EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 18
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 43. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 21. september 2012

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Jens Joel (S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Lisbeth Bech

Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Erling Bonnesen

(V), Henrik Høegh (V), Pia Adelsteen (DF) (fungerende

formand), Merete Riisager (LA), Lene Espersen (KF)

Europaminister Nicolai Wammen og minister for udvik-

lingsbistand Christian Friis Bach

Desuden deltog:

Pia Adelsteen ledede mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3186 (landbrug og fiskeri) den 24. september

2012

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

sagde, at Europaministeren ville fore-

lægge dagsordenens punkt 1 i stedet for fødevareministeren, som var til kongres i

Ålborg.

Europaministeren:

Jeg forelægger i dag også dagsordenen for rådsmødet for

landbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012 på vegne af fødevareministeren.

Alle sagerne forelægges til orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets

forordning nr. XXX/2011 om integreret havpolitik]

– Orienterende debat

KOM (2011) 0804

Rådsmøde 3186 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 556 (side 1355, senest behandlet i

EUU 8/6-12)

EUU alm. del (11) – bilag 549 (side 1177 FO, behandlet i EUU

11/5-12)

Europaministeren:

Forslaget om den europæiske hav- og fiskerifond er en del af

fiskerireformen. Forslaget blev fremlagt senere end de andre forslag, så derfor

indgik forslaget ikke i den generelle indstilling om fiskerireformen, som vi opnåede

under dansk formandskab.

1565

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

Formandskabet lægger op til at opnå delvis generel indstilling på rådsmødet i

oktober. Jeg vil i den forbindelse erindre om, at fødevareministeren tog forhand-

lingsoplæg på forslaget i Europaudvalget tilbage i maj måned.

Formandskabet lægger op til en drøftelse af prioriteringen af midlerne under fon-

den samt en drøftelse af indførelse af tilskudsmuligheder til ophugning, midlerti-

digt ophør og motorudskiftning uden forøgelse af fiskerikapaciteten.

En stor gruppe medlemslande vil have indført støtte til ophugning, midlertidigt

ophør og motorudskiftning. Det bliver svært at komme uden om.

Som fødevareministeren redegjorde for i maj, å er det overordnede danske sigte

at fremme et bæredygtigt og selektivt fiskeri. Det sker efter vores mening bedst

ved fokus på for eksempel innovation og dataindsamling. Derfor er vi ikke begej-

strede for støtte til ophugning, midlertidigt ophør og motorudskiftning.

Men som fødevareministeren også understregede i maj, vil vi fra dansk side ikke

modsætte os, at det i et samlet kompromis kan være nødvendigt, at ophugning

fortsat kan være et instrument – blandt flere – som kan anvendes ved dokumen-

teret overkapacitet i et fiskeri.

Derfor har vi fra dansk side foreslået, at støtte til ophugning bliver bundet op på

medlemslandenes årlige rapport om flådekapacitet i de enkelte fiskerier. Det kan

give os et bedre håndtag til at kontrollere og begrænse anvendelsen af støtten.

Det kan også være nødvendigt at se på andre begrænsninger. Det er nødvendigt

med et kompromis på dette punkt, hvis der skal kunne opnås enighed.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvordan vi kunne være sikre på, at man med det for-

slag, der foreligger fra det cypriotiske formandskab, undgår et fremtidigt overfiske-

ri.

Han spurgte, om regeringen havde tænkt sig at arbejde for, at der blev prioriteret

større ressourcer til dataindsamling og kontrol.

Hvordan vil man lægge vægt på, at det bliver skånsomme fangstmetoder man vil

benytte sig af, og at man ikke bare ophugger de kuttere, der alligevel skulle op-

hugges?

Europaministeren

sagde vedrørende dataindsamling, at der i EU er et ønske om

at skabe et incitament til mere dataindsamling gennem højere EU-medfinansie-

ring. Vi arbejder også fra dansk side på at kunne overføre midler inden for pro-

grammet til dataindsamling. Vi støtter ønsket om en stærkere dataindsamling og

dermed også et bedre beslutningsgrundlag.

1566

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

2. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

– Orienterende debat

KOM (2011) 0627

Rådsmøde 3186 – bilag 1 (samlenotat side 11)

KOM (2011) 0627 – bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra

Økologisk Landsforening)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 3182 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 11/7-12)

EUU alm. del (11) – bilag 556 (side 1358 behandlet i EUU 8/6-

12)

Europaministeren:

Formandskabet ønsker en drøftelse af afgrænsningen af de

såkaldte ”områder med naturlige begrænsninger”, hvor der kan ydes støtte under

landdistriktspolitikken. Der er 3 kategorier af disse områder. Den første vedrører

bjergområder, mens den anden kategori er områder udpeget af medlemslande-

ne. Den tredje kategori vedrører områder med ”andre” begrænsninger, for ek-

sempel områder som småøer.

Kommissionen foreslår at ændre den anden kategori, og det er emnet for drøftel-

sen på rådsmødet. Så det er ikke relevant for den danske ø-støtteordning. Dan-

mark støtter, at medlemsstaterne i fremtiden skal anvende fælles biofysiske krite-

rier til udpegningen.

Fra dansk side mener vi, det er vigtigt med en langt bedre afgrænsning, da meget

store landbrugsarealer er udpeget til områder med naturlige begrænsninger. Der-

for er der selvfølgelig også mange medlemslande, der ikke ønsker at reformere

denne ordning. I Parlamentet er der også et ønske om at udsætte en reform på

dette område.

Ordningen skulle allerede være reformeret tilbage i 2005, men det er blevet udsat

senest i 2010. Derfor mener vi, at det er ved at være tid til en reform.

Nikolaj Villumsen

gjorde opmærksom på, at Concord Danmark opfordrer den

danske regering til at arbejde for, at der kommer en dato på udfasningen af ek-

sportstøtten, som er med til at udkonkurrere ulandene. Hvordan stiller regeringen

sig hertil?

Europaministeren

svarede, at fra dansk side arbejder vi for et ophør af eksport-

støtten, men vi må acceptere, at såvel et stort flertal af lande samt Kommissionen

ønsker at fastholde den. Han tilføjede, at i øvrigt falder eksportstøttens omfang,

og i går blev eksportstøtten for oksekød fastsat til nul.

