Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 133
Offentligt
1195585_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag d. 30. november 2012
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Benny Engelbrecht (S)
næstformand, Jens Joel (S), Sofie Carsten Nielsen (RV),
Nikolaj Villumsen (EL), Finn Sørensen (EL), Jakob
Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete
Riisager (LA), Lene Espersen (KF)
Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF),
økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV),
justitsminister Morten Bødskov (S), beskæftigelsesmini-
ster Mette Frederiksen (S), social- og integrationsminister
Karen Hækkerup (S), klima-, energi- og bygningsminister
Martin Lidegaard (RV) og minister for ligestilling og kirke
og minister for nordisk samarbejde Manu Sareen (RV)
Desuden deltog:
Næstformanden ledede mødet under dagsordenens punkt 1-7, mens Jens
Joel fungerede som formand under dagsordenens punkt 8-11.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3206 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse – sundhedsdelen) den 6.-7. december 2012
Dagsordenspunkt 1, 4 og 6 hører under Beskæftigelsesministeriets ressort.
Punkt 2 og 3 hører under Social- og Integrationsministeriets ressort.
Punkt 5 hører under ligestillingsministerens ressort.
Punkt 7-9 hører under Sundhedsministeriets og Forebyggelsesministeriets res-
sort.
Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde sundhedsministeren
punkt 7.-9. på rådsmødedagsordenen.
Punkterne 1, 4 og 6 blev forelagt af beskæftigelsesministeren under punkt 6 på
Europaudvalgets dagsorden.
Punkt 2 og 3 blev forelagt af socialministeren under punkt 7 på Europaudvalgets
dagsorden.
Punkt 5 blev forelagt af ligestillingsministeren under punkt 10 på Europaudvalgets
dagsorden.
Sundhedsministeren:
Der er for min del af rådsmødet tre sager på dagsor-
denen, og jeg forelægger dem alle tre til orientering. Det drejer sig om dags-
ordenens punkt 7, 8 og 9.
405
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om alvorlige
grænseoverskridende sundhedstrusler
Fremskridtsrapport
KOM (2011) 0866
Rådsmøde 3206 – bilag 3 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1443 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 14/6-12)
Sundhedsministeren:
Den første sag, jeg vil nævne, er Kommissionens forslag
til afgørelse om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.
Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg her i udvalget i forbindelse med råds-
mødet i juni i år. Dengang var det min vurdering, at forhandlingerne var i god
gænge, og at vi ville nå til enighed i Rådet i løbet af efteråret.
Vi er i mellemtiden kommet et stykke videre, men vi er ikke helt i mål, hvad jeg
ellers havde forventet.
Det mest sandsynlige er, at vi på rådsmødet vil få forelagt en fremskridtsrapport
fra det cypriotiske formandskab. Der pågår dog stadig drøftelser i Bruxelles, og
det kan ikke helt udelukkes, at vi kan nå til enighed på rådsmødet.
De sidste udeståender knytter sig især til forslagets artikel 4, der handler om det
fremtidige samarbejde inden for sundhedsberedskab. Der er ikke fuld enighed
om, hvilke typer af informationer medlemslandene skal udveksle, og hvordan in-
formationsudvekslingen skal tilrettelægges. Det er blandt andet et spørgsmål om,
hvorvidt man skal benytte komitologiprocedure i den forbindelse.
Også artikel 13 og 14 i Kommissionens oprindelige forslag drøftes stadig. Efter
forslaget kan Kommissionen i visse tilfælde erklære en nødsituation i EU med det
formål at iværksætte en procedure for hurtig godkendelse af f.eks. pandemivacci-
ner.
Der er enighed om behovet for en hurtig lægemiddelgodkendelse i krisesituatio-
ner, men der er ikke enighed om den konkrete beføjelse til Kommissionen til at
erklære en nødsituation. Det drøftes også, hvordan man i givet fald skal inddrage
WHO i beslutningerne.
Fra dansk side støtter vi forslaget og målsætningen om at skabe en sammen-
hængende ramme for EU’s indsats til håndtering af alle alvorlige grænseoverskri-
dende sundhedstrusler.
I forhold til de udestående spørgsmål kan vi fra dansk side tilslutte os de løsnin-
ger, der kan opnås enighed om. Det betyder, at vi fra dansk side – hvis det bliver
aktuelt – vil kunne tilslutte os forslaget på rådsmødet. Men det mest sandsynlige
er altså, at vi får forelagt en fremskridtsrapport med henblik på videre drøftelser
under det irske formandskab.
406
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Pia Adelsteen
bad i anledning af sundhedsministeren bemærkning om, at der er
problemer med at definere, hvornår der foreligger en nødsituation, om en uddyb-
ning heraf.
Sundhedsministeren
sagde, at sagen drejer sig om artikel 12, hvorefter man
kan iværksætte en hurtig godkendelse af lægemidler. Der er enighed om, at der
skal kunne erklæres en nødsituation, hvor man kan iværksætte en hurtig god-
kendelse af lægemidler. Det, diskussionen drejer sig om, er, hvor meget Kom-
missionen skal gøre, og hvor meget der skal ligge i WHO-regi. Det er regeringens
holdning, at man ikke skal opbygge en parallel struktur, hvor Kommissionen skal
være et "mini-WHO".
Pia Adelsteen
erklærede sig enig i sundhedsministerens synspunkter.
407
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
8. Organdonation og -transplantation
Rådskonklusioner
KOM (2008) 0819
Rådsmøde 3206 – bilag 3 (samlenotat side 8)
Sundhedsministeren:
Den næste sag på rådsmødedagsordenen er et udkast til
rådskonklusioner om organdonation og organtransplantation.
Der er mangel på organer til transplantation, og det er vigtigt at sikre, at mulige
donororganer findes og anvendes til transplantation.
For at sikre flest mulige organer er det vigtigt, at EU-landene samarbejder. Det
samarbejde støtter rådskonklusionerne op om.
Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i, at udveksling af viden og erfaringer
kan bidrage til at sikre det bedst mulige donations- og transplantationssystem i
medlemslandene.
Målet er at øge organtilgængeligheden, at fremme transplantationssystemernes
effektivitet og at øge kvalitet og sikkerhed.
Med konklusionerne sættes der fokus på betydningen af at styrke et tværgående
samarbejde på donationsområdet, hvor der udveksles erfaringer og information
på alle områder af betydning for antallet af donationer, herunder også eventuelle
erfaringer med anvendelse af f.eks. organer fra ældre donorer.
Der opfordres til at sætte større fokus på levende donorer. Her står vi jo rigtigt
stærkt i Danmark i forhold til mange andre lande. Herunder vil man gøre patienter
og behandlere mere opmærksomme på, at muligheden i det hele taget eksisterer.
Det er efter min mening et godt sæt konklusioner, som kan bidrage til at styrke et
nødvendigt EU-samarbejde om organdonation og transplantation, og som ligger i
fin forlængelse af direktivet fra 2010 om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for
menneskelige organer til transplantation.
Regeringen kan derfor støtte rådskonklusionerne.
408
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
9. Sund aldring
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3206 – bilag 3 (samlenotat side 10)
Sundhedsministeren:
Den sidste sag, jeg vil orientere om i dag, er formandska-
bets udkast til rådskonklusioner om sund aldring.
Baggrunden for konklusionerne er de udfordringer, som medlemslandene og
Unionen står over for som følge af den demografiske udvikling.
Året i år, 2012, er af Kommissionen og Europa-Parlamentet udpeget til europæisk
år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne.
Konklusionerne understreger, at sunde og aktive borgere skaber mulighed for
højere produktivitet og bedre muligheder for at møde 2020-målene om smart,
bæredygtig og inkluderende vækst.
Med den aktuelle økonomiske krise og de demografiske forandringer er der be-
hov for at nytænke de eksisterende tilbud for at etablere et mere effektivt og bæ-
redygtigt sundhedsvæsen og skabe et mere aldersvenligt samfund.
Konklusionerne opfordrer derfor blandt andet medlemslandene til at sætte fokus
på sundhedsfremme, forebyggelse, tidlig opsporing og bedre sygdomshåndtering
gennem hele livet
Regeringen er enig i, at vi også i EU skal sætte fokus på perspektiverne i sund og
aktiv aldring. Samtidig kan konklusionerne bidrage til at fastholde et fokus i euro-
pæisk regi på indsatsen mod kroniske sygdomme og på "patient empowerment",
som var en af prioriteterne på sundhedsområdet under det danske formandskab.
Det er efter min mening et godt sæt rådskonklusioner, som regeringen kan støtte.
409
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3205 (økonomi og finans) den 4. december 2012
Dagsordenspunkt 1 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.
Punkt 2-4 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets og Økonomi- og Inden-
rigsministeriets ressort.
Punkt 5-8 hører under Skatteministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets
ressort.
Punkt 9-12 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.
Punkt 13 hører under Finansministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets
ressort.
Punkt 14 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.
Alle punkterne blev forelagt af økonomi- og indenrigsministeren.
Økonomiministeren:
Jeg tror ikke, jeg kan gøre det på ti minutter, sådan som
sundhedsministeren gjorde det. Det er en ret intens dagsorden, der er. Vi skal
igennem både banktilsynet med henblik på et mandat og diskussionen om at
styrke den økonomiske og monetære union, det er kapitalkrav – igen, igen – der
er det europæiske semester, altså vækstundersøgelsen, for anden gang, der er
makroøkonomiske ubalancer, der er implementering af vækst- og stabilitetspag-
ten, og så er der Revisionsrettens årsberetning. Det vil sige en lang række sub-
stantielle punkter på rådsmødet.
Den fælles tilsynsmekanisme på bankområdet forelægges til forhandlingsoplæg,
de øvrige sager er til orientering.
Jeg har ingen kommentarer til sagerne om ”two-pack” – altså de to regulerings-
forslag vedrørende eurolandene – bekæmpelse af momssvig, adfærdskodeks for
erhvervsbeskatning og den finansielle transaktionsskat. Det er alle gamle kendin-
ge, som der står en hel del om i den kommenterede dagsorden.
1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)
Generel indstilling
KOM (2011) 0819, KOM (2011) 0821
Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 3)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 241, behandlet i EUU 9/11-12)
EUU alm. del (11) – bilag 599 (side 1533, behandlet i EUU 6/7-12)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
410
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Udg.
2. Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID/MiFIR)
Generel indstilling
KOM (2011) 0656 og KOM (2011) 0652
Punktet var udgået.
411
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
3. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)
Generel indstilling
KOM (2011) 0452 og KOM (2011) 0453
Rådsmøde 3205 – bilag 2 (samlenotat side 3)
KOM (2011) 0453 – svar på spørgsmål 1
KOM (2011) 0453 – svar på spørgsmål 2
KOM (2011) 0453 – svar på spørgsmål 3
KOM (2011) 0452 – svar på spørgsmål 1
KOM (2011) 0452 – svar på spørgsmål 2
KOM (2011) 0452 – bilag 3 (Folketingets udtalelse af 11/1-12)
EUU alm. del (10) – bilag 322 (notat om problemerne for dansk
realkredit med ny EU-regulering for de finansielle markeder)
EUU alm. del (10) – bilag 319 (svar fra kommissær Barosso og
Barnier på henvendelse fra EUU og ERU)
EU-note (11) – E 12 (notat af 21/11-11)
EU-note (11) – E 4 (notat af 11/10-11)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 242, behandlet i EUU 9/11-12)
EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 17, behandlet i EUU 5/10-12)
EUU alm. del (11) – bilag 315 (side 286 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 25/11-11)
Økonomiministeren:
Der er lagt op til en ny drøftelse af sagen om kapitalkrav.
Der foreligger ikke et nyt samlet kompromisforslag. Det er uklart, om det vil være
muligt at nå målet om en aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet inden års-
skiftet. De mest centrale uenigheder mellem Rådet og Europa-Parlamentet ved-
rører likviditetsreglerne, navnlig de mulige regler vedrørende ”stabil finansiering”,
altså "Net Stable Funding Ratio", aflønning dvs. forslaget om et loft over bonusser
– og krav om kønskvoter.
Om stabil finansiering gælder det, ligesom da vi talte om det på det forrige møde,
at Rådet – herunder Danmark – holder fast i, at et sådant krav skal vurderes
nærmere med henblik på politisk stillingtagen om nogle år. Parlamentet mener, at
Kommissionen skal kunne indføre kravet via en delegeret retsakt. Det er uklart,
hvordan et kompromis vil lande. Når jeg nævner det eksplicit, er det fordi vi har
talt om det før, og fordi vi har en interesse i det, fordi det bl.a. er her, der skal væ-
re plads til dansk realkredit.
Med hensyn til andre regler i kapitalkravene af betydning for dansk realkredit er
der ikke sket nogen væsentlig udvikling. Det gælder fortsat, som vi har diskuteret
det før, at vurderingen af aktivers likviditet baseres på objektive kriterier. Opgaven
er at fastholde denne løsning, fordi den er god. Vi har tidligere her i udvalget drøf-
tet præambel 74 i kompromisforslaget, som er foreslået af Europa-Parlamentet.
Præamblen vedrører bl.a. likviditetsreglerne og dansk realkredit. Forventningen er
på nuværende tidspunkt, at den vil blive fastholdt i kompromisforslaget med min-
dre justeringer.
412
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Men hensyn til reglerne om aflønning har Parlamentet foreslået stramninger,
nemlig at den variable del af aflønningen ikke må være større end den faste del.
Det er uklart, hvilket kompromis der kan findes.
Vi er sådan set åbne over for at se på yderligere begrænsninger af den variable
løn, da de danske krav på visse punkter i forvejen er strammere.
Vi er i forhandlingerne for nylig blevet opmærksomme på en problemstilling, som
vedrører muligheden for at kræve offentliggørelse af individuelle lønninger for
bankdirektører og direktionsmedlemmer. Dette oplysningskrav blev indført i Dan-
mark i 2011 på baggrund af den politiske aftale om ansvarlig aflønningspolitik.
Kravet indgår imidlertid ikke i de nye EU-regler. Med de nye EU-kapitalregler to-
talharmoniseres dele af EU-aflønningsreglerne, og det betyder, at f.eks. krav om
offentliggørelse, der ikke indgår direkte i EU-reglerne, ikke umiddelbart vil kunne
opretholdes.
Det arbejder vi i sagens natur på at få ind, fordi der er en grund til, at vi har det. Vi
er enige om, at vi gerne vil have de sådan. Grunden til, at vi gør vores bedste for
at få det på plads, er, at vi gerne vil fortsætte den danske praksis på det område.
Vi har fremført det i forhandlingerne, og vi er i dialog med formandskabet på basis
af konkrete tekstforslag. Vi har sådan set ikke nogen grund til at tro, at der vil væ-
re modstand mod det blandt de andre medlemslande. Vi skal bare være op-
mærksomme på, at det er en ting, der er kommet ind på det seneste.
Nikolaj Villumsen
undrede sig over, at man ikke indførte gearingsmål, altså mål
for hvor meget bankerne maksimalt må låne ud i forhold til egenkapitalen.
Han forstod ikke, at man ville give bankerne en ret til at vurdere sig selv.
Jakob Ellemann-Jensen
erklærede sig enig i, at vi må have fokus på realkredit-
ten, og at politiske beslutninger træffes af politikerne og ikke gennemføres som
delegerede retsakter.
Økonomiministeren
mente ikke, kapitalkravsdirektivet løste verdensgåden, men
hun betragtede det som et vidtgående skridt til at få en helt anderledes solid fi-
nansiel sektor. Hun forstod ikke Nikolaj Villumsens kritik, idet hele mandatet i dag
handler om det banktilsyn, som skal føre tilsyn med, at bankerne følger de regler,
de skal følge. Det giver ikke bankerne frihed til at gøre, som de vil.
Økonomiministeren bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at regeringens
linje er, at politiske beslutninger skal tages af de politiske beslutningstagere. Hun
tilføjede, at der er et element af institutionel kamp i det, idet Europa-Parlamentet
gerne vil have delegerede retsakter, fordi det giver Parlamentet mulighed for at
blande sig.
Nikolaj Villumsen
havde stadig væk den bekymring, at indholdet af det, vi beder
tilsynet om at kigge på, ikke er noget, der bringer os længere. Det ville han bede
økonomiministeren om at svare skriftligt på.
Han mente, det vigtigste kritikpunkt var, at det er bankerne selv, der skal kigge sig
efter i sømmene. Det mener OECD også. Det er de lande, som ønsker, at ban-
kerne skal kontrollere sig selv, der har problemer.
