EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 410
Offentligt

Europaudvalget

OFFENTLIGT REFERAT

AF 30. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 17. maj 2013

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Camilla Hersom (RV),

Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Lykke Friis (V),

Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager

(LA).

Minister for udviklingssamarbejde Christian Friis Bach og europami-

nister Nicolai Wammen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3241 (udenrigsanliggender – udvikling) den 28.

maj 2013

Udviklingsministeren

fremlagde de særligt interessante udviklingsrelaterede punkter på

rådsmødet for udenrigsanliggender, og hvad de øvrige punkter angik, stod ministeren til

rådighed, hvis der var ønske om en orientering eller en drøftelse.

1. Post 2015-dagsorden og opfølgning på Rio+20



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0092

Rådsmøde 3241 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (11) – bilag 277 (Rio+20 om forhandlingsteksten vedr. Rio+20)

(fortroligt)

EUU alm. del (11) – bilag 278 (forhandlingsteksten vedr. Rio+20

konferencen og kommentarer fra EU og G77 samt EU’s skriftlige

kommentarer)

Rådsmøde 3241 – bilag 3 (henvendelse af 16/5-13 fra Concord Danmark)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 42, senest behandlet i EUU 5/10-12)

Udviklingsministeren:

Punktet ventes at udgøre hoveddrøftelsen på rådsmødet. Vi er i

gang med at udforme de nye mål, der skal følge efter 2015-målene, og det er globalt en

meget stor og vigtig opgave, som EU vil engagere sig aktivt i. Der ventes opbakning til

meddelelsen ”Et værdigt liv for alle: fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling i ver-

den”, som fastlægger EU’s overordnede linje, og vi er også fra dansk side meget glade

for den. På den ene side sætter den nogle klare retningslinjer, og på den anden side er

den pragmatisk og fleksibel nok til, at EU kan agere i processen fremover.

Vi støtter, at der bliver en samlet post 2015-ramme, inden for hvilken 2015-målene skal

styrkes og fortsættes. Ambitionerne skal øges, og alle tre dimensioner af bæredygtig ud-

1167

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

vikling skal integreres i den nye post 2015-ramme: det økonomiske, det sociale og det

miljømæssige. Det mål afspejler meddelelsen.

Der skal være et begrænset antal klare mål, som skal kunne kommunikeres, samle og

styrke den globale indsats. Vi skal have adresseret nogle af de mangler, der har været i

2015-målene, såsom spørgsmålet om bæredygtig energi til alle, som vi håber kommer

med i det nye sæt af mål sammen med andre aspekter af bæredygtig udvikling – vand,

biodiversitet, grøn økonomi og vækst – som vi også lægger vægt på.

Vi håber, at fred og sikkerhed bliver godt integreret i de nye mål. Det skaber stor debat på

internationalt plan, fordi man traditionelt har tænkt i søjler: udvikling for sig og sikkerhed

for sig. Vi vil gerne se fred og sikkerhed integreret i de nye udviklingsmål, ikke mindst

fordi manglen på fred og sikkerhed er hovedproblemet i mange skrøbelige stater, og fordi

det er her, vi er længst fra at nå de nuværende mål. Statsopbygning og fredsopbygning

hænger tæt sammen, ligesom udvikling og sikkerhed. Østtimors finansminister og jeg står

som formænd for den internationale dialog om freds og -statsopbygning i spidsen for den

diskussion.

Vi skal selvfølgelig holde fokus på de traditionelle 2015-mål: mål for adgang til kvalitets-

uddannelse for alle, for adgang til sundhedsydelser for alle og for udryddelse af den eks-

treme fattigdom. På forårsmøderne kom Verdensbanken med et bud, der siger, vi skal

ned på 3 pct. ekstrem fattigdom i 2030. Det er et meget ambitiøst mål, men vi håber, det

kan blive tænkt ind i den samlede ramme.

Ligestilling, kvinders rettigheder og seksuelle, reproduktive rettigheder er som bekendt

centrale områder for Danmark. Det står endnu lidt svagt i meddelelsen, og vi kæmper for

at området kommer til at stå stærkere. Det skaber debat, da nogle EU-lande i den grad er

skeptiske og nølende over for den dagsorden. Regeringen står stærkt på det punkt, og

jeg har forsøgt at samle en gruppe af EU-lande, der vil gøre det samme – hele vejen til

rådsmødet, hvis der er brug for det.

Dagsordenen bliver også drøftet på rådsmødet for miljø den 18. juni 2013, hvorefter Rå-

det for almindelige anliggender forventeligt skal vedtage EU’s position den 25. juni 2013.

Det afspejler netop, at både udviklings-, miljø- og udenrigspolitik tænkes ind i de fremtidi-

ge mål.

Jakob Ellemann-Jensen

støttede ministerens linje. Han mente, det er vigtigt at have

fælles mål for Europa, og der skal selvfølgelig gives rum til forhandling. Jakob Ellemann-

Jensen appellerede til, at man ikke breder sig over for mange forskellige dagsordener,

men derimod fokuserer målene, så man bedre kan få noget igennem. EU, der samlet

tegner sig for over halvdelen af verdens udviklingsbistand, må forsvare europæiske vær-

dier, såsom f.eks. frihedsrettigheder, fordi ingen andre gør det. Han bakkede op om det

danske fokus på reproduktive og seksuelle rettigheder, der ellers risikerer at ryge i bag-

grunden. På det område har man langt fra nået 2015-målene.

1168

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

Nikolaj Villumsen

understregede, at arbejdet for menneskerettighederne er en afgøren-

de forudsætning for stabile samfund.

Lisbeth Bech Poulsen

ville gerne vide, hvad EU og Danmark skal forpligte sig til, hvis

post 2015-målene bliver globale.

Udviklingsministeren

bekræftede Jakob Ellemann-Jensen i, at der, som det er beskre-

vet i meddelelsen, skal større fokus på menneskerettighederne i de fremtidige mål. Dan-

mark arbejder ihærdigt for disse rettigheders placering – på at der kommer til at stå

”menneskerettigheder” i stedet for ”rettigheder”, og at der kommer til at stå ”seksuelle og

reproduktive rettigheder” i stedet for ”kvinders rettigheder”.

Ministeren svarede Lisbeth Bech Poulsen, at Danmark og andre rige lande går ind for

universelle, globale mål, der forpligter alle lande til en stærkere indsats for bæredygtig-

hed. Hvad angår nogle af de kommende målsætninger – bæredygtig energi til alle, grøn

vækst, jobs – kommer der en dagsorden, som forhåbentlig kan forankres i en dansk kon-

tekst. Når regeringen til efteråret går i gang med at udforme en bæredygtighedsstrategi,

vil der være et tæt samspil mellem de globale målsætninger og de danske målsætninger.

1169

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

2. Udmøntning af EU’s udviklingspolitik



Politisk drøftelse

KOM (2011) 0637

Rådsmøde 3241 – bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2010) 0629 – bilag 2 (Folketingets udtalelse om grønbog om EU’s

udviklingspolitik)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 225 (side 233, senest behandlet i EUU 5/11-11)

Udviklingsministeren:

Udmøntningen af EU’s udviklingspolitik følger vi meget tæt, og vi

har specifikt anmodet om at få punktet på dagsordenen. Der er gået godt et år, siden vi

fik vedtaget den nye udviklingspolitik under det danske formandskab, og da EU’s flerårige

finansielle rammer nu er på plads, skal vi nu have en drøftelse af, hvordan vi udmønter

den. Det er vigtigt, ikke mindst fordi EU er i fuld gang med at programmere de forskellige

instrumenter for den næste syvårige periode.

Der er nye principper: differentierede partnerskaber (der i praksis betyder, at man skale-

rer ned fra det traditionelle udviklingssamarbejde i nogle af de lidt rigere lande, og fokuse-

rer på de fattigste og på sektorkoncentration), grøn vækst, god regeringsførelse og men-

neskerettigheder. Det er nogle af de centrale prioriteter for EU, som vi vil følge op på i

drøftelsen. Vi vil se på, hvordan EU kan styrke indsatsen i de skrøbeligste lande og sam-

tidig udvikle nye typer af partnerskaber med middelindkomstlandene, som fokuserer mere

på vækst, klima, energi og samspillet mellem lån og bistand.

Vi vil gerne sætte fokus på den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling. Den

står jo centralt i den danske strategi og er også en del af EU-strategien, men vi vil meget

gerne have, at de centrale principper om ansvarlighed, deltagelse, åbenhed og ikkedis-

krimination udmøntes i praksis. Vi har taget initiativ til et arrangement i Bruxelles den 3.

juni, der sætter fokus på den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling, hvor EU’s

særlige repræsentant for menneskerettigheder og udviklingskommissæren og flere med-

lemslande deltager. Vi skal have et stærkere samspil mellem den globale menneskeret-

tighedsdagsorden og den globale udviklingsdagsorden, og det forfølger vi aktivt.