1567

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

Udg.

3. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik

– Orienterende debat

KOM (2011) 0628

Rådsmøde 3186 – bilag 1 (samlenotat side 28)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 549 (behandlet i EUU 11/5-12)

Europaministeren:

Formandskabet har oplyst, at punkt 3 om den horisontale

forordning er taget af dagsordenen.

1568

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

4. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles markedsordning for landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningsforordningen)

– Orienterende debat

KOM (2011) 0626

Rådsmøde 3186 – bilag 1 (samlenotat side 38)

EU-note (11) – E 11 (note af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 3182 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 11/7-12)

EUU alm. del (11) – bilag 556 (side 1361, behandlet i EUU 8/6-

12)

Europaministeren:

Formandskabet lægger op til en diskussion af de såkaldte

referencepriser i markedsordningen. Referencepriserne udløser intervention og

støtte til privat oplagring af en række landbrugsprodukter. Mange medlemslande

ønsker at forhøje referencepriserne, så der oftere kan opkøbes til offentlige lagre.

Andre ønsker, at der skal være mulighed for, at referencepriserne kan justeres i

forhold til for eksempel omkostninger.

Fra dansk side er vi selvfølgelig klart imod at forhøje referencepriserne, og vi støt-

ter Kommissionens forslag om, at referencepriserne skal være uændrede. Vi vil

også argumentere for, at en forhøjelse af referencepriserne vil gå stik imod refor-

merne af landbrugspolitikken de seneste 20 år.

Vi synes, at der er gode argumenter imod en forhøjelse. Men der er mange med-

lemslande og en stor gruppe i Parlamentet, der ønsker at se på en forhøjelse, så

det bliver en vanskelig drøftelse. Vi forsøger sammen med en gruppe andre med-

lemslande at fastholde markedsorienteringen.

1569

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

5. Forslag til Rådets forordning om handelsrelaterede foranstaltninger

til sikring af forsyningen af EU´s forarbejdningsvirksomheder med

visse fiskevarer for perioden 2013-2015 og om ændring af

forordningerne (EF) nr. 104/2000 og (EU) nr. 1344/2011 samt

ophævelse af forordning (EF) nr. 1062/2009

– Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0357

Rådsmøde 3186 – bilag 1 (samlenotat side 51)

Europaministeren:

Kommissionen har fremlagt et forslag om toldkontingenter for

fiskeriprodukter for 2013-2015. Forslaget vil for visse fiskeriprodukter begrænse

mulighederne for import af fiskeriprodukter uden told eller til reducerede toldsat-

ser, hvilket er uheldigt set med danske øjne. For den danske forarbejdningssektor

er det meget vigtigt med adgang til import af fiskeriprodukter.

Et særligt punkt er toldkontingentet for rejer, hvor der ændres på en række betin-

gelser. Dybest set vil vi helst have en ordning, der minder om den eksisterende.

Rejer er også en vigtig eksportvare for Grønland til EU, og jeg kan oplyse, at der

er en fælles forståelse fra grønlandsk og dansk side om ikke at ændre den nuvæ-

rende balance i ordningen. Derfor arbejder vi for at opretholde denne balance i

forhandlingerne.

1570

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

6. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på EU’s vegne af

fiskeripartnerskabsaftalen og protokollen om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og

Republikken Mauritius,

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en ny

fiskeripartnerskabsaftale og en ny protokol om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og

Republikken Mauritius, og

Forslag til Rådets forordning om fordeling af de fiskerimuligheder,

der er fastsat i protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den

Europæiske Union og Republikken Mauritius

– Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0441, KOM (2012) 0442 og KOM (2012) 0437

Rådsmøde 3186 – bilag 1 (samlenotat side 57)

EUU alm. del (11) – bilag 222 (evalueringsrapport om EU's

fiskeripartnerskabsaftale med Mauritius af 13/1-12)

7. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske

Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og Republikken Kiribati,

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og Republikken Kiribati, og

Forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i

medfør af protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den

finansielle modydelse, der er omhandlet i partnerskabsaftalen

mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kiribati

– Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0467, KOM (2012) 0468 og KOM (2012) 0466

Rådsmøde 3186 – bilag 1 (samlenotat side 61)

EUU alm. del (11) – bilag 558 (Fiskeripartnerskabsaftalen med

Kiribati af 25/7-12)

Europaministeren:

Jeg tager punkt 6 og 7 sammen. Kommissionen har indgået

en ny fiskeripartnerskabsaftale med en tilhørende protokol med Mauritius og for-

1571

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

nyet en protokol under fiskeripartnerskabsaftalen med Kiribati. Begge aftaler er

såkaldte tunaftaler, hvor hovedandelen af fiskeriet vedrører tun.

Fra dansk side holder vi os til den tilgang, som der var enighed om i Fødevareud-

valget tilbage i januar 2011, hvor der blandt andet blev lagt vægt på at sikre et

bæredygtigt fiskeri og menneskerettigheder. I de to konkrete fiskeripartnerskabs-

aftaler sker der en begrænsning af langlinefiskerier, hvilket vi støtter fra dansk

side, da der ofte er utilsigtede bifangster af for eksempel hajer i dette fiskeri.

Lisbeth Bech Poulsen

henviste til, at der i samlenotatet står, at to ud af tre

kommercielle tunarter sandsynligvis ikke er bæredygtige, nemlig gulfinnet og

storøjet tun. Under henvisning til europaministerens fremhævelse af bæredygtig-

hed spurgte hun, hvad man vil gøre for at undgå overfiskning af disse to arter.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvordan regeringen vil sikre, at det overfiskeri, der

åbenbart foregår på den gulfinnede tun, stoppes.

Hvorfor er det godt, at der indgås en fiskeriaftale med Kiribati, når to af de tre

kommercielle tunarter er truet af udryddelse?

Han tilføjede, at det er en vigtig pointe, at der ikke er blevet opbygget en bære-

dygtig forarbejdningsindustri i Kiribati, og spurgte, hvordan man vil sikre, at det

kommer til at ske fremover.

