Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 395
Offentligt
1251824_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 8. maj 2013
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Jeppe Kofod (S),
Camilla Hersom (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen
(EL), Erling Bonnesen (V), Lykke Friis (V), Jakob Ellemann-Jensen
(V), Sophie Løhde (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA) og
Lene Espersen (KF).
I sin egenskab af sundhedsordfører deltog desuden Stine Brix (EL).
Desuden deltog:
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, finansminister
Bjarne Corydon, handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr,
børne- og undervisningsminister Christine Antorini, minister for føde-
varer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov, kulturminister Marianne
Jelved og sundhedsminister Astrid Krag.
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3238 (økonomi og finans) den 14. maj 2013
Økonomi- og indenrigsministeren:
Jeg vil forelægge to sager til forhandlingsoplæg: Direk-
tiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstitutter m.v. og forordning om afvikling
af handel med værdipapirer og om værdipapircentraler m.v. De øvrige sager forelægger jeg til
orientering.
Der er en række skattesager, som skal drøftes på Økofin. Det handler om bekæmpelse af
skattesvig og skatteunddragelse. Direktiverne er sådan set gamle kendinge, men der er
kommet et nyt momentum i sagen, blandt andet i kraft af den amerikanske indsats og idet at
Luxembourg har annonceret, at de vil opgive deres hidtidige bankhemmelighed og acceptere
informationsudveksling. Det er virkelig gode nyheder, fordi det betyder, at noget, som har væ-
ret fastlåst meget længe, faktisk kan begynde at bevæge sig. Der er lagt op til, at mødet i Det
Europæiske Råd den 22. maj vil have det som hovedemne, og at det derfor vil stå centralt i
konklusionerne, og det drøftes også i regi af G20 og G8. At det drøftes i det globale regi, læg-
ger vi også stor vægt på i regeringen. Der er enighed om i G20, at automatisk informations-
udveksling bør være standarden for skattesamarbejde. Jeg synes også, det er gode nyheder,
at man har det som principielt udgangspunkt, og det betyder, at G20 og OECD samarbejder
om at lave nye internationale standarder for informationsudveksling. Forventningen er, at vi
har tre centrale elementer på Økofin: rådskonklusioner om skattesamarbejde, rentebeskat-
ning og momssvig.
1091
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
UDG.
1. (Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID/MiFIR)
Generel indstilling
KOM (2011) 0656, KOM (2011) 0652
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 3)
KOM (2011) 0656 – bilag 2 (henvendelse af 28/2-13 fra Concord
Danmark m.fl.)
KOM (2011) 0656 – svar på spørgsmål 1
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 897 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 1/3-13)
FO
2. Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstitutter mv.
Statusdrøftelse
KOM (2012) 0280
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 24)
EU-note (12) – E 31 (notat af 22/4-13 om status for bankunion)
EU-note (11) – E 37 (notat af 20/6-12 om Kommissionens forslag til direktiv
om bankunion)
Udvalgsmødereferater:
På dagsorden for EUU-mødet 1/3-13, men punktet udgik
EUU alm. del (11) – bilag 599 (senest behandlet i EUU 6/7-12, punktet ikke
omtalt)
EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1405, behandlet i EUU 22/6-12)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Forslaget skal fastsætte et fælles EU 27-regelsæt for,
hvordan de enkelte lande håndterer banker og andre kreditinstitutter. Det vil sige, at det er det
forslag, som betyder noget for, hvad hvert enkelt land skal. Det er ikke det forslag om fælles-
afviklingsordninger, som man har talt om længe for så vidt angår bankunion – det er et EU
27-forslag. Det er en interessant skelnen, fordi det her kommer til at påvirke os, Sverige, Po-
len og alle de andre, men altså hver for sig.
Direktivet har høj prioritet. Vi var meget optaget af under det danske formandskab, at det blev
fremsat, så det kunne være en del af diskussionen om stabilisering af de finansielle markeder
i Europa og forebyggelsen af nye finansielle kriser. Ideen med forslaget er at udbrede de
principper, som vi også kender fra bankpakke III, til resten af EU. Det gælder modellen, hvor
man gennemfører en ordnet afvikling af en nødlidende bank, som minimerer risikoen for fi-
nansiel ustabilitet. Det gælder også princippet om, at det ikke er de offentlige finanser, men
bankernes ejere og usikrede kreditorer, der som udgangspunkt bærer omkostningerne ved
afvikling af en bank.
Det er ikke sikkert, at vi kan nå til enighed om sagen på det kommende Økofinmøde, men vi
1092
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
håber, at vi kan nå et langt skridt videre. Når det ikke er sikkert, er det fordi, det er et forslag,
hvor der er mange ting at diskutere.
Hvis vi ser på os selv, er der en række forskelle mellem direktivet og de aktuelle danske reg-
ler: For det første omfatter direktivet ikke kun banker, men også realkreditinstitutter, som i
Danmark har deres eget regelsæt. Det er imidlertid vurderingen, at de nye EU-regler kan gø-
res til virkelighed, så de hidtidige danske principper bevares og understøttes, men suppleres
af nye værktøjer.
For det andet giver direktivet ikke kun mulighed for afvikling af nødlidende institutter, men og-
så for genopretning. Det er nyt i forhold til de danske regler. Ideen er, at det nødlidende insti-
tut således kan leve videre i stedet for at blive afviklet. Princippet er i begge tilfælde det sam-
me, nemlig at eventuelle omkostninger, som er forbundet med det, bæres af instituttets ejere
og de investorer, der har indskudt ansvarlig kapital, eller som i øvrigt er usikrede kreditorer i
instituttet.
For det tredje er der lagt op til, at det er myndighederne, der træffer beslutning om afvikling
eller genopretning af et nødlidende institut, mens det i Danmark er et frivilligt alternativ til en
almindelig konkurs. Det kan udgøre en form for ekspropriation, som i givet fald vil skulle kom-
penseres. Grundprincippet i direktivet er dog under alle omstændigheder, at ingen skal stilles
værre, end hvis instituttet som alternativ var gået konkurs. Sker dette alligevel, er der mulig-
hed for kompensation.
Vores interesse undervejs i forslaget har været, at sørge for, at der er velfungerende værktø-
jer, der gør det muligt at lade ejere og usikrede kreditorer bære omkostningerne. I jargonen er
det det, man kalder
bail-in,
det vil sige det modsatte af
bail-out,
hvor skatteyderne betaler. Det
er for det første vigtigt, at bail-in ikke omfatter sikrede fordringer, f.eks. særligt dækkede obli-
gationer, som udstedes af institutterne med specifik sikkerhed i konkrete aktiver. Det gælder
f.eks. realkreditinstitutternes obligationer. Direktivet lægger da også op til at undtage sådanne
obligationer fra bail-in, og det støtter vi fra dansk side.
For det andet er det vigtigt, at muligheden for bail-in derudover omfatter mest muligt af institut-
ternes passiver. Hvis et institut i praksis skal kunne afvikles eller genoprettes uden omkost-
ninger for de offentlige finanser, altså for skatteyderne som helhed, nytter det ikke noget at
friholde en lang række passiver fra bail-in, da der så alligevel ikke vil være noget at tage af i
processen. Det er især her, vi forventer holdningsforskelle mellem landene på det kommende
Økofin. De fleste er enige i princippet om bail-in, men de enkelte lande vil gerne i den konkre-
te situation kunne gøre undtagelser. Det er klart, at jo flere undtagelser, man indfører, jo min-
dre brugbar bliver bail-in-faconen.
Der er især fokus på indskydere. Alle EU-lande har en indskydergaranti, der dækker indskud
op til 100.000 euro, dvs. 750.000 danske kr. Afviklingsdirektivet slår fast, at indskud op til
denne grænse ikke skal kunne bidrage til en afvikling eller genopretning af en bank. Men der
er lande, der mener, at heller ikke indskud over 100.000 euro skal indgå i bail-in.
1093
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
I Danmark kan de indskud fuldt ud omfattes af bail-in som en integreret del af bankpakke III,
hvilket vi derfor fastholder i forhandlingerne. Det, vi kender herhjemmefra, vil vi altså gerne
kunne genkende i direktivet.
Et andet spørgsmål er, om selve indskydergarantiordningen skal gives en særstilling i en af-
viklingssituation. I Danmark er det med bankpakkerne sådan, at selv om den enkelte indsky-
der er sikret indskud op til 100.000 euro, så bidrager indskydergarantiordningen forholds-
mæssigt til omkostningerne ved håndtering af et nødlidende institut. Indskydergarantifonden –
som er finansieret af bankerne selv – overtager de små indskyderes krav mod banken, og
fonden påføres derfor det samme procentvise tab, som øvrige simple kreditorer. Indskyderga-
rantiordningen kan således risikere at miste penge som led i en afvikling.
Det aktuelle kompromisforslag lægger i stedet op til, at indskydergarantien skal foranstilles de
øvrige simple kreditorer i en afvikling, således at de andre kreditorer vil bære en større del af
omkostningerne. Det kan i sidste ende afskrække alle øvrige simple kreditorer fra at låne
penge til banken, men vil ikke give indskyderne større sikkerhed, idet de under alle omstæn-
digheder vil være dækket op til 100.000 euro.
En obligatorisk foranstilling af indskydergarantifonden kan desuden gøre det vanskeligere at
anvende Bankpakke III og IV, herunder f.eks. medgiftsordningen, og jeg ser det som et cen-
tralt spørgsmål på det kommende Økofin at få afklaret denne problemstilling og at få set på
løsninger.
Et andet udestående spørgsmål er kravet om etablering af en national afviklingsfond finansie-
ret af branchen, herunder især spørgsmålet om, hvor mange midler, der skal lægges i sådan
en fond, og i hvilket omfang landene kan samtænke sådanne fonde med de eksisterende
indskydergarantier. Svarene på disse spørgsmål må afhænge af, hvordan bail-in-instrumentet
kommer til at se ud, da dette alt andet lige har betydning for, hvilke finansieringsbehov der
opstår i forbindelse med en afvikling.
Ud over det nævnte indeholder direktivet en række andre elementer, som vi fra dansk side
synes er fornuftige, og som vi støtter. Der er oversendt et tommetykt notat om disse, hvori der
står allehånde spændende detaljer. Hvis jeg skal give en lille teaser for, hvad man kan læse i
notatet, gælder det bl.a. større fokus på forebyggelse og tidlig indgriben, herunder udarbej-
delse af genopretnings- og afviklingsplaner for de enkelte institutter, hvilket jo er helt fornuftigt.
Der er også et regelsæt for samarbejdet mellem tilsyns- og afviklingsmyndigheder i forskellige
lande vedrørende konkrete grænseoverskridende institutter – heller ikke et lille spørgsmål.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at forslaget som sagt ikke har noget at gøre hverken med
det fælles banktilsyn eller den fælles afviklingsmekanisme. Reglerne i forslaget vil dog i sa-
gens natur under alle omstændigheder være med til at sætte rammerne for et fælles tilsyns
funktion og for den fælles afviklingsmekanismes funktion, når vi kommer dertil på et tidspunkt.
Det kan være, jeg foregriber begivenhedernes gang, men jeg har meget svært ved at forestil-
le mig, at vi først laver et sæt regler, som gælder EU 27 på nationalt plan, og så laver noget
helt anderledes, som skal være fælles.
1094
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Det er rimelig enkelt at gå til, hvis man forestiller sig, at det, vi laver her, også vil være model
for det, der bliver lavet, for dem, der ønsker sig en fælles afviklingsmekanisme.
Pia Adelsteen
takkede for den pædagogiske fremlæggelse, og spurgte, om forslaget om
afvikling og genopretning af pengeinstitutter vil påvirke det danske realkreditsystem, og i
så fald på hvilken måde. Hun ville også gerne vide, hvor mange kreditinstitutter med
grænseoverskridende aktiviteter, der findes, fordi Kommissionen begrunder forslaget
med, at disse grænseoverskridende pengeinstitutter kan skade andre pengeinstitutter,
hvis de kommer i problemer. For at få afklaret, hvor stort problemet egentlig er, spurgte
Pia Adelsteen, om det nogensinde var sket.
På trods af ministerens forsikring om, at forslaget intet havde med bankunionen at gøre,
forstod hun ikke helt ministerens skelnen mellem det aktuelle forslag om afviklingsmeka-
nismen og bankunionen. For hende lød det som en forhåndsdiskontering af noget, der,
fordi det drejer sig om kreditinstitutter, reelt også har med bankunionen at gøre.
Lykke Friis
gav ministeren ret i, at det var uhyre kompliceret stof, som man kunne brede
ud til en større diskussion om ØMU’ens fremtid, ex ante-koordinationer og strukturerede
nye kontrakter. Det ville hun dog undlade, og i stedet erklærede hun med henvisning til
Cypern sin fulde opbakning til at indføre regler på området; det er ikke kønt at improvise-
re, når man laver bankredninger. Som ministeren havde sagt, var der ikke tale om en fæl-
les afviklingsfond, men om nationale regler. Generelt fandt Lykke Friis det mere relevant
at diskutere, hvordan man forebygger bankkrak, end hvem der skal betale regningen ef-
terfølgende.
Helt specifikt var der tre afgørende ting for Venstre i en volatil situation som denne. For
det første skal den fremmede fugl, realkreditsystemet, kunne flyve på den europæiskes
bankregulerings himmel – helt konkret skal realkreditobligationerne derfor ikke være
bail
inable,
som det hedder i jargonen. For det andet skal EU-reglerne minde om de danske,
hvor det er bankerne, og ikke skatteborgerne, der hæfter, ellers får man aldrig brudt det
såkaldte
doom loop
mellem staten og bankerne. For det tredje skal långivningen mellem
de nationale afviklingsfonde være en mulighed, som der heldigvis står i mandatet, og ikke
et krav, for så ryger de enkelte landes incitament til at opbygge en tilstrækkelig afviklings-
fond.
Lene Espersen
nævnte, at når reglerne gælder samtlige medlemslande, er det på en
måde en forløber for diskussionen om en bankunion, da man må formode, at den vil blive
bygget oven på direktivet. Derfor har Danmark en interesse i, at rammerne for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter bliver gode og solide. Det Konservative Folkeparti
fandt forslaget rettidigt og rigtigt, fordi det kan skabe incitamenter til sund bankdrift, fordi
det kan mindske risikoen, for at skatteyderne får regningen, og fordi det kan skabe bedre,
mere lige konkurrencevilkår i EU. De Konservatives ønsker flugter på mange måder med
Venstres: Det danske realkreditsystem skal for det første undtages fra bail-in-proceduren
for at bevare investorernes tillid til de obligationstyper og til realkreditsystemet generelt.
For det andet skal der arbejdes for at korte fordringer ikke undtages fra bail-in, fordi det
1095
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
kan skabe incitamenter til kortfristet finansiering, og det er rigtig usundt. For det tredje
skal långivningen mellem de nationale afviklingsfonde være en mulighed og ikke et krav,
da hun fandt det helt afgørende at lægge et pres for at nationalstaterne selv kan håndtere
problemerne. For det fjerde skal bankpakke III i videst muligt omfang hjemles indenfor
direktivet, herunder også de hensyn, bankpakken tager til indskydere.
Merete Riisager
ville gerne høre mere om forventningerne til snitfladen mellem forslaget
og bankunionen, om direktivet ville have haft betydning for indgrebet på Cypern, hvilken
modstand, der har været mod direktivet fra forskellige lande, og om direktivets forebyg-
gelsesinitiativer vil påvirke væksten. Liberal Alliance mener, understregede hun, at prin-
cipperne for afvikling af banker bør være et nationalt anliggende.
Nikolaj Villumsen
mente, at forslaget var utilstrækkeligt, og at det derfor skulle være et
minimums- og ikke et maksimumsdirektiv. Han spurgte om, hvorfor regeringen først vil
have bail-in-delen til at gælde fra 2015. I det nuværende forslag skal den gælde fra 2018,
men er den ikke relevant allerede nu? Derudover spurgte Nikolaj Villumsen, om Danmark
kan blive tvunget til at fjerne sin nuværende bail-in-mulighed.
Han bad ministeren bekræfte, at Europaudvalget vil blive spurgt igen, hvis det dybt pro-
blematiske krav om gensidige lån kommer tilbage. Det var en betingelse for Enhedsli-
stens støtte til mandatet, at krav om långivning ikke indgår i forslaget.
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede Pia Adelsteen, at regeringen vil fastholde
partnerskabet mellem Folketinget og skiftende regeringer om realkreditsystemet, som
muligvis er en fremmed fugl i EU, men som i Danmark er fuldstændig integreret i boligfi-
nansieringen og et velafprøvet system. Derfor mener regeringen bestemt, at forslaget kan
rumme realkreditten, som vi kender den i dag.
Af grænseoverskridende banker i Danmark kunne ministeren nævne Danske Bank og
Nordea. Nogle EU-lande er kun værtslande for andre landes banker og har derfor et helt
andet fokus på at tilvejebringe finansiel stabilitet, sådan at filialer og datterselskaber ikke
påvirkes negativt af eventuelle kriser i bankens hjemland. Ustabilitet i et land spreder sig
hurtigt, og selv om man har et nationalbankssystem, er det i naboens interesse, at sy-
stemet er stabilt.
Økonomi- og indenrigsministeren mente ikke, at forslaget kunne ses som en forløber for
bankunionen. Det blev formuleret og diskuteret internt, før bankunionen kom på tale, og
fremlagt i slutningen af det danske formandskab. Men hvis nogle principper er gode nati-
onalt, er de det sandsynligvis også i en fælles afviklings- og genopretningsmekanisme, og
i den forstand er nogle af de nuværende diskussioner forløbere for senere diskussioner.
Men den kommende diskussion om bankunionen har mange andre komplekse aspekter.
Ministeren svarede Lykke Friis, at det er svært at sige, hvad reglerne ville have betydet
for Cypern: Havde de eksisteret, havde Cyperns situation, herunder bankernes forret-
ningsplan, været anderledes. Hun var dog enig i grundsynspunktet: Improvisation ved
1096
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
bankafvikling er ikke et kønt syn. Der er taget en uformel konklusion om, at der ikke skal
eksperimenteres mere med indskydergarantien på de 100.000 euro, og ministeren fandt
det godt, at man tager ved lære af erfaringen.
På Lene Espersens spørgsmål om långivning, svarede ministeren, at regeringen lægger
vægt på, at det ikke skal være et krav, at afviklingsfonde kan låne til andre, fordi det ville
forbinde de forskellige landes afviklings- og genopretningsfonde på uhensigtsmæssig
måde. Hun var altså helt enig med Lene Espersen i at korte fordringer ikke bør undtages
fra bail-in, da det kan give en vridning i retning af, at noget er mere fordelagtigt end andet
og fjerne ansvaret fra pengeinstitutternes ledelser og bestyrelser.