Endelig noterer vi med tilfredshed, at fællesprogrammeringen – at vi går sammen om at

programmere – begynder at virke i flere og flere lande. Det er rigtig godt, og det giver

synlighed og slagkraft for EU. De nye måder at håndtere budgetstøtte på, ikke mindst

statsopbygningskontrakterne, begynder også at fungere. Det første eksempel bliver Mali,

hvor vi laver en statsopbygningskontrakt, fordi vi ved, at hvis ikke staten fungerer, kom-

mer freden heller ikke til at holde.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig i ministerens prioriteter og påpegede, at koordinatio-

nen mellem medlemslandenes egne udviklingspolitikker mildest talt kan forbedres. Man

må se på, hvad man er god til i hvert enkelt land og overlade nogle af de andre opgaver

til andre.

1170

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

Udviklingsministeren

bekræftede, at koordinationen kunne være bedre. Han glædede

sig over, at fællesprogrammeringen begynder at give resultater i en række pilotlande. Det

giver en stærkere placering af EU’s udenrigstjeneste og styrker dens arbejde for koordi-

nation, synergi og samarbejde lokalt i landene. Arbejdet med at styrke udenrigstjenesten

og øge decentraliseringen pågår, og her presser Danmark på.

1171

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

3. Forslag til den Interne Aftale om den 11. Europæiske Udviklingsfond



Vedtagelse

Rådsmøde 3241 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1172

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

4. Rapport om EU’s bistandsforpligtelser



(Evt.) Rådskonklusioner

Rådsmøde 3241 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Rådsmøde 3241 – bilag 3 (henvendelse af 16/5-13 fra Concord

Danmark)

KOM (2011) 0637 – bilag 1 (henvendelse fra Concord Danmark af 2/5-12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 547 (side 1106, senest behandlet i EUU 3/5-12)

EUU alm. del (10) – bilag 504 (side 1315, behandlet i EUU 19/5-11)

Udviklingsministeren:

Der skal gøres status på bistandsforpligtelserne, og jeg kan på

forhånd sige, at det ikke bliver muntert. Tolv EU-lande øgede deres udviklingsbudget i

2012, og det kan man godt glæde sig lidt over. Men der var også lande, der skar betyde-

ligt ned, og det samlede bistandsniveau faldt fra 0,42 pct. af bruttonationalindkomsten i

Europa til 0,39 pct. på trods af, at vi har et klart mål om at nå 0,7 pct. i 2015. Det tror jeg,

at man kan sige med sikkerhed, at vi ikke når – så skal der i hvert fald ske en økonomisk

revolution i Europa. Men vi vil presse på for at få dem, der halter bagud, til at gøre mere,

og vi står stadig ved vores globale ansvar med en bistandsprocent på 0,84 pct. i 2012.

Her er vi blandt de fem lande i verden, der yder mere end 0,7 pct.

Jakob Ellemann-Jensen

delte skuffelsen over, at 0,7 pct.-målsætningen langt fra er op-

nået. Han opfordrede ministeren til at fortsætte arbejdet, selv om ministerens lille klub

med ligesindede medlemslande endnu ikke havde haft nogen virkning. Jakob Ellemann-

Jensen bemærkede også, at det var nedslående, at Kommissionens forslag til at øge ud-

viklingsbistanden for EU ikke var blevet til så meget.

Nikolaj Villumsen

ærgrede sig over, at verdens fattigste kommer til at bøde for nedskæ-

ringspolitikken i EU. Han ville gerne høre, hvad ministeren vil gøre for at holde medlems-

landene fast på løftet om at nå de 0,7 pct. Selv om målsætningen er svær at leve op til, er

den afgørende at bevare. Han opfordrede ministeren til at bruge den såkaldte klub til at

lægge et pres på de andre medlemslande.

Pia Adelsteen

spurgte, hvorfor ministeren glædede sig over, at Danmark giver 0,84 pct.

af sin BNI til udviklingsbistand, når den ikke ser ud til at virke. Måske har de andre EU-

lande bare taget konsekvensen af, at der ikke er sket den store udvikling. Der er stadig

sultne børn og stor nød mange steder – måske burde man sadle om.

Udviklingsministeren

meddelte, at 0,7 pct.-klubben desværre ikke var blevet større.

Holland har eksempelvis skåret markant i sin udviklingsbistand.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at der er brug for lande, der, som Danmark, går foran.

12 lande har øget deres internationale engagement, og briterne når i år 0,7 pct. på trods

af nedskæringer. De ser altså en mulighed for at styrke den britiske position internationalt

og for at bruge bistanden som et redskab til at skabe vækst. Det er nogenlunde samme

1173

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

linje, Danmark lægger, og ministeren ville gerne sende det budskab under rådsmødet, at

bistanden både kommer verden og donorlandet til gavn.

Ministeren anså det for ukorrekt, at udviklingsbistanden ingen effekt har haft. Han nævn-

te, at det er lykkedes at halvere andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom; at ni

ud af ti børn i verden nu går i skole, og at fem millioner flere børn overlever de første fem

år i dag end for tyve år siden. Disse markante resultater fører til højere vækst og velstand

og er skabt bl.a. af udviklingssamarbejdet. Syv ud af ti af de hurtigst voksende økonomier

i verden er afrikanske; Ghana tordner eksempelvis derudad med 10-15 pct. i vækst og er

ifølge internationale opgørelser mindre korrupt end f.eks. Grækenland. Der er lande, der

for alvor har rykket sig, og det giver også mulighed for vækst for danske virksomheder.

De globale udviklingsmål og landenes egne forsøg på at komme ud af fattigdom giver

betydelige resultater. Derfor giver udviklingssamarbejdet mening, og derfor er det danske

internationale engagement en opmuntrende historie om en verden i forandring.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at regeringen vil prøve at bruge den såkaldte klub

af ligesindede til at tilskynde de andre medlemslande til en større indsats. Han ser en

forsigtig bevægelse hos de sydeuropæiske medlemslande i retning af et stærkere enga-

gement, eksempelvis i forhold til Mali.

Pia Adelsteen

undrede sig over, at alle lande ikke giver lige så meget i udviklingsbistand

som Danmark, når det åbenbart er til gavn for dem selv. Har de bare ikke set lyset? Hun

spurgte derudover, om bistanden er årsagen til væksten i Afrika.

Jakob Ellemann-Jensen

havde hørt meldinger om, at Storbritanniens målsætning om at

øge udviklingsbistanden er droppet – hvad vil det betyde for henholdsvis Storbritanniens

og EU’s samlede bistandsprocent?

Udviklingsministeren

svarede Pia Adelsteen, at de lande, der giver mindst, på grund af

et stort internationalt pres for større budgetdisciplin, har følt sig nødsaget til at skære i

deres udviklingsbistand. Danmark og en række andre lande mener dog, at det er sværere

at komme ud af krisen, hvis man isolerer sig. 90 pct. af væksten foregår uden for Europa,

og her er det internationale engagement en vigtig platform.

På spørgsmålet om hvorvidt udviklingsbistanden er årsag til væksten i Afrika, svarede

ministeren, at udviklingsbistanden er en del af forklaringen. Forskere fra Københavns

Universitet har dokumenteret, at udviklingsbistanden har skabt solide resultater, mens

forskere ved Aarhus Universitet er mindre optimistiske. Udviklingssamarbejdet har ikke

desto mindre givet resultater i form af skoler, sundhed og infrastruktur, og den har frem-

met den glimrende kombination af demokrati og markedsøkonomi i mange fattige lande

og dermed bidraget til den afrikanske vækst.

Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at Storbritanniens målsætning ikke står så

klart for tiden, men i procent har de øget bistanden betragteligt. Man forventer at få be-

kræftet briternes målsætning senere på året. I Storbritannien er der en livlig debat, som

1174

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

kan påvirke målsætningen, men det bør anerkendes, at Storbritannien udviser lederskab

på området.

Pia Adelsteen

påpegede, at Europa ganske rigtigt er presset nu, men at mange lande

heller ikke gav 0,7 pct. i bistand før krisen.

Udviklingsministeren

henviste til, at det samlede engagement i EU stort set steg ti år i

træk og faldt for første gang i 2012. I opgangstider stod man altså sammen om et stærke-

re globalt engagement. Europa når ikke i første omgang de mål, man har sat sig, men

Danmark presser på, for at de opfyldes.

1175

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

5. Fødevaresikkerhed og ernæring



(Evt.) Rådskonklusioner

KOM (2013) 0141

Rådsmøde 3241 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1176

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

6. Politiksammenhæng for udvikling



Orientering

SEK (2011) 1627

Rådsmøde 3241 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Rådsmøde 3241 – bilag 3 (henvendelse af 16/5-13 fra Concord Danmark)

Udviklingsministeren:

Politiksammenhæng har vi sammen med en række af medlems-

landene også presset på for at få på dagsordenen. Der kommer en statusrapport i efter-

året 2013 om, hvordan styrkelsen af sammenhængen mellem EU’s politikker skrider

fremad, og her skal vi drøfte, hvordan vi kan arbejde mere systematisk på området. Vi vil

gerne have tilbagevendende drøftelser på rådsmøderne om, hvordan udvikling, handel,

sikkerhed, investering, klima, landbrug og fiskeri spiller sammen. Det skal vi sørge for

sker i stigende grad.

