Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 360
Offentligt
1244343_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 28. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 19. april 2013
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Camilla Hersom (RV),
Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Finn Sørensen
(EL), Erling Bonnesen (V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia
Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA).
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov, forsvars-
minister Nick Hækkerup, europaminister Nicolai Wammen og social-
og integrationsminister Karen Hækkerup.
Desuden deltog:
Formanden ledede mødet indtil kl. 13. Sidste del af mødet foregik under ledelse af funge-
rende formand Pia Adelsteen.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3234 (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013
Fødevareministeren oplyste, at hun ønskede at forelægge punkterne 1-4 om landbrugsre-
formen samlet.
1. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler
for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne
af den fælles landbrugspolitik
– Statusredegørelse
KOM (2011) 0625 og KOM (2012) 0552
Rådsmøde 3234 – bilag 1 (samlenotat side 4)
KOM (2011) 0625 – svar på spørgsmål 1 (af 6/2-12)
EUU alm. del (11) – bilag 88 (henvendelse af 10/11-11 fra Mellemfolkeligt
Samvirke)
KOM (2011) 0625 – bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord Danmark)
KOM (2011) 0625 – bilag 3 (udtalelse fra det irske parlament vedr.
reformpakke om den fælles landbrugspolitik)
EU-note (11) – E 11 (note af 8/11-11 om reform af den fælles
landbrugspolitik)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 334 (side 979, senest behandlet i EUU 15/3-13)
EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt
21/11-12)
1035
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
Fødevareministeren:
Både Europa-Parlamentet og Rådet fastlagde deres forhandlings-
mandater på landbrugsreformen tilbage i marts. Jeg synes, at vi med Rådets generelle
indstilling har et meget godt udgangspunkt. Jeg er særlig tilfreds med, at vi fik en meget
fornuftig løsning på spørgsmålet om den interne omfordeling, hvor især mælkeproducen-
terne var udsatte. Men der er jo altid både plusser og minusser, når man skal finde et
kompromis mellem 27 lande. Nu skal de såkaldt uformelle trilogforhandlinger mellem Rå-
det, Europa-Parlamentet og Kommissionen i gang. Der er planlagt over 30 møder frem til
juni 2013. På rådsmødet vil formandskabet give en kort statusredegørelse af de første
møder. Jeg krydser fortsat fingre for, at vi kan have et kompromis i juni.
Et andet væsentligt punkt er, at vi også kommer i gang med at drøfte overgangsforslaget.
Det er klart, at vi ikke kan blive klar til at gennemføre reformen fra nytår; det har Kommis-
sionen jo også tilkendegivet. Jeg lægger stor vægt på, at vi sikrer tid til gennemførelse af
reformen i medlemsstaterne, så både myndigheder og landmænd kan følge med. Derfor
mener jeg grundlæggende, at hovedparten af den nye landbrugspolitik først kan træde i
kraft fra 2015.
Erling Bonnesen
opfordrede til at holde godt fast i den irske model. Han spurgte, om de
nuværende regler kommer til at gælde, indtil overgangsordningen træder i kraft, og hvad
man gør for at undgå, at forsinkelsen får utilsigtede konsekvenser.
Derudover bad han fødevareministeren uddybe samlenotatets bemærkninger om aktive
jordbrugere; om den frivillige ordning for unge jordbrugere; om den nye, mere rummelige
definition af permanente græsarealer og om muligheden for at indføre en supplerende
støtte til de første hektar på hver bedrift. Erling Bonnesen spurgte, om ikke sådan en om-
fordeling til de mindre bedrifter ville give fortrinsstilling til nogle bestemte lande – på be-
kostning af bl.a. Danmark, hvor man har færre, større bedrifter.
Lisbeth Bech Poulsen
bad om at få sat flere ord på regeringens holdning til
capping
(støtteloft). Rådet mener, at loftet skal være frivilligt, mens Kommissionen og Parlamentet
ønsker en obligatorisk ordning.
Fødevareministeren
svarede Erling Bonnesen, at hun ikke vidste præcis, hvad der
kommer til at ske, men at man ofte forlænger de eksisterende regler; f.eks. fortsætter
handyrpræmien i 2014 af hensyn til kvægproducenternes økonomiske tryghed.
At reglerne bør forenkles, var ministeren enig med Erling Bonnesen i, men hun kunne
ikke garantere, at det bliver sådan. Fødevareministeren fortalte, at der bliver ved med at
komme nye forslag om at give de små bedrifter fortrinsstilling, og regeringen kæmper
med næb og kløer for at få dem af bordet.
Fødevareministeren svarede Lisbeth Bech Poulsen, at hun er optaget af at få så over-
skuelige regler på området som muligt af hensyn til både administration og landmænd-
enes retssikkerhed. Og et loft over den enkelte bedrifts støttemuligheder vil ikke betyde
særlig meget i Danmark, men give staten og landmændene en masse papirarbejde.
1036
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
2. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering,
forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale
forordning”)
– Statusredegørelse
KOM (2011) 0628 og KOM (2012) 0551
Rådsmøde 3234 – bilag 1 (samlenotat side 26)
EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra Concord
Danmark)
EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 334 (side 979, senest behandlet i EUU 15/3-13)
EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt
21/11-12)
3. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles
markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforord-
ningen) og om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse
af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning om
landbrugsprodukter
– Statusredegørelse
KOM (2011) 0626, KOM (2011) 0629 og KOM (2012) 0535
Rådsmøde 3234 – bilag 1 (samlenotat side 38)
EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra Concord
Danmark)
EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 334 (side 979, senest behandlet i EUU 15/3-13)
EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt
21/11-12)
1037
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
4. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af
landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL)
– Statusredegørelse
KOM (2011) 0627 og KOM (2012) 0553
Rådsmøde 3234 – bilag 1 (samlenotat side 53)
KOM (2011) 0627 – bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra Økologisk
Landsforening)
EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra Concord
Danmark)
EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 334 (side 979, senest behandlet i EUU 15/3-13)
EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt
21/11-12)
5. Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles
fiskeripolitik
– Drøftelse
KOM (2011) 0425
Rådsmøde 3234 – bilag 1 (samlenotat side 72)
KOM (2011) 0425 – bilag 2 (henvendelse af 12/4-13 fra Greenpeace)
KOM (2011) 0425 – bilag 1 (henvendelse af 8/5-12 fra Greenpeace)
KOM (2011) 0417 – bilag 4 (henvendelse af 5/1-12 fra Greenpeace)
KOM (2011) 0417 – bilag 2 (henvendelse af 9/8-11 fra Danmarks
Fiskeriforening)
EUU alm. del (11) – bilag 267 (notat om den sociale dimension af EU’s
fiskeripolitik)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 274 (side 858, senest behandlet i EUU 22/2-13)
EUU alm. del (11) – bilag 549 (side 1172 FO, forhandlingsoplæg forelagt
11/5-12)
Fødevareministeren:
Punkt 5 og 6 vedrører fiskerireformen, hvor forhandlingerne også
er gået ind i fasen med uformelle triloger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommis-
sionen. På grundforordningen er der foreløbig afholdt fire møder, mens yderligere tre
møder allerede er planlagt. Vi må nok forvente, at der kan blive behov for flere møder.
Men der er også rigtig mange brikker, der skal falde på plads i et stort kompromis. Man er
begyndt at drøfte de svære politiske emner som MSY,
maximum security yield
(maksimalt
bæredygtigt udbytte), flerårige forvaltningsplaner, regionalisering og udsmidsforbud, men
der er ikke opnået enighed om noget endnu.
1038
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
Jeg forventer, at formandskabet på rådsmødet vil give en status for forhandlingerne med
Parlamentet og på den baggrund indlede drøftelserne om nogle af de mere politiske em-
ner. Det er stadig formandskabets ambition at kunne nå frem til en samlet aftale i juni
2013.
Nikolaj Villumsen
bemærkede, at Europa-Parlamentets position er relativt progressiv,
selv om nogle lande trækker i en anden retning, og spurgte, hvad Danmark gør for at sik-
re et bæredygtigt fiskeri, f.eks. ved at stoppe udsmiddet, og hvordan man vurderer chan-
cerne for at det lykkes.
Fødevareministeren
bekræftede Nikolaj Villumsen i, at forslaget er historisk ambitiøst i
EU-sammenhæng; man går nærmest fra et udsmidspåbud, fordi kvoterne langt hen ad
vejen har forårsaget udsmiddet, til et udsmidsforbud. Forsøgene på at udvande reformen
skygger ikke for dens revolutionerende syn på fiskeripolitikken. Hvad angår MSY – dvs.
det maksimale bæredygtige udbytte, der ligger til grund for kvoterne – skal udsmiddet
mindskes og ubæredygtige kvoter forhindres fra 2015 og frem mod 2020. Udfordringen
bliver at få reformen gennemført uden forringelser, og her slår ministeren hælene i sam-
men med Kommissæren.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om Danmark støtter Parlamentets position, og om hvilke alli-
ancer, man har, i kampen for en bæredygtig reform.
Fødevareministeren
svarede, at regeringen er enig med Parlamentet, hvad angår MSY,
men at reformen rummer mange forskellige forslag, også fra Parlamentet. Rådet har ta-
get stilling, og formandskabet forhandler på dets vegne ud fra, hvad man tror man kan
opnå enighed om. Formandskabet kender godt den danske holdning, men når trilogen er
i gang, er det ude af regeringens hænder.
1039
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
6. Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles
markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter
– Statusredegørelse
KOM (2011) 0416
Rådsmøde 3234 – bilag 1 (samlenotat side 87)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 197 (side 678, senest behandlet i EUU 25/1-13)
EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1055 FO, forhandlingsoplæg forelagt
11/5-12)
Fødevareministeren:
Hvad angår markedsordningen, vil der være en statusredegørelse
fra formandskabet på rådsmødet. Her har man afholdt to møder, og et tredje er planlagt.
Der er især uenighed om forbrugeroplysning – hvordan fisk og fiskevarer skal mærkes,
og om det skal være obligatorisk eller frivilligt.
Overordnet er det min holdning, at kravene til mærkning ikke skal blive mere komplicere-
de. Meget detaljerede og specifikke krav til mærkning risikerer at forvirre forbrugerne.
