Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 470
Offentligt
1267086_0001.png
1267086_0002.png
1267086_0003.png
1267086_0004.png
1267086_0005.png
1267086_0006.png
1267086_0007.png
1267086_0008.png
1267086_0009.png
UdenrigsministerietJuridisk Tjeneste, EU-retskontoretAsiatisk Plads 2 – 1448 København KTlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 400.A.5-3-01. juli 2013
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.T-301/12Titel og kort sagsresuméLaboratoires CTRS mod KommissionenPåstande: Kommissionens beslutning af 25. maj 2012, hvorefter der blevgivet afslag på en ansøgning om markedsføringstilladelse for »Orphacol —cholsyre«, annulleres.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Yassin Abdullah Kadi mod Rådet (Appel)Påstand: Rettens afgørelse i sag T-85/09 ophæves. Indstævntes påstand omannullation af Kommissionens forordning 1190/2008 ( 1 ), for så vidt somhan berøres heraf, forkastes som ugrundet. Indstævnte tilpligtes at betaleomkostningerneMetro Cash & Carry mod SkatteministerietSpørgsmål 1:Skal direktiv 92/12 og forordning 3649/92 fortolkes således, at enerhvervsdrivende i en medlemsstat, der under omstændigheder som de ihovedsagen foreliggende sælger punktafgiftspligtige varer, som er overgåettil forbrug i medlemsstaten, og som overleveres til en køber, der erhjemmehørende i en anden medlemsstat, på sælgers forretningssted, uden atsælger bistår med transport eller med at arrangere transport, skal foretage (i)en prøvelse af, om købet af de punktafgiftspligtige varer sker med henblikpå at indføre varerne til denne anden medlemsstat og (ii) en prøvelse af, omen sådan indførelse sker med henblik på privat eller erhvervsmæssiganvendelse?1Dom18.07.13ProcesskridtDomDato04.07.13
C-584/10P, C-593/10 Pog C-595/10 PC-315/12
Dom
18.07.13
Spørgsmål 2:Såfremt spørgsmål l besvares bekræftende ønskes oplyst, om denerhvervsdrivende ved salg af punktafgiftspligtige varer underomstændigheder som de i hovedsagen foreliggende ved prøvelsen skalanvende formodningsregler om købers hensigt med de købte varer.Spørgsmål 3:Såfremt spørgsmål l besvares bekræftende ønskes yderligere oplyst, omdirektiv 92/12 og forordning 3649/92 skal fortolkes således, at en sælgersom nævnt i spørgsmål l under omstændigheder som de i hovedsagenforeliggende skal nægte at imødekomme en købers ønske om købafpunktafgiftspligtige varer, hvis køberen ikke tilbyder at aflevere eksemplarl af det i artikel 4 i forordningen nævnte forenklede ledsagedokument,såfremt formålet med købet er at anvende den punktafgiftspligtige vareerhvervsmæssigt i køberens hjemland? Spørgsmålet ønskes tillige besvaretfor det tilfælde, at der skal anvendes formodningsregler som anført ispørgsmål 2.Spørgsmål 4.Medfører ikrafttrædelsen af direktiv 2008/118 og ophævelsen af direktiv92/12 en ændring af retstilstanden i forhold til, hvad der fulgte af direktiv92/12 i relation til besvarelsen af spørgsmål 1-3?Spørgsmål 5.Skal udtrykket "varer, som privatpersoner anskaffer til eget brug", jf.henholdsvis artikel 8 i direktiv 92/12 og artikel 32, stk. l, i direktiv2008/118, fortolkes således, at det omfatter eller kan omfatte indkøb afpunktafgiftspligtige varer under omstændigheder som de i hovedsagenforeliggende? Såfremt spørgsmålet besvares benægtende, ønskes oplyst, omkøbene da skal henføres til artikel 7 i direktiv 92/12 henholdsvis artikel 33 idirektiv 2008/118?C-523/11ogC-585/11Prinz m.fl.Sagen vedrører: Udgør det en fællesskabsretligt ubegrundet begrænsning afretten til fri bevægelighed og ophold for unionsborgere i henhold til art. 20og 21 TEUF, såfremt en tysk statsborger, som har fast bopæl i Tyskland, ogsom studerer ved en uddannelsesinstitution i en af Den Europæiske Unionsmedlemsstater, kun ydes uddannelsesstøtte i henhold tilBundesausbildungsförderungsgesetz (lov om uddannelsesstøtte, herefter”BAföG”) til studier ved den udenlandske uddannelsesinstitution i ét år,fordi den pågældende ikke forud for påbegyndelsen af sit udlandsopholdhavde haft fast bopæl i Tyskland i mindst tre år?Dom18.07.13
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-59/12Titel og kortsagsresuméBKK Mobil Oil mod Zentrale zur Bekämpfung unlauterenProcesskridtGADato04.07.132
