik-

re, at danske landmænd ikke bliver reduceret hårdere end andre landes land-

mænd.

Han havde brugt mælkeproducenterne som et eksempel, fordi der for tiden flore-

rer nogle ret tydelige rygter i pressen om deres vilkår.

Merete Riisager

forstod ikke, at statsministeren kunne sige, at grøn vækst ikke

har noget med forhandlingerne at gøre, når det er en af regeringens prioriteringer.

Hun kunne eventuelt stille et skriftligt spørgsmål om, hvilke undersøgelser eller

fakta der gjorde, at statsministeren så håndfast kunne sige, at de grønne investe-

ringer rent faktisk vil føre til en langsigtet vækst i Europa.

Eva Kjer Hansen

takkede statsministeren for svaret om, at regeringen forventer,

at vi får forbedret Danmarks nettoposition.

Hun ville gerne følge op på Erling Bonnesens spørgsmål vedrørende landbruget

og spurgte, om man kunne få oversendt nogle konsekvensberegninger, hvis

statsministeren ikke kunne redegøre for dem i dag. Eller måske kan statsministe-

ren bekræfte de beregninger, som Fødevareøkonomisk Institut har foretaget?

I øvrigt mente hun, statsministeren kunne berolige landbruget, hvis hun sagde, at

hvis det bliver muligt frivilligt at flytte 15 pct. af støtten over til landdistriktsmidler,

så vil regeringen vælge ikke at gøre det. Hun tilføjede, at det er 1 mia. kr., vi taler

om.

Nikolaj Villumsen

forsikrede om, at der er nogle i Europa, som har det værre

end de danske landmænd.

Han takkede statsministeren for det klare svar om, at regeringen ikke vil nedlæg-

ge veto angående vores to andre prioriteter, selv om Enhedslisten er uenig i den-

ne linje.

Lykke Friis

pegede på, at der er nogle, som er bekymrede for beskæringerne i

udgiftskategori 1a, bl.a. Dansk Energi, Danske Erhverv og Dansk Industri – og for

den sags skyld også den danske kommissær, Connie Hedegaard. Hvordan vil

statsministeren berolige disse organisationer? Hun tilføjede, at hun var klar over,

at Kommissionens udspil indebar en voldsom stigning, men forslaget fra det cy-

priotiske formandskab skærer beløbet ned, og spørgsmålet er, hvad der sker,

hvis det beskæres yderligere.

Lene Espersen

ville, nu hvor Claus Hjort Frederiksen var kommet, gentage

spørgsmålet om, hvordan man skal forstå rabatten på den ene milliard kroner på

312

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

9. Europaudvalgsmøde 21/11-12

indtægtssiden. Skal det forstås på den måde, at der er tale om en nettogevinst på

1 mia. kr., altså at Danmark skal betale 1 mia. kr. mindre?

Statsministeren

troede ikke, hun kunne komme det nærmere, når det gjaldt dis-

kussionen med Erling Bonnesen om landbrugsstøtten, men man er altid velkom-

men til at stille skriftlige spørgsmål. Hun gentog, at vi selvfølgelig arbejder for, at

Danmark skal have sin fair andel af landbrugsstøtten. Statsministeren tilføjede, at

så vidt hun huskede, kommer fødevareministeren i slutningen af ugen, og så

kunne man stille spørgsmålene til hende.

Statsministeren sagde til Merete Riisager, at regeringen er helt overbevist om, at

klimatiltag kan betale sig, men vi foretager dem også for klimaets skyld. Vi vil ger-

ne have, at Europa går forrest med hensyn til at mindske CO

-udledningerne.

Statsministeren mente, Eva Kjer Hansen takkede for mere, end statsministeren

havde sagt. Hun havde ikke sagt, at hun forventede, at vi forbedrer vore netto-

position. Hun havde sagt, at hvis vi får opfyldt vore to første krav, så har vi rigtigt

gode muligheder for at forbedre vores nettoposition. Men vi skal være klar over,

at nettopositionen også afhænger af, hvilke poster der afsættes på budgettet, og

hvad vi får på de enkelte poster.

