Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 19
Offentligt
Europaudvalget
REFERAT
AF 44. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 28. september 2012
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Pia Adelsteen (DF) fungerende formand, Jacob
Bjerregaard (S), Lone Loklindt (RV), Lisbeth Bech
Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Lykke Friis (V),
Jakob Ellemann-Jensen (V), Merete Riisager (LA), Lene
Espersen (KF)
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og social- og
integrationsminister Karen Hækkerup
Desuden deltog:
Pia Adelsteen ledede mødet.
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3188 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse) den 4. oktober 2012
Punkt 1, 4 og 6 hører under Beskæftigelsesministeriets ressort og blev
forelagt af beskæftigelsesministeren.
Punkt 2 og 5 hører under Social- og Integrationsministeriets ressort og blev
forelagt af social- og integrationsministeren.
Punkt 3 er delt ressort mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og
Integrationsministeriet og blev forelagt af begge ministre.
Beskæftigelsesministeren:
Jeg vil gerne give en orientering om de beskæftigel-
sespolitiske punkter på EPSCO-rådsmødet, som holdes den 4. oktober. Social-
og integrationsministeren følger efter mig med de resterende punkter.
Alle mine punkter forelægges til orientering.
Socialministeren:
Jeg skal til Luxembourg i næste uge, og jeg skal forelægge
min del af dagsordenen til mødet den 4. oktober. Jeg er ansvarlig for punkt 2 og
5, mens punkt 3 er delt mellem mig og beskæftigelsesministeren.
Jeg skal i forbindelse med Punkt 2 om associationsaftalerne for så vidt angår af-
talen med Tyrkiet anmode om forhandlingsmandat. De øvrige punkter er til orien-
tering.
1593
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-12
44. Europaudvalgsmøde 28/9-12
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser
(elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk.
1, i direktiv 89/391/EØF) (”EMF-direktivet”) (første læsning)
(Evt.) Generel indstilling/Information fra formandskabet
KOM (2011) 0348
Rådsmøde 3188 – bilag 1 (samlenotat side 3)
KOM (2011) 0348 – bilag 2 (henvendelse af 25/1-12 fra
Radiograf Rådet om MR-scanning)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 608 (side 1553 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 14/9-12)
EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1429, senest behandlet i
EUU 14/6-12)
EUU alm. del (11) – bilag 315 (side 271, behandlet i EUU 25/11-
11)
Beskæftigelsesministeren:
Punkt 1 på dagsordenen vedrører det såkaldte
EMF-direktiv. Jeg var her jo for kort tid siden for at tage mandat på denne sag
vedrørende de elektromagnetiske felter. Den sag har vi afsluttet i fællesskab, så
den vil jeg ikke dvæle meget ved. Jeg kan sagtens gøre det, og vi havde en ud-
mærket diskussion af den forleden. Men eftersom mandatet er givet og forhand-
lingerne er afsluttet på ambassadørniveau, betragter jeg egentlig sagen afgjort,
men vi kan sagtens tage en vending om den igen.
Det gik som forventet. Sagen er håndteret på ambassadørniveau. Det betyder, at
ministrene på rådsmødet den 4. oktober kan foretage den endelige vedtagelse.
Så kommer den øvrige behandling derefter.
Tak for forhandlingsoplægget.
1594
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-12
44. Europaudvalgsmøde 28/9-12
FO
2. Associationsaftaler med
a) Albanien
b) Montenegro
c) San Marino
FO
d) Tyrkiet
(Evt.) Politisk enighed
KOM (2012) 0152, KOM (2012) 0156, KOM (2012) 0157,
KOM (2012) 0158
Rådsmøde 3188 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Socialministeren:
Mit første punkt er dagsordenens punkt 2, som vedrører gen-
nemførelsen af 4 associeringsaftaler, som EU har indgået med tredjelande. Afta-
lerne omhandler mange ressortområder, men EPSCO-rådet beskæftiger sig selv-
følgelig alene med de sociale bestemmelser.
Formandskabet har valgt at behandle de 4 forslag associeringsaftaler som ét
punkt på rådsmødet den 4. oktober 2012.
De tre forslag, som vedrører San Marino, Albanien og Montenegro, forelægger
jeg til orientering.