Ministeren oplyste, at bankpakke III kan være inden for forslagets rammer, hvis forhand-
lingerne fortsætter i samme retning som hidtil.
Hun svarede på Merete Riisagers spørgsmål om de forskellige landes positioner i diskus-
sionen, at nogen stadig synes, at staten skal kunne spille en rolle. Det er der bare mange
europæiske lande, der ikke har særlig gode erfaringer med, da der er blevet brugt særde-
les store summer på det. Den store diskussion er, hvad der skal omfattes; hvem skal be-
tale af kreditorerne; og i hvilken rækkefølge skal de gøre det? Diskussionen afspejler na-
tionale forskelle, men der er plads til de danske interesser. På hendes spørgsmål om,
hvorvidt forebyggelse vil begrænse væksten, svarede ministeren, at bevidstheden om, at
man selv hæfter, er fremmende for gode, fornuftige beslutninger, og det kan have positive
konsekvenser for væksten, der som bekendt har gavn af stabilitet.
Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at det er en holdningsmæssig vurdering, hvorvidt
afviklings- og genopbygningsforslaget er tilstrækkeligt. Hun mente selv, det var tilfredsstil-
lende, at forslaget i meget vid udstrækning ligner den danske måde at gøre det på, hvor
ejere og kreditorer selv betaler. Regeringen arbejder for, at det skal træde i kraft i 2015,
fordi det ikke kan lade sig gøre at få alt på plads før. Derudover understregede hun, at
Danmark ikke skal fjerne muligheden for bail-in – det bygger netop på bail-in-modellen.
Hun meddelte, at kompromisforslaget ser ud til at holde, og at der derfor ikke er noget,
der tyder på, at som bliver indført lånepligt.
Pia Adelsteen
opfordrede ministeren til at blive ved med at arbejde for realkreditsyste-
met, og luftede på baggrund af forløbet om tobaksvaredirektivet en bekymring for, om
man kan stole på, at den juridiske vurdering af, at realkreditsystemet er i overensstem-
melse med forslaget, ikke ændrer sig.
Dansk Folkeparti kunne ikke støtte mandatet til genopretning og afvikling af kreditinstitut-
ter, da partiet ser det som en forhåndsdiskontering af bankunionen. Forslaget minder ge-
valdigt om bankpakke III, og hun forstod derfor ikke, hvorfor medlemslandene ikke bare
styrer det nationalt.
Nikolaj Villumsen
var med på, at kravet om gensidige lån var taget ud af kompromisfor-
slaget, men han ville gerne have ministeren til at tilkendegive, at hvis det kommer ind i
1097
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
forslaget igen, vil Europaudvalget blive spurgt på ny. Ellers ville Enhedslisten ikke kunne
støtte mandatet.
Økonomi- og indenrigsministeren
takkede for opmuntringen til at arbejde videre for
realkredittens bevarelse. Hun mente, samarbejdet mellem skiftende regeringer og opposi-
tioner var vigtigt. For hende var en central pointe, at sektoren selv må betale.
Hun svarede Nikolaj Villumsen, at hun gerne ville vende tilbage til Europaudvalget, hvis
der er tegn på, at kravet om långivning er på vej tilbage, men at der var brug for en vis
fleksibilitet, hvis der pludselig sker noget imellem to Europaudvalgsmøder.
Nikolaj Villumsen
meddelte, at såfremt udvalget var med på at være fleksibelt, det vil
sige at holde ekstra møder eller lave skriftlige tilkendegivelser, hvis mandatet ændrer sig,
kunne Enhedslisten støtte mandatet.
Merete Riisager
sagde, at Liberal Alliance ikke kunne give mandat, da partiet mener, at
principperne for afvikling af banker bør være et nationalt anliggende. Forløbet med Cy-
pern var et eksempel på, at fornuften ikke kommer fra EU.
Økonomi- og indenrigsministeren
afviste at mene, at EU er al fornufts kilde. Til gen-
gæld mente hun, at fornuften kommer af bevidstheden om, at man selv skal betale reg-
ningen.
Formanden
konkluderede, at der er opbakning til regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ytrede sig mod det.
1098
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
3. Rentebeskatningsdirektivet og forhandlingsmandat til Kommissionen til
revision af rentebeskatningsaftaler med tredjelande
Hhv. politisk aftale og (evt.) vedtagelse
KOM (2008) 0727
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 39)
Udvalgsmødereferater:
På dagsordenen for EUU-mødet 10/2-12, men punktet udgik
Rådsmøde 3105 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
økofin 12/7-11)
EUU alm. del (10) – bilag 503 (side 1234, behandlet i EUU 13/5-
11)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Rentebeskatningsdirektivet og rentebeskatningsaftaler-
ne med Schweiz og andre europæiske tredjelande er gamle kendinge. Vi har haft dem her
før. Det var også en central diskussion under det danske formandskab, men denvar meget
fastlåst, og det er glædeligt, at der er sket noget på området.
Formålet med revisionen er at gøre EU’s direktiv og aftaler med tredjelandene mere effektive
og at få lukket forskellige huller. I princippet har der været enighed om de ændringer i lang tid.
Sagen har alligevel været blokeret af Luxembourg og Østrig, fordi de har insisteret på at fast-
holde deres overgangsordning i direktivet.
Overgangsordningen indebærer, at de to lande ikke deltager i automatisk udveksling af ren-
teoplysninger som alle andre EU-lande. Direktivet siger, at overgangsordningen skal ophøre,
det øjeblik tredjelande accepterer at udveksle renteoplysninger på anmodning. Det vil sige, at
hvis man laver en aftale med Schweiz om at udveksle på anmodning, skal Luxembourg og
Østrig komme ind i den almindelige rummel ligesom os andre og udveksle renteoplysninger
automatisk.
I de senere år har Schweiz og de andre tredjelande bevæget sig i retning af informationsud-
veksling efter anmodning, som også omfatter renteoplysninger. Derfor er der udsigt til, at lan-
dene vil acceptere en aftale med EU om informationsudveksling efter anmodning, og det vil
så medføre bortfald af overgangsordningen. Det, der har været fastlåst, var, at vi ikke kunne
komme i gang med forhandlingerne, fordi risikoen var, at i det øjeblik vi kom i gang, ville de
lykkes – og så ville overgangsordningen bortfalde.
Som sagt: Den seneste internationale udvikling har medført, at Luxembourg har ændret hold-
ning. De accepterer i hvert fald et stykke af vejen at opgive deres bankhemmelighed og direk-
tivets overgangsordning og overgå til automatisk informationsudveksling fra 2015. Det øger i
sagens natur presset på Østrig for at gøre det samme.
Der burde altså være udsigt til fremskridt vedrørende revision af rentebeskatningsdirektivet og
rentebeskatningsaftalerne med tredjelandene, og dermed også udsigt til automatisk informa-
tionsudveksling i hele EU, hvis Østrig følger Luxembourgs eksempel.
1099
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
På mødet den 14. maj 2013 skal Økofin drøfte mulighederne for at få vedtaget rentebeskat-
ningsdirektivet og mandatet til Kommissionen vedrørende forhandlinger med Schweiz og an-
dre europæiske tredjelande om revision af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.
Hvis alle EU-lande accepterer automatisk informationsudveksling, skal rentebeskatningsdirek-
tivet yderligere justeres i form af ophævelse af reglerne om overgangsordningen for Luxem-
bourg og Østrig, og så kommer vi i sagens natur tilbage til spørgsmålet.
1100
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
4. (Evt.) Bekæmpelse af momssvig
Politisk aftale
KOM (2012) 0428 og KOM (2009) 0511
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 45)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 903, senest behandlet EUU
1/3-13)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Bekæmpelse af momssvig er taget af Økofin-
dagsordenen og forventes derfor behandlet senere, muligvis på Økofin i juni.
5. (Evt.) Fiscalis 2020
Opdateret generel indstilling
KOM (2012) 0465
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 53)
Økonomi- og indenrigsministeren
havde ikke bemærkninger til dette punkt, som ventes
løst på teknisk niveau.
1101
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
6. (Evt.) Bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse
Udkast til rådskonklusioner
KOM (2012) 0722
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 56)
KOM (2012) 0722 – bilag 1 (henvendelse af 17/1-13 fra Concord
Danmark vedr. skattesvig og skatteunddragelse)
EU-note (12) – E 32 (notat af 30/4-13 om status på jagten på
skatteindtægter)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 195 (side 646, senest behandlet i EUU
18/1-13)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Rådskonklusionerne ventes at angive hovedprioriteter-
ne for det videre arbejde med at bekæmpe skattesvig og -unddragelse. Vores forventning er,
at de vil udtrykke støtte både til det, vi gør i EU og til det globale perspektiv, nemlig at fremme
automatisk informationsudveksling. Som bekendt har de fem største EU-lande taget initiativ til
et bredt internationalt samarbejde om informationsudveksling, som vi forhåbentlig kan udvikle
i fællesskab i en EU-ramme og drøfte med globale partnere. Det går altså fra at være et initia-
tiv blandt fem til at være integreret i vores EU-tænkning og dermed også en del af EU’s globa-
le påvirkning. Baggrunden er USA’s arbejde med at indgå aftaler om informationsudveksling
med en lang række lande, herunder også lande der er kendt som skattely. Det er det, man
henviser til som FATCA-aftalerne.
Konklusionerne ventes også at udtrykke støtte til Kommissionens handlingsplan mod skatte-
svig og -unddragelse, som er et centralt omdrejningspunkt for det videre arbejde. Handlings-
planen indeholder også to henstillinger. Den ene henstilling angår såkaldt aggressiv skatte-
planlægning, hvor virksomheder bruger lovlige – men måske lige lovlig kreative – metoder til
at minimere deres skattebetaling. Den anden henstilling angår foranstaltninger, der tilskynder
tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet.
Konklusionerne ventes også at pege på rentebeskatning og momssvig, men det forventes
som nævnt drøftet som selvstændige sager.
Lisbeth Bech Poulsen
spurgte til handlingsplanens opfordring til at lave nationale sortli-
ster over lande, der kan karakteriseres som skattely. Selv om der er nogle fælles OECD-
kriterier, baserer de nationale sortlister sig på mange forskellige definitioner af skattely. Er
det gavnligt, og hvordan kommer det til at fungere i praksis? Hun spurgte derudover, om
der er EU-lande, som kan betragtes som skattely.
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede, at regeringen mener, at sortlister må være
europæiske, hvis de for alvor skal have en effekt. Hun glædede sig over, at Luxembourg
har flyttet sig, og at Østrig sandsynligvis også gør.
1102
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Ministeren mente ikke, det var mere hensigtsmæssigt at ordne skatteforhold internt i EU
end at hænge hinandens skattesystemer ud som skattely. Kernen i handlingsplanens to
henstillinger er, at man skal have en ordentlig forhandlingspraksis og sørge for, at skatte-
planlægningen ikke bliver for kreativ. At arbejdet i løbet af de sidste par måneder er ble-
vet ekstremt konkret og fokuseret på, hvordan man kan hjælpe hinanden med at bekæm-
pe skatteunddragelse, var ministeren glad for.
1103
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
7. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer,
Kommissionens dybdegående analyser
Udveksling af synspunkter
KOM (2013) 0199
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 61)
EU-note (12) – E 27 (notat af 11/4-13 om balanceproblemer i
dansk økonomi)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 750, senest behandlet i EUU
(7/2-13)
EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 426, behandlet i EUU 30/11-12)
EUU alm. del (11) – bilag 442 (side 898, behandlet i EUU 12/3-12)
(scoreboard-rapport 2012)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Kommissionen har den 10. april 2013 offentliggjort dyb-
degående analyser af makroøkonomiske ubalancer i 13 lande, heriblandt Danmark. Kommis-
sionen vurderer igen i år, at Danmark ikke er påvirket af alvorlige ubalancer, men har udfor-
dringer med en svækket konkurrenceevne og høj gæld i de private husholdninger.
Økofin ventes at vedtage konklusioner om analyserne, og de vil formentlig udtrykke støtte til
analyserne og notere sig Kommissionens vurdering af, at Spanien og Slovenien er påvirket af
alvorlige – såkaldt uforholdsmæssigt store – ubalancer.
Sidst i maj i år skal Kommissionen komme med forslag til opfølgning på de dybdegående
analyser. Muligvis vil man stille forslag om egentlige henstillinger til Spanien og Slovenien om
at korrigere ubalancerne. Først og fremmest vil Kommissionen vurdere landenes stabilitets-
programmer og nationale reformprogrammer og tage det som afsæt. Hvis programmerne
vurderes at adressere ubalancerne i tilstrækkelig grad, vil man sandsynligvis undlade at stille
forslag om egentlige henstillinger.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner. Vi har noteret, at Kommissionens anbefalin-
ger til Danmark er i tråd med regeringens igangværende arbejde med at styrke dansk konkur-
renceevne og stabiliteten på boligmarkedet i Danmark.
Pia Adelsteen
var generet af, at bemærkningerne problematiserer den høje gæld i de private
husholdninger, når den modsvares af værdier. Det fik hende til at tvivle på, at man forstår det
danske realkreditsystem i Bruxelles, og det anså hun for et problem i lyset af, at realkreditsy-
stemet hører under kapitalkravsdirektivet.
Økonomiministeren
oplever, at danske ministre, europaparlamentarikere og embeds-
mænd gør et stort og vigtigt stykke folkeoplysende arbejde for at få skiftende kommissæ-
rer og europaparlamentarikere til at forstå realkreditsystemet.
1104
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Dette velfungerende partnerskab om realkreditten gør det muligt at fastholde realkredit-
tens placering. Hun understregede, at der fortsat vil være plads til realkreditten og de sik-
rede obligationer.
1105
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
8. Styrkelse af den økonomiske og monetære union (ØMU’en)
Præsentation fra Kommissionen
KOM (2013) 0165 og KOM (2013) 0166
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 67)
Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 5 (ØMU-rapport til DER
13-14/12-12)
Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 8 (konklusioner fra
mødet i Det Europæiske Råd 13-14/12-12)
EU-note (12) – E 26 (notat af 10/4-13 om tættere samarbejde om
økonomiske reformer i EU)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 906, senest behandlet i EUU
1/3-13)
EUU alm. del (12) – bilag 166 (side 620, afrapportering fra møde
i DER 13-14/12-12)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Der er igen lagt op til en drøftelse af ØMU’en. Det drejer
sig om fire konkrete ideer. For det første om forhåndskoordinering af reformer; for det andet
om reformkontrakter; for det tredje en solidaritetsmekanisme; og for det fjerde den sociale
dimension af ØMU’en. Der er lagt op til en kort status på det kommende DER-møde d. 22.
Maj 2013, men ellers er sigtepunktet DER-mødet i juni.
Kommissionen har i marts fremlagt to meddelelser om sagen, som mest har karakter af kon-
sultationsdokumenter. Der skitseres ikke præcise forslag, ud over de ideer som Kommissio-
nen allerede i efteråret præsenterede i sit blueprint, altså en slags køreplan for den økonomi-
ske og monetære union, som er blevet behandlet flere gange, også i DER.
Aktuelt er det uklart, hvad der egentlig vil være støtte til på DER i juni. Der er fortsat hold-
ningsforskelle, særligt vedrørende reformkontrakter og solidaritetsmekanismer. Jeg tror ikke
kun, det er holdningsforskelle, det er også en teknisk undren: Hvordan skal instrumenterne
designes, og hvad skal de indeholde? Det er i virkeligheden en ret kompleks diskussion, som
både handler om holdningen til en given ting, og om, hvordan den skal virke. De to ting kan
ikke rigtig adskilles fra hinanden. Når det kommer til en solidaritetsmekanisme: Hvordan skal
den finansieres, hvem skal finansiere den og hvad skal den finansiere? Indtrykket er, at efter-
spørgslen efter nye omfattende tiltag er aftagende og har været det siden DER i december.
Der synes at være kommet meget større fokus på, at vi først bør se nærmere på, hvor der
reelt er et behov for yderligere at styrke det økonomiske samarbejde, før vi kaster os ud i at
gøre det – helt på linje med den danske holdning.
Vi deltager selvfølgelig konstruktivt i drøftelserne, og lægger vægt på, at hvis man finder på
noget nyt, skal det supplere og ses i sammenhæng med de ting, vi gør i forvejen. Det er alle-
rede en opgave i sig selv at holde overblikket over det europæiske semester, vækstprogno-
ser, makroøkonomiske ubalanceprocedurer osv.
1106
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Derfor må vi sige, at hvis der skal noget nyt ind i billedet, skal man vide, hvilken rolle, det skal
spille, og hvordan spiller det sammen med de ting, vi i øvrigt gør.
Det er vi meget optagede af, fordi vi som bekendt lægger vægt på, at det europæiske seme-
ster, og den reformerede måde at forholde sig til den europæiske økonomi på, er hovedfokus.
Det er muligvis en forenklet tilgang, men den er til gengæld også meget basal: Hvis man har
vedtaget noget, må man gøre det til virkelighed, i stedet for at blive ved med at få nye ideer
og fylde dem ovenpå, med mindre man er helt sikker på, at de faktisk gør en forskel. Dermed
også sagt, at det i dag er umuligt – i hvert fald for mig – at vurdere, hvad der vil være relevant
for Danmark i den her sammenhæng, fordi jeg ikke ved præcis, hvad det er, vi kommer til at
tale om. Men det vender vi i sagens natur tilbage til, når vi kommer lidt tættere på og ved lidt
mere.
Merete Riisager
sagde, at selv om ministeren havde sagt, at efterspørgslen på nye værktøjer
er aftagende, siger Kommissionens formand José Manuel Barroso, at vi i løbet af ganske få
år får en føderation af både eurolande og ikkeeurolande. Hvordan det hænger sammen? Der
er en almindelig erkendelse af, at det kræver mere central koordinering og nogle udlignings-
mekanismer mellem landene, hvis euroen skal fungere, og Merete Riisager mente, man er
nødt til at diskutere, om det er det, man vil. Helt konkret ville hun gerne kende den danske
holdning til solidaritetsmekanismen og den såkaldte sociale dimension i ØMU’en. For hende
lød det som udligning af velstand mellem landene.
