Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 44
Offentligt
1172155_0001.png
Europaudvalget
FORELØBIGT REFERAT
AF 4. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Torsdag den 25. oktober 2012
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Jeppe Kofod (S), Sofie
Carsten Nielsen (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Lykke Friis
(V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF),
Lene Espersen (KF), Edmund Joensen (SP)
Desuden deltog: Statsminister Helle Thorning-Schmidt
1.
Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 18.-19.
oktober 2012
Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 9 (Van Rompuys
interimsrapport til DER 18-19/10-12)
Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 6 (brev fra formanden
for DER vedr. implementering af DER's beslutninger)
Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 12 (konklusioner fra
Det Europæiske Råd den 18-19/10-12)
EU-note (12) – E 5 (note om mødet i DER 18-19/10-12)
Statsministeren:
Som I ved, deltog jeg i mødet i Det Europæiske Råd den 18. og
19. oktober. Mødet og de efterfølgende konklusioner omhandlede særligt fire te-
maer:
Vedrørende det første tema havde vi torsdag aften og nat, som I ved, en grundig
diskussion om den foreløbige rapport om en styrkelse af ØMU'en. Som ventet
fokuserede vi især på forslaget om et fælles banktilsyn.
For det andet gjorde vi status for implementering af vækst- og beskæftigelsespag-
ten. Der er selvfølgelig blandt stats- og regeringscheferne enighed om, at gen-
nemførelsen af de konkrete vækstskabende initiativer skal ske så hurtigt som
muligt.
For det tredje diskuterede vi EU's forhold til Kina. Her delte vi vore erfaringer, og
jeg redegjorde for de erfaringer, vi har gjort ved vores kontakter til kineserne, bl.a.
ved det kinesiske statsbesøg og selvfølgelig også ved min egen nylige rejse til
Kina.
For det fjerde vedtog vi konklusioner vedrørende situationen i Syrien, Mali og Iran.
Desuden kan jeg nævne, at vi på mødet glædede os over, at EU – meget velfor-
tjent, synes jeg og alle stats- og regeringscheferne – har fået tildelt Nobels freds-
pris. Det er også afspejlet i vores konklusioner fra mødet.
Jeg vil uddybe de enkelte temaer lidt mere. Først ØMU-rapporten. Der var på
forhånd lagt op til, at topmødet skulle være en slags mellemstation frem mod
topmødet i december, hvor den endelige rapport og en tidsplan for det videre ar-
bejde skal vedtages. Vi havde en lang og en grundig diskussion af flere forskelli-
ge elementer i rapporten. Jeg vil gerne fremhæve tre ting:
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europaudvalgsmøde 25/10-12
For det første er jeg meget tilfreds med, at det i konklusionerne står klart, at styr-
kelsen af ØMU'en skal være baseret på tre overordnede principper. De tre prin-
cipper er:
1. Et klart defineret mål, nemlig at formålet med at styrke ØMU'en er at sikre
økonomisk og social velstand.
2. At en styrkelse af ØMU'en ikke må gå ud over det indre markeds integritet og
bør bygge på EU's institutionelle og retlige rammer.
3. At processen skal være baseret på åbenhed og gennemsigtighed for ikke-
eurolande.
Det er nogle grundlæggende principper, som vi fra dansk side har lagt meget
vægt på. Det er meget tilfredsstillende, at der bliver lyttet til os og andre ligesinde-
de lande i disse spørgsmål.
Det andet overordnede element i rapporten, som jeg vil fremhæve, er forslaget
om et fælles banktilsyn. Der var enighed om, at der sigtes mod en politisk enig-
hed om den lovgivningsmæssige ramme senest den 1. januar 2013, mens selve
arbejdet med at gennemføre forslaget vil ske i løbet af 2013. Det fælles banktilsyn
vil høre ind under Den Europæiske Centralbank. Konklusionerne fra mødet slår
fast, at det er nødvendigt at sikre en klar adskillelse imellem ECB's krisepolitik og
de tilsynsmæssige opgaver. Vi er selvfølgelig også meget tilfredse med, at det i
teksten slås fast, at ikke-eurolande, der måtte ønske at deltage i tilsynet, skal be-
handles ligeværdigt og være repræsenteret i de relevante organer.
Det er også positivt, at vi har understreget de nationale parlamenters rolle i for-
hold til at sikre demokratisk legitimitet og kontrol.
Spørgsmålet om rekapitalisering af banker via den europæiske stabilitetsplanme-
kanisme vil blive behandlet i eurogruppen på baggrund af den erklæring, som
eurogruppen vedtog i forbindelse med topmødet i juni.