Derudover er det vigtigt, at reglerne om mærkning i markedsordningen er i overensstem-
melse med den generelle fødevarelovgivning.
1040
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
7. Meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om handlingsplan for reduktion af
utilsigtet fangst af havfugle i fiskeredskaber
– Præsentation
KOM (2012) 0665
Rådsmøde 3234 – bilag 1 (samlenotat side 94)
Fødevareministeren:
På rådsmødet vil Kommissionen præsentere en handlingsplan om
reduktion af utilsigtet fangst af havfugle i fiskeriredskaber. I første omgang er det vigtigt at
få afdækket, hvor stort problemet er, og hvor det findes.
1041
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
8. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions
vegne og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union
og Den Islamiske Republik Mauretanien om fastsættelse af de fiskerimuligheder
og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen
mellem de to parter,
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den
Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien om fastsættelse af
de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i
fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter og
Forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af
protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og
Den Islamiske Republik Mauretanien, og ændring af forordning 1801/2006
– Tidlig forelæggelse
KOM (2012) 0545, KOM (2012) 0546 og KOM (2012) 0547
Rådsmøde 3234 – bilag 1 (samlenotat side 97)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 167 senest behandlet i EUU 17/10-12)
Fødevareministeren:
EU og Mauretanien blev enige om ny fiskeriprotokol i juli 2012, og
jeg forelagde sagen for udvalget i oktober 2012. Parterne har nu efterfølgende forhandlet
om nogle tekniske justeringer til aftalen. Det drejer sig blandt andet om en forøgelse af
visse bifangstprocenter og indførelse af en begrænset bifangstkvote for blæksprutter ved
uundgåelige bifangster i rejefiskeriet.
Der er som nævnt tale om nogle tekniske justeringer, som ikke indebærer ændringer af
reel betydning i forhold til bæredygtigheden. Fra dansk side holder vi os generelt til den
tilgang til fiskeripartnerskabsaftaler, som der var enighed om i Fødevareudvalget helt til-
bage i januar 2011, hvor der blandt andet blev lagt vægt på at sikre et bæredygtigt fiskeri
og menneskerettigheder.
1042
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
10.
Siden sidst
Fødevareministeren:
Jeg er blevet bedt om at komme ind på spørgsmålet om atlanto-
skandisk sild og eventuelle sanktioner over for Færøerne. Det er beklageligt, at kyststa-
terne ikke har kunnet nå frem til en fælles aftale om makrel, men der er nu også uenighed
om aftalen om atlantoskandisk sild for 2013. Vi må konstatere, at fiskerikommissær Da-
manaki har meddelt, at man nu har iværksat den interne procedure i Kommissionen med
henblik på at bringe det generelle sanktionsinstrument på fiskeriområdet i konkret anven-
delse over for Færøerne i relation til atlantoskandiske sild. Det er beklageligt, at vi er endt
her.
Kommissionen oplyser, at proceduren for at iværksætte handelssanktionsinstrumentet er
igangsat som konsekvens af, at Færøerne har forladt forhandlingsbordet og ensidigt ud-
meldt en kvote for atlantoskandisk sild, som ikke er bæredygtig, hvorimod EU's egen kvo-
te vurderes at være i overensstemmelse med den biologiske rådgivning. Imidlertid mener
det færøske landsstyre, at det ikke var Færøerne, men derimod de øvrige kyststater, der
forlod forhandlingsbordet, som følge af at de ikke ville imødekomme Færøernes ønske
om genforhandling af aftalen.
Færøerne er en meget vigtig samarbejdspartner for EU i forvaltningen af fiskebestandene
i Nordatlanten. Det er derfor vigtigt, at vi sætter alle kræfter ind på at finde en forhand-
lingsløsning på uenighederne om fordelingen af kvoten for de atlantoskandiske sild frem
for at iværksætte sanktioner. Fra dansk side ses iværksættelse af sanktioner som en ab-
solut sidste option, når alle andre muligheder er udtømte.
Formanden
spurgte på vegne af Edmund Joensen, hvori sanktionerne vil bestå, om den
danske regering drøfter sagen med Kommissionen, hvad man kan forvente, at der sker
nu, og hvordan regeringen vil agere, hvis sanktionerne bringes i anvendelse.
Pia Adelsteen
spurgte, om de eventuelle sanktioner mod Færøerne ville forhindre Dan-
mark i at købe færøske sild – hun fandt det mærkeligt at lave sanktioner internt i et rigs-
fællesskab – og om ministeren kunne bekræfte, at der er ganske få sild i de irske og
skotske farvande.
Erling Bonnesen
spurgte, hvordan man kunne få forhandlingerne i gang igen, hvad tids-
planen for sanktionsprocessen er og hvilke sanktioner, der er tale om.
Fødevareministeren
svarede formanden, Pia Adelsteen og Erling Bonnesen, at Kom-
missionens generelle mekanisme indebærer forskellige typer af handelsbegrænsninger,
såsom importrestriktioner på fisk fra den specifikke fiskebestand, der ikke forvaltes bære-
dygtigt, begrænsning af brugen af havne, forbud mod køb og salg af fartøjer, og – så vidt
hun huskede – også sanktioner med fokus tilknyttede arter. Hun bekræftede, at sildebe-
standen bliver mindre og mindre i de irske og skotske farvande.
1043
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
På formandens spørgsmål om, hvorvidt regeringen drøfter sagen direkte med Kommissi-
onen, svarede fødevareministeren, at det var i Europa-Parlamentet, Maria Damanaki
havde bragt sanktionsmuligheden op.
Fødevareministeren svarede formanden og Erling Bonnesen, at processen er sådan, at
Kommissionen skal notificere Færøerne om, hvilke sanktioner man agter at iværksætte,
hvorefter Færøerne får en måned til at svare, inden Kommissionen kan stille et forslag i
en undersøgelseskomitéprocedure. Hvis det kommer dertil, vil sagen selvfølgelig blive
forelagt Europaudvalget. Fødevareministeren kendte dog ikke sanktionernes eventuelle
omfang.
Pia Adelsteen
fulgte op på ministerens besked om, at sildebestanden er på vej ned, med
en henvisning til nogle rygter om, at der overhovedet ingen sild er i de irske og skotske
farvande. Hun spurgte også til den igangværende strid om makrelkvoter, hvor fiskeri-
kommissæren har udtalt, at man ikke kan gøre noget, fordi det er EU, der overfisker. Hun
mente, det var dobbeltmoralsk at tale om sanktioner, når Færøerne overfisker, mens man
ignorerer, når EU gør det samme.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om der er proportionalitet i det pres, Kommissionen
lægger på Færøerne, og hvordan Danmark forsvarer de færøske interesser.
Fødevareministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at sanktionerne er og skal være
proportionale; at de skal være sidste udvej og i overensstemmelse med international ret.
Er de ikke det, vil regeringen protestere, og i tilfælde af en WTO-sag vil Danmark som
lovet og som følge af rigsfællesskabet bistå Færøerne. Men der er tale om en ensidig
fastsættelse af kvoterne fra Færøernes side, og Færøerne ved, at det er risikabelt at star-
te en sildestrid, før makrelkrigen er ovre. Makrelkrigen er, så vidt ministeren huskede,
også en strid mellem institutioner. Kommissionen havde sagt, at en kvote på 85 t var bæ-
redygtig, mens Rådet fastsatte den til 90 t. Meningen med MSY er, at EU ikke skal kunne
fastsætte kvoten for højt, den skal både være bæredygtig for det enkelte land og for den
samlede bestand. Og det er svært at få til at hænge sammen, når man deler bestanden
med andre lande.
1044
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
Punkt 2: Rådsmøde nr. 3236 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 22.-23. april
2013
Forsvarsministeren forestod behandlingen af punkt 1, der var til orientering. De resteren-
de punkter blev fremlagt af europaministeren, da udenrigsministeren var fraværende på
grund af rejse.
1. EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)
– Politisk drøftelse
– (Evt.) Rådskonklusioner
Rådsmøde 3236 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 100 (side 265, senest behandlet i EUU 16/11-12)
Forsvarsministeren:
Jeg vil orientere om det kommende EU-forsvarsministermøde den
22.-23. april 2013, som finder sted i tilknytning til udenrigsministermødet den 22. april og
det generelle rådsmøde den 23. april, som europaministeren vil orientere om.
Et hovedemne på mødet vil være status for EU's træningsmission til Mali (EUTM). Træ-
ningsmissionen i Mali blev iværksat i februar i år, og missionen fokuserer på to områder,
nemlig træning af Malis hær og rådgivning om opbygning af træningsmissionens effektive
hær og dermed kommando- og kontrolstrukturen.
Derudover indgår ca. 160 mand til beskyttelse af missionen. Træningen af den første af
fire bataljoner fra den maliske hær blev påbegyndt den 2. april 2013. Bataljonen tæller ca.
600 mand, og det forventes, at det vil tage ti uger at træne dem.
Udsendelsen af EU-instruktørerne til missionen forløber planmæssigt. 515 af de 549
mand er nu deployerede. De sidste trænere forventes at ankomme inden for en uge. 22
lande bidrager til operationen. Største bidragsyder til træningen er Frankrig, og også en
række ikke-EU-lande indgår i missionen, heriblandt Island, Norge, Canada, USA, New
Zealand, Sydafrika, Schweiz, Rusland og Ukraine. Som følge af forsvarsforbeholdet del-
tager Danmark ikke i beslutningen om eller udførelsen af træningsmissionen i Mali.
I forbindelse med gennemgangen af status for træningsmissionen i Mali forventer jeg, at
min franske kollega vil benytte lejligheden til at orientere kollegerne om udviklingen i den
franskledede operation Serval, hvor Danmark – som I så udmærket ved – bidrager med
et C130-transportfly. Ifølge meldingerne fra Frankrig befinder operationen sig i en afslut-
tende, men intens fase, hvor kampene i øjeblikket koncentrerer sig om mindre terrorist-
celler og infiltrationer i landsbyer i det nordlige Mali.