Vi er derfor ved at lave en dansk handlingsplan, hvor vi systematisk ser på, hvad der

kommer til at ske i EU på de centrale områder – handelspolitik, landbrugspolitik, fiskeripo-

litik og energipolitik. Dermed styrker vi vores indspil til en stærkere sammenhæng mellem

de forskellige politikker, så vi på en række områder styrker indsatsen over for verdens

fattigste lande.

Rådet forventes at modtage en kort orientering om arbejdet med at fremme politiksam-

menhæng for udvikling i EU’s politikker, som opfølgning på de rådskonklusioner, der blev

vedtaget i maj 2012 under det danske EU-formandskab. Punktet er kommet på dagsor-

denen på medlemslandenes foranledning. Kommissionen ventes at give en status for

arbejdet med den fjerde rapport for politiksammenhæng for udvikling, som udgives hvert

andet år. Rapporten ventes som sagt offentliggjort i efteråret 2013.

Jakob Ellemann-Jensen

havde i en interparlamentarisk drøftelse om emnet i Bruxelles

et par uger tidligere fået indtryk af, at der bestemt ikke er styr på politiksammenhæng i

alle medlemslandene. Selv om man under det danske formandskab stillede krav om, at

medlemslandene skal monitorere sammenhængen mellem deres forskellige politikker,

var det stadig nyt for mange. Han opfordrede regeringen til at følge op.

Nikolaj Villumsen

bakkede op om regeringens fokus på politiksammenhæng. Den ene

hånd skal ikke sabotere, hvad den anden bygger op – som hvis f.eks. handelspolitikken

ødelægger bistandspolitikkens forsøg på at hjælpe fattige lande i gang med en udvikling.

Udviklingsministeren

gav Jakob Ellemann-Jensen ret i, at nogle politikere stadig ser

politiksammenhæng som noget nyt, på trods af, at det er et traktatfæstet krav. Danmark

gør en ihærdig indsats og vil senere på året præsentere en dansk handlingsplan for poli-

tiksammenhæng. Der er også seminarer rundt omkring i Europa, og det lederskab, Dan-

mark har vist, har spredt sig til en række andre lande. Under det danske EU-formandskab

blev der vedtaget nogle gode rådskonklusioner på området, som måske ikke var revoluti-

onerende, men dog fastslog to vigtige pointer: At arbejdet i stigende grad skal forankres i

1177

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

de enkelte lande hos de lokale udenrigstjenester, så man lokalt kan se, hvordan de for-

skellige politikker spiller sammen med udviklingsindsatsen, og at arbejdet i højere grad

skal være vidensbaseret, hvad der i praksis betyder, at man skal styrke sine analyser af,

hvordan det hele spiller sammen. Derudover har Danmark sammen med en række andre

medlemslande taget initiativ til at styrke politiksammenhængsdrøftelsen på det handels-

politiske område.

1178

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

7. Burma/Myanmar



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3241 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1068, senest behandlet i EUU 19/4-13)

EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1028, behandlet i EUU 20/4-12)

Udviklingsministeren:

Der er planlagt en frokostdrøftelse af situationen i Burma. EU’s

sanktioner er suspenderet i april måned, og nu har udenrigsrepræsentanten Catherine

Ashton fået til opgave at præsentere et udkast til en samlet politik om Burma/Myanmar,

der kan støtte processen med at fremme demokrati og reformer i landet. Her er de udvik-

lingspolitiske prioriteter centrale, og vi har opfordret til, at udkastet udarbejdes i tæt sam-

menspil mellem Kommissionen og medlemslandene. Da mange lande engagerer sig i

landet, er det vigtigt at samarbejde og skabe synergi. Der er en unik mulighed for at

fremme national og etnisk forsoning og beskytte menneskerettighederne, især for udsatte

grupper, men der er stadig brug for et samlet pres på den burmesiske regering. Vi har

jævnlig hørt bekymrende nyheder om rohingyaernes situation, og der skal stadig fokus på

frigivelsen af politiske fanger. Regeringen vil arbejde for at EU’s udviklingsengagement

støtter op om fortsatte reformer, menneskerettigheder og ansvarlig økonomisk og social

udvikling. De input vil vi give under frokostdrøftelsen, og vi håber og tror så på, at der

kommer en ny EU-Burma-politik til forelæggelse på rådsmødet for udenrigsministre i juni

måned.

Jakob Ellemann-Jensen

nævnte, at EU har spillet en vigtig rolle i forhold til Burma, både

da man lukkede for hanen, og da man åbnede for den igen. Han mente, at den burmesi-

ske opposition har brug for konkret bistand fra europæisk side til at håndtere de etniske

og religiøse konflikter i landet.

Udviklingsministeren

bekræftede, at der fortsat er store etniske konflikter, især i staten

Rakhine, hvor det muslimske mindretal rohingyaerne forfølges, og i staten Kachin. I en

stribe af de andre konflikter er der dog våbenhvile og fredsforhandlinger, og her ser man

også et internationalt engagement.

1179

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

8. Afghanistan



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3241 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Jakob Ellemann-Jensen

understregede sin støtte til regeringens linje: Der er behov for

at få de andre lande til at erkende, at forpligtelsen over for Afghanistan går langt ud over

det tidspunkt, hvor man trækker de gode mennesker med grønt tøj ud.

Udviklingsministeren

fortalte, at betydningen af et legitimt, demokratisk valg i Afghani-

stan vil blive drøftet, ligesom vigtigheden af at fastholde såvel bistanden som principper-

ne for leveringen af den. Afghanistan er et af de lande, hvor Danmark i høj grad efterlever

New Deal-principperne for sideløbende stats- og fredsopbygning i skrøbelige stater. Fo-

kus vil være på korruptionsbekæmpelse og menneskerettigheder samt på at få under-

skrevet den partnerskabsaftale, som er forhandlet, og som snart skal godkendes i det

afghanske kabinet.

1180

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

UDG.

Punkt 2. Forslag til direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobak og

tobaksrelaterede produkter

KOM (2012) 0788

KOM (2012) 0788 – bilag 5 (Folketingets udtalelse)

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 1

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 2

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 3

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 4

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 5

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 7

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 9

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 10

EU-note (12) – E 14 (notat af 15/1-13)

Udvalgsmødereferat:

Senest forelagt til forhandlingsoplæg på EUU-mødet 8/5-13,

referat foreligger ikke

EUU alm. del (12) – bilag 350 (side 1008, samråd med

sundhedsministeren vedr. samrådsspørgsmål P 4/4-13)

EUU alm. del (12) – bilag 300 (side 927, senest behandlet i EUU

1/3-13) (fortroligt)

Punktet var udgået

1181

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3240 (almindelige anliggender) den 21. maj 2013

Europaministeren

informerede udvalget om, at han ville forelægge to sager til

forhandlingsoplæg. De resterende punkter var til orientering.

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020



Politisk drøftelse

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011)

0510, KOM (2011) 0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM

(2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM (2011) 0740, KOM (2011) 0742,

KOM (2012) 0388

Rådsmøde 3240 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 22-23/11-12 – bilag 4 (skriftlig

afrapportering)

KOM (2011) 0500 – bilag 5 (henvendelse fra Concord Danmark

af 22/3-12)

KOM (2011) 0398 – bilag 3 (Henvendelse af 3/2-12 fra League of

European Research Universities)

KOM (2011) 0398 – bilag 2 (Folketingets udtalelse)

KOM (2011) 0500 – bilag 8 (henvendelse af 31/10-12 fra

Landbrug og Fødevarer)

EU-note (12) – E 17 (notat af 15/2-13 om status for aftalen efter

mødet i DER 8/2-13)

EU-note (12) – E 18 (notat af 15/2-13 om aftalen)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1051 senest behandlet i EUU

19/4-13)

EUU alm. del (12) – bilag 75 (side 213 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 2/11-12)

Europaministeren:

Som tidligere redegjort for her i udvalget forhandler formandskabet i

disse dage med Europa-Parlamentet med henblik på at nå frem til en endelig aftale om

den flerårige finansielle ramme, efter at Europa-Parlamentet i første omgang afviste den

nuværende aftalen fra Det Europæiske Råd i februar.

Europa-Parlamentet har rejst en række punkter, som skal drøftes i Rådet i den kommen-

de tid. Det er min forhåbning, at det vil være muligt at nå frem til en aftale inden sommer-

ferien.

Formandskabet ventes at ville bruge mødet i Det Generelle Råd til at gøre status over

forhandlingerne og til at lægge pres på delegationerne, således at de kommer med ind-

rømmelser til Europa-Parlamentet. Der er endnu et pænt stykke vej, førend der vil være

klarhed over, hvilke indrømmelser der skal gives til Europa-Parlamentet, men det er klart,

at der vil skulle indgås et kompromis.