413
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
FO
4. Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet
Generel indstilling
KOM (2012) 0510, KOM (2012) 0511, KOM (2012) 0512
Rådsmøde 3205 – bilag 3 (samlenotat)
EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 123
EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 124
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 246, behandlet i EUU 9/11-12)
Økonomiministeren:
Vi skal drøfte forslaget om et fælles banktilsyn og forslaget
om at ændre forordningen om banktilsynsmyndigheden, EBA. Ideen med at lave
et fælles tilsyn er at bryde den onde cirkel, som vi har set en række dårlige ek-
sempler på, mellem svage offentlige finanser og svage banker, især i eurolande-
ne. Det vil være godt for stabiliteten i Europa, og hvad der er godt for stabiliteten i
Europa, er også godt for Danmark. Det gælder sådan set, uanset om vi vælger at
deltage eller ej. Der forhandles fortsat, og det vil man formodentlig også gøre un-
der mødet eller i hvert fald helt indtil mødet. Det er uklart, hvornår vi har et ende-
ligt forhandlingsresultat. Det Europæiske Råd vil også drøfte sagen på topmødet
den 13.-14. december 2012.
FO
Jeg vil i dag bede om mandat til en dansk holdning til vedtagelsen af de to rets-
akter, så det fælles tilsyn kan etableres i regi af Den Europæiske Centralbank.
Jeg beder ikke i dag Folketinget om at tage stilling til en mulig dansk deltagelse i
det fælles tilsyn. Det er altså to forskellige ting. Det er endnu for tidligt at vurdere,
om Danmark skal deltage. Forhandlingsmandatet handler altså om selve forsla-
get om etablering af tilsynet i regi af Centralbanken.
Uanset om Danmark deltager eller ej, besluttes forslaget om et fælles tilsyn med
enstemmighed blandt alle EU-lande. Bemyndigelsen til, at eurolandene kan gå
videre, kræver altså også dansk stillingtagen. Vi skal aktivt tage stilling til dette
forslag. Ligeledes uafhængigt af dansk deltagelse skal der tages stilling til forsla-
get om den europæiske bankautoritet, altså EBA-forslaget. Det skal vedtages
med kvalificeret flertal.
Den vigtigste prioritet i forhold til den europæiske bankautoritet er, at denne myn-
dighed stadig væk kan spille den helt centrale rolle, når det drejer sig om regler
og standarder på tilsynsområdet for alle 27 lande. Den europæiske bankautoritet
er vores allesammens. Den drejer sig ikke kun om eurolandene, men om os alle
sammen. Derfor er det vigtigt, at den bliver ved med at fungere på den måde.
Ellers risikerer det indre marked at bliver vredet på en måde, som ikke er i vores
interesse. Grunden til, at det er vigtigt, er, at vi gerne vil have ens spilleregler. Der
er meget store forskelle landene imellem på vores finansielle historie, men vi vil
gerne have fælles spilleregler og ensartet konkurrence. Landene i det fælles tilsyn
ventes i praksis at koordinere deres stillingtagen i EBA med hinanden. De lande,
som deltager i tilsynet, ventes at koordinere – sandsynligvis uformelt. Landene i
det fælles tilsyn vil med gældende regler på egen hånd i stort omfang kunne afgø-
re sagerne uden støtte fra landene uden for det fælles tilsyn. Derfor er det ret
414
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
åbenlyst, at hvis man ikke vil have, at tilsynslandene om jeg så må sige kan be-
stemme det hele, så bliver man nødt til at se på stemmereglerne for at bevare en
reel indflydelse for lande, som står uden for det fælles tilsyn. Det gælder især ved-
tagelsen af bindende tekniske tilsynsstandarder. Det lyder teknisk, og det er det
selvfølgelig også. Der er bare det ved det, at det betyder meget for, hvilken prak-
sis tilsynet i det enkelte land kommer til at følge. Derfor er det på ingen måde en
detalje.
Der arbejdes med forskellige modeller, f.eks. modeller med dobbelt flertal blandt
landene inden for og uden for det fælles tilsyn. Det er et af de forslag, vi fra dansk
side er positive over for. Sådan som jeg har fået det præsenteret, er det også
dobbelt i den forstand, at man arbejder både med vægtede stemmer og med "et
land én stemme." Noget af det er ikke afklaret endnu. Vi får løbende meldinger
på, at landene skifter holdning til det. Det er som sagt ikke på plads.
Vi forventer, at det kommer på plads, sådan at balancen bliver rigtig. Altså at den
europæiske bankautoritet fortsat vil være for os alle sammen. Det, som vi selvføl-
gelig ser efter, er, at det endelige kompromis indebærer en balance mellem de
lande, som er med i tilsynet, og de lande, som måtte stå uden for tilsynet.
Den vigtigste prioritet i forhold til selve det fælles tilsyn er at sikre de bedste vilkår
for eventuel dansk deltagelse i et fælles tilsyn.
Derfor arbejder vi for, at det fælles tilsyn skal være åbent på ligeværdige vilkår for
alle EU-lande, som ønsker at deltage. Det aktuelle kompromisforslag lægger op
til, at deltagende ikke-eurolande får plads i centralbankens nye tilsynsråd på lige
vilkår med eurolandene. I selve tilsynsrådet kan man altså være med på ensarte-
de vilkår, sådan som det tegner sig nu.
Så er der Centralbankens styrelsesråd. Centralbankens styrelsesråd består af
eurolande. Det er Centralbankens øverste organ. Dermed være også sagt, at i
sidste ende kan styrelsesrådet forkaste tilsynsrådets beslutninger. Det aktuelle
kompromisforslag lægger imidlertid op til, at ikke-eurolande kan undlade at følge
afgørelser, hvor styrelsesrådet har forkastet tilsynsrådets beslutning. Det er selv-
følgelig ret vidtgående. Derfor er der også en parallel til det, nemlig at hvis Cen-
tralbanken synes, at så holder samarbejdet ikke længere, så kan den opsige
samarbejdet. Når det er vigtigt, er det fordi man skal teste systemet på, hvad der
kan ske, hvis man kommer i en ekstrem situation. Hvis styrelsesrådet ikke følger
tilsynsrådet, så er man som ikke-euroland, som er med i tilsynet, men som ikke er
med i styrelsesrådet, i en særlig situation. Så er der en konflikt, og den konflikt
skal kunne håndteres. Det skal der selvfølgelig tages stilling til, når man laver et
sådant forslag. I den ekstreme situation har man så en regel for, hvad der kan
komme til at ske. De nærmere modeller forhandles fortsat.
Vi arbejder også for, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj og på linje med
kvaliteten af det danske tilsyn. Der skal også sikres en effektiv og robust arbejds-
deling mellem centralbanken og de nationale tilsyn. Der er lagt op til en model,
hvor de nationale tilsyn varetager tilsynet med institutter under en vis størrelse,
men under retningslinjer og tilsynsrammer fra centralbanken, og således at cen-
tralbanken til hver en tid kan vælge at overtage det direkte tilsyn – og i øvrigt
415
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
modtager omfattende data fra disse tilsyn. Den nærmere arbejdsdeling forhand-
les fortsat, men det er sådan, hovedlinjen ser ud i øjeblikket.
For at sikre, at det fælles tilsyn kan rumme velfungerende forretningsmodeller –
som f.eks. det danske realkreditsystem – arbejder regeringen også for, at det fæl-
les tilsyn skal tage højde for institutternes forskellige forretningsmodeller. Det, at
man har et fælles tilsyn, gør jo ikke, at alting bliver ens. Vi har som sagt forskellige
finansielle historier, forskellige måder at gøre tingene på. I Danmark har vi en
gennem flere hundrede år stresstestet måde at finansiere vores boliger på, som
selvfølgelig skal kunne fortsætte.
Med hensyn til spørgsmålet om eventuel dansk deltagelse i det fælles tilsyn er det
positivt, at det går den rigtige vej, når det gælder ikke-eurolandes mulighed for at
deltage på ligeværdige vilkår.
Jeg vil imidlertid først lægge op til en beslutning om dansk deltagelse på et sene-
re tidspunkt. Som sagt pågår forhandlingerne fortsat. Når selve tilsynsforslaget er
færdigforhandlet, skal indholdet i det mulige tætte samarbejde med centralbanken
for ikke-eurolande præciseres, og vi skal have et godt billede af det, man kunne
kalde den samlede ”bankunion”, hvor det fælles tilsyn kun er én del. Her tænker
jeg især på den fælles ordning for afvikling af nødlidende banker – altså princip-
per, finansiering, adgang for ikke-eurolande osv. Der vil være en lang række
spørgsmål, som skal afklares i den forbindelse. Det vil ske i forslag, som Kom-
missionen ventes at fremlægge næste år.
Hermed er sagt, at vi først vil lægge op til en beslutning om, hvorvidt vi skal delta-
ge eller ej, på et senere tidspunkt, når vi har et bedre overblik.
Der er en række interesser fra dansk side, også når vi ser på de næste forslag,
der skal lægges på bordet. Vi lægger vægt på, at vi har en ordning, hvor det er
bankerne selv og ikke de offentlige kasser, der bærer omkostningerne ved bank-
kriser. Det skal sikres, at dette også kommer til at gælde i et fælles system.
Vi vil derfor først på et senere tidspunkt kunne tage stilling til eventuel dansk del-
tagelse i det fælles tilsyn på baggrund af en vurdering af fordele og ulemper. Jeg
vender altså tilbage til denne sag her i udvalget.
Pia Adelsteen
kritiserede, at papirerne vedrørende banktilsynet var kommet så
sent. Hun havde modtaget det sidste notat vedrørende Grækenland aftenen før
kl. 20.03.
Hun var i tvivl om, hvad det egentlig er, økonomiministeren vil have mandat til.
Hun forstod, at det ikke var til dansk deltagelse, men til hele konstruktionen. Som
hun forstod det, kan det fælles banktilsyn gå ind og sige stop, hvis der er udsigt til,
at en bank er på vej til at gå nedenom og hjem eller har store problemer. Men
hvordan definerer man "udsigt til"? Hun havde også fået det indtryk, at banktilsy-
net kunne gå ind og afskedige ledelsen og udpege en ny ledelse, før virksomhe-
den så ud til at fejle. Banktilsynet havde også mulighed for at indkalde aktionæ-
rerne og foreslå reformer eller kapitaludvidelser. Man kan jo foreslå meget, men
det er aktionærerne, der bestemmer, om de vil rette sig efter rådet.
416
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
I anledning af økonomiministerens udtalelse om, at det er vigtigt, at der er ens
spilleregler, gjorde Pia Adelsteen opmærksom på, at kapitelmarkederne er for-
skellige. I Danmark har vi f.eks. realkreditten. Kan der så reelt blive tale om fælles
spilleregler? Hun tilføjede, at det var hendes indtryk, at man faktisk forsøgte at
tage hensyn til forskellighederne.
Hun vidste ikke, om den fælles fond, som bankerne skal betale ind til, hører med i
mandatet, men spurgte, om den reelt bliver stor nok til, at man kan undgå speku-
lation. Eller om den skal have opbakning fra EU-budgettet. Eller om det er de
medvirkende stater, der i sidste ende skal stå som garanter for lånet.
Endelig spurgte hun, om man har fået afklaret, om det overhovedet er lovligt at
have ikke-eurolande med i beslutningsprocessen.
Lene Espersen
takkede økonomiministeren for en grundig gennemgang og kun-
ne støtte regeringens linje. Hun opridsede de elementer, der for Det Konservative
Folkeparti var afgørende:
1. At man tager højde for forskellighederne på de enkelt landes forretningsmo-
deller på kapitalmarkedet, og at den danske realkredit kan rummes i syste-
met. Det er et kardinalpunkt.
2. At det bliver åbent for alle. Det Konservative Folkeparti forstår godt, at man i
eurokredsen har haft et behov for på en lang række områder at gå videre,
men konstruktionen skal være åben for alle.
3. At rettigheder og forpligtelser må følges ad.
4. At der bliver flest mulige ens spilleregler, så man opretholder integriteten i det
indre marked. Danmark må holde fast i, at systemet kan rumme alle 27 med-
lemslande.
5. At bankerne selv kommer til at betale, hvis der bliver tale om en afviklings-
ordning for nogle banker, og at skatteyderne ikke bliver involveret.
Lene Espersen tilføjede, at på mange af punkterne var det noget, regeringen og-
så havde været inde på.
Hun sluttede med at ønske held og lykke i de vanskelige forhandlinger, således at
vi er godt rustet til at tilslutte os på et senere tidspunkt, hvis modellen bliver god.
Nikolaj Villumsen
tilsluttede sig Pia Adelsteens kritik af, at man fik papirerne så
sent.
Økonomiministeren siger, at det kun er banktilsynet, vi skal snakke om i dag. Men
i samlenotatet kobler man banktilsynet sammen med bankunionen og den fælles
ordning for afvikling af nødlidende banker. Derfor bliver udvalget nødt til at forhol-
de sig til hele bankunionen.
Spørgsmålet om ikke-eurolandenes rolle er det helt afgørende. Den svenske fi-
nansminister har sagt, at et fælles tilsyn kræver en traktatændring, for selv om
ikke-eurolandene kommer med i banktilsynet, bliver de underlagt ledelsen i ECB,
som de ikke er med i. Han forstod, at regeringen var bekymret herfor, men han
kunne ikke se, at problemet bliver løst i det, der nu lægges frem. Hvis et ikke-
euroland ikke vil rette sig efter det, ledelsen i ECB ønsker, kan Kommissionen
417
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
sige: "Ret ind eller skrid". Mener økonomiministeren, at det er godt nok? Nikolaj
Villumsen bad om et notat om, hvorvidt det vil medføre suverænitetsafgivelse.
Merete Riisager
pointerede, at situationen er alvorlig og dramatisk, både for eu-
rozonen og for Danmark, og at det, der kommer til at ske, vil få enorme konse-
kvenser for os og for vores børn. Barroso siger, at en traktatændring ikke er nød-
vendig, men det er slet ikke det, det handler om. Det er euroforbeholdet, der ud-
fordres. EU er blevet lig med euroen, og det er ekstremt kritisk.
Merete Riisager mente ikke, det bliver banktilsynet, der kommer til at redde euro-
en. Hvis man skal redde euroen, skal man have hele bankunionen og indskyder-
garantien med.
Hun spurgte, om det, Europaudvalget skal give mandat til i dag, udelukkende er
tilsynet, eller er der også noget om ECB's muligheder for at lukke banker og om
selvfinansieringsdelen. Hun var klar over, at Europaudvalget ikke i dag tager stil-
ling til Danmarks eventuelle deltagelse, men det handler om, hvordan pakken
skal være. Hun kunne være bekymret for det bureaukrati, man er ved at opbygge,
men det, der virkelig bekymrede hende, er den suverænitetsafgivelse, der bliver
tale om, hvis vi skal deltage i en bankunion, hvor danske banker kan komme til at
hæfte for gælden i sydeuropæiske landes banker.
Jakob Ellemann-Jensen
takkede økonomiministeren for en grundig og begavet
forelæggelse. Venstre kan støtte forhandlingsoplægget. Jakob Ellemann-Jensen
mente, det i den grad var i Danmarks interesse at få styr på eurosamarbejdet.
Uanset om Danmark deltager i banktilsynet eller ej, er det helt afgørende for os.
Vi skal derfor ikke stille os i vejen.
Ligesom Lene Espersen pointerede Jakob Ellemann-Jensen, at den danske real-
kredit skal "hegnes ind", men det forstod han også var regeringens prioritet.
Han ville gerne vide noget om konsekvenserne ved at stå udenfor, og spurgte,
om man kunne tænke sig en norsk ordning, hvor man "spejler" det, EU vedtager,
uden at have indflydelse.
Han støttede regeringens opfattelse af, at bankunionen må ses som en samlet
pakke, ikke som tre enkeltstående ting.
Næstformanden
beklagede ligesom Pia Adelsteen og Nikolaj Villumsen, at nota-
terne var kommet så sent.
Økonomiministeren
var glad for støtten til mandatet.
Hun sagde til Pia Adelsteen og Nikolaj Villumsen, at tidspunktet for fremsendelse
af papirer hele tiden var en balance mellem at skrive sent, men få så meget som
muligt med, eller at skrive tidligt og risikere, at informationerne er forældede. Men
man ville selvfølgelig gøre sig umage med at skrive så tidligt som muligt. Økono-
miministeren tilføjede, at når notatet om Grækenland kom frem så sent, var det
fordi vi ikke vidste, at det ville komme på dagsordenen. I det øjeblik man fik det at
vide, satte man sig til at skrive et notat.
Økonomiministeren svarede Pia Adelsteen og Merete Riisager, at mandatet er
snævert knyttet til forslaget vedrørende banktilsynet. Der er ikke taget stilling til
418
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
forslagene om fælles bankredninger og fælles indskydergarantier, som først
kommer i løbet af 2013.
Økonomiministeren var helt enig med Pia Adelsteen i, at der skal være fælles
regler, men samtidig skal der være rum for, at landene er forskellige. Det gælder
om at finde den rette balance. Vi har en interesse i, at der er så ensartede regler
som overhovedet muligt, men samtidig har vi en interesse i, at de velfungerende
systemer, vi har, skal blive ved med at være velfungerende.