Hun forstod, at Nikolaj Villumsen var ked af, at hun ikke ville nedlægge veto for så

vidt angår vore to andre prioriteter, men Nikolaj Villumsen vil også gerne have

Danmark ud af EU.

I svaret til Lykke Friis sagde statsministeren, at hun nok skulle mene, at vi havde

gode muligheder for at få støtte til de nævnte infrastrukturprojekter. Ganske vist er

Kommissionens budget cuttet en del ned, men det er ikke skåret ned under det

niveau, vi kender i dag. Vi vil stadig gerne have det samlede budget skåret yderli-

gere ned, men vi håber stadig væk på, at vi får mulighed for at få den infrastruk-

turstøtte, der er tale om.

Over for Lene Espersen gentog statsministeren, at vi skal have en rabat på ind-

tægtssiden, og at vi i øvrigt allerede har brugt den til skattelettelser. Regeringen

tolker forhandlingsmandatet på præcis samme måde, som den tidligere regering

lagde op til.

Erling Bonnesen

ville drage omsorg for, at udvalget får en grundig drøftelse med

fødevareministeren, som statsministeren henviste til. Han var stadig forundret

over, at der ikke kan præsenteres den mindste smule af svar på det, han spurgte

om angående konsekvenserne. Hvordan skal det forstås, når statsministeren si-

ger, at man skal sikre, at Danmark får sin fair andel? Han mindede i den forbin-

delse om, at han havde spurgt, om statsministeren ville sikre, at dansk landbrug

ikke får en kraftigere reduktion end andre landes landbrug.

Eva Kjer Hansen

syntes, forvirringen var blevet total. Nu forstod hun, at statsmi-

nisteren end ikke forventede, at vi endte med en positiv nettoposition. Det mente

hun satte diskussionen om rabatten i relief. Det er derfor, Lene Espersen bliver

ved med at spørge til, hvad der bliver nettoudbyttet af rabatten. Eva Kjer Hansen

forstod nu, at statsministeren giver udtryk for, at vi går til forhandlingerne med

disse krav, men i virkeligheden forventer regeringen slet ikke, at det ender med

en positiv nettoposition for Danmark. Så er al den snak om rabatten jo kun en lille

313

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

9. Europaudvalgsmøde 21/11-12

brik i det store regnestykke. Eva Kjer Hansen var målløs over, at statsministeren

kan sige, at det ikke giver nogen mening at tale om nettopositionen nu. Det gør

det da i allerhøjeste grad – især med den vægtning regeringen har givet rabatten.

Eva Kjer Hansen gentog, at hun interesserede sig for det samlede regnestykke.

Hun mente også, statsministerens svar sætter regeringens vilje til at nedlægge

veto i relief, hvis det kun handler om rabatten. Eva Kjer Hansen syntes, dagens

meget interessante melding var, at regeringen forventer, at det samlede regne-

stykke bliver negativt.

Hun spurgte, om udvalget kan forvente at få de lovede konsekvensberegninger

angående landbrugsstøtten på fredag, hvor fødevareministeren kommer i udval-

get.

I øvrigt efterlyste hun et svar på sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen ville an-

vende en eventuel mulighed for at overføre 15 pct. til landdistriktsmidlerne.

Lykke Friis

hæftede sig ved, at statsministeren sagde, hun "håbede", at vi kunne

få støtte til de nævnte projekter. V og K har klart signaleret, at de to partier ikke

synes, udgiftskategori 1a er et oplagt sted at skære. I den forbindelse mindede

hun om, at Danmark har tradition for at få flere penge, end hvad vi er berettiget til

per capita.

Det er almindelig kendt, at riget fattes penge. Så må det være muligt for statsmi-

nisteren at oplyse helt klart, hvorvidt man forventer, at slutresultatet bliver rødt

eller sort.

Nikolaj Villumsen

sagde, at hvis V og K har fortrudt det mandat, de har givet

regeringen, ville han gerne være med til at stamme det op, så det kom til at gå på,

at Danmark ikke skal have større udgifter.

