EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 395
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 8. maj 2013

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Jeppe Kofod (S),

Camilla Hersom (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen

(EL), Erling Bonnesen (V), Lykke Friis (V), Jakob Ellemann-Jensen

(V), Sophie Løhde (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA) og

Lene Espersen (KF).

I sin egenskab af sundhedsordfører deltog desuden Stine Brix (EL).

Desuden deltog:

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, finansminister

Bjarne Corydon, handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr,

børne- og undervisningsminister Christine Antorini, minister for føde-

varer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov, kulturminister Marianne

Jelved og sundhedsminister Astrid Krag.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3238 (økonomi og finans) den 14. maj 2013

Økonomi- og indenrigsministeren:

Jeg vil forelægge to sager til forhandlingsoplæg: Direk-

tiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstitutter m.v. og forordning om afvikling

af handel med værdipapirer og om værdipapircentraler m.v. De øvrige sager forelægger jeg til

orientering.

Der er en række skattesager, som skal drøftes på Økofin. Det handler om bekæmpelse af

skattesvig og skatteunddragelse. Direktiverne er sådan set gamle kendinge, men der er

kommet et nyt momentum i sagen, blandt andet i kraft af den amerikanske indsats og idet at

Luxembourg har annonceret, at de vil opgive deres hidtidige bankhemmelighed og acceptere

informationsudveksling. Det er virkelig gode nyheder, fordi det betyder, at noget, som har væ-

ret fastlåst meget længe, faktisk kan begynde at bevæge sig. Der er lagt op til, at mødet i Det

Europæiske Råd den 22. maj vil have det som hovedemne, og at det derfor vil stå centralt i

konklusionerne, og det drøftes også i regi af G20 og G8. At det drøftes i det globale regi, læg-

ger vi også stor vægt på i regeringen. Der er enighed om i G20, at automatisk informations-

udveksling bør være standarden for skattesamarbejde. Jeg synes også, det er gode nyheder,

at man har det som principielt udgangspunkt, og det betyder, at G20 og OECD samarbejder

om at lave nye internationale standarder for informationsudveksling. Forventningen er, at vi

har tre centrale elementer på Økofin: rådskonklusioner om skattesamarbejde, rentebeskat-

ning og momssvig.

1091

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

UDG.

1. (Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter

(MiFID/MiFIR)



Generel indstilling

KOM (2011) 0656, KOM (2011) 0652

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 3)

KOM (2011) 0656 – bilag 2 (henvendelse af 28/2-13 fra Concord

Danmark m.fl.)

KOM (2011) 0656 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 897 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 1/3-13)

2. Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstitutter mv.



Statusdrøftelse

KOM (2012) 0280

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 24)

EU-note (12) – E 31 (notat af 22/4-13 om status for bankunion)

EU-note (11) – E 37 (notat af 20/6-12 om Kommissionens forslag til direktiv

om bankunion)

Udvalgsmødereferater:

På dagsorden for EUU-mødet 1/3-13, men punktet udgik

EUU alm. del (11) – bilag 599 (senest behandlet i EUU 6/7-12, punktet ikke

omtalt)

EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1405, behandlet i EUU 22/6-12)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Forslaget skal fastsætte et fælles EU 27-regelsæt for,

hvordan de enkelte lande håndterer banker og andre kreditinstitutter. Det vil sige, at det er det

forslag, som betyder noget for, hvad hvert enkelt land skal. Det er ikke det forslag om fælles-

afviklingsordninger, som man har talt om længe for så vidt angår bankunion – det er et EU

27-forslag. Det er en interessant skelnen, fordi det her kommer til at påvirke os, Sverige, Po-

len og alle de andre, men altså hver for sig.

Direktivet har høj prioritet. Vi var meget optaget af under det danske formandskab, at det blev

fremsat, så det kunne være en del af diskussionen om stabilisering af de finansielle markeder

i Europa og forebyggelsen af nye finansielle kriser. Ideen med forslaget er at udbrede de

principper, som vi også kender fra bankpakke III, til resten af EU. Det gælder modellen, hvor

man gennemfører en ordnet afvikling af en nødlidende bank, som minimerer risikoen for fi-

nansiel ustabilitet. Det gælder også princippet om, at det ikke er de offentlige finanser, men

bankernes ejere og usikrede kreditorer, der som udgangspunkt bærer omkostningerne ved

afvikling af en bank.

Det er ikke sikkert, at vi kan nå til enighed om sagen på det kommende Økofinmøde, men vi

1092

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

håber, at vi kan nå et langt skridt videre. Når det ikke er sikkert, er det fordi, det er et forslag,

hvor der er mange ting at diskutere.

Hvis vi ser på os selv, er der en række forskelle mellem direktivet og de aktuelle danske reg-

ler: For det første omfatter direktivet ikke kun banker, men også realkreditinstitutter, som i

Danmark har deres eget regelsæt. Det er imidlertid vurderingen, at de nye EU-regler kan gø-

res til virkelighed, så de hidtidige danske principper bevares og understøttes, men suppleres

af nye værktøjer.

For det andet giver direktivet ikke kun mulighed for afvikling af nødlidende institutter, men og-

så for genopretning. Det er nyt i forhold til de danske regler. Ideen er, at det nødlidende insti-

tut således kan leve videre i stedet for at blive afviklet. Princippet er i begge tilfælde det sam-

me, nemlig at eventuelle omkostninger, som er forbundet med det, bæres af instituttets ejere

og de investorer, der har indskudt ansvarlig kapital, eller som i øvrigt er usikrede kreditorer i

instituttet.

For det tredje er der lagt op til, at det er myndighederne, der træffer beslutning om afvikling

eller genopretning af et nødlidende institut, mens det i Danmark er et frivilligt alternativ til en

almindelig konkurs. Det kan udgøre en form for ekspropriation, som i givet fald vil skulle kom-

penseres. Grundprincippet i direktivet er dog under alle omstændigheder, at ingen skal stilles

værre, end hvis instituttet som alternativ var gået konkurs. Sker dette alligevel, er der mulig-

hed for kompensation.

Vores interesse undervejs i forslaget har været, at sørge for, at der er velfungerende værktø-

jer, der gør det muligt at lade ejere og usikrede kreditorer bære omkostningerne. I jargonen er

det det, man kalder

bail-in,

det vil sige det modsatte af

bail-out,

hvor skatteyderne betaler. Det

er for det første vigtigt, at bail-in ikke omfatter sikrede fordringer, f.eks. særligt dækkede obli-

gationer, som udstedes af institutterne med specifik sikkerhed i konkrete aktiver. Det gælder

f.eks. realkreditinstitutternes obligationer. Direktivet lægger da også op til at undtage sådanne

obligationer fra bail-in, og det støtter vi fra dansk side.

For det andet er det vigtigt, at muligheden for bail-in derudover omfatter mest muligt af institut-

ternes passiver. Hvis et institut i praksis skal kunne afvikles eller genoprettes uden omkost-

ninger for de offentlige finanser, altså for skatteyderne som helhed, nytter det ikke noget at

friholde en lang række passiver fra bail-in, da der så alligevel ikke vil være noget at tage af i

processen. Det er især her, vi forventer holdningsforskelle mellem landene på det kommende

Økofin. De fleste er enige i princippet om bail-in, men de enkelte lande vil gerne i den konkre-

te situation kunne gøre undtagelser. Det er klart, at jo flere undtagelser, man indfører, jo min-

dre brugbar bliver bail-in-faconen.

Der er især fokus på indskydere. Alle EU-lande har en indskydergaranti, der dækker indskud

op til 100.000 euro, dvs. 750.000 danske kr. Afviklingsdirektivet slår fast, at indskud op til

denne grænse ikke skal kunne bidrage til en afvikling eller genopretning af en bank. Men der

er lande, der mener, at heller ikke indskud over 100.000 euro skal indgå i bail-in.

1093

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

I Danmark kan de indskud fuldt ud omfattes af bail-in som en integreret del af bankpakke III,

hvilket vi derfor fastholder i forhandlingerne. Det, vi kender herhjemmefra, vil vi altså gerne

kunne genkende i direktivet.

Et andet spørgsmål er, om selve indskydergarantiordningen skal gives en særstilling i en af-

viklingssituation. I Danmark er det med bankpakkerne sådan, at selv om den enkelte indsky-

der er sikret indskud op til 100.000 euro, så bidrager indskydergarantiordningen forholds-

mæssigt til omkostningerne ved håndtering af et nødlidende institut. Indskydergarantifonden –

som er finansieret af bankerne selv – overtager de små indskyderes krav mod banken, og

fonden påføres derfor det samme procentvise tab, som øvrige simple kreditorer. Indskyderga-

rantiordningen kan således risikere at miste penge som led i en afvikling.

Det aktuelle kompromisforslag lægger i stedet op til, at indskydergarantien skal foranstilles de

øvrige simple kreditorer i en afvikling, således at de andre kreditorer vil bære en større del af

omkostningerne. Det kan i sidste ende afskrække alle øvrige simple kreditorer fra at låne

penge til banken, men vil ikke give indskyderne større sikkerhed, idet de under alle omstæn-

digheder vil være dækket op til 100.000 euro.

En obligatorisk foranstilling af indskydergarantifonden kan desuden gøre det vanskeligere at

anvende Bankpakke III og IV, herunder f.eks. medgiftsordningen, og jeg ser det som et cen-

tralt spørgsmål på det kommende Økofin at få afklaret denne problemstilling og at få set på

løsninger.

Et andet udestående spørgsmål er kravet om etablering af en national afviklingsfond finansie-

ret af branchen, herunder især spørgsmålet om, hvor mange midler, der skal lægges i sådan

en fond, og i hvilket omfang landene kan samtænke sådanne fonde med de eksisterende

indskydergarantier. Svarene på disse spørgsmål må afhænge af, hvordan bail-in-instrumentet

kommer til at se ud, da dette alt andet lige har betydning for, hvilke finansieringsbehov der

opstår i forbindelse med en afvikling.

Ud over det nævnte indeholder direktivet en række andre elementer, som vi fra dansk side

synes er fornuftige, og som vi støtter. Der er oversendt et tommetykt notat om disse, hvori der

står allehånde spændende detaljer. Hvis jeg skal give en lille teaser for, hvad man kan læse i

notatet, gælder det bl.a. større fokus på forebyggelse og tidlig indgriben, herunder udarbej-

delse af genopretnings- og afviklingsplaner for de enkelte institutter, hvilket jo er helt fornuftigt.

Der er også et regelsæt for samarbejdet mellem tilsyns- og afviklingsmyndigheder i forskellige

lande vedrørende konkrete grænseoverskridende institutter – heller ikke et lille spørgsmål.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at forslaget som sagt ikke har noget at gøre hverken med

det fælles banktilsyn eller den fælles afviklingsmekanisme. Reglerne i forslaget vil dog i sa-

gens natur under alle omstændigheder være med til at sætte rammerne for et fælles tilsyns

funktion og for den fælles afviklingsmekanismes funktion, når vi kommer dertil på et tidspunkt.

Det kan være, jeg foregriber begivenhedernes gang, men jeg har meget svært ved at forestil-

le mig, at vi først laver et sæt regler, som gælder EU 27 på nationalt plan, og så laver noget

helt anderledes, som skal være fælles.

1094

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Det er rimelig enkelt at gå til, hvis man forestiller sig, at det, vi laver her, også vil være model

for det, der bliver lavet, for dem, der ønsker sig en fælles afviklingsmekanisme.

Pia Adelsteen

takkede for den pædagogiske fremlæggelse, og spurgte, om forslaget om

afvikling og genopretning af pengeinstitutter vil påvirke det danske realkreditsystem, og i

så fald på hvilken måde. Hun ville også gerne vide, hvor mange kreditinstitutter med

grænseoverskridende aktiviteter, der findes, fordi Kommissionen begrunder forslaget

med, at disse grænseoverskridende pengeinstitutter kan skade andre pengeinstitutter,

hvis de kommer i problemer. For at få afklaret, hvor stort problemet egentlig er, spurgte

Pia Adelsteen, om det nogensinde var sket.

På trods af ministerens forsikring om, at forslaget intet havde med bankunionen at gøre,

forstod hun ikke helt ministerens skelnen mellem det aktuelle forslag om afviklingsmeka-

nismen og bankunionen. For hende lød det som en forhåndsdiskontering af noget, der,

fordi det drejer sig om kreditinstitutter, reelt også har med bankunionen at gøre.

Lykke Friis

gav ministeren ret i, at det var uhyre kompliceret stof, som man kunne brede

ud til en større diskussion om ØMU’ens fremtid, ex ante-koordinationer og strukturerede

nye kontrakter. Det ville hun dog undlade, og i stedet erklærede hun med henvisning til

Cypern sin fulde opbakning til at indføre regler på området; det er ikke kønt at improvise-

re, når man laver bankredninger. Som ministeren havde sagt, var der ikke tale om en fæl-

les afviklingsfond, men om nationale regler. Generelt fandt Lykke Friis det mere relevant

at diskutere, hvordan man forebygger bankkrak, end hvem der skal betale regningen ef-

terfølgende.

Helt specifikt var der tre afgørende ting for Venstre i en volatil situation som denne. For

det første skal den fremmede fugl, realkreditsystemet, kunne flyve på den europæiskes

bankregulerings himmel – helt konkret skal realkreditobligationerne derfor ikke være

bail

inable,

som det hedder i jargonen. For det andet skal EU-reglerne minde om de danske,

hvor det er bankerne, og ikke skatteborgerne, der hæfter, ellers får man aldrig brudt det

såkaldte

doom loop

mellem staten og bankerne. For det tredje skal långivningen mellem

de nationale afviklingsfonde være en mulighed, som der heldigvis står i mandatet, og ikke

et krav, for så ryger de enkelte landes incitament til at opbygge en tilstrækkelig afviklings-

fond.

Lene Espersen

nævnte, at når reglerne gælder samtlige medlemslande, er det på en

måde en forløber for diskussionen om en bankunion, da man må formode, at den vil blive

bygget oven på direktivet. Derfor har Danmark en interesse i, at rammerne for genopret-

ning og afvikling af kreditinstitutter bliver gode og solide. Det Konservative Folkeparti

fandt forslaget rettidigt og rigtigt, fordi det kan skabe incitamenter til sund bankdrift, fordi

det kan mindske risikoen, for at skatteyderne får regningen, og fordi det kan skabe bedre,

mere lige konkurrencevilkår i EU. De Konservatives ønsker flugter på mange måder med

Venstres: Det danske realkreditsystem skal for det første undtages fra bail-in-proceduren

for at bevare investorernes tillid til de obligationstyper og til realkreditsystemet generelt.

For det andet skal der arbejdes for at korte fordringer ikke undtages fra bail-in, fordi det

1095

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

kan skabe incitamenter til kortfristet finansiering, og det er rigtig usundt. For det tredje

skal långivningen mellem de nationale afviklingsfonde være en mulighed og ikke et krav,

da hun fandt det helt afgørende at lægge et pres for at nationalstaterne selv kan håndtere

problemerne. For det fjerde skal bankpakke III i videst muligt omfang hjemles indenfor

direktivet, herunder også de hensyn, bankpakken tager til indskydere.

Merete Riisager

ville gerne høre mere om forventningerne til snitfladen mellem forslaget

og bankunionen, om direktivet ville have haft betydning for indgrebet på Cypern, hvilken

modstand, der har været mod direktivet fra forskellige lande, og om direktivets forebyg-

gelsesinitiativer vil påvirke væksten. Liberal Alliance mener, understregede hun, at prin-

cipperne for afvikling af banker bør være et nationalt anliggende.

Nikolaj Villumsen

mente, at forslaget var utilstrækkeligt, og at det derfor skulle være et

minimums- og ikke et maksimumsdirektiv. Han spurgte om, hvorfor regeringen først vil

have bail-in-delen til at gælde fra 2015. I det nuværende forslag skal den gælde fra 2018,

men er den ikke relevant allerede nu? Derudover spurgte Nikolaj Villumsen, om Danmark

kan blive tvunget til at fjerne sin nuværende bail-in-mulighed.

Han bad ministeren bekræfte, at Europaudvalget vil blive spurgt igen, hvis det dybt pro-

blematiske krav om gensidige lån kommer tilbage. Det var en betingelse for Enhedsli-

stens støtte til mandatet, at krav om långivning ikke indgår i forslaget.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede Pia Adelsteen, at regeringen vil fastholde

partnerskabet mellem Folketinget og skiftende regeringer om realkreditsystemet, som

muligvis er en fremmed fugl i EU, men som i Danmark er fuldstændig integreret i boligfi-

nansieringen og et velafprøvet system. Derfor mener regeringen bestemt, at forslaget kan

rumme realkreditten, som vi kender den i dag.

Af grænseoverskridende banker i Danmark kunne ministeren nævne Danske Bank og

Nordea. Nogle EU-lande er kun værtslande for andre landes banker og har derfor et helt

andet fokus på at tilvejebringe finansiel stabilitet, sådan at filialer og datterselskaber ikke

påvirkes negativt af eventuelle kriser i bankens hjemland. Ustabilitet i et land spreder sig

hurtigt, og selv om man har et nationalbankssystem, er det i naboens interesse, at sy-

stemet er stabilt.

Økonomi- og indenrigsministeren mente ikke, at forslaget kunne ses som en forløber for

bankunionen. Det blev formuleret og diskuteret internt, før bankunionen kom på tale, og

fremlagt i slutningen af det danske formandskab. Men hvis nogle principper er gode nati-

onalt, er de det sandsynligvis også i en fælles afviklings- og genopretningsmekanisme, og

i den forstand er nogle af de nuværende diskussioner forløbere for senere diskussioner.

Men den kommende diskussion om bankunionen har mange andre komplekse aspekter.

Ministeren svarede Lykke Friis, at det er svært at sige, hvad reglerne ville have betydet

for Cypern: Havde de eksisteret, havde Cyperns situation, herunder bankernes forret-

ningsplan, været anderledes. Hun var dog enig i grundsynspunktet: Improvisation ved

1096

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

bankafvikling er ikke et kønt syn. Der er taget en uformel konklusion om, at der ikke skal

eksperimenteres mere med indskydergarantien på de 100.000 euro, og ministeren fandt

det godt, at man tager ved lære af erfaringen.

