Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 435
Offentligt
1261582_0001.png
1261582_0002.png
1261582_0003.png
1261582_0004.png
1261582_0005.png
1261582_0006.png
N O T AT T I L F O L K E T I N G E T S E U R O P AU D V AL G
Klima-, Energi- og Bygnings-ministeriet14. juni 2013
Komitesag: Kommissionens forslag om forordning om definition af græsarealer med højbiodiversitet i medfør af Brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet.KOM-nr. (foreligger ikke).1. ResuméKomitesag: Kommissionen har udarbejdet udkast til Kommissionsforordning om definition af kriteriernefor og den geografiske udstrækning af græsarealer med høj biodiversitet til brug for artikel 7b, stk. 3, c iBrændstofkvalitetsdirektivet og artikel 17, stk. 3, c i VE-direktivet. Forslaget skal til afstemning i komiteenfor biobrændstoffers bæredygtighed, men dato for afstemning er endnu ikke fastsat. Forslaget har hjemmeli VE-direktivets artikel 17, stk. 3, c og Brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7b, stk. 3, c. Det vurderesumiddelbart, at forslaget ikke ændrer beskyttelsesniveauet i Danmark, da hovedparten af græsarealer medhøj biodiversitet vurderes at være beskyttet af eksisterende regler, herunder især gennem bestemmelser ba-seret på Habitatdirektivet og naturbeskyttelsesloven. Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionennu er kommet med et forslag til definition af græsarealer med høj biodiversitet, således at grundlaget foren regulering, som sikrer mod forringelse af biodiversiteten på dette område bliver fastlagt. Regeringenarbejder dog for, at der på nogle punkter ske ændringer eller præciseringer af forslaget, blandt andet såle-des, at definitionerne og forholdet til eksisterende lovgivning er klarere. Regeringen agter at stemme forforslaget.
2. BaggrundKommissionen har den 8. marts 2013 sendt et udkast til Kommissionsforordning om definition af kriterier-ne for og den geografiske udstrækning af græsarealer med høj biodiversitet efter artikel 7 b, stk. 3, c iBrændstofkvalitetsdirektivet og artikel 17, stk. 3, c i VE-direktivet til medlemmerne af komiteen forbiobrændstoffers og biobrændsels bæredygtighed. Kommissionen havde sat forslaget på dagsordenen tilmødet i komiteen den 22. marts 2012 med henblik på afstemning. På opfordring fra en række medlemssta-ter herunder Danmark blev det på besluttet at udsætte afstemningen, da medlemsstaterne ønskede mere tidtil at vurdere forslaget. Kommissionen har herpå anmodet om skriftlige kommentarer fra medlemsstaterne.Regeringen har fremsendt foreløbige kommentarer med forbehold for fastlæggelse af regeringens endeligeholdning jf. nærværende notat.
Side 1
Kommissionen har på embedsmandniveau oplyst, at den gerne ser sagen løst hurtigt, men at dette vil af-hænge af hvor langt medlemsstaterne står fra hinanden. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornårforordningen kommer til afstemning i komiteen, men det forventes at være efter sommerpausen.Det fremgår af artikel 17, stk. 3, c i VE-direktivet, at biobrændstoffer, der anvendes som led i opfyldelsenaf direktivets mål om 10 procent VE i transport i 2020, ikke må være fremstillet på råvarer, som stammerfra arealer, der i januar 2008 eller senere havde status som græsarealer med høj biodiversitet. Det fremgårtilsvarende af brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7b, stk. 3,c, at biobrændstoffer, der anvendes som led iopfyldelsen af direktivets mål om 6 procent reduktion af intensiteten af drivhusgasemission (g CO2 ækvi-valenter/MJ) fra transportbrændstoffer i 2020, ikke må være fremstillet af råvarer, som stammer fra arealer,der i januar 2008 eller senere havde status som græsarealer med høj biodiversitet. I henholdsvis artikel 17,stk. 3, c i VE-direktivet og artikel 7b, stk. 3, c i brændstofkvalitetsdirektivet defineres græsarealer med højbiodiversitet som:
Naturlige græsarealer, d.v.s. græsarealer, som ville forblive græsarealer uden menneskeligindgriben, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegnog processer, ellerIkke-naturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskeligindgriben, og som er artsrige og ikke nedbrudte, med mindre det dokumenteres, at det er nød-vendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer.