Alt i alt synes jeg, at diskussionen om banktilsynet var meget positiv. Der er dog
fortsat en række forhold, som vil skulle afklares, før vi fra dansk side kan tage
stilling til, om det vil være i dansk interesse at deltage i det fælles tilsyn.
Det tredje overordnede element fra ØMU-rapporten, som jeg vil fremhæve, er to
nye ideer om en fiskal kapacitet eller et eurobudget, som det også er blevet kaldt,
og indgåelse af kontrakter mellem medlemslandene og EU's institutioner om
gennemførelsen af reformer. Der var enighed om, at begge forslag skulle under-
søges nærmere, og at spørgsmålet om eurobudgettet ikke skal blandes sammen
med de kommende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme.
Det var de væsentligste elementer i beslutningen om styrkelse af ØMU'en.
Lad mig så vende mig mod vækst- og beskæftigelsespagten. Vi havde ikke en
detaljeret diskussion om de enkelte elementer i pagten, men det var tydeligt, at
der fortsat blandt alle stats- og regeringschefer er en meget stærk fokus på de
tiltag, der skal medvirke til at skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa. Derfor
var vi selvfølgelig også enige om, at vækst- og beskæftigelsespagten skal gen-
nemføres så hurtigt som muligt. Som jeg redegjorde for i sidste uge, er der områ-
der, hvor implementeringen går rigtigt godt, men der er også steder, hvor der er
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europaudvalgsmøde 25/10-12
behov for en ekstra indsats. Det Europæiske Råd vil følge gennemførelsen tæt,
sådan at vi sikrer, at implementeringen bliver på sporet.
Et væsentligt element i at skabe vækst og beskæftigelse er selvfølgelig at fremme
frihandel og udnytte EU's handelspotentiale fuldt ud. Det leder mig direkte frem til
den diskussion, vi havde om Kina. Vi havde – synes jeg – en god og konstruktiv
diskussion om EU's forhold til Kina. Det startede med, at Van Rompuy afrapporte-
rede fra EU-Kina topmødet, som fandt sted i Bruxelles den 20. september. Heref-
ter var der indlæg fra de forskellige stats- og regeringschefer, som havde været i
kontakt med Kina – inklusive mig selv. Der er ingen tvivl om, at Kina er en af EU's
vigtigste handelspartnere. Der er en tæt forbindelse mellem den vækst, der er i
Kina, og den vækst, der skal være i Europa. Det er både EU og Kina selvfølgelig
klar over. Derfor har vi et fælles ønske om at styrke samhandelen yderligere. Vi
skal stadig gøre en indsats for at fremme frihandel. Det gør vi bedst, hvis Europa
bliver bedre til at tale med én stemme. Det samme gør sig egentlig gældende i
forhold til andre områder, herunder menneskerettigheder. Der er ikke nogen tvivl
om, at hvis vi skal blive ved med at tilskynde til reformer, så gør vi det bedst ved
at tale med én stemme.
Til sidst vil jeg nævne, at vi på mødet også vedtog konklusioner om situationen i
Syrien, Iran og Mali. Det Europæiske Råd udtrykte bl.a. sin forfærdelse over den
forværrede situation i Syrien og støttede de yderligere foranstaltninger, der er
taget i forhold til det syriske regime.
Det er de væsentligste temaer, som vi drøftede på Det Europæiske Råd, sådan
som jeg ser dem. Nu er jeg spændt på at høre jeres tolkning og jeres udlægning
af Det Europæiske Råd.
Lykke Friis
ville gerne kvittere for den tale, statsministeren holdt i Belgien, som
hun opfattede på den måde, at det er meget centralt for hele Europa, men også
for Danmark, at euroen bliver reddet, og hvis det kræver, at de andre lande går
videre med en ny traktat eller andre initiativer, så er det noget, vi fra dansk side
kan støtte. Det mente hun åbnede for en helt ny debat med hensyn til, hvor Dan-
mark skal placere sig. I den forbindelse ville hun godt sende det signal, at Venstre
meget gerne bidrager til, at Danmark placerer sig rigtigt i den diskussion. Når vi
kender tidsplanen, syntes hun, det var en god idé, at man drøftede situationen
mellem de EU-konstruktive partier.
Hvis vi på et eller andet tidspunkt har ambitioner om at blive A-medlem, er det
nok en god idé, at man diskuterer det løbende. Ellers kommer der lige pludselig
en ny traktat, som danskerne vil sige et rungende nej til.