På Lene Espersens spørgsmål om långivning, svarede ministeren, at regeringen lægger

vægt på, at det ikke skal være et krav, at afviklingsfonde kan låne til andre, fordi det ville

forbinde de forskellige landes afviklings- og genopretningsfonde på uhensigtsmæssig

måde. Hun var altså helt enig med Lene Espersen i at korte fordringer ikke bør undtages

fra bail-in, da det kan give en vridning i retning af, at noget er mere fordelagtigt end andet

og fjerne ansvaret fra pengeinstitutternes ledelser og bestyrelser.

Ministeren oplyste, at bankpakke III kan være inden for forslagets rammer, hvis forhand-

lingerne fortsætter i samme retning som hidtil.

Hun svarede på Merete Riisagers spørgsmål om de forskellige landes positioner i diskus-

sionen, at nogen stadig synes, at staten skal kunne spille en rolle. Det er der bare mange

europæiske lande, der ikke har særlig gode erfaringer med, da der er blevet brugt særde-

les store summer på det. Den store diskussion er, hvad der skal omfattes; hvem skal be-

tale af kreditorerne; og i hvilken rækkefølge skal de gøre det? Diskussionen afspejler na-

tionale forskelle, men der er plads til de danske interesser. På hendes spørgsmål om,

hvorvidt forebyggelse vil begrænse væksten, svarede ministeren, at bevidstheden om, at

man selv hæfter, er fremmende for gode, fornuftige beslutninger, og det kan have positive

konsekvenser for væksten, der som bekendt har gavn af stabilitet.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at det er en holdningsmæssig vurdering, hvorvidt

afviklings- og genopbygningsforslaget er tilstrækkeligt. Hun mente selv, det var tilfredsstil-

lende, at forslaget i meget vid udstrækning ligner den danske måde at gøre det på, hvor

ejere og kreditorer selv betaler. Regeringen arbejder for, at det skal træde i kraft i 2015,

fordi det ikke kan lade sig gøre at få alt på plads før. Derudover understregede hun, at

Danmark ikke skal fjerne muligheden for bail-in – det bygger netop på bail-in-modellen.

Hun meddelte, at kompromisforslaget ser ud til at holde, og at der derfor ikke er noget,

der tyder på, at som bliver indført lånepligt.

Pia Adelsteen

opfordrede ministeren til at blive ved med at arbejde for realkreditsyste-

met, og luftede på baggrund af forløbet om tobaksvaredirektivet en bekymring for, om

man kan stole på, at den juridiske vurdering af, at realkreditsystemet er i overensstem-

melse med forslaget, ikke ændrer sig.

Dansk Folkeparti kunne ikke støtte mandatet til genopretning og afvikling af kreditinstitut-

ter, da partiet ser det som en forhåndsdiskontering af bankunionen. Forslaget minder ge-

valdigt om bankpakke III, og hun forstod derfor ikke, hvorfor medlemslandene ikke bare

styrer det nationalt.

Nikolaj Villumsen

var med på, at kravet om gensidige lån var taget ud af kompromisfor-

slaget, men han ville gerne have ministeren til at tilkendegive, at hvis det kommer ind i

1097

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

forslaget igen, vil Europaudvalget blive spurgt på ny. Ellers ville Enhedslisten ikke kunne

støtte mandatet.

Økonomi- og indenrigsministeren

takkede for opmuntringen til at arbejde videre for

realkredittens bevarelse. Hun mente, samarbejdet mellem skiftende regeringer og opposi-

tioner var vigtigt. For hende var en central pointe, at sektoren selv må betale.

Hun svarede Nikolaj Villumsen, at hun gerne ville vende tilbage til Europaudvalget, hvis

der er tegn på, at kravet om långivning er på vej tilbage, men at der var brug for en vis

fleksibilitet, hvis der pludselig sker noget imellem to Europaudvalgsmøder.

Nikolaj Villumsen

meddelte, at såfremt udvalget var med på at være fleksibelt, det vil

sige at holde ekstra møder eller lave skriftlige tilkendegivelser, hvis mandatet ændrer sig,

kunne Enhedslisten støtte mandatet.

Merete Riisager

sagde, at Liberal Alliance ikke kunne give mandat, da partiet mener, at

principperne for afvikling af banker bør være et nationalt anliggende. Forløbet med Cy-

pern var et eksempel på, at fornuften ikke kommer fra EU.

Økonomi- og indenrigsministeren

afviste at mene, at EU er al fornufts kilde. Til gen-

gæld mente hun, at fornuften kommer af bevidstheden om, at man selv skal betale reg-

ningen.

Formanden

konkluderede, at der er opbakning til regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ytrede sig mod det.

1098

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

3. Rentebeskatningsdirektivet og forhandlingsmandat til Kommissionen til

revision af rentebeskatningsaftaler med tredjelande



Hhv. politisk aftale og (evt.) vedtagelse

KOM (2008) 0727

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 39)

Udvalgsmødereferater:

På dagsordenen for EUU-mødet 10/2-12, men punktet udgik

Rådsmøde 3105 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

økofin 12/7-11)

EUU alm. del (10) – bilag 503 (side 1234, behandlet i EUU 13/5-

11)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Rentebeskatningsdirektivet og rentebeskatningsaftaler-

ne med Schweiz og andre europæiske tredjelande er gamle kendinge. Vi har haft dem her

før. Det var også en central diskussion under det danske formandskab, men denvar meget

fastlåst, og det er glædeligt, at der er sket noget på området.

Formålet med revisionen er at gøre EU’s direktiv og aftaler med tredjelandene mere effektive

og at få lukket forskellige huller. I princippet har der været enighed om de ændringer i lang tid.

Sagen har alligevel været blokeret af Luxembourg og Østrig, fordi de har insisteret på at fast-

holde deres overgangsordning i direktivet.

Overgangsordningen indebærer, at de to lande ikke deltager i automatisk udveksling af ren-

teoplysninger som alle andre EU-lande. Direktivet siger, at overgangsordningen skal ophøre,

det øjeblik tredjelande accepterer at udveksle renteoplysninger på anmodning. Det vil sige, at

hvis man laver en aftale med Schweiz om at udveksle på anmodning, skal Luxembourg og

Østrig komme ind i den almindelige rummel ligesom os andre og udveksle renteoplysninger

automatisk.

I de senere år har Schweiz og de andre tredjelande bevæget sig i retning af informationsud-

veksling efter anmodning, som også omfatter renteoplysninger. Derfor er der udsigt til, at lan-

dene vil acceptere en aftale med EU om informationsudveksling efter anmodning, og det vil

så medføre bortfald af overgangsordningen. Det, der har været fastlåst, var, at vi ikke kunne

komme i gang med forhandlingerne, fordi risikoen var, at i det øjeblik vi kom i gang, ville de

lykkes – og så ville overgangsordningen bortfalde.

Som sagt: Den seneste internationale udvikling har medført, at Luxembourg har ændret hold-

ning. De accepterer i hvert fald et stykke af vejen at opgive deres bankhemmelighed og direk-

tivets overgangsordning og overgå til automatisk informationsudveksling fra 2015. Det øger i

sagens natur presset på Østrig for at gøre det samme.

Der burde altså være udsigt til fremskridt vedrørende revision af rentebeskatningsdirektivet og

rentebeskatningsaftalerne med tredjelandene, og dermed også udsigt til automatisk informa-

tionsudveksling i hele EU, hvis Østrig følger Luxembourgs eksempel.

1099

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

På mødet den 14. maj 2013 skal Økofin drøfte mulighederne for at få vedtaget rentebeskat-

ningsdirektivet og mandatet til Kommissionen vedrørende forhandlinger med Schweiz og an-

dre europæiske tredjelande om revision af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Hvis alle EU-lande accepterer automatisk informationsudveksling, skal rentebeskatningsdirek-

tivet yderligere justeres i form af ophævelse af reglerne om overgangsordningen for Luxem-

bourg og Østrig, og så kommer vi i sagens natur tilbage til spørgsmålet.

1100

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

4. (Evt.) Bekæmpelse af momssvig



Politisk aftale

KOM (2012) 0428 og KOM (2009) 0511

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 45)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 903, senest behandlet EUU

1/3-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Bekæmpelse af momssvig er taget af Økofin-

dagsordenen og forventes derfor behandlet senere, muligvis på Økofin i juni.

5. (Evt.) Fiscalis 2020



Opdateret generel indstilling

KOM (2012) 0465

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 53)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ikke bemærkninger til dette punkt, som ventes

løst på teknisk niveau.

1101

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

6. (Evt.) Bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse



Udkast til rådskonklusioner

KOM (2012) 0722

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 56)

KOM (2012) 0722 – bilag 1 (henvendelse af 17/1-13 fra Concord

Danmark vedr. skattesvig og skatteunddragelse)

EU-note (12) – E 32 (notat af 30/4-13 om status på jagten på

skatteindtægter)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 195 (side 646, senest behandlet i EUU

18/1-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Rådskonklusionerne ventes at angive hovedprioriteter-

ne for det videre arbejde med at bekæmpe skattesvig og -unddragelse. Vores forventning er,

at de vil udtrykke støtte både til det, vi gør i EU og til det globale perspektiv, nemlig at fremme

automatisk informationsudveksling. Som bekendt har de fem største EU-lande taget initiativ til

et bredt internationalt samarbejde om informationsudveksling, som vi forhåbentlig kan udvikle

i fællesskab i en EU-ramme og drøfte med globale partnere. Det går altså fra at være et initia-

tiv blandt fem til at være integreret i vores EU-tænkning og dermed også en del af EU’s globa-

le påvirkning. Baggrunden er USA’s arbejde med at indgå aftaler om informationsudveksling

med en lang række lande, herunder også lande der er kendt som skattely. Det er det, man

henviser til som FATCA-aftalerne.

Konklusionerne ventes også at udtrykke støtte til Kommissionens handlingsplan mod skatte-

svig og -unddragelse, som er et centralt omdrejningspunkt for det videre arbejde. Handlings-

planen indeholder også to henstillinger. Den ene henstilling angår såkaldt aggressiv skatte-

planlægning, hvor virksomheder bruger lovlige – men måske lige lovlig kreative – metoder til

at minimere deres skattebetaling. Den anden henstilling angår foranstaltninger, der tilskynder

tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet.

Konklusionerne ventes også at pege på rentebeskatning og momssvig, men det forventes

som nævnt drøftet som selvstændige sager.

Lisbeth Bech Poulsen

spurgte til handlingsplanens opfordring til at lave nationale sortli-

ster over lande, der kan karakteriseres som skattely. Selv om der er nogle fælles OECD-

kriterier, baserer de nationale sortlister sig på mange forskellige definitioner af skattely. Er

det gavnligt, og hvordan kommer det til at fungere i praksis? Hun spurgte derudover, om

der er EU-lande, som kan betragtes som skattely.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at regeringen mener, at sortlister må være

europæiske, hvis de for alvor skal have en effekt. Hun glædede sig over, at Luxembourg

har flyttet sig, og at Østrig sandsynligvis også gør.

1102

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Ministeren mente ikke, det var mere hensigtsmæssigt at ordne skatteforhold internt i EU

end at hænge hinandens skattesystemer ud som skattely. Kernen i handlingsplanens to

henstillinger er, at man skal have en ordentlig forhandlingspraksis og sørge for, at skatte-

planlægningen ikke bliver for kreativ. At arbejdet i løbet af de sidste par måneder er ble-

vet ekstremt konkret og fokuseret på, hvordan man kan hjælpe hinanden med at bekæm-

pe skatteunddragelse, var ministeren glad for.

1103

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

7. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer,

Kommissionens dybdegående analyser



Udveksling af synspunkter

KOM (2013) 0199

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 61)

EU-note (12) – E 27 (notat af 11/4-13 om balanceproblemer i

dansk økonomi)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 750, senest behandlet i EUU

(7/2-13)

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 426, behandlet i EUU 30/11-12)

EUU alm. del (11) – bilag 442 (side 898, behandlet i EUU 12/3-12)

(scoreboard-rapport 2012)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen har den 10. april 2013 offentliggjort dyb-

degående analyser af makroøkonomiske ubalancer i 13 lande, heriblandt Danmark. Kommis-

sionen vurderer igen i år, at Danmark ikke er påvirket af alvorlige ubalancer, men har udfor-

dringer med en svækket konkurrenceevne og høj gæld i de private husholdninger.

Økofin ventes at vedtage konklusioner om analyserne, og de vil formentlig udtrykke støtte til

analyserne og notere sig Kommissionens vurdering af, at Spanien og Slovenien er påvirket af

alvorlige – såkaldt uforholdsmæssigt store – ubalancer.

Sidst i maj i år skal Kommissionen komme med forslag til opfølgning på de dybdegående

analyser. Muligvis vil man stille forslag om egentlige henstillinger til Spanien og Slovenien om

at korrigere ubalancerne. Først og fremmest vil Kommissionen vurdere landenes stabilitets-

programmer og nationale reformprogrammer og tage det som afsæt. Hvis programmerne

vurderes at adressere ubalancerne i tilstrækkelig grad, vil man sandsynligvis undlade at stille

forslag om egentlige henstillinger.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner. Vi har noteret, at Kommissionens anbefalin-

ger til Danmark er i tråd med regeringens igangværende arbejde med at styrke dansk konkur-

renceevne og stabiliteten på boligmarkedet i Danmark.

Pia Adelsteen

var generet af, at bemærkningerne problematiserer den høje gæld i de private

husholdninger, når den modsvares af værdier. Det fik hende til at tvivle på, at man forstår det

danske realkreditsystem i Bruxelles, og det anså hun for et problem i lyset af, at realkreditsy-

stemet hører under kapitalkravsdirektivet.

Økonomiministeren

oplever, at danske ministre, europaparlamentarikere og embeds-

mænd gør et stort og vigtigt stykke folkeoplysende arbejde for at få skiftende kommissæ-

rer og europaparlamentarikere til at forstå realkreditsystemet.

1104

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Dette velfungerende partnerskab om realkreditten gør det muligt at fastholde realkredit-

tens placering. Hun understregede, at der fortsat vil være plads til realkreditten og de sik-

rede obligationer.

1105

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

8. Styrkelse af den økonomiske og monetære union (ØMU’en)



Præsentation fra Kommissionen

KOM (2013) 0165 og KOM (2013) 0166

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 67)

Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 5 (ØMU-rapport til DER

13-14/12-12)

Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 8 (konklusioner fra

mødet i Det Europæiske Råd 13-14/12-12)

EU-note (12) – E 26 (notat af 10/4-13 om tættere samarbejde om

økonomiske reformer i EU)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 906, senest behandlet i EUU

1/3-13)

EUU alm. del (12) – bilag 166 (side 620, afrapportering fra møde

i DER 13-14/12-12)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Der er igen lagt op til en drøftelse af ØMU’en. Det drejer

sig om fire konkrete ideer. For det første om forhåndskoordinering af reformer; for det andet

om reformkontrakter; for det tredje en solidaritetsmekanisme; og for det fjerde den sociale

dimension af ØMU’en. Der er lagt op til en kort status på det kommende DER-møde d. 22.

Maj 2013, men ellers er sigtepunktet DER-mødet i juni.

Kommissionen har i marts fremlagt to meddelelser om sagen, som mest har karakter af kon-

sultationsdokumenter. Der skitseres ikke præcise forslag, ud over de ideer som Kommissio-

nen allerede i efteråret præsenterede i sit blueprint, altså en slags køreplan for den økonomi-

ske og monetære union, som er blevet behandlet flere gange, også i DER.

Aktuelt er det uklart, hvad der egentlig vil være støtte til på DER i juni. Der er fortsat hold-

ningsforskelle, særligt vedrørende reformkontrakter og solidaritetsmekanismer. Jeg tror ikke

kun, det er holdningsforskelle, det er også en teknisk undren: Hvordan skal instrumenterne

designes, og hvad skal de indeholde? Det er i virkeligheden en ret kompleks diskussion, som

både handler om holdningen til en given ting, og om, hvordan den skal virke. De to ting kan

ikke rigtig adskilles fra hinanden. Når det kommer til en solidaritetsmekanisme: Hvordan skal

den finansieres, hvem skal finansiere den og hvad skal den finansiere? Indtrykket er, at efter-

spørgslen efter nye omfattende tiltag er aftagende og har været det siden DER i december.

Der synes at være kommet meget større fokus på, at vi først bør se nærmere på, hvor der

reelt er et behov for yderligere at styrke det økonomiske samarbejde, før vi kaster os ud i at

gøre det – helt på linje med den danske holdning.

Vi deltager selvfølgelig konstruktivt i drøftelserne, og lægger vægt på, at hvis man finder på

noget nyt, skal det supplere og ses i sammenhæng med de ting, vi gør i forvejen. Det er alle-

rede en opgave i sig selv at holde overblikket over det europæiske semester, vækstprogno-

ser, makroøkonomiske ubalanceprocedurer osv.

1106

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Derfor må vi sige, at hvis der skal noget nyt ind i billedet, skal man vide, hvilken rolle, det skal

spille, og hvordan spiller det sammen med de ting, vi i øvrigt gør.

Det er vi meget optagede af, fordi vi som bekendt lægger vægt på, at det europæiske seme-

ster, og den reformerede måde at forholde sig til den europæiske økonomi på, er hovedfokus.

Det er muligvis en forenklet tilgang, men den er til gengæld også meget basal: Hvis man har

vedtaget noget, må man gøre det til virkelighed, i stedet for at blive ved med at få nye ideer

og fylde dem ovenpå, med mindre man er helt sikker på, at de faktisk gør en forskel. Dermed

også sagt, at det i dag er umuligt – i hvert fald for mig – at vurdere, hvad der vil være relevant

for Danmark i den her sammenhæng, fordi jeg ikke ved præcis, hvad det er, vi kommer til at

tale om. Men det vender vi i sagens natur tilbage til, når vi kommer lidt tættere på og ved lidt

mere.

Merete Riisager

sagde, at selv om ministeren havde sagt, at efterspørgslen på nye værktøjer

er aftagende, siger Kommissionens formand José Manuel Barroso, at vi i løbet af ganske få

år får en føderation af både eurolande og ikkeeurolande. Hvordan det hænger sammen? Der

er en almindelig erkendelse af, at det kræver mere central koordinering og nogle udlignings-

mekanismer mellem landene, hvis euroen skal fungere, og Merete Riisager mente, man er

nødt til at diskutere, om det er det, man vil. Helt konkret ville hun gerne kende den danske

holdning til solidaritetsmekanismen og den såkaldte sociale dimension i ØMU’en. For hende

lød det som udligning af velstand mellem landene.