Sådan som det nationale bankredningsforslag er fremlagt, peger det den rigtige
vej. Hvis der bliver brug for et større beløb, bliver man nødt til at fylde kassen op
på en måde, så det reelt er sektoren selv, der betaler. Det er muligt, det offentlige
skal sikre finansieringen i en periode, men det er grundlæggende sektoren selv,
der skal betale. Man skal huske, at sektoren også er kunderne. Økonomiministe-
ren tilføjede dog, at vi ikke kan tage stilling til den konkrete fælles mekanisme, før
vi ser den.
Vi er optaget af, at eurolandene skal have plads til at gøre, hvad de vil. Vi skal
ikke komme og fortælle dem, hvordan de skal få deres økonomier tilbage på spo-
ret, men vi må være sikre på, at det indre marked stadig væk dækker alle 27 lan-
de. Selv om vi måtte ende i den situation, at vi ikke får tilfredsstillende løsninger
hele vejen rundt, vil Danmark ikke stå i vejen for, at eurolandene kan få et fælles
banktilsyn.
Økonomiministeren ville sende et svar vedrørende grundlovens § 20, når den
færdige tekst foreligger. I den forbindelse pegede hun på, at der er nogle ting,
som er åbne endnu, og at der ligger et kompromisforslag.
Hun var enig med Nikolaj Villumsen i, at vi blive nødt til at kende bankunionen, før
vi kan tage stilling. Vi kan bestemt diskutere alle dele af banktilsynet, men forsla-
get om fælles bankredninger og fælles indskydergarantier er ikke lagt frem endnu.
Som nævnt går mandatet snævert på banktilsynet.
Den svenske finansminister foreslog ganske rigtigt en teknisk traktatændring,
men banktilsynet behøver ikke være underlagt ECB's styrelsesråd. Økonomimini-
steren ville ikke udelukke, at der på et tidspunkt kan blive tale om en traktatæn-
dring, men man skal ikke tro, at man bare lige kan ændre traktaten. Hun syntes,
det var en løsningsmodel at sige, at centralbankens styrelsesråd ikke har kompe-
tence over for ikke-eurolande, så disse kan sige sig fri, hvis styrelsesrådet måtte
træffe en anden beslutning end tilsynsrådet. Hun betragtede det ikke som en "ret
ind eller skrid" ordning. Hun syntes, det var vigtigt, at man tog stilling til, hvad der
sker, hvis der er en egentlig konflikt.
Som hun så det, er det faktisk ikke euroforbeholdet, der udfordres, sagde øko-
nomiministeren til Merete Riisager. Man diskuterer, hvordan et ikke-euroland kan
være med på en måde, så det bliver ved med at være et ikke-euroland.
Banktilsynet skal blande sig; ellers er det et dårligt tilsyn. Vi regnede med, at det
fælles tilsyn ville få nogenlunde de samme kompetencer som det tilsyn, vi har i
dag herhjemme. Det vil stadig væk være det danske tilsyn, der fører den konkrete
kontrol med bankerne, men det vil være underlagt en eller anden form for ledelse
419
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
fra det fælles tilsyn, så man kan være sikre på, at der bliver et nogenlunde ensar-
tet tilsyn.
Pia Adelsteen
forstod, at mandatet drejer sig om det fælles tilsyn. Hun havde
ikke noget imod, at de 17 eurolande laver et fælles tilsyn, men forhandlingerne
drejer sig jo om, at ikke-eurolandene skal kunne komme med. Hun havde ikke
tillid til, at et fælles tilsyn ville være bedre end de nationale tilsyn, og derfor nære-
de hun meget stor tvivl om, at et fælles tilsyn overhovedet ville være til gavn for
Danmark. For hende var det et spørgsmål om at tage et skridt i retning af, at vi
skal være med – altså salamimetoden. Derfor var hun imod forhandlingsoplæg-
get. Hun var sikker på, at regeringen ville få et ja fra et flertal, hvis den forelagde
et forhandlingsoplæg om, at vi skulle være med, så hvorfor ikke spørge?
Pia Adelsteen mente rent faktisk, det var ulovligt, hvilket der også var jurister, der
mente. Og hun havde indtryk af, at det var derfor, regeringen går og "putter" med,
om Danmark skal være med eller ej.
Nikolaj Villumsen
pointerede, at bankunionen er vigtig, fordi det i sidste ende er
skatteyderne, der kommer til at betale, idet "bufferen" er alt for lille. I øjeblikket
diskuterer vi i Danmark, om staten i bankpakke 2 stillede krav nok til bankerne, og
om de politikere, der lavede den, gjorde det rigtige, men i fremtiden kan vi ikke
diskutere den slags ting i Folketinget.
I Kommissionens forslag står der, at det er de nationale banktilsyn, der er de vig-
tigste, idet det er dem, der skal kigge på bankerne. Det fælles tilsyn omfatter de
systemiske banker. Han vidste ikke, om vi har systemiske banker i Danmark, men
hvis vi ikke har det, kan det set med Kommissionens øjne være fuldstændig lige-
gyldigt, om vi er med. Han syntes, det ville være meget skidt at afgive muligheden
for at styre det danske banktilsyn fra det danske Finanstilsyn og fra Folketinget.
Nikolaj Villumsen forstod ikke, at økonomiministeren ville stille sig tilfreds med
denne "take it or leave it" model. Selvfølgelig må det være sådan, at man kan
komme ud af den igen. Det er der ikke noget nyt i.
Merete Riisager
var enig med økonomiministeren i, at uanset hvad vi gør, får det
betydning for Danmark. Der lægges et pres på Danmark fra de lande, som ikke er
eurolande. Nogle lande spørger, om der bliver plads til lande, som ikke vil være
med i euroen, altså i det fuldt integrerede samarbejde. Vi er nødt til at diskutere,
hvordan der kan blive plads til lande, der ikke ønsker at være med i euroen, f.eks.
Tjekkiet. Både statsministeren og udenrigsminister har sagt, at vi har et Europa i
to hastigheder. Hun ville hellere sige, at vi har to former for EU. Nogle lande er
ikke på vej ind. Når man taler om et A-hold og et B-hold, er det nok i virkeligheden
os, der er på A-holdet.
Økonomiministeren siger, at euroforbeholdet ikke er udfordret, men der er måske
noget suverænitet, der er udfordret, især når vi taler om indskydergarantier.
Merete Riisager mente, man indfører en bankunion ad bagvejen, hvis man går
med til indskydergarantier. Derfor spurgte hun, hvad der er økonomiministerens
bekymring i relation til indskydergarantier. Er hun bange for, at vi som kunder
kommer til at betale for det rod, der eksisterer i Sydeuropa? Hun spurgte, om
420
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
økonomiministeren mener, at Danmarks suverænitet kan blive udfordret, og at
forbeholdet kan blive udfordret.
Økonomiministeren
sagde, at hun have svært ved at sige, hvordan et spøgelse
ser ud, når vi ikke har set det. For regeringen er det ikke bekymringen, der er
drivkraften. Vi skal handle i Europa, og eurolandene skal handle i Europa. Det
gør, at vi får en bedre situation alle sammen.
Økonomiministeren mente, Pia Adelsteen godt kunne have sagt ja og måske var
fristet til det. Man kan godt gå med andre i biografen om eftermiddagen, uden at
man behøver at gå med til spisning bagefter.
Økonomiministeren svarede Pia Adelsteen med hensyn til lovligheden, at vi ikke
kan ikke komme til at sidde i Centralbankens styrelsesråd, men det behøver ikke
betyde, at vi skal forlade banktilsynet. Man arbejder med en model, hvor styrel-
sesrådet ikke kan "overrule" den instans, vi er med i.
Nikolaj Villumsen mener, at bufferen er alt for lille. Økonomiministeren kunne ikke
vurdere, om den er for lille eller for stor. Det kan være, der bliver brug for en mid-
lertidig offentlig finansiering. Men vi ved ikke, hvordan konstruktionen kommer til
at se ud.
Økonomiministeren var parat til at tale om hele pakken, men Europaudvalget gi-
ver i dag kun mandat til tilsynet.
I øjeblikket er der et udvalg, der ser på, hvordan man skal definere systemiske –
altså grænseoverskridende – banker i en dansk sammenhæng, men økonomimi-
nisteren mente, at vi nok havde nogle.
Hun blev sat helt af, når Merete Riisager sagde, vi bliver nødt til at diskutere,
hvordan ikke-eurolandene kan være med, for det er præcis det, forhandlings-
mandatet drejer sig om. Forhandlingerne drejer sig om, hvordan vi kan sikre, at
ikke-eurolande kan være med, hvis de måtte ønske det. Det er i dansk interesse,
at der stadig væk er 27 medlemslande. Vi har ikke et EU i to hastigheder. Vi har
et EU, hvor landene gør forskellige ting. Det siger noget om dynamikken i det eu-
ropæiske samarbejde, hvilket hun syntes var godt.
De juridiske vurderinger af suverænitet vender vi tilbage til. Det, der er på bordet i
dag, er et mandat til, at Danmark kan stemme for tilsynsforslaget. Vi arbejder på,
at vi på et senere tidspunkt kan tage beslutning om, hvorvidt vi vil være med eller
ej. Det er vigtigt for os, at det fælles banktilsyn bliver sådan indrettet, at der bliver
en reel mulighed for, at Danmark kan blive en del af det, hvis vi vil. Det er rege-
ringens indstilling, at EU har tjent Danmark godt, og at der er en gensidighed.
Men vi kan ikke tage stilling på nuværende tidspunkt, for vi har ikke set forslaget
om fælles bankredning og om fælles indskydergaranti.
Det spørgsmål, Jakob Ellemann-Jensen rejste i første omgang vedrørende kon-
sekvenserne af at stå udenfor, er noget, man må drøfte i forbindelse med den
samlede pakke til sin tid. Økonomiministeren ville umiddelbart tro, at vi ville kom-
me til at "spejle" noget af den måde, det fælles tilsyn ville komme til at fungere på.
Vi kan ikke sige, om det danske tilsyn er bedre end det fælles tilsyn. Men hvis vi
421
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
er med i det fælles tilsyn, vil det styrke troværdigheden, hvilket kan smitte af på
vores muligheder for funding.
Merete Riisager
var fuldstændig enig med økonomiministeren i, at vi ikke skal
være bekymrede, vi skal handle. Men hun mente nok ikke det samme, når hun
sagde "handle". I den nationale økonomi mener Liberal Alliance, vi skal skære
skatter og afgifter ned, så virksomhederne kan få noget luft. I det europæiske
perspektiv er der masser af lande, som ikke lever op til det, man har aftalt. Der er
jo en mulighed for at lukke nogle af disse lande ude af eurosamarbejdet. Både de
lande, der betaler, og de lande, der modtager, bliver voldsomt utilfredse. I mange
almindelige borgeres øjne eroderer man det nationale demokrati.
Pia Adelsteen
startede med at sige, at hun ikke havde følt sig fristet til at sige ja.
Hun fandt det svært at forstå, at regeringen beder om mandat til, at der skal være
et tilsyn, men hvad det tilsyn skal have lov til, er ikke til mandatgivning.
Hun takkede for svaret vedrørende lovligheden. Hun havde læst, at Europa-
Parlamentet meget gerne ville have indflydelse på ECB, og forslaget skal trods alt
vedtages sammen med Europa-Parlamentet.
Nikolaj Villumsen
sagde, at Enhedslisten ikke kan støtte regeringens forhand-
lingsoplæg, fordi partiet ikke finder, at det virker som en brugbar løsning, og at det
vil gøre det svært for os at stille skrappere krav.
Han bad økonomiministeren om, når modellen for tilsynet ligger der, at oversende
et notat om, hvorvidt Danmark afgiver suverænitet.
Økonomiministeren
sagde, at det fælles tilsyn skal have beføjelse til at handle.
Det handler gennem de nationale tilsyn – med tilbagemelding til det fælles tilsyn.
Den europæiske centralbank er uafhængig. Der er derfor nogle overvejelser om,
at den skal afgive en årlig redegørelse, og at der skal være adgang til at stille
spørgsmål, men der er ikke tale om en klassisk demokratiske kontrol. Hun troede,
man skulle forestille sig, at det ville foregå nogenlunde som med Finanstilsynet
herhjemme.
Merete Riisager siger, der altid er et alternativ til at lave et fælles tilsyn, nemlig at
lukke nogle eurolande ud af samarbejdet. Økonomiministeren havde ingen me-
ning om, hvorvidt eurolandene skal kunne smide andre eurolande ud af samar-
bejdet. Hun så ikke nogen grund til at smide nogen lande ud af samarbejdet.
Økonomiministeren lovede Nikolaj Villumsen et notat om forholdet til § 20, når vi
ved, hvordan det ender.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-
ringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal
Alliance havde ytret sig imod det.
Udg.
5. Energibeskatning
Status
422
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
KOM (2011) 0169
Punktet var udgået.
6. Hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig
Orienterende debat
KOM (2012) 0428
Rådsmøde 3205 – bilag 2 (samlenotat side 12)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
423
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
7. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)
Status for drøftelserne
KOM (2012) 0631
Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 8)
KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 1
KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 2
KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 3
KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 4
KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 5
EU-note (11) – E 33 (notat af 18/5-12 fra den økonomiske
konsulent om skat på finansielle transaktioner, nye beregninger
fra Kommissionen)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 251, behandlet i EUU 9/11-12)
EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 12, behandlet i EUU 5/10-12)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om der var noget nyt om den finansielle trans-
aktionsskat, som Venstre ikke er tilhænger af. Hvem skal provenuet af en sådan
skat gå til?
Økonomiministeren
svarede, at der ikke er noget nyt om transaktionsskatten.
Hun troede, at provenuet ville gå til de enkelte deltagende lande.
424
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
8. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
Udkast til Rådets konklusioner og rapport til Rådet
Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1399, senest behandlet i
EUU 14/6-12 – ingen omtale)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
425
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
9. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer –
scoreboard-rapport
Udveksling af synspunkter
KOM (2012) 0751
Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 17)
KOM (2010) 0527 – bilag 2 (notat af 1/4-11 om indikatorer og
scoreboard om overvågningen af makroøkonomiske ubalancer)
KOM (2011) 0615 – svar på spørgsmål 3
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 442 (side 898, behandlet i EUU 12/3-
12) (scoreboard-rapport 2012)
Økonomiministeren:
Det nye samarbejde om makroøkonomiske ubalancer blev
gennemført for første gang i 2012. Tolv lande blev udpeget af Kommissionen til
dybdegående analyser, herunder Danmark.
Kommissionen fremsatte ikke forslag til henstillinger om korrektion af ubalancer
for nogen lande. De landespecifikke anbefalinger, som alle EU-lande fik som af-
slutning på semesteret, omfattede dog anbefalinger om ubalancerne for de udpe-
gede lande.
Kommissionen har netop fremlagt sin nye indikatorrapport. Den nye rapport ud-
peger de samme tolv lande som sidste år og desuden også Nederlandene og
Malta til dybdegående analyser. Rapporten peger typisk – men med forskelle på
tværs af lande – på fortsatte udfordringer i forhold til høj gældssætning – privat
såvel som offentlig – og svækket konkurrenceevneudvikling.
For Danmark peger Kommissionen igen på udfordringerne vedrørende svækket
konkurrenceevne og høj privat bruttogæld, omend Kommissionen bemærker, at
en vis korrektion har fundet sted i enhedslønomkostninger – dvs. i lønudvik-
ling/produktivitet samlet set – og i den private gæld. Det er ikke meget store ud-
viklinger, men det er heller ikke ret lang tid siden, vi havde den første makrouba-
lancerapport. så vidt jeg husker, fik vi den faktisk i det tidlige forår. Vi har lært no-
get af det. Vi bliver nødt til at have disse input, før vi går i gang med det europæi-
ske semester. Derfor kommer rapporten tidligere end sidst.
Kommissionen vil nu skulle gennemføre en dybdegående analyse af de udpege-
de lande. Det kan resultere i anbefalinger eller forslag til Rådet om egentlige hen-
stillinger, hvis ubalancerne vurderes som særligt alvorlige. Vi har lært af krisen, at
kan man komme i gang i god tid, inden noget udvikler sig ukontrollabelt, så kan vi
spare borgerne for rigtigt mange dårlige ting.
På det kommende møde skal vi drøfte rapporten som input til Kommissionens
videre analyser. Vi vender tilbage til den.
Vi synes fra regeringens side, at det er en god idé at have en sådan overvågning.
Vi får at vide, om tingene er ved at skride, om der er nogle ubalancer, som kan
udvikle sig til et eller andet, som giver store problemer. Vi stiller selvfølgelig også
meget gerne selv op til en nærmere analyse.