Hun forstod, at eurozonebudgettet skulle være en proces, som kørte fuldstændig
uafhængigt af EU's egentlige budget – altså MFF-diskussionen. Hun var blevet
lidt forvirret, da statsministeren på sit pressemøde tirsdag havde udtalt: "Vi mener,
at budgettet er nødt til at komme ned i forhold til det, Kommissionen har lagt frem,
og vi har jo selv sagt gennem rigtigt lang tid, at vi ikke ønsker at betale andre rige
landes rabatter; derfor vil vi også har en rabat, medmindre man kan sænke hele
budgettet." Det var tilføjelsen "medmindre man kan sænke hele budgettet", der fik
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europaudvalgsmøde 25/10-12
hende til at spærre øjnene op, idet hun troede, det var den danske holdning helt
principielt, at uanset hvad gik vi efter en rabat. Hun spurgte, om regeringen har
ændret holdning på det punkt.
Pia Adelsteen
havde også lyttet til den samme tale og mente, det var første
gang, en dansk statsminister havde sagt, at nu skal vi have et fleksibelt EU, hvil-
ket kan betyde, at vi skal have et EU i flere hastigheder.
Hun studsede også over statsministerens udtalelse om rabat.
Hun havde læst, at EU's egne juridiske eksperter anså en traktatændring for nød-
vendig, for at man overhovedet kunne lave et fælles banktilsyn og ønskede
statsministerens kommentar til det.
Nikolaj Villumsen
var ikke i tvivl om, at det EU, vi kender i dag, ender med at
blive fortid; der kommer til at ske noget nyt. Han betegnede det som positivt, at
statsministeren havde erkendt, at EU kører i flere hastigheder. Det var finanspag-
ten og europluspagten jo eksempler på. Han kunne godt tænke sig at høre, hvor
statsministeren mener, at Danmark skal placere sig i det kommende EU, altså
hvad statsministerens visioner for Europa er. I den forbindelse nævnte han, at
Tyskland foreslår en EU-finansminister, der skal have overherredømme over lan-
denes finanslove. Han pegede på, at der ikke er noget, der tyder på, at den dan-
ske befolkning har ændret holdning til euroen. Det er ikke kun England, der ikke
går den slagne vej; det gælder også Sverige, Polen og Tjekkiet.
Lene Espersen
mente, Lykke Friis på fremragende vis havde stillet nogle af de
helt centrale spørgsmål, som vi skal diskutere i dag. Det Konservative Folkeparti
mener, at med de udfordringer, euroen står over for, vil der være et meget stærkt
pres – ikke mindst fra Tyskland – for, at man får styrket euroen. Det siger statsmi-
nisteren også, at Danmark går ind for. Spørgsmålet er, hvor det stiller Danmark.
Det er muligt, at regeringen ikke har taget stilling til euroen i regeringsgrundlaget,
men det bør ikke afholde statsministeren eller regeringen fra at have en holdning.
Lene Espersen mente, det realistiske scenarie var et scenarie, hvor EU bevæger
sig ad forskellige veje. Storbritannien vil måske have en løsere tilknytning, men
der er også grupper af lande, der siger, at vi bliver nødt til at gøre mere, og som
siger til os: "Er I med os? Ellers kører vi selv."
Lene Espersen pegede på, at vi i Danmark har ført en fastkurspolitik de sidste 30
år og er en lille åben økonomi, og analysen fra Det Konservative Folkeparti er
klar: Vi bliver nødt til at følge den vej, de fleste andre lande i EU følger; det der
det, der tjener danske interesser bedst.
Lene Espersen kritiserede, at statsministeren i fredags kom med et fuldstændig
utidigt angreb på de borgerlige EU-positive partier, som hun skældte ud for ikke at
være kommet med deres bud. Tværtimod har Venstre og Konservative bakket op
om den siddende regerings politik, men de har spurgt, hvad det er, regeringen vil.
Det har taget måneder at få ministrene til at diskutere det banktilsyn, som Lene
Espersen mente, vi skulle være med i. Derfor anbefalede hun regeringen internt
at gøre op, hvor Danmark skal placere sig. Ellers kan Enhedslisten og Dansk Fol-
keparti om et halvt år sige: "Hvad sagde vi; nu er man blevet enige om noget, og
vi har ikke haft nogen diskussion."