Nikolaj Villumsen

kaldte det for en meget vidtgående styrkelse af ØMU’en at indføre

forhåndskoordinering af større reformer, da han ikke mener, at den slags skal styres fra

Bruxelles. Om kontraktuelle aftaler mente han, at det skal være befolkningen, der vælger

den økonomiske politik fra valg til valg, frem for at regeringen laver en langsigtet kontrakt

om en særlig økonomisk politik med Kommissionen. Han spurgte, om regeringen havde

tænkt sig at spørge befolkningen, som jo har sagt nej til at være med i ØMU’ens anden

fase, om man skal sige ja til forslaget.

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ikke set Barrosos udtalelser, men bemærkede

at hans ønske om en føderation ikke bare lige kan opfyldes af tandfeen. En sådan suve-

rænitetsafgivelse vil kræve en helt anden politisk indsats, og hun mente, at man nok ville

opdage det, hvis en føderation var ved at blive indført.

Ministeren svarede Merete Riisager, at ordene solidaritetsmekanisme og den sociale di-

mension måske snyder lidt. Tiltagene har snarere som formål at fremme en afbalanceret

reformpolitik, der forhindrer, at svingninger i økonomierne får vidtrækkende de sociale

konsekvenser, man har set i nogle lande, hvor finanskrisen og statsgældskrisen har gjort

millioner af mennesker arbejdsløse. Men man ved endnu ikke, hvor diskussionen ender.

Regeringen tager stilling efterhånden, som forslaget tager form.

Ministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at regeringen respekterer forbeholdet, indtil det

engang bliver ophævet. En folkeafstemning vil forudsætte, at man afgiver suverænitet.

Diskussionen må tages, hvis det engang kommer dertil.

1107

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Merete Riisager

mente, at regeringen tager meget let på udviklingen i retning af en føde-

ration, som den efter hendes opfattelse havde et ansvar for at diskutere åbent.

Nikolaj Villumsen

mente, at befolkningerne bør inddrages i diskussionen om ØMU’ens

fremtid. Og når man nu ikke kan få en folkeafstemning, håbede han på et tilsagn om, at

udviklingen med dens forhåndskoordinering og kontrakter om den økonomiske politik

fortsat vil blive diskuteret.

Lykke Friis

fandt føderationsdebatten interessant, men påpegede, at når Merete Riisa-

ger citerer José Manuel Barroso for at sige, at EU er ved at blive en føderation, må hun

læse sætningen til ende: Han siger en føderation af nationalstater – og hvad det så er,

kunne være interessant at diskutere.

Økonomi- og indenrigsministeren

fandt det afgørende, at debatten om EU ikke nød-

vendigvis ender i en folkeafstemning, men i stedet er integreret i den almindelige politiske

debat, som fører til det almindelige folketingsvalg, hvor folk kan stemme på de partier, de

EU-politisk er på linje med.

Ministeren var uenig i Merete Riisagers vurdering af udviklingen: Billedet af, at der byg-

ges føderation på fuldt knald, var slet ikke til at genkende i de politiske processer.

Tværtimod er der snarere en afvikling undervejs med Kommissionens blue print og DERs

meget nøgterne konklusioner i december 2012.

1108

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

9. Opfølgning på IMF- og G20-møderne i Washington den 18.-20. april

2013



Orientering fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 70)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ikke bemærkninger til dette punkt.

10. (Evt.) Klimafinansiering – opstartsfinansiering



Udkast til rådskonklusioner

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 73)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ikke bemærkninger til dette punkt.

1109

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

11. Forordning om afvikling af handel med værdipapirer og om værdipapircentraler

m.v.



Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for Økofin 14. maj

2013)

KOM (2012) 0073

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 75)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen har fremsat et forslag, som skal sikre

forbedring af værdipapirafvikling og indføre fælles EU-regler for værdipapircentraler. Værdi-

papircentralers opgaver er generelt at sikre registrering, deponering og afvikling af værdipapi-

rer. Afviklingen sikrer købers betaling for og sælgers levering af handlede værdipapirer.

Der foreslås regler, som skal øge sikkerheden og effektiviteten ved afviklingen af værdipapir-

handler, f.eks. et krav om at udstedte værdipapirer skal kunne udveksles elektronisk. Der

foreslås desuden en harmoniseret afviklingsperiode – dvs. perioden fra aftaleindgåelse til

afvikling af en handel – på to dage efter handelsdagen, en såkaldt T+2, hvis nogen skulle

være optaget af den lingo, der hører til området.

Værdipapircentrals kerneaktiviteter (registrering, administration og afvikling af værdipapirer)

defineres i forslaget. Der foreslås derudover, at en værdipapircentral kan udøve aktiviteter

som supplement til kerneaktiviteterne, f.eks. bankvirksomhed inden for nærmere beskrevne

rammer og forvaltning af værdipapirkonti. Den danske model, hvor hver enkelt investor har

sin egen konto i en værdipapircentral – en såkaldt enkeltinvestorkonto, vil også være mulig

indenfor rammerne af forslaget.

Forslaget indeholder desuden regler, som sætter rammer for en værdipapircentrals mulige

outsourcing af serviceydelser til en tredjepart, det kan f.eks. være, hvis man gerne vil have

andre til at drive ens it-systemer. Forordningen vil indebære en betydelig udvidelse af regel-

sættet og mere detaljerede regler for driften af en værdipapircentral i Danmark. Vi har vist i

øvrigt kun en enkelt herhjemme.

Jeg beder om mandat til, at vi kan indgå i og støtte et kompromis. Sagen er ikke på det

kommende Økofinmøde, men jeg forelægger den nu, da formandskabet arbejder på at afslut-

te den snarest. Der er fortsat udeståender, f.eks. om og under hvilke betingelser værdipapir-

centraler skal kunne bedrive bankvirksomhed.

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget og lægger vægt på, at det nationalt fortsat

skal være muligt for markedsdeltagerne at have konti i en værdipapircentral på enkeltinve-

storniveau, på linje med det eksisterende system i Danmark. Regeringen er tilfreds med, at

det kan rummes i kompromisforslaget, og det er en af grundene til, at vi støtter det.

Derudover vil regeringen arbejde for, at der fastsættes regler for en værdipapircentrals out-

sourcing af opgaver til tredjepart, så det fortsat er muligt, at visse af værdipapircentralers

funktioner kan deles mellem en værdipapircentral og en tredjepart, f.eks. en bank.

1110

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Vi støtter også det almindelige princip om, at ansvaret ikke kan outsources. Men vi lægger

vægt på, at ansvaret i visse tilfælde kan deles mellem værdipapircentraler og f.eks. en bank

– igen som vi kender det i Danmark. Det er spørgsmål, der arbejdes videre med.

Pia Adelsteen

spurgte, hvem der beslutter, om en forordning skal ændres.

Lene Espersen

meddelte, at Det Konservative Folkeparti støtter forordningens hoved-

formål: at øge sikkerheden i forbindelse med afvikling af værdipapirhandel og skabe ens

regler og større troværdighed omkring afviklingen. Hun ville dog gerne have ministeren til

at bekræfte, at regeringen arbejder for, at medlemsstaterne ikke har pligt til at indføre

administrative sanktioner for overtrædelser, hvis man i forvejen kan idømmes strafferetli-

ge sanktioner efter national lovgivning. Problemet med de administrative sanktioner er, at

der ikke er den samme retssikkerhed forbundet med dem, og det bliver ekstra slemt, hvis

man samtidig kan blive forfulgt strafferetligt.

Merete Riisager

spurgte, hvad de mulige konsekvenser for den danske værdipapircen-

tral kunne være.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede Pia Adelsteen, at forordningen træder i kraft

umiddelbart og kan ændres af Kommissionen.

Hun var enig med Lene Espersen i, at man skal være forsigtig med administrative sankti-

oner af tværgående retssikkerhedsmæssige grunde. Det gælder også i andre spørgsmål.

Angående den danske værdipapircentral fortalte ministeren, at den kan fortsætte, regler-

ne ændres bare lidt.

Pia Adelsteen

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte mandatet, fordi man ikke

ved, hvor det ender, når man først har sagt ja, da beslutningskompetencen ligger hos

Kommissionen.

Merete Riisager

sagde, at Liberal Alliance støtter mandatet. Hvis det politiske arbejde

udføres godt, kan forordningen styrke det indre marked.

Nikolaj Villumsen

oplyste, at Enhedslisten støttede mandatet.

Økonomi- og indenrigsministeren

mente, man kunne stole på forordningen, da der

stadig vil være en politisk behandling af eventuelle ændringer af forordningen. Hun kvitte-

rede for de øvrige partiers opbakning til mandatet.

Formanden

konkluderede, at der var flertal for regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti ytrede sig imod det.

1111

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

12. Kommissionens forslag til forordning om europæiske demografiske statistikker



Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for Økofin 14. maj

2013)

KOM (2011) 0903

Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 83)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ikke bemærkninger til dette punkt.

1112

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

13. Evt.

Nikolaj Villumsen

bad om en status på Rådets forhandlinger om MiFID, fødevarespeku-

lation og positionslofter. Han spurgte også, om regeringen mener, at OTC-derivater (over

the counter-derivater) skal omfattes af positionslofter. I modsat fald, mente Nikolaj Villum-

sen, at regeringens holdning var i konflikt med Europa-Parlamentet, som anser OTC-

derivaterne som omfattede af positionslofter.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at regeringen støtter positionsgrænserne i

kompromisforslaget, ifølge hvilket myndighederne stadig fastsætter positionsgrænser for

råvarederivater. Hvad angår OCT-derivater, vil man medtage standardiserede derivater i

reguleringen. Så vidt hun huskede, vil der stadig være rum for, at enkeltstående og spe-

cialudviklede derivater har deres eget liv, hvad der selvfølgelig er et definitorisk problem:

Det er svært at standardisere noget, der kun findes i enkeltstående udgaver. Ministeren

ville gerne vende tilbage skriftligt med en status på positionsgrænserne. Hun oplevede

ikke, at der er en konflikt mellem den danske regerings og Europa-Parlamentets holdnin-

ger.

Nikolaj Villumsen

takkede for ministerens tilkendegivelse. Han ville følge op med nogle

skriftlige spørgsmål om regeringens holdning til positionslofter.

1113

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Punkt 2. Samråd med økonomi- og indenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål L

om Informations artikel "Med et ja til bankunionen hænger Danmark på regningen"

KOM (2012) 0511, KOM (2012) 0512

EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål L

EU-note (12) – E 31 (notat af 22/4-13 om status for bankunion)

KOM (2012) 0511 – bilag 2 (notat vedr. fælles banktilsyn)

Samrådsspørgsmål L

Stillet den 13. februar 2013 af Merete Riisager (LA)

”Kan ministeren i lyset af Informations artikel ”Med et ja til bankunionen hænger Danmark

på regning” af 25. januar 2013 (http://www.information.dk/449057), hvori en kilde tæt på

eurolandenes bankunionsforhandlinger fastslår, at ”alle deltagende lande, skal være om-

fattet af alle regler, forpligtigelser og garantier”, oplyse, om danskerne risikerer at hænge

på eurolandenes regning og dele deres gæld og risici på samme måde som eurolandene,

hvis Danmark går med i EU’s bankunion?”

Merete Riisager

tilføjede, at essensen af spørgsmålet var, om regeringen kan garantere,

at danskerne eller danske banker ikke på noget tidspunkt i fremtiden kommer til at hæfte

for tab i udenlandske banker, hvis Danmark vælger at gå med i en bankunion.

Økonomi- og indenrigsministeren:

Tak for spørgsmålet og for anledningen til at drøfte

spørgsmålet om et styrket banksamarbejde, dvs. en bankunion. Jeg vil gerne indlede

med kort at sætte rammen for mit syn på spørgsmålet og dets besvarelse.

For det første er der regeringens overordnede tilgang: Først når vi kender det styrkede

banksamarbejde i sin helhed, vil vi kunne tage stilling til en eventuel dansk deltagelse. I

mellemtiden går vi aktivt og konstruktivt ind i forhandlingerne dels for at sikre, at døren vil

være åben for dansk deltagelse på lige vilkår med eurolandene, hvis vi måtte ønske det,

dels for at arbejde for at et styrket banksamarbejde er baseret på sunde principper, fordi

det er i dansk interesse, uanset om vi ender med at være med eller ej.

For det andet er der nu opnået enighed om fælles banktilsynsmekanisme, hvorimod der

endnu ikke foreligger et konkret forslag til en fælles afviklingsmekanisme, som samråds-

spørgsmålet relaterer sig til. Vi ved derfor af gode grunde ikke, hvordan en fælles afvik-

lingsmekanisme vil se ud, og derfor tager drøftelserne i udvalget det helt klare forbehold,

at vi end ikke set forslaget. Kommissionen har annonceret, at man i juni måned vil frem-

sætte et forslag til en fælles afviklingsmekanisme knyttet til det fælles banktilsyn.

Om substansen: Når man har besluttet et fælles tilsyn, er der, synes jeg, en indbygget

logik i også at have en fælles afviklingsmekanisme, det vil sige et fælles system for hånd-

tering af nødlidende banker.

1114

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Logikken er, at ansvaret for at tage tilsynsbeslutninger og for at håndtere konsekvenser-

ne heraf - og eventuelle omkostninger derved - må følges ad, så der ikke er nogle fribillet-

ter. Man kan ikke bare sige: Vi har taget en beslutning, og nu må andre rydde op efter os.

Det er også nødvendigt at sikre sunde virkemidler og tilskyndelser i systemet for tilsyn og

afvikling. Det skal sikres, at de enkelte bankers ejere - altså deres aktionærer - dernæst

deres usikrede kreditorer og i sidste ende den samlede sektor som udgangspunkt selv

bærer omkostningerne ved håndteringen af nødlidende institutter. Det er det princip, vi

lægger til grund herhjemme. Som vi lige har været inde på, er det også det princip, vi

lægger til grund ude. Det er sundt, og vi håber som sagt, at det bliver det bærende ele-

ment i resten af EU, dels i forhold til det, jeg lige har fået mandat til - nemlig de nationale

afviklingsordninger - dels i forbindelse med det forslag, vi venter på, om en fælles afvik-

lingsmekanisme.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december tog princippet til sig. Konklusionerne

gav udtryk for, at en fælles afviklingsmekanisme skal baseres på bidrag fra sektoren selv

og skal være neutral på det statsfinansielle område på mellemlangt sigt, så man får even-

tuel offentlig støtte ind igen ved hjælp af efterfølgende afgifter fra sektoren.

Det vil også være centralt at sikre, at banker, der indgår i den fælles tilsyns- og afvik-

lingsmekanisme, er sunde, så der ikke systematisk er forskel på det, man kunne kalde

sundhedstilstanden i landenes finansielle sektorer. Man skal f.eks. sikre, at alle banker i

de deltagende lande gennemgår et skrapt helbredstjek, inden de lukkes ind i en fælles

afviklingsmekanisme, så det sikres, at der på forhånd i videst muligt omfang er ryddet op i

alle kendte problematikker i de deltagende banker.

Man kan også overveje forskellige former for selvrisiko, hvor de deltagende landes natio-

nale afviklingsordninger selv bærer en del af omkostningerne, før de fælles mekanismer

aktiveres. Det kan f.eks. gøres sådan, at den konkrete selvrisiko differentieres alt efter

forskelle i risici. Det at drive bankvirksomhed er nemlig ikke altid det samme, men kom-

mer an på den konkrete sammenhæng.

Det korte svar på samrådsspørgsmålet er derfor, at regeringen ikke har planer om, at vi

skal deltage i en fælles ordning, som indebærer, at staterne – og dermed de offentlige

finanser og skatteyderne – skal redde nødlidende banker, eller at skatteyderne i øvrigt

hænger på regningen. Tværtimod arbejder vi for, at en fælles ordning lever op til det sun-

de danske princip om, at det som udgangspunkt er bankernes aktionærer, usikrede kredi-

torer og sektoren selv, der skal bære omkostningerne. Hvis der måtte være brug for mid-

lertidig offentlig assistance, skal den som udgangspunkt tilbagebetales, og det må være

inden for klart afgrænsede rammer. Lad mig også understrege, at diskussionen om hånd-

teringen af nødlidende banker ikke i sig selv har noget at gøre med spørgsmålet om fæl-

les hæftelse for offentlig gæld.

1115

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Billedlig talt kan man sammenligne det med en forsikringsordning, hvor bankerne betaler

en forsikringspræmie til den fælles ordning, som de til gengæld på basis af nogle princip-

per kan trække på, hvis det bliver nødvendigt.

Hvis vi vælger at deltage, kan en fælles bankunion betyde, at danske banker og den dan-

ske sektor kan komme til at medvirke til dækning af eventuelle omkostninger forbundet

med håndtering af nødlidende banker i andre lande. Til gengæld vil danske banker og

den danske sektor i givet fald kunne trække på tilsvarende støtte fra bankerne og sekto-

ren i de øvrige deltagende lande. Rettigheder og pligter må i sagens natur gælde begge

veje.

Det svarer til at tegne en fælles brandforsikring. Når man køber en forsikring, betaler man

en præmie, og man er således med til at betale omkostningerne ved, at et hus brænder

ned hos en anden, der er forsikret i ordningen. Til gengæld er man selv sikret dækning,

hvis ens eget hus brænder. Derfor er det naturligvis vigtigt at sikre, at systemet indrettes,

så risikoen for brand i eksemplet her bliver så lille som overhovedet muligt, og at kendte

problemer – dvs. brandfare - i de udsatte landes banker håndteres på forhånd. Andre

lande må formodes at have præcis samme tilgang af åbenlyse grunde, for det er svært at

se, hvorfor vi skulle have forskellige interesser her.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringens aktive arbejde for disse principper

og hensyn i diskussionerne i EU ikke kun skal ses i sammenhæng med en eventuel

dansk deltagelse. Vores arbejde for disse ting skyldes også, at et styrket banksamarbejde

vil bidrage til stabilitet og lige konkurrencevilkår, og at det under alle omstændigheder

skal være sundt indrettet, uanset om vi deltager eller ej. Et sundt banksamarbejde er så-

ledes i dansk interesse, uanset om vi vælger at være med.

Jeg tager det for givet, at vi vender tilbage til spørgsmålet her i udvalget på et senere

tidspunkt, når Kommissionen har fremlagt sit forslag, og vi dermed konkret ved, hvad vi

har med at gøre, når vi taler om en fælles afviklingsmekanisme.