1182

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

Det er min klare forventning, at det endelige resultat vil ligge tæt på det, man blev enige

om i Det Europæiske Råd. Det gælder i særdeleshed for indtægtssiden af budgettet, som

omfatter rabatten til Danmark.

Lykke Friis

nævnte udvalgets diskussion med finansministeren om udsigten til, at Dan-

mark på grund af budgetrod skal betale 1,3 mia. kr. ekstra. Kunne ministeren forklare

koblingen mellem budgettet og den flerårige finansielle ramme?

Europaministeren

understregede, at regeringens grundlæggende synspunkt er, at den

sammenkædning, der fra Europaparlamentets side sker mellem budgettet for 2013 og

forhandlingerne for 2014 og frem, ikke er holdbar. Dog er Europa-Parlamentet af en an-

den holdning, og forhandlingerne for at opnå en kompromisaftale var derfor i gang. Han

bemærkede, at man fra regeringens side vil arbejde på at få gennemført en aftale med

Europa-Parlamentet inden sommerferien og dermed tids nok til at bringe diverse initiati-

ver inden for rammerne af 2014-budgettet i spil. Regeringens håb er, at resultatet kom-

mer til at ligge så tæt som muligt på den aftale, der er lavet mellem medlemslande.

1183

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22. maj 2013



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3240 – bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (12) – bilag 337 (udkast til kommenteret dagsorden) (fortroligt)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 22/5-13 – bilag 1)

EUU alm. del (12) – bilag 370 (udkast til retningslinjer for konklusioner)

(fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 22/5-13 – bilag 2)

Det Europæiske Råd 22/5-13 – bilag 3 (brev fra Barroso vedlagt to

publikationer om energi og skat)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1050, senest behandlet i EUU 19/4-13)

Europaministeren:

Drøftelserne på mødet i Det Europæiske Råd den 22. maj 2013 ven-

tes at omhandle emnerne skattepolitik og energi med fokus på førstnævnte. Der ventes

også en status ved DER-formanden over styrkelsen af ØMU’en. Endelig skal DER træffe

en beslutning om den fremtidige sammensætning af Europa-Parlamentet og Kommissio-

nen.

Stats- og regeringscheferne ventes at fokusere på bekæmpelse af skatteunddragelse og

skattely. På det seneste har arbejdet med at sikre styrket informationsudveksling om skat

med henblik på bekæmpelse af skatteunddragelse og skattely på europæisk og globalt

plan fået nyt momentum. Hovedparten af medlemsstaterne ønsker at udnytte dette mo-

mentum, bl.a. gennem opbakning til femlandeinitiativet om automatisk informationsud-

veksling og opbakning til at påvirke den globale udvikling vedrørende informationsud-

veksling efter FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act) – også i G8-, G20- og

OECD-regi. Dette fremgik også af Økofin-mødet i tirsdags, hvor femlandeinitiativet blev

hilst velkommen, og hvor der blev gjort fremskridt i forhold til igangsættelse af forhandlin-

gerne med tredjelande om udveksling af skatteoplysninger. Men der er også udeståen-

der, idet der ikke kunne opnås enighed om revision af rentebeskatningsdirektivet.

Det Europæiske Råd ventes også at behandle emnet energi, som skal ses i sammen-

hæng med EU’s bestræbelser på at styrke vækst og konkurrenceevnen og skabe jobs.

Konkret forventes det, at DER-konklusionerne vil fokusere på følgende tre energiemner:

for det første fuldførelse af det indre energimarked og sammenkoblinger af europæiske

energimarkeder; for det andet behovet for at styrke investeringerne i en moderne energi-

infrastruktur og for det tredje de høje energipriser. Medlemsstaterne har generelt stort

fokus på det økonomiske aspekt af energipolitikken, herunder konkurrenceevne og ener-

gipriserne og deres betydning for såvel husholdninger som virksomheder. Der tegner sig

en generel enighed om behovet for implementering af allerede trufne beslutninger vedrø-

rende det indre marked for energi og infrastruktur.

Fra dansk side arbejdes der på at få lagt et spor for arbejdet med en forudsigelig og lang-

sigtet ramme for EU’s klima- og energipolitik efter 2020 i form af en tekst om en ny 2030-

ramme for klima og energi i Det Europæiske Råds konklusioner. Ønsket møder dog bety-

1184

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

delig modstand, og det er endnu usikkert, hvor langt det vil være muligt at komme i denne

retning.

Endelig forventes Det Europæiske Råd at træffe en beslutning om den fremtidige sam-

mensætning af Kommissionen for valgperioden 2014-19 i forlængelse af den irske proto-

kol til Lissabontraktaten om én kommissær pr. land.

Lykke Friis

spurgte ministeren, om han kunne løfte sløret for, hvad Danmark vil melde

ind til Kommissionen og formanden for DER Van Rompuy om styrkelsen af ØMU’en og

de tre punkter: reformkontrakter, den sociale dimension og styrkelse af den demokratiske

legitimitet. Debatten er i fuld gang, og den franske præsident, François Hollande, har for

nylig talt om en europæisk regering, en europæisk præsident osv.

Lisbeth Bech Poulsen

var navnlig interesseret i at vide, om ministeren var klar over, om

Luxembourg og Østrig vil opgive at blokere for rentebeskatningsdirektivet, så der kan

komme en aftale på plads på DER-mødet.

Dernæst ville hun gerne høre, om ministeren havde yderligere kommentarer til det paral-

lelle EU-spor om automatisk informationsudveksling og Danmarks rolle. Hvad kommer

der ud af et parallelt EU-spor, når alle ikke er enige?

Europaministeren

havde i sin respons til Lykke Friis om styrkelsen af ØMU-samarbejdet

ikke yderligere at tilføje i forhold til økonomi- og indenrigsministerens forelæggelse for

udvalget før Økofin-mødet. Det er tidligt i processen, og der er p.t. fokus på to spørgsmål:

forhåndskoordinering af reformer og reformkontrakter.

Til Lisbeth Bech Poulsen sagde ministeren, at det fortsat var uklart, om spørgsmålet om

rentebeskatningsdirektivet ville falde på plads på mødet.

1185

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3240 – bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (12) – bilag 378 (udkast til kommenteret dagsorden) (fortroligt)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 27-28/6-13 – bilag 1)

Europaministeren:

Det forventes, at der på rådsmødet vil være en kort præsentation af

dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 27. - 28. juni 2013. Mere konkret ven-

tes det, at mødet vil fokusere på det videre arbejde med at styrke ØMU’en, de landespe-

cifikke anbefalinger under det europæiske semester 2013 og status på implementeringen

af vækst- og beskæftigelsespagten.

Rådet vil vende tilbage til forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd på sit møde den

25. juni, altså to dage før mødet i DER.

1186

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

4. Opfølgning på implementeringen af DER’s konklusioner



Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3240 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Rådsmøde 3240 – bilag 3 (rapport om status for implementering af Det

Europæiske Råds konklusioner)

Europaministeren:

Det irske formandskab vil præsentere en faktuel oversigt over op-

følgningen på de operative konklusioner og tidsfrister, som løbende er blevet udmeldt i

Det Europæiske Råds konklusioner. Der er alene tale om et punkt til orientering. Formålet

med formandskabets oversigt er at sikre en effektiv opfølgning på møderne i Det Euro-

pæiske Råd.

1187

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og

finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde



Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0499

Rådsmøde 3240 – bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2012) 0499 – spørgsmål 1 (om regeringens holdning og forventede

forhandlingsposition)

EU-note (11) – E 40 (notat af 19/9-12 om ny rolle for europæiske politiske

partier)

Europaministeren:

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, almindelige anliggen-

der, men da formandskabet, Kommissionen og Europa-Parlamentet presser på, for at

sagen bringes videre, kan det ikke udelukkes, at forhandlingerne om revision af forord-

ningen om europæiske partier og fonde vil kunne afsluttes inden sommerferien. For-

mandskabet ventes at bede om mandat til trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet i

starten af juni 2013. Derfor har regeringen skønnet, at sagen bør forelægges på dette

tidlige tidspunkt.

Den gældende lovgivning om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk

plan blev vedtaget i 2003. Den blev ændret i 2007, hvor det blev tilladt at afsætte midler

på EU-budgettet til støtte af europæiske politiske fonde. Europa-Parlamentet har i en be-

tænkning fra 2011 anmodet om, at lovgivningen bliver forbedret på en række punkter.

Forslaget tager udgangspunkt i Europa-Parlamentets ønsker. Forslaget søger at give

europæiske politiske partier og tilknyttede fonde juridisk status på europæisk plan med

henblik på at øge synligheden og anerkendelsen af partierne og gøre dem mere effektive,

gennemsigtige og ansvarlige. Forslaget er fremsat med henblik på netop at styrke synlig-

heden af de europæiske politiske partier og fonde frem mod valget til Europa-Parlamentet

i 2014.