Fra fransk side har man indikeret, at man forventer at påbegynde tilbagetrækningen af de
franske tropper i løbet af denne måned. Målet er, at det nuværende styrkeniveau på
4.700 tropper gradvis reduceres, indtil den afrikanskledede styrke AFISMA, The African-
1045
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
led International Support Mission to Mali, sammen med den maliske hær – som EU nu
træner – kan overtage ansvaret for sikkerheden. Som bekendt pågår der i øjeblikket også
forhandlinger i New York om etablering af en FN-styrke i Mali. Det forventes, at AFISMA-
styrken i så fald vil indgå i FN-styrken.
Ud over Mali ventes en drøftelse med fokus på forberedelse af Det Europæiske Råd i
december 2013, hvor EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik er på dagsordenen. De centrale
spørgsmål, som stats- og regeringscheferne til december skal forholde sig til, vil blandt
andet blive: Hvordan styrker EU sin evne til at gennemføre civile og militære operationer?
Hvordan sikres det, at EU har de nødvendige militære kapabiliteter til rådighed – ikke
mindst i en tid med besparelser på forsvarsbudgetterne? Og hvordan kan EU bidrage til
at styrke de europæiske landes forsvarsindustri i en tid, hvor mange landes indkøb er
påvirket af stramme budgetter?
Disse centrale spørgsmål vil udgøre bagtæppet for en præsentation af Kommissionens
overvejelser i forhold til forsvarsindustrien og en drøftelse blandt ministrene af status over
EU’s kampgrupper.
Forud for sidste EU-forsvarsministermøde orienterede jeg udvalget om den taskforce,
som Kommissæren for EU's indre marked, Michel Barnier, nedsatte sidste sommer for at
se nærmere på Kommissionens muligheder for at styrke og udvikle det indre marked og
den industrielle base for den europæiske forsvarsindustri.
På grundlag af taskforcens arbejde vil Kommissionen - formentlig i slutningen af juni -
fremlægge en meddelelse om styrkelse af den europæiske forsvarsindustrielle base.
Meddelelsen vil formentlig fokusere på fem prioriteter:
Et effektivt indre marked – også i forhold til forsvarsindustrien.
EU’s industripolitik. Det er en del af EU’s målsætning for 2020, at 20 pct. af Euro-
pas bruttonationalprodukt skal udgøres af industri. Fra Kommissionens side ser
man her et behov for at se på muligheden for fælles certificerings- og standardi-
seringsprocedurer - også på forsvarsområdet.
Forskning, udvikling og innovation. På dette område vil Kommissionen se på mu-
lighederne for i højere grad at integrere den forsvarsindustrielle forskning og ud-
vikle EU-programmer.
Styrkelse af den europæiske luft- og rumfartsindustri.
Højere prioritet til energieffektiviseringer og anvendelse af grøn teknologi i for-
svaret.
På det seneste uformelle EU-forsvarministermøde i Dublin udtrykte jeg støtte til Kommis-
sionens arbejde. Det var i fælles interesse at skabe et effektivt indre marked, og man
måtte søge at gøre op med protektionistiske tiltag. Jeg betonede også satsningen på
grøn teknologi og energisparende foranstaltninger.
1046
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
Selv om Danmark ikke – sammenlignet med en række af de øvrige EU-lande – har en
stor forsvarsindustri, så er det, når alt kommer til alt, også på dette område et spørgsmål
om at udnytte ressourcerne optimalt og at sikre arbejdspladser.
Et centralt element i opbygningen af EU's militære kapabiliteter har været de såkaldte
EU-kampgrupper, som en række lande løbende bidrager til, og som kan anvendes til alt
fra humanitære evakueringer til begrænsede fredsskabende operationer.
I forsøget på bedre at kunne drage nytte af EU’s kampgrupper fremover er EU’s drøftel-
ser nu centreret omkring muligheden for en mere fleksibel sammensætning og brug af
kampgrupperne.
Jeg forventer, at forsvarsministrene på mødet vil drøfte, hvordan man kommer videre og
optimerer anvendelsen af kampgrupperne. Disse drøftelser tjener som et indspil til den
uformelle forberedelsesproces af stats- og regeringschefernes møde til december.
Den uformelle fase af forberedelsen af Det Europæiske Råd vil vare indtil september,
hvor udenrigsrepræsentanten, Catherine Ashton, vil præsentere en rapport om styrkelse
af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – den vi kalder CSDP’en – for medlemssta-
terne. Herefter vil processens anden og sidste fase gradvis formaliseres frem mod DER-
mødet i december, og forsvarsministrene vil have lejlighed til at drøfte udenrigsrepræsen-
tantens og Kommissionens indspil på deres næste uformelle møde til september under
det litauiske EU-formandskab.
Endelig skal jeg oplyse, at der i forbindelse med forsvarsministermødet afholdes møde i
Styringskomiteen for Det Europæiske Forsvarsagentur. Forsvarsagenturet forventes også
at spille en vigtig rolle i forbindelse med forberedelsen af stats- og regeringschefernes
møde i december 2013. Med henvisning til forsvarsforbeholdet besluttede den daværen-
de regering i 2004, at Danmark indtil videre ikke skulle deltage i samarbejdet i Det Euro-
pæiske Forsvarsagentur, og jeg deltager derfor ikke i mødet i Styringskomiteen.
Jacob Ellemann-Jensen
havde hæftet sig ved det pudsige i, at Island, der ikke har no-
get forsvar, deltager i træningsmissionen, hvorimod Danmark ikke er en del af den på
grund af det danske forsvarsforbehold. Han mente, at det er bemærkelsesværdigt, at
denne undtagelse udgør en større hindring end det, at man som land ikke har nogle sol-
dater.
Ministeren havde nævnt, at der var tale om en styrkelse af EU’s evne til at gennemføre
militære operationer. Jacob Ellemann-Jensen ville gerne vide, hvordan EU og NATO
komplementerer hinanden på det militære område. Og hvor går skillelinjerne mellem
poo-
ling & sharing
og
smart defence?
Endelig ønskede han at kende de konkrete planer for optimeringen af brugen af kamp-
grupper.
1047
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
Nikolaj Villumsen
ville gerne informeres om regeringens vurdering af den humanitære
situation i Mali. Der er konstateret svær hungersnød i den nordlige del af Mali, og intet
står til hinder for, at Danmark deltager på det humanitære plan.
Dernæst spurgte han, hvad perspektiverne var for afholdelse af et demokratisk valg i Mali
og for fredsforhandlinger mellem de stridende befolkningsgrupper?
Det undrede Nikolaj Villumsen, at de franske styrkers exit blev ved at trække ud, og han
spurgte derfor, om AFISMA i det hele taget var i stand til at løfte opgaven.
Ministeren havde i sin fremlæggelse sagt, at EU havde ambitioner om en stærkere mili-
tærindustri. Er regeringens holdning, at også Danmark skal producere flere våben som en
integreret del af industripolitikken i EU – et EU, der i øvrigt modtog Nobels Fredspris for
nylig?
Forsvarsministeren
erklærede sig enig i Jakob Ellemann-Jensens betragtninger vedrø-
rende forsvarsforbeholdet, og tilføjede at han havde hørt tilsvarende bemærkninger alle
tre gange, han havde deltaget i europaudvalgsmøder.
På spørgsmålet om pooling & sharing og smart defence svarede ministeren, at først-
nævnte projekt ligger i EU-regi, hvorimod smart defence er inden for NATO’s rammer,
men at begge projekter har samme formål og politiske idé, nemlig via et multinationalt
samarbejde at finde løsninger på, hvordan man øger den samlede kapacitet for de sam-
me – eller gerne færre - økonomiske midler. Begge processer er drevet af medlemssta-
terne, og EU’s og NATO’s rolle er at facilitere samarbejdet. Som et eksempel på pooling
& sharing fremhævede ministeren samarbejdet omkring lufttankning. Erfaringer fra Libyen
har vist, at lufttankningskapaciteten først blev tilfredsstillende, da amerikanerne skred ind.
Hvad angår smart defence i NATO-regi, nævnte ministeren air policing, som Danmark
tager del i over de baltiske lande, der ikke selv har noget luftforsvar, men som til gengæld
har påtaget sig tunge forpligtelser i Afghanistan.
Som svar på Jacob Ellemann-Jensens spørgsmål om konkrete EU-initiativer, fremlagde
ministeren – foruden det allerede nævnte om lufttankning – otte forskellige projekter: en
pulje for beskyttelseskapaciteter på det kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare
område; uddannelse i foranstaltninger over for vejsidebomber; taktisk luftfarttransport;
forsyning og logistik i operationsområderne; maritimlogistik; pilotuddannelse for fastvin-
gede fly; helikopterpilotuddannelse og et samarbejdsprojekt om skydebaneanlæg.
Hvad angår NATO-projekter, oplyste ministeren om, at der er foranstaltet forskellige pro-
jekter i henhold til en prioriteringsliste. Danmark står i spidsen for et projekt, der handler
fælles indkøb, vedligeholdelse og destruktion af ammunition. Det samarbejde er opstået
på baggrund af erfaringer med missionen i Libyen, hvor der viste sig at være knaphed på
bomber.
Forsvarsministeren henviste Nikolaj Willumsen til udenrigsministeren for vurderingen af
situationen i Mali.
1048
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
Han forsatte til spørgsmålet om AFISMA-indsatsen, idet han forsikrede Nikolaj Villumsen
om, at den er på plads i et vist omfang, f.eks. for Tchads vedkommende, men at de invol-
verede landes forsvar ikke besidder samme kapacitet og struktur som det vestlige for-
svar. Dog har der fra FN’s side fra starten været lagt vægt på, at landene i området selv
skal håndtere opgaveløsning og kun bistås med assistance til træning og uddannelse.
Til Nikolaj Villumsen sagde han også, at våbenindustrien vil eksistere under alle omstæn-
digheder, og da den er forbundet med mange arbejdspladser i EU, var der efter hans
mening god grund til fortsat at bakke op om produktionen af våben og udskiftning af æl-
dre våben. I Danmark, tilføjede han, er våbenindustrien begrænset og specialiseret inden
for forskellige komponenter; den er derfor ofte afhængig af et tæt samarbejde med for-
svarsindustrien i andre lande.
Jacob Ellemann-Jensen
ønskede en uddybning af, hvordan NATO og EU supplerer
hinanden på det militære område.