Merete Riisager

konkluderede på baggrund af ministerens allegori om en forsikringsord-

ning, at regeringen ikke kan garantere, at danskere eller danske banker ikke skal hæfte

for tab i udenlandske banker, hvis Danmark går med i bankunionen. Kunne ministeren

bekræfte det?

Nu hvor man kender bankunionens grundprincipper om tilsynsordning, afviklingsmeka-

nisme og formentlig indskydergaranti, ville Merete Riisager gerne vide, om regeringen

havde truffet en principiel beslutning om, at det vil være attraktivt at være en del af et sy-

stem, hvor Danmark skal ind og hæfte for andre lande også. Ministeren havde nævnt en

model, hvor sektoren selv hæfter. Dertil sagde Merete Riisager, at de fleste borgere nok

vil mene, at der er en væsentlig forskel på, om sektoren kun hæfter indenlands eller for

banker i hele EU.

1116

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Hun nævnte endvidere, at Den Europæiske Centralbank under eurokrisen har været un-

der politisk pres for at tillade banker at stille statsobligationer med lav kreditværdighed

som sikkerhed for lån, og at der på den måde reelt havde fundet en monetær finansiering

sted af medlemslandenes gæld. Hvordan mener regeringen, at det kan sikres, at et euro-

pæisk finanstilsyn ikke vil komme under tilsvarende pres for at lempe på bankers regn-

skabsregler, sikkerhedsstillelse og kapitalkrav, hvis der opstår en europæisk bankkrise?

Økonomi- og indenrigsministeren

replicerede, at der ligger en klar arbejdsdeling, hvor

der tages politisk ansvar for, hvilke regler bankerne skal opfylde og et tilsyn, der fører

opsyn med, om de lever op til de vedtagne politiske regler. Men tilsynet kan ikke ændre

reglerne.

Hun gentog, at regeringen ikke har taget stilling, fordi den ikke kender de konkrete ret-

ningslinjer for en samlet bankunionspakke, og det undrede hende derfor at få spørgsmå-

let igen. På det principielle plan går regeringens overvejelser på, om en bankunion vil

bidrage til stabiliteten, være med til at forebygge problemer, og om den vil fungere som

en robust forsikringsordning. Den danske bankpakke III indeholder en national forsik-

ringsordning, hvor ejere og kreditorer i tilfælde af en bankkrise hæfter for størstedelen af

tabet, og hvor udeståender derudover dækkes af et fællesskab bankerne imellem. Det

kræver nøje overvejelser fra dansk side, understregede ministeren, men hvis man er

mange om at dele forsikringsrisikoen, er sandsynligheden for at blive dækket uden meget

store præmiestigninger senere hen større. Det kommer an på den konkrete situation og

omfanget af selvrisikoen - altså hvad man kan pålægges nationalt at håndtere også inden

for en fælles afviklingsmekanisme.

Nikolaj Villumsen

ville gerne have bekræftet, at det kan ende med, at skatteborgerne

kommer til at dække tab i andre landes banker uden at få pengene retur. Havde regerin-

gen ændret holdning, siden statsministeren i juni 2012 sagde, at danske skatteydere er

ikke interesserede i at betale for gæld, de ikke selv har skabt?

Lykke Friis

refererede til nationalbanksdirektørens udtalelser om den danske banksek-

tors størrelse i forhold til det danske BNP og mente, at pointen måtte være, at banksekto-

ren i en række lande er større end nationaløkonomien, og at der derfor er fare for, at et

bankkrak vil trække landet med ned.

Idet hun henviste til Nikolaj Villumsens kommentar om statsministerens udmelding, un-

drede hun sig over forestillingen om en forsikringsordning, hvor andre lande skal hjælpe

Danmark i en krisesituation, men at Danmark ikke skal hjælpe den anden vej rundt. Det

var, bemærkede hun, en meget underlig forsikringsordning, man som land næppe bliver

optaget i. Det er vigtigt at komme væk fra den illusion og nå til det centrale i debatten,

nemlig selvrisikoen, og hvilke kriterier der skal opfyldes, for at man kan få en hjælpende

hånd fra andre lande. Hun havde dog respekt for, at det var svært at svare på uden et

konkret forslag, men at det i henhold til ministerens egne ord i hvert fald stod klart, at

bankunionen måtte betyde en form for kobling mellem 28 separate banksystemer.

1117

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Økonomi- og indenrigsministeren

mente, at det eventuelt var for dristigt at gå ind i

spekulationer om, hvordan et forslag burde være, når det end ikke lå på bordet, men at

det i givet fald måtte falde tilbage på hende selv.

I sit svar til Nikolaj Villumsen og Lykke Friis ridsede hun de forskellige faser af banksam-

arbejdet op. I første omgang handler det om at etablere regler for, hvordan man kommer

med i forsikringsordningen, altså et helbredstjek af bankerne. Dernæst er der spørgsmå-

let om, på hvilke vilkår man kan være del af den forsikringsordning, hvad selvrisikoen ly-

der på, og hvad er det for en betalingsordning, man bliver del af. Ministeren understrege-

de, at det er samme princip, der for regeringen gør sig gældende som under diskussio-

nen om det nationale system for bankgenopretning og -afvikling, nemlig at det er vigtigt,

at det er sektoren, der betaler.

Hvad angår mellemfinansiering, ønskede ministeren ikke at udtale sig kategorisk. Hvis

der i en given situation er ejere og aktionærer, usikrede kreditorer og en afviklingsfond,

men ikke penge nok, og der ydes en offentlig mellemfinansiering, som bliver betalt tilbage

af sektoren efterfølgende, så ender man præcis der, hvor statsministeren begyndte, nem-

lig at det ikke er skatteydere, der er involverede, men sektorerne.

Det interessante, tilføjede hun, bliver balancerne, og hvilken risiko man er villig til at tage

på hinandens vegne. Der har været stor opmærksomhed på den måde, man har rekapita-

liseret banker i en række europæiske lande netop på grund af det interessante i, hvordan

der ryddes op i aktiver og passiver, hvordan er bankernes portefølje skruet sammen, og

om der er mange gråzoner og risici forbundet med en bank.

Ministeren var desuden af den holdning, at den finansielle krise og statsgældskrisen har

vist nødvendigheden af at få gjort op med staternes økonomi og den finansielle sektors

økonomi, og at finansiel stabilitet er meget afgørende for at skabe arbejdspladser og gøre

driften af virksomheder stabil.

Merete Riisager

betonede, at det er et spørgsmål om tillid og solidaritet og sammenlig-

nede bankunionsspørgsmålet med de vurderinger, der blev foretaget, da Danmark skulle

tage stilling til euroen. Vurderede Danmark, at det bedste ville være, at de danske banker

var forbundne med banker i andre lande? Eller ville vi som svenskerne og briterne søge

at holde tingene adskilt?

Økonomi- og indenrigsministeren

var enig i, at der er tale om en vurderingssag, men

mente, at der var tale om et noget snævrere spørgsmål end Danmarks deltagelse i

ØMU’en. Der er et solidt grundlag for et system for fælles afvikling, som Danmark kan

vælge at deltage i, men uanset om Danmark bliver en del af bankunionen eller ej, så hvi-

ler mekanismerne i en sådan på fælles EU-regler om kapital, ledelse og likviditet, som

skal opfyldes af alle. Det er derfor, indvendte hun, ikke kun et spørgsmål om at ville være

i båd med andre lande og tro på, at de træffer de rigtige beslutninger, men også et

spørgsmål om virksomhederne lever op til de krav, der er stillet politisk.

1118

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Punkt 3. Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 2 for EU's budget for 2013



Politisk aftale

KOM (2013) 0183

Rådsmøde 3238 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Formanden

bød velkommen til finansministeren til forelæggelse af punkt 13 på Økofin-

mødet.

Finansministeren:

Jeg skal forelægge Kommissionens ændringsforslag nr. 2 til EU's

budget for 2013, og det skal jeg gøre til forhandlingsoplæg. Kommissionen præsentere-

de ultimo marts ændringsforslag nr. 2 til EU's budget for 2013. I det ændringsbudget fo-

reslås det at øge betalingsbevillingerne med 11,2 mia. euro. Det svarer til en stigning på

8,5 pct. i forhold til det vedtagne 2013-budget. Forslaget til ændringsbudgettet vedrører

også en lille opjustering af skønnet for andre indtægter til EU på 290 mio. euro i 2013.

Hvis Kommissionens forslag gennemføres uændret, vil det - alt andet lige - øge det dan-

ske EU-bidrag i 2013 med ca. 1,7 mia. kr. til knap 22 mia. kr. i 2013.

Langt den største del af beløbet udgøres af øgede betalinger til EU's samhørighedspoli-

tik. Kommissionen foreslår, at der tilføres 9 mia. euro mere til EU's samhørighedspolitik i

2013. Det svarer til 80 pct. af det samlede ændringsforslag. De resterende 2,2 mia. euro

fordeler sig på alle andre udgiftsområder dog med undtagelse af administration.

Da aftalen om 2013-budgettet blev indgået sidste år, vedtog Rådet og Europa-

Parlamentet en erklæring, hvor man bad Kommissionen om at fremsætte et forslag til et

ændringsbudget for 2013, der alene skulle vedrøre udestående regninger fra 2012. I for-

slaget til ændringsbudget nr. 2 vurderer Kommissionen, at der er behov for at få tilført

yderligere et sted imellem 1,7-2,9 mia. euro i 2013 for at kunne betale de udestående

regninger fra 2012. Og det er jo simpel hovedregning for udvalget, som sikkert allerede

har foretaget den: Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 2 vedrører ikke kun

udestående betalinger fra 2012, men i overvejende grad forventede betalingsanmodnin-

ger for hele 2013.

Når det gælder andre landes holdninger, har forslaget til ændringsbudget nr. 2 indtil vide-

re kun været behandlet på embedsmandsniveau i Bruxelles. Det skal for første gang dis-

kuteres på politisk niveau på Økofinmødet den 14. maj 2013.

Det er vores forventning, at en række af de budgetrestriktive medlemslande vil være kriti-

ske over for ændringsforslaget. Det gælder også visse lande, som er i økonomiske van-

skeligheder uden nødvendigvis at indtage en budgetrestriktiv holdning. Modsat er der

støtte fra en lang række lande, der vil modtage betydelige midler, såfremt ændringsbud-

gettet vedtages. Det gælder selvfølgelig særligt de central- og østeuropæiske lande.

1119

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Forhandlingerne kompliceres yderligere af, at formanden for Europa-Parlamentet, Martin

Schultz, har givet udtryk for, at der i Europa-Parlamentets optik er en politisk sammen-

hæng mellem vedtagelsen af ændringsbudget nr. 2 for 2013 og en endelig aftale med

Europa-Parlamentet om den flerårige finansielle ramme, altså MMF’en, for 2014-2020.

For at imødekomme Europa-Parlamentet er der i forhandlingerne i Rådet blevet introdu-

ceret en såkaldt totrinsløsning. Hermed vil ændringsbudgettet blive delt i to, og det beløb,

som man vedtager nu, bliver mindre. Samtidig vil Rådet vedtage en erklæring, hvor Rådet

forpligtiger sig til at vende tilbage til eventuelt manglende betalinger for 2013 senere på

året. Der er klart, at modydelsen er, at Europa-Parlamentet omvendt indgår konstruktivt i

forhandlingerne om en endelig aftale om den flerårige finansielle ramme.

Når det gælder regeringens holdning, synes jeg, det er vigtigt, at få gjort klart fra starten, at vi

ikke har tænkt os at stemme for et ændringsbudget på 11,2 mia. euro. Regeringen mener, at

det er helt uholdbart, at Kommissionen udskriver en ekstraregning til medlemsstaterne på

11,2 mia. euro i en situation, hvor medlemsstaterne skal konsolidere budgetterne og gøre sig

store anstrengelser for at overholde EU's krav om underskud på de offentlige finanser.

Regeringen mener heller ikke, at der er sagligt belæg for at fremsætte et så stort æn-

dringsbudget så tidligt på året. Ændringsbudgetter, som indebærer betydelige merudgif-

ter, bør først fremsættes mod slutningen af året, når implementeringen for året er kendt,

og omprioriteringsmulighederne er udtømt.

Vi vil derfor arbejde tæt sammen med ligesindede lande for at nå frem til et ændrings-

budget, som kun vedrører veldokumenterede og akutte udeståender fra 2012, og vi vil i

størst muligt omfang håndtere nye behov gennem omprioriteringer. Regeringen vil selv-

følgelig stå ved Rådets og Europa-Parlamentets erklæring fra december 2012, hvoraf det

fremgår, at budgetmyndighederne er parat til i 2013 at vende tilbage til ubetalte regninger

fra 2012, der er veldokumenterede og akutte.

Derfor er regeringen også åben over for at drøfte den totrinsløsning, jeg har beskrevet,

hvor der før sommerferien vedtages et ændringsbudget, der alene vedrører udestående

betalinger fra 2012, som er akutte og veldokumenterede. Det var det beløb, jeg nævnte,

altså mellem 1,7 og 2,9 mia. euro.

Senere på året, når implementeringen kendes, og der findes et overblik over ompriorite-

ringsmuligheder, kan Rådet vende tilbage til, om der eventuelt måtte være udestående

betalingsanmodninger, der er veldokumenterede, og som ikke kan finansieres via omprio-

riteringer.

Helt generelt vil jeg dog sige, at for regeringen eksisterer der den samme virkelighed for

EU's budget som for de nationale budgetter. Og det gælder ikke mindst i en situation,

hvor landene budgetmæssigt skal holde sig til henstillinger fra EU.

1120

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Lykke Friis

mente, at ministerens udtalelser var udtryk for sund fornuft, og Venstre kun-

ne derfor støtte mandatet. Hun tilføjede, at det var noget rod med ubetalte regninger og

Europa-Parlamentets tilsyneladende mistillid til Rådet i forhandlingerne. Det er dumt at

fremlægge budgetstigninger i en krisesituation, sagde hun, og opfordrede til at rydde op

og desuden undgå at MMF’en bliver viklet ind i diskussionen.

Merete Riisager

takkede ministeren for at have defineret regeringens smertegrænse.

Har regeringen planlagt, hvad der skal gøres for at undgå en lignende situation i fremti-

den?

Pia Adelsteen

erklærede sig næsten enig i Lykke Friis’ ord, dog kunne Dansk Folkeparti

ikke tilslutte sig mandatet. Hun tilsluttede sig ministerens holdning om, at man ikke bare

skal gå med til en stigning på 8,5 pct., og at gældende budgetregler for medlemslandene

også skal gælde for EU-systemet i sin helhed, men var usikker på det endelige udfald af

forhandlingerne.

Lene Espersen

gav udtryk for, at Det Konservative Folkeparti støttede mandatet, og gav

ministeren ret i, at løsningen må være en omprioritering af midler og besparelser på an-

dre områder. Hvis der viser sig at være et efterslæb og en regning, der skal betales akut,

så ok, men hun mente, at kravet om omprioritering er et godt signal at sende.

Nikolaj Villumsen

var enig i, at det var noget rod – også set i lyset af at budgettet var

blevet behandlet kort tid forinden, og der nu viser sig at være en markant stigning. En-

hedslisten ønskede ikke at støtte mandatet, fordi de ikke ville ende med at lægge stem-

mer til budgetstigningen.

Finansministeren

takkede for de positive tilkendegivelser om det politiske snit i regerin-

gens holdning -uanset hvilke konklusioner de enkelte partier måtte drage i forhold til at

give mandat eller ej.

Han bekræftede hele vejen rundt, at regeringen klart vil fremføre dens holdning til det

åbenlyse misforhold mellem de vedtagne budgetkrav til de enkelte EU-lande og den ad-

færd, der udvises i forhold til de fælles budgetter.

Som respons på Merete Riisagers spørgsmål om regeringens tiltag sagde ministeren, at

regeringen i samarbejde med ligestillede lande – i det omfang sammenholdet rækker - vil

forsøge at få beløbet så langt ned som muligt og holde det inden for de aftalte rammer.

Ministeren tilføjede, at Europaudvalget godt var klar over, hvilken gruppe lande, han

tænkte på, og at det er samme kreds, der skal håndtere forhandlingen i sammenhæng

med det vigtige spørgsmål om MMF’en. Den flerårige finansielle ramme er der stor inte-

resse for at få igennem på en hensigtsmæssig måde, og det vil regeringen forsøge at

håndtere efter bedste evne og på baggrund af mandatet fra udvalget.

Formanden

konkluderede, at der var flertal for regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Enhedslisten og Dansk Folkeparti ytrede sig mod det.

1121

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Punkt 4. Forhandlingsdirektiver for EU/USA-frihandelsforhandlinger

EUU alm. del (12) – bilag 356 (samlenotat)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1274, senest behandlet i EUU 25/5-12)

Punktet blev rykket frem til sidste punkt på den åbne del af udvalgsmødet. Ministeren

takkede for udvalgets forståelse.

Handels- og investeringsministeren

informerede om, at punktet om frihandelsforhand-

linger mellem USA og EU blev forelagt til forhandlingsoplæg og ikke optrådte på den al-

mindelige rådsmødedagsorden.

EU og USA blev som bekendt i februar i år enige om at forberede opstarten af frihandels-

forhandlinger. Målet er en bilateral frihandelsaftale, der vil styrke de økonomiske og han-

delsmæssige relationer. Inden vi kan komme i gang med de egentlige frihandelsforhand-

linger, skal Kommissionen og den amerikanske præsident, Barack Obama, bemyndiges

til at indlede forhandlingerne. Det er den proces, vi nu er midt i på begge sider af Atlan-

ten.

Det er min forventning, at vi fra EU’s side vil vedtage forhandlingsdirektiverne på råds-

mødet for handelsministre den 14. juni 2013 og dermed give Kommissionen mulighed for

at gå i gang med forhandlingerne. Umiddelbart herefter vil fristen for høringen af Kon-

gressen også udløbe, og de egentlige frihandelsforhandlinger vil kunne indledes. Det vil

formentlig kunne ske på et EU/USA-topmøde i midten af juni i år, men det er fortsat ikke

bekræftet.

Det er generelt svært at overvurdere betydningen af en ambitiøs frihandelsaftale mellem

EU og USA. USA er EU’s væsentligste eksportmarked. Mere end fem millioner jobs i EU

er direkte eller indirekte forbundet med eksporten til det amerikanske marked. Ifølge en

uafhængig undersøgelse vurderes det, at EU’s eksport til USA vil kunne forøges med helt

op mod 28 pct., hvis vi får en ambitiøs aftale. Der er med andre ord et stort job- og

vækstpotentiale i en frihandels-aftale med USA. Men en frihandelsaftale mellem EU og

USA er også interessant i den bredere globale økonomi.