Ifølge forslaget skal en organisation for at blive godkendt som et europæisk politisk parti

eller en europæisk politisk fond opfylde høje standarder for internt demokrati, ledelse,

ansvarlighed, gennemsigtighed og respekt for de værdier, som EU bygger på. Disse

værdier omfatter respekt for menneskets værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstats-

principper og respekt for menneskerettigheder og mindretal. Det er allerede i dag en for-

udsætning for at opnå finansiel støtte under EU-reglerne. Forslaget skærper dog kravet

ved at præcisere, at det også omfatter partiernes medlemmer. Registreringen af et euro-

pæisk politisk parti sker ifølge forslaget fortsat i Europa-Parlamentet, der også er ansvar-

lig for at gennemføre en årlig verifikation af, at kravene til registreringen fortsat opfyldes.

En fjerdedel af Europa-Parlamentets medlemmer fra minimum tre politiske grupper vil

ligesom under den gældende forordning fortsat kunne kræve, at der iværksættes en sær-

lig undersøgelse af, hvorvidt et europæisk politisk parti eller fond lever op til de grund-

læggende værdier.

Det følger endvidere af forslaget, at et europæisk politisk parti skal vinde mindst et man-

dat i valget til Europa-Parlamentet for at kunne få adgang til EU-støtte.

1188

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

Hensigten med forslaget er, at de europæiske politiske partier på den ene side får styrket

de retslige og finansielle rammer for deres virke, og på den anden side at de bliver un-

derkastet kontrol.

Alle aspekter af partiets finansiering underlægges et særligt regelsæt, der bl.a. indebærer

rapporterings- og kontrolkrav. Der indføres en ordning med mulighed for både administra-

tive sanktioner og bøder i tilfælde af overtrædelser.

Forslaget har ingen konsekvenser for EU-budgettet, og det påvirker heller ikke på nogen

måde fremtidige beslutninger om det samlede beløb, der stilles til rådighed på EU-

budgettet til finansiering af politiske partier og fonde.

Forslaget blev sendt i høring den 1. november 2012 hos de danske partiorganisationer,

der p.t. er opstillingsberettigede i Danmark til Europa-Parlamentet, og ingen politiske par-

tier har haft indvendinger mod forslaget.

Medlemsstaterne synes generelt at være enige i hensigten bag en ny forordning. De fore-

løbige drøftelser af forordningens konkrete udformning har dog afdækket en række pro-

blemstillinger af både principiel og teknisk karakter.

Ikke mindst den foreslåede registrerings- og verifikationsmekanisme i Europa-

Parlamentet har givet anledning til spørgsmål. En række delegationer har udtrykt bekym-

ring for, at forslaget kan medføre en uhensigtsmæssig politisering af tildelingen af parti-

støtte.

Derudover er hovedparten af medlemsstaterne skeptiske over for en række af de forslåe-

de ændringer i finansieringsmåden, idet man mener, at de ikke i tilstrækkelig grad sikrer,

at der fortsat er gennemsigtighed og passende kontrol med de europæiske politiske par-

tiers og fondes budgetter.

På baggrund af formandskabets indledende sonderinger forventes formandskabet inden

for kort tid at anmode De Faste Repræsentanters Komité om et forhandlingsmandat med

henblik på at indgå en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet.

Regeringen er generelt på linje med flertallet af medlemsstaterne. Fra regeringens side vil vi

arbejde for at sikre en aftale i Rådet – og efterfølgende i Europa-Parlamentet – der sikrer en

rimelig balance mellem på den ene side at styrke de europæiske politiske partier og fonde og

på den anden side at sikre passende kontrol med deres anvendelse af EU-midler.

Regeringen vil endvidere arbejde for at sikre en neutral og objektiv registrerings- og veri-

fikationsmekanisme for ansøgninger fra europæiske politiske partier og fonde. I den for-

bindelse vil vi selvsagt arbejde for, at Europa-Parlamentets ikke tildeles implementerings-

beføjelser, der er i strid med Traktaten.

1189

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

Samtidig vil vi arbejde for, at forslaget bliver af en karakter, der muliggør effektiv admini-

stration af reglerne, således at de relevante myndigheder i medlemsstaterne, EU-

institutionerne og de europæiske politiske partier og fonde ikke påføres uhensigtsmæssi-

ge administrative byrder.

Endelig vil vi fra regeringens side arbejde for at fjerne loftet for private donationer, subsi-

diært at beløbsgrænsen hæves. Det er vores vurdering, at et eventuelt loft for donationer

vil kunne forsøges omgået via indirekte former for støtte. Derfor vil en afskaffelse af loftet

i praksis sikre større transparens i de private donationer til partier.

Regeringen forventer, at der vil kunne laves en aftale, som hovedparten af medlemssta-

terne kan tilslutte sig, og det vil også være vores udgangspunkt, at Danmark skal gøre

det i den situation.

Pia Adelsteen

lagde ikke skjul på, at hun fandt ordlyden i flere af forslagene groteske,

bl.a. at man ønsker at skabe et europæisk offentligt rum, hvor fælles europæiske emner

kan debatteres ud fra et europæisk perspektiv. Kunne ministeren forklare, hvordan ”euro-

pæisk perspektiv” skal forstås? Endvidere Pia Adelsteen gerne have afklaret, hvad der

menes med, at EU-landene forpligtes til at give de europæiske partier og fonde fuld juri-

disk anerkendelse og kapacitet på deres territorium, ligesom hun gerne ville have en for-

klaring på, at et europæisk parti skal overholde en række betingelser såsom høje stan-

darder for internt demokrati og respekt for de værdier, som EU bygger på. Hvilke værdier

er det? Og hvordan skal man forstå regeringens holdning, som fremført i samlenotatet,

ifølge hvilken den ”støtter tiltag, der kan styrke en åben og demokratisk debat på europæ-

isk plan” forstås?

Pia Adelsteen havde fået den opfattelse, at forslaget lægger op til, at et europæisk parti

ikke må mene hvad som helst. Det stillede hun sig uforstående over for - går demokrati

ikke ud på, at man har ytringsfrihed og kan mene, hvad man har lyst til?

Dernæst ville hun gerne have ministerens svar på, hvad der giver anledning til bøder og

hans respons på, at der i samlenotatet står, at der er rejst tvivl om, hvorvidt forslaget er i

strid med Traktaten.

Lykke Friis

gav udtryk for, at Venstre selvfølgelig støtter styrkelsen af en åben og demo-

kratisk debat. Dog udbad hun sig en forklaring på formuleringen i samlenotatet, der går

på, at Europa-Parlamentet skal have bedre muligheder for at kontrollere, om et europæ-

isk parti ”herunder de underliggende partier på nationalt niveau samt partiernes medlem-

mer” overholder forordningens betingelser. Gør forslaget det muligt at pålægge nationale

partier bøder? Og hvad gives der bøder for? Er det udelukkende, hvis f.eks. et parti ikke

overholder budgettet?

Nikolaj Villumsen

tilsluttede sig Lykke Friis bekymring over bøder på nationalt plan, og

den trussel det vil udgøre mod demokratiet, hvis de tre partigrupper i Europa-Parlamentet

kan idømme bøder til andre partier for at mene noget. Han delte også i høj grad Pia

1190

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

Adelsteens undren over definitionen på europæiske værdier og var enig i, at den ikke kan

være statisk.

Han bad regeringen være opmærksom på ændringsforslag 10 i Europa-Parlamentet, der

går på, at europæiske partier skal kunne finansiere nationale valgkampagner, idet han

anså det for dybt problematisk, hvis et europæisk parti f.eks. kan finansiere den ene side

af en valgkampagne om bankunionen. Det vil favorisere dem, der har de største partier i

ryggen.

Han henledte derudover ministerens opmærksomhed på ændringsforslag 23, ifølge hvil-

ket man som repræsentant i Europa-Parlamentet kun kan være medlem af det europæi-

ske parti, som ens eget nationale parti er med i. Det er vigtigt ikke at sætte begrænsnin-

ger for de folkevalgte parlamentarikerne, og han ville f.eks. selv støtte et medlem af Soci-

alistisk Folkeparti i dennes beslutning om at gå til vestrefløjsgruppen på europæisk ni-

veau i stedet for den grønne gruppe, som Socialistisk Folkeparti er medlem af.

Merete Riisager

kunne på Liberal Alliances vegne ikke støtte op om mandatet på trods

af gode elementer. Hvordan mente ministeren, det ville være muligt at administrere, at

partier har sande europæiske ambitioner. Hvad demokrati angår, ønskede hun at kende

regeringens principielle holdning: Mener den, at man skaber demokrati ved kontrol, eller

at man skal gøre det ved, at EU opfører sig demokratisk og respekterer de nationale par-

tier?

Europaministeren

mindede udvalget om, at der med den nye forordning er tale om en

justering af gældende regler for europæiske partier og fonde, og at de danske partiorga-

nisationer ikke havde haft nogen indvendinger mod forslaget. Dog fandt ministeren det

selvfølgeligt at have en debat med udvalget i forbindelse med mandatafgivningen.