Europaministeren

sagde vedrørende Kiribati, at det konkluderes i en evalue-

ringsrapport, at fiskeriet efter bugstribet tun vurderes at være bæredygtigt, men at

der kan være visse problemer med bæredygtigheden efter gulfinnet og storøjet

tun. Fiskeriet efter tun i det vestlige og centrale Stillehav reguleres af regionale

fiskerikommissioner, hvor både EU og Kiribati er medlemmer. De har fastsat be-

skyttelsesforanstaltninger, og de to parter forpligter sig til at samarbejde om et

forsvarligt fiskeri. Evalueringsrapporten er oversendt til Europaudvalget. Fra

dansk side lægger vi vægt på, at der er en løbende dialog mellem EU og Kiribati

om de problemer, der måtte være med bæredygtigheden i fiskeriet. Kommissio-

nen oplyser, at parterne har aftalt, at man i det løbende samarbejde vil drøfte be-

hovet for forvaltningsforanstaltninger. Det er altså noget, man følger tæt fra EU's

side.

Med hensyn til Mauritius er fiskeriet efter tun og sværdfisk omfattet at IOTC –

Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean. Det fremgår af evalueringsrappor-

ten, at fiskeriet af bugstribet og storøjet tun er bæredygtigt, men at der muligvis

foregår et overfiskeri af gulfinnet tun. Med hensyn til sværdfisk afhænger den vi-

denskabelige rådgivning af, om man antager, at der er en enkelt population, eller

om der er delpopulationer. Hvis man antager, at der er enkelt population, er råd-

givningen gunstig. Hvis man regner med, at der er tale om delpopulationer, er den

bekymrende. I henhold til IOTC's regler er der fastsat et maksimalt antal af fartø-

jer fra de enkelte lande samt tilhørende kapacitetsbegrænsninger. Endvidere har

IOTC udarbejdet en række bevaringsforanstaltninger, som medlemsstaterne skal

følge. EU vil fortsat arbejde for, at der fortsat fokuseres på bæredygtigt fiskeri.

1572

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

Nikolaj Villumsen

gentog sit spørgsmål om en bæredygtig forarbejdningsindustri

i Kiribati.

Han forstod, at hvis man antager, at der kan forekomme delpopulationer, er situa-

tionen problematisk. Det gælder især, hvis det er omkring Mauritius, delbestan-

dene er overfiskede.

Europaministeren

nævnte, at i henhold til fiskeriprotokollen fordeles de arbejds-

pladser, der er, ligeligt mellem EU og Kiribati.

NOT

Med hensyn til forarbejdningsindustrien ville Fødevareministeriet fremsende et

notat.

Man ville også i et notat kunne belyse, hvordan fiskene svømmer rundt i de

forskellige have.

1573

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne

gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine

organismer og en ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1288/2009

– Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0298

Rådsmøde 3186 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Europaministeren:

Kommissionen har fremlagt forslag om at videreføre tekniske

bestemmelser for Nordsøen mv., indtil en mere grundlæggende ændring af de

tekniske regler kan finde sted efter reformen. De tekniske regler fastlægger be-

stemmelser om blandt andet redskaber, maskestørrelser og lukkede områder.

Kort sagt er forslaget en videreførelse af eksisterende regler med mindre tilpas-

ninger. Generelt tror vi også, at det er klogest at vente med væsentlige ændringer

til den egentlige revision af forordningen, når fiskerireformen er på plads.

Der er dog et ønske fra hollandsk side om at gøre forsøgsordningen med

bomtrawl med elektrisk strøm generel. Redskabet er mere skånsomt for havbun-

den og miljøet end traditionelt bomtrawl, da fiskene skræmmes op fra havbunden

med svag elektrisk strøm.

Fra dansk side er vi åbne over for at udvide forsøget, men vi mener også, at man

er nødt til at foretage yderligere videnskabelige undersøgelser, inden man gene-

relt tillader bomtrawl med elektrisk strøm, og det er vigtigt, at vi sikrer, at de rette

kontrolforanstaltninger er på plads. Generelt er der et forbud mod elektrisk fiskeri,

og derfor er det nødvendigt, at vi har det videnskabelige grundlag i orden.

1574

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

9. Eventuelt – fiskeriaftale med Mauretanien

Lisbeth Bech Poulsen

var blevet opmærksom på, at Spanien ønskede fiskeriaf-

talen med Mauretanien taget op igen. Da det var en aftale, SF syntes var meget

fin og afbalanceret, spurgte hun, hvad regeringens stilling er til en genoptagelse.

Europaministeren

oplyste, at den hidtidige fiskeriprotokol udløb den 31/7, og

efter meget vanskelige forhandlinger nåede man til enighed om en ny fiskeripro-

tokol. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at dette er det bedst mu-

lige forhandlingsresultat efter de vanskelige forhandlinger. Den nye aftale inde-

holder en række forbedringer i forhold til den hidtidige aftale set i relation til bære-

dygtighedshensyn. Men flere af de medlemslande, som er omfattet af aftalen, er

ikke tilfredse, idet de mener, at EU kommer til at betale for fisk, som de ikke fan-

ger. Spanien har derfor bedt om at få sagen på dagsordenen under "Eventuelt".

Den danske holdning er, at vi efter vanskelige forhandlinger har lavet en aftale

med Mauretanien, og der lægges fra dansk side ikke op til, at der skal ændres i

aftalen.

1575

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3187 (almindelige anliggender) den 24.

september 2012

Dagsordenspunkt 1 hører under Finansministeriets ressort.

De øvrige punkter hører under Udenrigsministeriets ressort.

Europaministeren forelagde dagsordenspunkterne 1-4.

Udviklingsministeren forelagde dagsordenens punkt 5.

Europaministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende

almindelige anliggender, som finder sted på mandag. Alle punkterne er denne

gang til orientering.

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

– Politisk drøftelse

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011)

0510, KOM (2011) 0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM

(2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM (2011) 0740, KOM (2011) 0742,

KOM (2012) 0388

Rådsmøde 3187 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0500 - bilag 1 (den franske regerings erklæring)

KOM (2011) 0500 - bilag 2 (henvendelse fra Europa-

Kommissionens repr. i Kbh.)

KOM (2011) 0500 - bilag 4 (henvendelse fra Concord Danmark

af 9/11-11)

EU-note (10) - E 53 (note af 10/8-11 om EU's flerårige finansielle

ramme)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 3184 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 18/7-12)

EUU alm. del (11) – bilag 569 (side 1472, behandlet i EUU 22/6-

12)

Europaministeren:

Formandskabet lægger op til, at medlemslandene på det

kommende rådsmøde drøfter en videreudviklet version af den forhandlingsboks,

som det danske formandskab fremlagde i juni måned.