Der har været rejst kritik af, at EU og USA med indledningen af bilaterale frihandelsfor-

handlinger nu reelt vender ryggen til bestræbelserne for mere multilateral frihandel. Jeg

kan godt forstå, at nogen kan få det indtryk, men jeg mener, at det er en forkert vurdering.

Jeg vil gerne understrege, at multilateral handelsliberalisering til fordel for ikke mindst

udviklingslandene er og bliver den bedste løsning. Det er ganske enkelt bare ikke muligt

at komme videre ad det spor lige nu. Derfor er vi nødt til at forfølge det bilaterale spor. Alt

andet ville være uansvarligt over for vores virksomheder, vores økonomi og - i sidste in-

stans og ikke mindst - vores beskæftigelse. Det bilaterale spor kan formentlig bidrage til

at understøtte det multilaterale spor. Det gælder særligt for en frihandelsaftale med USA.

En aftale mellem EU og USA vil bl.a. være med til at sætte nye fælles standarder for re-

gulering. De standarder vil også være til fordel for andre end lige EU og USA.

1122

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Regeringen vil derfor arbejde for en ambitiøs frihandelsaftale, der sigter efter flere fælles

standarder, mere gensidig anerkendelse, hvor det er muligt, og en afvikling af egentlige

tekniske handelshindringer. Det sidste er især vigtigt for at realisere det fulde potentiale i

en frihandelsaftale, fordi toldsatserne mellem EU og USA generelt er lave.

Vi vil derudover forfølge en række andre offensive interesser som en del af forhandlin-

gerne. Her vil jeg bl.a. fremhæve, at regeringen vil arbejde for, at en frihandelsaftale giver

bedre adgang til især det amerikanske marked for offentlige udbud. Adgangen er præget

af, at kompetencen er delt mellem det føderale plan og delstatsniveauet. Derudover er

der stadig en række klausuler om at købe amerikansk, som bør afskaffes. Der er selvføl-

gelig også forhold af mere defensiv karakter for EU, som også vil komme frem i frihan-

delsforhandlingerne. Det er jo ingen hemmelighed, at den amerikanske tilgang til regule-

ring af fødevareområdet er anderledes end den, vi ser i Europa. Men her vil jeg gerne

understrege, at vi ikke står alene. Det fremgår klart af udkastet til forhandlingsdirektiver,

at en frihandelsaftale skal respektere parternes nuværende beskyttelsesniveau på føde-

vareområdet.

Regeringen vil derfor også lægge vægt på, at udgangspunktet for EU i forhandlingerne

med USA er og bliver EU’s nuværende høje standarder for fødevaresikkerhed. Inden for

disse rammer, er det dog klart, at vi skal være åbne over for at drøfte muligheden for et

forbedret samarbejde. Det er også i EU’s interesse.

Sidst men ikke mindst vil jeg nævne, at der fra visse sider har været rejst bekymring om

en frihandelsaftales konsekvenser for medlemslandenes adgang til at opretholde nationa-

le støtteordninger på det audiovisuelle område, det vil sige til film- og tv-produktioner. Jeg

vil gerne understrege, at det fremgår klart af udkastet til forhandlingsdirektiver, at intet i

en frihandelsaftale vil afholde medlemslandene fra at opretholde nationale politikker og

støtteordninger på området. Det vil regeringen selvsagt lægge vægt på at opretholde.

Formanden

takkede for forelæggelsen og mente, at der i udvalget var en generel bred

opbakning og tro på, at forhandlingerne kan give et positivt resultat.

Jakob Ellemann-Jensen

fastslog, at Venstre støttede bestræbelserne på at opnå en

frihandelsaftale med USA. Han kunne berette, at udvalget under dets besøg i Washing-

ton var blevet informeret om, at der ud over

køb amerikansk-klausuler

også findes del-

statsklausuler som f.eks.køb

wisconsiniansk.

Han ønskede god fornøjelse med at over-

bevise amerikanerne om at afskaffe klausulerne, ligesom det amerikanske erstatnings-

retslige system også kan gå hen og blive en af de store knaster.

Han mente ikke, at den finansielle transaktionsskat havde været omtalt i nogen særlig

grad i forbindelse med forhandlingerne og ville derfor gøre opmærksom på, at hvis den

bliver indført i Europa – hvilket han ikke selv var fortaler for – vil den udgøre en handels-

hindring, da en sådan lovgivning også ville omfatte europæiske virksomheder i Europa.

1123

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Lene Espersen

gav udtryk for Det Konservative Folkepartis støtte til forhandlingsoplæg-

get og ønskede ministeren og forhandlingsdelegationerne held og lykke med at få en af-

tale på plads inden midtvejsvalget i USA. Hun tilføjede, at i en ideel verden ville en global

frihandelsaftale være blevet lavet i WTO-regi, men da der mildest talt var pause i WTO-

forhandlingerne, indtog hun ligeledes den holdning, at aftaler med nogle af EU’s store

handelspartnere var afgørende for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Nikolaj Villumsen

nævnte, at Enhedslisten var bekymret i forhold til fødevaresikkerhed,

miljø og arbejdstagerrettigheder og ønskede en garanti for, at der blev arbejdet for at klar-

lægge problemstillinger inden for de områder. Et sådant løfte er afgørende for Enhedsli-

sten, der er skeptiske over for at give mandat til at påbegynde nogle forhandlinger og

dermed blive taget til indtægt for et resultat, der endnu ikke er kendt. Var det muligt at få

forelagt udkommet af forhandlingerne, inden en endelig vedtagelse finder sted?

Hvad angår den finansielle transaktionsskat, som nævnt af Jakob Ellemann-Jensen, un-

derstregede han, at Enhedslisten er stor tilhænger af den, og at han modsat Venstre hå-

bede, at frihandelsforhandlingerne ikke vil forpurre den.

Merete Riisager

sagde, at Liberal Alliance støttede mandatet, men opfordrede også til, at

udvalget fik lov til at følge forhandlingerne tæt – også fordi hun var interesseret i at vide,

om der er områder, hvor Danmark kan udgøre en hindring i forhandlingerne, f.eks. hvad

miljø og GMO’er angår.

Pia Adelsteen

gav udtryk for Dansk Folkepartis støtte til mandatet. Hun var af den opfat-

telse, at forhandlingerne rent faktisk var gået i gang, og at man planlagde at afslutte et

område af gangen, så det kan træde i kraft og være til gavn for alle, mens man arbejder

videre med de mere vanskelige områder. Det anså hun for positivt.

Eva Kjer Hansen

efterspurgte en uddybning af hvilke knaster, der måtte være fra EU’s

side, som eventuelt ville kunne udgøre en hindring for en ambitiøs frihandelsaftale. Der er

de velkendte eksempler inden for fødevareområdet, hvor der er forskellige tilgange fra

amerikansk og europæisk side, men hersker der en generel enighed blandt EU-landene?

Eller vil man f.eks. komme til at opleve et vanskeligt Frankrig eller lignende?

Handels- og investeringsministeren

takkede for den brede opbakning. På Jakob Elle-

mann-Jensens spørgsmål om køb amerikansk-klausulerne svarede ministeren, at der lå

et stort pres på amerikanerne fra flere EU-landes side for at få dem til opgive denne tyde-

lige form for protektionisme af egne landbrugsprodukter. Hvad angår det erstatningsrets-

lige system, kan løsningen være at lave en investeringsbeskyttelsesaftale som en del af

handelsaftalen, men udfordringen kan på den anden side være, at man med en investe-

ringsbeskyttelsesaftale risikerer, at de amerikanske erstatningsretlige regler kommer til at

gælde for Europa. Ministeren fremførte også, at mange medlemslande lægger vægt på,

at de erstatningsretlige regler ikke udgør et problem for europæiske virksomheder, lige-

som man fra dansk side ønsker at begrænse fremsættelsen af begrænsninger, for jo flere

der fremsættes, jo flere bliver man mødt med fra amerikansk side.

1124

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Ministeren understregede endvidere, at den finansielle transaktionsskat som nævnt både

af Jacob Ellemann-Jensen og af Nikolaj Villumsen ikke vil blive diskuteret i forbindelse

med en frihandelsaftale.

Hun erklærede sig enig med Lene Espersen i, at det bedste vil være en global aftale,

men at forhandlingerne i Doharunden har stået på i 12 år, og at den langsommelige pro-

ces skaber en negativ stemning, der smitter af på det ellers velfungerende WTO-system.

Fra dansk side ønsker man en udviklingspakke og handels-lettelser, hvilket er muligt un-

der WTO’s early harvest-mandat, men forhandlingsrunden har det svært.

Derfor ønsker regeringen at arbejde videre inden for rammerne af en aftale mellem EU og

USA og håber på at kunne levere noget i december 2013.

Over for Nikolaj Villumsen og til dels Merete Riisager afviste hun, at spørgsmålet om fø-

devaresikkerhed, GMO’er og hormonkød, vil indgå i Kommissionens forhandlingsmandat

ligesom en fremtidig frihandelsaftale med USA ikke vil komme til at betyde noget for ar-

bejdstagerrettigheder og det danske arbejdsmarkeds-system generelt. Hvad miljø angår,

havde ministeren noteret sig, at Kommissæren i Europa-Parlamentets Miljøudvalg havde

meldt klart ud, at forhandlingerne ikke vil ændre EU-lovgivningen på det område. Hun

bekræftede i øvrigt, at hun løbende vil orientere udvalget og naturligvis komme tilbage,

hvis forhandlingsmandatet ændrer sig. Hun tilføjede henvendt til Merete Riisager, at hun

ikke mente, der er forhold i dansk lovgivning, der vil have en hindrende effekt.

Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at forhandlingerne ikke var startet endnu, men at me-

get tyder på, at de vil gå i gang i juni 2013. Ambitionen er at levere nogle resultater – ikke

at levere et resultat ad gangen og så afvente. Ministeren kaldte forhandlingerne om fri-

handelsaftalen for et levende dokument, hvor man først ser på, hvad man kan blive enige

om og derefter går i gang med mere ambitiøse områder.

Som respons på Eva Kjer Hansens spørgsmål om eventuelle knaster fra europæisk side,

sagde hun, at det er klart, at de forskellige medlemslandes interesser kan blive en udfor-

dring i forhandlingerne og kan resultere i, at amerikanerne vil bede om noget til gengæld.

En mærkesag kan i visse europæiske lande være de geografiske indikatorer, f.eks. om

det skal være tilladt at kalde en skinke for parmaskinke. Det samme gør sig gældende for

audiovisiuelle ydelser, en sag der er fremført gentagne gange af franskmændene, der er

bekymrede for den franske filmindustri. Fra dansk side har man gjort opmærksom på, at

de danske støtteordninger på området skal bestå. Det vil der ikke være noget problem i

henhold til det gældende mandat, men hun understregede, at regeringen ikke tror på at

sætte begrænsninger for danske borgeres valg af film. Andre særinteresser vil dukke op

under forhandlingerne, indskød ministeren, men hun fandt det vigtigt ikke at begrænse

Kommissionen for meget i en forhandlingssituation. Fra et dansk perspektiv vil de vigtige

områder i en frihandelsaftale være adgang til det medicinske område og varetagelse af

tjenesteydelsesområder.

1125

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Nikolaj Villumsen

gentog, at det var afgørende for Enhedslisten at få vished for mulig-

heden for at danne sig en mening om det endelige resultat. Han understregede, at det er

vigtigt, at regeringen vender tilbage til udvalget, hvis forhandlingerne tager en drejning

væk fra mandatet.

Handels- og investeringsministeren

uddybede sit tidligere svar ved at sige, at regerin-

gen tager udgangspunkt i mandatet fra Europaudvalget og står derfor til regnskab over

for Folketinget, men hvis situationen ændrer sig, vil regeringen gå tilbage til udvalget og

få fornyet sit mandat, som det har været tilfældet ved andre frihandelsaftaler, der har ta-

get lang tid at forhandle på plads. Hun lovede at orientere udvalget løbende om udviklin-

gen i forhandlingerne, men ville altså ikke vende tilbage ligegyldig hvad, da det ville være

et brud på alle hidtidige frihandelsforhandlinger og komplicere det danske mandat til

Kommissionens forhandlinger.

Nikolaj Villumsen

meddelte, at Enhedslisten støttede til mandatet, men gjorde det sam-

tidig klart, at støtten afhang af regeringens indfrielse af udvalgets krav i forhold om føde-

varesikkerhed, miljøhensyn og arbejdstagerrettigheder, og at han forventede, at ministe-

ren vil komme tilbage til udvalget i tilfælde af ændringer undervejs i forhandlingerne.

Formanden

sagde, at Nikolaj Villumsens bemærkning ville blive gjort gældende i refera-

tet fra mødet og konkluderede, at der var flertal for regeringens forhandlingsoplæg, idet

ingen partier ytrede sig mod det.

1126

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3239 (uddannelse, ungdom, kultur og sport – uddannelses-

og ungdomsdelen) den 16.-17. maj 2013

Børne- og undervisningsministeren:

Der er to punkter på dagsordenen for rådsmødet

om uddannelse og tre punkter på dagsordenen for rådsmødet om ungdom.

1. Den sociale dimension af videregående uddannelse



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3239 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Børne- og undervisningsministeren:

På uddannelsesområdet skal vi vedtage et sæt

rådskonklusioner om den sociale dimension af videregående uddannelse. Det er det irske

formandskab, som ønsker at sætte fokus på behovet for at rekruttere bredt til de videre-

gående uddannelser. Målet er, at gruppen af unge, som optages på og gennemfører en

videregående uddannelse, skal afspejle den generelle befolkningssammensætning i EU.

Det skal blandt andet ske ved at styrke fleksible adgangsveje til de videregående uddan-

nelser, f.eks. via en erhvervsuddannelse. Samtidig opfordres medlemsstaterne til at sikre,

at de videregående uddannelser har en klar arbejdsmarkedsprofil. Det skal bidrage til, at

uddannelserne også er attraktive for de unge, som går efter en klar erhvervsretning, når

de vælger uddannelse.

Rådskonklusionerne skal ses i sammenhæng med Europa 2020-strategiens målsætning

om, at mindst 40 pct af de 30- til 34-årige skal gennemføre en videregående uddannelse.

I Danmark er det tilsvarende tal allerede på 48 pct. Men hvis vi skal nå det fælles EU-mål

i 2020, er det nødvendigt at tiltrække flere unge til de videregående uddannelser. Derfor

kan regeringen støtte rådskonklusionerne.

Pia Adelsteen

spurgte til høringsvarene til dette tiltag. Dansk Industri holder f.eks. på, at

man ikke må svække uddannelseskvaliteten ved at lave fleksibel optagelse, og at mål-

sætningen ikke kun skal fokusere på lange videregående uddannelser, og det var hun

fuldstændig enig i. Danske Studerendes Fællesråd rejser spørgsmålet om, hvordan inten-

tionen om at forbedre den sociale dimension harmonerer med ønsket om at indføre en

lånegarantiordning – det ville Pia Adelsteen også gerne høre ministerens svar på. Hun

spurgte derudover, hvilke fleksible og gennemsigtige adgangsveje, man ville gennemføre,

om de skulle gælde for alle, og om de skulle fastsættes centralt eller nationalt. Hun gik

selv ind for det sidste.

Nikolaj Villumsen

spurgte med henvisning til Danske Studerendes Fællesråds hørings-

svar, om ministeren var opmærksom på risikoen for, at man med lånegarantiordningen

undergraver SU-systemet. Nikolaj Villumsen så hellere, at de andre lande gik i retning af

en statsfinansieret studenterstøtte, end at man fortsætter med lånesystemerne.

1127

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Børne- og undervisningsministeren

var enig med Pia Adelsteen i, at det ikke skal

svække de videregående uddannelsers kvalitet, at man gør en erhvervsuddannelse ad-

gangsgivende til dem, og derfor er der også bred opbakning til de danske erhvervsskolers

EUX-model, hvor man både får en håndværksuddannelse og en HF, så man har kompe-

tencerne til at læse videre. Hun var også enig i, at der er brug for hele viften af videregå-

ende uddannelser, og derfor er man optaget af at rekruttere flere til akademi- og professi-

onsuddannelserne.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen og Pia Adelsteen, at lånegarantiordningen ikke er

en blomst, der har groet i Danmarks have; man ville egentlig helst have taget den ud af

Erasmus for alle-programmet, men der er andre lande, der mener, ideen er god. Derfor

arbejder Danmark for, at ordningen kun oprettes som et pilotprojekt, og at midlerne til

ordningen bliver reduceret væsentligt i forhold til Kommissionens forslag. Lånegaranti-

ordningen er et eksempel på, at man ikke kan lave modeller, der passer alle.

Pia Adelsteen

spurgte, om målet er at lave modeller, der passer alle EU-lande, eller om

de enkelte lande fortsat skal kunne bestemme over egne uddannelsessystemer.

Børne- og undervisningsministeren

afviste, at målet var at lave modeller for uddannel-

sesområdet, der passer alle. Beslutningerne skal tages nationalt, også hvad angår ad-

gangsveje. Nogle af diskussionerne kommer netop af, at landene tænker i nationale løs-

ninger og vurderer, hvilke tiltag, der passer til dem. Uddannelsesområdet er kendetegnet

ved, at der ikke træffes fællesskabsbeslutninger, men ministeren mente, at det stadig

giver mening at diskutere de udfordringer, der er på området.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at Dansk Magisterforening er bekymret for

cost sharing,

fordi man ser det som et led i indførelsen af brugerbetaling. Hvad mener regeringen om

den betragtning?

Børne- og undervisningsministeren

kunne ikke svare på dette, da det hører ind under

Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Formanden

opfordrede ministeren til at oversende et skriftligt svar på spørgsmålet, hvad

ministeren bekræftede, hun ville gøre.

1128

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

2. Underviseres rolle i at adressere ungdomsarbejdsløshed og indfrielsen af

uddannelsesmålene under Europa 2020 strategien



Politisk debat

KOM (2012) 0669, SWP (2012) 0374

Rådsmøde 3239 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Børne- og undervisningsministeren

havde ikke bemærkninger til dette punkt.

3. Ungdomsarbejdes bidrag til unge menneskers udvikling, velbefindende og

sociale inklusion



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3239 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Børne- og undervisningsministeren:

Det næste punkt er rådskonklusioner om unges

frivillige arbejde og dets betydning for deres personlige udvikling og sociale inklusion.

