Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 237
Offentligt
1220765_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 19. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 6. februar 2013
Kl. 9.35
Vær. 2-133
Jens Joel (S) fungerende formand, Nikolaj Villumsen
(EL), Erling Bonnesen (V), Merete Riisager (LA)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)
Desuden deltog:
Jens Joel fungerede som formand.
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar
2013
KOM (2011) 0398
EUU alm. del (12) – bilag 120 (udkast til kommenteret
dagsorden) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 07-
08/2-13 - bilag 1)
EUU alm. del (12) – bilag 170 (udkast til retningslinjer for
konklusioner) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd
07-08/2-13 - bilag 2)
EUU alm. del (12) – bilag 188 (revideret udkast til konklusioner)
(fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 07-08/2-13 -
bilag 4)
Statsministeren:
Som Europaudvalget ved, er det altoverskyggende emne på
mødet torsdag og fredag i Det Europæiske Råd EU's flerårige finansielle ramme.
Derudover skal vi behandle EU's handelspolitik og udenrigspolitiske emner,
særligt det arabiske forår.
Jeg vil starte med
budgetforhandlingerne.
Som bekendt var det ikke muligt at
nå en aftale på mødet den 22.-23. november 2012. Kort fortalt genoptager vi
forhandlingerne dér, hvor vi slap dem i november. Der kommer ikke noget nyt
forslag på bordet, inden vi tager af sted til Det Europæiske Råd, og det
kompromisforslag, som DER-formanden, Herman Van Rompuy, kom med ved
mødet i november, er derfor fortsat udgangspunktet for vores forhandlinger.
I november skete der en vis tilnærmelse af medlemslandenes positioner, og
mødet sluttede i en positiv og konstruktiv stemning. Men der er ingen tvivl om, at
det bliver et vanskeligt topmøde, og at der stadig er et godt stykke vej hen til, at vi
har en aftale på plads.
De danske hovedprioriteter, som jeg tager med ind til forhandlingsbordet, er også
de samme. For det første vil jeg gøre det krystalklart, at vi lægger afgørende vægt
på, at der sker en korrektion af det danske EU-bidrag på 1 mia. kr. årligt på
budgettets indtægtsside. For det andet argumenterer vi – sammen med en række
719
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 237: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-13
19. Europaudvalgsmøde 6/2-13
andre ligesindede lande – for, at udgifterne til det samlede flerårige budget skal
bringes væsentligt ned i forhold til Kommissionens forslag. For det tredje ønsker
vi fra dansk side et så moderne budget som muligt, hvor der især er fokus på
vækst- og beskæftigelsesfremmende dele af budgettet og den grønne
dagsorden.
Jeg vil gerne uddybe forhandlingssituationen – sådan som jeg ser den – for vores
tre hovedprioriteter. Først det afgørende danske korrektionskrav. Det afgørende
for regeringen er som bekendt, at der bliver tale om en reduktion af det danske
EU-bidrag på 1 mia. kr. årligt på indtægtssiden – ikke hvilken specifik
korrektionsform der vælges i den forbindelse. Hvis f.eks. de eksisterende rabatter
reduceres, og Danmarks bidrag til finansieringen af de rabatter reduceres, så vil
det have præcis samme effekt som en egentlig dansk rabat. Vores krav blev ikke
imødekommet på mødet i november. Det var der på sin vis ikke noget
overraskende i, da den slags spørgsmål normalt først bliver afklaret i selve
slutspillet. Men jeg vil godt sige klart og tydeligt, at jeg gør mig ikke nogen
illusioner om, at det bliver let at komme i mål med vores krav. Det gør det ikke.
Men vi har en god sag, og vi er parat til at følge den til dørs. Vi skal have gjort op
med den negative særbehandling, der er af Danmark.
Derefter vil jeg vende mig mod budgettets samlede størrelse. Vi lægger –
sammen med en række andre lande – meget betydelig vægt på, at EU's budget
afspejler de sparekrav, som mange nationale budgetter er underlagt rundt
omkring i Europa. I det forslag, som Van Rompuy fremlagde ved mødet i
november, var udgiftsniveauet reduceret med 81 mia. euro i forhold til
Kommissionens forslag. Det er min klare vurdering, at der skal en større reduktion
til, for at der kan indgås en aftale. Det vil vi arbejde på fra dansk side. Det vil vi
gøre i tæt samarbejde med Tyskland, Storbritannien, Sverige og Holland.