Forhandlingerne begynder nu at nærme sig den afgørende fase. Den faste for-

mand for Det Europæiske Råd har således indkaldt til et ekstraordinært møde i

Det Europæiske Råd den 22.-23. november, hvor man vil gøre et forsøg på at

afslutte forhandlingerne i Rådet.

De afgørende spørgsmål, som vil skal drøfte i efteråret, vedrører det overordnede

udgiftsniveau, fordelingen af midlerne i EU’s budget på de forskellige politikområ-

der og så naturligvis finansieringen af budgettet.

1576

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

Som bekendt kræver Danmark en korrektion af det uforholdsmæssigt store dan-

ske EU-bidrag med 1 mia. kr. årligt fra 2014, hvor det nye flerårsbudget træder i

kraft.

Hertil kommer, at regeringen arbejder benhårdt sammen med en gruppe af lige-

sindede lande for at sikre et budget, der bedre afspejler de økonomiske realiteter

og de udfordringer, Europa står over for. Denne tilgang omfatter for det første, at

vi lægger vægt på, at udgifterne ikke må stige så meget, som Kommissionen fo-

reslår. For det andet mener regeringen, at vi inden for en samlet set stram ramme

skal prioritere de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker, herunder

ikke mindst forskning.

Henrik Høegh

spurgte, om regeringen kan acceptere, at man skærer i udgifterne

under kategori 1a, der handler om vækst og beskæftigelse og forskningspro-

grammer. Han ville gerne høre om regeringens øvrige prioritering – udover den

ene milliard kroner.

Nikolaj Villumsen

betegnede det som interessant, at selv om vi får en rabat på 1

mia. kr., står det danske bidrag til EU til næste år til at stige fra 19,6 mia. kr. til

20,3 mia. kr. Han spurgte, om regeringen ville gå med hertil i en tid, hvor de en-

kelte lande skal skære ned.

Pia Adelsteen

spurgte, hvor langt regeringen er villig til at gå for at få rabatten på

den ene milliard kroner, altså om vi ville nedlægge veto, idet hun gjorde opmærk-

som på, at Kommissionen i et svar til Morten Messerschmidt ikke mente, vi skulle

have denne rabat.

Europaministeren

svarede Henrik Høegh, at vi ønsker et budget, der bruger

mest muligt til at skabe vækst og jobs i Europa. På et tidspunkt, hvor der er en lav

vækst, er det meget fornuftigt. Ansvaret ligger i de enkelte lande, men der er også

en mulighed for, at man på budgettet på ca. 7.500 mia. kr. fra 2014 til 2020 kan

bruge pengene på en mere fornuftig måde. Sagt forenklet ønsker vi, at der bliver

brugt færre penge på landbrugspolitik, strukturfonde og administration i Bruxelles,

men til gengæld vil vi gerne bruge flere penge på forskning, uddannelse og grøn

teknologi og også på infrastrukturprogrammer, der kan gavne EU, fordi det samlet

set vil være med til at skabe fremtidens jobs. Det har vi brug for i en hård konkur-

rencesituation med Kina, USA og andre lande i verden. Europaministeren tilføje-

de, at han oplevede, at der var meget bred opbakning til denne holdning i Folke-

tinget. Danmark er interesseret i, at EU's budget bliver bragt ned i forhold til det,

Kommissionen foreslår. Derfor har vi i lighed med en række andre lande, bl.a.

Tyskland, arbejdet målrettet for, at budgettet bliver lavere. Den gode nyhed er, at i

det seneste udkast, der er kommet fra det cypriotiske formandskab, gør man det

klart, at man forventer, at den ramme, der skal findes for det fremtidige budget,

bliver mindre end den, Kommissionen har tilkendegivet. Der er ikke sat tal på

endnu, men der er sendt et klart signal.

Europaministeren svarede Pia Adelsteen, at regeringens holdning til rabatten til

Danmark på 1 mia. kr. årligt fra 2014 og frem er meget klar. Vi finder det helt uri-

meligt, at vi skal betale 4 kroner, hver gang lande, der minder om Danmark, kun

1577

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

betaler 3 kroner. Det er blevet sagt klart og tydeligt, at det er et krav fra Danmark,

som vi forventer bliver imødekommet.

Henrik Høegh

var ikke uenig i europaministerens prioriteringer inden for budget-

tet, hvor han bl.a. prioriterer forskning højt. Han hørte ikke europaministeren sige

noget om TEN-T-programmet, men det var vel en forglemmelse. Henrik Høegh

sagde, at når han nævnte infrastrukturen, tænkte han ikke kun på Fehmernfor-

bindelsen, men også på sådan noget som elnettet.

Pia Adelsteen

gentog sit spørgsmål om, hvor langt regeringen vil gå for at få ra-

batten, og ville gerne vide, hvilke argumenter vi fremførte. Den tidligere finansmi-

nister, Claus Hjort Frederiksen, havde jo peget på, at budgettet kræver enstem-

mighed. Derfor spurgte hun, om regeringen vil bruge vetoretten.

Europaministeren

bekræftede over for Henrik Høegh, at infrastrukturen er en

meget væsentlig del, når det drejer sig om at fremme vækst og jobs i Europa.

Han svarede Pia Adelsteen, at det gode argument for en rabat er, at vi sammen-

lignet med andre lande betaler for meget. Det har topprioritet for Danmark at få en

rabat, og europaministeren havde en klar forventning om, at det ville blive imøde-

kommet, når vi skal lave den endelige aftale.

1578

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3187 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Europaministeren:

På rådsmødet mandag vil der være en kort indledende drøf-

telse af mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober. Jeg forventer, at top-

mødet vil blive domineret af økonomiske temaer.

Van Rompuy vil først og fremmest i opfølgning af Det Europæiske Råd den 28.-

29. juni fremlægge en rapport om sit arbejde vedrørende styrkelse af Den Øko-

nomiske og Monetære Union.