Der er den holdning i Rådet, at man lægger op til, at der skal være politisk enig-
hed i Associeringsrådet for så vidt angår de sociale bestemmelser i aftalerne.
Danmark deltager som bekendt ikke i vedtagelsen, fordi vi har et forbehold, men
vi har en positiv holdning til, at de øvrige medlemslande vedtager disse aftaler.
Det fjerde forslag, som vedrører aftalen med Tyrkiet, forelægger jeg med henblik
på forhandlingsoplæg.
Jeg kan indledningsvist sige, at vi i forvejen har en bilateral socialsikringsaftale
med Tyrkiet. Denne aftale omhandler også eksport af social pension. Forskellen
mellem forslaget til gennemførelse af associeringsaftalen og socialsikringsaftalen
er, at forslaget til gennemførelse af associeringsaftalen giver mulighed for eksport
af pensionstillægget.
Det foreliggende forslag har hjemmel i traktatens artikel 48. Denne aftale er ikke
forbeholdsbelagt, da den bygger på den oprindelige aftale fra 1964 mellem det
daværende EF og Tyrkiet om fri bevægelighed. Denne aftale er fuldstændig på
linje med den aftale, som EU har med Schweiz, og med EU-EØS aftalen, der
bygger på en bagvedliggende aftale om fri bevægelighed. Når jeg siger det, er
det for at understrege, at det kun er halvandet år siden, man behandlede en til-
svarende aftale.
Der er imidlertid sket det, at der er anlagt to sager ved EU-Domstolen, som skal
sikre en afklaring af hjemlen for EU-Schweiz og EU-EØS aftalerne. Det er UK,
som har anlagt disse sager.
1595
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-12
44. Europaudvalgsmøde 28/9-12
Formandskabet vil – bl.a. på dansk foranledning – fremlægge en rådserklæring,
hvori der gives garanti for, at gennemførelsen af aftalen med Tyrkiet først bliver
påbegyndt, når retsgrundlaget er afklaret.
Som vi ser det fra regeringens side, er der tale om en fornuftig og afbalanceret
tilgang.
FO
Jeg vil derfor bede om mandat til, at jeg på rådsmødet den 4. oktober 2012 kan
give tilslutning til forslaget, idet jeg samtidig støtter rådserklæringen om, at gen-
nemførelsen først påbegyndes, når hjemlen er afklaret.
Merete Riisager
havde noteret sig, at regeringens vurdering er, at de statsfinan-
sielle konsekvenser af aftalen med Tyrkiet vil beløbe sig til ca. 17 mio. kr. om året.
Hun bad socialministeren forklare, hvordan man var nået frem til det tal, hvor sik-
kert tallet var, og hvor mange borgere det drejede sig om.
Jakob Ellemann-Jensen
forstod, at man ville indgå aftalen med Tyrkiet nu – selv
om regeringen tidligere havde været lidt afventende af hensyn til de verserende
retssager – og gik ud fra, at formålet var at afskære en lidt for bred fortolkning fra
Domstolens side. Til gengæld ville vi vente med at implementere aftalen, til dom-
men var faldet. Han spurgte, hvad vi vil gøre, hvis afgørelsen er bredere end det,
man har aftalt.
Lene Espersen
forstod på socialministeren – og ville gerne have bekræftet – at
man for mange år siden havde indgået en aftale med Tyrkiet, og at den indeholdt
nogle brede formuleringer, som overlod et skøn til Domstolen. Derfor drejer soci-
alministerens forhandlingsoplæg i dag sig om, at vi går ind og begynder politisk at
fortolke, hvordan denne aftale skal implementeres, og simpelthen sætter nogle
grænser, som ellers ville blive sat af Domstolen. Det syntes hun – i fuld respekt
for, at der verserer nogle sager – var yderst fornuftigt, for det er politikerne, der
skal fastlægge politikken, som Domstolen skal dømme ud fra. Derfor kan Det
Konservative Folkeparti give fuld opbakning til forhandlingsoplægget.
Pia Adelsteen
ville have spurgt, hvorfor man ikke afventer dommen, inden man
giver mandat, men nu var der stillet spørgsmål om det, så Pia Adelsteen ville af-
vente svaret.
Hun ville gerne have socialministeren til at uddybe, hvad det rent juridisk betyder,
at vi er folkeretligt forpligtet i forhold til aftalerne med de tre øvrige lande.