Nikolaj Villumsen
kaldte det for en meget vidtgående styrkelse af ØMU’en at indføre
forhåndskoordinering af større reformer, da han ikke mener, at den slags skal styres fra
Bruxelles. Om kontraktuelle aftaler mente han, at det skal være befolkningen, der vælger
den økonomiske politik fra valg til valg, frem for at regeringen laver en langsigtet kontrakt
om en særlig økonomisk politik med Kommissionen. Han spurgte, om regeringen havde
tænkt sig at spørge befolkningen, som jo har sagt nej til at være med i ØMU’ens anden
fase, om man skal sige ja til forslaget.
Økonomi- og indenrigsministeren
havde ikke set Barrosos udtalelser, men bemærkede
at hans ønske om en føderation ikke bare lige kan opfyldes af tandfeen. En sådan suve-
rænitetsafgivelse vil kræve en helt anden politisk indsats, og hun mente, at man nok ville
opdage det, hvis en føderation var ved at blive indført.
Ministeren svarede Merete Riisager, at ordene solidaritetsmekanisme og den sociale di-
mension måske snyder lidt. Tiltagene har snarere som formål at fremme en afbalanceret
reformpolitik, der forhindrer, at svingninger i økonomierne får vidtrækkende de sociale
konsekvenser, man har set i nogle lande, hvor finanskrisen og statsgældskrisen har gjort
millioner af mennesker arbejdsløse. Men man ved endnu ikke, hvor diskussionen ender.
Regeringen tager stilling efterhånden, som forslaget tager form.
Ministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at regeringen respekterer forbeholdet, indtil det
engang bliver ophævet. En folkeafstemning vil forudsætte, at man afgiver suverænitet.
Diskussionen må tages, hvis det engang kommer dertil.
1107
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Merete Riisager
mente, at regeringen tager meget let på udviklingen i retning af en føde-
ration, som den efter hendes opfattelse havde et ansvar for at diskutere åbent.
Nikolaj Villumsen
mente, at befolkningerne bør inddrages i diskussionen om ØMU’ens
fremtid. Og når man nu ikke kan få en folkeafstemning, håbede han på et tilsagn om, at
udviklingen med dens forhåndskoordinering og kontrakter om den økonomiske politik
fortsat vil blive diskuteret.
Lykke Friis
fandt føderationsdebatten interessant, men påpegede, at når Merete Riisa-
ger citerer José Manuel Barroso for at sige, at EU er ved at blive en føderation, må hun
læse sætningen til ende: Han siger en føderation af nationalstater – og hvad det så er,
kunne være interessant at diskutere.
Økonomi- og indenrigsministeren
fandt det afgørende, at debatten om EU ikke nød-
vendigvis ender i en folkeafstemning, men i stedet er integreret i den almindelige politiske
debat, som fører til det almindelige folketingsvalg, hvor folk kan stemme på de partier, de
EU-politisk er på linje med.
Ministeren var uenig i Merete Riisagers vurdering af udviklingen: Billedet af, at der byg-
ges føderation på fuldt knald, var slet ikke til at genkende i de politiske processer.
Tværtimod er der snarere en afvikling undervejs med Kommissionens blue print og DERs
meget nøgterne konklusioner i december 2012.
1108
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
9. Opfølgning på IMF- og G20-møderne i Washington den 18.-20. april
2013
Orientering fra formandskabet og Kommissionen
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 70)
Økonomi- og indenrigsministeren
havde ikke bemærkninger til dette punkt.
10. (Evt.) Klimafinansiering – opstartsfinansiering
Udkast til rådskonklusioner
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 73)
Økonomi- og indenrigsministeren
havde ikke bemærkninger til dette punkt.
1109
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
FO
11. Forordning om afvikling af handel med værdipapirer og om værdipapircentraler
m.v.
Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for Økofin 14. maj
2013)
KOM (2012) 0073
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 75)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Kommissionen har fremsat et forslag, som skal sikre
forbedring af værdipapirafvikling og indføre fælles EU-regler for værdipapircentraler. Værdi-
papircentralers opgaver er generelt at sikre registrering, deponering og afvikling af værdipapi-
rer. Afviklingen sikrer købers betaling for og sælgers levering af handlede værdipapirer.
Der foreslås regler, som skal øge sikkerheden og effektiviteten ved afviklingen af værdipapir-
handler, f.eks. et krav om at udstedte værdipapirer skal kunne udveksles elektronisk. Der
foreslås desuden en harmoniseret afviklingsperiode – dvs. perioden fra aftaleindgåelse til
afvikling af en handel – på to dage efter handelsdagen, en såkaldt T+2, hvis nogen skulle
være optaget af den lingo, der hører til området.
Værdipapircentrals kerneaktiviteter (registrering, administration og afvikling af værdipapirer)
defineres i forslaget. Der foreslås derudover, at en værdipapircentral kan udøve aktiviteter
som supplement til kerneaktiviteterne, f.eks. bankvirksomhed inden for nærmere beskrevne
rammer og forvaltning af værdipapirkonti. Den danske model, hvor hver enkelt investor har
sin egen konto i en værdipapircentral – en såkaldt enkeltinvestorkonto, vil også være mulig
indenfor rammerne af forslaget.
Forslaget indeholder desuden regler, som sætter rammer for en værdipapircentrals mulige
outsourcing af serviceydelser til en tredjepart, det kan f.eks. være, hvis man gerne vil have
andre til at drive ens it-systemer. Forordningen vil indebære en betydelig udvidelse af regel-
sættet og mere detaljerede regler for driften af en værdipapircentral i Danmark. Vi har vist i
øvrigt kun en enkelt herhjemme.
FO
Jeg beder om mandat til, at vi kan indgå i og støtte et kompromis. Sagen er ikke på det
kommende Økofinmøde, men jeg forelægger den nu, da formandskabet arbejder på at afslut-
te den snarest. Der er fortsat udeståender, f.eks. om og under hvilke betingelser værdipapir-
centraler skal kunne bedrive bankvirksomhed.
Regeringen støtter generelt kompromisforslaget og lægger vægt på, at det nationalt fortsat
skal være muligt for markedsdeltagerne at have konti i en værdipapircentral på enkeltinve-
storniveau, på linje med det eksisterende system i Danmark. Regeringen er tilfreds med, at
det kan rummes i kompromisforslaget, og det er en af grundene til, at vi støtter det.
Derudover vil regeringen arbejde for, at der fastsættes regler for en værdipapircentrals out-
sourcing af opgaver til tredjepart, så det fortsat er muligt, at visse af værdipapircentralers
funktioner kan deles mellem en værdipapircentral og en tredjepart, f.eks. en bank.
1110
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Vi støtter også det almindelige princip om, at ansvaret ikke kan outsources. Men vi lægger
vægt på, at ansvaret i visse tilfælde kan deles mellem værdipapircentraler og f.eks. en bank
– igen som vi kender det i Danmark. Det er spørgsmål, der arbejdes videre med.
Pia Adelsteen
spurgte, hvem der beslutter, om en forordning skal ændres.
Lene Espersen
meddelte, at Det Konservative Folkeparti støtter forordningens hoved-
formål: at øge sikkerheden i forbindelse med afvikling af værdipapirhandel og skabe ens
regler og større troværdighed omkring afviklingen. Hun ville dog gerne have ministeren til
at bekræfte, at regeringen arbejder for, at medlemsstaterne ikke har pligt til at indføre
administrative sanktioner for overtrædelser, hvis man i forvejen kan idømmes strafferetli-
ge sanktioner efter national lovgivning. Problemet med de administrative sanktioner er, at
der ikke er den samme retssikkerhed forbundet med dem, og det bliver ekstra slemt, hvis
man samtidig kan blive forfulgt strafferetligt.
Merete Riisager
spurgte, hvad de mulige konsekvenser for den danske værdipapircen-
tral kunne være.
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede Pia Adelsteen, at forordningen træder i kraft
umiddelbart og kan ændres af Kommissionen.
Hun var enig med Lene Espersen i, at man skal være forsigtig med administrative sankti-
oner af tværgående retssikkerhedsmæssige grunde. Det gælder også i andre spørgsmål.
Angående den danske værdipapircentral fortalte ministeren, at den kan fortsætte, regler-
ne ændres bare lidt.
Pia Adelsteen
meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte mandatet, fordi man ikke
ved, hvor det ender, når man først har sagt ja, da beslutningskompetencen ligger hos
Kommissionen.
Merete Riisager
sagde, at Liberal Alliance støtter mandatet. Hvis det politiske arbejde
udføres godt, kan forordningen styrke det indre marked.
Nikolaj Villumsen
oplyste, at Enhedslisten støttede mandatet.
Økonomi- og indenrigsministeren
mente, man kunne stole på forordningen, da der
stadig vil være en politisk behandling af eventuelle ændringer af forordningen. Hun kvitte-
rede for de øvrige partiers opbakning til mandatet.
Formanden
konkluderede, at der var flertal for regeringens forhandlingsoplæg, idet kun
Dansk Folkeparti ytrede sig imod det.
1111
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
12. Kommissionens forslag til forordning om europæiske demografiske statistikker
Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for Økofin 14. maj
2013)
KOM (2011) 0903
Rådsmøde 3238 – bilag 2 (samlenotat side 83)
Økonomi- og indenrigsministeren
havde ikke bemærkninger til dette punkt.
1112
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
13. Evt.
Nikolaj Villumsen
bad om en status på Rådets forhandlinger om MiFID, fødevarespeku-
lation og positionslofter. Han spurgte også, om regeringen mener, at OTC-derivater (over
the counter-derivater) skal omfattes af positionslofter. I modsat fald, mente Nikolaj Villum-
sen, at regeringens holdning var i konflikt med Europa-Parlamentet, som anser OTC-
derivaterne som omfattede af positionslofter.
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede, at regeringen støtter positionsgrænserne i
kompromisforslaget, ifølge hvilket myndighederne stadig fastsætter positionsgrænser for
råvarederivater. Hvad angår OCT-derivater, vil man medtage standardiserede derivater i
reguleringen. Så vidt hun huskede, vil der stadig være rum for, at enkeltstående og spe-
cialudviklede derivater har deres eget liv, hvad der selvfølgelig er et definitorisk problem:
Det er svært at standardisere noget, der kun findes i enkeltstående udgaver. Ministeren
ville gerne vende tilbage skriftligt med en status på positionsgrænserne. Hun oplevede
ikke, at der er en konflikt mellem den danske regerings og Europa-Parlamentets holdnin-
ger.
Nikolaj Villumsen
takkede for ministerens tilkendegivelse. Han ville følge op med nogle
skriftlige spørgsmål om regeringens holdning til positionslofter.
1113
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Punkt 2. Samråd med økonomi- og indenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål L
om Informations artikel "Med et ja til bankunionen hænger Danmark på regningen"
KOM (2012) 0511, KOM (2012) 0512
EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål L
EU-note (12) – E 31 (notat af 22/4-13 om status for bankunion)
KOM (2012) 0511 – bilag 2 (notat vedr. fælles banktilsyn)
Samrådsspørgsmål L
Stillet den 13. februar 2013 af Merete Riisager (LA)
”Kan ministeren i lyset af Informations artikel ”Med et ja til bankunionen hænger Danmark
på regning” af 25. januar 2013 (http://www.information.dk/449057), hvori en kilde tæt på
eurolandenes bankunionsforhandlinger fastslår, at ”alle deltagende lande, skal være om-
fattet af alle regler, forpligtigelser og garantier”, oplyse, om danskerne risikerer at hænge
på eurolandenes regning og dele deres gæld og risici på samme måde som eurolandene,
hvis Danmark går med i EU’s bankunion?”
Merete Riisager
tilføjede, at essensen af spørgsmålet var, om regeringen kan garantere,
at danskerne eller danske banker ikke på noget tidspunkt i fremtiden kommer til at hæfte
for tab i udenlandske banker, hvis Danmark vælger at gå med i en bankunion.
Økonomi- og indenrigsministeren:
Tak for spørgsmålet og for anledningen til at drøfte
spørgsmålet om et styrket banksamarbejde, dvs. en bankunion. Jeg vil gerne indlede
med kort at sætte rammen for mit syn på spørgsmålet og dets besvarelse.
For det første er der regeringens overordnede tilgang: Først når vi kender det styrkede
banksamarbejde i sin helhed, vil vi kunne tage stilling til en eventuel dansk deltagelse. I
mellemtiden går vi aktivt og konstruktivt ind i forhandlingerne dels for at sikre, at døren vil
være åben for dansk deltagelse på lige vilkår med eurolandene, hvis vi måtte ønske det,
dels for at arbejde for at et styrket banksamarbejde er baseret på sunde principper, fordi
det er i dansk interesse, uanset om vi ender med at være med eller ej.
For det andet er der nu opnået enighed om fælles banktilsynsmekanisme, hvorimod der
endnu ikke foreligger et konkret forslag til en fælles afviklingsmekanisme, som samråds-
spørgsmålet relaterer sig til. Vi ved derfor af gode grunde ikke, hvordan en fælles afvik-
lingsmekanisme vil se ud, og derfor tager drøftelserne i udvalget det helt klare forbehold,
at vi end ikke set forslaget. Kommissionen har annonceret, at man i juni måned vil frem-
sætte et forslag til en fælles afviklingsmekanisme knyttet til det fælles banktilsyn.
Om substansen: Når man har besluttet et fælles tilsyn, er der, synes jeg, en indbygget
logik i også at have en fælles afviklingsmekanisme, det vil sige et fælles system for hånd-
tering af nødlidende banker.
1114
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Logikken er, at ansvaret for at tage tilsynsbeslutninger og for at håndtere konsekvenser-
ne heraf - og eventuelle omkostninger derved - må følges ad, så der ikke er nogle fribillet-
ter. Man kan ikke bare sige: Vi har taget en beslutning, og nu må andre rydde op efter os.
Det er også nødvendigt at sikre sunde virkemidler og tilskyndelser i systemet for tilsyn og
afvikling. Det skal sikres, at de enkelte bankers ejere - altså deres aktionærer - dernæst
deres usikrede kreditorer og i sidste ende den samlede sektor som udgangspunkt selv
bærer omkostningerne ved håndteringen af nødlidende institutter. Det er det princip, vi
lægger til grund herhjemme. Som vi lige har været inde på, er det også det princip, vi
lægger til grund ude. Det er sundt, og vi håber som sagt, at det bliver det bærende ele-
ment i resten af EU, dels i forhold til det, jeg lige har fået mandat til - nemlig de nationale
afviklingsordninger - dels i forbindelse med det forslag, vi venter på, om en fælles afvik-
lingsmekanisme.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december tog princippet til sig. Konklusionerne
gav udtryk for, at en fælles afviklingsmekanisme skal baseres på bidrag fra sektoren selv
og skal være neutral på det statsfinansielle område på mellemlangt sigt, så man får even-
tuel offentlig støtte ind igen ved hjælp af efterfølgende afgifter fra sektoren.
Det vil også være centralt at sikre, at banker, der indgår i den fælles tilsyns- og afvik-
lingsmekanisme, er sunde, så der ikke systematisk er forskel på det, man kunne kalde
sundhedstilstanden i landenes finansielle sektorer. Man skal f.eks. sikre, at alle banker i
de deltagende lande gennemgår et skrapt helbredstjek, inden de lukkes ind i en fælles
afviklingsmekanisme, så det sikres, at der på forhånd i videst muligt omfang er ryddet op i
alle kendte problematikker i de deltagende banker.
Man kan også overveje forskellige former for selvrisiko, hvor de deltagende landes natio-
nale afviklingsordninger selv bærer en del af omkostningerne, før de fælles mekanismer
aktiveres. Det kan f.eks. gøres sådan, at den konkrete selvrisiko differentieres alt efter
forskelle i risici. Det at drive bankvirksomhed er nemlig ikke altid det samme, men kom-
mer an på den konkrete sammenhæng.
Det korte svar på samrådsspørgsmålet er derfor, at regeringen ikke har planer om, at vi
skal deltage i en fælles ordning, som indebærer, at staterne – og dermed de offentlige
finanser og skatteyderne – skal redde nødlidende banker, eller at skatteyderne i øvrigt
hænger på regningen. Tværtimod arbejder vi for, at en fælles ordning lever op til det sun-
de danske princip om, at det som udgangspunkt er bankernes aktionærer, usikrede kredi-
torer og sektoren selv, der skal bære omkostningerne. Hvis der måtte være brug for mid-
lertidig offentlig assistance, skal den som udgangspunkt tilbagebetales, og det må være
inden for klart afgrænsede rammer. Lad mig også understrege, at diskussionen om hånd-
teringen af nødlidende banker ikke i sig selv har noget at gøre med spørgsmålet om fæl-
les hæftelse for offentlig gæld.
1115
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Billedlig talt kan man sammenligne det med en forsikringsordning, hvor bankerne betaler
en forsikringspræmie til den fælles ordning, som de til gengæld på basis af nogle princip-
per kan trække på, hvis det bliver nødvendigt.
Hvis vi vælger at deltage, kan en fælles bankunion betyde, at danske banker og den dan-
ske sektor kan komme til at medvirke til dækning af eventuelle omkostninger forbundet
med håndtering af nødlidende banker i andre lande. Til gengæld vil danske banker og
den danske sektor i givet fald kunne trække på tilsvarende støtte fra bankerne og sekto-
ren i de øvrige deltagende lande. Rettigheder og pligter må i sagens natur gælde begge
veje.
Det svarer til at tegne en fælles brandforsikring. Når man køber en forsikring, betaler man
en præmie, og man er således med til at betale omkostningerne ved, at et hus brænder
ned hos en anden, der er forsikret i ordningen. Til gengæld er man selv sikret dækning,
hvis ens eget hus brænder. Derfor er det naturligvis vigtigt at sikre, at systemet indrettes,
så risikoen for brand i eksemplet her bliver så lille som overhovedet muligt, og at kendte
problemer – dvs. brandfare - i de udsatte landes banker håndteres på forhånd. Andre
lande må formodes at have præcis samme tilgang af åbenlyse grunde, for det er svært at
se, hvorfor vi skulle have forskellige interesser her.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringens aktive arbejde for disse principper
og hensyn i diskussionerne i EU ikke kun skal ses i sammenhæng med en eventuel
dansk deltagelse. Vores arbejde for disse ting skyldes også, at et styrket banksamarbejde
vil bidrage til stabilitet og lige konkurrencevilkår, og at det under alle omstændigheder
skal være sundt indrettet, uanset om vi deltager eller ej. Et sundt banksamarbejde er så-
ledes i dansk interesse, uanset om vi vælger at være med.
Jeg tager det for givet, at vi vender tilbage til spørgsmålet her i udvalget på et senere
tidspunkt, når Kommissionen har fremlagt sit forslag, og vi dermed konkret ved, hvad vi
har med at gøre, når vi taler om en fælles afviklingsmekanisme.