Arbejdet har fire hovedspor: En integreret finansiel ramme (”bankunion”), integre-

ret finanspolitisk ramme (”finanspolitisk union”), integreret ramme for økonomisk

politik samt styrket demokratisk legitimitet. Drøftelsen på Det Europæiske Råd vil

give input til det videre arbejde frem mod Det Europæiske Råd den 13.-14. de-

cember, hvor van Rompuy skal fremlægge en endelig rapport med mere detaljere

forslag til vejen frem.

I forbindelse med van Rompuys rapport vil Det Europæiske Råd evaluere frem-

skridtene for så vidt angår forslaget om en fælles europæisk banktilsynsmeka-

nisme og – om nødvendigt – udstikke yderligere retningslinjer. Rådet vil også se

på det bredere spørgsmål om bankunion.

Det Europæiske Råd vil ydereligere gøre status over fremskridtene i forhold til

gennemførslen af vækstpagten.

Derudover forventes forholdet til strategiske partnere at blive genstand for en

åben udveksling af synspunkter.

Endelig kan det ikke udelukkes, at der kommer en drøftelse af aktuelle udenrigs-

politiske emner.

De flerårige finansielle rammer forventes ikke behandlet på dette møde i Det Eu-

ropæiske Råd, da van Rompuy som nævnt har indkaldt til et ekstraordinært møde

i Det Europæiske Råd den 22.-23. november alene med henblik på drøftelse af

dette emne.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at vi under frokosten på mandag ventes at drøfte

Rådets rolle i forberedelsen af møderne i Det Europæiske Råd.

Hertil kan jeg sige, at det selvsagt er regeringens holdning, at det generelle råd til

fulde skal spille sin rolle som forberedende organ i forhold til møderne i Det Euro-

pæiske Råd og som horisontal koordinator i forhold til de øvrige rådsformationer.

Det er derfor nyttigt med en drøftelse af GAC’s rolle og arbejdsmetoder med hen-

blik på sikre den bedst mulige forberedelse af bl.a. arbejdet blandt stats- og rege-

ringscheferne i Det Europæiske Råd.

Henrik Høegh

spurgte, hvor meget i den rapport fra Westerwellegruppen, som

van Rompuy havde forelagt, regeringen var enig i, og hvilke dele af den, regerin-

gen umiddelbart kunne støtte.

1579

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

Merete Riisager

havde svært ved at finde ud af, hvad en bankunion ville inde-

holde, og bad europaministeren sige et par ord om den, herunder om den ville

komme til at indeholde en form for udligningsmekanisme, således at bankerne på

tværs af landegrænserne kommer til at hæfte for hinanden.

Hun spurgte, om regeringen har ændret sin holdning til en skat på finansielle

transaktioner på EU-niveau – set i lyset af de seneste udtalelser fra regerings-

medlemmer.

Med hensyn til nye mulige indtægtskilder ville hun gerne vide, hvad regeringens

holdning var til en harmonisering af momssystemet i EU.

Nikolaj Villumsen

forstod, at Socialdemokraterne i weekenden skulle diskutere

skat på finansielle transaktioner, og nævnte, at det nye forslag, der ligger fra

Kommissionen, undgår tab af arbejdspladser, men til gengæld indbringer en

masse penge. En række lande i EU vil gå i gang med at lave denne skat meget

hurtigt. Han syntes, det var en god idé, og spurgte, om regeringen ville gå med i

det forstærkede samarbejde om en EU-skat på finansielle transaktioner.

I relation til momsen spurgte han, om resultatet vil blive, at når vi køber et æble,

er der flere af pengene, som går i EU's kasse.

I diskussionen om Europas fremtid har vores præsident, van Rompuy, spurgt re-

geringerne, om de kan lide det udkast, han er kommet med. Heri står bl.a., at EU

skal til at blande sig i skattepolitikken og i lønniveauet, idet der helt specifikt står,

at man skal facilitere løn- og prisjusteringer. Han var glad for, at Folketinget havde

afvist indgrebet i konfliktretten, men hvis EU skal til at have en fælles lønpolitik og

en fælles skattepolitik, så er der tale om et langt mere voldsomt indgreb. Derfor

spurgte han, hvad vi vil svare på præsidentens spørgsmål. Udenrigsminister

Søvndal har skrevet under på rapporten – måske med nogle modifikationer, som

vi ikke rigtigt kender indholdet af.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

gjorde opmærksom på, at der er to

rapporter, dels rapporten var Westerwellegruppen og dels rapporten fra van

Rompuy, og at udenrigsminister Søvndal ikke havde skrevet under på den sidst-

nævnte.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad regeringens holdning er til banktilsynsmekanismen.

Vil den betyde, at man eventuelt vil mindske kontrollen i Danmark?

Europaministeren

gjorde opmærksom på, at Barrosos "state of the union" tale

ikke skal diskuteres på det kommende møde. Som europaministeren havde for-

stået det, havde Barroso tænkt sig inden valget til Europa-Parlamentet i 2014 at

fremlægge nogle konkrete forslag. Når de foreligger, må vi tage en diskussion af

dem.

Det er rigtigt, at den danske udenrigsminister har deltaget i en del af de møder,

der har fundet sted i Westerwellegruppen. Der er mange forskellige tanker i den

rapport, som reflekterer, at deltagerne langt fra er enige. Formålet har været at

udveksle synspunkter til gensidig inspiration. Der er et klart behov for refleksion

om Europas fremtid, da EU står i den værste krise i fællesskabets historie. Blandt

de udenrigsministre, der har mødtes, har hovedfokus været på løsning af den

1580

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

aktuelle krise, men der er også fremkommet vidtgående ideer vedrørende ØMU-

samarbejdet og den fælles forsvarspolitik. Udenrigsministeren har langtfra været

enig i alle de tanker, og Danmark har jo sine forbehold, men samtidig har vi for-

pligtet os til ikke at hindre et tættere samarbejde mellem andre medlemsstater.

Der har været fokus på EU's rolle som global spiller. Her indeholder rapporten

mange gode ideer. Bl.a. styrkelse af den fælles udenrigspolitik, sikring af sam-

menhæng i EU's eksterne politikker både i politikformulering og i den praktiske

gennemførelse, fælles optræden i internationale organisationer og at vi bliver

bedre til at anvende den fælles udenrigstjeneste. Det betyder bl.a., at man vil give

Ashton mulighed for at udnytter sin koordinatorrolle i Kommissionen fuldt ud.