426
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Pia Adelsteen
rejste det spørgsmål, om der ikke er tale om dobbeltarbejde, når
EU skal se på, om der er makroøkonomisk ubalance, og på den demografiske
udvikling, samtidig med at vi selv ser på disse ting. Hun forstod godt argumentet
med, at udviklingen i EU påvirker os, men det samme gør udviklingen i USA, Kina
og Indien.
Nikolaj Villumsen
pegede på, at flere lande åbenbart er utilfredse med den fore-
slåede "road map", og spurgte, hvordan Danmark stiller sig til den. Skal man have
en økonomisk kontrolinstans i Bruxelles, som kan gribe ind og sikre, at vi skærer
ned, og skal vi føre en fælles arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik?
Økonomiministeren
svarede Pia Adelsteen vedrørende makroøkonomiske uba-
lancer, at hun ville ønske, der var tale om dobbeltarbejde, men problemet er, at
landene ikke selv har villet indse, at der var makroøkonomiske ubalancer, men
sad og "puttede" med det. En af de ting, vi har lært af krisen, er, at det er i alles
interesse, at vi ved, hvad der foregår i de enkelte lande. Det enkelte land skal føle
sig forpligtet.
Økonomiministeren mente, det ville føre for vidt at tage en diskussion om Dan-
marks placering i relation til Barrosos debatoplæg om den Økonomiske og Mone-
tær Union, sådan som Nikolaj Villumsen lagde op til. Men hun syntes, reglerne
var meget vidtgående. Man må også være ansvarlige i de enkelte lande. Men
alting handler om, hvorvidt der er den rigtige balance.
Pia Adelsteen
forstod godt det med, at der er nogle, der ikke gør, som de skal,
men vi lever i små nationale demokratier, og politikerne skal stå til ansvar over for
deres vælgere.
Økonomiministeren
indrømmede, at der selvfølgelig er en grundpointe i, at poli-
tikerne står til ansvar over for deres vælgere. Men vi er i et skæbnefællesskab. og
hvis det går skidt, får det nogle konsekvenser for de andre lande. Havde vi ikke
haft en statsgældskrise, havde Danmark været i en anden situation, end vi er i i
dag.
427
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
10. Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2013
Udveksling af synspunkter
KOM (2012) 0750
Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 23)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 419 (side 626, behandlet i EUU 20/1-
12) (vækstundersøgelse 2012)
Økonomiministeren:
Kommissionen har netop offentliggjort sin årlige vækstun-
dersøgelse, der er udgangspunktet for hele det arbejde, der skal laves i det første
halvår af 2013, nemlig det europæiske semester. Rådet skal have en kort oriente-
ring og skal først på møderne i januar og februar have drøftelser med henblik på
at udarbejde rådskonklusioner med input om de overordnende pejlemærker for
den økonomiske politik til brug for Det Europæiske Råd i marts 2013. Landene
ventes i sagens natur at tage højde for konklusionerne, når de i april fremlægger
deres konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer. Mekanismen
er den, at først danner man sig et overblik over, hvordan det ser ud samlet set, og
hvordan det ser ud i landene; så kommer der anbefalinger; så laver vi konver-
gens- og reformprogrammer, og så har man et overblik over den samlede euro-
pæiske økonomi, hvor hvert land har ansvaret for sit eget reformprogram.
Vækstundersøgelsen 2013 skitserer EU-landenes overordnede udfordringer og
kommer med en række generelle anbefalinger, men ikke med landespecifikke
anbefalinger. De kommer først på et langt senere tidspunkt. Kommissionen anbe-
faler på linje med vækstundersøgelsen 2012, at arbejdet i EU og medlemslande-
ne koncentrerer sig om følgende prioriteter:
1. Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolide-
ring.
2. Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet.
3. Fremme af vækst og konkurrenceevne nu og i fremtiden.
4. Håndtering af arbejdsløsheden og sociale konsekvenser af krisen.
5. Modernisering af den offentlige forvaltning.
Så langt så godt, kan man sige. Men hvordan?
Kommissionen har som bilag offentliggjort en statusrapport for det indre marked.
Regeringen vil vende tilbage til vækstundersøgelsen i forbindelse med rådsmø-
derne i det nye år.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om de fem indsatsområder, der nævnes, vil
berøre regeringens vækstskøn herhjemme. I den forbindelse pegede han på de
lidt nedslående tal, der netop var kommet fra Danmarks Statistik, og på væksts-
kønnet fra OECD.
Økonomiministeren
sagde i svaret, at vi netop i dag har fået nogle nationalregn-
skabstal, som siger, at der er noget, der ligner stilstand i tredje kvartal, men tilba-
428
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
gegang i 1. og 2. kvartal. Formodentlig er det, fordi både forbrugerne og virksom-
hederne er tilbageholdende. Det betyder, at vi kommer til at revidere den progno-
se, der kommer den 13. december. Det er en alvorlig situation, Danmark står i. Vi
vil gå i dybden med at analysere tallene, men vores forventninger til beskæftigel-
se og ledighed holder faktisk ganske fint.
429
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
11. Spørgsmål vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union
Udveksling af synspunkter
KOM (2012) 0777
Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 25)
Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 12 (konklusioner fra
Det Europæiske Råd den 18-19/10-12)
Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 9 (Van Rompuys
interimsrapport)
EU-note (12) – E 5 (note om mødet i DER 18-19/10-12)
Økonomiministeren:
Økofin skal muligvis drøfte den Økonomiske og Monetære
Union, fordi Det Europæiske Råd tager spørgsmålet op. Det er ikke et punkt, hvor
vi skal træffe hårde beslutninger. Udover spørgsmålet om bankunion rummer
debatten om den Økonomiske og Monetære Union overvejelser om at styrke reg-
ler og koordinering via finanspolitik og øvrig økonomisk politik samt den måde,
demokratiet fungerer på, i relation til en øget koordinering mellem landene.
Formanden for Det Europæiske Råd skal fremlægge den endelige rapport med
en tids- og handlingsplan inden Det Europæiske Råd den 13.-14. december. Det
er ikke klart i dag, hvad rapporten vil indeholde. Kommissionen har i denne uge –
jeg tror, det blev offentligt onsdag aften – fremlagt et debatoplæg med forslag til
at styrke den Økonomiske og Monetære Union på kort og på længere sigt. Det er
en slags køreplan til debat.
Det er interessant, at forslagene omfatter det at få gjort allerede trufne beslutnin-
ger til virkelighed – altså de reformer der er lavet med hensyn til det økonomiske
samarbejde, banktilsyn osv. – men også ting, som ikke er besluttede endnu, altså
nye ting som skal komme, f.eks. indførelse af et begrænset eurobudget til at støt-
te gennemførelsen af reformer blandt eurolandene, konjunkturstabilisering, for-
skellige muligheder for fælles udstedelse og fælles hæftelse for gæld samt styrket
finanspolitisk samarbejde, f.eks. muligheder for at godkende eller ikke godkende
finanslove i lande, der ikke overholder reglerne. Nogle af ideerne er, som I kan
høre, ret vidtgående. Det er endda sagt lidt på jysk. Debatoplægget løber lidt i
forvejen, men forventningen er, at rapporten til Det Europæiske Råd må ventes at
indeholde nogle af de samme forslag, men måske knap så vidtgående. Der ven-
tes ikke på nuværende tidspunkt at være generel opbakning til så vidtgående
skridt. Derfor vil det være begyndelsen til en debat, som vil være meget politisk og
visionær i sin karakter, mens debatten om banktilsyn og bankredninger vil være
helt anderledes konkret i sin karakter. Den har det konkrete mål at bryde sam-
menhængen mellem svage bankfinanser og svage statsfinanser.
Noget, man kan sige står helt centralt fra dansk side i debatten om styrkelse af
den Økonomiske og Monetær Union, er at holde fokus på den styrkelse af sam-
arbejdet, som allerede er besluttet, eller som allerede er planlagt. Her tænker jeg
bl.a. på de to forslag, som er nærmere uddybet i den kommenterede dagsorden,
og som handler om, hvordan man inden for eurozonen kan overvåge budgetterne
i et land, som er ude i en procedure, herunder selvfølgelig også bankunionen og
430
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
tilsynet, når man kommer dertil. Det kan måske godt virke lidt fjernt. Men det er
bl.a. for at fokusere diskussionen på noget konkret. Vi synes, det er vigtigt, at EU
leverer på nogle af de fundamentale ting, hvor Europa er udfordret i øjeblikket.
Det er vi på jobskabelse, på investeringer, på kapital til virksomhederne. Der er en
lang række grundlæggende ting, som skal bringes på plads. Det at stabilisere de
offentlige budgetter, det at få styr på den offentlige finansiering skal få kapitalmar-
kederne til at virke igen. Det er en forudsætning for, at vi får væksten tilbage i de
europæiske økonomier.
Vi byder diskussionen velkommen. Den skal bare ikke have lov til at skubbe fokus
fra det, som faktisk kan levere noget til os som europæiske borgere, nemlig at der
kommer en anden jobskabelse og en anden fokus på vækst i Europa.
Vi har en stor interesse i, at eurolandenes samarbejde fungerer godt. Fungerer
det godt, og stabiliserer det eurolandene, så stabiliseres EU. Det er også godt for
os. Samtidig er det, at der er et EU27 – snart EU28 – og et indre marked, helt
afgørende. Det er en meget, meget væsentlig motor i at skabe vækst og arbejds-
pladser.
Desuden har vi en helt konkret interesse i, at styrkelsen af eurosamarbejdet ikke
kommer til at blokere for, at der en lige og åben adgang for ikke-eurolande, som
måtte ønske at deltage i bankunionen. Adgangen til eventuelle fælles finansie-
ringsmekanismer og til at håndtere eventuelle nødlidende banker bør heller ikke
være eksklusivt for eurolandene. Det er ikke fordi, vi nødvendigvis skal blande
statsfinanserne ind i det, men fordi vi meget gerne vil være med i en ordning for
tilsyn og en ordning for redningen af nødlidende banker. Vi vil også gerne være
med i en ordning, som sikrer, at den nødvendige kapital stilles til rådighed. Samti-
dig med at vi fastholder, at det er sektoren, der skal betale.
431
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
12. Implementering af stabilitets- og vækstpagten
KOM (2012) 0676, KOM (2012) 0683
Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 28)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 599 (side 1546, senest behandlet i
EUU 6/7-12 – Spanien)
EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 652, senest behandlet i EUU
12/2-10 – Malta)
Økonomiministeren:
Som I sikkert har hørt, blev eurolandene, Kommissionen
og IMF mandag enige om at revidere Grækenlands låneprogram. Dermed er ve-
jen banet for en ny låneudbetaling til Grækenland.
På Økofin ventes eurolandene i lyset af denne aftale at vedtage et revideret på-
læg – dvs. en skærpet henstilling – til Grækenland. Grækenland ventes at få to år
ekstra til at leve op til kravene og skal således gennemføre konsolideringstiltag for
sikre et overskud på den primære offentlige saldo – dvs. saldoen fraregnet rente-
udgifter – på 4,5 pct. af BNP i 2016.
Økofin ventes at konkludere, at Malta har levet op til sin henstilling. EU’s regler
siger, at et land kan få ophævet sin henstilling, hvis faktiske EU-tal viser, at un-
derskuddet er bragt under 3 pct. af BNP, og hvis Kommissionens prognose peger
på, at underskuddet vil forblive under 3 pct. af BNP fremadrettet. Det gælder for
Malta. Samtidig vurderes Malta at have efterlevet henstillingens stramningskrav
på 0,75 pct. af BNP i 2011.
Økofin skal også drøfte Spaniens efterlevelse af den reviderede henstilling, som
blev vedtaget på økofinmødet den 13. juli i år. Vi udskød fristen for korrektion af
det uforholdsmæssigt store underskud fra 2013 til 2014 og fremsatte konkrete
konsolideringskrav og budgetmål for perioden 2012-2014. Spaniens efterlevelse
af henstillingen vurderes foreløbig at være på sporet. Underskuddet ventes dog
ikke at falde i overensstemmelse med de nominelle budgetmål for 2012-2014, da
de offentlige finanser er under pres fra lavkonjunkturen, øgede renteudgifter, pro-
blemer i den finansielle sektor og omstilling af økonomien fra indenlandsk efter-
spørgsel til eksport.
Spanien gennemfører imidlertid en omfattende finanspolitisk konsolidering i 2012,
der overholder henstillingens stramningskrav, og for 2013 er der også planlagt
omfattende stramninger, mens konkretisering af besparelser i 2014 udestår.
Kommissionen vurderer, at Spanien overordnet efterlever stramningskravene.
Henstillingen vurderes samlet set foreløbig at være på sporet, men udviklingen
følges i sagens natur tæt. Den spanske konsolidering har understøttet et fald i
rentespændene siden i sommer. Det er jo gode nyheder.
Regeringen støtter ophævelsen af henstillingen for Malta og Kommissionens vur-
dering af Spanien.
Pia Adelsteen
havde læst, at nogle af de lande, som skulle yde lån til Græken-
land, selv måtte låne pengene til en højere rente. Det drejede sig endda om de
432
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
lande i Sydeuropa, som i forvejen har problemer med økonomien. Hun spurgte,
hvordan økonomiministeren ser på det.
Nikolaj Villumsen
havde læst det notat, der kom kl. 20 aftenen før, og undrede
sig over, at det altid er nedskæringer, der bliver dikteret. Hvorfor ser man ikke
også på indtægtssiden, hvor de rigeste grækere ikke betaler skat? Han pegede
på, at man jo har ført nedskæringspolitik i de seneste år, uden at det har hjulpet.
Tværtimod har den ført til recession. Europaudvalget havde været i Irland, som er
duksedrengen, men selv duksedrengen har måttet skære ned, hvilket ikke hjæl-
per irerne.
Økonomiministeren
sagde til Pia Adelsteen, at man kan selvfølgelig altid kan
diskutere den aftale, der er indgået med Grækenland, men de lande, som yder
hjælpen, kan stille krav i forbindelse med den nye aftale. Samtidig bliver der tale
om en gældseftergivelse, med henblik på at gælden i 2020 kommer ned på 120
pct. af BNP. Vi taler om et euroland, som i den grad er brug for at låne penge for
overhovedet at kunne holde sig gående. Grækenland kan ikke gå på markedet og
låne penge. Det er en af grundene til, at de lande, som giver lånene, stiller betin-
gelser. Det syntes økonomiministeren et eller andet sted var fair nok.
Nikolaj Villumsen
forstod, at man stillede krav, når man lånte Grækenland pen-
ge, men hvorfor stiller man kun krav om nedskæringer? I den forbindelse pegede
han på, at græske advokater i gennemsnit kun opgiver en indtægt på 30.000 kr.
om året, og at de rigeste skibsredere er helt fritaget for skat.
Når Grækenland betaler så høje renter, er det fordi långiverne har løbet en risiko.
Man må ikke komme i en situation, hvor de private långivere altid kan få deres
penge igen. Når Grækenland er tvunget ud på det internationale finansielle mar-
ked, er det på grund af den måde, man har indrettet euroen på.
Økonomiministeren
forstod ikke det, Nikolaj Villumsen sagde om, at der kun
bliver skåret ned i Grækenland. I forbindelse med det første lån var det de private
långivere, der tog tabene. Nu kommer EU med et nyt tilbud, som økonomiministe-
ren betegnede som generøst.
Økonomiministeren ville ikke kloge sig på, hvad Grækenland bør gøre.
433
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
13. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2011
Forelæggelse
Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 34)
Revisionsrettens rapport
Økonomiministeren:
På Økofin den 4. december ventes Revisionsretten at
præsentere årsberetningen om Unionens budgetgennemførelse – med tilhørende
revisionserklæring – for regnskabsåret 2011.
I den del af revisionserklæringen, der omhandler regnskabernes rigtighed, anfører
Revisionsretten, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s
indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Der er – for femte år i træk – tale om
en positiv erklæring uden forbehold. Så langt så godt.
Hvad angår revisionserklæringen om de transaktioner, der ligger til grund for
regnskabet, har Retten heller ikke i år set sig i stand til at afgive en positiv erklæ-
ring for alle de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed – og
dermed for betalingerne som helhed.
Retten afgiver en positiv erklæring for EU’s egne indtægter, indgåede forpligtelser
samt betalingerne inden for de to udgiftsområder ”Eksterne forbindelser, bistand
og udvidelse”, samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetom-
råder vurderes at være uden væsentlig fejlforekomst, dvs. med fejl i under 2 pct.
af betalingerne.
Retten afgiver en negativ erklæring om de underliggende betalinger på de reste-
rende fem udgiftsområder, der omfatter ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støt-
te”; ”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi
og transport”; ”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og
ligestilling” samt ”Forskning og andre interne politikker”.