Det fremgår endvidere af begge direktiver, at Kommissionen fastlægger kriterier og geografiskeudstrækninger for at afgøre, hvilke græsarealer der er omfattet. Sådanne foranstaltninger, der hartil formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i de to direktiver ved at supplere disse, vedtagesefter forskriftsproceduren med kontrol.
3. Formål og indholdForslagets formål er at fastlægge kriterier og rækkevidde for at fastslå, hvilke typer af græsarealer,der skal betragtes som græsarealer med høj biodiversitet og som sådan omfattet af Brændstofkva-litetsdirektivets artikel 7 b, stk.3, c og VE-direktivets artikel 17, stk. 3, c.Forslaget indeholder med henblik herpå en række præciseringer af den definition af græsarealermed høj biodiversitet, som enslydende findes i de to direktiver. Præciseringen omfatter især nær-mere definitioner af følgende begreber (nævnt i kursiv):græsarealernaturligegræsarealerikke-naturligegræsarealermenneskelig indgriben(som sikrer at ikke naturlige græsarealer opretholdes)ikke nedbrudt(at arealet ikke er nedbrudt er en forudsætning for, at ikke naturlige græsarealerkan anses for at have høj biodiversitet)artsrigt (itilfælde af at der er tale om ikke naturlige græsarealer)Forslaget angiver endvidere, at hvis høst af græs er nødvendigt for at opretholde arealets statussom ikke naturligt græsareal, så vil råvarer fra arealet kunne anvendes til biobrændstoffer, somanvendes til opfyldelse af målsætningerne i direktiverne.Side 2
Efter forslaget lægges der op til at græsarealer, som rummer naturtyper listet på habitatdirektivetsbilag 1, eller arter, omfattet af habitatdirektivets bilag II, habitatdirektivets artikel 12 og 13 og fug-lebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og artikel 4, ligeledes skal anses som græsarealer med høj biodi-versitet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har to måneders frist efter eventuel vedtagelse i komiteen til at gøre indsigelsemod forslaget.5. NærhedsprincippetFor så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet skal det anføres, at Kommissionen i henholdsvisart. 17, stk. 3 og art. 7 b, stk. 3 i de to gældende direktiver pålægges at fastlægge kriterier for ogrækkevidder af græsarealer med høj biodiversitet. Regeringen vurderer derfor, at nærhedsprincip-pet er overholdt.6. Gældende dansk retDanmark har gennemført følgende direktiver på biobrændstofområdet:Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anven-delsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direk-tiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet)Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direk-tiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indfø-relse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser ogom ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brænd-stof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv93/12/EØF (brændstofkvalitetsdirektivet)Direktiverne er gennemført vedLovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduk-tion af drivhusgasser fra transportLov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og omreduktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende energiBekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.med senere ændringerEnergistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed
7. KonsekvenserNedenfor foretages en vurdering af forordningsforslagets konsekvenser.Lovmæssige konsekvenser.En vedtagelse af Kommissionens forordningsforslag vurderes ikke at nødvendiggøre ændringer afden lovgivning, der er nævnt i afsnit 6, da forordningen vil være umiddelbart gældende i Dan-mark.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Side 3