Socialministeren
takkede for opbakningen til regeringens linje.
Hun svarede Merete Riisager, at det drejer sig om 563 folkepensionister og 170
førtidspensionister, og det er deres pensionstillæg, det drejer sig om. Derfor bliver
det 17 mio. kr. Det er i vores interesse, at der ikke indgår noget om familieydelser,
hvilket er det, som Domstolen eventuelt efterfølgende vil kunne sige.
Socialministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at hvis Domstolen finder ud af,
at tingene skal være anderledes end det, Rådet nu bliver enige om, vil Kommissi-
onen være forpligtet til at foreslå en ny aftale, som derefter skal behandles.
Hun var enig med Lene Espersen i, at det er politikerne, der skal definere, hvad
der ligger i aftalen – ikke EU-Domstolen. Aftalen om fri bevægelighed er indgået i
1964, og det er i vor interesse at få afklaret, hvad den indebærer.
1596
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-12
44. Europaudvalgsmøde 28/9-12
Merete Riisager
kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg, idet Liberal
Alliance går ind for, at der skal være fri bevægelighed, men der skal ikke være
åbne offentlige kasser.
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
konkluderede, at der ikke var konsta-
teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance hav-
de ytret sig imod det.
3. Europa 2020-strategien og den nye europæiske styring
a) Evaluering af det andet europæiske semester og den tematiske
overvågning af beskæftigelses- og socialpolitikkerne
–
Politisk drøftelse
–
Godkendelse af bidragene fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen
for Social Beskyttelse
Rådsmøde 3188 – bilag 1 (samlenotat side 14)
b) (Evt.) Principper for velfungerende arbejdsmarkeder
–
Godkendelse af EMCO’s principper
Rådsmøde 3188 – bilag 1 (samlenotat side 14)
c) (Evt.) Overvågningsmekanisme for sociale beskyttelsessystemers
ydeevne
–
Godkendelse af rapporten fra Komitéen for Social Beskyttelse
Rådsmøde 3188 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Beskæftigelsesministeren:
Punkt 3 på dagsordenen vedrører Europa 2020
strategien. Underpunkterne 3a og 3 b hører under mit ressort.
EU 2020 strategien sætter jo en vigtig fælles ramme for beskæftigelsesindsatsen i
hele EU.
Jeg vil gerne indledningsvis understrege – hvad jeg også gjorde i Folketingets
Beskæftigelsesudvalg – at beskæftigelsespolitikken fastlægges nationalt, i Dan-
mark af Folketinget. Det ændrer EU 2020 strategien ikke på. Beskæftigelsespoli-
tik er et nationalt anliggende. Det er national kompetence. Men krisen har jo sam-
tidig vist, at beskæftigelsespolitik – også på tværs af grænser – bliver stadig mere
vigtig. Vi slås stadig væk med en grim arbejdsløshed mange steder. Derfor er det
– synes jeg – helt oplagt og relevant at diskutere den, når ministrene mødes.
Jeg mener også, det er vigtigt at sige, at vi bliver nødt til at trække i samme ret-
ning, hvis vi skal sikre vækst og arbejdspladser fremadrettet i Europa. Vi har en
gensidig interesse i, at de nationale arbejdsmarkeder fungerer og udvikler sig
godt og dynamisk.
Der er ikke sanktioner tilknyttet 2020 strategien – som ved brug af f.eks. direktiver
eller forordninger. Så må vi benytte andre måder at holde hinanden til ilden på.
Det gøres med brug af beskæftigelsesretningslinjerne, de nationale reformpro-
grammer og henstillingerne til de enkelte lande, som Rådet selv vedtager.
1597
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-12
44. Europaudvalgsmøde 28/9-12
Fra dansk side tager vi selvfølgelig det fælles arbejde alvorligt. Vi drøfter, som I
ved, løbende behovet for reformer; hvordan vi kan sikre os, at flest muligt opnår
adgang til arbejdsmarkedet og dermed kan bidrage aktivt. Vi synes også, det er
vigtigt, at de andre europæiske lande gør det samme.
Derfor har vi støttet, at man i EU-samarbejdet fortsat udvikler redskaber og måder
til at sikre, at landene er opmærksomme på behovet for forandringen inden for
arbejdsmarkedspolitikken. Som jeg sagde det før, synes jeg, det er helt fornuftigt.