Endelig er der vores tredje prioritet, som vedrører, hvad EU's budget konkret skal
bruges til. Helt overordnet arbejder vi fra dansk side for, at der sker en
modernisering af EU's budget. I forhold til, hvad EU bruger penge på i dag, ser vi
gerne en reduktion af udgifterne til de store, traditionelle udgiftsområder som den
fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken. I stedet skal vi fokusere på
forskning, klima og uddannelse. Det er helt centrale elementer, hvor EU's budget
kan medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa. Realistisk skal vi nok
ikke forvente revolutioner i forhold til budgettets sammensætning, men vi vil
sammen med ligesindede lande kæmpe for, at der fortsat vil være klare skridt i
retning af et mere moderne og fremtidsorienteret budget.
Så vidt budgettet. Jeg tror, min gennemgang her tydeligt illustrerer, at det ikke
blive noget nemt topmøde. Men jeg tager af sted med den klare målsætning, at vi
skal nå frem til en aftale. Jeg tror, det samme gør sig gældende for mine
europæiske kolleger.
Van Rompuy har også lagt op til, at vi på topmødet skal se på, hvordan
handelspolitikken
kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i EU.
Bilaterale handelsaftaler mellem EU og de væsentligste økonomier i verden er et
helt centralt element i den forbindelse. Ikke mindst nu, kan man sige, hvor de
720
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 237: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-13
19. Europaudvalgsmøde 6/2-13
multilaterale handelsforhandlinger i WTO står stille. Jeg forventer derfor, at fokus
på topmødet bl.a. vil være på de forestående frihandelsforhandlinger med Japan,
de ventede anbefalinger fra EU-USA højniveaugruppen om at indlede
frihandelsaftaler med USA og en afslutning af frihandelsforhandlingerne med
Canada.
Fra regeringens side er vi meget enige i det fokus. EU skal sætte en offensiv
dagsorden for handelspolitikken. Det er væsentligt, at man nu kommer i mål med
aftalen med Canada, sikrer hurtige fremskridt i forhandlingerne med Japan og når
en endelig forståelse med USA om opstart af forhandlinger på et bredt og
ambitiøst grundlag. Det vil levere vigtige bidrag til både vækst og beskæftigelse i
Europa og i Danmark.
Endelig skal vi gøre status i forhold til det arabiske forår og EU's indsats for at
støtte reformbestræbelserne i regionen. Jeg regner også med, at vi vil gøre status
for udviklingen i Mali.
Først det arabiske forår. Mange lande i regionen har opnået fremskridt i retning af
mere demokratiske samfund, men der er desværre meget stor forskel mellem de
enkelte lande. EU har fra starten gjort klart, at vi er parate til at hjælpe vores
naboer mod syd. EU har på bistandssiden prioriteret betydelige midler, og på
handelssiden er EU i gang med omfattende frihandelsaftaler med de lande, som
er længst fremme i reformprocessen. Fra dansk side støtter vi en styrkelse af
vores partnerskab, så det bliver baseret på de enkelte landes meriter. Det skal stå
klart, at reformer betaler sig. Det gælder selvfølgelig ikke mindst i relation til
fremskridt på menneskerettighedsområdet. Samtidig har vi foreslået, at man mere
systematisk vurderer effekten af EU's støtte og tilpasser den til de behov, som
landene efterspørger.
Vi vil formentlig også vedtage en konklusionstekst om Syrien. Situationen er
uhyrlig, og det er vigtigt, at vi fastholder presset på regimet i Damaskus og støtter
oppositionen.
Jeg tror også, vi kommer til at berøre udviklingen i Mali og særligt EU's rolle i den
forbindelse. Det er regeringens klare opfattelse, at EU kan og bør støtte en aktiv
rolle. Derfor er det også positivt, at EU allerede den 17. januar etablerede en
træningsmission i Mali, og at EU yder logistisk og finansiel støtte til den afrikansk
ledede mission. Som følge af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i
EU's militære træningsmission. Danmark har foreløbigt støttet den afrikansk
ledede mission med 12 mio. kr.
