Om afgivelse af mundtligt indlæg i sag C-279/12, Fish Legal, vedr.

fortolkningen af myndighedsbegrebet i miljøoplysningsdirektivet.

1. BaggrundThe Upper Tribunal (UK) har forelagt EU-Domstolen fem præjudicielle spørgsmålvedrørende fortolkningen af myndighedsdefinitionen i artikel 2, nr. 2), imiljøoplysningsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4 EF af28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse afRådets direktiv 90/313/EØF).Efter miljøoplysningsdirektivet artikel 2, nr. 2), litra b) og litra c) er visse fysiskeog juridiske personer (f.eks. en virksomhed), som udøver visse funktioner påmiljøområdet, omfattet af direktivet.Spørgsmålene fra den forelæggende ret vedrører forståelsen af begrebet ”offentligmyndighed” i miljøoplysningsdirektivets forstand og er forelagt i en sag, hvori derskal foretages en vurdering af, om nogle vandforsyningsselskaber er omfattet afdirektivet. Domstolen har bl.a. forelagt følgende spørgsmål:3. Hvad menes der med en person, ”som er underlagt kontrol af et organeller en person, der falder ind under litra a) eller b)”? Hvad er navnligarten, udformningen og graden af den krævede kontrol, og hvilke kriterierkan eller kan ikke anvendes til at identificere en sådan kontrol?”I UK bliver opgaver inden for vandforsyning, spildevand, jernbanedrift,telekommunikation og elektricitet m.v. i vidt omfang udført af private selskaber.Sagsøgerne i den britiske sag forsøgte at få adgang til bl.a. oplysninger omudledninger af spildevand i 2 vandforsyningsselskaber. Selskaberne leverede deønskede oplysninger men langt senere end de frister, der gælder for offentligemyndigheder i henhold til direktivet, hvilket sagsøgerne klagede over. I førsteklageinstans fandt Information Commissioner, at vandforsyningsselskaberne ikkevar omfattet af direktivet. Sagen blev herefter indbragt for Upper Tribunal.Den forelæggende ret har stillet EU-Domstolen en række spørgsmål ommiljøoplysningsdirektivets myndighedsafgrænsning med henblik på at kunneafgøre, om de omhandlede vandforsyningsselskaber er omfattet af direktivet,herunder direktivets fristregler.2. Sagens centrale juridiske problemstillingMiljøoplysningsdirektivetimplementerÅrhuskonventionens(UNECE-Konventionenomadgangtiloplysninger,offentligdeltagelsei

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet)regler om adgang til miljøoplysninger i EU-retten.De myndigheder, som er omfattet af direktivet, er forpligtet til at behandleanmodninger om indsigt i miljøoplysninger og til at stille miljøoplysninger tilrådighed for offentligheden i overensstemmelse med direktivets regler.Miljøoplysningsdirektivet har i artikel 2 følgende myndighedsdefinition (uddrag):2) "Offentlige myndigheder":a) statslig eller anden offentlig forvaltning, herunder offentligerådgivende organer, på nationalt, regionalt eller lokalt planb) enhver fysisk eller juridisk person, der udøver offentligeadministrative funktioner i henhold til national ret, herunderkonkrete opgaver, aktiviteter og tjenesteydelser i forbindelse medmiljøet, ogc) enhver fysisk eller juridisk person, der har offentligt ansvar foreller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation tilmiljøet, og som er underlagt kontrol af et organ eller en person,der falder ind under litra a) eller b).Sagen angår fortolkningen af direktivets myndighedsbegreb og dermedafgrænsningen af, hvem der er forpligtet i henhold til direktivet, herunder hvadder skal forstås ved at være ”underlagt kontrol”.3. Den danske interesse i sagenSagen anses for væsentlig, fordi den berører forståelsen af et centralt begreb imiljøoplysningsdirektivet.Miljøoplysningsloven (Lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelsenr. 660 af 14. juni 2006) implementerer miljøoplysningsdirektivet ogÅrhuskonventionen i dansk lovgivning.Det fremgår af miljøoplysningslovens § 1, stk. 1, at loven omfatter miljøoplysningerfra de myndigheder, som er omfattet af offentlighedsloven.Det fremgår endvidere af miljøoplysningslovens § 1, stk. 2, at: ”Loven gælderendvidere for organer, herunder fysiske og juridiske personer, der har offentligtansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation tilmiljøet, og som er underlagt offentlig kontrol.”Af bemærkninger til bestemmelsen fremgår det bl.a., at det afgørende er, at ”detoffentlige har bestemmende indflydelse” (understreget her). Det følger endvidereaf bemærkningerne, at der bl.a. kan lægges vægt på ejerskab, stemmerettigheder,vedtægter og repræsentation. Lovens § 1, stk. 2 betyder, at f.eks. broselskaberne(A/S Storebælt og A/S Øresund) er omfattet af miljøoplysningsloven.EU-Domstolens svar kan få betydning for, hvordan miljøoplysningslovens § 1, stk.2 skal fortolkes i dansk ret og dermed den myndighedsafgrænsning, der er lagt tilgrund ved den danske implementering af miljøoplysningsdirektivet.Kommissionens skriftlige indlæg i sagen tager ikke stilling til denne afgrænsning.Domstolen har efter afgivelsen af de skriftlige indlæg bedt Kommissionen om vedden mundtlige forhandling ved EU-Domstolen den 16. april 2013 at uddybe,2

NOTAT

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg

Om afgivelse af mundtligt indlæg i sag C-279/12, Fish Legal, vedr.

fortolkningen af myndighedsbegrebet i miljøoplysningsdirektivet.