Punkt 3 (a og b) omhandler netop en fortsat styrkelse af overvågning af medlems-
landenes gennemførelse af Europa 2020 strategien.
EPSCO-rådet bad ved årsskiftet beskæftigelseskomitéen – EMCO – om at styrke
overvågningen af elementerne i det europæiske semester.
EMCO har på den baggrund gennemført en række tematiske reviews med bag-
grund i temaerne for de landespecifikke henstillinger for 2011.
På rådsmødet i næste uge vil EMCO-formanden præsentere forslag til to nye
overvågningsredskaber: Dels et ”scoreboard” og dels en række ”principper for
velfungerende arbejdsmarkeder”.
De skal dels sikre, at vi kan holde øje med gennemførelsen af de enkelte med-
lemslandes forpligtigelser, som de selv har fremlagt i deres nationale reformpro-
gram, og som landene har modtaget i form af de landespecifikke henstillinger.
Man kan sige, at det er en form for tjekliste, så vi løbende kan holde øje med,
hvordan det egentlig går med at få sikret en bedre beskæftigelse end den, vi har i
dag. Det kan f.eks. handle om at mindske frafaldet i uddannelsessystemet. Det
kan handle om at mindske løngabet mellem mænd og kvinder. Det kan handle
om at mindske antallet af personer i de pågældende lande, der står uden for ar-
bejdsstyrken og uden for arbejdsmarkedet.
Arbejdet med udvikling af disse overvågningsredskaber skal ses i lyset af, at der
er medlemslande, der ikke hidtil har taget arbejdet seriøst nok. Der er selvfølgelig
ikke tale om sanktioner, men der er tale nye redskaber, der kan give et bedre
overblik end det, vi har i dag.
Som jeg sagde før, synes jeg, vi fra dansk side skal støtte, at der er behov for
fokus på beskæftigelse. Det er helt naturligt, at der i forbindelse med det er red-
skaber, så vi kan finde ud af, om det går, som det skal.
Derfor kan vi også støtte beskæftigelseskomiteens forslag til revision af eksiste-
rende overvågningsredskaber og udvikling af nye, som de er opført i dokumen-
terne under dagsordenens punkt 3a og 3b.
Socialministeren:
Punkt 3 om Europa 2020 strategien er som sagt delt mellem
mig og beskæftigelsesministeren.
I lighed med komitéen for beskæftigelse har også komitéen for social beskyttelse
afgivet en udtalelse om de hidtidige erfaringer med Europa 2020 strategien. Det
hedder blandt i udtalelsen, at sociale emner er af stigende betydning i 2020 stra-
tegien, og at EPSCO-rådet har en nøglerolle heri.
1598
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-12
44. Europaudvalgsmøde 28/9-12
Det erkendes, at den makroøkonomiske koordination på EU-niveau fylder mere
og mere. Det er derfor vigtigt at forbedre samarbejdet om socialpolitikken med
henblik på, at den kan bidrage til, at målene i 2020 strategien opnås.
Det er vigtigt at kunne måle resultater, og komiteen for social beskyttelse har der-
for sammen med Kommissionen valgt at udvikle metoder til overvågning af udvik-
lingen på det sociale område. Der er tale om et sæt nøgleindikatorer, der er egnet
til at bedømme udviklingen inden for emnerne børnefattigdom og social eksklusi-
on, pensioner og sundhed. Det har stor betydning for den gensidige erfaringsud-
veksling. Det er vigtige elementer i den åbne koordinationsmetode på det sociale
område.
Alt dette bevirker, at vi bliver bedre til at forstå, hvordan socialpolitikken virker –
ikke mindst i økonomiske krisetider – og det kan vi naturligvis kun hilse velkom-
ment fra dansk side.
Hele diskussionen med beskæftigelsesministeren er refereret nedenfor under
punkt 4 på rådsmødedagsordenen.
4. Rådskonklusioner om et jobrigt opsving og bedre muligheder for
Europas unge
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 3188 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Beskæftigelsesministeren:
Derefter kommer vi til punkt 4. Det er ikke den
længste dagsorden, man har set for et EPSCO-rådsmøde. Det bliver at kort mø-
de. Punkt 4 på dagsordenen er et sæt rådskonklusioner om jobrig vækst og un-
ges muligheder. Det må sige at være helt aktuelle emner.