Wettbewerbs e.V.Sagen vedrører: Skal artikel 3, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, litra d), idirektiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis fortolkes således, at detforhold, at en lovbestemt sygekasse giver sine medlemmer (vildledende)oplysninger med hensyn til ulemperne ved at flytte til en anden lovbestemtsygekasse, også kan anses for en erhvervsdrivendes handling, der udgør envirksomheds handelspraksis over for forbrugerne?C-223/12Simone Gardella mod Istituto nazionale della previdenza socialeSagen vedrører: 1) Skal artikel 20, 45, 48 og 145-147 i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 15 i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er tilhinder for nationale bestemmelser eller en national administrativ praksis, imedfør af hvilke en arbejdstager i en medlemsstat ikke kan overførepensionsbidrag, som er blevet indbetalt til en socialsikringsordning i hanshjemstat, hvor han tidligere var forsikret, til pensionsordningen i etinternationalt organ, som er beliggende på en anden EU-medlemsstatsområde, hvor han arbejder og er forsikret? 2) Skal det – også på baggrundaf det ovenfor anførte – være muligt at udøve retten til at overføre bidragselv i mangel af en særskilt aftale mellem den medlemsstat, hvoriarbejdstageren er statsborger, eller arbejdstagerens pensionsinstitut på denene side og det internationale organ på den anden side?Laboratoires CTRS mod KommissionenPåstande: Kommissionens beslutning af 25. maj 2012, hvorefter der blevgivet afslag på en ansøgning om markedsføringstilladelse for »Orphacol —cholsyre«, annulleres.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.DemirSagen vedrører: I. Skal artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, atden finder anvendelse på en materiel og/eller formel betingelse for denførste indrejsetilladelse, også selv om en sådan betingelse – som i denne sagen foreløbig opholdstilladelse – bl.a. har til formål at forhindre ulovligindrejse og ulovligt ophold forud for indgivelse af ansøgning om enopholdstilladelse og for så vidt kan anses for en foranstaltning somomhandlet i præmis 85 i dommen af 21. oktober 2003 i de forenede sagerC-317/01 og C-369/01, Abatay m.fl., der kan skærpes? II.a. Hvilkenbetydning skal der i denne sammenhæng tillægges kravet om lovligt opholdi artikel 13 i afgørelse nr. 1/80? II.b Har det herved betydning, at indgivelseaf en ansøgning efter national ret i sig selv skaber lovligt ophold, så længeansøgningen ikke er afslået, eller har det kun betydning, at opholdet, indenen ansøgning indgives, efter national ret anses for ulovligt?HaasováSagen vedrører: 1) Skal artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 90/232/EØF af14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omansvarsforsikring for motorkøretøjer, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, idirektiv 72/166/EØF, fortolkes således, at den er til hinder for en nationalbestemmelse (såsom artikel 4 i lov nr. 381/2001 om aftaler om lovpligtigforsikring for skade forvoldt ved brug af motorkøretøjer og artikel 6 i [DenTjekkiske Republiks] lov nr. 168/1999 Sb. om ansvarsforsikring for skadeforvoldt ved brug af køretøj), hvorefter det civilretlige ansvar for brug afmotorkøretøjer ikke omfatter det ikke-økonomiske tab opgjort i etpengebeløb, som de efterladte har lidt som følge af et trafikuheld forvoldtved brug af motorkøretøjer? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares med,at den ovennævnte nationale bestemmelse ikke er i strid med EU-forskrifterne, skal bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, 2 og 4, i lov nr.381/2001 om aftaler om lovpligtig forsikring for skade forvoldt ved brug afDom04.07.13
T-301/12
Dom
04.07.13
C-225/12
GA
10.07.13
C-22/12
GA
11.07.13
3
motorkøretøjer og artikel 6 i [Den Tjekkiske Republiks] lov nr. 168/1999Sb. om ansvarsforsikring for skade forvoldt ved brug af køretøj da fortolkessåledes, at de ikke er til hinder for, at den nationale ret i medfør af artikel 1,stk. 1, i Rådets direktiv 90/232/EØF [udelades] sammenholdt med artikel3, stk. 1, i direktiv 72/166/EØF, tilkender de efterladte efter et trafikuheldforvoldt ved brug af motorkøretøjer, i deres egenskab af skadelidte, rettentil erstatning for ikkeøkonomisk tab, herunder økonomisk kompensation?C-57/12Fédération des maisons de repos privées de Belgique (Femarbel)ASBL mod Commission communautaire communeSagen vedrører: Skal sundhedsydelser i artikel 2, stk. 2, litra f), og socialeydelser i artikel 2, stk. 2, litra j), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre markedfortolkes således, at