Forsvarsministeren
understregede, at der er en gensidig forståelse om ikke at duplikere
hinanden og ikke træde hinanden over tæerne. EU og NATO imellem er der gensidige
invitationer til at deltage i møder som f.eks. det seneste uformelle forsvarsministermøde i
Dublin, hvor NATO’s generalsekretær var til stede, ligesom udenrigsrepræsentant Cathe-
rine Ashton typisk er inviteret til NATO’s ministermøder.
1049
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
Punkt 3: Rådsmøde nr. 3235 (almindelige anliggender) den 22. april 2013
Europaministeren meddelte, at alle punkter vedrørende almindelige anliggender var til
orientering.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22. maj 2013
– Præsentation
Rådsmøde 3235 – bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (12) – bilag 337 (udkast til kommenteret dagsorden) (fortroligt)
(papiromdelt på Det Europæiske Råd 22/5-13 – bilag 1)
Europaministeren:
For så vidt angår mødet i Det Europæiske Råd den 22. maj, modtog
vi udkast til den kommenterede dagsorden for mødet fredag 12. april 2013. Det forven-
tes, at Det Europæiske Råd vil diskutere energi – set i sammenhæng med EU’s bestræ-
belser på at styrke vækst, jobs og konkurrenceevne. Konkret forventes det, at DER vil
fokusere på følgende tre energiemner: for det første fuldførelse af det indre energimarked
og sammenkoblinger af europæiske energimarkeder; for det andet behovet for at styrke
investeringerne i moderne energiinfrastruktur og for det tredje høje energipriser.
Herudover ventes stats- og regeringscheferne også at skulle drøfte skattepolitik – med et
særligt fokus på en mere effektiv skatteopkrævning, og hvordan man bedst kan tackle
skatteunddragelse og skattebedrageri.
Sluttelig ventes Det Europæiske Råd også gøre status på styrkelsen af ØMU'en, og vil
muligvis også adressere specifikke eksterne relationer i lyset af udviklingen på den inter-
nationale scene. Rådet vil vende tilbage til forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd
på sit møde den 21. maj, dagen før Det Europæiske Råd.
Jakob Ellemann-Jensen
gik ud fra, at man ville diskutere, hvad backloadingforslagets
kollaps betyder for den grønne omstilling. Det ville han gerne høre ministerens syn på.
Derudover spurgte han om, hvad det igangværende skifergasboom i USA og i lande, der
omgiver EU, vil betyde for forsyningssikkerheden i Europa; om man har den nødvendige
infrastruktur og modtagekapacitet og om det er en mulighed for at blive mere uafhængig
af lande, man nødigt vil være afhængig af.
Europaministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at diskussionen om kvoterne meget
vel kunne komme op at vende, men at det var for tidligt at sige, hvad det vil betyde.
Den øgede amerikanske udvinding af ukonventionel gas har indflydelse på EU og Dan-
mark. I første omgang har det medvirket til et fald i de globale kulpriser, hvilket desværre
betyder, at der nu importeres mere amerikansk kul til EU. På sigt forventer man, at mere
gas på det globale marked vil føre til faldende gaspriser.
1050
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
2. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020
– Politisk drøftelse
KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM
(2011) 0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011)
0739, KOM (2011) 0740, KOM (2011) 0742, KOM (2012) 0388
Rådsmøde 3235 – bilag 1 (samlenotat side 4)
KOM (2011) 0500 – bilag 5 (henvendelse fra Concord Danmark af 22/3-12)
KOM (2011) 0398 – bilag 4 (kopi af FLF alm. del – svar på spørgsmål 231)
KOM (2011) 0398 – bilag 3 (henvendelse af 3/2-13 fra League of European
Research Universities)
KOM (2011) 0398 – bilag 2 (Regeringens udtalelse af 30/11-11 vedr. den
flerårige finansielle ramme for EU for perioden 2014-2020)
KOM (2011) 0398 – bilag 1 (Finansudvalgets udtalelse af 23/11-11 vedr. den
flerårige finansielle ramme for EU 2014–2020)
KOM (2011) 0500 – bilag 8 (henvendelse af 31/10-12 fra Landbrug og
Fødevarer)
EU-note (12) – E 18 (EU-note om aftalen i Det Europæiske Råd 7-8/2-13)
EU-note (12) – E 17 (EU-note om status efter aftalen i Det Europæiske råd
7-8/2-13)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 271 (side 801, afrapportering fra Det Europæiske
Råd 7.-8. februar 2013)
EUU alm. del (12) – bilag 75 (side 213, forhandlingsoplæg forelagt 2/11-12)
Europaministeren:
Som bekendt lykkedes det stats- og regeringscheferne at nå til enig-
hed om Rådets position vedrørende den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 på
mødet i Det Europæiske Råd den 8. februar. Der er tale om et meget godt resultat, som
både indebærer en rabat til Danmark, et restriktivt budget og en modernisering. Aftalen
fra Det Europæiske Råd var et stort og vigtigt skridt i retning af en endelig aftale. Det næ-
ste skridt er nu, at Europa-Parlamentet skal godkende aftalen med et flertal af sine med-
lemmer. Det er en ny procedure, der blev indført med Lissabontraktaten.
Den 13. marts 2013 havde Europa-Parlamentet på dets plenarsamling en drøftelse af
resultatet fra Det Europæiske Råd. Her vedtog Europa-Parlamentet en resolution, hvoraf
det fremgår, at Europa-Parlamentet ikke kan godkende aftalen fra Det Europæiske Råd i
den nuværende form. Dette var ikke overraskende, og formandskabet er nu ved at for-
handle med Europa-Parlamentet om, hvad der skal til for at nå frem til en endelig aftale.
Det er vores klare forventning, at den endelige aftale kommer til at ligge relativt tæt på
det, der blev opnået enighed om på Det Europæiske Råd, men det er klart, at Europa-
Parlamentet skal have enkelte indrømmelser.
Europa-Parlamentet har rejst en række punkter, som formandskabet skal drøfte med Eu-
ropa-Parlamentet. Det er min forhåbning, at det vil være muligt at nå frem til en aftale in-
den sommerferien. Formandskabet ventes at ville bruge mødet i Det Generelle Råd til at
1051
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
give en status over forhandlingerne. Der er endnu et pænt stykke vej, førend der vil være
klarhed over, hvilke indrømmelser der skal gives til Europa-Parlamentet.
Som sagt er det min klare forventning, at det endelige resultat vil ligge tæt på det, man
blev enige om i Det Europæiske Råd. Det gælder i særdeleshed for indtægtssiden af
budgettet, som omfatter rabatten til Danmark, og som derfor ikke er et diskussionsemne
på rådsmødet.
1052
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
3. Vestbalkan/udvidelse
– Præsentation/ Politisk drøftelse
KOM (2013) 0205, JOIN (2013) 0007, JOIN (2013) 0008
Rådsmøde 3235 – bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 548, senest behandlet i EUU 7/12-12)
EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 406, forhandlingsoplæg forelagt 30/11-
11)
Europaministeren:
Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste ventes på rådsmø-
det at præsentere den såkaldte forårspakke. Pakken følger op på Rådets udvidelsesdrøf-
telse i december sidste år, for så vidt angår Serbien, Kosovo og Den Tidligere Jugoslavi-
ske Republik Makedonien.
Der har til det sidste været spænding – ikke mindst om rapporterne om Serbien og Koso-
vo. I tirsdags valgte Kommissionen at udskyde rapporterne for disse to lande med hen-
visning til de intensive bestræbelser, der foregår i disse dage, på at sikre en aftale om
normalisering af forholdet mellem de to. For begge lande lægges der fra EU’s side vægt
på, at der skal ske synlige og varige forbedringer af forholdet.
Det største udestående er en løsning på spørgsmålet om det nordlige Kosovo, hvor be-
folkningsflertallet er serbisk. Et vigtigt element er her, hvilke kompetencer en serbisk
kommunesammenslutning skal have, herunder politi og domstole. Parterne har siden fe-
bruar forhandlet intensivt herom, og premierministrene og EU’s udenrigsrepræsentant
gjorde et nyt forsøg i onsdags. Forhandlingerne sluttede efter lange diskussioner uden en
aftale. Jeg forstår, at afstanden mellem parterne er blevet mindre, og at Catherine Ashton
har indkaldt parterne til endnu et møde i dag. Sagen kan udvikle sig helt frem til rådsmø-
det på mandag. Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi fra dansk side varmt, helhjertet og
stærkt støtter Ashtons bestræbelser, og vi håber virkelig, at der kan opnås en aftale den-
ne gang.
Som jeg også tilkendegav i december 2012, er regeringen rede til at støtte, at Serbien
stilles en åbning af optagelsesforhandlinger i udsigt, når Serbien har taget synlige og bæ-
redygtige skridt til en normalisering af forholdet til Kosovo. Fra dansk side vil vi også fort-
sat være rede til at støtte indledning af forhandlinger med Kosovo om en stabiliserings-
og associeringsaftale, når Kosovo har opfyldt Kommissionens opstillede kriterier.
For Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien gav begivenhederne i parlamentet
juleaftensdag og den indenrigspolitiske krise i perioden herefter anledning til stor bekym-
ring, hvilket jeg også klart har givet udtryk for over for regeringen i Skopje. Kommissionen
noterer sig i rapporten begivenhederne, men også, at regeringen og oppositionen med
indgåelsen af en aftale den 1. marts har fundet en løsning. Jeg er meget enig med Kom-
missionen i vigtigheden af, at aftalen af 1. marts snarest gennemføres.
Kommissionen understreger i rapporten, at gennemførelsen af EU-relaterede reformer
trods de indenrigspolitiske spændinger generelt er fortsat, og at der er sket fremskridt på
1053
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
de fleste indikatorer, om end der også er udeståender. Det fremgår, at forholdet til nabo-
erne fortsat er godt, og at der er taget skridt i de bilaterale forhold til Bulgarien og Græ-
kenland, herunder fornyede forhandlinger i navnesagen. Det byder jeg velkommen.
Jeg ser frem til en første drøftelse af rapporten med Kommissionen og mine EU-kolleger
på rådsmødet på mandag. Regeringen agter fortsat at støtte op om opstart af forhandlin-
ger, så snart der kan opnås enighed om det i Rådet. Jeg forventer på mandag kun en
kort drøftelse af forårspakken, og at Rådet til juni vil have en grundigere drøftelse og i den
forbindelse også tage stilling til Kommissionens anbefalinger. I modsætning til tidligere
tilkendegivelser er Vestbalkan ikke længere formelt på dagsordenen for mødet i Uden-
rigsrådet senere samme dag, men det kan ikke udelukkes, at udenrigsrepræsentanten
også her vil vælge kort at orientere om den seneste udvikling.