Unges frivillige arbejde i sportsklubber og på det sociale og kulturelle og mange andre

områder er guld værd. Både for dem selv og for samfundet i øvrigt. Vi bør derfor alle

medvirke til, at dette arbejde bliver støttet og anerkendt mest muligt. Derfor har regerin-

gen igangsat en proces med fornyelse af det særlige frivillighedscharter fra 2001. Heri

står en række grundprincipper for samspillet mellem frivillighedsdanmark og det offentli-

ge. Det mener vi nu trænger til en fornyelse, og derfor bliver der holdt en række dialog-

møder med de frivillige organisationer og andre aktører inden for civilsamfundet om, hvad

et nyt charter bør indeholde om frivilliges rettigheder og pligter. Vi kan derfor støtte ved-

tagelsen af rådskonklusionerne.

1129

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

4. Bedre udnyttelse af potentialet i ungdomspolitikkens bidrag til Europa 2020

strategien



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3239 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Børne- og undervisningsministeren:

Der er fokus på tre punkter på ungdomsområdet.

Det første er vedtagelse af et sæt rådskonklusioner om bedre udnyttelse af ungdomspoli-

tikkens bidrag til Europa 2020-strategien. Ungdomspolitikkens fokus er unges frivillige

arbejde, den uformelle og ikkeformelle læring og unges aktive medborgerskab. Det er

selvfølgelig vigtigt, at ungdomspolitikken bidrager til at realisere målene om øget vækst

og beskæftigelse i Europa. Men ungdomspolitik handler ikke kun om at udvikle unges

kompetencer rettet mod arbejdsmarkedet. Den uformelle læring har i høj grad også be-

tydning for de unge selv og deres personlige udvikling som livsduelige mennesker og ak-

tive samfundsborgere.

Men i den nuværende vanskelige økonomiske situation med høj ungdomsarbejdsløshed

kan en ungdomspolitik kun blive effektiv, hvis den sætter ind med initiativer på tværs af

de områder, der har betydning for unges liv og situation. Vi støtter derfor vedtagelsen af

rådskonklusionerne.

5. Bedre udnyttelse af potentialet i ungdomspolitikkens og ungdomsarbejdes

bidrag til Europa 2020 strategien



Politisk debat

KOM (2012) 0727, KOM (2012) 0728, KOM (2012) 0729, KOM (2012)

0669

Rådsmøde 3239 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Børne- og undervisningsministeren:

Det sidste punkt er en politisk debat om, hvad vi

hver især i medlemslandene kan gøre for at støtte op om unges frivillige arbejde for at

imødegå de udfordringer, som unge står over for i dag.

De emner, som vi skal drøfte på rådsmødet, er således særdeles aktuelle i en dansk kon-

tekst, og jeg ser frem til også at høre om erfaringerne fra de andre lande på disse vigtige

områder.

1130

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

indledte med at sige, at hun ville fore-

lægge et forhandlingsoplæg under punkt 5, og at de resterende punkter var til orientering.

Punkt 11 om skove forelagde hun på vegne af miljøministeren.

1. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler

for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne

af den fælles landbrugspolitik



Statusredegørelse

KOM (2011) 0625, KOM (2012) 0552 og KOM (2013) 0226

Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2011) 0625 - svar på spørgsmål 1

EUU alm. del (11) - bilag 88 (henvendelse af 10/11-11 fra Mellemfolkeligt

Samvirke)

KOM (2011) 0625 - bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord Danmark)

KOM (2011) 0625 - bilag 3 (udtalelse fra det irske parlament vedr.

reformpakke om den fælles landbrugspolitik)

EU-note (11) - E 11 (note af 8/11-11 om reform af den fælles

landbrugspolitik)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, senest behandlet i EUU 19/4-13)

EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, behandlet i EUU 15/3-13)

EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt

21/11-12)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Jeg tager punkterne 1-4 om landbrugs-

reformen samlet. Formandskabet vil orientere om status for de uformelle trilogforhandlin-

ger med Europa-Parlamentet. Først vil jeg henvise til, at der netop er oversendt en over-

sigt, der giver et overblik over de 10-12 vigtigste hovedemner i forhandlingerne og Rådets

og Europa-Parlamentets holdninger. Det er ikke fordi, der er noget nyt i den oversigt, men

jeg lovede, at I ville få den, så det var nemmere at danne sig et overblik. Jeg synes, den

er meget nyttig, fordi det drejer sig om et meget omfattende forslag, som også har givet

sig udslag i en meget lang beskrivelse i samlenotatet.

Hvis det kommer til en egentlig drøftelse på rådsmødet, vil vi fra dansk side lægge stor

vægt på, at der bliver fundet en løsning på den interne omfordeling på linje med den irske

model. Tilsvarende er det også vigtigt, at de grønne krav får en effekt, og at de bliver til at

administrere. Et tredje vigtigt punkt er, at der sikres frivillighed for medlemslandene i for-

hold til f.eks. ordningerne for unge landmænd, små landbrug og definitionen af aktive

landmænd, så vi ikke påtvinges unødvendige administrative byrder.

1131

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Formandskabet stiler fortsat mod en aftale i juni 2013, hvilket er meget ambitiøst, men fra

dansk side vil vi gøre alt, vi kan, for at hjælpe det irske formandskab med at lande et godt

kompromis.

1132

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

2. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering,

forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale

forordning”)



Statusredegørelse

KOM (2011) 0628, KOM (2012) 0551 og KOM (2013) 0226

Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra Concord

Danmark)

EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, senest behandlet i EUU 19/4-13)

EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, senest behandlet i EUU 15/3-13)

EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt

21/11-12)

3. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag til Rådets forordning om

foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den

fælles markedsordning om landbrugsprodukter



Statusredegørelse



KOM (2011) 0626, KOM (2011) 0629, KOM (2012) 0535 og KOM (2013) 0226

Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 39)

EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra Concord

Danmark)

EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, senest behandlet i EUU 19/4-13)

EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, senest behandlet i EUU 15/3-13)

EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt

21/11-12)

1133

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

4. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL)



Statusredegørelse

KOM (2011) 0627, KOM (2012) 0553 og KOM (2013) 0226

Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 54)

KOM (2011) 0627 - bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra Økologisk

Landsforening)

EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra Concord

Danmark)

EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1038, senest behandlet i EUU 19/4-13)

EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, behandlet i EUU 15/3-13)

EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt

21/11-12)

1134

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

5. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af en

tilpasningssats for direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009

for så vidt angår kalenderåret 2013



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0159

Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 73)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Forslaget om finansiel disciplin handler

om kalenderåret 2013 og er en tilpasning af den direkte støtte til den aftale, der blev ind-

gået om den flerårige finansielle ramme tilbage i februar 2013. Kommissionen foreslår, at

støtten reduceres med ca. 5 pct. for støttebeløb udover de første 5.000 euro per bedrift.

Den samlede reduktion er på ca. 1,4 mia. euro. En stor del af beløbet – svarende til 425

mio. euro – går til at finansiere den såkaldte krisereserve for budgetåret 2014. Det reste-

rende skyldes den generelle reduktion af landbrugsbudgettet.

Forslaget skal i princippet vedtages inden den 30. juni 2013, hvilket bliver svært at nå.

Uden en vedtagelse vil det i sidste ende være op til Kommissionen at vedtage en redukti-

on. Fra dansk side støtter vi selvfølgelig aftalen om den flerårige finansielle ramme, som

vi har været med til at vedtage, og derfor skal der altså ske en reduktion af den direkte

støtte. Men for det første er forslaget om en bundgrænse ikke nævnt i aftalen om den

flerårige finansielle ramme, og for det andet medfører en bundgrænse en urimelig for-

skelsbehandling mellem medlemslandene. Lande med store landbrugsbedrifter kommer

til at betale mere end lande med små bedrifter. Der er altså to væsentlige politiske argu-

menter imod bundgrænsen.

I Rådet er medlemslandene delt i to næsten lige store lejre i spørgsmålet om en bund-

grænse. Formandskabet har forsøgt sig med et kompromis med en bundgrænse på

2.000 euro, hvilket også indgik som et midlertidigt kompromis i den generelle indstilling til

landbrugsreformen. Tilsvarende er der også uenighed i Europa-Parlamentets Landbrugs-

udvalg, hvor der med ændringsforslagene til landbrugsreformen foreslås helt at fjerne

bundgrænsen.

Fra dansk side støtter vi forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnå kvalificeret flertal i

Rådet, idet man arbejder for at alle berørte medlemslande bidrager ligeligt til finansiel disci-

plin, og at bundgrænsen på 5.000 euro dermed bliver fjernet. Derudover arbejder vi for, at de

administrative omkostninger i forbindelse med implementeringen af forslaget bliver så lave

som muligt.

Men jeg vil gerne understrege, at det nok bliver svært at nå til enighed om forslaget. Fra

dansk side vil vi holde sammen med de medlemslande, der ønsker at fjerne bundgræn-

sen helt.

1135

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Lene Espersen

meddelte, at Det Konservative Folkeparti støttede mandatet og var af

den holdning, at de to fremførte hovedargumenter er de rigtige. Det må være sådan, at

alle medlemsstater, der er omfattet af finansiel disciplin bidrager på lige fod til budgetre-

striktioner. Hun håbede, det ville lykkes at samle en stor gruppe lande med det formål at

lande en fornuftig løsning.

Erling Bonnesen

gav udtryk for Venstres opbakning til mandatet og anbefalede ministe-

ren at gå til makronerne i EU, da han anså det for helt urimeligt, at nogle lande forsøger

at få en større andel af kagen, end de er berettiget til. Han var derfor enig i, at bundgræn-

serne skal væk, men var godt klar over, at ministeren havde en vanskelig sag.

Merete Riisager

fremførte Liberal Alliances støtte til mandatet. Partiet mente, det var

vigtigt at have en ambition om at udfase landbrugsstøtten og var af den holdning, at

mandatet var et skridt i den retning. Hun havde noteret sig, at reduktionen vil ramme

skævt og tilsluttede sig derfor regeringens ambition om at fjerne bundgrænsen. Afslut-

ningsvis ville hun gerne vide, om regeringen har fokus på andre områder, hvor man fra

nationalt hold kan forbedre landbrugets konkurrenceevne.

Pia Adelsteen

var i tvivl om omfanget af et ja til mandatet. Hun var indforstået med sa-

gen, men stillede sig tvivlende over for det endelige udfald. Kunne ministeren uddybe,

hvad det værste, der kunne ske, var?

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten støttede mandatet.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

takkede for støtten til mandatet.

Hun erklærede sig enig med Erling Bonnesen i, at det var et spørgsmål om at gå til ma-

kronerne.

Som svar på Pia Adelsteens spørgsmål, sagde hun, at det aktuelle forslag, der vil medfø-

re en skævvridning, vil være det værste udfald. At kun landbrug, der modtager over 5000

euro skal betale til krisefonden, er en indirekte måde at fordele landbrugsstøtte på.

Som ministeren så det, var problemet, at det er Kommissionens forslag, og når Rådet er

delt i lige store lejre, bliver det svært at få et andet forslag vedtaget. Set i det lys kunne

det være nødvendigt at danne en alliance mellem dem, som helt vil have 5000 euro

bundgrænsen fjernet, og dem som mener, at beløbet skal reduceres. En 2000 euro-

grænse var rent faktisk en del af de sidste forhandlinger, men hvis det ikke bliver beslut-

tet, at det bliver enten mellem 0 og 2000 euro, står Kommissionen tilbage og kan gen-

nemføre grænsen på de 5000 euro.

Hun konkluderede, at der var to argumenter i sagen. For det første et juridisk, der går på,

at forslaget ikke falder inden for EU’s flerårige finansielle ramme og for det andet det me-

get urimelige i forslaget.

1136

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Til Merete Riisager spørgsmål om landbrugets konkurrenceevne sagde ministeren, at der

forelå mange initiativer. For indeværende var regeringen mest optaget af Natur- og Land-

brugskommissionens afrapportering, som også handler om at sikre et frugtbart landbrug i

fremtiden, men også vækstteamet inden for fødevarer, der skal arbejde på at forbedre

eksporten.

1137

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Generelt, sagde ministeren, var regeringen stærkt optaget af landbrugets konkurrenceev-

ne og dermed også af, at der ikke opstår en skævvridning, fordi det giver en stor konkur-

renceulempe for landmændene.

Pia Adelsteen

gav endeligt udtryk for, at Dansk Folkeparti tilsluttede sig ministerens for-

handlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der var enstemmig opbakning til regeringens forhandlings-

oplæg.

1138

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

6. Reformpakke om den fælles fiskeripolitik: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik



Orienterende debat

KOM (2011) 0425

Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 76)

KOM (2011) 0425 - bilag 2 (henvendelse af 12/4-13 fra

Greenpeace)

KOM (2011) 0425 - bilag 1 (henvendelse af 8/5-12 fra

Greenpeace)

KOM (2011) 0417 - bilag 2 (henvendelse af 9/8-11 fra Danmarks

Fiskeriforening)

EUU alm. del (11) - bilag 267 (notat om den sociale dimension af

EU's fiskeripolitik)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1038, senest behandlet i

EUU 19/4-13)

EUU alm. del (12) - bilag 274 (side 858, behandlet i EUU 22/2-

13)

EUU alm. del (11) - bilag 549 (side 1172 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 11/5-12)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Under grundforordningen på fiskerire-

formen drøfter vi fortsat de svære politiske emner. Det er som nævnt i april MSY - dvs.

maksimalt bæredygtigt udbytte - de flerårige forvaltningsplaner, regionalisering og ud-

smidsforbud. Fra dansk side presser vi på for, at der bliver fundet et kompromis.

På en række punkter vil det være positivt, hvis vi nærmer os Europa-Parlamentet lidt me-

re i vores forhandlinger. Det gælder for eksempel MSY-målet og udsmidsforbuddet, men

der er fortsat modstand fra særligt de sydlige medlemslande.

Et andet væsentligt udestående er spørgsmålet om vedtagelsen af forvaltningsplaner.

Her kan der være nogle stridigheder. Jeg mener, at vi fra Rådets side må kunne udvise

en vis fleksibilitet over for Europa-Parlamentet. Formandskabets hensigt er at finde et

ordvalg, som ikke er i konflikt med de forskellige opfattelser af kompetencer mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet. Vi skal undgå, at konflikten blokerer for en vedtagelse af re-

formen.

Forhåbentlig kan vi opnå en aftale med Europa-Parlamentet om fiskerireformen allerede

her i maj måned.

1139

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

7. Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles

markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter



Statusredegørelse



KOM (2011) 0416

Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 91)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1038, senest behandlet i

EUU 19/4-13)

EUU alm. del (12) - bilag 197 (side 678, behandlet i EUU 25/1-

13)

EUU alm. del (11) - bilag 543 (side 1055 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 11/5-12)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

På markedsordningen for fiskevarer la-

der det til, at man er ved at være meget tæt på et kompromis mellem Rådet og Europa-

Parlamentet. Det sværeste spørgsmål indtil nu har været omfanget af mærkning af fiske-

varer, hvor vi fra dansk side lægger vægt på, at der ikke laves en dobbeltregulering, da vi

allerede har en lovgivning om mærkning af fødevarer.

1140

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

8. Fiskeripartnerskabsaftale med Republikken Elfenbenskysten

a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske

Union og Republikken Elfenbenskysten om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,

b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den

Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten om de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, og

c) Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til

protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er

omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0188, KOM (2013) 0190 og KOM (2013) 0189

Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 98)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Kommissionen har indgået en ny proto-

kol under fiskeripartnerskabsaftalen med Elfenbenskysten. Aftalen vedrører udelukkende

fiskeri efter tun.

Fra dansk side holder vi os til vores sædvanlige tilgang, som der var enighed om i Føde-

vareudvalget tilbage i januar 2011, hvor der blandt andet blev lagt vægt på at sikre et bæ-

redygtigt fiskeri og menneskerettigheder.

1141

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

9. Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om de erfaringer, der

er gjort med anvendelsen af økologiforordningen, og om Kommissionens

evaluering af forordningen



Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2012) 0212

Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 103)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

På baggrund af Kommissionens rapport

om økologiforordningen tilbage fra 2012 har formandskabet fremlagt et udkast til råds-

konklusioner om økologi. Grundlæggende er der bred opbakning til udkastet, der er holdt

i relativt generelle vendinger. En vigtig pointe fra dansk side er, at det er blevet indføjet, at

udviklingen af økologien skal ske på et ambitiøst niveau. Vi ser frem til, at Kommissionen

kommer med et forslag til en revision af forordningen

10. Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Den Europæiske Unions

holdning for så vidt angår visse resolutioner, som skal til afstemning inden for

rammerne af Den Internationale Vinorganisation (OIV)



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0243

Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 107)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Den Internationale Vinorganisation er

røget lidt ind og ud af dagsordenen. Vi regner med, at den kommer på dagsordenen. Fra

dansk side støtter vi forslaget.

1142

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

11. Forslag til rådsbeslutning om institutionelle forhold i relation til en juridisk

bindende aftale om skove i Europa



Vedtagelse

Rådsmøde 3237 – bilag 2 (supplerende samlenotat)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Punkt 11 om en juridisk bindende aftale

om skove i Europa forelægger jeg på vegne af miljøministeren. Det handler om beskyttel-

se og bæredygtig drift af skovene i Europa. Der udestår en afklaring af det institutionelle

ophæng i forhold til FN-systemet, dvs. at det er et spørgsmål om, hvilken organisation,

man skal koble det op på. Fra dansk side har vi været fleksible i forhold til at finde en løs-

ning. Derudover kan I se en beskrivelse i samlenotatet fra miljøministeren.

12. Eventuelt

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

havde ikke bemærkninger til dette punkt.

1143

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

13. Siden sidst

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Under siden sidst kan jeg fortælle, at der

er faldet en præjudiciel afgørelse ved EU-domstolen i sag nr. C-568/11, som Agroferm

A/S har anlagt mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved Vestre Landsret.

Det drejer sig om, hvorvidt virksomheden skal tilbagebetale allerede udbetalte støttebe-

løb, såkaldte produktionsrestitutioner, og om virksomheden er berettiget til udbetaling af

yderligere støtte fra EU i henhold til markedsordningen for sukker før 2006. Det handler

om tilbagebetaling af et ret stort beløb, som nu inklusive renter er på ca. 110 mio. kr.