Merete Riisager
konkluderede på baggrund af ministerens allegori om en forsikringsord-
ning, at regeringen ikke kan garantere, at danskere eller danske banker ikke skal hæfte
for tab i udenlandske banker, hvis Danmark går med i bankunionen. Kunne ministeren
bekræfte det?
Nu hvor man kender bankunionens grundprincipper om tilsynsordning, afviklingsmeka-
nisme og formentlig indskydergaranti, ville Merete Riisager gerne vide, om regeringen
havde truffet en principiel beslutning om, at det vil være attraktivt at være en del af et sy-
stem, hvor Danmark skal ind og hæfte for andre lande også. Ministeren havde nævnt en
model, hvor sektoren selv hæfter. Dertil sagde Merete Riisager, at de fleste borgere nok
vil mene, at der er en væsentlig forskel på, om sektoren kun hæfter indenlands eller for
banker i hele EU.
1116
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Hun nævnte endvidere, at Den Europæiske Centralbank under eurokrisen har været un-
der politisk pres for at tillade banker at stille statsobligationer med lav kreditværdighed
som sikkerhed for lån, og at der på den måde reelt havde fundet en monetær finansiering
sted af medlemslandenes gæld. Hvordan mener regeringen, at det kan sikres, at et euro-
pæisk finanstilsyn ikke vil komme under tilsvarende pres for at lempe på bankers regn-
skabsregler, sikkerhedsstillelse og kapitalkrav, hvis der opstår en europæisk bankkrise?
Økonomi- og indenrigsministeren
replicerede, at der ligger en klar arbejdsdeling, hvor
der tages politisk ansvar for, hvilke regler bankerne skal opfylde og et tilsyn, der fører
opsyn med, om de lever op til de vedtagne politiske regler. Men tilsynet kan ikke ændre
reglerne.
Hun gentog, at regeringen ikke har taget stilling, fordi den ikke kender de konkrete ret-
ningslinjer for en samlet bankunionspakke, og det undrede hende derfor at få spørgsmå-
let igen. På det principielle plan går regeringens overvejelser på, om en bankunion vil
bidrage til stabiliteten, være med til at forebygge problemer, og om den vil fungere som
en robust forsikringsordning. Den danske bankpakke III indeholder en national forsik-
ringsordning, hvor ejere og kreditorer i tilfælde af en bankkrise hæfter for størstedelen af
tabet, og hvor udeståender derudover dækkes af et fællesskab bankerne imellem. Det
kræver nøje overvejelser fra dansk side, understregede ministeren, men hvis man er
mange om at dele forsikringsrisikoen, er sandsynligheden for at blive dækket uden meget
store præmiestigninger senere hen større. Det kommer an på den konkrete situation og
omfanget af selvrisikoen - altså hvad man kan pålægges nationalt at håndtere også inden
for en fælles afviklingsmekanisme.
Nikolaj Villumsen
ville gerne have bekræftet, at det kan ende med, at skatteborgerne
kommer til at dække tab i andre landes banker uden at få pengene retur. Havde regerin-
gen ændret holdning, siden statsministeren i juni 2012 sagde, at danske skatteydere er
ikke interesserede i at betale for gæld, de ikke selv har skabt?
Lykke Friis
refererede til nationalbanksdirektørens udtalelser om den danske banksek-
tors størrelse i forhold til det danske BNP og mente, at pointen måtte være, at banksekto-
ren i en række lande er større end nationaløkonomien, og at der derfor er fare for, at et
bankkrak vil trække landet med ned.
Idet hun henviste til Nikolaj Villumsens kommentar om statsministerens udmelding, un-
drede hun sig over forestillingen om en forsikringsordning, hvor andre lande skal hjælpe
Danmark i en krisesituation, men at Danmark ikke skal hjælpe den anden vej rundt. Det
var, bemærkede hun, en meget underlig forsikringsordning, man som land næppe bliver
optaget i. Det er vigtigt at komme væk fra den illusion og nå til det centrale i debatten,
nemlig selvrisikoen, og hvilke kriterier der skal opfyldes, for at man kan få en hjælpende
hånd fra andre lande. Hun havde dog respekt for, at det var svært at svare på uden et
konkret forslag, men at det i henhold til ministerens egne ord i hvert fald stod klart, at
bankunionen måtte betyde en form for kobling mellem 28 separate banksystemer.
1117
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Økonomi- og indenrigsministeren
mente, at det eventuelt var for dristigt at gå ind i
spekulationer om, hvordan et forslag burde være, når det end ikke lå på bordet, men at
det i givet fald måtte falde tilbage på hende selv.
I sit svar til Nikolaj Villumsen og Lykke Friis ridsede hun de forskellige faser af banksam-
arbejdet op. I første omgang handler det om at etablere regler for, hvordan man kommer
med i forsikringsordningen, altså et helbredstjek af bankerne. Dernæst er der spørgsmå-
let om, på hvilke vilkår man kan være del af den forsikringsordning, hvad selvrisikoen ly-
der på, og hvad er det for en betalingsordning, man bliver del af. Ministeren understrege-
de, at det er samme princip, der for regeringen gør sig gældende som under diskussio-
nen om det nationale system for bankgenopretning og -afvikling, nemlig at det er vigtigt,
at det er sektoren, der betaler.
Hvad angår mellemfinansiering, ønskede ministeren ikke at udtale sig kategorisk. Hvis
der i en given situation er ejere og aktionærer, usikrede kreditorer og en afviklingsfond,
men ikke penge nok, og der ydes en offentlig mellemfinansiering, som bliver betalt tilbage
af sektoren efterfølgende, så ender man præcis der, hvor statsministeren begyndte, nem-
lig at det ikke er skatteydere, der er involverede, men sektorerne.
Det interessante, tilføjede hun, bliver balancerne, og hvilken risiko man er villig til at tage
på hinandens vegne. Der har været stor opmærksomhed på den måde, man har rekapita-
liseret banker i en række europæiske lande netop på grund af det interessante i, hvordan
der ryddes op i aktiver og passiver, hvordan er bankernes portefølje skruet sammen, og
om der er mange gråzoner og risici forbundet med en bank.
Ministeren var desuden af den holdning, at den finansielle krise og statsgældskrisen har
vist nødvendigheden af at få gjort op med staternes økonomi og den finansielle sektors
økonomi, og at finansiel stabilitet er meget afgørende for at skabe arbejdspladser og gøre
driften af virksomheder stabil.
Merete Riisager
betonede, at det er et spørgsmål om tillid og solidaritet og sammenlig-
nede bankunionsspørgsmålet med de vurderinger, der blev foretaget, da Danmark skulle
tage stilling til euroen. Vurderede Danmark, at det bedste ville være, at de danske banker
var forbundne med banker i andre lande? Eller ville vi som svenskerne og briterne søge
at holde tingene adskilt?
Økonomi- og indenrigsministeren
var enig i, at der er tale om en vurderingssag, men
mente, at der var tale om et noget snævrere spørgsmål end Danmarks deltagelse i
ØMU’en. Der er et solidt grundlag for et system for fælles afvikling, som Danmark kan
vælge at deltage i, men uanset om Danmark bliver en del af bankunionen eller ej, så hvi-
ler mekanismerne i en sådan på fælles EU-regler om kapital, ledelse og likviditet, som
skal opfyldes af alle. Det er derfor, indvendte hun, ikke kun et spørgsmål om at ville være
i båd med andre lande og tro på, at de træffer de rigtige beslutninger, men også et
spørgsmål om virksomhederne lever op til de krav, der er stillet politisk.
1118
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
FO
Punkt 3. Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 2 for EU's budget for 2013
Politisk aftale
KOM (2013) 0183
Rådsmøde 3238 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Formanden
bød velkommen til finansministeren til forelæggelse af punkt 13 på Økofin-
mødet.
Finansministeren:
Jeg skal forelægge Kommissionens ændringsforslag nr. 2 til EU's
budget for 2013, og det skal jeg gøre til forhandlingsoplæg. Kommissionen præsentere-
de ultimo marts ændringsforslag nr. 2 til EU's budget for 2013. I det ændringsbudget fo-
reslås det at øge betalingsbevillingerne med 11,2 mia. euro. Det svarer til en stigning på
8,5 pct. i forhold til det vedtagne 2013-budget. Forslaget til ændringsbudgettet vedrører
også en lille opjustering af skønnet for andre indtægter til EU på 290 mio. euro i 2013.
Hvis Kommissionens forslag gennemføres uændret, vil det - alt andet lige - øge det dan-
ske EU-bidrag i 2013 med ca. 1,7 mia. kr. til knap 22 mia. kr. i 2013.
Langt den største del af beløbet udgøres af øgede betalinger til EU's samhørighedspoli-
tik. Kommissionen foreslår, at der tilføres 9 mia. euro mere til EU's samhørighedspolitik i
2013. Det svarer til 80 pct. af det samlede ændringsforslag. De resterende 2,2 mia. euro
fordeler sig på alle andre udgiftsområder dog med undtagelse af administration.
Da aftalen om 2013-budgettet blev indgået sidste år, vedtog Rådet og Europa-
Parlamentet en erklæring, hvor man bad Kommissionen om at fremsætte et forslag til et
ændringsbudget for 2013, der alene skulle vedrøre udestående regninger fra 2012. I for-
slaget til ændringsbudget nr. 2 vurderer Kommissionen, at der er behov for at få tilført
yderligere et sted imellem 1,7-2,9 mia. euro i 2013 for at kunne betale de udestående
regninger fra 2012. Og det er jo simpel hovedregning for udvalget, som sikkert allerede
har foretaget den: Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 2 vedrører ikke kun
udestående betalinger fra 2012, men i overvejende grad forventede betalingsanmodnin-
ger for hele 2013.
Når det gælder andre landes holdninger, har forslaget til ændringsbudget nr. 2 indtil vide-
re kun været behandlet på embedsmandsniveau i Bruxelles. Det skal for første gang dis-
kuteres på politisk niveau på Økofinmødet den 14. maj 2013.
Det er vores forventning, at en række af de budgetrestriktive medlemslande vil være kriti-
ske over for ændringsforslaget. Det gælder også visse lande, som er i økonomiske van-
skeligheder uden nødvendigvis at indtage en budgetrestriktiv holdning. Modsat er der
støtte fra en lang række lande, der vil modtage betydelige midler, såfremt ændringsbud-
gettet vedtages. Det gælder selvfølgelig særligt de central- og østeuropæiske lande.
1119
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Forhandlingerne kompliceres yderligere af, at formanden for Europa-Parlamentet, Martin
Schultz, har givet udtryk for, at der i Europa-Parlamentets optik er en politisk sammen-
hæng mellem vedtagelsen af ændringsbudget nr. 2 for 2013 og en endelig aftale med
Europa-Parlamentet om den flerårige finansielle ramme, altså MMF’en, for 2014-2020.
For at imødekomme Europa-Parlamentet er der i forhandlingerne i Rådet blevet introdu-
ceret en såkaldt totrinsløsning. Hermed vil ændringsbudgettet blive delt i to, og det beløb,
som man vedtager nu, bliver mindre. Samtidig vil Rådet vedtage en erklæring, hvor Rådet
forpligtiger sig til at vende tilbage til eventuelt manglende betalinger for 2013 senere på
året. Der er klart, at modydelsen er, at Europa-Parlamentet omvendt indgår konstruktivt i
forhandlingerne om en endelig aftale om den flerårige finansielle ramme.
FO
Når det gælder regeringens holdning, synes jeg, det er vigtigt, at få gjort klart fra starten, at vi
ikke har tænkt os at stemme for et ændringsbudget på 11,2 mia. euro. Regeringen mener, at
det er helt uholdbart, at Kommissionen udskriver en ekstraregning til medlemsstaterne på
11,2 mia. euro i en situation, hvor medlemsstaterne skal konsolidere budgetterne og gøre sig
store anstrengelser for at overholde EU's krav om underskud på de offentlige finanser.
Regeringen mener heller ikke, at der er sagligt belæg for at fremsætte et så stort æn-
dringsbudget så tidligt på året. Ændringsbudgetter, som indebærer betydelige merudgif-
ter, bør først fremsættes mod slutningen af året, når implementeringen for året er kendt,
og omprioriteringsmulighederne er udtømt.
Vi vil derfor arbejde tæt sammen med ligesindede lande for at nå frem til et ændrings-
budget, som kun vedrører veldokumenterede og akutte udeståender fra 2012, og vi vil i
størst muligt omfang håndtere nye behov gennem omprioriteringer. Regeringen vil selv-
følgelig stå ved Rådets og Europa-Parlamentets erklæring fra december 2012, hvoraf det
fremgår, at budgetmyndighederne er parat til i 2013 at vende tilbage til ubetalte regninger
fra 2012, der er veldokumenterede og akutte.
Derfor er regeringen også åben over for at drøfte den totrinsløsning, jeg har beskrevet,
hvor der før sommerferien vedtages et ændringsbudget, der alene vedrører udestående
betalinger fra 2012, som er akutte og veldokumenterede. Det var det beløb, jeg nævnte,
altså mellem 1,7 og 2,9 mia. euro.
Senere på året, når implementeringen kendes, og der findes et overblik over ompriorite-
ringsmuligheder, kan Rådet vende tilbage til, om der eventuelt måtte være udestående
betalingsanmodninger, der er veldokumenterede, og som ikke kan finansieres via omprio-
riteringer.
Helt generelt vil jeg dog sige, at for regeringen eksisterer der den samme virkelighed for
EU's budget som for de nationale budgetter. Og det gælder ikke mindst i en situation,
hvor landene budgetmæssigt skal holde sig til henstillinger fra EU.
1120
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Lykke Friis
mente, at ministerens udtalelser var udtryk for sund fornuft, og Venstre kun-
ne derfor støtte mandatet. Hun tilføjede, at det var noget rod med ubetalte regninger og
Europa-Parlamentets tilsyneladende mistillid til Rådet i forhandlingerne. Det er dumt at
fremlægge budgetstigninger i en krisesituation, sagde hun, og opfordrede til at rydde op
og desuden undgå at MMF’en bliver viklet ind i diskussionen.
Merete Riisager
takkede ministeren for at have defineret regeringens smertegrænse.
Har regeringen planlagt, hvad der skal gøres for at undgå en lignende situation i fremti-
den?
Pia Adelsteen
erklærede sig næsten enig i Lykke Friis’ ord, dog kunne Dansk Folkeparti
ikke tilslutte sig mandatet. Hun tilsluttede sig ministerens holdning om, at man ikke bare
skal gå med til en stigning på 8,5 pct., og at gældende budgetregler for medlemslandene
også skal gælde for EU-systemet i sin helhed, men var usikker på det endelige udfald af
forhandlingerne.
Lene Espersen
gav udtryk for, at Det Konservative Folkeparti støttede mandatet, og gav
ministeren ret i, at løsningen må være en omprioritering af midler og besparelser på an-
dre områder. Hvis der viser sig at være et efterslæb og en regning, der skal betales akut,
så ok, men hun mente, at kravet om omprioritering er et godt signal at sende.
Nikolaj Villumsen
var enig i, at det var noget rod – også set i lyset af at budgettet var
blevet behandlet kort tid forinden, og der nu viser sig at være en markant stigning. En-
hedslisten ønskede ikke at støtte mandatet, fordi de ikke ville ende med at lægge stem-
mer til budgetstigningen.
Finansministeren
takkede for de positive tilkendegivelser om det politiske snit i regerin-
gens holdning -uanset hvilke konklusioner de enkelte partier måtte drage i forhold til at
give mandat eller ej.
Han bekræftede hele vejen rundt, at regeringen klart vil fremføre dens holdning til det
åbenlyse misforhold mellem de vedtagne budgetkrav til de enkelte EU-lande og den ad-
færd, der udvises i forhold til de fælles budgetter.
Som respons på Merete Riisagers spørgsmål om regeringens tiltag sagde ministeren, at
regeringen i samarbejde med ligestillede lande – i det omfang sammenholdet rækker - vil
forsøge at få beløbet så langt ned som muligt og holde det inden for de aftalte rammer.
Ministeren tilføjede, at Europaudvalget godt var klar over, hvilken gruppe lande, han
tænkte på, og at det er samme kreds, der skal håndtere forhandlingen i sammenhæng
med det vigtige spørgsmål om MMF’en. Den flerårige finansielle ramme er der stor inte-
resse for at få igennem på en hensigtsmæssig måde, og det vil regeringen forsøge at
håndtere efter bedste evne og på baggrund af mandatet fra udvalget.
Formanden
konkluderede, at der var flertal for regeringens forhandlingsoplæg, idet kun
Enhedslisten og Dansk Folkeparti ytrede sig mod det.
1121
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
FO
Punkt 4. Forhandlingsdirektiver for EU/USA-frihandelsforhandlinger
EUU alm. del (12) – bilag 356 (samlenotat)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1274, senest behandlet i EUU 25/5-12)
Punktet blev rykket frem til sidste punkt på den åbne del af udvalgsmødet. Ministeren
takkede for udvalgets forståelse.
Handels- og investeringsministeren
informerede om, at punktet om frihandelsforhand-
linger mellem USA og EU blev forelagt til forhandlingsoplæg og ikke optrådte på den al-
mindelige rådsmødedagsorden.
EU og USA blev som bekendt i februar i år enige om at forberede opstarten af frihandels-
forhandlinger. Målet er en bilateral frihandelsaftale, der vil styrke de økonomiske og han-
delsmæssige relationer. Inden vi kan komme i gang med de egentlige frihandelsforhand-
linger, skal Kommissionen og den amerikanske præsident, Barack Obama, bemyndiges
til at indlede forhandlingerne. Det er den proces, vi nu er midt i på begge sider af Atlan-
ten.
Det er min forventning, at vi fra EU’s side vil vedtage forhandlingsdirektiverne på råds-
mødet for handelsministre den 14. juni 2013 og dermed give Kommissionen mulighed for
at gå i gang med forhandlingerne. Umiddelbart herefter vil fristen for høringen af Kon-
gressen også udløbe, og de egentlige frihandelsforhandlinger vil kunne indledes. Det vil
formentlig kunne ske på et EU/USA-topmøde i midten af juni i år, men det er fortsat ikke
bekræftet.
Det er generelt svært at overvurdere betydningen af en ambitiøs frihandelsaftale mellem
EU og USA. USA er EU’s væsentligste eksportmarked. Mere end fem millioner jobs i EU
er direkte eller indirekte forbundet med eksporten til det amerikanske marked. Ifølge en
uafhængig undersøgelse vurderes det, at EU’s eksport til USA vil kunne forøges med helt
op mod 28 pct., hvis vi får en ambitiøs aftale. Der er med andre ord et stort job- og
vækstpotentiale i en frihandels-aftale med USA. Men en frihandelsaftale mellem EU og
USA er også interessant i den bredere globale økonomi.