På det institutionelle område har udenrigsministeren gjort det klart, at han er

uenig i en række af ideerne, f.eks. at DER's formand også bør være formand for

Kommissionen. Det har været udenrigsministerens bidrag, at Europas borgere

ikke efterspørger nye traktater, men i højere grad ønsker konkrete resultater ved-

rørende vækst, beskæftigelse og klima. Samtidig ønsker vi et EU, der fungerer

mere demokratisk og åbent. EU-debatten skal styrkes i de enkelte medlemssta-

ter. Der har været et ønske om at udbygge forbindelsen mellem Europa-

Parlamentet og de nationale parlamenter. Den danske udenrigsminister har selv-

følgelig lyttet til de forslag, der er kommet. Nogle af dem er han enig i. Andre er

han uenig i.

Med hensyn til en skat på finansielle transaktioner er det korrekt, at der er en dis-

kussion i de forskellige partier, men udgangspunktet for regeringen er, at den øn-

sker en finansiel transaktionsskat på globalt plan. Vi ser dermed også gerne en

sådan skat på europæisk plan. Men det konkrete forslag, der er kommet fra

Kommissionen, mener vi ikke er en god løsning, fordi det vil kunne medføre tab af

vækst og arbejdspladser. Derfor har vi ikke kunne tilslutte os det. Europaministe-

ren tilføjede, at regeringen ikke har nogen ideologiske problemer med, at man på

europæisk plan indfører en skat på finansielle transaktioner. Vi har bare ikke set

et konkret forslag endnu, som har kunnet finde tilslutning hos regeringen.

Fra dansk side er vi skeptiske over for indførelse af en ny momsindtægt og me-

ner, det er utilfredsstillende, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt oplysnin-

ger om de fordelingsmæssige aspekter. Fra dansk side vil man ikke kunne accep-

tere at træffe beslutning om en sådan momsindtægt, hvis de fordelingsmæssige

konsekvenser ikke kan bestemmes med meget stor nøjagtighed. Vi kan ikke ac-

ceptere, at den nuværende momsindtægt afskaffes, uden at de fordelingsmæssi-

ge konsekvenser heraf håndteres.

Merete Riisager

forstod, at europaministeren mente, Westerwellerapporten in-

deholdt en række vidtløftige ideer, og Barroso har talt om, at EU skal være en

føderation. Hun betegnede det som et demokratisk svigt, når regeringen ikke vil

deltage i debatten om, hvor EU skal bevæge sig hen, og ikke vil tage stilling til de

ideer, der er kommet frem fra de andre udenrigsministre. Hun mente ikke, man

mere kunne anvende den fortærskede floskel, at det gælder om at sidde med ved

bordet, når regeringen ikke prioriterer at sidde med i en visionsgruppe, idet den

1581

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

ikke havde deltaget i hverken det første eller det sidste møde. Hun spurgte, hvor-

for europaministeren ikke deltog, når udenrigsministeren ikke kunne deltage.

Med hensyn til en bankunion gav europaministeren ikke mange informationer.

Merete Riisager frygtede, at der ville ske det samme som med den finanspolitiske

union. Man havde fået meget få informationer, og lige pludselig skriver vi under.

Hun regnede med, at når man drøftede en bankunion, var det fordi man vidste

noget om, hvad den skal indeholde.

Europaministeren nævnte i forhold til momssystemet, at vi skulle kende konse-

kvenserne. På den baggrund spurgte hun, om regeringen ville sørge for at få be-

lyst konsekvenserne af en finansiel transaktionsskat for det tilfælde, at regeringen

lige pludselig skulle skifte standpunkt til den.

Nikolaj Villumsen

undrede sig lidt over europaministerens svar om transaktions-

skatten, idet Kommissionen siger, at det nye forslag, der ligger, ikke kommer til at

betyde tab af arbejdspladser. Hvis Kommissionen har regnet forkert, er det vigtigt,

at vi kaster os ind i debatten. Efter det forslag, der ligger på bordet nu, risikerer vi,

at det rammer danske virksomheder, uden at vi kan få del i pengene. Enhedsli-

sten ønsker en global finansskat og en europæisk finansskat, selv om London

ikke vil være med.

Nikolaj Villumsen mente, det var vigtigt at forholde sig til Westerwelles forslag og

også til dele af Barrosos forslag, idet han ikke mente, det var for sjov, at EU's

præsident foreslår, at der skal være fælles skattepolitik og fælles lønpolitik, og når

den tyske udenrigsminister mener det samme.

Nikolaj Villumsen betegnede det som positivt, at der i europaministerens svar lå

noget, som kunne tyde på, at Danmark ville sige nej til traktatændringer. Derfor

bad han europaministeren bekræfte dette.

Pia Adelsteen

delte Merete Riisagers bekymring med hensyn til en bankunion,

nemlig at der lige pludselig var lavet en aftale. Hun spurgte, hvad vi talte om, og

ville gerne kende regeringens holdning.

Hun undrede sig over, at europaministeren ikke havde nogen holdning til Bar-

rosos tale, hvor Barroso går ind for en føderation af nationalstater, og spurgte,

hvad vi så har en europaminister for.

Europaministeren

gjorde i svaret til Merete Riisager opmærksom på, at han ikke

havde kaldt forslagene i Westerwellerapporten for vidtløftige, men sagt, at der var

tale om vidtgående ideer. Vi går ind i den debat. Regeringen som helhed er inte-

resseret i at diskutere Europas fremtid. Den danske udenrigsminister har været

inviteret, og han har deltaget i de møder, han havde mulighed for at deltage i. Fra

tysk side har man sagt, at det var en personlig invitation til udenrigsministeren, og

når udenrigsministeren ikke har kunnet deltage, har der deltaget en embedsmand

fra Udenrigsministeriet, så der har været dansk repræsentation ved alle møderne.