dagcentre i den forstand, hvori dette udtryk er anvendti lov af 24. april 2008 udstedt af Commission communautaire commune ometablering af modtageinstitutioner og plejehjem for ældre, for så vidt somder derved ydes støtte og behandling, der er tilpasset den ældre persons tabaf selvstændighed, og aftencentre i samme lovs forstand, for så vidt som derderved ydes støtte og sundhedspleje, som deres pårørende ikke kan givedem på varig basis, er udelukket fra direktivets anvendelsesområde?Europa-Kommissionen mod Republikken PolenPåstande: Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til Kommissionens direktiv 2009/145/EF af 26.11.2009 om visseundtagelser med henblik på godkendelse af grøntsagslandracer og -sorter,der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet afgenetisk erosion, og af grøntsagssorter, der er uden egentlig kommercielproduktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning undersærlige forhold, og om handel med frø af de pågældende landracer ogsorter, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser,der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller i hvert fald ikke harunderrettet Kommissionen herom. Republikken Polen tilpligtes at betalesagens omkostninger.X m.fl. mod Minister voor Immigratie en AsielSagen vedrører bl.a.: 1) Udgør udlændinge med en homoseksuel orienteringen bestemt social gruppe som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d), i Rådetsdirektiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse afminimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere ellerstatsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøverinternational beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304,herefter »direktivet«)?Walter Endress mod Allianz Lebensversicherungs-AGSagen vedrører: Skal artikel 15, stk. 1, første punktum, i Rådets andetdirektiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love ogadministrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed,om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelseaf den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv79/267/EØF (andet livsforsikringsdirektiv) under hensyntagen til artikel31, stk. 1, i Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 omsamordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direktelivsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv) fortolkes således, at den er tilhinder for en bestemmelse – som VVG’s § 5a, stk. 2, fjerde punktum, somaffattet ved tredje lov til gennemførelse af forsikringsretlige direktiver fraRådet for De Europæiske Fællesskaber af 21. juli 1994 (tredjegennemførelseslov/EØF til VAG) – hvorefter en opsigelsesret eller enindsigelsesret udløber senest et år efter betaling af den førsteforsikringspræmie, selv når forsikringstageren ikke er underrettet om rettenDom11.07.13
C-135/12
Dom
11.07.13
C-199/12-C-201/12
GA
11.07.13
C-209/12
GA
11.07.13
4
til opsigelse eller til at gøre indsigelse?C-262/12Vent De Colère e.a.Sagen vedrører: I betragtning af den ændrede finansieringsmåde afkompensationen for de meromkostninger, som er blevet pålagt Électricitéde France og de i artikel 23 i lov nr. 46-628 af 8. april 1946 omnationalisering af elektricitets- og gasindustrien omhandlede ikke-nationaliserede distributører, på grund af forpligtelsen til at købe elektricitetudvundet i anlæg, der anvender vindenergi, til en højere pris endmarkedsprisen for den pågældende energi i medfør af lov nr. 2003-8 af 3.januar 2003, skal denne ordning da fremover anses for at være en statsstøtteeller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, i den forstand, hvoriudtrykket er anvendt i bestemmelserne i artikel 87 i traktaten om oprettelseaf Det Europæiske Fællesskab?DrozdovsSagen vedrører: 1) Er erstatning for ikke-økonomisk skade indregnet i detbeløb, der skal dække personskade i medfør af artikel 3 i Rådets førstedirektiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer ogkontrollen med forsikringspligtens overholdelse og artikel 1 og 2 1 i andetdirektiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer? (1 –Bemærkning fra den spanske oversætter: Læs: artikel 1, stk. 2.) 