Jakob Ellemann-Jensen
tog hatten af for ministerens engagement i Vestbalkan og
spurgte, hvordan Danmark konkret støtter Ashtons indsats.
Europaministeren
svarede, at der ikke sidder andre medlemslande med til Ashtons mø-
der med Serbiens og Kosovos premierministre, men at han har tilkendegivet Danmarks
holdning over for dem begge to.
1054
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
4. Initiativet vedrørende grundlæggende værdier, demokrati og
retsstatsprincipper i EU
– Præsentation
Rådsmøde 3235 – bilag 1 (samlenotat side 14)
EUU alm. del (12) – bilag 262 (fællesbrev til Kommissionsformanden vedr.
monitorering af grundlæggende værdier i EU)
Europaministeren:
Vi får mulighed for at introducere vores fælles brev med Tyskland,
Nederlandene og Finland til kommissionsformanden om grundlæggende værdier, demo-
krati og retsstatsprincipper på rådsmødet den 22. april 2013.
Vi ønsker at have en åben drøftelse af de forslag og ideer, som vi har tilkendegivet. Vores
hensigt er at få så bred en opbakning som muligt til initiativets grundideer og fremme vi-
dere overvejelser om, hvordan ideerne kan omsættes til virkelighed. Mere konkret lægger
vi op til en drøftelse af, hvordan vi fremover bedre kan sikre, at alle medlemsstater re-
spekterer de grundlæggende værdier, som Unionen bygger på, og som fremgår af artikel
2 i traktaten.
Vi mener, at Unionen mangler nogle flere værktøjer til at håndtere situationer, hvor der
måske er tale om brud på EU's værdier. EU bør have flere håndtag, der muliggør en dis-
kussion uden automatisk at ende i traktatens artikel 7, stk. 3, hvor et medlemsland kan
fratages stemmerettighederne. Der er brug for at kunne diskutere uden at have ”den ulti-
mative sanktion” hængende over hovedet. Og traktatkrænkelsessager i forhold til speci-
fikke overtrædelser af EU’s retsregler er heller ikke altid et ideelt værktøj. Processerne er
ofte langvarige, mere tekniske i natur og adresserer ikke nødvendigvis det underliggende
problem med overtrædelsen af EU's værdier.
Vi har i brevet bevidst ikke formuleret grydeklare forslag, men skitseret muligheder, der
spænder fra tidlig politisk dialog med lande, der er på vej ud i uføre, til i sidste ende su-
spension af EU-midler. Ideerne skal først og fremmest tjene som startskud til en politisk
drøftelse om, hvordan EU konstruktivt og på et tidligere stadie skal kunne håndtere situa-
tioner, inden de eskalerer. Et sådant manøvrerum er både vigtigt for det medlemsland,
som udsættes for kritik, og for EU-samarbejdet.
Fra dansk side lægger vi særlig vægt på, at en effektiv mekanisme skal findes inden for
traktaten, og at den skal være ikkediskriminerende. Og der lægges med forslaget ikke op
til traktatændringer. Initiativet markerer starten på en diskussion, som vi ved der er for-
skellige holdninger til blandt medlemslandene. Jeg forventer derfor heller ikke, at der vil
blive truffet en konklusion i retning af nye tiltag på rådsmødet, men at vi vil få en bred
drøftelse med øvrige medlemslande om dette vigtige emne.
Nikolaj Villumsen
var ikke i tvivl om, at den ungarske forfatning krænker EU’s grund-
læggende demokratiske rettigheder og fandt derfor udenrigsministrenes forslag positivt.
Dog ville han gerne vide, om forslaget skal ses som en tilføjelse til artikel 7, og om ud-
gangspunktet stadig er artikel 2. Nikolaj Villumsen mente, at den danske regering burde
1055
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
melde klart ud og spurgte, om regeringen havde forsøgt at tage artikel 7 i anvendelse –
man kunne nøjes med at bruge de to første skridt: at give landet en henstilling og kontrol-
lere, om den bliver fulgt.
Pia Adelsteen
var enig i Nikolaj Villumsens bemærkninger.
Jakob Ellemann-Jensen
nævnte, at man uden held havde forsøgt at få Frankrig til at
bakke forslaget op, og spurgte, om man havde fået andre lande til at støtte udenrigsmini-
strenes brev, efter at Frankrig havde afvist det. Han spurgte, hvilke redskaber man øn-
sker sig, når nu de eksisterende enten er for stærke eller for svage.
Europaministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at firlandebrevet indleder en pro-
ces, hvor de andre lande kan erklære sig enige eller uenige i brevets budskab. Han for-
ventede, at man vil opleve begge positioner. Man har undladt at lave fikse og færdige
forslag, men mulige tiltag kunne f.eks. være økonomiske sanktioner og hurtigere proce-
durer for at mødes. Tiltagene skal være inden for traktaten og tage udgangspunkt i defini-
tionen af de grundlæggende værdier i artikel 2.
Europaministeren mente ikke, det var korrekt, hvad Nikolaj Villumsen sagde om, at rege-
ringen ikke har kritiseret Ungarn. Han havde selv sagt til den ungarske europaminister, til
vicepræsidenten i Kommissionen, Maroš Šefčovič, og generalsekretæren for Europarå-
det, Thorbjørn Jagland, at alle medlemslande skal leve op til de grundlæggende værdier.
Barossos brev til Ungarns premierminister, Viktor Orban, af 12. april 2013 er en klar ud-
melding af, at man er bekymret over den ungarske forfatnings krænkelser af EU’s grund-
læggende værdier. Nu har Ungarn mulighed for at svare på Kommissionens henvendel-
se, og når Kommissionens konklusion kommer, vil man tage stilling i EU-kredsen.
Nikolaj Villumsen
glædede sig over, at Danmark har udtrykt sin bekymring over for den
ungarske regering og i Rådet. Han håbede, at den følgende uges møde i Europarådets
parlamentariske forsamling ville føre til, at Ungarn kommer under observation. Men han
var forvirret over statsministerens tilbageholdenhed. Enhedslistens beslutningsforslag om
at kritisere Ungarn i forskellige politiske fora var i medierne blevet afvist af både Social-
demokraterne og Venstre. Når europaministeren tilsyneladende var klar til at kritisere Un-
garn, ville Nikolaj Villumsen gerne vide, hvad der holdt statsministeren tilbage. Han kunne
heller ikke finde ud af, om regeringen mente, at artikel 7 er for stærk eller for svag.
Europaministeren
forstod ikke Nikolaj Villumsens forvirring. Kommissionen er i gang
med at undersøge, hvorvidt Ungarn lever op til de grundlæggende værdier, og den har
givet udtryk for bekymring over for den ungarske regering, som nu må forklare sig. Heref-
ter kommer Kommissionen med en konklusion, og den procedure mente ministeren man
måtte respektere. Danmark støtter aktivt Kommissionens arbejde.
Nikolaj Villumsen
havde forstået på statsministeren, at hun ikke ville gå solo og udtrykke
bekymring for den ungarske situation, men nu var han positivt overrasket over, at det ville
1056
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
man gerne – og så kunne han måske få vedtaget Enhedslistens beslutningsforslag. Han
ønskede regeringen held og lykke med at fortsætte kritikken.
Europaministeren
svarede, at Nikolaj Villumsens antydning var lidt for smart: Regerin-
gen går ikke solo, men støtter det arbejde, der er i gang, og respekterer EU-proceduren.
Kommissionen er i dialog med Ungarn, og det er for tidligt at drage en konklusion nu.
1057
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
5. Kroatien
– (Evt.) vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2013) 0171
Rådsmøde 3235 – bilag 1 (samlenotat side 16)
L 134 (12) – svar på spørgsmål 1
L 134 (12) – svar på spørgsmål 2
L 134 (12) – svar på spørgsmål 3
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 548, forhandlingsoplæg forelagt 7/12-12)
Pia Adelsteen
undrede sig over, at der i svaret på hendes skriftlige spørgsmål om, hvor-
vidt Kroatien havde opfyldt københavnskriterierne, stod, at Kommissionens overvågnings-
rapport ikke forholder sig eksplicit til dem.
Europaministeren
meddelte, at Kommissionen, ligesom et enigt Folketing, har vurderet,
at Kroatien er klar til optagelse, hvad rapporten også viser. Selv om Kommissionen ikke
forholder sig eksplicit til københavnskriterierne, ligger det implicit i Kommissionens udta-
lelse, at Kroatien lever op til dem.
Pia Adelsteen
vidste godt, at Kroatiens optagelsesproces har været mere stringent end
ved tidligere udvidelser. Hun var ikke i tvivl om, at Kroatien var parat, men undrede sig
over, at københavnerkriterierne ikke var nævnt eksplicit i rapporten, da de principielt er
meget vigtige.
Europaministeren
mente, det var et rimeligt spørgsmål, som kan blive diskuteret i an-
den- og tredjebehandlingen, og kvitterede for, at Dansk Folkeparti mener, at Kroatien er
parat til medlemskab.
1058
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
Punkt 4: Rådsmøde nr. 3236 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 22.-23. april
2013
De resterende punkter under udenrigsanliggender blev fremsat af europaministeren, og
de var alle til orientering. Punkt 1 vedrørende forsvarsdelen var blevet forelagt af for-
svarsministeren under hovedpunkt 2.
2.
Energi
– Politisk drøftelse
KOM (2011) 0539
Rådsmøde 3236 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Udvalgsmødereferat:
Rådsmøde 3183 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
udenrigsanliggender 23/7-12)
De følgende punkter under udenrigsanliggender blev fremsat af europaministeren, og de
var alle til orientering. Punkt 1 om forsvarsdelen var allerede forelagt af forsvarsministe-
ren.
Europaministeren:
Udenrigsministrene ventes at indlede rådsmødet med en frokostdrøf-
telse om energi, hvor også energikommissæren, Günther Oettinger, ventes at deltage.