Han understregede, at det er afgørende for regeringen, at der findes nogle fair og objekti-

ve regler, således at der ikke kan sanktioneres over for partier på baggrund af deres poli-

tiske overbevisning. Men, tilføjede han, man kan godt forestille sig, at der opstår et parti,

som ikke lever op til reglerne for tildeling af EU-midler, og at det derfor er fornuftigt med

kontrol af, hvad pengene går til.

Om den juridiske status sagde ministeren, at den primært er af symbolsk karakter og har

til formål at sikre synlighed og anerkendelse af de europæiske politiske partier og fonde

på tværs af EU’s medlemsstater. For anliggender, der ikke er regulerede af forordningen,

vil et europæisk parti eller fond være omfattet af den nationale lovgivning og den juridiske

form, som er registreret i den medlemsstat, hvor partiet eller fonden er hjemmehørende –

som f.eks. Belgien, hvor de fleste partier er registrerede. Man er i gang med at afdække

de tekniske aspekter af samspillet med national ret. Den nuværende praksis, hvor god-

kendelsen er en forudsætning for at få EU-finansiering, ændres ikke af, at anerkendelse

fremover medfører en juridisk status baseret på EU-ret.

Som svar på spørgsmål om, hvorvidt kravene også vil omfatte nationale partier, forklare-

de ministeren, at forordningen skal etablere regler for europæiske politiske partier, men at

1191

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

den ikke har til hensigt regulere nationale politiske partier eller fonde. Ministeren under-

stregede, at han ikke opfattede forslaget, sådan at om man fra europæisk side skal ind og

blande sig i en politisk debat i Danmark om Europa.

Primært henvendt til Pia Adelsteen, Nikolaj Villumsen og Merete Riisager og deres

spørgsmål om definitionen af EU’s værdier, betonede ministeren, at der allerede eksiste-

rer krav om, at europæiske partier og fonde skal overholde de principper, som EU bygger

på, og at forslagets retorik er baseret på Lissabontraktatens artikel 2 om unionens værdi-

er. Det præciseres endvidere, at europæiske partier og fonde skal respektere værdierne

via deres programmer og aktiviteter. Disse værdier inkluderer respekt for den menneske-

lige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og menneskerettigheder,

herunder rettigheder for personer, der tilhører minoriteter. Samtidig giver forordningen

mulighed for, at en fysisk eller juridisk person kan anmode Europa-Parlamentet om at

kontrollere, om et parti – herunder på nationalt og medlemsniveau - lever op til betingel-

serne for at kunne opnå status som europæisk parti eller fond og dermed have mulighed

for at modtage EU-tilskud.

På Pia Adelsteens spørgsmål om, hvorvidt forslaget er i strid med Traktaten, svarede mi-

nisteren, at spørgsmålet var opstået i Rådets indledende behandling, men at den klare

holdning er, at det, der vedtages, skal kunne leve op til Traktatens principper – hvis ikke,

kan man ikke gå videre ad det spor.

NOT

På Nikolaj Villumsens spørgsmål om, hvorvidt europæiske partier kan yde økonomisk støtte

til nationale valg, lod ministeren gøre gældende, at Kommissionen har bekræftet, at forslaget

ikke har til hensigt at ændre ved, at europæiske partier og fonde hverken direkte eller indirek-

te må finansiere nationale, regionale eller lokale valg - herunder også nationale partier eller

kandidater - og folkeafstemningskampagner. Han tilføjede, at et flertal af medlemsstaterne

har ønsket en præcisering af teksten. Ministeren var ikke specifikt bekendt med ændringsfor-

slag 10, men ville gerne vende tilbage til Nikolaj Villumsen med et mere uddybende svar.

Til Merete Riisager sagde ministeren om den europæiske debat, at man i EU har en åben og

livlig debat, og at den er et grundlæggende princip i et demokrati, som der ham bekendt ikke

er lagt op til at ændre på. Når Europa-Parlamentet træffer beslutninger på vegne af snart 28

lande, er det fornuftigt med en debat, det går på tværs af landegrænser - altså en diskussion i

den europæiske offentlighed.

I forhold til bøder lød ministerens svar, at der ham bekendt ikke er lagt op til, at Europa-

Parlamentet kan give danske partier bøder, men at bøderne kun kan tilfalde europæiske par-

tier, der ikke lever op til kravene.

Merete Riisager

uddybede sit spørgsmål om demokrati i EU og håbede, at ministeren ville

svare på en mere dybdegående facon end blot at konstatere, at det altid er rart med en livlig

debat. Mener ministeren, at EU kan fremme demokrati ved hjælp af kontrolinstanser eller ved

at opføre sig demokratisk og respektere de nationale demokratier?

1192

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

Ministeren havde nævnt menneskerettigheder som en grundlæggende værdi, men, tilføjede

Merete Riisager, i nogle lande diskuterer man, hvorvidt de er et pejlemærke, man kan bruge

til at føre politik, eller om man skal gribe til nogle ældre retsstatsprincipper. Liberal Alliance er

hverken fortaler for partistøtte på europæisk eller nationalt plan, men hendes bekymring gik

på den forskelsbehandling, der vil opstå, hvis visse anskuelser – som f.eks. også ligestillings-

området, som nogle partier i Europa-Parlamentet har et anstrengt forhold til - fører til udeluk-

kelse af partier fra medlemskab eller partistøtte.

Nikolaj Villumsen

pointerede, at han efter at have været valgobservatør i Ukraine var nået

frem til, at det er vigtigt med partistøtte, så andre end oligarker kan have et parti.

Idet han henviste til regeringens samlenotat, hvori der står: ”flere muligheder for Europa-

Parlamentet til at føre kontrol med europæiske politiske partier og fonde”, måtte han konklu-

dere, at det vil blive muligt at straffe partier for ikke at overholde EU-værdierne. Han kunne

overordnet set tilslutte sig princippet om mere gennemsigtighed, men opfordrede kraftigt mi-

nisteren til at arbejde mod krav om kontrol af partiers europæiske værdier. Hvis man tager

kravet om ligestilling, må det betyde, at der også stilles krav til partiers struktur, og vil det ikke

betyde, at eksempelvis et rent kvindeparti vil kunne blive straffet af Europa-Parlamentet? Ni-

kolaj Villumsen mente, det vil være en dårlig idé at friste folk med et udemokratisk princip, der

f.eks. også kan gøre det muligt for socialdemokrater, konservative og venstrefløjsgrupper at

straffe den liberale gruppering.

Lykke Friis

var tilfreds med, at ministeren havde præciseret, at det handler om en op-

stramning af allerede eksisterende regler, men hun savnede fortsat en afklaring på bøde-

spørgsmålet. Ministeren havde sagt, at der ikke kunne gives bøder til de nationale partier,

men hvorfor var de så bragt på banen i den konkrete formulering? Og forholdt det sig så-

ledes, at ALDE-gruppen vil kunne få en bøde, hvis Jakob Ellemann-Jensen foretager sig

noget i Venstre? Hvis det foreslås, at Europa-Parlamentet skal have hjemmel over f.eks.

et dansk venstremedlem og det, der foregår i de nationale partier, anbefalede Lykke Friis,

at man fra dansk side tilslutter sig de lande, der stiller sig skeptiske over for det forslag.

Og endelig spurgte hun om, hvad kan man få bøde for?

Pia Adelsteen

mente, det måtte være et dårligt eksempel med Jacob Ellemann-Jensen,

idet hun var sikker på, at han lever op til alle de sande europæiske værdier.

Hun udtrykte stor tvivl om sammenhængen mellem de rette værdier og ytringsfriheden,

for danske partier må vel mene, hvad de har lyst til. Hun tilsluttede sig også Nikolaj Vil-

lumsens bemærkning om det problematiske i at have krav om ligestilling, hvis der er tale

om et rent kvindeparti. I den forbindelse udbad hun sig en definition af sande europæiske

ambitioner og funderede over, om Morten Messerschmidt i givet fald kan få støtte. Uden

en egentlig definition af værdier, mente hun, der var tale om noget vrøvl.

Hvad bøder angår, havde ministeren sagt, at det kun er europæiske partier, der ikke lever

op til fastsatte krav, der kan idømmes bøder. Var det muligt at modtage en liste med kra-

vene?

1193

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

Endelig spurgte hun ministeren, om regeringen er indforstået med, at Europa-

Parlamentet får implementeringsbeføjelserne, hvis forslaget viser sig ikke at være i strid

med Traktaten.

Europaministeren

gentog Merete Riisagers spørgsmål: Sikrer kontrol i sig selv demokra-

ti, eller er det også vigtigt at se på, hvad der sker i medlemslande, og om EU respekterer

de traktatmæssige arbejdsdelinger, der er mellem EU og medlemslande? Han svarede,

at EU, som et nødvendigt udgangspunkt og som en del af den demokratiske proces, skal

respektere arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene. I Danmark har man valgt en

europapolitik, der er så tæt på kernen som muligt, men hvor danskerne som et godt ek-

sempel på respekten for demokratiske beslutninger har besluttet ikke at være med i dele

af EU-samarbejdet. Således mente ministeren, at det er fornuftigt at se på, om de tildelte

midler bliver brugt i henhold til de betingelser, de gives på.