Den efterfølgende diskussion drejede sig altovervejende om budgettet.
Derudover var der enkelte kommentarer til handelspolitikken, som er samlet til
sidst i referatet.
Budget 2014-2020
721
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 237: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-13
19. Europaudvalgsmøde 6/2-13
Pia Adelsteen
syntes, ordene faldt en lille smule anderledes vedrørende vetoet,
idet statsministeren nu siger, det ikke bare er et spørgsmål om rabatten, det er
også et spørgsmål om en mindrebetaling. Hun spurgte, om det skulle forstås
sådan, at man vil nedlægge et veto vedrørende indtægtssiden, eller om vetoet
kun drejer sig om rabatten, uanset hvad budgettet i øvrigt bliver på indtægtssiden.
Med hensyn til hvad pengene skal bruges til, henviste Pia Adelsteen til en artikel,
hvor det danske medlem af Revisionsretten udtalte, at man ikke forholder sig til
kvaliteten af de projekter, man giver støtte til. Vi er rigtigt gode til at lave projekter i
Danmark, men det er vigtigt, at man får noget ud af de penge, man bruger. Hun
spurgte, om det er noget, man skal diskutere.
I anledning af statsministerens udtalelse om, at udgangspunktet er det samme
som i november, ville Pia Adelsteen gerne vide, om statsministeren forventede, at
der denne gang kommer et resultat.
Erling Bonnesen
mente, statsministeren udtalte sig så bastant om rabatten, at
han nærmest måtte tro, at den var hjemme. Vi skal imidlertid passe på, at vi ikke
får "verdens dyreste rabat" og ender med et minus.
Med hensyn til hvad budgettet skal bruges til, interesserede han sig især for
fødevaresektoren og landbrugsbudgettet, idet han pegede på, at de danske
landmænd er meget fokuseret på eksport, og at nogle typer af omlægninger kan
få en skadelig nettoeffekt på deres konkurrenceevne. Derfor spurgte han,
hvordan statsministeren vil sikre, at slutresultatet ikke vil give danske landmænd
en dårligere konkurrencesituation.
Nikolaj Villumsen
henviste til, at når han havde været kritisk over for, at
regeringens hovedfokus var rabatten, var det fordi han frygtede, at Danmark
kunne komme til at ende med at betale mere til et dårligt budget med en ubrugelig
landbrugsstøtte, selv om vi får rabatten. I den forbindelse nævnte han, at det
fremgår af finanslovsberegningerne, at Danmarks medlemskabskontingent vil
stige en halv milliard kroner hvert år. Dermed vil rabatten hurtigt blive ædt op.
Han spurgte, hvad man regner med, at resultatet vil blive for Danmark af de
foreslåede omlægninger vedrørende told og moms.
Endelig ville han gerne have en bekræftelse på, at regeringen stadig vil arbejde
for, at der kommer en 20 pct. mainstreaming vedrørende klimaet ind i budgettet,
så vi sikrer, at det bliver grønnere.
Merete Riisager
ville i anledning af statsministerens vetostrategi gerne høre
nogle refleksioner over sammenhængen mellem de udtalelser, statsministeren
kom med i anledning af den britiske premierministers tale, hvor statsministeren
sagde, at EU er en forening, og enten er man med i foreningen, eller også er man
ikke med, og at der kunne ikke være tale om noget tag-selv-bord, og så det,
statsministeren nu siger om, at hvis vi ikke får, hvad vi vil have, så vil vi ikke
godkende foreningens budget.
Når statsministeren siger, hun ønsker et moderne og fremtidsorienteret budget,
betyder det så, at regeringen har opgivet sin tidligere fokus på at gøre budgettet
722
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 237: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-13
19. Europaudvalgsmøde 6/2-13
mindre? Hun spurgte, hvorfor man ikke hægter vetoet op på budgettets størrelse i
stedet for på den danske rabat.