Vi ved godt, at krisen – på tværs af grænser – har været hård, ikke mindst for de
unge. Ligesom det er vigtigt, at vi i Danmark har fokus på ungdomsarbejdsløshe-
den, er det vigtigt, at vi har det overalt i det europæiske samarbejde.
De rådskonklusioner, der foreslås, har til formål at skabe øget fælles opmærk-
somhed om de problemer, vi står over for i Europa. Derigennem kan vi styrke
vores samarbejde.
Derfor kan vi fra dansk side støtte de rådskonklusioner, der foreligger.
Lykke Friis
gav beskæftigelsesministeren ret i, at ungdomsarbejdsløsheden er et
aktuelt emne, og henviste til den store ungdomsarbejdsløshed i Spanien. Hun
spurgte, om der var noget af det, der blev foreslået i rådskonklusionerne, som
beskæftigelsesministeren mente, ville have en effekt.
Nikolaj Villumsen
syntes, det lød godt, når beskæftigelsesministeren sagde, at
EU ikke skal blande sig i arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelsespolitikken,
men det er bare ikke det, der står. Der står: "Det slås fast, at beskæftigelsespoli-
tik, økonomisk politik, social politik, uddannelsespolitik og udviklingspolitik kræver
1599
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-12
44. Europaudvalgsmøde 28/9-12
en samlet tilgang og koordination på både nationalt og EU-niveau." Han spurgte,
hvad det betyder for Danmark.
Nikolaj Villumsen forstod, at EMCO skal kigge på "principper for velfungerende
arbejdsmarkeder", og spurgte, hvad der forstås ved et velfungerende arbejds-
marked, og om det kan rumme den danske model. Han mente ikke, bekymrin-
gerne var grebet ud af luften. Den måde, hvorpå man vil skabe jobs til de unge i
Spanien, er ved at forringe deres muligheder og sikkerhed. Det mente han ikke
skabte arbejdspladser. Ligesom de initiativer, EU har taget de seneste år, ikke
har hjulpet Sydeuropa.
Han ville gerne vide, hvad konsekvenserne bliver for det danske arbejdsmarked.
Pia Adelsteen
betegnede det som paradoksalt, at man siger, beskæftigelsespoli-
tikken er et nationalt anliggende, samtidig med man siger, det er nødvendigt at
trække i samme retning.
Hun ville gerne vide, om scoreboardet og principperne er noget, der reelt vil føre
til noget, eller om de bare vil føre til mere bureaukrati.
Beskæftigelsesministeren
erkendte i svaret til Lykke Friis, at noget af det var
"lidt luftigt", men hun troede, det havde en effekt, når man i det europæiske sam-
arbejde også diskuterer arbejdsmarkedspolitikken.
Man kan ikke se arbejdsmarkedspolitikken som et isoleret politikområde, sagde
beskæftigelsesministeren til Nikolaj Villumsen. Den hænger nøje sammen med
socialpolitikken, med den overordnede finanspolitik, med erhvervspolitikken og
med uddannelsespolitikken. Beskæftigelsespolitik er vigtig, for ingen kan noget,
hvis vi ikke har et velfungerende arbejdsmarked.
Beskæftigelsesministeren pointerede, at hun ikke havde sagt, at EU ikke skulle
blande sig i beskæftigelsespolitikken. Hun havde sagt, at beskæftigelsespolitik er
national kompetence. Hun syntes, det var vigtigt at fastholde beskæftigelsespolitik
som national kompetence, for det er Folketinget, der kender det danske arbejds-
marked bedst. Omvendt må man sige, at med det indre marked, er det helt rele-
vant, at vi også på tværs af landgrænserne diskuterer, hvordan arbejdsmarkedet
fungerer. Det er det i forhold til den aktuelle krisestyring, og det er det i forhold til
bekæmpelse af social dumping. Hvis ikke vi er i stand til effektivt både på euro-
pæisk plan og på dansk plan at bekæmpe social dumping, er det en af de mest
alvorlige trusler mod et velfungerede arbejdsmarked. Ellers hindrer vi solide dan-
ske virksomheders mulighed for at konkurrere, hvis de bliver undergravet af unfair
konkurrence. Man kan tale om en gensidig politisk forpligtelse. Vi giver hinanden
håndslag på, at arbejdsmarkedspolitikken spiller en central rolle også i forhold til
krisehåndtering. Beskæftigelsesministeren mente ikke, der var noget, der indike-
rede, at vi var ved at nærme os spanske tilstande. I øvrigt gjorde hun opmærk-
som på, at de spareplaner, der nu lægges frem, lægges frem af den spanske re-
gering. Det er rigtigt, at de skal ses i relation til, at man har et meget stort ønske
om, at Det Europæiske Fællesskab er med til at hjælpe det pågældende land.