Med hensyn til en bankunion vil vi fra dansk side lægge vægt på at bevare en lige

konkurrence inden for det indre marked, uanset om man er med i en bankunion

eller ej. Rettigheder og pligter må følges ad, og derfor må man se på, hvilke mu-

ligheder der er for, at de ikke-eurolande, som går med, kan få indflydelse på be-

1582

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

slutningerne. Det er ikke hensigten, at vi skal svække det samlede banktilsyn. Der

er behov for et velfungerende tilsyn. Det er klart, at de lande, som i dag ikke er

med, skal have mulighed for at få indflydelse. Om de får det, vil have betydning

for den endelige danske stillingtagen. Europaministeren tilføjede, at det ikke kun

er Danmark, der har det synspunkt. Der er ingen, der har et ønske om, at en

bankunion skal komme som en tyv om natten. Når der ligger et resultat, vil der

være lejlighed til, at Folketinget forholder sig til det og tager stilling til, om det vil

være til gavn for Danmark at deltage. Vi går fra dansk side ind i sagen på en kon-

struktiv måde.

Europaministeren svarede Pia Adelsteen, at det ikke er regeringens holdning, at

vi skal have en føderation. Det mente han heller ikke, der var et flertal for i det

danske Folketing, men måske gik Dansk Folkeparti ind for det.

Merete Riisager

syntes, det var dejligt, at regeringen gerne vil diskutere Europas

fremtid i lukkede møder, og så frem til, at den også ville gøre det i offentligheden.

Hun spurgte, om hun skulle forstå europaministerens svar vedrørende bankunio-

nen sådan, at hverken europaministeren eller økonomiministeren havde deltaget i

møder om bankunionen, idet hun gik ud fra, at hvis man deltager i møder, drøfter

man noget konkret.

Nikolaj Villumsen

henviste til, at statsministeren havde sagt, at danske skatte-

ydere ikke skal hæfte for andre landes banker, og spurgte, om det stadig er gæl-

dende.

Han ville på det kraftigste opfordre regeringen til at gå med til en europæisk

transaktionsskat, idet han ikke mente, der var fremkommet nye tal, efter at Kom-

missionen havde sagt, at det nu foreliggende forslag ikke ville medføre tab af ar-

bejdspladser.

Pia Adelsteen

beroligede europaministeren med, at Dansk Folkeparti fortsat vil

bekæmpe en føderation. Hun forstod, at regeringen ikke går ind for en føderation,

men modarbejder regeringen en føderation?

Europaministeren

sagde til Merete Riisager, at forhandlingerne vedrørende

ØMU-en primært foregår i Økofinregi. Der har blandt andet været et uformelt mø-

de for nylig, hvor økonomi- og indenrigsministeren deltog, og Folketinget har fået

et referat. Der vil også komme formelle møder i Økofinregi, og sagen vil ligeledes

blive diskuteret af stats- og regeringscheferne. Til den tid vil der blive lejlighed til

at drøfte, hvilken position regeringen vil foreslå at Danmark indtager. Det, vi bru-

ger de fleste kræfter på lige nu, er at drøfte banktilsynet. Regeringens holdning er

uforandret, og europaministeren havde ikke noget at føje til statsministerens be-

tragtninger om bankunionen.

Europaministeren glædede sig over, at Dansk Folkeparti bakkede op om den del

af regeringens Europapolitik, som går ud på, at vi ikke går ind for en føderation.

Men vi prøver ikke at forhindre andre lande i at gå videre i samarbejdet. Det er en

del af den aftale, vi lavede med EU, da vi fik vore forbehold. Når vi ved mere kon-

kret, hvilke ønsker der måtte være, må vi fra dansk side vurdere, om der er ele-

menter i en bankunion, som vi kan have en interesse i at deltage i.

1583

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

3. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og

Rumænien (CVM)

– Rådskonklusioner

KOM (2012) 0411, KOM (2012) 0410

Rådsmøde 3187 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 438 (side 802, senest behandlet i EUU

24/2-12)

Europaministeren:

Her har Kommissionen fremlagt rapporter, der skuer tilbage

på de 5 år, der er gået siden mekanismens etablering. De to rapporter peger på

fremskridt, men også en række udeståender, hvilket betyder, at CVM-mekanis-

men endnu ikke kan afsluttes. I lyset af begivenhederne i Rumænien hen over

sommeren – forløbet op til og efter forsøget på at afsætte præsidenten – vil der

komme endnu en CVM-rapport om Rumænien inden udgangen af 2012 med fo-

kus på retsstatsprincipper, retsvæsenets uafhængighed og respekt for forfat-

ningsdomstolen. Den næste CVM-rapport for Bulgarien kommer først ved udgan-

gen af 2013 for at give landet arbejdsro.

Fra dansk side lægger vi vægt på at støtte fuldt op om Kommissionens rapporter

og evalueringsarbejde. Når vi stiller hårde krav til nuværende og potentielle kan-

didatlande på det retlige område, er det klart, at Bulgarien og Rumænien også må

fortsætte arbejdet med at leve op til benchmarks inden for mekanismen.

Jeg forventer, at vi på rådsmødet vil vedtage konklusioner, der opfordrer Bulgari-

en og Rumænien til at fortsætte indsatsen og sender klare signaler til de to lande

om, hvor der skal sættes ind.

Henrik Høegh

havde hørt, at Holland var meget imod, at Bulgarien og Rumæni-

en blev fulde medlemmer af Schengen, og spurgte, hvordan stemningen var

blandt de øvrige medlemslande.

Pia Adelsteen

havde også hørt, at Holland var imod, at Bulgarien og Rumænien

blev fulde medlemmer af Schengen, hvilket hun udtrykte sin glæde over, idet hun

samme dag havde set, at man som borger i Moldova i Rumænien kunne købe

EU-adgang for 10.000 kr. Hun spurgte, om en sådan korruption ikke gav euro-

paministeren anledning til at ændre sin holdning. Eller til at indføre flere kontrol-

poster ved den danske grænse, så vi ikke får uægte EU-borgere ind.

Europaministeren

svarede Henrik Høegh, at de fleste lande i EU havde tilken-

degivet, at de mente, Rumænien og Bulgarien er klar til at indgå i Schengensam-

arbejdet, men landene skal tage det meget alvorligt med de opgaver, de har fået

både i forhold til ulovlig indvandring og i forhold til kriminalitet og alt det, som er

fundamentet, når vi skal sikre de ydre grænser i Europa.

Han var ikke bekendt med det, som Pia Adelsteen netop havde fået ind på sin

mobil til morgen, men alle lande skal leve op til de forpligtelser, de har.

1584

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

Pia Adelsteen

bebudede, at hun ville stille et skriftligt spørgsmål vedrørende

Bulgarien og Rumænien i lyset af den artikel hun havde læst.