2) Såfremtførste spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 3 i Rådets første direktiv72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer ogkontrollen med forsikringspligtens overholdelse og artikel 1 og 2 i andetdirektiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer dafortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en regel i enmedlemsstat, hvorefter det eksisterende erstatningsansvar i den pågældendemedlemsstat begrænses – dvs. maksimumsbeløbet for erstatning forikkeøkonomisk skade – ved at fastsætte en beløbsgrænse, som er væsentligtlavere end den i direktiverne og den nationale lovgivning fastsattebeløbsgrænse for så vidt angår forsikringsselskabers ansvar?AbdullahiSagen vedrører: 1. Skal artikel 19 i forordning nr. 343/2003, sammenholdtmed artikel 18 i forordning nr. 343/2003, fortolkes således, at enmedlemsstat, der meddeler sit samtykke i henhold til disse bestemmelser, erden medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning ihenhold til artikel 16, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 343/2003,eller er den nationale prøvelsesinstans, hvis den under en klagesag efterartikel 19, stk. 2, i forordning nr. 343/2003 – uafhængigt af dette samtykke– når til den opfattelse, at en anden stat er ansvarlig i henhold til kapitel III iforordning nr. 343/2003 (også når der ikke er rettet en anmodning omovertagelse til denne stat, eller denne ikke meddeler sit samtykke), i henholdtil EU-retten forpligtet til at fastslå denne anden medlemsstats ansvar sombindende for sagen om afgørelse vedrørende klagen? Findes der for så vidten subjektiv ret for enhver asylansøger til at få sin asylansøgning behandletaf en bestemt medlemsstat, der er ansvarlig efter disse ansvarskriterier? 2.Skal artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 343/2003 fortolkes således, at denmedlemsstat, hvori den første ulovlige indrejse fandt sted (»førstemedlemsstat«), skal anerkende sit ansvar for behandlingen af enasylansøgning fra en tredjelandsstatsborger, når der foreligger følgendefaktiske omstændigheder: En tredjelandsstatsborger indrejser ulovligt fra ettredjeland i den pågældende første medlemsstat. Den pågældendetredjelandsstatsborger indgiver ikke en asylansøgning i denne medlemsstat.GA11.07.13
C-277/12
GA
11.07.13
C-394/12
GA
11.07.13
5
Tredjelandsstatsborgeren udrejser derefter til et tredjeland. Mindre end tremåneder senere indrejser den pågældende tredjelandsstatsborger ulovligt fraet tredjeland i en anden EU-medlemsstat (»den anden medlemsstat«). Fradenne anden medlemsstat rejser den pågældende tredjelandsstatsborgerstraks direkte videre til en tredje medlemsstat og indgiver dér sin førsteasylansøgning. På dette tidspunkt er der forløbet mindre end 12 månederfra den ulovlige indrejse i den første medlemsstat. 3. Skal der, uafhængigt afbesvarelsen af spørgsmål 2, anlægges en anden bedømmelse af denmedlemsstat, der er primært ansvarlig i henhold til forordningnr. 343/2003, når der ved den i spørgsmål 2 nævnte »første medlemsstat« ertale om en medlemsstat, hvor det er konstateret, at dets asylsystem udvisersystemmæssige mangler, som svarer til de mangler, der er beskrevet i DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 21.1.2011, sag 30 696/09,M.S.S., uagtet Domstolens dom af 21.12.2012 i de forenede sager C-411/10og C-493/10? Kan det f.eks. navnlig på forhånd lægges til grund, at etophold i en sådan medlemsstat ikke er egnet til at udgøre sådanne faktiskeomstændigheder, der kan begrunde ansvar i henhold til artikel 10 iforordning nr. 343/2003?C-409/11Csonka m.fl. Mod Magyar Állam (den ungarske stat)Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv af 24. april 1972 omindbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikringfor motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse(72/166/EØF)?Backaldrin Österreich The Kornspitz CompanySagen vedrører: 1. Er et varemærke blevet til »en almindelig betegnelse foren vare eller tjenesteydelse« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt iartikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF, hvis a. deerhvervsdrivende, selv om de er vidende om, at der er tale om enoprindelsesangivelse, dog som regel ikke gør dette klart for de endeligeforbrugere, og b. de endelige forbrugere (også) af denne grund ikke længereopfatter varemærket som en oprindelsesangivelse, men som almindeligbetegnelse for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket erregistreret? 2. Foreligger der allerede »passivitet« i den forstand, hvoriudtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF, hvisvaremærkeindehaveren forholder sig passiv, selv om de erhvervsdrivendeikke gør kunderne opmærksom på, at der er tale om et registreretvaremærke? 