Der har været rejst kritik af, at EU og USA med indledningen af bilaterale frihandelsfor-
handlinger nu reelt vender ryggen til bestræbelserne for mere multilateral frihandel. Jeg
kan godt forstå, at nogen kan få det indtryk, men jeg mener, at det er en forkert vurdering.
Jeg vil gerne understrege, at multilateral handelsliberalisering til fordel for ikke mindst
udviklingslandene er og bliver den bedste løsning. Det er ganske enkelt bare ikke muligt
at komme videre ad det spor lige nu. Derfor er vi nødt til at forfølge det bilaterale spor. Alt
andet ville være uansvarligt over for vores virksomheder, vores økonomi og - i sidste in-
stans og ikke mindst - vores beskæftigelse. Det bilaterale spor kan formentlig bidrage til
at understøtte det multilaterale spor. Det gælder særligt for en frihandelsaftale med USA.
En aftale mellem EU og USA vil bl.a. være med til at sætte nye fælles standarder for re-
gulering. De standarder vil også være til fordel for andre end lige EU og USA.
1122
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
FO
Regeringen vil derfor arbejde for en ambitiøs frihandelsaftale, der sigter efter flere fælles
standarder, mere gensidig anerkendelse, hvor det er muligt, og en afvikling af egentlige
tekniske handelshindringer. Det sidste er især vigtigt for at realisere det fulde potentiale i
en frihandelsaftale, fordi toldsatserne mellem EU og USA generelt er lave.
Vi vil derudover forfølge en række andre offensive interesser som en del af forhandlin-
gerne. Her vil jeg bl.a. fremhæve, at regeringen vil arbejde for, at en frihandelsaftale giver
bedre adgang til især det amerikanske marked for offentlige udbud. Adgangen er præget
af, at kompetencen er delt mellem det føderale plan og delstatsniveauet. Derudover er
der stadig en række klausuler om at købe amerikansk, som bør afskaffes. Der er selvføl-
gelig også forhold af mere defensiv karakter for EU, som også vil komme frem i frihan-
delsforhandlingerne. Det er jo ingen hemmelighed, at den amerikanske tilgang til regule-
ring af fødevareområdet er anderledes end den, vi ser i Europa. Men her vil jeg gerne
understrege, at vi ikke står alene. Det fremgår klart af udkastet til forhandlingsdirektiver,
at en frihandelsaftale skal respektere parternes nuværende beskyttelsesniveau på føde-
vareområdet.
Regeringen vil derfor også lægge vægt på, at udgangspunktet for EU i forhandlingerne
med USA er og bliver EU’s nuværende høje standarder for fødevaresikkerhed. Inden for
disse rammer, er det dog klart, at vi skal være åbne over for at drøfte muligheden for et
forbedret samarbejde. Det er også i EU’s interesse.
Sidst men ikke mindst vil jeg nævne, at der fra visse sider har været rejst bekymring om
en frihandelsaftales konsekvenser for medlemslandenes adgang til at opretholde nationa-
le støtteordninger på det audiovisuelle område, det vil sige til film- og tv-produktioner. Jeg
vil gerne understrege, at det fremgår klart af udkastet til forhandlingsdirektiver, at intet i
en frihandelsaftale vil afholde medlemslandene fra at opretholde nationale politikker og
støtteordninger på området. Det vil regeringen selvsagt lægge vægt på at opretholde.
Formanden
takkede for forelæggelsen og mente, at der i udvalget var en generel bred
opbakning og tro på, at forhandlingerne kan give et positivt resultat.
Jakob Ellemann-Jensen
fastslog, at Venstre støttede bestræbelserne på at opnå en
frihandelsaftale med USA. Han kunne berette, at udvalget under dets besøg i Washing-
ton var blevet informeret om, at der ud over
køb amerikansk-klausuler
også findes del-
statsklausuler som f.eks.køb
wisconsiniansk.
Han ønskede god fornøjelse med at over-
bevise amerikanerne om at afskaffe klausulerne, ligesom det amerikanske erstatnings-
retslige system også kan gå hen og blive en af de store knaster.
Han mente ikke, at den finansielle transaktionsskat havde været omtalt i nogen særlig
grad i forbindelse med forhandlingerne og ville derfor gøre opmærksom på, at hvis den
bliver indført i Europa – hvilket han ikke selv var fortaler for – vil den udgøre en handels-
hindring, da en sådan lovgivning også ville omfatte europæiske virksomheder i Europa.
1123
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Lene Espersen
gav udtryk for Det Konservative Folkepartis støtte til forhandlingsoplæg-
get og ønskede ministeren og forhandlingsdelegationerne held og lykke med at få en af-
tale på plads inden midtvejsvalget i USA. Hun tilføjede, at i en ideel verden ville en global
frihandelsaftale være blevet lavet i WTO-regi, men da der mildest talt var pause i WTO-
forhandlingerne, indtog hun ligeledes den holdning, at aftaler med nogle af EU’s store
handelspartnere var afgørende for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.
Nikolaj Villumsen
nævnte, at Enhedslisten var bekymret i forhold til fødevaresikkerhed,
miljø og arbejdstagerrettigheder og ønskede en garanti for, at der blev arbejdet for at klar-
lægge problemstillinger inden for de områder. Et sådant løfte er afgørende for Enhedsli-
sten, der er skeptiske over for at give mandat til at påbegynde nogle forhandlinger og
dermed blive taget til indtægt for et resultat, der endnu ikke er kendt. Var det muligt at få
forelagt udkommet af forhandlingerne, inden en endelig vedtagelse finder sted?
Hvad angår den finansielle transaktionsskat, som nævnt af Jakob Ellemann-Jensen, un-
derstregede han, at Enhedslisten er stor tilhænger af den, og at han modsat Venstre hå-
bede, at frihandelsforhandlingerne ikke vil forpurre den.
Merete Riisager
sagde, at Liberal Alliance støttede mandatet, men opfordrede også til, at
udvalget fik lov til at følge forhandlingerne tæt – også fordi hun var interesseret i at vide,
om der er områder, hvor Danmark kan udgøre en hindring i forhandlingerne, f.eks. hvad
miljø og GMO’er angår.
Pia Adelsteen
gav udtryk for Dansk Folkepartis støtte til mandatet. Hun var af den opfat-
telse, at forhandlingerne rent faktisk var gået i gang, og at man planlagde at afslutte et
område af gangen, så det kan træde i kraft og være til gavn for alle, mens man arbejder
videre med de mere vanskelige områder. Det anså hun for positivt.
Eva Kjer Hansen
efterspurgte en uddybning af hvilke knaster, der måtte være fra EU’s
side, som eventuelt ville kunne udgøre en hindring for en ambitiøs frihandelsaftale. Der er
de velkendte eksempler inden for fødevareområdet, hvor der er forskellige tilgange fra
amerikansk og europæisk side, men hersker der en generel enighed blandt EU-landene?
Eller vil man f.eks. komme til at opleve et vanskeligt Frankrig eller lignende?
Handels- og investeringsministeren
takkede for den brede opbakning. På Jakob Elle-
mann-Jensens spørgsmål om køb amerikansk-klausulerne svarede ministeren, at der lå
et stort pres på amerikanerne fra flere EU-landes side for at få dem til opgive denne tyde-
lige form for protektionisme af egne landbrugsprodukter. Hvad angår det erstatningsrets-
lige system, kan løsningen være at lave en investeringsbeskyttelsesaftale som en del af
handelsaftalen, men udfordringen kan på den anden side være, at man med en investe-
ringsbeskyttelsesaftale risikerer, at de amerikanske erstatningsretlige regler kommer til at
gælde for Europa. Ministeren fremførte også, at mange medlemslande lægger vægt på,
at de erstatningsretlige regler ikke udgør et problem for europæiske virksomheder, lige-
som man fra dansk side ønsker at begrænse fremsættelsen af begrænsninger, for jo flere
der fremsættes, jo flere bliver man mødt med fra amerikansk side.
1124
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Ministeren understregede endvidere, at den finansielle transaktionsskat som nævnt både
af Jacob Ellemann-Jensen og af Nikolaj Villumsen ikke vil blive diskuteret i forbindelse
med en frihandelsaftale.
Hun erklærede sig enig med Lene Espersen i, at det bedste vil være en global aftale,
men at forhandlingerne i Doharunden har stået på i 12 år, og at den langsommelige pro-
ces skaber en negativ stemning, der smitter af på det ellers velfungerende WTO-system.
Fra dansk side ønsker man en udviklingspakke og handels-lettelser, hvilket er muligt un-
der WTO’s early harvest-mandat, men forhandlingsrunden har det svært.
Derfor ønsker regeringen at arbejde videre inden for rammerne af en aftale mellem EU og
USA og håber på at kunne levere noget i december 2013.
Over for Nikolaj Villumsen og til dels Merete Riisager afviste hun, at spørgsmålet om fø-
devaresikkerhed, GMO’er og hormonkød, vil indgå i Kommissionens forhandlingsmandat
ligesom en fremtidig frihandelsaftale med USA ikke vil komme til at betyde noget for ar-
bejdstagerrettigheder og det danske arbejdsmarkeds-system generelt. Hvad miljø angår,
havde ministeren noteret sig, at Kommissæren i Europa-Parlamentets Miljøudvalg havde
meldt klart ud, at forhandlingerne ikke vil ændre EU-lovgivningen på det område. Hun
bekræftede i øvrigt, at hun løbende vil orientere udvalget og naturligvis komme tilbage,
hvis forhandlingsmandatet ændrer sig. Hun tilføjede henvendt til Merete Riisager, at hun
ikke mente, der er forhold i dansk lovgivning, der vil have en hindrende effekt.
Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at forhandlingerne ikke var startet endnu, men at me-
get tyder på, at de vil gå i gang i juni 2013. Ambitionen er at levere nogle resultater – ikke
at levere et resultat ad gangen og så afvente. Ministeren kaldte forhandlingerne om fri-
handelsaftalen for et levende dokument, hvor man først ser på, hvad man kan blive enige
om og derefter går i gang med mere ambitiøse områder.
Som respons på Eva Kjer Hansens spørgsmål om eventuelle knaster fra europæisk side,
sagde hun, at det er klart, at de forskellige medlemslandes interesser kan blive en udfor-
dring i forhandlingerne og kan resultere i, at amerikanerne vil bede om noget til gengæld.
En mærkesag kan i visse europæiske lande være de geografiske indikatorer, f.eks. om
det skal være tilladt at kalde en skinke for parmaskinke. Det samme gør sig gældende for
audiovisiuelle ydelser, en sag der er fremført gentagne gange af franskmændene, der er
bekymrede for den franske filmindustri. Fra dansk side har man gjort opmærksom på, at
de danske støtteordninger på området skal bestå. Det vil der ikke være noget problem i
henhold til det gældende mandat, men hun understregede, at regeringen ikke tror på at
sætte begrænsninger for danske borgeres valg af film. Andre særinteresser vil dukke op
under forhandlingerne, indskød ministeren, men hun fandt det vigtigt ikke at begrænse
Kommissionen for meget i en forhandlingssituation. Fra et dansk perspektiv vil de vigtige
områder i en frihandelsaftale være adgang til det medicinske område og varetagelse af
tjenesteydelsesområder.
1125
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Nikolaj Villumsen
gentog, at det var afgørende for Enhedslisten at få vished for mulig-
heden for at danne sig en mening om det endelige resultat. Han understregede, at det er
vigtigt, at regeringen vender tilbage til udvalget, hvis forhandlingerne tager en drejning
væk fra mandatet.
Handels- og investeringsministeren
uddybede sit tidligere svar ved at sige, at regerin-
gen tager udgangspunkt i mandatet fra Europaudvalget og står derfor til regnskab over
for Folketinget, men hvis situationen ændrer sig, vil regeringen gå tilbage til udvalget og
få fornyet sit mandat, som det har været tilfældet ved andre frihandelsaftaler, der har ta-
get lang tid at forhandle på plads. Hun lovede at orientere udvalget løbende om udviklin-
gen i forhandlingerne, men ville altså ikke vende tilbage ligegyldig hvad, da det ville være
et brud på alle hidtidige frihandelsforhandlinger og komplicere det danske mandat til
Kommissionens forhandlinger.
Nikolaj Villumsen
meddelte, at Enhedslisten støttede til mandatet, men gjorde det sam-
tidig klart, at støtten afhang af regeringens indfrielse af udvalgets krav i forhold om føde-
varesikkerhed, miljøhensyn og arbejdstagerrettigheder, og at han forventede, at ministe-
ren vil komme tilbage til udvalget i tilfælde af ændringer undervejs i forhandlingerne.
Formanden
sagde, at Nikolaj Villumsens bemærkning ville blive gjort gældende i refera-
tet fra mødet og konkluderede, at der var flertal for regeringens forhandlingsoplæg, idet
ingen partier ytrede sig mod det.
1126
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3239 (uddannelse, ungdom, kultur og sport – uddannelses-
og ungdomsdelen) den 16.-17. maj 2013
Børne- og undervisningsministeren:
Der er to punkter på dagsordenen for rådsmødet
om uddannelse og tre punkter på dagsordenen for rådsmødet om ungdom.
1. Den sociale dimension af videregående uddannelse
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3239 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Børne- og undervisningsministeren:
På uddannelsesområdet skal vi vedtage et sæt
rådskonklusioner om den sociale dimension af videregående uddannelse. Det er det irske
formandskab, som ønsker at sætte fokus på behovet for at rekruttere bredt til de videre-
gående uddannelser. Målet er, at gruppen af unge, som optages på og gennemfører en
videregående uddannelse, skal afspejle den generelle befolkningssammensætning i EU.
Det skal blandt andet ske ved at styrke fleksible adgangsveje til de videregående uddan-
nelser, f.eks. via en erhvervsuddannelse. Samtidig opfordres medlemsstaterne til at sikre,
at de videregående uddannelser har en klar arbejdsmarkedsprofil. Det skal bidrage til, at
uddannelserne også er attraktive for de unge, som går efter en klar erhvervsretning, når
de vælger uddannelse.
Rådskonklusionerne skal ses i sammenhæng med Europa 2020-strategiens målsætning
om, at mindst 40 pct af de 30- til 34-årige skal gennemføre en videregående uddannelse.
I Danmark er det tilsvarende tal allerede på 48 pct. Men hvis vi skal nå det fælles EU-mål
i 2020, er det nødvendigt at tiltrække flere unge til de videregående uddannelser. Derfor
kan regeringen støtte rådskonklusionerne.
Pia Adelsteen
spurgte til høringsvarene til dette tiltag. Dansk Industri holder f.eks. på, at
man ikke må svække uddannelseskvaliteten ved at lave fleksibel optagelse, og at mål-
sætningen ikke kun skal fokusere på lange videregående uddannelser, og det var hun
fuldstændig enig i. Danske Studerendes Fællesråd rejser spørgsmålet om, hvordan inten-
tionen om at forbedre den sociale dimension harmonerer med ønsket om at indføre en
lånegarantiordning – det ville Pia Adelsteen også gerne høre ministerens svar på. Hun
spurgte derudover, hvilke fleksible og gennemsigtige adgangsveje, man ville gennemføre,
om de skulle gælde for alle, og om de skulle fastsættes centralt eller nationalt. Hun gik
selv ind for det sidste.
Nikolaj Villumsen
spurgte med henvisning til Danske Studerendes Fællesråds hørings-
svar, om ministeren var opmærksom på risikoen for, at man med lånegarantiordningen
undergraver SU-systemet. Nikolaj Villumsen så hellere, at de andre lande gik i retning af
en statsfinansieret studenterstøtte, end at man fortsætter med lånesystemerne.
1127
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Børne- og undervisningsministeren
var enig med Pia Adelsteen i, at det ikke skal
svække de videregående uddannelsers kvalitet, at man gør en erhvervsuddannelse ad-
gangsgivende til dem, og derfor er der også bred opbakning til de danske erhvervsskolers
EUX-model, hvor man både får en håndværksuddannelse og en HF, så man har kompe-
tencerne til at læse videre. Hun var også enig i, at der er brug for hele viften af videregå-
ende uddannelser, og derfor er man optaget af at rekruttere flere til akademi- og professi-
onsuddannelserne.
Ministeren svarede Nikolaj Villumsen og Pia Adelsteen, at lånegarantiordningen ikke er
en blomst, der har groet i Danmarks have; man ville egentlig helst have taget den ud af
Erasmus for alle-programmet, men der er andre lande, der mener, ideen er god. Derfor
arbejder Danmark for, at ordningen kun oprettes som et pilotprojekt, og at midlerne til
ordningen bliver reduceret væsentligt i forhold til Kommissionens forslag. Lånegaranti-
ordningen er et eksempel på, at man ikke kan lave modeller, der passer alle.
Pia Adelsteen
spurgte, om målet er at lave modeller, der passer alle EU-lande, eller om
de enkelte lande fortsat skal kunne bestemme over egne uddannelsessystemer.
Børne- og undervisningsministeren
afviste, at målet var at lave modeller for uddannel-
sesområdet, der passer alle. Beslutningerne skal tages nationalt, også hvad angår ad-
gangsveje. Nogle af diskussionerne kommer netop af, at landene tænker i nationale løs-
ninger og vurderer, hvilke tiltag, der passer til dem. Uddannelsesområdet er kendetegnet
ved, at der ikke træffes fællesskabsbeslutninger, men ministeren mente, at det stadig
giver mening at diskutere de udfordringer, der er på området.
Nikolaj Villumsen
påpegede, at Dansk Magisterforening er bekymret for
cost sharing,
fordi man ser det som et led i indførelsen af brugerbetaling. Hvad mener regeringen om
den betragtning?
Børne- og undervisningsministeren
kunne ikke svare på dette, da det hører ind under
Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser.
Formanden
opfordrede ministeren til at oversende et skriftligt svar på spørgsmålet, hvad
ministeren bekræftede, hun ville gøre.
1128
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
2. Underviseres rolle i at adressere ungdomsarbejdsløshed og indfrielsen af
uddannelsesmålene under Europa 2020 strategien
Politisk debat
KOM (2012) 0669, SWP (2012) 0374
Rådsmøde 3239 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Børne- og undervisningsministeren
havde ikke bemærkninger til dette punkt.
3. Ungdomsarbejdes bidrag til unge menneskers udvikling, velbefindende og
sociale inklusion
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3239 – bilag 1 (samlenotat side 7)
Børne- og undervisningsministeren:
Det næste punkt er rådskonklusioner om unges
frivillige arbejde og dets betydning for deres personlige udvikling og sociale inklusion.