Under retssagen ved Vestre Landsret opstod der tvivl om fortolkningen af EU’s tarife-

ringsregler og nogle bagvedliggende EU-regler. Som følge heraf blev en række præjudi-

cielle spørgsmål forelagt for EU-Domstolen.

Udvalget modtog et notat den 15. februar 2012. EU-Domstolens præjudicielle afgørelse

forventes at komme primo august. I præjudicielle sager ved EU-Domstolen kommer ge-

neraladvokaten gerne med et forslag, før EU-Domstolen afsiger dom. Og nu har vi fået

dette forslag, og generaladvokaten har givet ministeriet medhold i alle de fremførte syns-

punkter.

Det betyder, at Danmark og ministeriet sandsynligvis får medhold i retssagen ved Vestre

Landsret. Forslaget er dog ikke bindende, og EU-Domstolens endelige besvarelse kan

afvige fra generaladvokatens forslag, men alt i alt er det altså et positivt tegn.

1144

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3239 (uddannelse, ungdom, kultur og sport – kultur- og

sportsdelen) den 16.-17. maj 2013

Formanden bød særligt velkommen til kulturministeren, der for første gang deltog i et eu-

ropaudvalgsmøde i denne egenskab. Ministeren skulle forelægge punkt 6-13 på dagsor-

denen, og der var ingen forhandlingsoplæg.

Kulturministeren takkede for velkomsten og gav udtryk for, at hun så frem til samarbejdet

med udvalget. Hun gjorde opmærksom på, at hun kort ville omtale fem af punkterne på

det kommende rådsmødes kultur- og sportsdel. Ministeren henviste ligeledes til samleno-

tatet.

6. Forslag til Europa-Parlamentets of Rådets afgørelse om et EU-initiativ

vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033



Generel indstilling

KOM (2012) 0407

Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 129 (side 378, senest behandlet i EUU

23/11-12)

Kulturministeren:

Det første dagsordenspunkt er punkt 6 om forslag til Den Europæiske

Kulturhovedstad 2020-2033, som er det eneste lovgivningsmæssige forslag på rådsmø-

det. I den generelle indstilling videreføres det nuværende program i alt væsentligt. Rådet

har dog bl.a. strammet op på nogle af vurderingskriterierne for ansøgningerne til titlen

med henblik på at sikre, at kulturhovedstæderne har et relevant indhold af høj kvalitet og

samtidig organiseres og administreres hensigtsmæssigt.

Pia Adelsteen

stillede sig tvivlende over for den europæiske kulturhovedstad som be-

greb. Hun var ved gennemlæsning af målsætningerne for projektet faldet over en formu-

lering om at øge mangfoldigheden, men også den europæiske dimension. Hvad betød

sidstnævnte?

Kulturministeren

svarede, at hun fornemmede, at det handler om, at mangfoldighed er

et fælles begreb for at kulturer mødes, og at den europæiske dimension dermed er et

udtryk for, at man lader forskellige byer være kulturhovedstæder og dermed lærer de for-

skellige kulturer at kende. Den europæiske dimension kunne også dække over den fælles

europæiske kulturarv og de fælles værdier og historie.

Formanden

indskød, at hun ikke ville åbne for en længere diskussion mellem kulturmini-

steren og Pia Adelsteen om mangfoldighed.

1145

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

UDG.

7. Afgørelse fra Rådet om hvilken holdning EU skal tage i Komitéen for kulturelt

samarbejde, som er nedsat i henhold til Frihandelsaftalen mellem EU og dens

medlemsstater på den ene side og Republikken Sydkorea mht. vedtagelse af

forretningsorden for komitéen for kulturelt samarbejde



Rådsafgørelse

KOM (2012) 0463

Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 9)

Punktet var udgået.

8. Rådsafgørelse om udpegning af Den Europæiske Kulturhovedstad for 2017,

Danmark og Cypern samt for Malta i 2018



Vedtagelse

KOM (2013) 0248

Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 12)

Kulturministeren:

Med hensyn til det gældende kulturhovedstadsprogram vil jeg gøre

opmærksom på, at Rådet under dagsordenspunkt 8 formelt vil udpege Aarhus som vores

egen kommende kulturhovedstad i 2017.

1146

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

9. Politisk drøftelse om kulturens rolle i EU’s eksterne relationer



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 14)

Kulturministeren: Dagsordenspunkt 9 handler om brug af kultur som blødt politisk instru-

ment i EU’s eksterne forbindelser. Jeg kan oplyse, at emnet har baggrund i Rådets ar-

bejdsplan vedrørende kultur 2011-2014, hvor udviklingen af en strategisk tilgang til kultur

i EU’s forbindelser med omverden er en prioritet.

En ekspertgruppe med repræsentanter fra kulturministerier og udenrigsministerier i med-

lemslandene – og med Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste for bordenden –

har sidste år arbejdet med emnet med udgangspunkt i Kina som et konkret eksempel.

Arbejdet er mundet ud i en række anbefalinger til, hvordan og hvornår det kan give mer-

værdi at bruge kultur strategisk i EU’s forbindelser med tredjelande.

Formandskabet har på rådsmødet lagt op til en debat om mulig opfølgning på ekspert-

gruppens anbefalinger. Disse anbefalinger lægger ikke op til at erstatte, men til at supple-

re den bilaterale kulturudveksling, der foregår mellem medlemsstaterne og resten af ver-

den.

Kultur som blød magt og kulturens rolle i eksterne forbindelser var sat på dagsordenen

under det danske EU-formandskab sidste år og ligger i fin forlængelse af det samarbejde,

der er i Danmark mellem bl.a. Kulturministeriet og Udenrigsministeriet om international

kulturudveksling.

10. Henstilling fra Kommissionen med henblik på Rådets afgørelse om

bemyndigelse af Europa-Kommissionen til at deltage på EU’s vegne i

forhandlingerne om en international konvention fra Europarådet om

bekæmpelse af manipulation af sportsresultater



State of play

KOM (2012) 0655

Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 17)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 129 (side 384, senest behandlet i EUU

23/11-12)

Kulturministeren

havde ikke bemærkninger til dette punkt.

1147

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

11. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

forsamlet i Rådet, om dobbelte karriereforløb for idrætsudøvere



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 22)

Kulturministeren:

Med hensyn til sportsdelen vil jeg nævne dagsordenspunkt 11. Det

forventes, at der på rådsmødet bliver vedtaget konklusioner om dobbelte karriereforløb

for idrætsudøvere.

Konklusionerne har til formål gennem forskellige forslag og opfordringer at fremme elite-

idrætsudøveres mulighed for på forsvarlig vis at kombinere en eliteidrætskarriere med

uddannelse og/eller arbejde. F.eks. opfordres medlemsstaterne til at give eliteidrætsudø-

vere mulighed for tilpassede uddannelsesforløb og til at fremme vejledning af idrætsud-

øvere med henblik på, at de kan have en civil karriere ved siden af eller efter idrætskarri-

eren.

I Danmark ligger arbejdet med dobbelte karriereforløb for eliteidrætsudøvere primært hos

Team Danmark, som med forskellige værktøjer arbejder på at gøre det muligt for idræts-

udøvere at tage en uddannelse eller have et arbejde. F.eks. har Team Danmark etableret

et virksomhedssamarbejde, som skal gøre det lettere for eliteidrætsfolk at få et job.

Det kan også nævnes, at der netop er sendt et lovforslag i høring som opfølgning på afta-

len om en reform af SU-systemet. Af lovforslaget fremgår det, at der kan gives dispensa-

tion til eliteidrætsudøvere fra den nye regel om, at studerende bindende er tilmeldt prøver

svarende til et fuldt studieår, og at den studerende ikke kan framelde sig prøverne. Mulig-

heden for dispensation for eliteidrætsudøvere er et konkret eksempel på, hvordan ud-

dannelsesforløb kan tilpasses eliteidrætsudøveres særlige behov.

Konklusionerne, som skal vedtages på rådsmødet, flugter overordnet med den danske

indsats på området, og fra dansk side byder vi konklusionerne velkommen.

12. Antidoping



Information fra formandskabet



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 26)

Kulturministeren

havde ikke bemærkninger til dette punkt.

1148

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

13. Kulturel mangfoldighed i forbindelse med det transatlantiske handels- og

investeringspartnerskab



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3239 – bilag 3 (supplerende samlenotat)

Punktet sætter fokus på kulturel mangfoldighed i forbindelse med en frihandelsaftale

mellem EU og USA. Formandskabet har lagt op til en udveksling af synspunkter om

kulturel mangfoldighed i forbindelse med det transatlantiske handels- og investerings-

partnerskab. Baggrunden er planerne om åbning af forhandlinger mellem EU og USA

om en frihandelsaftale, som handels- og investeringsministeren vil forelægge for udval-

get senere i dag(se punkt 4).

I denne sammenhæng lægger regeringen vægt på, at en frihandelsaftale muliggør op-

retholdelsen af danske støtteordninger på det audiovisuelle område, idet størstedelen af

de danske film- og av-produktioner vil forsvinde, såfremt de danske støtteordninger ikke

opretholdes. Forholdet er allerede reflekteret i den seneste version af udkastet til for-

handlingsdirektiver, som understreger, at nationale støtteordninger og politikker på av-

området kan opretholdes.

14. Eventuelt

Kulturministeren

havde ikke bemærkninger til dette punkt.

15. Siden sidst

Kulturministeren

havde ikke bemærkninger til dette punkt.

1149

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Punkt 8. Forslag til direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobak og

tobaksrelaterede produkter

KOM (2012) 0788

KOM (2012) 0788 – bilag 6 (samlenotat)

KOM (2012) 0788 – bilag 5 (Folketingets udtalelse)

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 1

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 2

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 3

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 4

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 5

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 7

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 9

EU-note (12) – E 14 (notat af 14/1-13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 350 (side 1008, samråd med

sundhedsministeren vedr. samrådsspørgsmål P 4/4-13)

EUU alm. del (12) – bilag 300 (side 927, senest behandlet i EUU)

1/3-13) (fortroligt)

Sundheds- og forebyggelsesministeren:

Jeg forelægger Kommissionens forslag til et

nyt tobaksvaredirektiv til forhandlingsoplæg. Forslaget blev fremsat i december sidste år

og drøftes i øjeblikket på arbejdsgruppeniveau. Det irske formandskab prioriterer sagen

højt og har intensiveret forhandlingerne frem mod sundhedsministrenes rådsmøde den

21. juni 2013. Vi kender ikke dagsordenen for rådsmødet endnu, men det kan ikke ude-

lukkes, at formandskabet vil sigte efter politisk enighed. Det er derfor meget vigtigt, at vi

får fastlagt en dansk holdning, så vi kan præge forhandlingerne i Bruxelles.

Direktivet har til formål at sikre et velfungerende indre marked for tobaksvarer og samtidig

sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Rygning er yderst sundhedsskadeligt, og 94

pct. af rygerne starter, før de er fyldt 25 år. Derfor har forslaget for det første fokus på at

sikre, at tobaksvarer ikke målrettes børn og unge, og for det andet at tobaksforbrug er et

informeret valg blandt voksne. Jeg håber derfor, vi kan nå til en fælles forståelse af beho-

vet for en udbygning af de eksisterende regler i tobaksvaredirektivet.

Samlet set mener regeringen, at der er tale om et godt og konstruktivt forslag med mange

gode elementer, og som indeholder væsentlige danske fingeraftryk i form af forslag til

regler om tilsætningsstoffer til tobaksvarer og særligt et forbud mod slikcigaretter, altså

ikke tyggegummicigaretter eller lakridspiber, men tobakscigaretter tilsat smagsstoffer, der

gør, at de lugter og smager som slik. Fra dansk side har vi gennem en årrække lagt pres

på Kommissionen for at få europæiske regler for brug af tilsætningsstoffer og for et forbud

mod cigaretter med overdreven brug af smagsstoffer, som camouflerer smagen af tobak,

og som er stilet mod at gøre rygestart nemmere.

1150

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

En styrket regulering af brug af tilsætningsstoffer i tobaksvarer er et helt centralt element i

direktivforslaget. For det første forbydes cigaretter, rulletobak og røgfri tobaksprodukter,

der har en kendetegnende aroma. Det gælder for eksempel cigaretter, der smager af

frugt, slik, piña colada eller noget andet kreativt. For det andet forbydes tilsætningsstoffer,

der forbindes med energi og vitalitet, og som giver indtryk af, at en tobaksvare er mindre

farlig, eller som forbindes med sundhedsmæssige fordele. For det tredje forbydes aroma-

stoffer i filtre, papir eller pakninger. Og for det fjerde forbydes tobaksvarer med øget tok-

sicitet eller mere udtalte vanedannede virkninger. Forslaget imødekommer altså det dan-

ske ønske om et fokus på tobaksprodukter, der virker særlig tiltrækkende på unge og på

regulering af tilsætningsstoffer med toksiske og vanedannende egenskaber. Det bakker

regeringen op om.

Om spørgsmålet om et forbud mod tobaksvarer med en kendetegnede aroma, mener

regeringen, at der så vidt muligt bør findes en løsning, som ikke vil betyde et forbud mod

mentolcigaretter. Samtidig er det regeringens opfattelse, at de foreslåede regler er særligt

relevante i forhold til fabriksfremstillede cigaretter og rulletobak. Det er trods alt cigaretter

og rulletobak, der tegner omkring 90 pct. af forbruget af røgtobak i EU. I direktivforslaget

er der lagt op til, at pibetobak, cigarer og cigarillos undtages fra forbuddet mod kendeteg-

nende aromaer, da disse produkter primært forbruges af ældre forbrugere. Regeringen

mener, at det på samme måde også vil være relevant at undtage røgfri tobaksvarer ud fra

et tilsvarende hensyn til brugernes aldersprofil og en vurdering af, at udbredelsespoten-

tialet for disse produkter er begrænset.

I forhold til mærkning og emballering foreslås det at øge størrelserne af advarslerne på

cigaretter og rulletobak, så de kommer til at dække 75 pct. af forsiden og bagsiden af

pakken. Samtidig lægges der op til at gøre brugen af kombinerede tekst- og billedadvars-

ler obligatorisk i EU. På siderne af pakken skal der placeres henholdsvis en kort generel

advarsel og en kort informationsmeddelelse, som skal dække 50 pct. af siderne. Der fo-

reslås mindre restriktive krav for mærkning af cigarer, cigarillos og pibetobak og for røgfri

tobaksvarer. Disse produkter er ikke omfattet af kravet om brug af billedadvarsler, og ad-

varslerne skal dække en mindre del af pakkens areal.

I forhold til produktbeskrivelser udvides det eksisterende forbud mod at anvende elemen-

ter, der antyder, at en bestemt tobaksvare er mindre skadelig end andre. I dag er det ikke

tilladt at bruge betegnelser som mild og light, og med forslaget udvides forbuddet til også

at omfatte elementer, som giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har vitaliserende,

energigivende eller andre positive virkninger.

Det vil efter forslaget heller ikke være tilladt at anvende elementer, der for eksempel hen-

viser til smag, tilsætningsstoffer, eller som får varen til at ligne en fødevare. Forslaget om-

fatter blandt andet et forbud mod tynde cigaretter, der anses for at være vildledende og

som anses for at appellere særligt til unge.

1151

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Regeringen er positiv over for den foreslåede udbygning af kravene til mærkning og em-

ballering, så pakningen i højere grad afspejler det produkt, der er inden i. Det vil sige et

produkt, der er stærkt sundhedsskadeligt og afhængighedsskabende, og som ikke skal

bruges af børn og unge.

For regeringen er det et vigtigt hensyn, at de mere restriktive krav til pakkernes udseende

og indhold på den måde vil bidrage til at sikre, at alle borgere i EU får mulighed for at

træffe informerede valg om produkterne. Samtidig er det vigtigt, at der er tale om balan-

cerede krav, der ikke pålægger virksomhederne unødige byrder. Efter min opfattelse er

der grundlæggende tale om en fornuftig videreudvikling af de eksisterende krav. Når det

er sagt, er der også enkelte elementer, der ikke synes tilstrækkeligt velbegrundede, og

som der er behov for at se nærmere på. For eksempel mener regeringen, at rulletobak

fortsat bør kunne sælges i dåser, og at advarslerne for andre produkter end fabriksfrem-

stillede cigaretter fortsat skal kunne påsættes emballagen i form af uaftagelige klister-

mærker.

Forslaget lægger op til, at snus skal være forbudt. Spørgsmålet om snus er efter regerin-

gens opfattelse en problemstilling, hvor der kan argumenteres for og imod. Regeringen

har noteret sig, at Sundhedsstyrelsen oplyser, at brug af snus er forbundet med øget

sygdomsrisiko, og at snus er kræftfremkaldende og afhængighedsskabende. Desuden

har regeringen noteret sig, at hverken WHO eller Sundhedsstyrelsen ud fra en sundheds-

faglig vurdering kan anbefale snus i forbindelse med rygestop. Samtidig fæstner regerin-

gen sig ved, at Sundhedsstyrelsen oplyser, at risikoen for at få alvorlige sygdomme som

følge af daglig brug af snus er mindre end ved et tilsvarende dagligt brug af cigaretter.

Samlet set er det på den baggrund regeringens opfattelse, at det bør være overladt til

medlemslandene selv at beslutte, om de ønsker at tillade snus, der i mange tilfælde er et

nicheprodukt, som anvendes af en lille del af befolkningen og typisk kun i visse medlems-

lande.

Forslaget omfatter også en række krav, som har til formål at sikre sporbarheden af to-

baksvarer og muligheden for at kontrollere produkternes ægthed. Det foreslås at etablere

et fælles følge- og sporingssystem for tobaksvarer i hele leverandørkæden med undta-

gelse af detailleddet. Det foreslås også, at alle pakninger skal forsynes med en entydig

identifikator og en synlig sikkerhedsfeature. Der er i WHO-regi etableret en protokol om

bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer. EU og de enkelte medlemslande skal i

løbet af 2013 beslutte, om de vil ratificere protokollen.

Der pågår derfor drøftelser om, hvorvidt systemet skal etableres nu i regi af tobaksvaredi-

rektivet eller senere som en del af WHO-protokollens gennemførelse i EU og dets med-

lemslande. Umiddelbart ville det set med regeringens øjne have været fint, hvis man hav-

de afventet implementeringen af WHO-protokollen, fordi det havde givet os mere tid. Men

nu ligger forslaget på bordet, og regeringen kan grundlæggende støtte fælles regler på

EU-niveau som et væsentligt element i bestræbelserne på at bekæmpe ulovlig handel

med tobaksvarer.