Hvis Merete Riisager med sit spørgsmål også mente, om kontrolmekanismer alene får

demokratiet til at blomstre i EU, så var svaret nej, men kontrollen er et element i Europa-

Parlamentets ageren over for de europæiske politiske partier og fonde. Der er dog andre

elementer i det samlede demokratiske projekt, som EU er, der i lige så høj grad spiller ind

i forhold til et velfungerende demokrati i EU og mellem EU og medlemslandene.

Europaministeren gav over for Nikolaj Villumsen udtryk for regeringens kritiske tilgang til

politisk kontrol. Det er vigtigt, at man gør, hvad man kan for at undgå svindel og misbrug

af midler, og at kontrollen af det arbejde bliver foretaget ved hjælp af en objektiv registre-

rings- og verifikationsmekanisme. Det var hans klare indtryk, at dette synspunkt deles

med hovedparten af medlemslandene.

Han understregede, at det stadig var tidligt i processen, og at baggrunden for hans tidlige

forhandlingsoplæg i udvalget var, at man fra dansk side gerne vil have mulighed for at

påvirke de beslutninger, der bliver taget fremadrettet.

Henvendt til formanden foreslog han at holde et uformelt orienteringsmøde med udvalget

på et tidspunkt under forhandlingerne, idet han var klar over, at der endnu var mange

ubekendte, fordi forhandlingerne ikke for alvor var begyndt.

På flere medlemmers forespørgsel angående bøder, var ministerens svar, at han havde

fået oplyst, at der ikke er mulighed for at give bøder til danske politiske partier. Umiddel-

bart havde han også svært ved at se, at en sagsgang, hvor f.eks. et venstremedlem udta-

ler sig på en måde, så det kan have konsekvenser for ALDE-gruppen, vil være sandsynlig

– og da slet ikke Jacob Ellemann-Jensen, tilføjede ministeren. Han gentog, at regerin-

gens holdning er, at bøder ikke skal kunne bruges som politisk instrument til at kontrollere

andre partigrupper. Men det er naturligvis et relevant spørgsmål, som regeringen vil ar-

bejde videre med og undersøge til bunds.

1194

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

Om Morten Messerschmidt har sande europæiske værdier, som nævnt af Pia Adelsteen,

ville ministeren ikke gøre sig til dommer over. Dog var der ikke lagt op til, at partigrupper,

der allerede er omfattet, vil få frataget sin støtte.

Formanden

takkede for ministerens tilbud om en løbende orientering af udvalget, men

påpegede, at udfordringen lå i, at ministeren bad om mandat og derfor fik stillet nogle

skarpe spørgsmål fra udvalget. Det var muligt, at ministeren havde svært ved at se, hvilke

konsekvenser Jacob Ellemann-Jensens udtalelser måtte have, men, understregede for-

manden, det var ikke præcist nok at svare, at ministeren ”umiddelbart havde svært ved at

se” hvilke konsekvenser politiske udtalelser kan få. Vil der være ræson i, at ministeren får

kastet lys over regeringens position på disse spørgsmål og kommer tilbage til udvalget?

Europaministeren

betonede, at hans indtryk var, at udvalget gerne ser tidlige diskussio-

ner og mandatgivning, og han gentog regeringens ønske om via mandatet at være i

stand til at påvirke forhandlingerne. Regeringens position er klar: den er positivt indstillet

over for forslaget, men mener ligesom flere andre lande, at der er nogle konkrete punkter,

der bør ændres. Ministeren tilføjede, at han måske burde have været mere varsom med

at gribe den humoristiske stemning, men at han reelt ikke så nogle problemer i forhold til

Morten Messerschmidt eller Jakob Ellemann-Jensen.

Formand

bekræftede, at udvalget satte pris på tidlig mandatgivning, men at der fortsat

var uklarhed om, hvad mandatet gik ud på. Ministeren havde svaret, at regeringen ønsker

ændringer, men hvad går de ændringer ud på? Mandatet afhang af, hvorvidt der kunne

gives mere solide svar.

Europaministeren

bad om at få lejlighed til kort at gentage baggrunden for forordningen

og regeringens synspunkter.

Om baggrunden for forslaget gentog ministeren, at der var tale om en modificering af alle-

rede eksisterende lovgivning, at hensigten er at styrke de retslige og finansielle rammer

for de europæiske partier, og at de bliver underkastet mere kontrol. Der er ingen budget-

mæssige konsekvenser af forslaget, og det har ikke affødt kommentarer i de danske par-

tiorganisationer.

Kernen i regeringens forhandlingsoplæg er, at den får mulighed for at hindre misbrug af

kontrolmekanismer og sikre, at kontrollen ikke bliver misbrugt til at styre politiske meldin-

ger. Det arbejde mente ministeren at have udvalgets opbakning til, og det bad han om

mandat til at arbejde videre med, ligesom han understregede, at regeringen som nævnt

også er optaget af, at sikre at registrerings- og verifikationsmekanismen ikke medfører en

uhensigtsmæssig politisering af tildelingen af partistøtte. Derudover er en række lande –

deriblandt Danmark - skeptiske over for en række af de foreslåede ændringer i finansie-

ringsmåden, idet man mener, at det ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at der fortsat er pas-

sende kontrol med og transparens i partiernes og fondenes budgetter. Der er altså tale

om bekymringer af principiel og teknisk karakter, der også var blevet kommenteret af ud-

valget, som dermed havde givet ministeren godt input til de kommende forhandlinger.

1195

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

Formanden

konstaterede, at der var bred opbakning til regeringens ønske om at arbejde

mod sindelagskontrol, men gjorde samtidig opmærksom på, at der fortsat manglede af-

klaring på Nikolaj Villumsens spørgsmål om kvindepartier og på spørgsmålet om bøder til

nationale partier.

Europaministeren

gentog, at der ikke kan gives bøder til nationale danske eller andre

landes nationale partier, men kun til europæiske partier, og at bødestraffen udgør maksi-

malt 10 pct. af partiets budget. Der er der i hvert faldt ikke lagt op til, tilføjede ministeren.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det var afgørende for Enhedslisten, at regeringen lægger

afgørende vægt på to ting. For det første skal det ikke være muligt for Europa-

Parlamentet at give bøder på baggrund af en vurdering af europæiske værdier, og for det

andet at det ikke skal være muligt for europæiske partier at yde økonomisk støtte til valg-

kampe og folkeafstemningskampagner i henhold til ændringsforslag 10, som ministeren

havde sagt, han ikke var bekendt med.

Pia Adelsteen

mente at have fået en smule afklaring på regeringens standpunkt, men

havde svært ved at gennemskue, hvad regeringen vil gå på kompromis med under for-

handlingerne. Hun udtrykte fortsat bekymring for, at forordningen vil medføre en risiko for

en uensartet behandling i henhold til politisk ståsted, ligesom hun var irriteret over mini-

sterens udtalelse om, at støtte ikke kan fratages eksisterende grupper, for det overordne-

de spørgsmål handler om demokrati.

Hvad bødespørgsmålet angik, mente hun det må være enkelt at fratage et parti midler,

hvis der er tale om svindel med dem, men hun havde fortsat ikke fået noget svar på, hvil-

ke krav der skal efterkommes for at undgå bøder.

Merete Riisager

mente, det måtte være rimeligt for et udvalg, der skal give mandat, at få

eksempler på, hvad der kan udløse bøder.

Lykke Friis

understregede, at det oprindeligt havde været Venstres hensigt at støtte for-

slaget, men at det på grund af de uldne svar var afgørende for partiet, at regeringen ar-

bejder for, at Europa-Parlamentets kontrol kun skal gælde de europæiske partier. Euro-

pa-Parlamentet skal f.eks. ikke kunne bruge statutten til at indlede en sag mod Fidesz i

Ungarn, og artikel 7 i Traktaten skal overholdes. Hun udbad sig ligeledes et fuldt overblik

over, hvad der kan udløse bøder.

Europaministeren

erklærede sig enig med Nikolaj Villumsen i, at et ændringsforslag, der

lægger op til, at man med EU-midler skal kunne blande sig i de nationale valgkampe, ikke

kan støttes fra dansk side.

Til Pia Adelsteen sagde han, at spillereglerne skal gælde både nuværende og nye parti-

er. Grunden til hans udtalelse om, at reglerne ikke vil komme til at berøre nogle af de nu-

værende partier, var, at Pia Adelsteen havde nævnt et medlem fra sit eget parti, og at

1196

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

ministeren ønskede at understrege, at det ikke er vurderingen, at de nye regler vil få ind-

flydelse på støtten til nogle af de eksisterende partigrupper i Europa-Parlamentet. Det

skulle ikke forstås, som at der er andre spilleregler, der gør sig gældende for eventuelle

nye partier i Europa-Parlamentet.