Unges frivillige arbejde i sportsklubber og på det sociale og kulturelle og mange andre
områder er guld værd. Både for dem selv og for samfundet i øvrigt. Vi bør derfor alle
medvirke til, at dette arbejde bliver støttet og anerkendt mest muligt. Derfor har regerin-
gen igangsat en proces med fornyelse af det særlige frivillighedscharter fra 2001. Heri
står en række grundprincipper for samspillet mellem frivillighedsdanmark og det offentli-
ge. Det mener vi nu trænger til en fornyelse, og derfor bliver der holdt en række dialog-
møder med de frivillige organisationer og andre aktører inden for civilsamfundet om, hvad
et nyt charter bør indeholde om frivilliges rettigheder og pligter. Vi kan derfor støtte ved-
tagelsen af rådskonklusionerne.
1129
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
4. Bedre udnyttelse af potentialet i ungdomspolitikkens bidrag til Europa 2020
strategien
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3239 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Børne- og undervisningsministeren:
Der er fokus på tre punkter på ungdomsområdet.
Det første er vedtagelse af et sæt rådskonklusioner om bedre udnyttelse af ungdomspoli-
tikkens bidrag til Europa 2020-strategien. Ungdomspolitikkens fokus er unges frivillige
arbejde, den uformelle og ikkeformelle læring og unges aktive medborgerskab. Det er
selvfølgelig vigtigt, at ungdomspolitikken bidrager til at realisere målene om øget vækst
og beskæftigelse i Europa. Men ungdomspolitik handler ikke kun om at udvikle unges
kompetencer rettet mod arbejdsmarkedet. Den uformelle læring har i høj grad også be-
tydning for de unge selv og deres personlige udvikling som livsduelige mennesker og ak-
tive samfundsborgere.
Men i den nuværende vanskelige økonomiske situation med høj ungdomsarbejdsløshed
kan en ungdomspolitik kun blive effektiv, hvis den sætter ind med initiativer på tværs af
de områder, der har betydning for unges liv og situation. Vi støtter derfor vedtagelsen af
rådskonklusionerne.
5. Bedre udnyttelse af potentialet i ungdomspolitikkens og ungdomsarbejdes
bidrag til Europa 2020 strategien
Politisk debat
KOM (2012) 0727, KOM (2012) 0728, KOM (2012) 0729, KOM (2012)
0669
Rådsmøde 3239 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Børne- og undervisningsministeren:
Det sidste punkt er en politisk debat om, hvad vi
hver især i medlemslandene kan gøre for at støtte op om unges frivillige arbejde for at
imødegå de udfordringer, som unge står over for i dag.
De emner, som vi skal drøfte på rådsmødet, er således særdeles aktuelle i en dansk kon-
tekst, og jeg ser frem til også at høre om erfaringerne fra de andre lande på disse vigtige
områder.
1130
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
indledte med at sige, at hun ville fore-
lægge et forhandlingsoplæg under punkt 5, og at de resterende punkter var til orientering.
Punkt 11 om skove forelagde hun på vegne af miljøministeren.
1. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler
for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne
af den fælles landbrugspolitik
Statusredegørelse
KOM (2011) 0625, KOM (2012) 0552 og KOM (2013) 0226
Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 4)
KOM (2011) 0625 - svar på spørgsmål 1
EUU alm. del (11) - bilag 88 (henvendelse af 10/11-11 fra Mellemfolkeligt
Samvirke)
KOM (2011) 0625 - bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord Danmark)
KOM (2011) 0625 - bilag 3 (udtalelse fra det irske parlament vedr.
reformpakke om den fælles landbrugspolitik)
EU-note (11) - E 11 (note af 8/11-11 om reform af den fælles
landbrugspolitik)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, senest behandlet i EUU 19/4-13)
EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, behandlet i EUU 15/3-13)
EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt
21/11-12)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Jeg tager punkterne 1-4 om landbrugs-
reformen samlet. Formandskabet vil orientere om status for de uformelle trilogforhandlin-
ger med Europa-Parlamentet. Først vil jeg henvise til, at der netop er oversendt en over-
sigt, der giver et overblik over de 10-12 vigtigste hovedemner i forhandlingerne og Rådets
og Europa-Parlamentets holdninger. Det er ikke fordi, der er noget nyt i den oversigt, men
jeg lovede, at I ville få den, så det var nemmere at danne sig et overblik. Jeg synes, den
er meget nyttig, fordi det drejer sig om et meget omfattende forslag, som også har givet
sig udslag i en meget lang beskrivelse i samlenotatet.
Hvis det kommer til en egentlig drøftelse på rådsmødet, vil vi fra dansk side lægge stor
vægt på, at der bliver fundet en løsning på den interne omfordeling på linje med den irske
model. Tilsvarende er det også vigtigt, at de grønne krav får en effekt, og at de bliver til at
administrere. Et tredje vigtigt punkt er, at der sikres frivillighed for medlemslandene i for-
hold til f.eks. ordningerne for unge landmænd, små landbrug og definitionen af aktive
landmænd, så vi ikke påtvinges unødvendige administrative byrder.
1131
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Formandskabet stiler fortsat mod en aftale i juni 2013, hvilket er meget ambitiøst, men fra
dansk side vil vi gøre alt, vi kan, for at hjælpe det irske formandskab med at lande et godt
kompromis.
1132
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
2. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering,
forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale
forordning”)
Statusredegørelse
KOM (2011) 0628, KOM (2012) 0551 og KOM (2013) 0226
Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 26)
EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra Concord
Danmark)
EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, senest behandlet i EUU 19/4-13)
EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, senest behandlet i EUU 15/3-13)
EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt
21/11-12)
3. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles
markedsordning for landbrugsprodukter
(fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag til Rådets forordning om
foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den
fælles markedsordning om landbrugsprodukter
Statusredegørelse
KOM (2011) 0626, KOM (2011) 0629, KOM (2012) 0535 og KOM (2013) 0226
Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 39)
EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra Concord
Danmark)
EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, senest behandlet i EUU 19/4-13)
EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, senest behandlet i EUU 15/3-13)
EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt
21/11-12)
1133
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
4. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af
landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL)
Statusredegørelse
KOM (2011) 0627, KOM (2012) 0553 og KOM (2013) 0226
Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 54)
KOM (2011) 0627 - bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra Økologisk
Landsforening)
EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra Concord
Danmark)
EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1038, senest behandlet i EUU 19/4-13)
EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, behandlet i EUU 15/3-13)
EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg forelagt
21/11-12)
1134
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
FO
5. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af en
tilpasningssats for direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009
for så vidt angår kalenderåret 2013
Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 0159
Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 73)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Forslaget om finansiel disciplin handler
om kalenderåret 2013 og er en tilpasning af den direkte støtte til den aftale, der blev ind-
gået om den flerårige finansielle ramme tilbage i februar 2013. Kommissionen foreslår, at
støtten reduceres med ca. 5 pct. for støttebeløb udover de første 5.000 euro per bedrift.
Den samlede reduktion er på ca. 1,4 mia. euro. En stor del af beløbet – svarende til 425
mio. euro – går til at finansiere den såkaldte krisereserve for budgetåret 2014. Det reste-
rende skyldes den generelle reduktion af landbrugsbudgettet.
Forslaget skal i princippet vedtages inden den 30. juni 2013, hvilket bliver svært at nå.
Uden en vedtagelse vil det i sidste ende være op til Kommissionen at vedtage en redukti-
on. Fra dansk side støtter vi selvfølgelig aftalen om den flerårige finansielle ramme, som
vi har været med til at vedtage, og derfor skal der altså ske en reduktion af den direkte
støtte. Men for det første er forslaget om en bundgrænse ikke nævnt i aftalen om den
flerårige finansielle ramme, og for det andet medfører en bundgrænse en urimelig for-
skelsbehandling mellem medlemslandene. Lande med store landbrugsbedrifter kommer
til at betale mere end lande med små bedrifter. Der er altså to væsentlige politiske argu-
menter imod bundgrænsen.
I Rådet er medlemslandene delt i to næsten lige store lejre i spørgsmålet om en bund-
grænse. Formandskabet har forsøgt sig med et kompromis med en bundgrænse på
2.000 euro, hvilket også indgik som et midlertidigt kompromis i den generelle indstilling til
landbrugsreformen. Tilsvarende er der også uenighed i Europa-Parlamentets Landbrugs-
udvalg, hvor der med ændringsforslagene til landbrugsreformen foreslås helt at fjerne
bundgrænsen.
FO
Fra dansk side støtter vi forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnå kvalificeret flertal i
Rådet, idet man arbejder for at alle berørte medlemslande bidrager ligeligt til finansiel disci-
plin, og at bundgrænsen på 5.000 euro dermed bliver fjernet. Derudover arbejder vi for, at de
administrative omkostninger i forbindelse med implementeringen af forslaget bliver så lave
som muligt.
Men jeg vil gerne understrege, at det nok bliver svært at nå til enighed om forslaget. Fra
dansk side vil vi holde sammen med de medlemslande, der ønsker at fjerne bundgræn-
sen helt.
1135
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Lene Espersen
meddelte, at Det Konservative Folkeparti støttede mandatet og var af
den holdning, at de to fremførte hovedargumenter er de rigtige. Det må være sådan, at
alle medlemsstater, der er omfattet af finansiel disciplin bidrager på lige fod til budgetre-
striktioner. Hun håbede, det ville lykkes at samle en stor gruppe lande med det formål at
lande en fornuftig løsning.
Erling Bonnesen
gav udtryk for Venstres opbakning til mandatet og anbefalede ministe-
ren at gå til makronerne i EU, da han anså det for helt urimeligt, at nogle lande forsøger
at få en større andel af kagen, end de er berettiget til. Han var derfor enig i, at bundgræn-
serne skal væk, men var godt klar over, at ministeren havde en vanskelig sag.
Merete Riisager
fremførte Liberal Alliances støtte til mandatet. Partiet mente, det var
vigtigt at have en ambition om at udfase landbrugsstøtten og var af den holdning, at
mandatet var et skridt i den retning. Hun havde noteret sig, at reduktionen vil ramme
skævt og tilsluttede sig derfor regeringens ambition om at fjerne bundgrænsen. Afslut-
ningsvis ville hun gerne vide, om regeringen har fokus på andre områder, hvor man fra
nationalt hold kan forbedre landbrugets konkurrenceevne.
Pia Adelsteen
var i tvivl om omfanget af et ja til mandatet. Hun var indforstået med sa-
gen, men stillede sig tvivlende over for det endelige udfald. Kunne ministeren uddybe,
hvad det værste, der kunne ske, var?
Nikolaj Villumsen
sagde, at Enhedslisten støttede mandatet.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
takkede for støtten til mandatet.
Hun erklærede sig enig med Erling Bonnesen i, at det var et spørgsmål om at gå til ma-
kronerne.
Som svar på Pia Adelsteens spørgsmål, sagde hun, at det aktuelle forslag, der vil medfø-
re en skævvridning, vil være det værste udfald. At kun landbrug, der modtager over 5000
euro skal betale til krisefonden, er en indirekte måde at fordele landbrugsstøtte på.
Som ministeren så det, var problemet, at det er Kommissionens forslag, og når Rådet er
delt i lige store lejre, bliver det svært at få et andet forslag vedtaget. Set i det lys kunne
det være nødvendigt at danne en alliance mellem dem, som helt vil have 5000 euro
bundgrænsen fjernet, og dem som mener, at beløbet skal reduceres. En 2000 euro-
grænse var rent faktisk en del af de sidste forhandlinger, men hvis det ikke bliver beslut-
tet, at det bliver enten mellem 0 og 2000 euro, står Kommissionen tilbage og kan gen-
nemføre grænsen på de 5000 euro.
Hun konkluderede, at der var to argumenter i sagen. For det første et juridisk, der går på,
at forslaget ikke falder inden for EU’s flerårige finansielle ramme og for det andet det me-
get urimelige i forslaget.
1136
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Til Merete Riisager spørgsmål om landbrugets konkurrenceevne sagde ministeren, at der
forelå mange initiativer. For indeværende var regeringen mest optaget af Natur- og Land-
brugskommissionens afrapportering, som også handler om at sikre et frugtbart landbrug i
fremtiden, men også vækstteamet inden for fødevarer, der skal arbejde på at forbedre
eksporten.
1137
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Generelt, sagde ministeren, var regeringen stærkt optaget af landbrugets konkurrenceev-
ne og dermed også af, at der ikke opstår en skævvridning, fordi det giver en stor konkur-
renceulempe for landmændene.
Pia Adelsteen
gav endeligt udtryk for, at Dansk Folkeparti tilsluttede sig ministerens for-
handlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der var enstemmig opbakning til regeringens forhandlings-
oplæg.
1138
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
6. Reformpakke om den fælles fiskeripolitik: Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik
Orienterende debat
KOM (2011) 0425
Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 76)
KOM (2011) 0425 - bilag 2 (henvendelse af 12/4-13 fra
Greenpeace)
KOM (2011) 0425 - bilag 1 (henvendelse af 8/5-12 fra
Greenpeace)
KOM (2011) 0417 - bilag 2 (henvendelse af 9/8-11 fra Danmarks
Fiskeriforening)
EUU alm. del (11) - bilag 267 (notat om den sociale dimension af
EU's fiskeripolitik)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1038, senest behandlet i
EUU 19/4-13)
EUU alm. del (12) - bilag 274 (side 858, behandlet i EUU 22/2-
13)
EUU alm. del (11) - bilag 549 (side 1172 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 11/5-12)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Under grundforordningen på fiskerire-
formen drøfter vi fortsat de svære politiske emner. Det er som nævnt i april MSY - dvs.
maksimalt bæredygtigt udbytte - de flerårige forvaltningsplaner, regionalisering og ud-
smidsforbud. Fra dansk side presser vi på for, at der bliver fundet et kompromis.
På en række punkter vil det være positivt, hvis vi nærmer os Europa-Parlamentet lidt me-
re i vores forhandlinger. Det gælder for eksempel MSY-målet og udsmidsforbuddet, men
der er fortsat modstand fra særligt de sydlige medlemslande.
Et andet væsentligt udestående er spørgsmålet om vedtagelsen af forvaltningsplaner.
Her kan der være nogle stridigheder. Jeg mener, at vi fra Rådets side må kunne udvise
en vis fleksibilitet over for Europa-Parlamentet. Formandskabets hensigt er at finde et
ordvalg, som ikke er i konflikt med de forskellige opfattelser af kompetencer mellem Rå-
det og Europa-Parlamentet. Vi skal undgå, at konflikten blokerer for en vedtagelse af re-
formen.
Forhåbentlig kan vi opnå en aftale med Europa-Parlamentet om fiskerireformen allerede
her i maj måned.
1139
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
7. Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles
markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter
Statusredegørelse
KOM (2011) 0416
Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 91)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1038, senest behandlet i
EUU 19/4-13)
EUU alm. del (12) - bilag 197 (side 678, behandlet i EUU 25/1-
13)
EUU alm. del (11) - bilag 543 (side 1055 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 11/5-12)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
På markedsordningen for fiskevarer la-
der det til, at man er ved at være meget tæt på et kompromis mellem Rådet og Europa-
Parlamentet. Det sværeste spørgsmål indtil nu har været omfanget af mærkning af fiske-
varer, hvor vi fra dansk side lægger vægt på, at der ikke laves en dobbeltregulering, da vi
allerede har en lovgivning om mærkning af fødevarer.
1140
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
8. Fiskeripartnerskabsaftale med Republikken Elfenbenskysten
a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions
vegne og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske
Union og Republikken Elfenbenskysten om fastsættelse af de
fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i
fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,
b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den
Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten om de
fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i
fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, og
c) Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til
protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten
om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er
omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter
Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 0188, KOM (2013) 0190 og KOM (2013) 0189
Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 98)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Kommissionen har indgået en ny proto-
kol under fiskeripartnerskabsaftalen med Elfenbenskysten. Aftalen vedrører udelukkende
fiskeri efter tun.
Fra dansk side holder vi os til vores sædvanlige tilgang, som der var enighed om i Føde-
vareudvalget tilbage i januar 2011, hvor der blandt andet blev lagt vægt på at sikre et bæ-
redygtigt fiskeri og menneskerettigheder.
1141
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
9. Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om de erfaringer, der
er gjort med anvendelsen af økologiforordningen, og om Kommissionens
evaluering af forordningen
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2012) 0212
Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 103)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
På baggrund af Kommissionens rapport
om økologiforordningen tilbage fra 2012 har formandskabet fremlagt et udkast til råds-
konklusioner om økologi. Grundlæggende er der bred opbakning til udkastet, der er holdt
i relativt generelle vendinger. En vigtig pointe fra dansk side er, at det er blevet indføjet, at
udviklingen af økologien skal ske på et ambitiøst niveau. Vi ser frem til, at Kommissionen
kommer med et forslag til en revision af forordningen
10. Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Den Europæiske Unions
holdning for så vidt angår visse resolutioner, som skal til afstemning inden for
rammerne af Den Internationale Vinorganisation (OIV)
Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 0243
Rådsmøde 3237 – bilag 1 (samlenotat side 107)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Den Internationale Vinorganisation er
røget lidt ind og ud af dagsordenen. Vi regner med, at den kommer på dagsordenen. Fra
dansk side støtter vi forslaget.
1142
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
11. Forslag til rådsbeslutning om institutionelle forhold i relation til en juridisk
bindende aftale om skove i Europa
Vedtagelse
Rådsmøde 3237 – bilag 2 (supplerende samlenotat)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Punkt 11 om en juridisk bindende aftale
om skove i Europa forelægger jeg på vegne af miljøministeren. Det handler om beskyttel-
se og bæredygtig drift af skovene i Europa. Der udestår en afklaring af det institutionelle
ophæng i forhold til FN-systemet, dvs. at det er et spørgsmål om, hvilken organisation,
man skal koble det op på. Fra dansk side har vi været fleksible i forhold til at finde en løs-
ning. Derudover kan I se en beskrivelse i samlenotatet fra miljøministeren.
12. Eventuelt
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
havde ikke bemærkninger til dette punkt.
1143
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
13. Siden sidst
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Under siden sidst kan jeg fortælle, at der
er faldet en præjudiciel afgørelse ved EU-domstolen i sag nr. C-568/11, som Agroferm
A/S har anlagt mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved Vestre Landsret.
Det drejer sig om, hvorvidt virksomheden skal tilbagebetale allerede udbetalte støttebe-
løb, såkaldte produktionsrestitutioner, og om virksomheden er berettiget til udbetaling af
yderligere støtte fra EU i henhold til markedsordningen for sukker før 2006. Det handler
om tilbagebetaling af et ret stort beløb, som nu inklusive renter er på ca. 110 mio. kr.