Forordningen vurderes umiddelbart ikke i væsentligt omfang at øge beskyttelsesniveauet i Dan-mark, jf. nedenfor, og vurderes derfor ikke at have væsentlige, erhvervsøkonomiske konsekvenser.Forslaget forventes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetDet vurderes umiddelbart, at forslaget ikke vil medføre væsentlige administrative konsekvenserfor virksomhederne, idet virksomhederne allerede nu skal dokumentere overholdelse af bæredyg-tighedskriterierne.BeskyttelsesniveauetEfter de gældende bestemmelser i VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdirektivet må biobrændstof-fer, der anvendes til at opfylde målsætningerne i de to direktiver ikke produceres af råvarer, somer dyrket på græsarealer med høj biodiversitet. Forordningen tjener til at præcisere, hvad der for-stås ved græsarealer med høj biodiversitet og indebærer således i udgangspunktet ikke et ændretbeskyttelsesniveau.Det vurderes , at forslaget ikke eller kun i begrænset omfang ændrer beskyttelsesniveauet i Dan-mark, da hovedparten af græsarealer med høj biodiversitet vurderes at være beskyttet af eksiste-rende regler, herunder gennem bestemmelser baseret på Habitatdirektivet og på naturbeskyttelses-loven.8. HøringForslaget har været i høring i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg med frist den 23.maj 2013. Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og 3F har indsendt følgendebemærkninger:Landbrug og Fødevarer:”Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på fremsendte komitesag vedr.definition af græsarealer med høj biodiversitet i RED og FQD. Udnyttelse af biomasse til bio-brændsel og biobrændstoffer er en sag af stor interesse for vores medlemmer. I forhold til frem-sendte komitesag er vi særligt opmærksomme på følgende:I forbindelse med definitionen af græsarealer med høj biodiversitet er det afgørende at regelsættetimplementeres i dansk lovgivning således, at det stemmer overens med danske forhold.På en lang række arealer, der er beskyttet efter dansk lovgivning, er slåning og fraførsel af bio-masse en afgørende parameter for opretholdelsen af den ønskede naturtilstand på arealet. Mulig-heden for at høste biomasse på arealerne til videre salg eller anvendelse er i mange tilfælde en for-udsætning for, at det er økonomisk muligt at opretholde en pleje af arealet, og det er således afgø-rende at disse muligheder fortsat opretholdes med de nye definitioner. Landbrug & Fødevarer for-udsætter, at alle typer af halvkulturarealer, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 ellersom er omfattet af et Natura 2000 område (ferske enge, strandenge, overdrev, heder m.v.), fortsatvil kunne anvendes til at høste biomasse på, da slåning og fjernelse af plantematerialet er afgøren-de for at opretholde naturtypen.
Side 4
Det er vigtigt at de nye regler ikke medfører, øget administration for lodsejere der ønsker at høstebiomasse på deres arealer, da dette også vil kunne være en barriere blandt andet i forbindelse mednaturplejeindsatsen.Det er også helt centralt, at der bliver taget højde for, at der i de danske Natura 2000-områder ermedtaget betydelige arealer af landbrugsjord i omdrift. Det skal sikres, at de nye bestemmelser ik-ke pålægger disse arealer nogen former for restriktioner, blot fordi de er beliggende i Natura 2000.Som udgangspunkt bør det slås fast, at det fortsat skal være muligt at høste og anvende biomassefra alle typer af arealer, hvis blot de nationale beskyttelsesbestemmelser overholdes.”Danmarks Naturfredningsforening:”DN opfordrer regeringen til at sikre, at definitionen af kriterierne for udbredelse afgræsarealermed høj biodiversitetfastlægges, så der er sammenfald med definitionerne for udpegning af habi-tatdirektivets relevante naturtyper og for udpegning af naturtyperne fersk eng, strandeng,(græs)hede og overdrev efter naturbeskyttelseslovens §3.Det er vigtigt, at græsarealer som reelt har en høj biodiversitet, ikke gøres til genstand for biomas-seproduktion, uanset om der er tale om udpegede habitatnaturtyper eller naturtyper klassificeretefter naturbeskyttelseslovens §3. Med mindre der er tale om arealer, som påviseligt vil have engavnlig effekt af høst til biomasseproduktion.DN støtter, at det skal være muligt at høste biomasse med skånsomme metoder på græsarealer,hvor det vil have en positiv effekt for biodiversiteten. DCE, Aarhus universitet, har i Teknisk rap-port nr. 13, 2012 anslået, at ca. 150.000 ha beskyttet natur i Danmark (som er i en ringe naturtil-stand i dag) kan plejes med høslæt og derved indgå i produktionen af biomasse.DN bemærker, at der vil være ganske få græsarealer i Danmark, som kan betegnes somnaturligeefter direktivernes definition, eller med gunstig bevaringsstatus/høj naturtilstand. Langt de flestegræsarealer i Danmark er negativt påvirkede af et unaturligt højt niveau af næringsstoffer, mangelpå græsning af vilde dyr og/eller husdyr