Statsministeren
sagde til Pia Adelsteen, at hun ikke mente, hun havde skiftet
tone, idet hun hele vejen igennem havde fulgt det meget klare mandat,
regeringen havde fået af Europaudvalget, og sagt, at det afgørende for
regeringen er, at der bliver tale om en reduktion af det danske EU-bidrag med 1
mia. kr. årligt på indtægtssiden. Det betyder ikke så meget, hvilken specifik
korrektionsform der vælges. Man kan f.eks. sagtens forestille sig, at milliarden
teknisk set sammensættes af forskellige elementer. Hvis de eksisterende rabatter
reduceres, og Danmarks bidrag til finansieringen dermed reduceres, vil det have
præcis samme effekt.
Pia Adelsteen rejser det væsentlige spørgsmål, om pengene bliver brugt på den
rigtige måde, og henviser til Henrik Otbos udtalelse i Berlingske Tidende.
Statsministeren erklærede sig meget enig i dennes synspunkt og henviste til, at
Danmark sammen med Tyskland, Holland og Storbritannien har tage initiativ til at
sikre, at EU's penge bruges bedre. Det går under betegnelsen "better spending". I
det initiativ indgår, at der skal ske en meget mere konsekvent opfølgning og
evaluering af resultaterne af samhørighedspolitikken, der skal sættes større fokus
på, at de projekter, der udvælges, er dem, der bidrager mest til væksten, og der
skal være større konkurrence, så der bliver et incitament til at levere projekter af
høj kvalitet. "Bette spending" indgår i Van Rompuys seneste forslag.
Statsministeren tilføjede, at det nok ikke er det, stats- og regeringscheferne
kommer til at bruge mest tid på at diskutere på det kommende topmøde, men det
er en dagsorden, som skal præge arbejdet løbende.
Med hensyn til forhandlingssituationen sagde statsministeren, at hun var født
optimist og også så optimistisk på mulighederne for at indgå en aftale, men det
bliver rigtigt vanskeligt. Hun håbede, at de andre lande også havde den holdning,
at det ville være bedst, hvis man kunne indgå en aftale nu, og det var egentlig
også hendes indtryk.
I svaret til Erling Bonnesen understregede statsministeren, at rabatten ikke står
alene. Det gør den langtfra, men det er vores hovedprioritet, fordi der ikke er
andre lande, som helhjertet støtter os. Rabatkravet går ikke på Danmarks
nettoposition, men drejer sig om at få gjort op med den urimelighed, at vi bidrager
til rabatten til andre lande på samme velstandsnivau som os. Danmarks
nettoposition afhænger også af andre indtægter og af udgifterne.
Vores optagethed af rabatten betyder ikke, at vi har solgt ud af vore prioriteter på
udgiftssiden. Vi kæmper sammen med en række andre lande for at få budgettet
reduceret og for at få det moderniseret.
Med hensyn til landbruget, som Erling Bonnesen er særligt optaget af, henviste
statsministeren til, at vi i mange år har ønsket at bruge færre penge på
landbruget, men vi ønsker ikke, at danske landmænd skal stilles ringere end
landmænd i andre europæiske lande. Hvis budgettet bliver reduceret og
moderniseret, vil landbrugsstøtten blive sat ned. Vi kan derfor ikke samtidig sige,
at intet må ændres i støtten til de danske landmænd.
723
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 237: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-13
19. Europaudvalgsmøde 6/2-13
Statsministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at i det oprindelige forslag fra
Kommissionen indgik et forslag om at indføre en ny momsindtægt, men det
indgår ikke i den forhandlingsboks, der er fremlagt fra Van Rompuy. Derfor anså
statsministeren det for meget tvivlsomt, om det bliver til noget.
Med hensyn til told er det, der er foreslået i forhandlingsboksen, at man vil
reducere den del af toldindtægterne, som medlemslandene må beholde i
administrationsbidrag. Det kan isoleret koste Danmark noget, men det er en
meget kompliceret sag, for det påvirker også beregningen af Storbritanniens
rabat. Vi er meget fleksible med hensyn til disse satser.
Vi har i forhandlingerne lagt vægt på, at budgettet får en grøn profil, og den
seneste forhandlingsboks indeholder en henvisning til de 20 pct. Den er bl.a. sat
ind, fordi Danmark har kæmpet for det. Statsministeren betegnede det som et
vigtigt håndtag til at sikre et grønt budget på tværs af alle udgiftskategorier.