Under retssagen ved Vestre Landsret opstod der tvivl om fortolkningen af EU’s tarife-
ringsregler og nogle bagvedliggende EU-regler. Som følge heraf blev en række præjudi-
cielle spørgsmål forelagt for EU-Domstolen.
Udvalget modtog et notat den 15. februar 2012. EU-Domstolens præjudicielle afgørelse
forventes at komme primo august. I præjudicielle sager ved EU-Domstolen kommer ge-
neraladvokaten gerne med et forslag, før EU-Domstolen afsiger dom. Og nu har vi fået
dette forslag, og generaladvokaten har givet ministeriet medhold i alle de fremførte syns-
punkter.
Det betyder, at Danmark og ministeriet sandsynligvis får medhold i retssagen ved Vestre
Landsret. Forslaget er dog ikke bindende, og EU-Domstolens endelige besvarelse kan
afvige fra generaladvokatens forslag, men alt i alt er det altså et positivt tegn.
1144
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3239 (uddannelse, ungdom, kultur og sport – kultur- og
sportsdelen) den 16.-17. maj 2013
Formanden bød særligt velkommen til kulturministeren, der for første gang deltog i et eu-
ropaudvalgsmøde i denne egenskab. Ministeren skulle forelægge punkt 6-13 på dagsor-
denen, og der var ingen forhandlingsoplæg.
Kulturministeren takkede for velkomsten og gav udtryk for, at hun så frem til samarbejdet
med udvalget. Hun gjorde opmærksom på, at hun kort ville omtale fem af punkterne på
det kommende rådsmødes kultur- og sportsdel. Ministeren henviste ligeledes til samleno-
tatet.
6. Forslag til Europa-Parlamentets of Rådets afgørelse om et EU-initiativ
vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033
Generel indstilling
KOM (2012) 0407
Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 129 (side 378, senest behandlet i EUU
23/11-12)
Kulturministeren:
Det første dagsordenspunkt er punkt 6 om forslag til Den Europæiske
Kulturhovedstad 2020-2033, som er det eneste lovgivningsmæssige forslag på rådsmø-
det. I den generelle indstilling videreføres det nuværende program i alt væsentligt. Rådet
har dog bl.a. strammet op på nogle af vurderingskriterierne for ansøgningerne til titlen
med henblik på at sikre, at kulturhovedstæderne har et relevant indhold af høj kvalitet og
samtidig organiseres og administreres hensigtsmæssigt.
Pia Adelsteen
stillede sig tvivlende over for den europæiske kulturhovedstad som be-
greb. Hun var ved gennemlæsning af målsætningerne for projektet faldet over en formu-
lering om at øge mangfoldigheden, men også den europæiske dimension. Hvad betød
sidstnævnte?
Kulturministeren
svarede, at hun fornemmede, at det handler om, at mangfoldighed er
et fælles begreb for at kulturer mødes, og at den europæiske dimension dermed er et
udtryk for, at man lader forskellige byer være kulturhovedstæder og dermed lærer de for-
skellige kulturer at kende. Den europæiske dimension kunne også dække over den fælles
europæiske kulturarv og de fælles værdier og historie.
Formanden
indskød, at hun ikke ville åbne for en længere diskussion mellem kulturmini-
steren og Pia Adelsteen om mangfoldighed.
1145
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
UDG.
7. Afgørelse fra Rådet om hvilken holdning EU skal tage i Komitéen for kulturelt
samarbejde, som er nedsat i henhold til Frihandelsaftalen mellem EU og dens
medlemsstater på den ene side og Republikken Sydkorea mht. vedtagelse af
forretningsorden for komitéen for kulturelt samarbejde
Rådsafgørelse
KOM (2012) 0463
Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 9)
Punktet var udgået.
8. Rådsafgørelse om udpegning af Den Europæiske Kulturhovedstad for 2017,
Danmark og Cypern samt for Malta i 2018
Vedtagelse
KOM (2013) 0248
Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 12)
Kulturministeren:
Med hensyn til det gældende kulturhovedstadsprogram vil jeg gøre
opmærksom på, at Rådet under dagsordenspunkt 8 formelt vil udpege Aarhus som vores
egen kommende kulturhovedstad i 2017.
1146
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
9. Politisk drøftelse om kulturens rolle i EU’s eksterne relationer
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 14)
Kulturministeren: Dagsordenspunkt 9 handler om brug af kultur som blødt politisk instru-
ment i EU’s eksterne forbindelser. Jeg kan oplyse, at emnet har baggrund i Rådets ar-
bejdsplan vedrørende kultur 2011-2014, hvor udviklingen af en strategisk tilgang til kultur
i EU’s forbindelser med omverden er en prioritet.
En ekspertgruppe med repræsentanter fra kulturministerier og udenrigsministerier i med-
lemslandene – og med Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste for bordenden –
har sidste år arbejdet med emnet med udgangspunkt i Kina som et konkret eksempel.
Arbejdet er mundet ud i en række anbefalinger til, hvordan og hvornår det kan give mer-
værdi at bruge kultur strategisk i EU’s forbindelser med tredjelande.
Formandskabet har på rådsmødet lagt op til en debat om mulig opfølgning på ekspert-
gruppens anbefalinger. Disse anbefalinger lægger ikke op til at erstatte, men til at supple-
re den bilaterale kulturudveksling, der foregår mellem medlemsstaterne og resten af ver-
den.
Kultur som blød magt og kulturens rolle i eksterne forbindelser var sat på dagsordenen
under det danske EU-formandskab sidste år og ligger i fin forlængelse af det samarbejde,
der er i Danmark mellem bl.a. Kulturministeriet og Udenrigsministeriet om international
kulturudveksling.
10. Henstilling fra Kommissionen med henblik på Rådets afgørelse om
bemyndigelse af Europa-Kommissionen til at deltage på EU’s vegne i
forhandlingerne om en international konvention fra Europarådet om
bekæmpelse af manipulation af sportsresultater
State of play
KOM (2012) 0655
Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 17)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 129 (side 384, senest behandlet i EUU
23/11-12)
Kulturministeren
havde ikke bemærkninger til dette punkt.
1147
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
11. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,
forsamlet i Rådet, om dobbelte karriereforløb for idrætsudøvere
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 22)
Kulturministeren:
Med hensyn til sportsdelen vil jeg nævne dagsordenspunkt 11. Det
forventes, at der på rådsmødet bliver vedtaget konklusioner om dobbelte karriereforløb
for idrætsudøvere.
Konklusionerne har til formål gennem forskellige forslag og opfordringer at fremme elite-
idrætsudøveres mulighed for på forsvarlig vis at kombinere en eliteidrætskarriere med
uddannelse og/eller arbejde. F.eks. opfordres medlemsstaterne til at give eliteidrætsudø-
vere mulighed for tilpassede uddannelsesforløb og til at fremme vejledning af idrætsud-
øvere med henblik på, at de kan have en civil karriere ved siden af eller efter idrætskarri-
eren.
I Danmark ligger arbejdet med dobbelte karriereforløb for eliteidrætsudøvere primært hos
Team Danmark, som med forskellige værktøjer arbejder på at gøre det muligt for idræts-
udøvere at tage en uddannelse eller have et arbejde. F.eks. har Team Danmark etableret
et virksomhedssamarbejde, som skal gøre det lettere for eliteidrætsfolk at få et job.
Det kan også nævnes, at der netop er sendt et lovforslag i høring som opfølgning på afta-
len om en reform af SU-systemet. Af lovforslaget fremgår det, at der kan gives dispensa-
tion til eliteidrætsudøvere fra den nye regel om, at studerende bindende er tilmeldt prøver
svarende til et fuldt studieår, og at den studerende ikke kan framelde sig prøverne. Mulig-
heden for dispensation for eliteidrætsudøvere er et konkret eksempel på, hvordan ud-
dannelsesforløb kan tilpasses eliteidrætsudøveres særlige behov.
Konklusionerne, som skal vedtages på rådsmødet, flugter overordnet med den danske
indsats på området, og fra dansk side byder vi konklusionerne velkommen.
12. Antidoping
Information fra formandskabet
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3239 – bilag 2 (samlenotat side 26)
Kulturministeren
havde ikke bemærkninger til dette punkt.
1148
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
13. Kulturel mangfoldighed i forbindelse med det transatlantiske handels- og
investeringspartnerskab
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3239 – bilag 3 (supplerende samlenotat)
Punktet sætter fokus på kulturel mangfoldighed i forbindelse med en frihandelsaftale
mellem EU og USA. Formandskabet har lagt op til en udveksling af synspunkter om
kulturel mangfoldighed i forbindelse med det transatlantiske handels- og investerings-
partnerskab. Baggrunden er planerne om åbning af forhandlinger mellem EU og USA
om en frihandelsaftale, som handels- og investeringsministeren vil forelægge for udval-
get senere i dag(se punkt 4).
I denne sammenhæng lægger regeringen vægt på, at en frihandelsaftale muliggør op-
retholdelsen af danske støtteordninger på det audiovisuelle område, idet størstedelen af
de danske film- og av-produktioner vil forsvinde, såfremt de danske støtteordninger ikke
opretholdes. Forholdet er allerede reflekteret i den seneste version af udkastet til for-
handlingsdirektiver, som understreger, at nationale støtteordninger og politikker på av-
området kan opretholdes.
14. Eventuelt
Kulturministeren
havde ikke bemærkninger til dette punkt.
15. Siden sidst
Kulturministeren
havde ikke bemærkninger til dette punkt.
1149
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
FO
Punkt 8. Forslag til direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobak og
tobaksrelaterede produkter
KOM (2012) 0788
KOM (2012) 0788 – bilag 6 (samlenotat)
KOM (2012) 0788 – bilag 5 (Folketingets udtalelse)
KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 1
KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 2
KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 3
KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 4
KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 5
KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 7
KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 9
EU-note (12) – E 14 (notat af 14/1-13)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 350 (side 1008, samråd med
sundhedsministeren vedr. samrådsspørgsmål P 4/4-13)
EUU alm. del (12) – bilag 300 (side 927, senest behandlet i EUU)
1/3-13) (fortroligt)
Sundheds- og forebyggelsesministeren:
Jeg forelægger Kommissionens forslag til et
nyt tobaksvaredirektiv til forhandlingsoplæg. Forslaget blev fremsat i december sidste år
og drøftes i øjeblikket på arbejdsgruppeniveau. Det irske formandskab prioriterer sagen
højt og har intensiveret forhandlingerne frem mod sundhedsministrenes rådsmøde den
21. juni 2013. Vi kender ikke dagsordenen for rådsmødet endnu, men det kan ikke ude-
lukkes, at formandskabet vil sigte efter politisk enighed. Det er derfor meget vigtigt, at vi
får fastlagt en dansk holdning, så vi kan præge forhandlingerne i Bruxelles.
Direktivet har til formål at sikre et velfungerende indre marked for tobaksvarer og samtidig
sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Rygning er yderst sundhedsskadeligt, og 94
pct. af rygerne starter, før de er fyldt 25 år. Derfor har forslaget for det første fokus på at
sikre, at tobaksvarer ikke målrettes børn og unge, og for det andet at tobaksforbrug er et
informeret valg blandt voksne. Jeg håber derfor, vi kan nå til en fælles forståelse af beho-
vet for en udbygning af de eksisterende regler i tobaksvaredirektivet.
Samlet set mener regeringen, at der er tale om et godt og konstruktivt forslag med mange
gode elementer, og som indeholder væsentlige danske fingeraftryk i form af forslag til
regler om tilsætningsstoffer til tobaksvarer og særligt et forbud mod slikcigaretter, altså
ikke tyggegummicigaretter eller lakridspiber, men tobakscigaretter tilsat smagsstoffer, der
gør, at de lugter og smager som slik. Fra dansk side har vi gennem en årrække lagt pres
på Kommissionen for at få europæiske regler for brug af tilsætningsstoffer og for et forbud
mod cigaretter med overdreven brug af smagsstoffer, som camouflerer smagen af tobak,
og som er stilet mod at gøre rygestart nemmere.
1150
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
En styrket regulering af brug af tilsætningsstoffer i tobaksvarer er et helt centralt element i
direktivforslaget. For det første forbydes cigaretter, rulletobak og røgfri tobaksprodukter,
der har en kendetegnende aroma. Det gælder for eksempel cigaretter, der smager af
frugt, slik, piña colada eller noget andet kreativt. For det andet forbydes tilsætningsstoffer,
der forbindes med energi og vitalitet, og som giver indtryk af, at en tobaksvare er mindre
farlig, eller som forbindes med sundhedsmæssige fordele. For det tredje forbydes aroma-
stoffer i filtre, papir eller pakninger. Og for det fjerde forbydes tobaksvarer med øget tok-
sicitet eller mere udtalte vanedannede virkninger. Forslaget imødekommer altså det dan-
ske ønske om et fokus på tobaksprodukter, der virker særlig tiltrækkende på unge og på
regulering af tilsætningsstoffer med toksiske og vanedannende egenskaber. Det bakker
regeringen op om.
Om spørgsmålet om et forbud mod tobaksvarer med en kendetegnede aroma, mener
regeringen, at der så vidt muligt bør findes en løsning, som ikke vil betyde et forbud mod
mentolcigaretter. Samtidig er det regeringens opfattelse, at de foreslåede regler er særligt
relevante i forhold til fabriksfremstillede cigaretter og rulletobak. Det er trods alt cigaretter
og rulletobak, der tegner omkring 90 pct. af forbruget af røgtobak i EU. I direktivforslaget
er der lagt op til, at pibetobak, cigarer og cigarillos undtages fra forbuddet mod kendeteg-
nende aromaer, da disse produkter primært forbruges af ældre forbrugere. Regeringen
mener, at det på samme måde også vil være relevant at undtage røgfri tobaksvarer ud fra
et tilsvarende hensyn til brugernes aldersprofil og en vurdering af, at udbredelsespoten-
tialet for disse produkter er begrænset.
I forhold til mærkning og emballering foreslås det at øge størrelserne af advarslerne på
cigaretter og rulletobak, så de kommer til at dække 75 pct. af forsiden og bagsiden af
pakken. Samtidig lægges der op til at gøre brugen af kombinerede tekst- og billedadvars-
ler obligatorisk i EU. På siderne af pakken skal der placeres henholdsvis en kort generel
advarsel og en kort informationsmeddelelse, som skal dække 50 pct. af siderne. Der fo-
reslås mindre restriktive krav for mærkning af cigarer, cigarillos og pibetobak og for røgfri
tobaksvarer. Disse produkter er ikke omfattet af kravet om brug af billedadvarsler, og ad-
varslerne skal dække en mindre del af pakkens areal.
I forhold til produktbeskrivelser udvides det eksisterende forbud mod at anvende elemen-
ter, der antyder, at en bestemt tobaksvare er mindre skadelig end andre. I dag er det ikke
tilladt at bruge betegnelser som mild og light, og med forslaget udvides forbuddet til også
at omfatte elementer, som giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har vitaliserende,
energigivende eller andre positive virkninger.
Det vil efter forslaget heller ikke være tilladt at anvende elementer, der for eksempel hen-
viser til smag, tilsætningsstoffer, eller som får varen til at ligne en fødevare. Forslaget om-
fatter blandt andet et forbud mod tynde cigaretter, der anses for at være vildledende og
som anses for at appellere særligt til unge.
1151
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Regeringen er positiv over for den foreslåede udbygning af kravene til mærkning og em-
ballering, så pakningen i højere grad afspejler det produkt, der er inden i. Det vil sige et
produkt, der er stærkt sundhedsskadeligt og afhængighedsskabende, og som ikke skal
bruges af børn og unge.
For regeringen er det et vigtigt hensyn, at de mere restriktive krav til pakkernes udseende
og indhold på den måde vil bidrage til at sikre, at alle borgere i EU får mulighed for at
træffe informerede valg om produkterne. Samtidig er det vigtigt, at der er tale om balan-
cerede krav, der ikke pålægger virksomhederne unødige byrder. Efter min opfattelse er
der grundlæggende tale om en fornuftig videreudvikling af de eksisterende krav. Når det
er sagt, er der også enkelte elementer, der ikke synes tilstrækkeligt velbegrundede, og
som der er behov for at se nærmere på. For eksempel mener regeringen, at rulletobak
fortsat bør kunne sælges i dåser, og at advarslerne for andre produkter end fabriksfrem-
stillede cigaretter fortsat skal kunne påsættes emballagen i form af uaftagelige klister-
mærker.
Forslaget lægger op til, at snus skal være forbudt. Spørgsmålet om snus er efter regerin-
gens opfattelse en problemstilling, hvor der kan argumenteres for og imod. Regeringen
har noteret sig, at Sundhedsstyrelsen oplyser, at brug af snus er forbundet med øget
sygdomsrisiko, og at snus er kræftfremkaldende og afhængighedsskabende. Desuden
har regeringen noteret sig, at hverken WHO eller Sundhedsstyrelsen ud fra en sundheds-
faglig vurdering kan anbefale snus i forbindelse med rygestop. Samtidig fæstner regerin-
gen sig ved, at Sundhedsstyrelsen oplyser, at risikoen for at få alvorlige sygdomme som
følge af daglig brug af snus er mindre end ved et tilsvarende dagligt brug af cigaretter.
Samlet set er det på den baggrund regeringens opfattelse, at det bør være overladt til
medlemslandene selv at beslutte, om de ønsker at tillade snus, der i mange tilfælde er et
nicheprodukt, som anvendes af en lille del af befolkningen og typisk kun i visse medlems-
lande.
Forslaget omfatter også en række krav, som har til formål at sikre sporbarheden af to-
baksvarer og muligheden for at kontrollere produkternes ægthed. Det foreslås at etablere
et fælles følge- og sporingssystem for tobaksvarer i hele leverandørkæden med undta-
gelse af detailleddet. Det foreslås også, at alle pakninger skal forsynes med en entydig
identifikator og en synlig sikkerhedsfeature. Der er i WHO-regi etableret en protokol om
bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer. EU og de enkelte medlemslande skal i
løbet af 2013 beslutte, om de vil ratificere protokollen.
Der pågår derfor drøftelser om, hvorvidt systemet skal etableres nu i regi af tobaksvaredi-
rektivet eller senere som en del af WHO-protokollens gennemførelse i EU og dets med-
lemslande. Umiddelbart ville det set med regeringens øjne have været fint, hvis man hav-
de afventet implementeringen af WHO-protokollen, fordi det havde givet os mere tid. Men
nu ligger forslaget på bordet, og regeringen kan grundlæggende støtte fælles regler på
EU-niveau som et væsentligt element i bestræbelserne på at bekæmpe ulovlig handel
med tobaksvarer.