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europaudvalgsmøde 25/10-12
Edmund Joensen
forstod, at det tegnede til, at den nye europæiske konstruktion
for et finanstilsyn og en indskydergaranti er på vej. Som bekendt er den færøske
og den grønlandske finanssektor integreret i den danske, men Færøerne og
Grønland er uden for EU. For færingerne er det helt afgørende, at banker og ind-
skydere ikke på nogen måde stilles værre, hvis Danmark deltager i den europæi-
ske konstruktion, idet et solidt tilsyn har betydning for den økonomiske stabilitet
på Færøerne. Det er afgørende for tilliden til de færøske banker og for renteni-
veauet på Færøerne, at banksektoren er en del af det danske finanssektor. På
den baggrund ville han som færøsk folketingsmedlem gerne have klarlagt, hvor-
dan regeringen vil sikre en solid indskydergaranti samt et fortsat tilsyn på det hø-
jeste niveau med bankerne på Færøerne og Grønland, hvis Danmark tilslutter sit
den nye europæiske konstruktion.
Jakob Ellemann-Jensen
delte begejstringen for, at EU havde fået Nobels freds-
pris.
Han henviste til, at man forud for mødet i Det Europæiske Råd havde diskuteret
de individuelle ordninger af kontraktmæssig karakter, som eurolande kunne indgå
med de forskellige EU-institutioner, og at man havde drøftet, hvorvidt ikke-
eurolande kunne være med her. Det var imidlertid gledet ud i de endelige konklu-
sioner. Han spurgte, hvad årsagen er til, at ikke-eurolande ikke længere kan være
med.
Statsministeren
bekræftede over for Lykke Friis, at det er vigtigt for Danmark, at
euroen har det godt. Det er derfor, vi fra starten har bakket op om de initiativer,
som eurolandene har taget, og det er derfor, vi er med i finanspagten.
Hun var glad for tilsagnet om, at de EU-positive partier ville være med til at disku-
tere disse ting. På pressemødet havde hun sagt, at hun mistænkte Venstre for på
lange stræk at mene det samme som regeringen. Det opfattede hun egentlig som
en venlighed.
Van Rompuy undersøger muligheden for et eurozonebudget, som ikke alle lande
er begejstrede for. Nu må vi se, hvad der sker. Det Europæiske Råd skal diskute-
re sagen igen i december.
Med hensyn til EU-budgettet er der ikke nogen tvivl om, at Danmark er blandt de
budgetrestriktive lande. Budgettets samlede størrelse vil have betydning for, hvad
Danmark skal betale til EU. Ligesom Storbritannien, Tyskland, Sverige og flere
andre lande ønsker vi, at budgettet skal ned i forhold til det, Kommissionen har
foreslået. Vort krav om en rabat er først og fremmest baseret på, at vi ikke vil be-
tale andre rige landes rabat.
Statsministeren understregede i svaret til Pia Adelsteen, at hun ikke havde sagt,
at vi skulle have et Europa i flere hastigheder, men at vi allerede nu har et Europa
i flere hastigheder. Storbritannien har en stilling, idet det er imod forslagene. Po-
len har en stilling. Danmark har en anderledes stilling. Statsministeren udgangs-
punkt var, at vi skal konstatere helt nøgternt, at det er det Europa, vi har, og sam-
tidig skal vi diskutere, hvad det for en stærk kerne, vi skal have blandt de europæ-
iske lande.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europaudvalgsmøde 25/10-12
Statsministeren pointerede, at hun ikke havde sagt, vi skal have et fleksibelt Eu-
ropa, men at vi har et fleksibelt Europa. Vi skal selvfølgelig diskutere, hvad Dan-
marks stilling skal være i dette fleksible Europa. Vi er med i finanspagten, og
dermed et vi tættere på eurolandene end mange andre ikke-eurolande.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der skal være traktatændringer, sagde
statsministeren, at lige nu diskuterer vi ØMU'en og bankunionen. Der er ikke no-
gen, der endnu kan sige, om der kommer traktatændringer i forbindelse med
bankunionen, men der kan komme traktatændringer på et senere tidspunkt. Det
blev ikke diskuteret på mødet i Det Europæiske Råd, og statsministeren mente,
det var for tidligt at sige, om der er behov for det.
Statsministerens svarede Nikolaj Villumsen, at Danmark skal være med dér, hvor
det er i Danmarks interesse at være. Vi er interesserede i et stærkt Europa, vi er
interesserede i en euro, der fungerer, og vi er interesserede i hele tiden at kunne
gøre vores indflydelse gældende. Danmark udelukker bestemt ikke, at vi skal ind i
euroen på et tidspunkt. Vi vil være så tæt på kernen i Europa som overhovedet
muligt. Der vedtages en række ting i eurosamarbejde, som har indflydelse på
danskernes hverdag. Derfor skal vi have indflydelse.