Men det er den spanske regering og det spanske parlament, der beslutter, hvor-
dan man skal håndtere situationen.
1600
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-12
44. Europaudvalgsmøde 28/9-12
Beskæftigelsesministeren sagde til Pia Adelsteen, at hun ikke var sikker på, at
der ville kunne påvises en direkte effekt af rådskonklusionerne, men hun var ikke i
tvivl om, at et stadigt mere integreret samarbejde vil føre til en styrkelse af be-
skæftigelsessituationen i Europa – også selvom vi står i en svær krise.
Merete Riisager
kunne være enig med beskæftigelsesministeren i, at der er tale
om en "luftig" plan, men det er jo sådan, at noget, der har været luftigt, lige plud-
selig kan blive til virkelighed. Hun var også enig i, at tingene hænger sammen.
Liberal Alliance mener, det er vigtigt, at vi med hensyn til arbejdskraften har en
høj mobilitet i Det Indre Marked, men er også meget opmærksom på, at vi i Dan-
mark er særligt udsatte på grund af vores sociale ydelser. Derfor spurgte hun, om
regeringen har planer om at undersøge, om der kommer et øget pres på de soci-
ale ydelser i Danmark i forbindelse med krisen, altså om vi skal betale sociale
ydelser til EU-borgere, som kommer her for at få arbejde.
Hun mindede om, at sidste gang, beskæftigelsesministeren var i Europaudvalget,
lovede hun en definition af begrebet social dumping.
Nikolaj Villumsen
troede, rigtigt mange mennesker i Danmark vidste, hvad soci-
al dumping betød, idet de mærkede den i deres hverdag. Han spurgte, hvilke ini-
tiativer der ville blive taget på det kommende møde, som ville gøre noget ved den
sociale dumping. Tværtimod mente han, det ville føre til social dumping, hvis man
forringer vilkårene for de unge i Spanien, hvor der er en ungdomsarbejdsløshed
på 51 pct. Det kommer til at ramme Danmark, fordi det vil presse lønningerne.
Nikolaj Villumsen gjorde opmærksom på, at Danmark i forbindelse med Det Eu-
ropæiske Semester har en helt konkret henstilling fra EU på beskæftigelsesom-
rådet, nemlig at vi skal øge det langsigtede arbejdsudbud. Det er derfor, vi gen-
nemfører en førtids- og fleksreform. Hvis beskæftigelsespolitik er en fuldstændig
national kompetence, vil det så være uden konsekvenser for Danmark, hvis vi
ikke følger denne henstilling?
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
gjorde opmærksom på, at social
dumping ikke er på dagsordenen, men da beskæftigelsesministeren selv kom ind
på den sociale dumping, er det fair, at der spørges til den.
Pia Adelsteen
spurgte, om beskæftigelsesministerens pointering af, at hun ikke
havde sagt, at EU ikke måtte blande sig i beskæftigelsespolitikken, skulle forstås
sådan, at vi altid vil følge rådene, hvis man kommer med gode råd.
Det er ganske rigtigt, at den spanske regering selv har lagt nedskæringsplaner
frem, men det skyldes, at Spanien ellers ikke får noget lån. Hvis den spanske
regering ikke selv havde lagt nedskæringsplaner frem, var den blevet dikteret
dem. Den har altså været presset til at lægge dem frem.
Beskæftigelsesministeren
bekræftede at social dumping ikke direkte er på
dagsordenen, men håndhævelsesdirektivet forhandles jo hele tiden, så ministre-
ne får lejlighed til at diskutere social dumping – i hvert fald når det kommer på
dagsordenen i december måned.