og unaturlig hydrologi. Det er derfor vigtigt, at definitio-nenaf ikke-naturlige græsarealer med høj biodiversitetbliver bred nok til at favne naturtypernebeskyttet efter habitatdirektivet og naturbeskyttelseslovens §3, uanset deres nuværende naturtil-stand.DN foreslår regeringen, at arbejde for, at systemetHigh Nature Value Farmingbenyttes til vurde-ring af, hvornår arealer, herunder habitatnaturtyper og §3-naturtyper, kan gøres til genstand forbiomasseproduktion. Det vil være operationelt og sikre råderum for de enkelte medlemsstater. Derforeligger blandt andet en teknisk rapport fra 2008 udgivet af EU Kommissionen om ”High Na-ture Value Farming in Europe”, og DCE Aarhus Universitet har i 2012 udviklet en ”High NatureValue Indikator” for Danmark som indeholder kort og vurderingsmetode.Endelig vil DN påpege, at det havde været nyttigt om forslagets definitioner, herunder ”artsrigt”,”ikke-nedbrudt” og ”ikke-naturlige græsarealer”, var blevet udsendt sammen med rammenotatet.DN har reelt ikke haft mulighed for at se forslagene til nærmere definitioner og kan derfor vanske-ligt bidrage til en kvalificering af begreberne.”3F:”3F har modtaget ovennævnte høring og har følgende bemærkninger:Side 5
Vi er helt enige i, at brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet skal sikre, at en fremtidig pro-duktion af biobrændstoffer og biomasse overholder bæredygtighedsprincipperne som bl.a. inde-holder sociale aspekter, økonomiske aspekter og miljøaspekter.For at sikre en fremtidig høj bæredygtighedsstandard, er det dog vores holdning, at det er vigtigt,at alle tre aspekter bliver vægtet ligevægtigt, og set som et samlet krav. Dette bl.a. fordi det er vo-res klare opfattelse, at hvis vi skal sikre et fremtidigt godt miljø, med høj biodiversitet, er det vig-tigt at sikre, at borgerne har et job. Kun derigennem har de overskud til også at tage vare på ogforbedre miljøet og biodiversiteten.”Endelig har Advokatrådet tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger til forslaget.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerEnkelte medlemsstater har stillet en række forslag til ændring af forordningsforslaget, som på nog-le punkter svarer til de bemærkninger, Danmark overvejer at fremføre som sine foreløbige be-mærkninger. De øvrige medlemsstaters holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.10. Regeringens generelle holdningRegeringen ønsker, at biobrændstoffer, som anvendes til opfyldelse af EU's målsætninger er bæ-redygtige og herunder ikke forringer biodiversiteten nationalt, i EU eller globalt.Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen nu er kommet med et forslag til definition afgræsarealer med høj biodiversitet, således at grundlaget for en regulering, som sikrer mod forrin-gelse af biodiversiteten på dette område bliver fastlagt. Regeringen agter derfor at stemme for for-slaget.Regeringen arbejder dog for, at der på nogle punkter ske ændringer eller præciseringer af forsla-get, således at definitionerne og forholdet til eksisterende lovgivning er klarere.Det indebærer bl.a., at der fortsat bør kunne høstes biomasse på græsarealer, som er beliggendeinden for Natura 2000-områder, men som i henhold til Natura 2000-reglerne lovligt indgår i land-brugsdrift i overensstemmelse med Natura 2000-planernes bevaringsmålsætning og den indsats,der er besluttet på grundlag heraf.Det bør ligeledes præciseres, at græsarealer med høj biodiversitet, som er omfattet af national be-skyttelse, såvel indenfor som udenfor Natura 2000-områder, ikke kan anvendes til biomasse-produktion, hvis det strider mod den nationale beskyttelse (i Danmark især naturbeskyttelseslo-vens § 3). Dette indebærer også, at græsarealer, som udvikler høj biodiversitet og dermed typiskomfattes af naturbeskyttelseslovens § 3, anses for omfattet af beskyttelsen i VE-direktivets artikel17 c. Det bemærkes, at der oftest vil være et overlap mellem disse nationalt beskyttede områder oglevesteder for arter, der er beskyttet efter habitatdirektivets artikel 12 og 13.Regeringen arbejder for at definitionerne i forordningen fuldt ud svarer til det beskyttelsesniveau,der fremgår af de gældende bestemmelser i direktivet, og som forordningen tjener til at udfylde.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 6