Statsministeren var meget enig med Lene Espersen i, at der er behov for at styr-
ke ØMU'en, men regeringen har endnu ikke gjort op, om der er i Danmarks inte-
resse at være med i det fælles banktilsyn. Det er fair nok, at de konservative har
gjort det op, men det har regeringen altså ikke. Hun mente heller ikke, Venstre
havde gjort op med sig selv, om vi skal være med. I øjeblikket kæmper vi for, at
ikke-eurolande får en ligeværdig stilling, hvis de vil være med i det fælles banktil-
syn, og får samme pligter og rettigheder som eurolandene.
Den antydning af, at Danmark ikke skulle gøre sin indflydelse gældende, som
Lene Espersen kom med, kunne statsministeren slet ikke få til at passe med det
bilede, hun kendte. Vi kæmper meget aktivt for at få et banktilsyn, der gør det
muligt for ikke-eurolande at tilslutte sig, hvis de måtte have interesse i det.
Edmund Joensen rejse nogle meget væsentlige spørgsmål om Færøerne og
Grønland i relation til det fælles banktilsyn. Der er kontakt mellem Erhvervsmini-
steriet og Færøerne om sagen. Vi undersøger det juridiske grundlag og også den
praktiske betydning. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige noget om en
mulig løsning, men det er bestemt noget, der er inde i regeringens overvejelser.
Den individuelle ordning af kontraktmæssig karakter, som Jakob Ellemann-
Jensen er inde på, er i øjeblikket beregnet på eurolandene, men vi undersøger,
om det vil være muligt for ikke-eurolande at være med.
Lykke Friis
undrede sig over statsministeren udmelding om Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti, som stort set 100 pct. har støttet regeringens EU-politik. Når
statsministeren siger, at Venstre mener det samme som regeringen, måtte hun
spørge: "Hvad er det så, regeringen mener?" Hun mente, man havde haft en
"skyggeboksning", idet regeringen ikke har sagt det, som Venstre har sagt, nem-
lig at det godt kan se nødvendigheden af, at euroen skal reddes, og hvis eurolan-
dene mener, at de skal gå videre med en traktat, så må det være noget, vi er åb-
ne over for. Udenrigsministeren sagde imidlertid i Europaudvalget den 12. oktober
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europaudvalgsmøde 25/10-12
2012: "Det er meget interessant, at Venstre er åben over for en traktat. Det er
regeringen ikke. Vi er lukkede." Lykke Friis håbede, man på dette møde kunne
give hinanden håndslag på, at det er godt, at eurolandene går videre. Hun tilføje-
de, at det stadig er Venstres politik, at Danmark kan blive A-medlem af den Euro-
pæiske Union. Det havde hun ikke hørt statsministeren sige, selv om hun gik ud
fra, at det er socialdemokraternes politik. Selvfølgelig kan statsministeren ikke
forpligte sig til, at vi skal være med i en ny euro, før hun har set teksterne, men
hun kunne godt sige, at det er det, vi arbejder på at kunne være.
Pia Adelsteen
forstod, at regeringen med hensyn til rabatten var gået tilbage til
sin oprindelige holdning, nemlig at vi kæmper for at få 1 mia. kr. i rabat. Hun ville
så glemme, hvad statsministeren sagde i tirsdags.
Der er ikke noget nyt i, at de EU-positive partier i folketinget samarbejder. Hun
opfattede egentlig Dansk Folkeparti som et EU-konstruktivt parti. Hvis regeringen
ikke selv har et bud på, hvor Danmark skal placere sig i forhold til EU fremover, vil
Dansk Folkeparti faktisk gerne være med i diskussionen. Det er ikke sikkert, man
kan blive enige, men Dansk Folkeparti vil gerne have en invitation til at deltage i
diskussionen. Hun håbede ikke, Dansk Folkeparti var helt udelukket, selv om det
havde sagt nej til ca. 33 pct. af mandaterne ifølge den seneste opgørelse.
Nikolaj Villumsen
mente, at hvis statsministeren skulle opnå det, hun sagde var
regeringens målsætning, ville det være en rigtig god idé at "tænke lidt ud af bok-
sen" og tage hensyn til den sociale uro. Befolkningerne bliver mere og mere sure
og mener, at den politik, man har ført, har været fuldstændig forfejlet.
Han syntes, det var svært at se, at vi havde den store indflydelse, men mente, det
ville være dejligt, om alle partier blev inviteret med til drøftelsen om EU's fremtid.
Hvis man kunne komme frem til en løsning, som viste en anden vej for EU, troede
han, rigtigt mange lande ville synes, det var spændende.
Med hensyn til EU's budget kan der blive tale om en rabat, og der kan blive tale
om et mindsket budget. Han spurgte, om statsministeren er parat til at nedlægge
veto, såfremt Danmarks udgifter kommer til at stige.