Med hensyn til vetostrategien sagde statsministeren til Merete Riisager, at vi har
gjort det fuldstændig klart, hvor vi står, og sagt, at vi har én hovedprioritet, nemlig
rabatten, og det krav står hele Folketinget bag. Det syntes hun ikke kunne
sammenlignes med det, briterne ønsker. Briterne vil gerne have en ny forhandling
og en folkeafstemning.
Merete Riisager
mente nu godt, man kunne diskutere, om Danmark var helt
medlem af foreningen EU, og fandt en vis dobbeltmoral i regeringens tilgang. Hun
syntes ikke, der var sammenhæng mellem, at vi siger, at enten må man være
med i foreningen, eller også er man ikke med i foreningen, og at vi samtidig vil
nedlægge veto, hvis vi ikke får det, som vi vil.
Hun mente, vores tilgang til "better spending" var så bredt beskrevet, at det giver
meget lidt mening. I den forbindelse henviste hun til, at hun for nylig havde fået et
svar fra regeringen, som viste, at man med hensyn til forskningsmidlerne ikke
kunne redegøre for, hvad vi fik ud af at sende midlerne om ad EU. På den
baggrund spurgte hun, om regeringen har en strategi for at få EU til fokusere på
"return on investment".
Pia Adelsteen
gik ligesom Merete Riisager ind for, at man skulle bruge pengene
bedre, så de skaber mere vækst, og pegede på, at når man sender pengene via
EU, går nogle af dem fra til administration. På den baggrund spurgte hun, om
man overvejede at se på, om der er noget, der ikke skal køres via EU.
Med hensyn til rabatten havde hun sidste fredag spurgt europaministeren, om vi
stadig krævede rabatten, og svaret var ja, ligesom det er i dag fra statsministeren,
idet man kun ser på indtægtssiden. Hun spurgte, om hun skulle forstå det sådan,
at hvis man f.eks. fjernede alle andre landes rabatter, så er det i orden.
Nikolaj Villumsen
syntes, det var trist, at man ville nedlægge veto, hvis vi ikke får
en rabat, men man vil ikke nedlægge veto mod, at Danmarks udgifter til EU stiger
i et budget, der bliver brugt til dårlig landbrugsstøtte i stedet for til
beskæftigelsesinitiativer. I øvrigt gjorde han opmærksom på, at Enhedslisten ikke
har støttet mandatet vedrørende rabatten. Han frygtede for, at det endte med, at
vi kom til at betale mere til EU; så er rabatten "en fis i en hornlygte".
724
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 237: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-13
19. Europaudvalgsmøde 6/2-13
Han betegnede det som positivt, at regeringen stadig væk vil kæmpe for, at
målsætningen om de 20 pct. til miljø og klima bevares, og opfordrede regeringen
til at stå fast på det standpunkt.
Erling Bonnesen
var tilfreds med, at statsministeren satte fokus på
hovedtemaet, nemlig rabatten, og forstod, at hun også var optaget af, at det ikke
skulle blive "verdens dyreste rabat". Han var klar over, at landbrugsudgifterne
efterfølgende også skal behandles andre steder, men da Danmark har meget
fokus på landbrugseksport, må man være meget opmærksom på, at de danske
landmænd ikke kommer til at stå i en dårligere situation, når der bliver tale om
omlægning og grønning. Det er ikke landmændene, der skal betale for rabatten.
Statsministeren
var godt tilfreds med det mandat, regeringen havde, og som et
bredt flertal i Folketinget står bag.
Ligesom Merete Riisager og Pia Adelsteen var statsministeren optaget af, at
pengene bruges fornuftigt. Forskningsmidlerne bør gives til de bedste projekter
på baggrund af en vurdering af "excellence" – uafhængig af geografi. Hvis man
ønsker en indgående diskussion og evaluering af forskningsprojekter, anbefalede
statsministeren, at man fik de relevante ministre i samråd herom.
Til Pia Adelsteen sagde statsministeren, at hvis man fjerner alle rabatter, er sagen
i orden, men det er et fantasiscenarie, som ikke kommer på tale. Vi arbejder ud
fra det, vi mener er realistisk, nemlig at rabatterne ikke forsvinder.