På disse budgetområder skønner retten, at der er fejl i over 2 pct. af betalingerne,
hvorved fejlforekomsten ligger over det af retten definerede acceptable niveau.
På denne baggrund skønner retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i beta-
lingerne som helhed er steget en smule fra 3,7 pct. i 2010 til 3,9 pct. i 2011.
Denne stigning på 0,2 pct. i fejlfrekvensen som helhed skyldes hovedsageligt en
højere fejlforekomst på landbrugs- og forskningsområderne, der ikke opvejes af et
fald i fejlforekomsten på områderne samhørighed samt eksterne forbindelser,
bistand og udvidelse.
Sammenfattende konkluderer Revisionsretten, at skønnet for 2011 over fejlfore-
komster i betalingerne som helhed stort set er uændret i forhold til året før.
Revisionsrettens årsberetning indeholder flere kritiske bemærkninger om Dan-
mark. Det drejer sig om en række svagheder ved overvågnings- og kontrolsyste-
merne på landbrugsområdet, som retten konstaterede under et revisionsbesøg i
2011.
I Danmark er det Fødevareministeriet, der står for gennemførelsen af EU’s land-
brugsstøtteordninger. Fødevareministeriet har oplyst, at man siden rettens sy-
stemundersøgelse har gennemført en lang række foranstaltninger, som skal for-
434
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
bedre forvaltningen og kontrollen af landbrugsstøtten, og at yderligere tiltag er ved
at blive iværksat.
Der skal ikke drages konklusioner på mødet i Økofin. Det vil først skulle ske på
mødet i marts måned til næste år.
Vi vender derfor tilbage til sagen, når regeringen forelægger sit forhandlingsop-
læg om Rådets dechargehenstilling – altså de facto godkendelse – hvilket forven-
tes at ske forud for Økofin den 5. marts 2013.
Pia Adelsteen
læste bemærkningen om, at det er en decideret udfordring for
Kommissionen at kunne dokumentere, at udgifterne på nogle områder tilfører EU
merværdi, som at der er en del af de udgifter, EU har, der kunne spares. Hun
syntes stadig væk, det var under al kritik, at der er så mange fejl.
Økonomiministeren
syntes, det var rigtigt godt at diskutere, hvad der tilfører EU
merværdi, så den diskussion ville hun vende tilbage til. Det er vigtigt for os, at
EU's budget afspejler, at landene har stramme budgetter. Vi synes ikke, det er i
orden, at EU's budget vokser, når landene skal holde sig på dydens smalle sti. Vi
skal bruger de penge, der er, rigtigt set i et fremtidsperspektiv. Her oplevede øko-
nomiministeren, at der var stor opbakning til den måde, regeringen havde håndte-
ret EU's budget for 2013 og de flerårige finansielle rammer på.
435
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
14. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Revideret henstilling
Grækenland
Vedtagelse
Samlenotat kommer senere
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 211 (side 175, senest behandlet i EUU
4/11-11)
Diskussionen om lån til Grækenland er anført ovenfor under dagsordenens punkt
12.
436
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender – justitsdelen)
den 6.-7. december 2012
Punkt 1-17 hører under Justitsministeriets ressort og blev forelagt af
justitsministeren under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden.
Punkt 18 og 19 hører under Social- og Integrationsministeriets ressort og
blev forelagt af social- og integrationsministeren under punkt 8 på Euro-
paudvalgets dagsorden.
Justitsministeren:
I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre an-
liggender i Luxembourg. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på
rådsmødet.
Rådsmødet er det sidste formelle rådsmøde under cypriotisk formandskab.
Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle udvalgte, væsentlige sager. Det
drejer sig om punkterne 1, 6, 9, 10 og 17.
Som det fremgår af samlenotatet, er nogle af disse sager omfattet af det danske
retsforbehold. Det vil jeg komme nærmere ind på, hvor det er relevant.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at dagsordenens punkt 1-17 hører under Justitsministeri-
et, mens punkt 18-19 hører under Social- og Integrationsministeriet og vil blive
forelagt af social- og integrationsministeren senere i dag.
Endelig kan jeg oplyse, at alle dagsordenspunkter forelægges til orientering.
I er som altid velkomne til at spørge til de sager, jeg ikke selv nævner.
1. Det fælles europæiske asylsystem – statusorientering*
Statusorientering
KOM (2008) 0820, KOM (2009) 0554 og KOM (2011) 0320
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 5)
KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 2
KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 1
KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 2
KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 1
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 106
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 30
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 117, senest behandlet i EUU
17/10-12)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-
vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark.
437
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Justitsministeren:
Jeg vil begynde med dagsordenens punkt 1, som vedrører
forhandlingerne om det fælles europæiske asylsystem.
Som bekendt er dette jo en højt prioriteret sag i EU, ikke mindst for det siddende
cypriotiske formandskab.
Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder understreget, at anden fase af det
fælles europæiske asylsystem bør være gennemført inden udgangen af 2012.
Det kommende rådsmøde er altså det sidste, inden denne frist udløber.
Jeg synes bestemt, at der er grund til at fremhæve væsentlige fremskridt i for-
handlingerne.
For så vidt angår ændringen af modtagelsesdirektivet blev den endeligt vedtaget
på rådsmødet i oktober.
Selv om direktivet er omfattet af det danske retsforbehold, er der grund til at glæ-
de sig over, at der på EU-niveau er vedtaget regler, der skal sikre klarere stan-
darder for modtagelsen i medlemsstaterne.
Hertil kommer den gode nyhed om, at der efter lange forhandlinger er opnået
enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændringen af Dublinforordnin-
gen.
Jeg vil vende tilbage til dette efter præsentationen af rådsmødedagsordenen, da
vi snart vil skulle tage stilling til Danmarks deltagelse i den ændrede Dublin-
forordning.
Forhandlingerne om ændringen af asylproceduredirektivet fortsætter for tiden
med Europa-Parlamentet, og det er mit indtryk, at der kan spores positive frem-
skridt.
Endelig er der ændringen af Eurodacforordningen, hvor formandskabet sidste
måned fik mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Det bliver interessant at høre, hvor langt man er nået i disse forhandlinger, og
hvordan det ser ud i forhold til at nå 2012-fristen.
Det står dog klart, at disse retsakter ikke kan nå at blive endeligt vedtaget inden
nytår, men jeg har forhåbninger om, at der vil kunne opnås politisk enighed om
dem i år eller i al fald tidligt i det nye år.
438
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
2. Udveksling af oplysninger som led i politisamarbejdet
Orienterende debat
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
3. Terrorbekæmpelse
a) Årlig rapport om gennemførelsen af EU’s
terrorbekæmpelsesstrategi
b) Rapport om gennemførelsen af EU’s reviderede strategi
vedrørende terrorfinansiering
c) Rådskonklusioner om luftfartssikkerhed i forhold til terrorisme
Politisk drøftelse og vedtagelse
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 476, senest behandlet i EUU
9/12-11)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
4. Midtvejsevaluering af Stockholm-programmet
Politisk drøftelse
KOM (2009) 0262 og KOM (2010) 0171
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 20)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indefrysning
og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske
Union *
Generel indstilling
KOM (2012) 0085
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 23)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 149, senest behandlet i EUU
17/10-12)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-
vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
439
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige
sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation*
Generel indstilling
KOM (2011) 0654 og KOM (2012) 0420
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 33)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 147, sidst behandlet i EUU
17/10-12)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-
vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 6 omhandler et forslag til direktiv om
insiderhandel og kursmanipulation.
Dette forslag er omfattet af retsforbeholdet.
På rådsmødet forventer formandskabet, at der kan opnås en generel indstilling til
forslaget.
Forslaget fastsætter regler for, hvilke handlinger der udgør ulovlig insiderhandel
og kursmanipulation. Medlemsstaterne har efter forslaget også pligt til at fastsæt-
te strafferetlige sanktioner for de handlinger, der er omfattet af forslaget.
Forslaget er en del af en større pakke om markedsmisbrug, som Kommissionen
fremsatte sidste efterår. Det nærmere anvendelsesområde og de enkelte definiti-
oner hænger således tæt sammen med de øvrige forslag i pakken.
Der blev allerede under dansk formandskab opnået en generel indstilling til dele
af forslaget, herunder navnlig sanktionsbestemmelserne. Nu forventer formand-
skabet så, at man i lyset af de fremskridt, der er gjort i forhandlingerne om de re-
sterende forslag i pakken, vil kunne opnå en generel indstilling til hele forslaget.
Insiderhandel og kursmanipulation er – som I ved – meget alvorlige forbrydelser,
der er med til at undergrave tilliden til de finansielle markeder. Der er derfor god
grund til på tværs af EU at sikre, at der indføres strafferetlige sanktioner for disse
forbrydelser, så gerningsmændene ikke kan spekulere i, hvor forbrydelsen udfø-
res.
Regeringen er derfor positivt indstillet over for forslaget.
Forslaget er dog som sagt omfattet af retsforbeholdet, hvilket som bekendt bety-
der, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen og heller ikke vil være bundet af for-
slaget. Det vil med andre ord sige, at vi i Danmark ikke har pligt til at kriminalisere
de handlinger, der er omfattet af forslaget.
Der er dog intet til hinder for, at vi i dansk ret vælger at kriminalisere de samme
handlinger.
440
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig
bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle
interesser
Statusorientering
KOM (2012) 0363
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 45)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 150, sidst behandlet i EUU
17/10-12)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig
anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål
*
Delvis generel indstilling
KOM (2011) 0276
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 63)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 65 (side 1021, sidst behandlet i EUU
20/04-12)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-
vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
441
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse
af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med
henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det
civil- og handelsretlige område*
Orienterende debat
KOM (2011) 0445
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 73)
EUU alm. del (11) – bilag 6 (skriftlig forelæggelse i
statsministeriet 19/9-11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-
vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 9 omhandler et forslag til forordning om
en europæisk kontosikringskendelse.
Jeg har tidligere orienteret udvalget om dette forslag.
På det kommende rådsmøde forventes formandskabet at orientere om status på
forhandlingerne om forslaget.
Ifølge de seneste meldinger fra formandskabet kan der imidlertid også forventes
en politisk drøftelse af visse spørgsmål, herunder forslagets berettigelse og ba-
lancen mellem kreditors og debitors rettigheder.
Forslaget har til formål at indføre en europæisk procedure til sikring af bankkonti,
som gør det muligt for kreditor at forhindre, at debitor hæver eller overfører sine
indeståender på sine bankkonti i EU, således at muligheden for senere at opnå
dækning hos debitor ikke væsentligt forringes.
Herudover skal forslaget understøtte den økonomiske aktivitet på det indre mar-
ked i EU og fremme en mere effektiv fuldbyrdelse af retsafgørelser i EU.
Forslaget indeholder regler om den fremgangsmåde, der skal anvendes ved ud-
stedelsen af en europæisk kontosikringskendelse, og regler om fuldbyrdelse af en
europæisk kontosikringskendelse.
En europæisk kontosikringskendelse er en ren sikringsforanstaltning. Det betyder,
at der kun bliver tale om at spærre debitors konto, men ikke om at åbne mulighed
for udbetaling af penge til kreditor.
Efter regeringens opfattelse er forslaget et vigtigt skridt mod at mindske risiciene i
forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter.
Regeringen er derfor også positiv indstillet over for forslaget. Men ligesom en
række andre medlemslande lægger vi fra regeringens side naturligvis vægt på, at
der findes en passende balance mellem kreditors interesse i at få inddrevet sit
krav og debitors retssikkerhed under inddrivelsen.
Forslaget er dog omfattet af retsforbeholdet, hvilket som bekendt betyder, at
Danmark ikke deltager i vedtagelsen af det.
442
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
En kreditor i Danmark, der ønsker at opnå sikring af et bankindestående i en an-
den medlemsstat til brug for senere fuldbyrdelse af et krav mod en debitor, vil
derfor ikke kunne benytte sig af forslagets regler.
En kreditor i Danmark vil alene kunne benytte de gældende danske regler om
arrest. Der vil således være risiko for, at en debitor hæver eller overfører sine
bankindeståender til en anden medlemsstat, og at kreditors muligheder for at op-
nå dækning hos debitor dermed forringes.
443
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling om
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(generel forordning om databeskyttelse)
Politisk drøftelse
KOM (2012) 0011
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 85)
KOM (2012) 0011 – bilag 5 (henvendelse af 21/11-12 fra KL)
KOM (2012) 0011 – bilag 1 (henvendelse fra FEDMA (Den
Europæiske forening for direkte og interaktiv markedsføring)
vedr. Kommissionsforslaget)
EU-note (11) – E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for
databeskyttelse i EU)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 151, sidst behandlet i EUU
17/10-12)
Justitsministeren:
Punkt 10 på dagsordenen vedrører et forordningsforslag om
databeskyttelse.
Forordningsforslaget var også på den seneste rådsmødedagsorden, og jeg vil
igen understrege, at det er et særdeles kompliceret og ambitiøst forslag, som
Kommissionen er kommet med.
Jeg kan også gentage, at vi fra regeringens side er meget opmærksomme på de
mange konsekvenser, som forslaget kan få. Det gælder både for offentlige myn-
digheder og så sandelig også for private virksomheder.
Det er meget vigtigt at understrege, at sagen stadig er i en tidlig fase, og det er
fortsat min forventning, at vi har et langvarigt forhandlingsforløb foran os.
Det cypriotiske formandskab valgte ‒ lidt overraskende må man sige ‒ at tage
forslaget op på rådsmødet i oktober. Formandskabet ønskede i den forbindelse at
give en generel statusorientering.
Flere medlemslande valgte dog at benytte lejligheden til at give udtryk for bekym-
ring med hensyn til Kommissionens valg af retsakt. Der var en række lande, der
især udtrykte betænkeligheder ved, at den offentlige sektor skal være underlagt
en forordning.
Jeg understregede, at man fra dansk side er opmærksom på fordelene ved, at
reguleringen på området sker i form af et direktiv i stedet for en forordning, og at
det er et spørgsmål, som der bør ses nærmere på under forhandlingerne.
Det er ikke på nuværende tidspunkt oplyst, hvilke elementer af forslaget formand-
skabet vil lægge op til en drøftelse af på det kommende rådsmøde.
Det må dog forventes, at flere medlemsstater på ny vil benytte lejligheden til at
fremhæve deres betænkeligheder ved forslaget, herunder vedrørende valget af
retsakt.
444
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Det er som nævnt fortsat min opfattelse, at der vil gå lang tid, før sagen er klar til
politisk stillingtagen i Rådet. Kommissionen har udtrykt et håb om politisk enighed
i Rådet næste sommer. Det mener jeg ikke er realistisk.
Pia Adelsteen
roste justitsministeren for den korte fremlæggelse. Hun
havde stillet et spørgsmål vedrørende de lande, som ikke mente, at nær-
hedsprincippet var overholdt, og havde fået det svar, at man forsøgte at
indhente udtalelserne fra disse lande. Hun havde imidlertid fået at vide, at
man kunne gå ind på en hjemmeside og se udtalelserne, og undrede sig
derfor over svaret.
Hun var kritisk over for, at man kun vil opbevare fingeraftryk fra ulovligt
indrejste tredjelandsborgere i et år.
Jakob Ellemann-Jensen
kunne grundlæggende støtte forslaget. Han
syntes, der var mange elementer i det, som vil komme forbrugerne til go-
de, bl.a. "retten til at blive glemt". I den lange række af høringssvar havde
han hæftet sig ved bekymringen for brugen af delegerede retsakter. Han
forstod, at regeringen også var bekymret herfor, og spurgte, om det er
noget, der er konsensus om i Rådet, således at man vil ændre forordnin-
gen til et direktiv.
I øvrigt fandt han det besynderligt, at EU's institutioner ikke var omfattet.
Justitsministeren
svarede på Pia Adelsteens første spørgsmål, at man
havde svaret, som man gjorde, fordi hjemmesiden ikke er helt opdateret.
Han var enig med Pia Adelsteen i, at fingeraftrykkene fortsat skal opbeva-
res i to år.
Justitsministeren sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at alle landene er kri-
tiske over for forslaget på det punkt, Jakob Ellemann-Jensen nævnte.
Pia Adelsteen
havde ikke selv været inde på hjemmesiden, så hun vidste
ikke, om den var opdateret, men pointerede, at det er vigtigt for folke-
tingsmedlemmerne, at man kan få disse udtalelser frem.
Justitsministeren
sagde, at man godt kunne sende udtalelserne frem
tidligere, men så blev det på originalsprogene, f.eks. rumænsk eller por-
tugisisk. Men man ville se, hvor meget man kunne fremskynde fremsen-
delsen.