1601
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-12
44. Europaudvalgsmøde 28/9-12
Hun gjorde udvalget opmærksom på, at regeringen har nedsat et udvalgsarbejde
i forbindelse med finansloven for 2012, og dette udvalg skal beskæftige sig med
social dumping, så der vil komme nye informationer på området.
Hun sagde til Merete Riisager, at det fremgår af traktaten, at der er national kom-
petence hvad angår beskæftigelsespolitikken, så det vil kræve en traktatændring
at ændre på det forhold. Beskæftigelsesministeren mente derfor ikke, der var tale
om nogen glidebane.
NOT
Sociale ydelser ligger noget uden for dagsordenen, men så vidt beskæftigelses-
ministeren huskede, er det ikke korrekt, at der er kommet markant flere uden-
landske arbejdere til Danmark; hun mente faktisk, tallet var faldet. Men hun ville
oversende et notat om sagen. Hun ville også prøve at finde tal for, hvad krisen
har betydet for udbetaling af sociale ydelser.
Definitionen på social dumping er fremsendt umiddelbart efter sidste møde. Om
man så er enig i definitionen, er en anden sag.
EU er optaget af at udvide arbejdsudbuddet, sagde beskæftigelsesministeren til
Nikolaj Villumsen. Hun kunne ikke redegøre for, hvad der ville ske, hvis den dan-
ske regering ikke også var optaget af det, men lige nu sidder der en regering,
som er optaget af at udvide arbejdsudbuddet. Det har været en integreret del af
den økonomiske politik, der har været ført i Danmark siden anden verdenskrig –
med stor succes. Her pegede beskæftigelsesministeren ikke mindst på, at en
større andel af kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet. Hun troede ikke, vi
havde udtømt vores muligheder i den retning.
Henstillingerne er vedtaget af Rådet, og derfor er de politisk forpligtende. Der skal
være gode argumenter for det, hvis man ikke vil følge henstillingerne. Men der
findes ingen konkrete, materielle sanktioner.
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
nævnte, at svaret vedrørende en
definition af social dumping er tilgået udvalget den 2. juli som svar på (EUU alm.
del) spørgsmål 117.
Merete Riisager
havde også fundet frem til svaret, hvori beskæftigelsesministe-
ren skriver: "For mig er social dumping i en dansk sammenhæng udtryk for, at
løn- og arbejdsvilkår i bred forstand ligger under det sædvanlige danske niveau.
Det kan f.eks. være i form af, at udenlandske lønmodtagere får løn- og arbejdsvil-
kår, som ligger under det sædvanlige danske niveau, og/eller at udenlandske
virksomheder opererer i Danmark uden at iagttage danske love og regler, som
f.eks. skattelovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen." Det syntes hun ikke rigtigt
var noget svar, for så vidt hun forstod, var ideen med, at arbejdskraften kunne
bevæge sig rundt i Europa, at man skulle udfordre hinanden, også på lønnen. Når
beskæftigelsesministeren tager det med lønnen med, er det så fordi hun ønsker,
at der skal være mindre bevægelse mellem landene? Når regeringen siger, at
den vil begrænse social dumping, betyder det så, at den vil begrænse det, at folk
rejser til et andet land og siger: "Jeg kan godt klare det for 5 kr. mindre"?
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
sagde, at dette spørgsmål lå meget
uden for dagsordenen, så hun ville foreslå, at Merete Riisager stillede det skriftligt.
1602
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-12
44. Europaudvalgsmøde 28/9-12
Nikolaj Villumsen
sagde, at en traktatændring jo ikke var utænkelig, og pegede i
den forbindelse på, at den danske regering lige nu har nogle papirer liggende,
hvor EU's præsident har fremsat nogle forslag – også om en fælles arbejdsmar-
kedspolitik – som kræver traktatændringer. Derfor spurgte han, om beskæftigel-
sesministeren vil arbejde for, at der bliver lavet en social protokol, der handler om
social dumping. Han tilføjede, at hvis spørgsmålet falder fuldstændigt uden for
dagsordenen, må man tage diskussionen ved en anden lejlighed.
Som han forstod det, kunne de EU-lande, som ikke fulgte henstillingerne få truk-
ket i de penge, de får fra EU. Derfor kan det få en konsekvens, hvis man ikke føl-
ger henstillingerne – også på beskæftigelsespolitikkens område.