Han ville gerne vide, hvorfor Den Europæiske Centralbank ville være bedre til at
føre tilsyn med det tilsyn, som skal føre tilsyn med bankerne, end Folketinget.
Lene Espersen
var glad for, at statsministeren anvendte en anden tone i udval-
get i dag, idet der kun er én vej at gå, nemlig i fællesskab at se på, hvordan vi får
løftet sagen til fælles bedste. Hun var glad for, at statsministeren så klart sagde,
at det også er regeringens politik, at vi skal styrke ØMU'en. Der er to tilgange,
hvis man skal løse et politisk problem. Den ene går ud på, at man stiller et par
spørgsmål og afventer, hvad andre laver af løsninger, hvorefter man tager stilling.
Den anden måde er, at man sætter sig til forhandlingsbordet og arbejder for, at
resultatet bliver drejet i vores retning. Lene Espersen opfordrede statsministeren
til at gå ind i debatten og sørge for, at banktilsynet kom til at gavne Danmarks
interesser, så vi kunne tilslutte os – også selv om det betyder afgivelse af suve-
rænitet og besværlige folkeafstemninger. Det er bedre, hvis man er med fra star-
ten. I den forbindelse gjorde Lene Espersen opmærksom på, at banktilsynet er
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europaudvalgsmøde 25/10-12
det eneste i bankunionen, som kræver enstemmighed; derfor er det dér, Dan-
mark skal sikre sig indflydelse.
Statsministeren siger, at der er ikke fremlagt nogen traktatændringer endnu, men
der er jo en diskussion om traktatændringer i de europæiske lande. I Tyskland
mener man, der er behov for traktatændringer for at sikre den demokratiske legi-
timitet. I Frankrig handler diskussionen om, at hvis man skal forpligte sig til at un-
derlægge sig en stærkere økonomisk styring, skal der også være en fælles hæf-
telse for gæld. Derfor diskuterer de andre lande traktatændringer på sigt. Det kan
man slå op i aviserne og se.
Lene Espersen syntes, det var underligt, at den demokratiske legitimitet først og
fremmest handler om Europa-Parlamentet frem for de nationale parlamenter. Hun
mente, de nationale parlamenters indflydelse var noget, regeringen kunne fremfø-
re som sit synspunkt.
Lene Espersen var heller ikke glad for hæftelse for andres gæld, for det animerer
lidt til, at der er nogle, der bare bruger pengene, og andre, der sidder med regnin-
gen.
Eva Kjer Hansen
sagde, at for hende var det nyt, at statsministeren koblede ra-
batten og budgetstørrelsen sammen, når hun sagde, at vi skal have rabatten,
medmindre budgettet bliver sat ned. Hun spurgte, hvor meget budgettet skal
sænkes, for at regeringen synes, der ikke er behov for rabatten. Hun mente, ra-
batten var noget principielt, uanset budgettets størrelse.
Statsministeren
replicerede til Lykke Friis, at hun havde svaret på en kritik fra
Venstre, som kritiserede regeringen for ikke at have taget stilling. Hun havde sagt,
at Venstre og regeringen var temmelig enige om den Europapolitik, der var ført.
Regeringen mener, euroen skal styrkes, fordi det er i dansk interesse. Hvis det
betyder traktatændring – som hun var enig med Lene Espersen i diskuteres på
livet løs i andre lande – så er det også i vores interesse. I den forbindelse minde-
de statsministeren om, at det i Edinburghaftalen blev gjort fuldstændig klart, at vi
ikke vil forhindre eurolandene i at gå videre, hvis de måtte have behov for det. Det
gælder også traktatændringer. Det er noget, eurolandene beslutter.
Med hensyn til Danmarks stilling i Europa har regeringen gjort det meget klart, at
den gerne vil af med undtagelserne. Vi har bestemt ikke udelukket, at Danmark
på et tidspunkt kan være med i euroen. Men vi må konstatere, at der nu er gået ti
år, hvor man ikke har taget en afstemning om euroen. Danmark har en anden
stilling end lande, som helt udelukker, at de kan være med i euroen. Vi har sagt
hundrede gange, at vi ønsker, at euroen skal være stærk.
Over for Pia Adelsteen bekræftede statsministeren, at vi ønsker en rabat, og vi
kæmper med næb og klør for den rabat.
Hun tog imod, at Dansk Folkeparti gerne vil være konstruktivt og pragmatisk og
være med i debatten om EU's fremtid.