445
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders
behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,
efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller
fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne
oplysninger*
Statusorientering
KOM (2012) 0010
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 133)
EU-note (11) – E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for
databeskyttelse i EU)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-
vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
12. EU’s Narkotikastrategi 2013-2020
Vedtagelse
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 163)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
13. Formandskabets orientering om status for forhandlingerne om EU’s
tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK)
Statusorientering
SEK (2010) 0305
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 167)
Rådsmøde 3018 – bilag 5 (beslutningsreferat af 4/6-10 vedr.
rådsmøde om retlige og indre anliggender 3-4/6-10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1010, senest behandlet i
EUU 20/4-12)
EUU alm. del (09) – bilag 447 (FO, side 1159, forhandlingsoplæg
forelagt 28/5-10)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
14. E-justice
Statusorientering
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 173)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
446
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
15. SIS II
Statusorientering
KOM (2012) 0587
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 179)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 134, behandlet i EUU 17/10-
12)
EUU alm. del (11) – bilag 8 (Udenrigsministeriets
beslutningsreferat fra møde i Statsministeriet 19/9-11)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
16. Schengen Governance – situationen i Schengen-området
Orienterende drøftelse
KOM (2012) 0686
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 184)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
447
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
17. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retternes
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser
på det civil- og handelsretlige område (Omarbejdning) (Bruxelles I)*
Vedtagelse
KOM (2010) 0748
Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 187)
KOM (2010) 0748 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 3/2-11)
KOM (2010) 0748 – bilag 2 (høringssvar af 26/5-11)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 555 (side 1321, senest behandlet i
EUU 1/6-11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-
vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren:
Det er en sag, som tidligere har været drøftet her i udvalget
flere gange – senest forud for rådsmødet i juni 2012, hvor vi under det danske
formandskab fik fastlagt en generel indstilling til forslaget.
Europa-Parlamentet har været enige med Rådet i denne sag, og Parlamentet har
derfor vedtaget forordningsforslaget den 19. november 2012.
Dermed er vejen banet for en førstebehandlingsaftale om forslaget, og det cyprio-
tiske formandskab lægger nu op til en endelig vedtagelse af forslaget på rådsmø-
det i december.
Da der er enighed blandt medlemsstaterne, forventes det, at forslaget vedtages
som et A-punkt.
Bruxelles I-forordningen er omfattet af det danske forbehold om retlige og indre
anliggender, og Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af forslaget. Som be-
kendt følger det også af forbeholdet, at forordningen ikke vil være bindende for
Danmark efter vedtagelsen.
Når jeg alligevel vælger at orientere udvalget om sagen i dag, er det fordi Bru-
xelles I-forordningen er en af de forordninger, hvor Danmark har en parallelaftale.
Danmark er derfor tilknyttet reglerne på mellemstatsligt grundlag.
Når der vedtages ændringer af Bruxelles I-forordningen, skal Danmark efter reg-
lerne i parallelaftalen inden 30 dage meddele Kommissionen, om vi fra dansk
side agter at gennemføre ændringerne i forordningen.
Bruxelles I-forordningen har afgørende praktisk betydning for danske borgere og
især danske virksomheder, som ønsker at agere på tværs af grænserne i EU, og
forslaget til revisionen af forordningen forbedrer efter regeringens opfattelse de
eksisterende regler i forordningen.
Derfor er jeg også tilfreds med, at Danmark har en parallelaftale med EU om for-
ordningen, og regeringen agter at meddele Kommissionen, at Danmark vil gen-
nemføre de ændrede regler i forordningen.
448
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Jeg kan nævne, at vurderingen er, at de ændrede regler enten slet ikke eller kun i
begrænset omfang kræver lovændring.
Det var en relativt kort gennemgang – synes jeg selv – af de sager, som er på
dagsordenen for det kommende rådsmøde. Men I er naturligvis velkomne til at
stille spørgsmål også til de sager, jeg ikke nævnte.
Pia Adelsteen
spurgte, om sagen på et tidspunkt kommer til mandatafgivelse.
Justitsministeren
svarede, at når regeringen ikke havde forelagt sagen til for-
handlingsoplæg, var det fordi den vurderede, at den kun ville have meget be-
grænsede lovgivningsmæssige konsekvenser og ikke ville have nogen statsfi-
nansielle konsekvenser.
449
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
FO
Punkt 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger
eller en statsløs i en af medlemsstaterne
Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0820
KOM (2008) 0820 – bilag 2 (aktuelt notat)
KOM (2012) 0254 – svar på spørgsmål 1 (om grunde til
frihedsberøvelse)
KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 2
KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 1
KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 2
KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 1
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 106
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 30
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 141, senest behandlet i EUU
17/10-12)
Justitsministeren:
Som jeg oplyste under min præsentation af rådsmødedags-
ordenen, er der nu omsider opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamen-
tet om alle dele af den ændrede Dublinforordning.
Det betyder helt konkret, at vi fra dansk side nu skal tage stilling til, om vi ønsker
at deltage i den ændrede forordning på mellemstatsligt grundlag, på samme vis
som vi deltager i den gældende forordning.
Vi har med den gældende parallelaftale fra 2006 mulighed for at tilslutte os den
ændrede Dublinforordning inden 30 dage, efter at den er endeligt vedtaget. Her-
efter skal ændringerne gennemføres i dansk ret. Den procedure kender I.
Det er endnu uvist, hvornår den formelle vedtagelse af forordningen finder sted.
Det må dog forventes at ske inden for det næste par måneder.
FO
Det er på den baggrund, at jeg i dag forelægger sagen med henblik på at indhen-
te mandat til, at regeringen kan meddele Kommissionen, at vi vil gennemføre
ændringerne i Dublinforordningen i dansk ret.
Som bekendt bygger Dublinforordningen på princippet om, at en ansøgning om
asyl alene skal behandles af én EU-medlemsstat. Hvilken medlemsstat der er
ansvarlig, fastsættes på baggrund af nogle klare og objektive kriterier.
Danmark har rigtigt gode erfaringer med Dublinsamarbejdet, og ændringerne in-
debærer efter regeringens opfattelse, at vi får et endnu mere effektivt og velfunge-
rende system, som Danmark naturligvis bør være en del af.
Jeg kan i den forbindelse nævne, at tendensen er, at vi overfører langt flere asyl-
ansøgere, end vi modtager, efter reglerne i Dublinforordningen. I 2011 overførte
vi således mere end dobbelt så mange, som vi selv modtog, og i 2010 overførte
vi mere end fire gange så mange, som vi selv modtog.
450
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Jeg skylder dog at sige, at tallene for 2012 forventes at se lidt anderledes ud, idet
vi aktuelt ikke overfører asylansøgere til Grækenland. Men det forventes stadig,
at antallet af overførte asylansøgere vil overstige antallet af modtagne asylansø-
gere.
Ifald vi ikke tilslutter os ændringerne, vil det som udgangspunkt betyde, at den
gældende parallelaftale om Dublinforordningen betragtes som opsagt.
Vi risikerer dermed at stå i en situation, hvor vi ikke lige så effektivt som i dag vil
kunne samarbejde med de øvrige medlemsstater om overførsel af asylansøgere.
Den væsentligste nyskabelse med ændringen af Dublinforordningen er, at der
indføres en såkaldt tidlig varslings- og beredskabsmekanisme, som sigter mod at
forebygge situationer, hvor en medlemsstats asylsystem bryder sammen.
Hensigten er, at vi fremover skal kunne forudse og undgå situationer som den, vi
aktuelt oplever i Grækenland.
En anden ændring, som bør nævnes, er, at der ved afgørelsen af, hvilket land der
skal behandle en asylsag, skal tages større hensyn til, om uledsagede mindreåri-
ge eller andre sårbare asylansøgere har tilknytning til nære slægtninge, der op-
holder sig i et EU-land.
Ændringen, som indebærer en styrkelse af princippet om familiens enhed, bety-
der, at det som udgangspunkt vil være den medlemsstat, hvor sådanne særligt
sårbare asylansøgere har familie eller nære slægtninge, der skal tage stilling til
den pågældendes asylsag.
Det vil sige, at en uledsaget mindreårig eller sårbar asylansøger, som har familie
eller nære slægtninge, der opholder sig lovligt i f.eks. Frankrig, som udgangs-
punkt vil få sin sag behandlet i Frankrig.
I den gældende Dublinforordning er der allerede regler om, at uledsagede min-
dreårige, hvis forældre eller ægtefælle har lovligt ophold i en medlemsstat, skal
have deres asylansøgning behandlet i denne medlemsstat.
Der er altså ikke tale om en stor udvidelse af de nugældende bestemmelser.
Men ændringen sikrer, at uledsagede mindreårige og andre sårbare asylansøge-
re så vidt muligt kan få deres asylsag behandlet der, hvor deres familie er, hvilket
det efter min opfattelse er svært at have noget imod.
Herudover indføres der regler om, at en ansøger skal kunne påklage en afgørelse
om overførsel efter Dublinforordningen til en domstol eller et nævn. Endvidere
skal klagen kunne tillægges opsættende virkning.
En asylansøger, der klager over en afgørelse, skal altså fremover have ret til at
blive på medlemsstatens område, mens klagen behandles, eller som minimum
indtil der er taget stilling til spørgsmålet om opsættende virkning.
Det er som nævnt regeringens klare overbevisning, at Danmark bør deltage i den
ændrede Dublinforordning, hvilket vil kræve, at vi gennemfører visse ændringer af
udlændingeloven.
Det er således bl.a. nødvendigt at indføre en adgang til at give klager over Dublin-
afgørelser opsættende virkning.
451
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Det betyder ikke, at asylansøgere skal kunne opholde sig i Danmark i lange peri-
oder, efter at der er truffet afgørelse om, at de skal overføres til en anden med-
lemsstat. De skal naturligvis hurtigst muligt overføres til den medlemsstat, der
reelt er ansvarlig for dem.
Det vurderes dog, at der vil være visse merudgifter forbundet med indkvarterin-
gen af asylansøgerne, indtil der træffes afgørelse om spørgsmålet om opsætten-
de virkning. Merudgiften skønnes at være i størrelsesordenen 14 mio. kr. årligt.
Der er også behov for ændring af reglerne om klageadgang i forhold til Udlæn-
dingestyrelsens afgørelser om overførsel efter Dublinforordningen. Styrelsens
afgørelser kan i dag påklages til justitsministeren, men af forslaget fremgår det, at
de skal indbringes for en domstol eller et nævn.
Herudover vil der være behov for enkelte tekniske ændringer med det formål at
opdatere de bestemmelser i udlændingeloven, der henviser til Dublinforordnin-
gen.
Den ændring af udlændingeloven, som er nødvendig for at gennemføre den æn-
drede Dublinforordning, er sat på regeringens lovprogram for 2012-13. Som det
fremgår heraf, forventer regeringen at fremsætte lovforslaget herom i februar
2013.
Pia Adelsteen
syntes, det var meget mærkeligt, at man ville lade det få opsæt-
tende virkning, hvis man klager over afgørelsen over, i hvilket land sagen skal
behandles. Hun mente ikke, man skulle bruge 14 mio. kr. om året på disse klager.
Hun syntes, det var som at få sat en pistol for panden, når man fik at vide, at hvis
vi ikke ville være med til dette, så er vi slet ikke med i Dublinforordningen. Med
den udlændingepolitik, regeringen fører, og med den mangelfulde grænsekontrol,
vi har, kunne det godt være et problem. Derfor syntes hun, det var en svær sag.
Ikke desto mindre må Dansk Folkeparti sige nej til forhandlingsoplægget.
Nikolaj Villumsen
forudsatte, at Danmark støtter forslaget og gennemfører reg-
lerne i dansk lovgivning, og spurgte, om vi så fortsat har mulighed for at suspen-
dere overførsel til lande, hvor der er et særligt stort pres. Det gælder f.eks. Græ-
kenland og Italien, hvor asylsystemet de facto er brudt sammen.
Jakob Ellemann-Jensen
støttede regeringens forhandlingsoplæg. Han pointe-
rede, at det er meget vigtigt, at vi er med i Dublinforordningen.
Han fandt det interessant, at hvis vi ikke er med på ændringen, bortfalder den
eksisterende parallelaftale, så der er tale om et "take it or leave it".
Merete Riisager
var positivt indstillet over for forhandlingsoplægget, men stillede
nogle opklarende spørgsmål. Det fremgår af samlenotatet, at forslaget vil medfø-
re en ændring af udlændingelovens § 48 d, idet en asylansøger efter ændrings-
forslaget til Dublinforordningen skal kunne anmode en retsinstans eller et nævn
om, at en klage over en Dublinafgørelse skal tillægges opsættende virkning. Hun
bad justitsministeren oplyse, hvor mange asylansøgere der vil blive berørt af den-
ne ændring, og hvilke konsekvenser det vil have for deres ophold i Danmark.
452
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Der står i samlenotatet, at forslaget vil medføre merudgifter på ca. 14 mio. kr. Me-
rete Riisager spurgte, om det er sagsbehandlingen, der koster 14 mio. kr.
Justitsministeren
svarede Pia Adelsteen, at man kunne betragte bestemmelsen
om opsættende virkning som en "pauseknap", asylsøgeren kunne trykke på, men
gjorde opmærksom på, at den opsættende virkning kun varede, indtil myndighe-
derne havde truffet beslutning angående den opsættende virkning.
I anledning af Pia Adelsteens anden betragtning henviste justitsministeren til, at
man i Folketingets udvalg om integration havde haft en tilsvarende diskussion,
idet Martin Henriksen havde rejste spørgsmålet. Som bekendt er det kun på
Kommissionens nåde, vi får en parallelaftale, idet Kommissionen kun vil gå med
til noget, som EU kan se en fordel i. Justitsministeren troede, det ville blive meget
svært at indgå nye parallelaftaler, hvis vi botaniserede i dem, vi har fået. Han
mente, det var hensigtsmæssigt at have et samarbejde på dette område, og at
Danmark burde være med.
Justitsministeren svarede Nikolaj Villumsen vedrørende Grækenland, at vi vil føl-
ge den europæiske menneskeretsdomstols dom.
Justitsministeren følte, at han var helt på linje med Jakob Ellemann-Jensen.
Justitsministeren svarede Merete Riisager, at det var ret få asylsøgere, det dreje-
de sig om, måske 400-500.
Det er primært indkvartering, indtil der var truffet afgørelse om den opsættende
virkning, der kostede de 14 mio. kr.
Nikolaj Villumsen
forstod justitsministerens svar sådan, at der fortsat var en mu-
lighed for en suspendering, og på den baggrund kan Enhedslisten støtte regerin-
gens forhandlingsoplæg. Han mente, forslaget indebærer en forbedring for visse
asylansøgere, som får nogle rettigheder. De får f.eks. mulighed for sammenføring
med slægtninge, man begrænser frihedsberøvelsen, og en ansøgning om huma-
nitært ophold får opsættende virkning, ligesom der ydes gratis juridisk bistand.
Han tilføjede, at han ikke syntes, forslaget gik langt nok, men da det indebærer en
forbedring, kunne han støtte det.
Merete Riisager
kunne efter justitsministeren svar støtte forhandlingsoplægget.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-
ringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.
453
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3206 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse – beskæftigelses- og socialdelen) den 6.-7.
december 2012
Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde beskæftigelsesmini-
steren rådsmødedagsordenens punkt 1, 4 og 6.
Punkt 2-3 blev forelagt af socialministeren under punkt 7 på Europaudvalgets
dagsorden.
Punkt 5 blev forelagt af ligestillingsministeren under punkt 10 på Europaudvalgets
dagsorden.
Punkt 7-9 var forelagt af sundhedsministeren under punkt 1 på Europaudvalgets
dagsorden.
Beskæftigelsesministeren:
Der er møde i EPSCO-rådet den 6. december. Jeg
vil gerne orientere om de sager, jeg har ansvaret for. Der er – omend forsinket –
oversendt et samlenotatet, hvor alle sager er beskrevet.
I er selvfølgelig velkomne til at spørge ind til de forskellige sager – herunder
spørgsmålet om aktiv aldring og andre elementer – men jeg lægger til grund, at
det nok er forslaget om bedre håndhævelse af udstationeringsdirektiver, der har
den primære interesse. Jeg vil derfor koncentrere mine ord om det.
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse
af direktiv 96/71/EC om udstationering af arbejdstagere inden for
rammerne af tjenesteydelser
Orienterende debat og fremskridtsrapport
KOM (2012) 0131
Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 2)
KOM (2012) 0131 – bilag 4 (DA og LO's brev til
beskæftigelsesministeren om udstationering af arbejdstagere)
EU-note (11) – E 29 (EU-note af 2/4-12 om udstationering af
arbejdstagere)
EU-note (11) – E 35 (EU-note af 7/6-12 om fremme af vækst og
beskæftigelse)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1419, senest behandlet i
EUU 14/6-12)
Beskæftigelsesministeren:
Bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet er
jo et superaktuelt emne, også i forhold til vores hjemlige diskussion. Det står højt
på min dagsorden – det har det gjort al den tid, jeg har været beskæftigelsesmini-
ster – hele tiden at afdække, hvordan vi sikrer bedre regler, så vi kan håndhæve
de regler, der er, og i det hele taget finde redskaber til at håndtere de virksomhe-
458
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
der, som misbruger reglerne om den frie bevægelighed i EU. Det er der ganske
mange firmaer, der gør, både hvad angår løn og ansættelsesvilkår, men også i
forhold til andre gældende danske regler, f.eks. om arbejdsmiljø og sikkerhed.