1585

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

4. Evaluering af det europæiske semester

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3187 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Det Europæiske Råd 28-29/6-12 – bilag 9 (konklusioner fra Det

Europæiske Råd 29/6-12)

EUU alm. del (11) – bilag 520 (erklæring fra

euroområdetopmødet)

EU-note (11) – E 38 (note vedr. Det Europæiske Råd 28-29/6-

12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 599 (side 1542, senest behandlet i

EUU 6/7-12)

Europaministeren:

Formandskabet lægger endvidere op til en evaluering af det

første fulde europæiske semester, som blev gennemført med succes under

dansk formandskab. Evalueringen vil også blive gennemført i Økofinregi i løbet af

efteråret forud for næste europæiske semester, som ventes igangsat med Kom-

missionens vækstundersøgelse, der fremlægges umiddelbart inden semestret

påbegyndes. Danmark er – ligesom de øvrige lande – naturligvis åben over for en

drøftelse af eventuelle forbedringer.

Henrik Høegh

ville gerne vide, hvordan regeringen arbejdede med at efterleve

de landespecifikke anbefalinger, som blev vedtaget under dansk formandskab.

Nikolaj Villumsen

erkendte, at vi har sagt ja til en samhørighedspolitik, som bl.a.

indebærer konditionalitet, og at nogle lande kan få tilbageholdt midler fra EU. Hvis

Danmark nu ikke gennemfører den fleks- og førtidsreform, som vi har besluttet, vil

vi så kunne risikere at miste midler?

Europaministeren

sagde, at Danmark havde været enig i de landespecifikke

anbefalinger, herunder også anbefalingerne til Danmark. Det fremgår også af

regeringens økonomiske politik. Vi efterlever naturligvis de spilleregler, der er,

fordi det er god, sund fornuft i Danmark. Og vi fører en økonomisk politik, som der

står respekt om.

Nikolaj Villumsen

gentog sit spørgsmål, om Danmark kunne risikere at blive

straffet, hvis vi ikke efterlever henstillingerne fra EU om at gennemføre en førtids-

og fleksreform. Han var klar over, at regeringen har tilkendegivet, at den vil følge

henstillingerne far EU, men hans spørgsmål drejede sig om den situation, hvor vi

ikke vil følge henstillingerne.

1586

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

5. Rådets og Danmarks tiltrædelse til den nye

Fødevareassistancekonvention (Food Assistance Convention)

– Orientering

KOM (2012) 0378, KOM (2012) 0379

Rådsmøde 3187 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Udviklingsministeren:

Jeg vil i dag forelægge dagsordenspunkt 5, som er en

tidlig orientering vedrørende Rådets og Danmarks tiltrædelse til den nye fødeva-

reassistancekonvention – Food Assistance Convention – der forventes vedtaget

endeligt i Rådet i slutningen af året, når Europa-Parlamentet har givet sit tilsagn.

Fødevareassistancekonventionen har sine rødder i fødevarebistandskonventio-

nen fra 1967. Den blev indgået med det formål at styrke mulighederne for koordi-

nation af den internationale fødevarebistand.

Fødevarebistandskonventionen blev genforhandlet i 2009. Formålet var at lave

en ny konvention, der kunne give en ny ramme for kampen mod sult i det 21. år-

hundrede. Resultatet af forhandlingerne er den foreliggende fødevareassistance-

konvention, hvis overordnede formål er at bidrage til øget fødevaresikkerhed og

opfyldelsen af fødevare- og ernæringsbehov blandt de mest sårbare grupper i

udviklingslandene.

Det skal vi forsøge at gøre gennem en effektiv og koordineret international føde-

vareassistance, som, hvor det er muligt – det er det nye – kan ske i form af f.eks.

kontanter, fødevarekuponer og simple landbrugsredskaber frem for traditionel

fødevarebistand i form af naturalier. Den traditionelle fødevarebistand har potenti-

elt en række negative følgevirkninger i form af afhængighed og skævvridning af

lokale markeder med videre. Med den nye tilgang sikres, at man kan få styrket

udviklingsperspektivet, man kan udbygge modstandskraften, samtidig med at

man klarer det kontante fødevarebehov.

Konventionen foreskriver, at den givne fødevareassistance blandt andet skal gi-

ves på en måde, der beskytter sårbare gruppers levegrundlag og som ikke påvir-

ker den lokale produktion, markeder, priser og samhandel på en negativ måde.

Konventionens parter indrapporterer årligt deres bidrag. Danmarks bidrag til fø-

devarerelateret bistand går primært gennem Verdensfødevareprogrammet – ca.

185 mio. kr. årligt – samt nationale og internationale organisationer.

Konventionen indebærer ikke nogen ændring af hverken dansk lovgivning eller

praksis. Derfor skal den ikke i Folketinget, er det vurderet.

Konventionen ventes at træde i kraft 1. januar 2013, hvis 5 parter har undertegnet

og ratificeret konventionen inden den 30. november 2012. Det tyder alt på vil lyk-

kes, så konventionen kan træde i kraft.

Pia Adelsteen

mente, konventionerne var ved at brede sig, og at der var nogle af

dem, der gav problemer. Derfor spurgte hun, om den foreliggende konvention vil

få nogen betydning i Danmark.

1587

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-12

43. Europaudvalgsmøde 21/9-12

Udviklingsminister

svarede, at vi overholder de grundlæggende retningslinjer i

konventionen, og vor fødevarebistand er afkoblet fra konkrete fødevareleverancer

og er allerede i dag åben for den fleksibilitet, der skal være, sådan at vi i stedet for

at levere konkrete fødevarer kan levere fødevarekuponer, så fattige mennesker,

der har behov for mad, kan købe den lokalt. De kan også købe landbrugsredska-

ber, så vi, samtidig med at vi afhjælper det umiddelbare behov for mad, fremmer

deres muligheder for at få en fødevareproduktion selv. Derfor vil konventionen

ikke få nogen praktisk betydning i Danmark. Men den vil lægge et pres på andre

lande, som ikke i tilsvarende grad har afbundet deres hjælp eller løsnet kravet

om, at man anvender deres egne fødevarer.

Mødet slut kl. 12.25.

Ref.: BE/sra

1588