Statsministeren erkendte, at Enhedslisten ikke står bag mandatet. Rabatten er
vores hovedprioritet, men vi kæmper også for de andre ting, herunder et
grønnere budget. I den forbindelse gjorde statsministeren opmærksom på, at 30
pct. af den direkte støtte er betinget af, at landmændene overholder nogle
specifikke miljøkrav. Hun kunne ikke garantere, at det ville blive indeholdt i den
endelige aftale, men det regnede hun med.
Det er rigtigt, som Erling Bonnesen er inde på, at den konkrete udmøntning af
landbrugsstøtten sker efterfølgende i sektorretsakter, som stats- og
regeringscheferne ikke kommer til at diskutere torsdag-fredag. Fra dansk side
støtter vi selvfølgelig en reel greening af landbrugspolitikken, men de enkelte
lande skal have en vis fleksibilitet i gennemførelsen.
Den fungerende formand, Jens Joel,
mente, Europaudvalget nok ville komme
til at drøfte, hvordan pengene kan bruges bedre, med fagministre.
Merete Riisager
spurgte, om Danmark har en strategi for at finde frem til en
mekanisme, som kan vise, om pengene fra budgettet skaber en merværdi. Hun
nævnte, at briterne og hollænderne er i gang med at rejse en diskussion om,
hvad EU skal beskæftige sig med, herunder om der er emner, EU ikke skal
beskæftige sig med. Hun spurgte, om statsministeren er parat til at gå ind i en
sådan diskussion.
Pia Adelsteen
forstod, at vi arbejdede sammen med Tyskland og Holland med
hensyn til "better spending", men spurgte, hvordan man ser på det i andre lande,
idet hun vidste, at man i nogle lande var glade for de penge, man modtog.
725
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 237: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-13
19. Europaudvalgsmøde 6/2-13
Nikolaj Villumsen
henviste igen til, at den fremskrivning, man lavede i
forbindelse med finansloven, viste, at udgifterne til EU ville komme til at stige med
en halv milliard kroner pr. år, og bad derfor statsministeren bekræfte, at en rabat
ikke hindrer, at Danmarks udgifter til EU kommer til at stige i de kommende år.
Statsministeren
var enig med Merete Riisager og Pia Adelsteen i, at det er
meget vigtigt, at de penge, vi bruger, skaber værdier. Men det var ikke en
diskussion, hun vil tage op på det kommende topmøde. Det er en diskussion, der
skal tages løbende og i de forskellige råd. Det mente hun, Europaudvalget skulle
diskutere med de relevante ministre. Hun opfordrede til, at man også tog
spørgsmålet op med europaparlamentarikerne.
Den måde, Merete Riisager ville prioritere på i Europapolitikken, er ikke den
måde, regeringen vil tackle sagen på. Statsministeren var ikke helt klar over,
hvilke kompetencer vi ifølge Liberal Alliance og Dansk Folkeparti skal tage tilbage
fra EU, men det er jo en anden diskussion, som man ikke vil tage på mødet
torsdag-fredag.
Statsministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at vi har koncentreret vores krav om
indtægtssiden, men det er klart, at udgiftssiden også har betydning for, hvad
Danmark kommer til at betale. Da vi hverken kender indtægtssiden eller
udgiftssiden, er det svært at svare på Nikolaj Villumsens spørgsmål.
Handelsaftaler
Pia Adelsteen
syntes, det var rigtigt godt, at man koncentrerede sig om disse
handelsaftaler.
Erling Bonnesen
glædede sig over, at højniveauarbejdsgruppen vil lægge op til,
at der bliver startet forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og USA. Han
ville gerne vide noget om det forventede tidsforløb.
Statsministeren
svarede Erling Bonnesen, at højniveaugruppen forventes at
forelægge sin rapport snart, men hun turde ikke sig hvornår. Herefter kan der
muligvis hurtigt indledes frihandelsforhandlinger: Det irske formandskab er meget
optaget heraf, og Irland er meget velplaceret til at fremme sagen. Det er noget,
den danske regering bakker varmt op om.
Mødet slut kl. 10.30.
Ref.: BE/its
726