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
fandt, at spørgsmålet vedrørende
traktatændringer faldt uden for dagsordenen.
Beskæftigelsesministeren
mente også, man bevægede sig langt uden for
dagsordenen. Hun anerkendte fuldt ud, at der var interesse for disse grundlæg-
gende spørgsmål, men hun måtte henvise til ressortministeren, europaministeren,
eller i tilfældet med traktatændringer til statsministeren.
5. Børns velfærd – Børnefattigdom
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 3188 – bilag 1 (samlenotat side 19)
Socialministeren:
Dette punkt handler om rådskonklusioner om børnefattigdom
og om børns trivsel.
Vi ved, at en fjerdedel af Europas børn og unge er i risiko for fattigdom og social
eksklusion.
I rådskonklusionerne opfordres derfor til, at vi i Europa holder fast i at bekæmpe
børnefattigdom og social eksklusion ikke mindst i lyset af den økonomiske krise.
For at finde ud af, hvordan det går, skal vi måle på det. Vi skal vi benytte de indi-
katorer, der er udviklet på europæisk plan, og vi skal også udvikle nye, når det er
nødvendigt.
Dette skal naturligvis ske i respekt for den nationale kompetence over socialpoli-
tikken og med hensyntagen til de nationale forskelle.
Kommissionen inviteres i rådskonklusionen til at vedtage en henstilling om børne-
fattigdom, og Komitéen for Social Beskyttelse inviteres til at fortsætte arbejdet
med at forbedre EU-indikatorerne på området.
Endelig inviteres medlemsstaterne i rådskonklusionerne til at tage i betragtning, at
forbedring af børns trivsel og sociale situation er en langsigtet investering i børns
fremtid.
Jeg er rigtig glad for, at dette emne er på EU's dagsorden. Vi har i EU et omfat-
tende samarbejde om økonomien, men dette skal naturligvis følges op af et sam-
arbejde om den socialpolitiske situation, således at vi sikrer, at de dårligst stillede
i EU får det bedre og ikke lider unødigt under krisen.
Derfor kan vi fra regeringens side tilslutte os disse rådskonklusioner.
1603
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-12
44. Europaudvalgsmøde 28/9-12
Merete Riisager
betegnede området som afsindig vigtigt, men havde sin tvivl om,
hvorvidt det var EU, der skulle beskæftige sig med det. Hun bad socialministeren
give eksempler på konkrete tiltag, man kunne gennemføre fra EU's side.
Nikolaj Villumsen
syntes, det lød forfærdeligt, at en fjerdedel af EU's borgere
under 18 år er i risiko for fattigdom, og spurgte, hvad regeringen konkret har
tænkt sig at gøre ved det – både på dansk niveau og på EU-niveau. Han vidste
fra besøg i Grækenland, at der var stor børnefattigdom, og at børn faldt om i sko-
len, fordi de ikke havde fået mad.
Socialministeren
pointerede i svaret til Merete Riisager, at det er de enkelte
medlemsstater, der har ansvaret for socialpolitikken, men det er klart, at vi skal
blive bedre til at have fokus på, at der er mange børn, som lever under rigtigt dår-
lige kår, fordi krisen har ramt Europa så hårdt, som den har. Der er ikke tale om
konkrete politiske tiltag, for socialpolitikken er som sagt medlemsstaterne eget
ansvar.
Hun svarede Nikolaj Villumsen, at i Danmark har regeringen indgået en fremra-
gende finanslovsaftale, som bl.a. afskaffer starthjælpen og fjerner nogle af fattig-
domsydelserne. Vi har allerede i dag set, at der er færre udsættelser, så indsat-
sen har rent faktisk gjort en forskel. Vi har ikke fattigdom på samme måde, som
man har det i mange andre europæiske lande, men alligevel kan man godt være
fattig i Danmark. Det giver ikke rigtig nogen mening at anvende medianindtægten
i forbindelse med en definition af fattigdom i Danmark. Derfor har regeringen ned-
sat et fattigdomsudvalg, som skal se på, hvordan man kan definere fattigdom i
den danske sammenhæng.
6. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde,
Information fra formandskabet
Rådsmøde 3188 – bilag 1 (samlenotat side 21)
Beskæftigelsesministeren
nævnte ikke dette punkt.
1604