Der forventes en generel drøftelse af energidimensionen i EU’s fælles udenrigspolitik,
særlig i forhold til relationerne til de energitunge tredjelande, som EU importerer energi
fra – f.eks. Rusland. Endvidere ventes en drøftelse af den såkaldte sydlige energikorridor.
Den generelle drøftelse af energi ligger i forlængelse af FAC-drøftelsen i juli 2012 og
DER-konklusionerne fra februar 2011. Her opnåede man bl.a. enighed om, at målsætnin-
gen om sikker, stabil og bæredygtig energi til en overkommelig pris til de europæiske for-
brugere bl.a. skal søges sikret ved at skabe bedre sammenhæng mellem EU’s energipoli-
tik og den fælles udenrigspolitik – herunder også en samtænkning af relevante emner på
det handelspolitiske område, såsom indsatsen for at fremme grøn handelsliberalisering.
Som jeg nævnte i forbindelse med forelæggelsen af Rådet omkring almindelige anliggen-
der, vil energi også være på dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 22. maj.
Med stigende global efterspørgsel på energi og et globalt energilandskab i forandring ser
flere medlemslande en styrkelse af EU’s eksterne energipolitik som et redskab til at styr-
ke energiforsyningssikkerheden.
Centralt for drøftelsen bliver arbejdet med at skabe et EU, der står stærkere over for
energileverandører og producentlande. En bedre samtænking af udenrigs- og energipoli-
tikken kan i sammenhæng med EU’s strategiske partnerskaber med tredjelande f.eks.
danne grundlag for bedre at kunne adressere energispørgsmål om behov for diversifice-
ring af energiforsyningsruter, øget energieffektivitet og øget brug af vedvarende energi.
1059
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
Jeg forventer også, at udenrigsministrene vil udtrykke deres opbakning til etableringen af
den sydlige energikorridor. Den sydlige energikorridor er en afgørende brik i forsøget på
at sikre gasforsyningen til EU ved at sikre adgang til gasressourcer fra flere leverandør-
lande og afhjælpe situationen i dag, hvor flere EU-lande er meget afhængige af gasleve-
rancer fra Rusland.
Fra dansk side lægger vi vægt på, at EU's langsigtede energisikkerhed skal sikres via
interne tiltag og udbygges med vedvarende energi og øget energieffektivitet. Disse emner
bør også være centrale i den eksterne energipolitik. Vi må imidlertid også erkende, at
mange EU-lande i en rum tid fremover vil være helt afhængige af at kunne importere gas
som del af deres energiforsyning. Derfor støtter vi, at EU fortsætter arbejdet med at di-
versificere EU's gasforsyning og søger at etablere de rammer, der er nødvendige for, at
den sydlige energikorridor kan virkeliggøres på kommercielle vilkår.
Fra dansk side er vi også enige i behovet for, at EU i højere grad skal evne at tale med
én stemme over for tredjelande vedrørende energispørgsmål og dermed sikre en bedre
samtænkning af energipolitikken og udenrigspolitikken i øvrigt.
Nikolaj Villumsen
mente at have forstået, at den sydlige korridor går gennem Turkmeni-
stan, hvor der hersker yderst kritisable forhold, næsten på højde med den undertrykkelse
af pressefriheden, der findes i Nordkorea og i Eritrea. Mente ministeren ikke, det var pro-
blematisk at lave aftaler med lande, der i den grad krænker menneskerettigheder?
Jacob Ellemann-Jensen
ville gerne gøre sin kommentar om energi og modtagekapacitet
under punkt 3 gældende under dette punkt også, og han håbede, den ville blive overbragt
til udenrigsministeren.
Europaministeren
bekræftede, at han havde taget notits af Jacob Ellemann-Jensens
bemærkninger om energi, og at de selvfølgelig tilgik udenrigsministeren.
Om Turkmenistan sagde ministeren til Nikolaj Villumsen, at regeringen fortsat kraftigt op-
fordrer til, at landet overholder de demokratiske spilleregler i forhold til mindretal, opposi-
tionen, ngo’er og menneskerettigheder generelt, men at der ikke er sanktioner mod
Turkmenistan. Hvis Nikolaj Villumsen krævede perfekte forhold i alle de lande, Europa
køber energi fra, ville det se sort ud for den europæiske energiforsyning.
Nikolaj Villumsen
krævede ikke perfekte forhold for at kunne importere energi fra Turk-
menistan, men han anså det for bekymrende, at EU bevidst lægger en strategi for en
energikorridor, der omfatter en af verdens mest notoriske slyngelstater. Alternativt kunne
EU søge at blive uafhængig af disse energileverancer og dermed skaffe flere arbejds-
pladser.
Europaministeren
gentog den danske holdning til Turkmenistan og understregede, at
den ikke ville blive ændret af, at der nu er overvejelser om at lave en energikorridor.
1060
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
Han gav Nikolaj Villumsen ret i, at den bedste løsning vil være, at EU satser mere på
grøn og vedvarende energi, noget man fra dansk side arbejder målrettet for.
1061
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
3. Østlige Partnerskab
– Politisk drøftelse
JOIN (2012) 0013
Rådsmøde 3236 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 780, senest behandlet i EUU 8/2-13)
EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 539, senest behandlet i EUU 7/12-12)
EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 65, senest behandlet i EUU 12/10-12)
Ministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse, men modtog spørgsmål.
Jacob Ellemann-Jensen
gav udtryk for, at Ukraine har været et smertensbarn, men at
det er positivt, at flere oppositionspolitikere nu bliver løsladt. Han ville dog gerne advare
mod at tage for hurtige skridt i retning af at underskrive en aftale med Ukraine. Det går i
den rigtige retning, men mange sidder stadig fængslet på tvivlsomt grundlag.
Europaministeren
var enig i, at udviklingen i Ukraine har været positiv, men at der fort-
sat er behov for et stærkt pres fra EU. Det er endnu for tidligt at sige, om Ukraine vil leve
op til overordnede krav, som EU har stillet på tre forskellige områder, men det er forud-
sætningen for, at der kan indgås en aftale i forbindelse med topmødet i det østlige part-
nerskabs regi, der afholdes i Vilnius i november 2013.
Jacob Ellemann-Jensen
mente ikke, at det fremgik klart af samlenotatet, at den aftale
med Ukraine, der ligger i skuffen, ikke vil blive hevet op og underskrevet, før Ukraine le-
ver op til alle de fremførte krav. Han ønskede at blive forsikret om, at det ikke ville ske.
Europaministeren
gentog, at EU havde gjort det klart, at der er nogle overordnede prin-
cipper, der skal overholdes, før en aftale kan underskrives, og at den holdning også fra
dansk side vil blive fremført over for den ukrainske regering.
1062
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
4. Sydlige naboer (Syrien, Libanon, Egypten samt Libyen)
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 3236 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 919, senest behandlet i EUU 1/3-13)
Europaministeren:
Jeg forventer, at Rådet vil drøfte udviklingen i Syrien, hvor fokus vil
være på den humanitære situation og i særlig grad det stadig stigende antal flygtninge,
som krydser grænsen til Syriens nabolande.
Flygtningestrømmen har alvorlige konsekvenser for regionen, hvilket man tydeligt ser i
Tyrkiet, Irak, Jordan og i særlig grad i Libanon. I disse lande er flygtningetallet som følge
af krisen nu samlet set steget til over 1,3 millioner mennesker. Fortsætter denne ulykkeli-
ge udvikling, kan tallet ifølge FN nå op på 3 millioner ved årets udgang.
Det er forventningen, at udenrigsministrene i forbindelse med mødet vil vedtage en lem-
pelse af sanktionsregimet over for Syrien. Det drejer sig i første omgang om en tilpasning
af EU’s olieimportforbud og andre justeringer i forhold til olie- og gassektoren i de områ-
der, der ikke længere er under regimets kontrol. Hensigten med tiltaget er at skabe gro-
bund for, at koalitionen kan genoprette landets olieproduktion til gavn for civilbefolknin-
gen. Fra dansk side støttes tiltaget, som på kort sigt kan medvirke til at afhjælpe den hu-
manitære situation og på længere sigt kan bidrage positivt til genopbygnings- og transi-
tionsfasen.
Hvad angår Egypten, er valget til underhuset midlertidigt suspenderet, efter den admini-
strative domstol henviste parlamentsloven til Forfatningsdomstolen. Det er usikkert, hvor
længe udsættelsen vil vare, men det er tvivlsomt, om valget vil kunne afholdes inden ra-
madanen i juli måned.
Præsident Mohamed Morsi og regeringen håber på en hurtig valgafholdelse, bl.a. for at
kunne komme videre med de økonomiske reformer, som låneaftalen med IMF forudsæt-
ter gennemført. Suspenderingen af valget falder dermed på et tidspunkt, hvor den øko-
nomiske såvel som den politiske situation i landet er alvorlig.
Endelig vil jeg nævne, at man i Egypten i øjeblikket arbejder på en ny ngo-lov, som vur-
deres at indskrænke ngo’ernes handlemuligheder betydeligt. Det er en sag, der følges
nøje fra dansk side, og udenrigsministeren forventes at rejse problematikken om
ngo’ernes situation i Egypten på rådsmødet.
I forhold til Libyen forventes det, at Rådet – enten på det kommende rådsmøde eller sna-
rest herefter – vil træffe beslutning om etableringen af en civil CSDP-mission til Libyen.
Missionen etableres på baggrund af erfaringerne fra en teknisk mission til Libyen og i dia-
log med relevante libyske aktører. Missionen vil få til opgave at støtte opbygningen af en
effektiv grænsekontrol i Libyen og ventes at starte aktiviteter op i Tripoli så hurtigt som
1063
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
muligt med fokus på både den nordlige og den sydlige grænse. Hvad angår den sydlige
grænse, er situationen dog besværliggjort af de meget vanskelige sikkerhedsforhold.
Fra dansk side støttes etableringen af en CSDP-mission til Libyen inden for grænseom-
rådet.
Jacob Ellemann-Jensen
spurgte, hvordan det gik med at nå frem til en politisk løsning i
Syrien. Våbenembargoen har været forsøgt ophævet af flere af de store europæiske lan-
de, f.eks. har Storbritanniens premierminister, David Cameron, uden held prøvet at over-
tale sin tyske kollega til en lempelse. Jacob Ellemann-Jensen tilsluttede sig en ophævel-
se af embargoen, navnlig set i lyset af at al-Nusra nu åbent sværger troskab til al-Qaeda
,
og at disse meget rabiate modstandsgrupper har adgang til våben i modsætning til den
mere moderate opposition.