Nikolaj Villumsen vil også gerne være med, men Enhedslisten har et lidt andet
udgangspunkt i forhold til EU og euroen og finanspagten og europluspagten og
mange andre ting. Derfor mente statsministeren egentlig, at det var en god idé, at
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europaudvalgsmøde 25/10-12
de partier, som har en meget fælles holdning, træffer beslutningerne. Der er ef-
terhånden et meget stort EU-positivt flertal i Folketinget, konstaterede statsmini-
steren. Hun tilføjede, at vi stadig skal have konstruktive debatter i Folketinget om
vores placering i Europa.
Statsministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at man kan diskutere, om et europæ-
isk banktilsyn er en god idé. Det er det, vi overvejer i øjeblikket. Der kan være
mange gode grunde til at have et europæisk banktilsyn, for hvis en bank kollapser
i et andet europæisk land, kan vi mærke det i Danmark. Danmark har en interes-
se i, at vi har sunde, veldrevne banker med sunde tilsyn i hele Europa. Det kan
give banker en konkurrencefordel, hvis der ikke er under et godt tilsyn. Skattebor-
gerne og bankkunderne kan have gavn af et fælles tilsyn.
Statsministeren takkede Lene Espersen for at anvende en mere konstruktiv tone.
Hun var helt enig i, at det er vigtigt, at vi løfter sagen til Danmarks bedste. Det har
vi også gjort i mange år. Hun var også enig med Lene Espersen i, at der er to
måder at tackle et problem på. Den måde, regeringen tackler det på, er ved at gå
konstruktivt ind i disse forhandlinger på en måde, der bliver lyttet til. Statsministe-
ren gentog de tre ting, vi var gået ind i debatten om bankunionen med. Hun men-
te, det gav rigtigt gode muligheder for at påvirke resultatet. Vi vil kæmpe os frem
til, at det bliver det bedst mulige resultat, Danmark skal tage stilling til.
Statsministeren var meget enig i, at vi skal have de nationale parlamenter med.
Det havde hun også sagt på mødet i Det Europæiske Råd.
Som sagt kæmper vi alt, hvad vi har lært, for at påvirke banktilsynet for at få det
gjort bedst muligt, når vi skal tage stilling til, om det er i dansk interesse at være
med. Statsministeren mente i øvrigt, at der heller ikke er nogen af de andre lande,
som har meldt klart ud, at de vil være med. Storbritannien har sagt, at de ikke vil
være med.
Kommissionens forslag indeholder faktisk, at man nedtoner rabatten, men vort
kernebudskab er, at vi skal have en rabat, og at vi ikke ønsker at betale andre
rige landes rabatter, sagde statsministeren til Eva Kjer Hansen.
Eva Kjer Hansen
spurgte i anledning af statsministerens sidste svar, om det var
en fortalelse på pressemødet forleden dag, hvor der skete en sammenkobling
mellem budgettets størrelse og rabatten.
Hun kvitterede for, at regeringen nu tilsyneladende var blevet enig med sig selv
om, at hvis en traktatændring måtte vise sig nødvendig, er det ikke Danmark, der
stiller sig hindrende i vejen for, at det kan lade sig gøre. Hun måtte imidlertid sige
til statsministeren, at det var andre meldinger, man hørte fra udenrigsministeren i
udvalget. Når regeringen efterlyser svar på, hvad oppositionen mener, er det
hjælpsomt at have klarhed over, hvad regeringen mener. Udenrigsministeren
sagde på mødet i Europaudvalget den 12. oktober 2012, at der ikke var nogen
opbakning til en traktatændring, men nu er det blevet slået fast, at regeringens
linje er, at hvis det måtte vise sig at være nødvendigt, er det ikke Danmark, der vil
være en hindring. Det syntes hun var en god afklaring.
Nikolaj Villumsen
betegnede statsministerens udtalelser om, at vi ikke vil hindre
de andre i at vedtage traktatændringer for euroen, og at vi gerne vil være med i
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europaudvalgsmøde 25/10-12
euroen, som interessante. Han spurgte, om det betyder, at hvis den tyske rege-
ring mener, at der skal være en EU-finansminister, der har overherredømme over
landenes finanslove, og at der skal være en EU-styring af arbejdsmarkedspolitik-
ken og af skattepolitikken, så vil Danmark stadig være med i euroen.
Nu, hvor Danmark godt kunne finde på at støtte traktatændringer, vil regeringen
så rejse kravet om en social protokol, som fagbevægelsen har presset på for at
få, så man sikrer, at løn- og arbejdsmarkedsforhold ikke bliver undergravet af det
indre marked?
Det tyder ikke på, at Enhedslisten vil blive inviteret til drøftelserne om Europas
fremtid, men hvis regeringen skulle komme på bedre tanker og begynde at priori-
tere, at det er velfærden og folkestyret, man skal redde, så var statsministeren
velkommen til at ringe.