1152
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Og selv om der er behov for justeringer i forslaget, for at sikre at særligt de små og mel-
lemstore virksomheder ikke pålægges unødvendige byrder, mener regeringen, at forsla-
get overordnet ser fornuftigt ud. Regeringen vægter i den forbindelse, at en effektiv ind-
sats mod ulovlig handel samtidig vil bidrag til at sikre, at tobaksvarer på det europæiske
marked lever op til direktivets krav.
Som noget nyt lægges der op til, at direktivet skal omfatte visse varer, der ikke indeholder
tobak. Det drejer sig for det første om nikotinholdige produkter, som for eksempel e-
cigaretter. Forslaget indebærer, at nikotinholdige produkter skal godkendes i henhold til
reglerne i lægemiddellovgivningen, hvis nikotinindholdet overstiger et vist niveau. Produk-
ter, der har et lavere nikotinindhold end de fastsatte grænseværdier, kan efter forslaget
markedsføres uden godkendelse efter lægemiddellovgivningen, men skal forsynes med
en sundhedsadvarsel. For det andet drejer det sig om urtebaserede rygeprodukter, der
efter forslaget også skal påføres en sundhedsadvarsel. Regeringen mener som ud-
gangspunkt, at direktivet kun skal gælde for varer, som indeholder tobak.
Direktivforslaget indeholder ganske mange delegationsbeføjelser til Kommissionen. Den
udprægede brug af delegerede retsakter gør det vanskeligt at foretage en tilbundsgående
vurdering af direktivets konsekvenser. Regeringen mener derfor, at der er behov for en
grundig vurdering af hver enkelt delegationsbeføjelse for at sikre en fornuftig afgrænsning
af Kommissionens muligheder for at foretage efterfølgende tilpasninger af bestemmelser-
ne i direktivet.
Regeringen mener, at bemyndigelser til Kommissionen, som vil kunne føre til et forbud
mod bestemte tobaksvarer, som vil pålægge virksomhederne væsentlige byrder, eller
som vil indebære en risiko for tab af arbejdspladser i Danmark, bør udgå af direktivforsla-
get.
Sammenfattende er regeringen grundlæggende positivt indstillet over for Kommissionens
forslag til direktiv om salg, fremstilling og præsentation af tobaksvarer. Og regeringen
deler Kommissionens opfattelse af, at reglerne for salg, fremstilling og præsentation af
tobaksvarer bør afspejle produkternes vanedannende egenskaber og de negative
sundhedsmæssige konsekvenser ved forbruget af dem. Regeringen kan i den forbindelse
støtte, at der med forslaget sættes særlig fokus på at bremse tilgangen af nye brugere af
tobaksvarer, ikke mindst blandt børn og unge, og på at give alle borgere mulighed for at
træffe informerede valg om produkterne.
FO
På den baggrund agter regeringen at tilslutte sig direktivforslaget, idet Danmark under
forhandlingerne vil lægge vægt på, at der indføres europæisk regulering af brugen af tilsæt-
ningsstoffer i tobaksvarer, herunder et forbud mod cigaretter og rulletobak med en kendeteg-
nende aroma. Danmark vil arbejde aktivt for, at der findes en løsning, som ikke indebærer et
forbud mod mentolcigaretter, ligesom Danmark vil arbejde for, at den fremtidige regulering
vedrørende tilsætningsstoffer i videst muligt omfang forankres på EU-niveau. I forhold til
mærkning, vil vi lægge vægt på, at bestemmelserne udformes på en måde, så advarslernes
størrelse og indhold ikke væsentligt afviger fra Kommissionens forslag.
1153
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Vi vil også lægge vægt på, at forbuddet mod produktbeskrivelser og andre elementer, der
giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har positive eller mindre skadelige virkninger m.v.,
fastholdes i forslaget, herunder forbuddet mod tynde cigaretter, og at der indføres krav til to-
baksvarepakningernes udseende og indhold. Med hensyn til snus vil vi lægge vægt på, at de
enkelte medlemslande får mulighed for at tillade salg af snus, herunder løs snus, på deres
egne markeder. Og så vil vi lægge vægt på, at antallet af delegerede retsakter i direktivet mi-
nimeres, herunder at det sikres, at delegerede retsakter anvendes til at udbygge eller ændre
visse ikkevæsentlige elementer og dermed respekterer anvendelsesområdet for delegerede
retsakter.
Herudover vil vi arbejde aktivt for, at de konkrete bestemmelser i direktivet udformes på
en måde, der sikrer, at virksomhederne, herunder særligt de små og mellemstore virk-
somheder, ikke pålægges unødige byrder. Vi vil også arbejde aktivt for, at kravene til et
kommende fælles følge- og sporingssystem fastlægges på et niveau, der svarer til de
krav, som er fastlagt i WHO-protokollen om bekæmpelse af ulovlig handel. Endeligt vil vi
arbejde for, at direktivet alene skal finde anvendelse på varer, som indeholder tobak.
Som nævnt, forventer jeg, at forslaget vil være på dagsordenen for det kommende
sundhedsministermøde den 21. juni 2013, og det betyder, at jeg kommer og orienterer
om sagen igen allerede om en måneds tid, den 7. juni. Men som jeg nævnte indlednings-
vist, skubber formandskabet på for at skabe fremdrift i forhandlingerne, og det er derfor
vigtigt, at vi får fastlagt den danske holdning nu, så vi kan sætte et godt, dansk præg på
forhandlingerne frem mod rådsmødet.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige, jeg synes, der er tale om et velafbalanceret forhand-
lingsoplæg, som afspejler, at vi har foretaget en grundig afvejning af de forskellige hen-
syn, og jeg håber derfor, at der vil være en bred opbakning til regeringens linje.
Lene Espersen
påpegede, at et bredt flertal i Folketinget har afgivet en begrundet udta-
lelse, om at direktivet med dets mange delegerede retsakter er i strid med nærhedsprin-
cippet. Efter hendes mening bør man ikke overlade så stor beslutningskompetence til
Kommissionen og dermed til embedsmændene, og hun opfordrede derfor ministeren til at
komme op i gear: Forhandlingsoplægget var simpelt hen for slapt.
Lene Espersen nævnte som det første salget af løs snus, som man har regnet med at
kunne bevare, siden man begyndte at diskutere regulering af tobak på EU-plan. Det er
ikke godt nok, at ministeren vil lægge vægt på at bevare muligheden for det: Der skal
lægges
afgørende
vægt på det punkt. Direktivets problem er, mente hun, at det med ki-
rurgisk præcision rammer alt, der er mindre sundhedsskadeligt end at ryge cigaretter.
Dernæst rejste Lene Espersen spørgsmålet om mentolcigaretter, som Kommissionen
argumenterer for at forbyde, fordi mange unge ryger dem. Men f.eks. i Polen ryger halv-
delen af alle rygere mentolcigaretter, så hun mente ikke, det var holdbart at skubbe de
unge foran sig som argument. Ministeren måtte også lægge afgørende vægt på, at men-
tolcigaretter ikke forbydes på EU-plan.
1154
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
En undtagelse for Danmark er ikke nok, da det vil føre til illegal handel, hvis man samtidig
forbyder mentolcigaretterne i de andre medlemslande.
Lene Espersen bifaldt til gengæld, at ministeren vil arbejde for, at man fortsat tillader an-
vendelsen af forskellige typer emballage og advarsler i form af uaftagelige klistermærker.
Detailregulering er efter hendes mening ikke EU’s opgave.
Antallet af delegerede retsakter skal mindskes, og ministeren bør vende tilbage til udval-
get løbende og orientere om, hvilke delegerede retsakter, der bliver pillet ud, så udvalget
kan følge med i processen. Det Konservative Folkeparti kan dog godt se meningen med
delegerede retsakter på områder som nye typer vanedannende eller toksiske stoffer, så
de hurtigt kan forbydes.
Hvad angår sporing af illegale cigaretter, er Det Konservative Folkeparti enig i, at WHO-
reglerne skal implementeres. Lene Espersen opfordrede til at gå efter de store fisk først
og til at sørge for en rimelig overgangsperiode for de mindre tobaksproducenter, der skal
investere – for dem – store beløb.
Lene Espersen efterlyste afslutningsvis en mere substantiel udlægning af mandatet, ikke
mindst hvad angår de emner, som har optaget et flertal i Folketinget: spørgsmålene om
snus, mentolcigaretter og delegerede retsakter.
Pia Adelsteen
var enig i Lene Espersens indvendinger og ville derudover gerne have
bekræftet, at e-cigaretter ikke vil blive forbudt. Som inkarneret ryger vidste hun, at rygning
i høj grad handler om vaner, og at det lykkes mange mennesker at nedsætte eller helt
udfase deres tobaksforbrug ved hjælp af e-cigaretter. Hun håbede, at ministeren vil læg-
ge afgørende vægt på de nævnte indvendinger mod direktivforslagets detailregulering.
Merete Riisager
kaldte sagen for et klassisk eksempel på overførsel af barnepigestaten
til internationalt niveau, som måske kan forklare, hvorfor røde partier er begyndt at om-
favne EU, mens borgerlige partier bliver mere kritiske. Bare et demagogisk begreb som
”slikcigaretter”: De fleste borgere er klar over, at cigaretter ikke er slik. Hun spurgte, om
ministeren mente, at andre cigaretter, som er tilsat smag, i EU’s optik adskiller sig fra
mentolcigaretter; om hvordan ministeren forestillede sig, at direktivet vil påvirke den ille-
gale handel med cigaretter, der befinder sig på et historisk højt niveau; om ministeren i
forbindelse med kravet om advarsler på cigaretpakkerne var opmærksom på, at advars-
lerne kunne få cigaretrygning til at fremstå mere spændende for nogen; hvordan ministe-
ren vil modsvare den million danske kroner, som forsvinder i afgifter, hvis mentolcigaret-
ter forbydes, og begrundelsen for at forbyde tynde cigaretter var.
Lykke Friis
meddelte, at Venstre deler Lene Espersens syn på sagen. Spørgsmålet om
delegerede retsakter er essentielt, men der skal også lægges afgørende vægt på at tilla-
de salg af snus og mentolcigaretter.
1155
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Stine Brix
sagde, at direktivet efter Enhedslistens mening skulle ændres på fire afgøren-
de punkter: de delegerede retsakter, løs snus, mentolcigaretter og ikketobaksholdige
produkter.
Sundheds- og forebyggelsesministeren
sagde indledningsvis, at forhandlingsoplæg-
gets præmis er, at den nuværende praksis med salg af løs snus er EU-stridig og beror på
en vildfarelse, som hun havde nævnt på samrådet den 4. marts 2013. Nu var det de
fremadrettede regler, der var på dagsordenen.
Sundhedsministeren svarede samtlige spørgsmålsstillere, at regeringen med velberåd hu
havde valgt ikke at lægge afgørende vægt på snus og mentolcigaretter, fordi tobaksvare-
direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet og med Europa-Parlamentet som
medlovgiver, så man har ikke vetoret. Danmark skal gennemføre det direktiv, der bliver
vedtaget, uanset hvordan man har stemt, og man må derfor tænke grundigt over, hvor
man placerer sig i forhandlingerne, så man kan få mest mulig indflydelse – ikke bare på
reglerne for snus og mentolcigaretter, men også på andre vigtige elementer. Regeringen
vil f.eks. gerne bruge sin forhandlingskapital på at lette de store byrder, som forslaget
pålægger producenterne af tyggetobak.
Der er mange delegerede retsakter i direktivforslaget, og regeringen er enig i, at der må
luges ud i dem, så de i overensstemmelse med traktaten anvendes til at udbygge eller
ændre ikkevæsentlige elementer i direktivet. En række medlemslande deler Danmarks
bekymringer, og formandskabet har taget initiativ til at drøfte hver enkel delegationsbefø-
jelse grundigt. Sundhedsministeren forventede på den baggrund opbakning i Rådet til at
nedbringe antallet af delegerede retsakter. Konkret forventede hun, at Kommissionens
beføjelser til at fastsætte regler for tobaksvarepakkers form og størrelse vil udgå, ligesom
beføjelserne til at indføre tekstadvarsler på røgfri tobaksprodukter og anden røgtobak end
cigaretter og rulletobak. Beføjelserne til at fastsætte cigaret- og rulletobakadvarslernes
format, layout, design og lignende forventede hun også vil udgå eller blive væsentligt
ændret. Regeringen finder det derimod naturligt, at Kommissionen ved delegerede rets-
akter tillægges beføjelser til at justere selve indholdet af tekst- og billedadvarslerne. I dag
kan tekst- og billedadvarslerne ændres i en komitologiprocedure.
Direktivforslaget rummer også delegerede retsakter, der bør fastholdes, fordi de – som
Danmark har efterspurgt i årevis – er med til at fastsætte fælles europæiske regler for
brug af tilsætningsstoffer, såsom maksimalgrænser for tilsætningsstoffer, der giver en
kendetegnende aroma, og til at fastsætte grænseværdier for særlige tilsætningsstoffer,
der mærkbart øger den toksiske eller vanedannende virkning. Havde Kommissionen ikke
disse beføjelser, ville tiltagene kræve et nyt direktivforslag. Endelig finder regeringen de
delegerede retsakter fornuftige, der vedrører Kommissionens beføjelser til at fastsætte
tekniske krav til følge- og sporingssystemet. Som sagt vil ministeren vende tilbage og
orientere udvalget den 7. juni 2013.
1156
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Sundhedsministeren svarede Pia Adelsteen, at regeringen arbejder for, at direktivet kun
omfatter tobaksholdige produkter og dermed ikke e-cigaretter. Det vil give mulighed for at
overveje, om man ønsker regulering på EU-niveau af nikotinholdige produkter og urteci-
garetter. Man vil dog ikke modsætte sig en regulering af de to produktkategorier, hvis der
er et bredt ønske om det i de øvrige medlemslande. Kommissionens forslag om regule-
ring af e-cigaretter med nikotin minder om den danske tilgang, hvor de reguleres i hen-
hold til reglerne i lægemiddelloven. Den tilgang vil man kunne acceptere, men man vil i
første omgang arbejde for, at bestemmelsen udgår af forslaget.
På Merete Riisagers spørgsmål om begrundelsen for at forbyde tynde cigaretter, svarede
sundhedsministeren, at forbuddet er et element i de i artikel 12 foreslåede regler om for-
bud mod produktbeskrivelser og andre elementer, der anses for vildledende. Markedet for
tynde cigaretter er i vækst i EU, og der udvikles løbende nye produkter med stærk appel
til de helt unge. Kommissionen henviser bl.a. til, at tynde cigaretter opfattes som mindre
skadelige, og at de forbindes med vægttab blandt unge. På den baggrund har Kommissi-
onen lagt op til, at cigaretter under en vis diameter må anses for vildledende og dermed
være omfattet af forbuddet i forslagets artikel 12. Den tilgang bakker regeringen op om.
Formanden
bemærkede, at alene med sine bemærkninger om de delegerede retsakter
lagde ministeren op til en interessant diskussion. Hun opfordrede udvalget til at fokusere
på regeringens beslutning om ikke at lægge afgørende vægt på de nævnte punkter.
Pia Adelsteen
var dybt uenig i, at mandatet var velafbalanceret. Regeringen mener mu-
ligvis, man skal prioritere det ene frem for det andet i forhandlingssituationen, men for
Dansk Folkeparti er alle punkterne lige vigtige. Hun takkede for ministerens svar om e-
cigaretter, og ville også gerne vide, om nikotinholdige e-cigaretter vil blive forbudt.
Lene Espersen
meddelte, at Det Konservative Folkeparti kun ville give mandat, hvis re-
geringen lægger afgørende vægt på, at salg af løs snus og mentolcigaretter skal være
tilladt. Det passer efter hendes opfattelse ikke, at det ikke kan betale sig at lægge afgø-
rende vægt på noget. Hun påpegede, at Europaudvalget har givet mandat til det nuvæ-
rende tobaksdirektiv på den præmis, at det ikke indebar nogen ændringer i den danske
lovgivning, hvorefter nogen nu pludselig mener, det skal fortolkes anderledes. Lene
Espersen mente, at ministeren og embedsmændene skal på et kæmpemæssigt argu-
mentarbejde for at få overbevist de øvrige lande om, at man i Danmark må blive ved med
at sælge løs snus og mentolcigaretter.
Merete Riisager
præciserede sine spørgsmål: Vil regeringen modarbejde et generelt
forbud mod mentolcigaretter på EU-niveau? Har regeringen dokumentation for, at cigaret-
ter med aroma er særligt vanedannende eller øger sandsynligheden for opstart eller af-
hængighed? Mener regeringen, at direktivets formål er at reducere forbruget af tobak –
og er det EU’s opgave?
1157
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 395: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-13
29. Europaudvalgsmøde 8/5 2013
Sophie Løhde
meddelte, at Venstre også mener, at regeringen skal lægge afgørende
vægt på at lovliggøre salg af både løs og fast snus, og på at salg af mentolcigaretter ikke
forbydes.
Stine Brix
tilsluttede sig det synspunkt, at der skal lægges afgørende vægt på spørgsmå-
lene om snus og mentolcigaretter. Hun fandt det vigtigt, at mandatet afspejler Europaud-
valgets udtalelse. Det er også afgørende for Enhedslisten, at Europaudvalget får løbende
tilbagemeldinger.
Sundheds- og forebyggelsesministeren
gentog, at regeringen ikke vil lægge afgøren-
de vægt på de nævnte områder i forhandlingsoplægget, selv om de to tiltag selvfølgelig
er vigtige. Men det er afgørende for regeringen at få størst mulig indflydelse i forhandlin-
gerne, og man risikerer at sætte andre prioriteter på spil, hvis man lægger afgørende
vægt på enkelte områder.
Sundhedsministeren mente ikke, hun havde mere at sige om den traktatkrænkelsessag,
Lene Espersen nævnte.
På Pia Adelsteens spørgsmål om e-cigaretter svarede hun, at forslaget i dets nuværende
form tillader salg af nikotinfri e-cigaretter med en sundhedsadvarsel, mens e-cigaretter
med nikotin over en fastsat grænseværdi vil kunne sælges efter at være blevet lægemid-
delgodkendt. Som sagt går regeringen efter, at e-cigaretter slet ikke skal omfattes af di-
rektivet.
Formanden
konkluderede, at der ikke var opbakning til regeringens forhandlingsoplæg,
idet Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedsli-
sten ytrede sig mod det.
Mødet sluttede kl. 14.00
1158