Dernæst var han interesseret i at kende resultatet af undersøgelsen af mulighederne for
at indføre humanitær bistand uden om regimet i Syrien.
Europaministeren
udtrykte i sit svar til Jacob Ellemann-Jensen sin skuffelse over, at der
ikke var gjort fremskridt i FN’s Sikkerhedsråd, men pointerede også, at det er vigtigt, at
EU fortsætter sit engagement og at FN’s udsending, Lakhdar Brahimi, får den fornødne
opbakning.
Fra dansk side, sagde ministeren, støttes der op om det initiativ, der giver mulighed for at
lempe sanktionerne for de dele af Syrien, der ikke er under regimets kontrol, men under
den moderate oppositions.
Han mindede Jacob Ellemann-Jensen om, at våbenembargoen udgjorde et vanskeligt
dilemma. Som fremført af udenrigsministeren ved flere lejligheder vil en yderligere milita-
risering af konflikten ikke gavne det syriske folk, men man må også erkende, at den mo-
derate opposition kan blive svækket, hvis de ikke modtager våben.
Han oplyste om, at EU vil tage situationen i Syrien op igen i juni, og at regeringen håber,
at de stridende parter imellemtiden vil arbejde på at nå frem til en fredelig løsning. Lede-
ren af den syriske oppositionskoalition, Mouaz al-Khatib, har meldt ud, at der bør findes
en politisk løsning på konflikten, en udmelding, der fra dansk side – der ikke ser al-Assad
som en del af fremtidens Syrien – hilses velkommen.
Ministeren var enig med Jacob Ellemann-Jensen i, at al-Qaedas og al-Nusras indflydelse
i Syrien er dybt bekymrende – en holdning, som den danske regering også har fremført.
Derfor var det også glædeligt, sagde han, at dele af de syriske oprørsgrupper har taget
klar afstand fra al-Nusra.
1064
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
NOT
Hvad angår oplysninger om, hvorvidt det lykkes at få humanitær bistand til landet uden
om regimet, svarede ministeren, at han ville sende et notat til Jacob Ellemann-Jensen
derom.
Nikolaj Villumsen
kom ind på den kendsgerning, at EU’s nære allierede Saudi-Arabien
forsyner al-Nusra med våben, og at de våben, som amerikanerne får lempet ind i Syrien,
efter sigende også ender i hænderne på ekstremisterne. Han opfordrede dermed rege-
ringen til at holde fast i, at løsningen ikke ligger i våben, men i en politisk løsning, som
præsident Bashar al-Assad ikke skal være en del af. Han understregede dermed, at det
er vigtigt, at EU er meget klar i mælet og holder fast i, at parterne skal til forhandlingsbor-
det
både for den syriske befolknings skyld og for at sikre Mellemøstens fremtid.
Europaministeren
oplyste Nikolaj Villumsen om, at regeringens holdning er, at der hur-
tigst muligt skal forhandles fred og etableres en demokratisk regering uden al-Assad, så
krigshandlingerne kan ophøre.
1065
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
5. Mali
– Politisk drøftelse
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3236 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 775, senest behandlet i EUU 8/2-13)
Rådsmøde 3217 – bilag 1 (samlenotat og skriftlig forelæggelse af rådsmøde
udenrigsanliggender 17/1-13)
Europaministeren:
På rådsmødet den 22. april 2013 forventer jeg, at udenrigsministrene
vil gøre status for udviklingen i Mali. Drøftelsen sker blandt andet på baggrund af FN’s
generalsekretærs rapport af 26. marts 2013, som ligger til grund for de drøftelser, der p.t.
finder sted i Sikkerhedsrådet, af indholdet i ny resolution om Mali, som formentlig vil blive
vedtaget inden udgangen af april.
Ban Ki-Moons rapport konkluderer, at den politiske proces i Mali halter bekymrende langt
efter de fremskridt, der er sket på den sikkerhedsmæssige front. FN er især bekymret
over den manglende fremdrift i den helt afgørende nationale dialog- og forsoningsproces,
forsinkelser i valgprocessen, menneskerettighedsovertrædelser og den alvorlige humani-
tære situation – ikke kun i Mali, men også i nabolandene. Centralt i generalsekretærens
rapport står også spørgsmålet om etableringen af en fremtidig fredsbevarende FN-
mission i Mali, hvis endelige mandat afhænger af de pågående drøftelser i Sikkerhedsrå-
det.
På rådsmødet forventer jeg, at udenrigsministrene vil fokusere på, hvordan man fra EU’s
side bedst fastholder presset på den maliske overgangsregering, således at vi sikrer me-
re fremdrift i den politiske proces, herunder valgforberedelsen samt dialog- og forso-
ningsprocessen. Det er helt afgørende for at skabe varig fred i Mali. Det var også en af-
gørende forudsætning for beslutningen om at genoptage EU’s bistand til Mali tilbage i
februar måned. Jeg forventer, at EU på mødet vil sende et signal til Malis regering om, at
de midler, der følger med statsopbygningskontrakten, gøres afhængige af den faktiske
udvikling i landet. Ligeledes forventer jeg, at EU fordømmer de menneskerettighedsover-
trædelser, der er blevet begået i Mali.
Endelig ventes Frankrig at bruge rådsmødet til at orientere om status for forberedelserne
af den internationale højniveaukonference om Mali, der afholdes den 15. maj 2013 i Bru-
xelles.
Fra dansk side lægges der fortsat vægt på, at det militære spor komplementeres af en
accelereret politisk proces i Mali, således at den vedtagne køreplan om afholdelse af valg
i løbet af 2013 implementeres, og at en reel dialog- og forsoningsproces igangsættes.
I forhold til drøftelserne om et mere aktivt FN-engagement i Mali støtter Danmark forsla-
get om, at der gennem FN etableres en stærkere ramme for indsatsen i Mali.
1066
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
Nikolaj Villumsen
gentog de spørgsmål, han havde stillet til forsvarsministeren, nemlig
om ministeren også var bekymret for den humanitære situation i Mali, og hvordan rege-
ringen vurderede muligheden for et demokratisk valg i landet. Hvad gør Danmark for at
yde assistance og presse på i forhold til at der bliver skabt fred mellem befolkningsgrup-
perne - altså tuaregerne og beboerne i det sydlige Mali?
Europaministeren
informerede om, at krisen i Mali havde resulteret i ca. 260.000 internt
fordrevne og omkring 170.000 flygtninge i nabolandene. Derudover har 750.000 menne-
sker akut brug for fødevarer, og det anslås, at mere end 4 millioner mennesker vil blive
fødevareusikre senere på året.
De danske humanitære partnerskabsorganisationer har gennem deres nødhjælpspuljer
finansieret aktiviteter i de kriseramte områder, ligesom der er finansieret en indsats i for-
hold til ueksploderet ammunition. Danmark har desuden bidraget med 10 mio. kr. til både
FN’s fødevareprograms (WFP) og Den Internationale Røde Kors Komités (ICRC) aktivite-
ter i Mali. ECHO, EU’s kontor for humanitær bistand, har i 2013 foreløbig støttet ofrene
for konflikten i Mali med 25 mio. euro, som er gået til internationale organisationers arbej-
de med at sikre fødevarer og sundhed.
Ministeren gav dermed udtryk for, at man fra dansk side i høj grad engagerer sig ikke
alene i form af forsvarsmæssig assistance, men også ved at yde hjælp til uddeling af fø-
devarer og beskyttelse i øvrigt. Den danske regering ser med alvor på de krænkelser af
menneskerettighederne, der finder sted i Mali, og den forventer, at det vil gøres meget
klart over for Mali i forbindelse med udenrigsministermødet.
1067
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
6. Burma/Myanmar
– Politisk drøftelse
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3236 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1028, senest behandlet i EUU 20/4-12)
Europaministeren:
Rådet ventes at beslutte, at EU’s sanktioner mod Burma ophæves
med undtagelse af våbenembargoen og embargoen mod udstyr, der kan anvendes til
intern undertrykkelse. Sanktionerne er blevet lempet ad flere omgange, og senest vedtog
EU’s udenrigsministre i april 2012 at suspendere sanktionerne - med undtagelse af vå-
benembargoen - frem til udgangen af april 2013.
Ophævelsen sker i anerkendelse af, at Burmas politiske og økonomiske reformproces
gennem de seneste to år har skabt mærkbare, positive forandringer i forhold til at fremme
demokrati og respekt for menneskerettigheder.
Rådet ventes også at vedtage omfattende rådskonklusioner, som, ud over at anerkende
Burmas positive reformproces, fastlægger de overordnede rammer for EU’s engagement
fremadrettet med udgangspunkt i de mange udfordringer, som Burma fortsat står over for.
Fra dansk side støttes en ophævelse af sanktionerne. Samtidig vil Danmark arbejde for,
at EU vedtager en sammenhængende EU-politik for forholdet til Burma.
Lisbeth Bech Poulsen
lagde ud med at bemærke, at hun godt var klar over, at europa-
ministeren blev bedt om at besvare spørgsmål, der egentlig var tiltænkt udenrigsministe-
ren. Hun var dog interesseret i at vide mere om, hvad den fælles EU-politik over for Bur-
ma/Myanmar, som europaministeren ministeren havde nævnt, indebærer, og hvornår
bliver den gennemført. Udenrigsudvalget havde besøgt landet i januar 2013 og var impo-
neret over de fremskridt, der var sket på flere områder, men hun mente ikke tiden var
inde til en ophævelse af våbenembargoen, de voldelige konflikter og styrets rolle i under-
trykkelsen af etniske og religiøse mindretal taget i betragtning.
Europaministeren
svarede Lisbeth Bech Poulsen, at Danmark går ind for en sammen-
hængende EU-politik i forhold til Burma/Myanmar – i første omgang frem til 2015, hvor
det forventes, at der bliver afholdt valg.