1152

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Og selv om der er behov for justeringer i forslaget, for at sikre at særligt de små og mel-

lemstore virksomheder ikke pålægges unødvendige byrder, mener regeringen, at forsla-

get overordnet ser fornuftigt ud. Regeringen vægter i den forbindelse, at en effektiv ind-

sats mod ulovlig handel samtidig vil bidrag til at sikre, at tobaksvarer på det europæiske

marked lever op til direktivets krav.

Som noget nyt lægges der op til, at direktivet skal omfatte visse varer, der ikke indeholder

tobak. Det drejer sig for det første om nikotinholdige produkter, som for eksempel e-

cigaretter. Forslaget indebærer, at nikotinholdige produkter skal godkendes i henhold til

reglerne i lægemiddellovgivningen, hvis nikotinindholdet overstiger et vist niveau. Produk-

ter, der har et lavere nikotinindhold end de fastsatte grænseværdier, kan efter forslaget

markedsføres uden godkendelse efter lægemiddellovgivningen, men skal forsynes med

en sundhedsadvarsel. For det andet drejer det sig om urtebaserede rygeprodukter, der

efter forslaget også skal påføres en sundhedsadvarsel. Regeringen mener som ud-

gangspunkt, at direktivet kun skal gælde for varer, som indeholder tobak.

Direktivforslaget indeholder ganske mange delegationsbeføjelser til Kommissionen. Den

udprægede brug af delegerede retsakter gør det vanskeligt at foretage en tilbundsgående

vurdering af direktivets konsekvenser. Regeringen mener derfor, at der er behov for en

grundig vurdering af hver enkelt delegationsbeføjelse for at sikre en fornuftig afgrænsning

af Kommissionens muligheder for at foretage efterfølgende tilpasninger af bestemmelser-

ne i direktivet.

Regeringen mener, at bemyndigelser til Kommissionen, som vil kunne føre til et forbud

mod bestemte tobaksvarer, som vil pålægge virksomhederne væsentlige byrder, eller

som vil indebære en risiko for tab af arbejdspladser i Danmark, bør udgå af direktivforsla-

get.

Sammenfattende er regeringen grundlæggende positivt indstillet over for Kommissionens

forslag til direktiv om salg, fremstilling og præsentation af tobaksvarer. Og regeringen

deler Kommissionens opfattelse af, at reglerne for salg, fremstilling og præsentation af

tobaksvarer bør afspejle produkternes vanedannende egenskaber og de negative

sundhedsmæssige konsekvenser ved forbruget af dem. Regeringen kan i den forbindelse

støtte, at der med forslaget sættes særlig fokus på at bremse tilgangen af nye brugere af

tobaksvarer, ikke mindst blandt børn og unge, og på at give alle borgere mulighed for at

træffe informerede valg om produkterne.

På den baggrund agter regeringen at tilslutte sig direktivforslaget, idet Danmark under

forhandlingerne vil lægge vægt på, at der indføres europæisk regulering af brugen af tilsæt-

ningsstoffer i tobaksvarer, herunder et forbud mod cigaretter og rulletobak med en kendeteg-

nende aroma. Danmark vil arbejde aktivt for, at der findes en løsning, som ikke indebærer et

forbud mod mentolcigaretter, ligesom Danmark vil arbejde for, at den fremtidige regulering

vedrørende tilsætningsstoffer i videst muligt omfang forankres på EU-niveau. I forhold til

mærkning, vil vi lægge vægt på, at bestemmelserne udformes på en måde, så advarslernes

størrelse og indhold ikke væsentligt afviger fra Kommissionens forslag.

1153

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Vi vil også lægge vægt på, at forbuddet mod produktbeskrivelser og andre elementer, der

giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har positive eller mindre skadelige virkninger m.v.,

fastholdes i forslaget, herunder forbuddet mod tynde cigaretter, og at der indføres krav til to-

baksvarepakningernes udseende og indhold. Med hensyn til snus vil vi lægge vægt på, at de

enkelte medlemslande får mulighed for at tillade salg af snus, herunder løs snus, på deres

egne markeder. Og så vil vi lægge vægt på, at antallet af delegerede retsakter i direktivet mi-

nimeres, herunder at det sikres, at delegerede retsakter anvendes til at udbygge eller ændre

visse ikkevæsentlige elementer og dermed respekterer anvendelsesområdet for delegerede

retsakter.

Herudover vil vi arbejde aktivt for, at de konkrete bestemmelser i direktivet udformes på

en måde, der sikrer, at virksomhederne, herunder særligt de små og mellemstore virk-

somheder, ikke pålægges unødige byrder. Vi vil også arbejde aktivt for, at kravene til et

kommende fælles følge- og sporingssystem fastlægges på et niveau, der svarer til de

krav, som er fastlagt i WHO-protokollen om bekæmpelse af ulovlig handel. Endeligt vil vi

arbejde for, at direktivet alene skal finde anvendelse på varer, som indeholder tobak.

Som nævnt, forventer jeg, at forslaget vil være på dagsordenen for det kommende

sundhedsministermøde den 21. juni 2013, og det betyder, at jeg kommer og orienterer

om sagen igen allerede om en måneds tid, den 7. juni. Men som jeg nævnte indlednings-

vist, skubber formandskabet på for at skabe fremdrift i forhandlingerne, og det er derfor

vigtigt, at vi får fastlagt den danske holdning nu, så vi kan sætte et godt, dansk præg på

forhandlingerne frem mod rådsmødet.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, jeg synes, der er tale om et velafbalanceret forhand-

lingsoplæg, som afspejler, at vi har foretaget en grundig afvejning af de forskellige hen-

syn, og jeg håber derfor, at der vil være en bred opbakning til regeringens linje.

Lene Espersen

påpegede, at et bredt flertal i Folketinget har afgivet en begrundet udta-

lelse, om at direktivet med dets mange delegerede retsakter er i strid med nærhedsprin-

cippet. Efter hendes mening bør man ikke overlade så stor beslutningskompetence til

Kommissionen og dermed til embedsmændene, og hun opfordrede derfor ministeren til at

komme op i gear: Forhandlingsoplægget var simpelt hen for slapt.

Lene Espersen nævnte som det første salget af løs snus, som man har regnet med at

kunne bevare, siden man begyndte at diskutere regulering af tobak på EU-plan. Det er

ikke godt nok, at ministeren vil lægge vægt på at bevare muligheden for det: Der skal

lægges

afgørende

vægt på det punkt. Direktivets problem er, mente hun, at det med ki-

rurgisk præcision rammer alt, der er mindre sundhedsskadeligt end at ryge cigaretter.

Dernæst rejste Lene Espersen spørgsmålet om mentolcigaretter, som Kommissionen

argumenterer for at forbyde, fordi mange unge ryger dem. Men f.eks. i Polen ryger halv-

delen af alle rygere mentolcigaretter, så hun mente ikke, det var holdbart at skubbe de

unge foran sig som argument. Ministeren måtte også lægge afgørende vægt på, at men-

tolcigaretter ikke forbydes på EU-plan.

1154

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

En undtagelse for Danmark er ikke nok, da det vil føre til illegal handel, hvis man samtidig

forbyder mentolcigaretterne i de andre medlemslande.

Lene Espersen bifaldt til gengæld, at ministeren vil arbejde for, at man fortsat tillader an-

vendelsen af forskellige typer emballage og advarsler i form af uaftagelige klistermærker.

Detailregulering er efter hendes mening ikke EU’s opgave.

Antallet af delegerede retsakter skal mindskes, og ministeren bør vende tilbage til udval-

get løbende og orientere om, hvilke delegerede retsakter, der bliver pillet ud, så udvalget

kan følge med i processen. Det Konservative Folkeparti kan dog godt se meningen med

delegerede retsakter på områder som nye typer vanedannende eller toksiske stoffer, så

de hurtigt kan forbydes.

Hvad angår sporing af illegale cigaretter, er Det Konservative Folkeparti enig i, at WHO-

reglerne skal implementeres. Lene Espersen opfordrede til at gå efter de store fisk først

og til at sørge for en rimelig overgangsperiode for de mindre tobaksproducenter, der skal

investere – for dem – store beløb.

Lene Espersen efterlyste afslutningsvis en mere substantiel udlægning af mandatet, ikke

mindst hvad angår de emner, som har optaget et flertal i Folketinget: spørgsmålene om

snus, mentolcigaretter og delegerede retsakter.

Pia Adelsteen

var enig i Lene Espersens indvendinger og ville derudover gerne have

bekræftet, at e-cigaretter ikke vil blive forbudt. Som inkarneret ryger vidste hun, at rygning

i høj grad handler om vaner, og at det lykkes mange mennesker at nedsætte eller helt

udfase deres tobaksforbrug ved hjælp af e-cigaretter. Hun håbede, at ministeren vil læg-

ge afgørende vægt på de nævnte indvendinger mod direktivforslagets detailregulering.

Merete Riisager

kaldte sagen for et klassisk eksempel på overførsel af barnepigestaten

til internationalt niveau, som måske kan forklare, hvorfor røde partier er begyndt at om-

favne EU, mens borgerlige partier bliver mere kritiske. Bare et demagogisk begreb som

”slikcigaretter”: De fleste borgere er klar over, at cigaretter ikke er slik. Hun spurgte, om

ministeren mente, at andre cigaretter, som er tilsat smag, i EU’s optik adskiller sig fra

mentolcigaretter; om hvordan ministeren forestillede sig, at direktivet vil påvirke den ille-

gale handel med cigaretter, der befinder sig på et historisk højt niveau; om ministeren i

forbindelse med kravet om advarsler på cigaretpakkerne var opmærksom på, at advars-

lerne kunne få cigaretrygning til at fremstå mere spændende for nogen; hvordan ministe-

ren vil modsvare den million danske kroner, som forsvinder i afgifter, hvis mentolcigaret-

ter forbydes, og begrundelsen for at forbyde tynde cigaretter var.

Lykke Friis

meddelte, at Venstre deler Lene Espersens syn på sagen. Spørgsmålet om

delegerede retsakter er essentielt, men der skal også lægges afgørende vægt på at tilla-

de salg af snus og mentolcigaretter.

1155

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Stine Brix

sagde, at direktivet efter Enhedslistens mening skulle ændres på fire afgøren-

de punkter: de delegerede retsakter, løs snus, mentolcigaretter og ikketobaksholdige

produkter.

Sundheds- og forebyggelsesministeren

sagde indledningsvis, at forhandlingsoplæg-

gets præmis er, at den nuværende praksis med salg af løs snus er EU-stridig og beror på

en vildfarelse, som hun havde nævnt på samrådet den 4. marts 2013. Nu var det de

fremadrettede regler, der var på dagsordenen.

Sundhedsministeren svarede samtlige spørgsmålsstillere, at regeringen med velberåd hu

havde valgt ikke at lægge afgørende vægt på snus og mentolcigaretter, fordi tobaksvare-

direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet og med Europa-Parlamentet som

medlovgiver, så man har ikke vetoret. Danmark skal gennemføre det direktiv, der bliver

vedtaget, uanset hvordan man har stemt, og man må derfor tænke grundigt over, hvor

man placerer sig i forhandlingerne, så man kan få mest mulig indflydelse – ikke bare på

reglerne for snus og mentolcigaretter, men også på andre vigtige elementer. Regeringen

vil f.eks. gerne bruge sin forhandlingskapital på at lette de store byrder, som forslaget

pålægger producenterne af tyggetobak.

Der er mange delegerede retsakter i direktivforslaget, og regeringen er enig i, at der må

luges ud i dem, så de i overensstemmelse med traktaten anvendes til at udbygge eller

ændre ikkevæsentlige elementer i direktivet. En række medlemslande deler Danmarks

bekymringer, og formandskabet har taget initiativ til at drøfte hver enkel delegationsbefø-

jelse grundigt. Sundhedsministeren forventede på den baggrund opbakning i Rådet til at

nedbringe antallet af delegerede retsakter. Konkret forventede hun, at Kommissionens

beføjelser til at fastsætte regler for tobaksvarepakkers form og størrelse vil udgå, ligesom

beføjelserne til at indføre tekstadvarsler på røgfri tobaksprodukter og anden røgtobak end

cigaretter og rulletobak. Beføjelserne til at fastsætte cigaret- og rulletobakadvarslernes

format, layout, design og lignende forventede hun også vil udgå eller blive væsentligt

ændret. Regeringen finder det derimod naturligt, at Kommissionen ved delegerede rets-

akter tillægges beføjelser til at justere selve indholdet af tekst- og billedadvarslerne. I dag

kan tekst- og billedadvarslerne ændres i en komitologiprocedure.

Direktivforslaget rummer også delegerede retsakter, der bør fastholdes, fordi de – som

Danmark har efterspurgt i årevis – er med til at fastsætte fælles europæiske regler for

brug af tilsætningsstoffer, såsom maksimalgrænser for tilsætningsstoffer, der giver en

kendetegnende aroma, og til at fastsætte grænseværdier for særlige tilsætningsstoffer,

der mærkbart øger den toksiske eller vanedannende virkning. Havde Kommissionen ikke

disse beføjelser, ville tiltagene kræve et nyt direktivforslag. Endelig finder regeringen de

delegerede retsakter fornuftige, der vedrører Kommissionens beføjelser til at fastsætte

tekniske krav til følge- og sporingssystemet. Som sagt vil ministeren vende tilbage og

orientere udvalget den 7. juni 2013.

1156

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Sundhedsministeren svarede Pia Adelsteen, at regeringen arbejder for, at direktivet kun

omfatter tobaksholdige produkter og dermed ikke e-cigaretter. Det vil give mulighed for at

overveje, om man ønsker regulering på EU-niveau af nikotinholdige produkter og urteci-

garetter. Man vil dog ikke modsætte sig en regulering af de to produktkategorier, hvis der

er et bredt ønske om det i de øvrige medlemslande. Kommissionens forslag om regule-

ring af e-cigaretter med nikotin minder om den danske tilgang, hvor de reguleres i hen-

hold til reglerne i lægemiddelloven. Den tilgang vil man kunne acceptere, men man vil i

første omgang arbejde for, at bestemmelsen udgår af forslaget.

På Merete Riisagers spørgsmål om begrundelsen for at forbyde tynde cigaretter, svarede

sundhedsministeren, at forbuddet er et element i de i artikel 12 foreslåede regler om for-

bud mod produktbeskrivelser og andre elementer, der anses for vildledende. Markedet for

tynde cigaretter er i vækst i EU, og der udvikles løbende nye produkter med stærk appel

til de helt unge. Kommissionen henviser bl.a. til, at tynde cigaretter opfattes som mindre

skadelige, og at de forbindes med vægttab blandt unge. På den baggrund har Kommissi-

onen lagt op til, at cigaretter under en vis diameter må anses for vildledende og dermed

være omfattet af forbuddet i forslagets artikel 12. Den tilgang bakker regeringen op om.

Formanden

bemærkede, at alene med sine bemærkninger om de delegerede retsakter

lagde ministeren op til en interessant diskussion. Hun opfordrede udvalget til at fokusere

på regeringens beslutning om ikke at lægge afgørende vægt på de nævnte punkter.

Pia Adelsteen

var dybt uenig i, at mandatet var velafbalanceret. Regeringen mener mu-

ligvis, man skal prioritere det ene frem for det andet i forhandlingssituationen, men for

Dansk Folkeparti er alle punkterne lige vigtige. Hun takkede for ministerens svar om e-

cigaretter, og ville også gerne vide, om nikotinholdige e-cigaretter vil blive forbudt.

Lene Espersen

meddelte, at Det Konservative Folkeparti kun ville give mandat, hvis re-

geringen lægger afgørende vægt på, at salg af løs snus og mentolcigaretter skal være

tilladt. Det passer efter hendes opfattelse ikke, at det ikke kan betale sig at lægge afgø-

rende vægt på noget. Hun påpegede, at Europaudvalget har givet mandat til det nuvæ-

rende tobaksdirektiv på den præmis, at det ikke indebar nogen ændringer i den danske

lovgivning, hvorefter nogen nu pludselig mener, det skal fortolkes anderledes. Lene

Espersen mente, at ministeren og embedsmændene skal på et kæmpemæssigt argu-

mentarbejde for at få overbevist de øvrige lande om, at man i Danmark må blive ved med

at sælge løs snus og mentolcigaretter.

Merete Riisager

præciserede sine spørgsmål: Vil regeringen modarbejde et generelt

forbud mod mentolcigaretter på EU-niveau? Har regeringen dokumentation for, at cigaret-

ter med aroma er særligt vanedannende eller øger sandsynligheden for opstart eller af-

hængighed? Mener regeringen, at direktivets formål er at reducere forbruget af tobak –

og er det EU’s opgave?

1157

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13

29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013

Sophie Løhde

meddelte, at Venstre også mener, at regeringen skal lægge afgørende

vægt på at lovliggøre salg af både løs og fast snus, og på at salg af mentolcigaretter ikke

forbydes.

Stine Brix

tilsluttede sig det synspunkt, at der skal lægges afgørende vægt på spørgsmå-

lene om snus og mentolcigaretter. Hun fandt det vigtigt, at mandatet afspejler Europaud-

valgets udtalelse. Det er også afgørende for Enhedslisten, at Europaudvalget får løbende

tilbagemeldinger.

Sundheds- og forebyggelsesministeren

gentog, at regeringen ikke vil lægge afgøren-

de vægt på de nævnte områder i forhandlingsoplægget, selv om de to tiltag selvfølgelig

er vigtige. Men det er afgørende for regeringen at få størst mulig indflydelse i forhandlin-

gerne, og man risikerer at sætte andre prioriteter på spil, hvis man lægger afgørende

vægt på enkelte områder.

Sundhedsministeren mente ikke, hun havde mere at sige om den traktatkrænkelsessag,

Lene Espersen nævnte.

På Pia Adelsteens spørgsmål om e-cigaretter svarede hun, at forslaget i dets nuværende

form tillader salg af nikotinfri e-cigaretter med en sundhedsadvarsel, mens e-cigaretter

med nikotin over en fastsat grænseværdi vil kunne sælges efter at være blevet lægemid-

delgodkendt. Som sagt går regeringen efter, at e-cigaretter slet ikke skal omfattes af di-

rektivet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var opbakning til regeringens forhandlingsoplæg,

idet Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedsli-

sten ytrede sig mod det.

Mødet sluttede kl. 14.00

1158