Formanden

gjorde for god ordens skyld opmærksom på, at mandatet var givet,

og at det er op til regeringen, om den vil vende tilbage til udvalget og bede om et

nyt mandat.

Claus Hjort Frederiksen

mindede om, at da han sad i regeringen, forhandlede

man 2020-planen, og dengang var det ikke et spørgsmål om at lave hokuspokus

numre, men om at få en nettobesparelse, som kunne indgå i regnestykket.

Statsministeren

gentog over for Erling Bonnesen, at regeringen arbejder for at få

en reduktion af landbrugsbudgettet, og at der blive en ligelig fordeling af det, så vi

får en fair andel. Hvis udvalget har yderligere spørgsmål, er man velkommen til at

stille dem. Så vidt hun havde forstået, kunne regeringen svare på dem til på fre-

dag.

Statsministeren sagde, at hun godt kunne komme i tvivl om, hvorvidt formanden

havde forstået det forhandlingsmandat, der var givet. Dengang var der ikke tale

om nettopositionen. Vi skulle kæmpe for en rabat på indtægtssiden. Hvis vi får en

reduktion af budgettet, som vi kæmper for, og hvis vi får en rabat, så får vi forbed-

ret vores nettoposition. Hvis man er optaget af det, er det de to ting, man skal

kæmpe for. Statsministeren sagde, at hun syntes, formanden forvaltede sin for-

mandsopgave lidt besynderligt, hvis hun gav udtryk for, at der ikke var klarhed

om, hvad mandatet egentlig gik ud på.

314

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-12

9. Europaudvalgsmøde 21/11-12

I anledning af Lykke Friis' spørgsmål pegede statsministeren på, at Kommissio-

nens forslag indeholder en stigning i udgiftskategori 1a på 28 mia. euro, altså en

stigning på over 200 pct. Budgettet er kommet ned, men det ser ud til, at der vil

være en stigning i forhold til i dag. Når man ser på det historisk, har vi haft stor

succes med at få støttemidler, og statsministeren forventede og håbede da også,

at vi fremadrettet kan få støttemidler til de projekter, og det er der gode mulighe-

der for, al den stund budgettet er højere end det, vi har i dag. Regeringen lægger

bestemt ikke op til, at der skal skæres i udgiftskategori 1a.

Statsministeren mente, hun forstod mandatet på præcis samme måde som Claus

Hjort Frederiksen. Vi vil gerne have en rabat på indtægtssiden, der giver os mu-

lighed for at have 1 mia. kr., som vi kan disponere over i 2020-planen – og som vi

har disponeret over. På den måde regner regeringen fuldstændig på samme må-

de som den tidligere regering.

Formanden

henviste til, at hun på et meget tidligt tidspunkt havde gjort opmærk-

som på, at det ikke var mandatet, man diskuterede, men konsekvenserne af

mandatet. Hun mente, Europaudvalget er i sin gode ret til at stille spørgsmål om

alle konsekvenserne af de forhandlinger, der foregår, og til at efterlyse konse-

kvensberegninger for f.eks. landbrugserhvervet, som kan se frem til at blive me-

get hårdt ramt. Hun gik ud fra, at statsministeren ville gøre sit yderste for at be-

svare de spørgsmål, der blev stillet, også når det gælder Danmarks nettoposition.

Som medlem af udvalget måtte hun konstatere, at det ikke havde været muligt at

få et klart svar på, hvor statsministeren mener, det bringer os hen.

Statsministeren

replicerede, at selvfølgelig er udvalget i sin gode ret til at stille

spørgsmål, men hun mente, det var rigtigt vigtigt, at Europaudvalget forstod, hvil-

ket mandat der var givet. Når formanden to gange lagde hende ord i munden,

som hun ikke havde sagt, syntes hun ikke, det var en rimelig måde at varetage

formandsopgaven på.

Formanden

afsluttede dagens møde ved at ønske statsministeren gode forhand-

linger.

Mødet slut kl. 10.55.

Ref.: BE/its

315