Danmark har med støtte fra en bred kreds i EU-landene opfordret den fælles udenrigstje-
neste til – i tæt samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne – at udarbejde et
udkast til en sådan politik. Fra dansk side lægges der vægt på at sikre en transparent EU-
Burma/Myanmar-dialog, der inkluderer fortsat pres på myndighederne for at sikre løsla-
delse af tilbageværende politiske fanger, fremme af national og etnisk forsoning, overhol-
delse af menneskerettigheder og ”rule of law” samt en demokratisk udvikling – herunder
afholdelse af de demokratiske valg i 2015.
1068
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
7. Vestbalkan/udvidelse
– Politisk drøftelse
KOM (2013) 0205, JOIN (2013) 0007, JOIN (2013) 0008
Rådsmøde 3236 – bilag 1 (samlenotat side 19)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 548, senest behandlet i EUU 7/12-12)
EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 406, forhandlingsoplæg forelagt 30/11-
11)
Ministeren nævnte ikke dette punkt.
1069
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
FO
Punkt 5. Kommissionens forslag til forordning om Den Europæiske Fond for
Bistand til de Socialt Dårligst Stillede
Tidlig forelæggelse
KOM (2012) 0617
KOM (2012) 0617 – bilag 4 (samlenotat)
KOM (2012) 0617 – bilag 3 (begrundet udtalelse fra Folketinget)
EU-note (12) – E 10 (EU-note af 3/12-12)
Fungerende formand Pia Adelsteen
orienterede om den begrundede udtalelse, som
Europaudvalget sammen med Socialudvalget kom med den 14. december 2012, hvori
det blev argumenteret for, at bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse bedst kan
varetages på centralt, regionalt eller lokalt plan som en integreret del af medlemsstater-
nes øvrige sociale indsatser.
Social- og integrationsministeren:
Jeg har ønsket at præsentere jer for en tidlig fore-
læggelse for at få et forhandlingsoplæg til forslaget til forordning om en fond om hjælp til
de socialt dårligst stillede. Europaudvalget modtog et nærheds- og grundnotat om sagen
den 29. november 2012, som vi også talte om i december. Sagen har nu været behandlet
på en række møder i arbejdsgruppen under Rådet, og det er det irske formandskabs am-
bition at afslutte sagen under irsk formandskab som en førstelæsningsløsning efter trilog
mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. Derfor har jeg fundet det hen-
sigtsmæssigt allerede nu at bede Europaudvalget om et forhandlingsoplæg.
Det er hensigten, at den nye fond skal erstatte EU's program for uddeling af fødevarer til
de socialt dårligst stillede personer, et program som har været i kraft i over tyve år. Fra
dansk side har man i lighed med visse andre lande været imod denne form for fødevare-
hjælp, som har karakter af skjult landbrugsstøtte. Det har dog været aftalt, at den hidtidi-
ge ordning kunne fortsætte indtil udgangen af 2013. Dette er baggrunden for, at Kommis-
sionen har følt sig nødsaget til at fremsætte et nyt forslag om en hjælpefond. Den nye
fond har til formål at støtte nationale ordninger for uddeling af fødevarer og elementære
forbrugsgoder til personlig brug for hjemløse eller for børn af de socialt dårligst stillede
personer. Støtten kan gives til dækning af udgifter i forbindelse med indkøb af fødevarer
og elementære forbrugsgoder til personligt brug for hjemløse eller børn samt udgifter til
transport af fødevarer m.v. Forslaget indeholder bemyndigelse til Kommissionen til at
vedtage delegerede retsakter vedrørende forslagets praktiske gennemførelse.
Vi har fra dansk side under forhandlingerne taget generelt forbehold for forslaget. Det
samme har en række andre lande, således at der indtil videre fremstår et blokerende
mindretal imod forslaget. Inden for rammerne af dette generelle forbehold har vi dog fra
dansk side deltaget aktivt i forhandlingerne med henblik på at gøre deltagelsen i pro-
grammet frivillig fra medlemsstaternes side, således at ubrugte midler tilbageføres til den
pågældende medlemsstats andel under Den Europæiske Socialfond. Vi har også arbej-
det for, at programmet generelt gøres mere fleksibelt, og at det fremstår så administrativt
let som muligt.
1070
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
I konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013, hvor stats- og rege-
ringscheferne drøftede de flerårige budgetrammer, blev der medtaget en passus om, at
der på budgettet 2014-2020 skal afsættes 2,5 mia. euro til bistand til de dårligst stillede.
Det er ikke specificeret, hvordan dette skal udmøntes i praksis, men de fortsatte forhand-
linger vil naturligt blive påvirket af disse konklusioner fra Det Europæiske Råd, og det er
derfor ikke sikkert, at det blokerende mindretal vil bestå.
Som nævnt er regeringens udgangspunkt, at vi er imod det foreliggende forslag, og jeg
ved, at denne sag også har stor interesse for Europaudvalget og Folketinget, som jo har
afgivet en begrundet udtalelse om sagen. Derfor lægger jeg op til en åben drøftelse, hvor
jeg nøje vil lytte til udvalgets holdninger i denne sag om, hvorvidt regeringen bør fasthol-
de sin modstand imod forslaget, selv i en situation, hvor det blokerende mindretal ikke
længere holder.
Finn Sørensen
gjorde på baggrund af samlenotatets tal opmærksom på den stigende
fattigdom og sociale udstødelse i EU. I lyset af tallene – der kommer fra Kommissionen
og ikke en eller anden ondsindet venstreorienteret tænketank – opfordrede han til, at man
lægger en anden økonomipolitisk kurs og får skabt nogle reelle arbejdspladser.
Angående mandatet er Enhedslisten, som resten af udvalget og Socialudvalget, uenig i
Kommissionens forslag: EU skal ikke blande sig på dette område. Da det desværre ikke
var lykkedes at give Kommissionen et gult kort, mente Finn Sørensen, at det ville være
rigtigt, som ministeren lægger op til, at Danmark fortsat støtter det blokerende mindretal
og samtidigt arbejder for at ændre forslaget; om ikke andet kan mindretallet fungere som
et forhandlingsredskab, der begrænser forordningens skadevirkninger. Prisen for de æn-
dringer, man kan få gennemført, må så blive, at Danmark er med til at stemme forordnin-
gen igennem, hvis det blokerende mindretal ikke kan fastholdes. Finn Sørensen fandt
denne pragmatiske tilgang rigtig, og Enhedslisten støttede mandatet, som det var formu-
leret.
Jakob Ellemann-Jensen
mente, det var forhandlingstaktisk uheldigt, at man kun er imod
forordningen, så længe det blokerende mindretal består. Et nej er et nej, og i lyset af den
begrundede udtalelse mente han, at regeringen må stå fast på sin modstand mod forord-
ningen og lade være med at underminere det blokerende mindretal.
Pia Adelsteen
var enig i Jakob Ellemann-Jensens kommentar og spurgte, om regerin-
gens ændrede holdning til, hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt, havde noget at gøre
med de 2,5 mia. euro på budgettet.
Socialministeren
sagde i sit svar til Pia Adelsteen, at hun havde ønsket at drøfte sagen
med udvalget, fordi stats- og regeringscheferne har besluttet, at 2,5 mia. euro skal gå til
dårligt stillede, hvorfor denne fond muligvis ville få pengene. Man ved ikke, om det bloke-
rende mindretal vil bestå, og om Danmarks stemmer vil gøre nogen forskel. Hun takkede
for Enhedslistens politiske indlæg, og kvitterede for, at Venstre og Dansk Folkeparti hav-
de givet deres holdning så klart til kende og meddelte, at man fra dansk side vil fastholde
1071
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-13
28. Europaudvalgsmøde 19/4-13
den principielle modstand mod forslaget, uanset om det blokerende mindretal består eller
ej.
Finn Sørensen
mente stadig, forordningen var i strid med nærhedsprincippet, men at
man bare måtte konstatere, at man ikke kunne komme igennem med at blokere den. Han
spurgte, om det var rigtigt forstået, at ministeren ændrede det mandat, der var lagt frem
skriftligt – og i så fald: til hvad og hvorfor?
Socialministeren
præciserede, at nu, hvor hun havde lyttet til debatten og også havde
fået en indstilling fra Det Konservative Folkeparti, mente hun, at det fornuftigste var at
bede om et nyt mandat, der fastholder den principielle modstand mod forslaget, uanset
om der er et blokerende mindretal eller ej. Ministeren ville lave en erklæring, der redegør
for de danske betænkninger ved forslaget.
Den fungerende formand
konstaterede, at der var opbakning til dette nye mandat fra
Venstre, Det Konservative Folkeparti, regeringspartierne og Liberal Alliance, og spurgte,
om Enhedslisten også kunne bakke det op.
Finn Sørensen
meddelte, at Enhedslisten støttede det oprindelige mandat og ikke det
nye. ”Vi bliver rundtossede, når regeringen ændrer synspunkt så hurtigt,” sagde han. Det
virkede måske meget pragmatisk, men Finn Sørensen mente ikke, det er ligegyldigt, hvil-
ken adfærd man som nordisk og relativt velbeslået land har i de socialpolitiske debatter i
EU. Og her ser det nye mandat måske ikke så kønt ud, i betragtning af at det ikke var
muligt at blokere forordningen. Det oprindelige mandat kunne føre til et element af omfor-
deling, hvad man ikke havde behøvet at skamme sig over.
Socialministeren
understregede, at Danmark går ind for at bruge de 2,5 mia. euro på at
hjælpe dårligt stillede. Men den passive fødevarehjælp, som er en skjult landbrugsstøtte,
er ikke den bedste model. Der er ikke andre forslag på bordet lige nu, men man kunne
kanalisere nogle af pengene gennem Den Europæiske Socialfond og bruge dem på soci-
al- og sundhedsinfrastruktur, inklusion af udsatte mennesker, bekæmpelse af forskelsbe-
handling og bedre adgang til social service af høj kvalitet. Hun mente, at der var bred po-
litisk enighed om, at det ville give mere mening.
Finn Sørensen
gav hende ret i argumenterne, men forstod ikke, hvorfor hun ikke havde
fremsat dem til at begynde med.
Socialministeren
svarede, at det var, fordi det var et tidligt forhandlingsoplæg, hun hav-
de fremlagt. Der var endnu ikke alternativer til det nuværende forslag på bordet, men det
kunne Danmark være med til at fremsætte.
Mødet sluttede kl. 13.45
1072