Han spurgte, om statsministeren havde tænkt sig at nedlægge veto, såfremt vi
ikke får en rabat.
Pia Adelsteen
var glad for regeringens standpunkt vedrørende rabatten.
Hun kvitterede for, at regeringen er åben over for at sende en indbydelse til
Dansk Folkeparti.
Edmund Joensen
takkede for svaret, men ville forsøge at få et stærkere svar og
spurgte derfor, om statsministeren ville sikre, at hverken bankerne eller opsparer-
ne på Færøerne ville blive stillet værre end danske banker og opsparere.
Han forstod, at der havde været forbindelse på embedsmandsniveau, og spurgte,
om statsministeren ville sørge for, at der også blev kontakt på politik niveau.
Lykke Friis
henviste til, at man på side 6 i konklusionerne skriver, at det er nu, vi
skal gå videre med samarbejdet med USA om en frihandelsaftale. En sådan
mente hun virkelig indeholdt potentiale af dimensioner, også i relation til vækstde-
batten. Derfor spurgte hun, om statsministeren kunne sige lidt om den proces,
bl.a. med hensyn til tidsplanen.
Statsministeren
svarede Eva Kjer Hansen og Nikolaj Villumsen, at historien om
rabat ikke var så meget længere: Vi skal have vores rabat, og ja, hvis vi ikke får
vores rabat, så må vi nedlægge veto. Det er meget, meget enkelt.
Hun havde indtryk af, at udenrigsministerens svar vedrørende traktatændringer
relaterede sig til Westerwellerapporten. Edinburghaftalen er jo klokkeklar: Hvis
landene i euroen ønsker at styrke euroen – også via traktatændringer – så vil vi
ikke stille os hindrende i vejen for det. Statsministeren gentog, at Danmark har en
klar interesse i, at vi har en stærk euro, og gentog sig argumentation herfor.
Med hensyn til en social protokol sagde statsministeren til Nikolaj Villumsen, at
regeringen koncentrerer sig om det praktiske arbejde med at skabe arbejdsplad-
ser og at skabe vækst samt at undgå social dumping. Det gør vi bl.a., når vi for-
handler om udstationeringsdirektivet. I øvrigt anså statsministeren det for helt
urealistisk, at vi kunne få tilslutning til en social protokol.
Statsministeren kvitterede for Pia Adelsteens kvittering for indbydelsen.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europaudvalgsmøde 25/10-12
Statsministeren gentog, at det spørgsmål, Edmund Joensen rejste vedrørende
Færøerne og Grønland, er vigtigt. Det er derfor, vi har taget kontakt på embeds-
mandsniveau, og det vil blive fulgt op på politisk niveau. Man diskuterede det og-
så, da man holdt rigsmøde. Vi har en meget, meget tæt dialog om det.
Statsministeren gav Lykke Friis ret i, at en frihandelsaftale med USA vil være et
rigtig vigtigt skridt. Det har vi også arbejdet for under det danske formandskab.
Men vi må også sige, at det er noget, vi har talt om i flere årtier. Hun kunne ikke
sige noget om tidsrammen, men det bliver næppe på denne side af det ameri-
kanske præsidentvalg, at vi får en frihandelsaftale. Vi presser på, forsikrede
statsministeren.
Eva Kjer Hansen
takkede for statsministeren meget klare tale vedrørende even-
tuelle traktatændringer, "hvis det er det, der skal til". Hun håbede, det budskab
nåede hele vejen rundt i regeringskontorerne.
Hun forstod, at regeringen vil nedlægge veto, hvis vi ikke får en rabat, og mente,
det var en markant melding, som var ny for udvalget. Hun forstod, at statsministe-
ren synspunkt på pressemødet var forladt. I den forbindelse spurgte Eva Kjer
Hansen, hvordan forhandlingerne om budgettet egentlig går. Er der udsigt til, at
man kan sige noget om størrelsen af budgettet? Er det kun noget symbolsk, der
kommer ud af forhandlingerne?
Statsministeren
replicerede, at der sådan set ikke var noget nyt i hendes syns-
punkt. Vi ønsker en rabat, og vi er parat til at kæmpe meget hårdt for at få den
rabat. Det betyder også, at vi i sidste ende skal nedlægge veto. I øvrigt henviste
statsministeren til, at man på et topmøde i EU den 22-23. november skal drøfte
de flerårige rammer, og forud for det vil der være et møde i Europaudvalget den
21. november, hvor der vil være lejlighed til at gå mere i dybden med, hvordan
forhandlingssituationen ser ud på det tidspunkt.
11