Regeringen har som bekendt netop indgået en god finanslovsaftale med Enheds-
listen, hvor vi styrker indsatsen imod social dumping markant. Vi lægger mere
oven på den indsats, der blev besluttet for et år siden.
Der er ikke nogen tvivl om, at et helt centralt element i vor hjemlige indsats mod
social dumping er registret for udenlandske tjenesteydere – RUT. Alle udenland-
ske tjenesteydere skal give informationer til RUT-registret, når de udfører arbejde
i Danmark. Det giver myndighederne meget vigtige oplysninger og dermed også
en mulighed for at føre reel kontrol. Det giver også – og det synes jeg er værd at
bemærke – fagbevægelsen en vigtig adgang til at få de informationer, som de
skal have for at kunne afdække, hvad der sker på vores arbejdsmarked.
I vores arbejde med at bekæmpe social dumping er det klart, at vi altid er forplig-
tet af EU-retten. Det er også det, vi lægger til grund, når vi gennemfører vores
hjemlige indsats.
Når vi så har mulighed for at påvirke EU-reglerne på dette område, skal vi selv-
følgelig udnytte den. Det mener jeg, vi har i forbindelse med den sag, som er på
rådsmødet i næste uge.
En af de store udfordringer, vi står over for, er, at der i dag er grænser for, hvor
intensivt vi må kontrollere, at virksomheder i RUT er reelt etableret i udlandet eller
ej. Det er et noget, vi har diskuteret her i udvalget tidligere, og problemet er der
fortsat. I finanslovsaftalen med Enhedslisten fandt vi en mulighed for, at SKAT
inden for skatteområdet kan kontrollere momsnummer og på den baggrund kon-
trollere udvalgte virksomheder i hjemlandet. En af de aftalte forbedringer af RUT
er, at alle virksomheder skal angive deres momsnummer i hjemlandet. Det vil
være udgangspunktet for en forstærket kontrol fra SKAT's side. Som I kan høre,
afdækker vi hele tiden: "Er der nye veje ind til at sikre kvaliteten i vores RUT-
register?"
Men finanslovsaftalen kan ikke stå alene. Når det er muligt at få indført endnu
bedre redskaber, skal vi gøre det. Derfor er jeg særligt glad for forslaget i direkti-
vet om styrket administrativt samarbejde på tværs af grænser og for forslaget om,
at det skal være klart, at der skal være tale om reelle aktiviteter i hjemlandet, for at
en virksomhed kan være omfattet af reglerne om udstationering. Det er to rigtigt
positive elementer, der flugter den indsats, vi i forvejen gør.
Vi tillægger arbejdsmarkedets parter en stor værdi, når vi bekæmper social dum-
ping. Derfor er vi selvfølgelig altid optaget af, om vi kan tilvejebringe nye redska-
ber, der kan hjælpe dem. I finanslovsaftalen er det aftalt, at det skal undersøges,
hvordan parterne kan få adgang til Informationssystemet for Det Indre Marked –
også kaldet IMI. Jeg mener, vi fra dansk side skal arbejde for, at direktivforslaget
gør det muligt.
Jeg er sikker på, at I også har interesse for spørgsmålet om reglerne om løn og
håndhævelse i forhold til kædeansvar. Regeringens udgangspunkt er, at lønnen
er et ansvar, der påhviler arbejdsmarkedets parter i Danmark. Vi har oversendt til
459
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
udvalget et fælles brev fra LO og DA. Det er kommet for kort tid siden. Jeg er glad
for, at der ligger en fælles indstilling fra arbejdsmarkedets parter. Det er den, vi
lægger til grund, når vi skal have en erklæret, officiel dansk holdning til disse
spørgsmål.
LO og DA skriver, at begge parter finder, at det bør være en forudsætning for, at
Danmark kan tilslutte sig forslaget, at der ikke skal være kædeansvar, hvis mod-
tageren af tjenesteydelsen har udvist det, man kalder ”nødvendig omhu”. Endvi-
dere skal ”nødvendig omhu” kunne siges at være opfyldt, ved at modtageren af
tjenesteyderen har opfyldt de pligter, der allerede gælder i Danmark, nemlig at
modtageren af tjenesteydelsen har kontrolleret, at tjenesteyderen har sendt kor-
rekt anmeldelse til RUT. Det er så langt vi er i diskussionen mellem parterne på
det danske arbejdsmarked. Som jeg sagde før, er jeg glad for, at man er nået
dertil. Nu har vi ikke haft lejlighed til at gå i dybden med det, og vi har heller ikke
haft drøftelse med parterne om det, men vores udgangspunkt er, at det er dér, vi
så vidt muligt kommer til at lægge os fra dansk side. Som vi snakkede om det før i
relation til vikardirektivet, efterstræber vi jo, når det handler om arbejdsmarkeds-
politikken, at det er arbejdsmarkedets parter, der viser vejen i forhold til, hvordan
vi implementerer direktiverne.
Et direktivforslag indeholder ikke kun muligheder. Det indeholder også ting, vi skal
være på vagt over for eller være varsomme i forhold til. Aktuelt er der i forslaget
en bestemmelse, som begrænser medlemsstaternes muligheder for i fremtiden at
indføre yderligere eller helt andre kontrolforanstaltninger. Vi mener umiddelbart
fra dansk side, at der er behov for fleksibilitet hvad angår kontrollen, idet forskelli-
ge hensyn kan gøre sig gældende, og vi vil arbejde for, at det bliver tilfældet. Vi vil
derfor arbejde for en såkaldt "åben liste" hvad angår kontrolforanstaltninger. Der
er imidlertid andre lande, der er meget optaget af, at det skal være en "lukket"
eller "udtømmende" liste.
På rådsmødet skal der være en ”orienterende debat” om forslaget. Vi havde en
første udveksling af synspunkter på det uformelle ministermøde i Horsens i april,
men rådsmødet i næste uge bliver den første formelle drøftelse på politisk niveau.
Der er lige kommet et oplæg fra formandskabet til, hvordan debatten skal foregå.
Jeg vil gerne fremhæve, at jeg synes, det er kampen mod postboksfirmaerne, der
er det afgørende.
Da det er den første formelle drøftelse, er der nok grænser for, hvor langt vi
kommer ned i den egentlige substans. Det er stadig væk et direktiv, der er i sin
vorden. Jeg forventer derfor ikke, det bliver sidste gang, vi kommer til at diskutere
dette emne her i udvalget.
Finn Sørensen
var enig med beskæftigelsesministeren i, at der i direktivet ligger
nogle gode muligheder – udover de muligheder der ligger i den udmærkede afta-
le, regeringen havde indgået med Enhedslisten i forbindelse med finansloven.
Det er helt afgørende, at direktivet ikke begrænser vores muligheder. Ikke blot de
muligheder, vi har i dag, og som vi har i støbeskeen, men også vore fremtidige
muligheder, idet man måske kan blive endnu mere kreative, end man er i dag.
460
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Hvis man laver en udtømmende liste over, hvad man må, og hvad man ikke må,
så hænger man på den. Hvis direktivet indeholder en udtømmende liste, ville Finn
Sørensen hellere være direktivet foruden.
Med hensyn til kædeansvaret fandt Finn Sørensen, at det var lidt uklart, hvad
man mener, når man skriver, at landene har muligheder for at indføre "mere vidt-
gående ordninger".
Han betegnede det som positivt, at Kommissionen selv kommer ind på spørgs-
målet om kædeansvar. Det er ikke så mærkeligt, for det findes allerede i 7 EU-
lande i forskellige udformninger. Også her skal vi passe på, at den EU-regulering,
der lægges op til, ikke begrænser vores handlefrihed til at indføre regler, som
passer bedre til den danske model.
Beskæftigelsesministeren er tilsyneladende tilfreds, fordi LO og DA har skrevet et
fælles brev. Finn Sørensen mente nu ikke, at det, parterne var kommet frem til,
var særlig genialt. Hvis den virksomhed, det drejer sig om, er registreret hos RUT,
kan man ikke pådrage sig noget ansvar. Det mente Finn Sørensen fuldstændig
ville tømme kædeansvaret for indhold. Han spurgte, om det ikke betyder, at man
begrænser kædeansvaret til kun at gælde udenlandske virksomheder, idet dan-
ske virksomheder jo ikke skal registreres i RUT.
Jakob Ellemann-Jensen
var ikke helt på linje med Enhedslisten, når det gælder
hæftelsesansvar. Han mente, det kunne blive et instrument, som yderligere for-
ringer konkurrencevilkårene for danske virksomheder. Det skal vi derfor være lidt
forsigtige med.
Han støttede op om brevet fra LO og DA.
Det er væsentligt, hvilke kontrolforanstaltninger man anvender i nationalstaterne.
Hvis man opererer med en udtømmende liste, må RUT med på listen.
Pia Adelsteen
var ligesom Finn Sørensen bekymret over den udtømmende liste,
så det håbede hun, man kunne lave om. Hvis man kan kontrollere mere, skal
man selvfølgelig gøre det, anset om det står på en liste eller ej.
Med hensyn til kædeansvaret havde hun det derimod ligesom Jakob Ellemann-
Jensen og var decideret imod. Hun pegede på, at en byggeherre også kan være
en privat. Det vil være svært for privatpersoner at tjekke, om en virksomhed over-
holder de regler, den skal overholde.
Når det gælder underentreprenører, må det være nok, at de registreres i RUT.
Men vi må have alle udenlandske virksomheder til at registrere sig.
Pia Adelsteen henviste til det høringssvar, der ligger fra KL om, at de ser et pro-
blem i, at hvis direktivet gennemføres, kan vi blive indklaget for EU-Domstolen.
Det opfattede hun også som et problem.
Finn Sørensen
undrede sig lidt over Pia Adelsteens udmelding, idet man i dag i
Fyens Stiftstidende kan læse, at Kristian Thulesen Dahl synes, det er en god idé
med kædeansvar.
Beskæftigelsesministeren
indledte med at sige, at regeringen har den princi-
pielle holdning, at den helst ser arbejdsmarkedslovgivningen implementeret i
461
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
dansk lovgivning på baggrund af en enig anbefaling fra arbejdsmarkedets parter.
Det gælder på alle områder. Man kan ikke tage ét direktiv ud og sige, at her vil vi
gerne gøre det på en helt anden måde. Derfor var hun grundlæggende uenig
med Finn Sørensen i vurderingen af det brev, der er kommet fra LO og DA. Hvis
der ligger en fælles indstilling fra LO og DA, så lægger regeringen den til grund.
Det er ikke specificeret ud, hvad man skal forstå ved "mere vidtgående", men det
kan både være i dybden og i bredden. Det kan gælde andre sektorer, og det kan
gælde andet end det, der er foreslået, som primært handler om byggesektoren.
Direktivet handler om bedre håndhævelse af udstationering. Danske virksomhe-
der udstationerer ikke medarbejdere i Danmark. Derfor forstod beskæftigelsesmi-
nisteren ikke Finn Sørensens spørgsmål.
Beskæftigelsesministeren havde lyttet sig til, at der var bred opbakning til, at der
skulle være tale om en åben liste. Hun hørte Venstre sige, at vi i hvert fald skal
kæmpe for, at RUT-registret kommer med på listen. Hun var imod, at man lavede
en lukket liste, fordi man ikke kan vide, hvad der kan være behov for at kontrolle-
re. Man skal være i stand til at indføre yderligere kontrolforanstaltninger, hvis tin-
gene udvikler sig. Hvis det ikke kan lade sig gøre, var hun enig med Venstre i, at
de kontrolforanstaltninger, vi har i Danmark, bør figurere på listen.
Hun ville vende tilbage til høringssvaret fra KL, lovede hun Pia Adelsteen.
Beskæftigelsesministeren sagde i anledning af Finn Sørensens sidste bemærk-
ning, at det vist var en anden Thulesen Dahl, der havde udtalt sig til Fyens Stifts-
tidende, men han havde forbindelse til Dansk Folkeparti.
Finn Sørensen
beklagede, at det var en anden fra Dansk Folkeparti, han havde
citeret, men var glad for, at der var en fra Dansk Folkeparti, der gerne ville samme
vej som Finn Sørensen.
Hvis man følger brevet fra LO og DA, kommer kædeansvaret kun til at gælde
udenlandske virksomheder, da danske virksomheder ikke skal registreres i RUT.
Den fungerende formand, Jens Joel,
gjorde opmærksom på, at det kun er de
udenlandske virksomheder, vi diskuterer. Spørgsmålet om, hvad der skal gælde
for danske virksomheder, er ikke på dagsordenen.
Beskæftigelsesministeren
bekræftede dette og tilføjede, at der ikke er noget i
direktivet, som regulerer, hvad man kan gøre i relation til danske virksomheder.
462
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
4. Implementering af EU 2020-strategien på beskæftigelses- og
socialområdet
Udveksling af synspunkter
KOM (2012) 0750, KOM (2012) 0751, KOM [2012] 0727, KOM [2012]
0728, KOM [2012] 0729
a) Den årlige vækstrapport (2013), den fælles beskæftigelsesrapport
og Alert mechanism report
Præsentation ved Kommissionen
b) Ungepakke
Præsentation ved Kommissionen
c) Employment performance monitor og benchmarks
Godkendelse af EMCO-rapport
Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 65)
Beskæftigelsesministeren
nævnte ikke dette punkt.
6. Europæisk År 2012 for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem
Generationer
Vedtagelse af rådsdeklaration
Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 69)
Beskæftigelsesministeren
nævnte ikke dette punkt.
463
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3206 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse – beskæftigelses- og socialdelen) den 6.-7.
december 2012
Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde socialministeren
punkt 2 og 3 på rådsmødedagsordenen.
Punkterne 1, 4 og 6 var forelagt af beskæftigelsesministeren under punkt 6 på
Europaudvalgets dagsorden.
Punkt 5 blev forelagt af ligestillingsministeren under punkt 10 på Europaudvalgets
dagsorden.
Punkt 7-9 var forelagt af sundhedsministeren under punkt 1 på Europaudvalgets
dagsorden.
Socialministeren:
Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden fremlæg-
ger jeg mine punkter på dagsordenen for rådsmødet for beskæftigelse og sociale
anliggender den 6. december. Det er punkt 2 og punkt 3.
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et
EU-program for Social Udvikling og Innovation
Status
KOM (2011) 0609
Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 24)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1425, senest behandlet i
EUU 14/6-12)
Socialministeren:
Punkt 2 er en fremskridtsrapport fra formandskabet om for-
handlingerne om forslaget til forordning om et EU-program for social udvikling og
innovation. Jeg fik i juni godkendt et forhandlingsoplæg her i udvalget vedrørende
dette forslag og forelægger blot sagen til orientering i dag.
Lad mig ganske kort resumere baggrunden. På rådsmødet i juni vedtog Rådet en
såkaldt "delvis generel indstilling" om programmets formål og indhold. Da pro-
grammet er en del af EU's flerårige finansielle rammer for 2014-20, afhænger den
endelige vedtagelse af forordningen af den samlede vedtagelse af den flerårige
finansielle ramme.
Programmet er en samling og opdatering af tre allerede eksisterende instrumen-
ter:
1. Progressprogrammet.
2. EURES-programmet.
3. Mikrokreditordningen.
Foreløbig har forhandlingerne med Parlamentet om forslaget kun vedrørt mikro-
kreditordningen, som styrker udsatte gruppers jobmuligheder som selvstændige
464
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
erhvervsdrivende. Der er tale om et relativt nyt instrument, som blev oprettet i
2010.
Forhandlingerne har drejet sig om den nærmere definition af målgruppen for mi-
krokreditordningen samt definitionen af en "social virksomhed". Formandskabet
orienterer på rådsmødet om den tekst, der er opnået enighed om.
Det kommende irske formandskab vil fortsætte forhandlingerne om resten af pro-
grammet.
465
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
3. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering
Fremskridtsrapport
KOM (2008) 0426
Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 29)
KOM (2008) 0426 – bilag 3 (henvendelse af 28/8-08 fra Dansk
Arbejdsgiverforening)
KOM (2008) 0426 – bilag 7 (udtalelse fra EUU til Kommissionen)
KOM (2008) 0426 – bilag 8 (Kommissionens svar til EUU)
KOM (2008) 0426 – bilag 5 (henvendelse af 14/10-08 fra
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske)
KOM (2008) 0426 – bilag 6 (henvendelse af 30/11-08 fra
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske)
KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 1 (af 5/11-08)
KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 2 (af 28/10-08)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1431, senest behandlet i
EUU 14/6-12)
Socialministeren:
Punkt 3 omhandler forslag til Rådets direktiv om gennem-
førelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handi-
cap eller seksuel orientering.
Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har det været behandlet under en
lang række formandskaber, og mine forgængere og jeg har gentagne gange
forelagt en statusrapport for udvalget.
Jeg kan oplyse, at der under det cypriotiske formandskab har været to møder
om forslaget, uden at nævneværdige fremskridt er opnået.
Alle medlemsstaterne har fortsat generelle undersøgelsesforbehold til forsla-
get, da der stadig er uløste problemstillinger i relation til direktivets rækkevid-
de, begrebsanvendelse og juridiske fortolkning.
Vi kan således konstatere, at den krævede enstemmighed har lange udsigter,
og sagen forelægges også denne gang Rådet alene med henblik på en sta-
tusrapport.
Der forventes ingen debat på rådsmødet om disse to punkter.
Ingen bad om ordet til socialministerens forelæggelse.
466
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Punkt 8. Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7.
december 2012
Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde integrationsministe-
ren punkt 18 og 19 på rådsmødedagsordenen.
Punkterne 1-17 var forelagt af justitsministeren under punkt 3 på Europaudvalgets
dagsorden.
Integrationsministeren:
Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden fore-
lægger jeg mine dagsordenspunkter på rådsmødet for retlige og indre anliggen-
der den 6.-7. december 2012.
Det er punkterne 18 og 19, der drejer sig om to familieretlige sager, henholdsvis
forslag til en forordning om formueforholdet mellem ægtefæller og forslag til en
forordning om formueforholdet mellem registrerede partnere.
Disse forslag er omfattet af retsforbeholdet.
Forslagene har til formål at indføre fælles regler om en række grænseoverskri-
dende aspekter af formueforholdene mellem ægtefæller og mellem registrerede
partnere.
18. Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse
og fuldbyrdelse af retssager i sager vedrørende formueforholdet
mellem ægtefæller*
Politisk drøftelse
KOM (2011) 0126
Rådsmøde 3207 – bilag 2 (samlenotat side 1)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1143, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-
marks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse,
hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Integrationsministeren:
Punkt 18 drejer sig om formueforhold mellem ægtefæl-
ler. På rådsmødet forventes formandskabet at lægge op til politisk enighed om
enkelte elementer af reglerne om international kompetence til at behandle sager
om formueforholdet mellem ægtefæller.
Formandskabet forventes endvidere at lægge op til politisk enighed om, at forord-
ningens bestemmelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser m.v.
skal udformes i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser herom i
arveretsforordningen, som Rådet for nylig har vedtaget.
Regeringen er generelt positiv indstillet over for forslaget, og formandskabets for-
slag til politisk enighed giver ikke anledning til bemærkninger.
467
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
19. Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse
of fuldbyrdelse af retssager i sager vedrørende de formueretlige
retsvirkninger af registrerede partnerskaber*
Politisk drøftelse
KOM (2011) 0127
Rådsmøde 3207 – bilag 2 (samlenotat side 19)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1143, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-
marks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse,
hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Socialministeren:
Punkt 19 drejer sig om formueforholdet mellem registrerede
partnere.
Dette forslag indeholder regler, der svarer til reglerne i forslaget om formueforhold
mellem ægtefæller. Dog er der visse særregler, som følge af at en række EU-
medlemsstater ikke anerkender registreret partnerskab, som de anser som stri-
dende mod deres grundlæggende familieværdier.
Formandskabet forventes at foreslå, at Rådet konstaterer, at drøftelserne af for-
slaget fortsættes, og at det overvejes, om de politiske aftaler om ægtefælleforsla-
get kan overføres til partnerskabsforslaget.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget, og formandskabets
forslag til politisk enighed giver ikke anledning til bemærkninger.
Finn Sørensen
spurgte, om direktivforslaget kan give problemer i forhold til den
måde, vi behandler registrerede partnere på herhjemme.
Socialministeren
svarede, at da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil det
ikke have virkning i Danmark.
468
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Punkt 9. Rådsmøde nr. 3204 (transport, telekommunikation og energi –
energidelen) den 3. december 2012
Energiministeren:
Vi har en forholdsvis overskuelig dagsorden på energi-
rådsmødet på mandag, og jeg vil gøre min forelæggelse forholdsvis kort. Alle
sagerne er til orientering.
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerhed
ved offshore olie og gas prospekterings-, efterforsknings- og
produktionsaktiviteter
Statusrapport fra formandskabet
KOM (2011) 0688
Rådsmøde 3204 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2011) 0688 – bilag 2 (samlenotat)
KOM (2011) 0688 – bilag 3 (beslutningsreferat)
KOM (2010) 0560 – bilag 1 (henvendelse af 18/11-10 fra Danish
Operators)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 100 (side 296, senest behandlet i EUU
16/11-12)
EUU alm. del (11) – bilag 556 (side 1377, behandlet i EUU 8/6-
12)
Energiministeren:
Formandskabet vil på rådsmødet give en status for for-
handlingerne om forslaget om offshoresikkerhed. Jeg vil ikke gå i detaljer på
dette punkt, da jeg jo allerede indhentede mandat i Europaudvalget den 16.
november. Siden da har formandskabet fået mandat til at indlede forhandlin-
gerne med Europa-Parlamentet med henblik på at afslutte trilogforhandlinger-
ne inden årets udgang.
469
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
2. Kommissionens meddelelse om vedvarende energi ”Vedvarende
energi: en stor aktør på det europæiske marked"
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2012) 0271
Rådsmøde 3204 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Energiministeren:
Kommissionen har netop fremlagt en meddelelse om vedva-
rende energi, som følger op på VE-direktivets krav om, at der senest i 2018 skal
fremlægges en køreplan for vedvarende energi for perioden efter 2020. På grund-
lag af meddelelsen har formandskabet fremlagt rådskonklusioner med henblik på
vedtagelse på rådsmødet.
Et af de emner, som naturligvis har været drøftet blandt medlemsstaterne, er
spørgsmålet om behovet for øget EU-regulering vedrørende sikring af den miljø-
mæssige bæredygtighed i forbindelse med anvendelsen af biomasse til energi.
Regeringens holdning er, at Kommissionen hurtigst muligt bør fremsætte forslag
om bæredygtighedskriterier for fast biomasse i regi af VE-direktivet. Det er ikke
alle lande, der er enig heri, kan jeg roligt sige, heller ikke vore gode søsterlande
Sverige og Finland, som jo eksporterer meget træ.
For så vidt angår rammerne om EU's politik på VE-området efter 2020 har langt
størstedelen af medlemsstaterne desværre fremført, at der ikke er umiddelbart
behov for, at Kommissionen fremlægger et sådant forslag til en post 2020 ramme.
I modsætning hertil er det regeringens holdning, at der er behov for en sådan
ramme og for at fastsætte mål for vedvarende energi efter 2020 – og gerne snart
– med henblik på at sikre den fornødne investeringssikkerhed for investorer på
området.
Der er dog blandt medlemslandene bred enighed om, at formandskabets konklu-
sioner på bedst mulig vis forener de mange forskelligartede holdninger i med-
lemsstaterne. Regeringen er enig i den holdning og kan på det grundlag støtte en
vedtagelse af konklusionerne på rådsmødet.
Pia Adelsteen
ville gerne vide, om det drejer sig om, at man rent faktisk bruger
det indre marked. Hun tilføjede, at udvalget netop var kommet hjem fra en ud-
valgsrejse til England, hvor man problematiserede, at deres forsyningsvirksom-
heder for en stor del var ejet af udenlandske selskaber, og efterlyste, at de fik ad-
gang til andres markeder. Det kunne de ikke, hvis direktivet ikke var implemente-
ret ordentligt.
Jakob Ellemann-Jensen
pointerede, at dette forslag er vigtigt, og anbefalede
regeringen at bruge kræfterne på dette område. Det er mere vigtigt, end at vi får 1
mia. kr. i rabat.
Energiministeren
bekræftede i svaret til Pia Adelsteen, at det er det indre mar-
ked, det handler om. Den liberalisering, som man vedtog i 1999, gik ud på, at in-
den 2019 skulle gasselskaberne adskilles fra de selskaber, som tog sig af trans-
porten af gas for at øge konkurrencen. Det er et kernepunkt, når det drejer sig om
470
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
den almindelige økonomiske udvikling og konkurrenceudsættelse i Europa. Det
er det faktisk også, når det gælder grøn omstilling. Det vil gøre udnyttelsen af
energien langt mere effektiv.
Energiministeren tilføjede, at regeringen har en ret ambitiøs dagsorden, som
handler om, at vi vil prøve at udvide det nordiske elmarked til at blive et Nordeu-
ropæisk elmarked. Det drejer sig om at fjerne fysiske barrierer, men også om at
fjerne regulatoriske barrierer. Nogle steder er priserne lave; andre steder er de
høje. Det har både positive og negative konsekvenser. Det er svært at få alle
energiselskaberne til at spille sammen.
471
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
3. Opfølgning til Det Europæiske Råd
a) Kommissionens meddelelse om det indre energimarked
b) Fremskridtsrapport
Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM (2012) 0663
Rådsmøde 3204 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Energiministeren:
Næste punkt på dagsordenen har overskriften "Opfølgning på
Det Europæiske Råd" med to underpunkter, nemlig:
1. Meddelelse om det indre marked for energi.
2. Statusrapport.
Kommissionen vil præsentere sin nye meddelelse om det indre marked for ener-
gi, som vi netop har modtaget. Meddelelsen stemmer overens med de forvent-
ninger, som vi har beskrevet i samlenotatet, der er oversendt til udvalget.
I statusrapporten, som vi også netop har modtaget, gennemgår formandskabet
som forventet udviklingen på seks politiske områder, for hvilke der er sat frister
eller prioriteter i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i februar 2011.
Det er energieffektivitet, vedvarende energi, det indre energimarked, infrastruktur,
eksterne energiforbindelser og atomkraft. På de fleste områder er det vores vur-
dering, at der er sket fremskridt i forhold til konklusionerne fra Det Europæiske
Råd, men der udestår fortsat en hel del, før EU er i mål.
Jeg vil på mødet særligt give udtryk for behovet for en indsats for større energief-
fektivisering, for øget anvendelse af vedvarende energi, for en effektiv gennemfø-
relse af det indre marked og for en omfattende udbygning af EU's energiinfra-
struktur.
472
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Punkt 10. Rådsmøde nr. 3206 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse – beskæftigelses- og socialdelen) den 6.-7.
december 2012
Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde ligestillingsministe-
ren punkt 5 på rådsmødedagsordenen.
Punkt 1, 4 og 6 var forelagt af beskæftigelsesministeren under punkt 6 på Euro-
paudvalgets dagsorden.
Punkt 2 og 3 var forelagt af socialministeren under punkt 7 på Europaudvalgets
dagsorden.
Punkt 7-9 var forelagt af sundhedsministeren under punkt 1 på Europaudvalgets
dagsorden.
5. Bekæmpelse af vold mod kvinder
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 67)
Ligestillingsministeren:
Som punkt 10 på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet
den 6. december skal der vedtages rådskonklusioner om vold mod kvinder.
Rådskonklusionerne er fremlagt som led i EU's halvårlige opfølgninger på FN's
Beijinghandlingsplan.
Punktet forelægges hermed udvalget til orientering.
Rådskonklusionerne bygger på en omfattende faglig rapport fra det europæiske
ligestillingsinstitut.
Rapporten slår fast, at der i alle medlemslande er fokus på bekæmpelse af vold
mod kvinder. Alle medlemslande har f.eks. vedtaget handlingsplaner til bekæm-
pelse af denne form for vold.
Men rapporten viser også, at medlemslandene har nogle udfordringer i forhold til
at sikre tilstrækkelig hjælp og støtte til de voldsramte kvinder. Flere af rapportens
konklusioner og anbefalinger er afspejlet i rådskonklusionerne.
Med rådskonklusionerne har det cypriotiske formandskab påpeget, at de mange
piger og kvinder, som udsættes for partnervold, har brug for støtte og hjælp. Lan-
dene bør derfor fokusere på både forebyggelse af volden og tilbud om støtte, når
volden er indtrådt.
I konklusionerne nævnes det, at støtte til piger og kvinder udsat for partnervold
kræver en koordineret og sammenhængende indsats. Alle relevante aktører og
sektorer skal inddrages i hjælpen og støtten til ofrene. Samtidig lægges der vægt
på, at der sker en opkvalificering af de relevante fagfolk.
Desuden fastslår konklusionerne, at der også bør være fokus på mænds roller.
Voldsudøvere skal retsforfølges, men det er også vigtigt at opmuntre mænd til at
stå frem som rollemodeller og sige fra over for partnervold.
473
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Bekæmpelse af vold mod kvinder og piger ligger mig meget på sinde, og fra
dansk side har skiftende regeringer haft en fælles målrettet og tværsektoriel til-
gang til bekæmpelse af volden.
Vi har gennem ikke mindre end tre handlingsplaner og strategier sat fokus på
netop forebyggelse og støtte til voldsofrene, ligesom retsforfølgelsen af voldsudø-
verne også har været på dagsordenen.
Danmark valgte under vores forrige EU-formandskab i 2002 netop at følge op på
Beijinghandlingsplanen vedrørende bekæmpelse af vold mod kvinder.
Dengang fremlagde vi en rådskonklusion med 7 indikatorer. Cypern har nu taget
fat på indikator 3 om støtte til ofre, så vi på EU-plan kan vurdere, om der er sket
fremskridt på området.
I Danmark følger vi regelmæssigt op på alle de 7 indikatorer. For bare et par uger
siden offentliggjorde vi sammen med Statens Institut for Folkesundhed en om-
fangsrig rapport med bl.a. data om indikatorerne.
Danmark agter derfor at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.
Pia Adelsteen
spurgte, hvorfor man ikke også behandler et forslag om vold mod
mænd.
Ligestillingsministeren
sagde, at det ene ikke udelukker det andet, men i denne
sammenhæng drejer det sig om vold mod kvinder, fordi FN's handlingsplan kun
handler om vold mod kvinder.
Pia Adelsteen
pointerede, at der altså også er nogle kvinder, som slår mænd.
Ligestillingsministeren
gentog, at FN-handlingsplanen kun drejer sig om vold
mod kvinder, men vor egen handlingsplan handler også om mænd.
Nikolaj Villumsen
syntes, det var rigtigt godt, at FN tager denne sag op. Vold
mod kvinder er også et problem i Danmark. Det drejer sig både om visse kvinders
liv og om børnenes opvækst. Det er forfærdeligt, at frustrerede mænd ender med
at gøre noget så forfærdeligt som at tæske kvinder. Det afgørende er, at man
sikrer, at disse mænd kan få hjælp.
Ligestillingsministeren
pegede på, at vi ligger rigtigt godt i Danmark, hvor volds-
tallene går i den rigtige retning.
474
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12
11. Europaudvalgsmøde 30/11-12
Eventuelt – kvindekvoter
Ligestillingsministeren:
Til slut vil jeg kort orientere om, at det cypriotiske for-
mandskab har inviteret landene til en uformel frokostdrøftelse om Kommissionens
direktivforslag om kønsfordelingen i bestyrelser. Det ved jeg interesser rigtigt
mange i dette udvalg.
Det er vurderingen, at der er en række uklarheder i det forslag, Kommissionen
har fremlagt. Det har også været det billede, der har tegnet sig i medierne og i
øvrigt også blandt nogle af politikerne i Folketinget.
Jeg ser derfor også frem til at høre de andre landes umiddelbare reaktioner på
direktivet.
Jeg vil gerne gøre det helt klart her i dag, at den danske regering fortsat er imod
kvoter. Det vil jeg selvfølgelig også tydeliggøre under den uformelle frokostdrøf-
telse.
I forhold til den videre proces med direktivet vil regeringen fremlægge et grund-
og nærhedsnotat for Europaudvalget med kopi til Ligestillingsudvalget efter den
sædvanlige procedure.
Pia Adelsteen
havde efterhånden forstået, at regeringen ikke går ind for kvoter,
men spurgte, om ligestillingsministeren mente, det var noget, EU overhovedet
skulle regulere.
Ligestillingsministeren
sagde, at der er en del uklarheder i forslaget. Dem er
man ved at undersøge. Der vil komme et nærhedsnotat medio december. Fro-
kostdrøftelsen er et uformelt møde, hvor man får mulighed for at drøfte forslaget.
Regeringen er i fuld gang med at analysere forslagets nærmere indhold, både i
forhold til nærhedsprincippet og i øvrigt.
Mødet slut kl. 14.15
Ref.: BE/its
475