Regeringen arbejder for, at der ingen kontrol skal være på nationalt niveau, sagde han til

udvalgets medlemmer. I forhold til hvad der udløser bøde, uddybede ministeren, at der er

tale om situationer, hvor penge ikke bliver brugt korrekt – dvs. svindel og korruption. Han

var enig med Pia Adelsteen i, at bøder kan være et sanktionsmiddel, men at man godt

kan forestille sig eksempler, der er så grelle, at hele støtten må bortfalde.

Ministeren havde fuld forståelse for de mange spørgsmål, og ønskede at understrege, at

en af ulemperne ved et tidligt forhandlingsoplæg netop er, at mange spørgsmål er svære

at besvare.

Lykke Friis

gav udtryk for, at hvis ministeren var villig til at skrive det, der ikke fremgår i

samlenotatet, ind i mandatet, ville Venstre støtte det.

Formanden

understregede, at det var den mundtlige forelæggelse, der var afgørende for

mandatet.

Lykke Friis

undrede sig over, at ministeren ikke selv havde problematiseret spørgsmålet

om kontrol på nationalt niveau; det havde udvalget henledt hans opmærksomhed på. Hun

var derimod glad for ministerens præcisering af, at det er regeringens holdning, at forord-

ningen ikke skal gælde de nationale partier og ønskede at få det præciseret i forbindelse

med en liste over, hvad det er, partier kan få bøde for.

Merete Riisager

ville gerne have uddybet, om der i forhold til bødestraf er tale om hand-

linger, der ikke er kriminelle, men som ikke vurderes at falde ind under de europæiske

værdier.

Europaministeren

pointerede over for Lykke Friis, at regeringen netop bad om mandat

for at få mulighed for at få indflydelse på forordningen.

Han mente, det var en god idé med en præcisering af, hvilke bødestørrelser, der bliver

lagt op til, og at lave en aftale med udvalget om en løbende orientering. Udover svindel,

sagde ministeren, vil et parti, der i deres overordnede politik giver udtryk for at leve op til

de demokratiske spilleregler og efterfølgende springer ud som nazistparti, kunne få en

bødestraf.

Pia Adelsteen

gjorde klart, at man i demokratiet og ytringsfrihedens navn har ret til at

mene, hvad man vil. Hun ønskede at få uddybet sammenhængen mellem holdninger og

bødestraf.

Formanden

forelagde ministeren muligheden for et opfølgende skriftligt notat til udvalget

forud for rådsmødet den 21. maj 2013 og for at partierne tog stilling til mandatet på bag-

1197

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

grund af et løfte om opfølgning. Hun var glad for ministerens forslag om at vende tilbage

til udvalget, hvilket er i tråd med udvalgets forventning i forbindelse med tidlig mandatgiv-

ning. Navnlig i denne sag understregede hun vigtigheden af en formel opfølgning, så

medlemmerne kan følge med i, hvordan sagen udvikler sig.

Europaministeren

ville være sikker på, at han havde forstået formanden korrekt: Bliver

der givet mandat i dag, og følges der op skriftligt inden rådsmødet?

Lykke Friis

sagde, at hun opfattede det som et betinget mandat, og at eventuelle æn-

dringer vil fremgå i forbindelse med en skriftlig gennemgang.

Formanden

præciserede, at mandatet afhang af en uddybende skriftlig opfølgning inden

rådsmødet den 21. maj 2013.

Europaministeren

var enig og gav tilsagn om en uddybende skriftlig opfølgning.

Pia Adelsteen

erklærede, at hun på vegne af Dansk Folkeparti ikke kunne tilslutte sig

mandatet på grund af vage svar fra ministerens side.

Nikolaj Villumsen

gav også udtryk for ikke at bakke op om ministerens mandat. Han

kvitterede for, at regeringen vil arbejde for, at der ikke kan ydes støtte i forbindelse med

folkeafstemninger, men at bødespørgsmålet er så afgørende, at han mente, at regering-

en burde lægge afgørende vægt på det.

Jens Joel

indskød, at det var afgørende - på trods af uklarheder, men dog på baggrund

af en klar udmelding om, hvad regeringen ønsker at arbejde for – at afgive mandat, ellers

vil regeringen ikke kunne gøre sin indflydelse gældende under forhandlingerne.

Merete Riisager

ønskede at præcisere over for offentligheden, at EU bevæger sig ind på

en farlig kurs, og at hun derfor ville ønske, at ministeren havde sagt meget klarere, hvad

regeringen vil kæmpe for. Skal bøder f.eks. kun gives, når der er tale om kriminelle hand-

linger? Hun fandt de manglede svar dybt beklagelige, og understregede, at Liberal Allian-

ce ikke kunne støtte mandatet.

Formanden

konkluderede, at der på baggrund af ministerens tilsagn om en skriftlig op-

følgning ikke var et flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun Liberal Alliance, Dansk

Folkeparti og Enhedslisten ytrede sig imod.

1198

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

6. Fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-2019



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den

21.05.13, men forventes behandlet på mødet i Det Europæiske Råd den 22. maj

2013

INI/2012/2039

Rådsmøde 3240 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Europaministeren:

Efter valget til Europa-Parlamentet i maj 2014 skal fordelingen af

pladser i parlamentet mellem medlemslandene justeres som følge af Kroatiens EU-

medlemskab. Det indebærer en reduktion af antallet af medlemmer for at respektere det

loft på 751, som er fastsat i Lissabon-traktaten. Det Europæiske Råd skal derfor tage stil-

ling til fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-2019 på grundlag

af et forslag fra Parlamentet selv. Det vil forventeligt ske på mødet d. 22. maj 2013, men

det kan ikke udelukkes, at beslutningen først vil blive truffet på mødet d. 27.-28. juni.

Det er værd at bemærke, at forslaget – som det nok er de fleste bekendt – indebærer, at

Danmark beholder sine 13 pladser. Regeringen kan støtte Europa-Parlamentets forslag.

Regeringens forhandlingsoplæg er derfor, at man fra dansk side kan tilslutte sig, at Det

Europæiske Råd vedtager Europa-Parlamentets forslag til fordeling af pladser i valgperi-

oden 2014-2019.

Pia Adelsteen

lod forstå, at Dansk Folkeparti støttede mandatet. Hun ville dog høre, om

ministeren kunne oplyse, hvor langt ned i antal pladser i Europa-Parlamentet, Danmark

kan risikere at komme, i takt med at EU bliver udvidet.

Nikolaj Villumsen

gav udtryk for Enhedslistens støtte til mandatet.

Merete Riisager

hilste Kroatien velkommen i EU, men bad ministeren knytte en be-

mærkning til, om det fortsat gør sig gældende, at nye lande får en dato for optagelse i

euroen og hvor bindende denne dato i fald måtte være. Hun tilføjede, at det er et para-

doks, når EU vokser både i bredden og dybden.

Europaministeren

var glad for tilslutningen til mandatet – navnlig set i lyset af at Dan-

mark har stemt for en optagelse af Kroatien, og at det derfor også er meget passende, at

Kroatien også bliver repræsenteret i Europa-Parlamentet.

I sit svar til Pia Adelsteen om pladserne i Europa-Parlamentet pointerede ministeren, at

han forholdt sig til den konkrete situation, der betød, at Danmark ikke ville miste pladser.

Den fremtidige fordeling af pladser afhænger af, hvor mange lande, der bliver medlem,

samt deres størrelse.

Så vidt ministeren forstod, spurgte Merete Riisager, om det forventes, at de nye med-

lemslande får en konkret optagelsesdato. Hertil svarede ministeren, at der p.t. er tre lan-

de på dagsordenen: Man afventer et udspil fra en ny islandsk regering om det videre EU-

forløb; der er ingen forventning om en snarlig tyrkisk indtræden, og endelig er der en

1199

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-13

30. Europaudvalgsmøde 17/5 2013

række tiltag i det vestlige Balkan. Der afholdes et møde mellem premierministrene fra

Serbien og Kosovo den 21. maj 2013, og i forbindelse med junitopmødet skal man disku-

tere, om der skal gives en dato for selve forhandlingerne om optagelse af Serbien, og om

man kan gå i gang med den såkaldte SAA-aftale (stabiliserings-og associeringsaftale)

med Kosovo. Men egentlige datoer for optagelse er det stadig for tidligt at sige noget om.

Merete Riisager

beklagede, at hun ikke havde udtryk sig klart nok og dermed ikke have

fået svar. Hendes spørgsmål gik på status for optagelsesdatoer i euroen, som hun mente

måtte være relevant, også i forhold til den integrationsproces, der foregår p.t.

Formanden

gjorde gældende, at lå langt uden for dagsordenen.

NOT

Europaministeren

indikerede, at han ville sørge for at fremsende et skriftligt svar på Merete

Riisagers spørgsmål.

Mødet sluttede 12.23

1200