3. Skal rettighederne til et varemærke, der som følge afindehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til en almindeligbetegnelse for de endelige forbrugere, men ikke inden for handelen, ansesfor at være fortabt, hvis – og kun hvis – de endelige forbrugere erafhængige af denne betegnelse, fordi der ikke findes ligeværdigealternativer?Amazon.com International Sales e.a.Fortolkningen af art. 2 og art. 5, stk. 2 og 3 i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter afophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet?BELGIAN ELECTRONIC SORTING TECHNOLOGY mod BertPEELAERS m.fl.Sagen vedrører: Skal begrebet »reklame« i artikel 2 i Rådets direktiv84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledendereklame og i artikel 2 i direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 omvildledende og sammenlignende reklame fortolkes således, at det omfatterdels registrering og brug af et domænenavn, dels brug af metatags i enwebsides metadata?Dom11.07.13
C-412/11
Dom
11.07.13
C-521/11
Dom
11.07.13
C-657/11
Dom
11.07.13
6
C-201/11P
Union of European Football Associations (UEFA) mod Europa-KommissionenPåstande: Appellanten har gjort gældende, at den appellerede dom børophæves af følgende grunde:a) Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af direktiv 89/552 ( 1 )med hensyn såvel til kravene om klarhed og gennemsigtighed som tilbetegnelsen af europamesterskaberne i fodbold som en begivenhed afvæsentlig samfundsmæssig interesse.b) Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af traktatenskonkurrencebestemmelser.DA C 204/16 Den Europæiske Unions Tidende9.7.2011c) Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af traktatensbestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser og proportionalitet.d) Retten har begået en retlig fejl ved gennemførelsen af UEFA’sejendomsret.e) Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at den anfægtede beslutningindeholdt en tilstrækkelig begrundelse vedrørende i) betegnelsen afeuropamesterskaberne i fodbold som en begivenhed af væsentligsamfundsmæssig interesse, ii) konkurrence, iii) fri udveksling aftjenesteydelser og iv) ejendomsret.Fédération internationale de football association (FIFA-sagerne)mod Europa-KommissionenPåstand:— Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-385/07 stadfæstes med hensyntil formaliteten— Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-385/07 ophæves med hensyn tilrealiteten for så vidt som det i domskonklusionen tiltrædes, at »non-prime«-kampe ved FIFA World Cup™ blev optaget på Belgiens liste overbegivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse som omhandlet idirektivet— Domstolen afsiger selv endelig dom i medfør af artikel 61 i statutten forDomstolen— Kommissionen tilpligtes at betale FIFA’s omkostninger i forbindelsemed sagen i første instans og den foreliggende appelFédération internationale de football association (FIFA) modEuropa-KommissionenPåstande:— Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-68/08 stadfæstes med hensyn tilformaliteten— Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-68/08 ophæves med hensyn tilrealiteten for så vidt som det i domskonklusionen tiltrædes, at »non-prime«-kampe ved FIFA World Cup™ blev optaget på Det Forenede Kongerigesliste over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse somomhandlet i direktivet— Domstolen afsiger selv endelig dom i medfør af artikel 61 i statutten forDomstolen— Kommissionen tilpligtes at betale FIFA’s omkostninger i forbindelsemed sagen i første instans og den foreliggende appel.Association de médiation sociale mod Union locale des syndicatsCGTHichem Laboubi Union départementale CGT des Bouche-du-RhôneConfédération générale du travail (CGT)
Dom
18.07.13
C-204/11P
Dom
18.07.13
C-205/11P
Dom
18.07.13
C-176/12
GA
18.07.13
7
Sagen vedrører: 1. Kan den grundlæggende ret til information og høring afarbejdstagerne i en virksomhed, der anerkendes i artikel 27 i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som præciseretved bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EFaf 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information oghøring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab, påberåbes i en tvistmellem private med henblik på, at det efterprøves, om en nationalforanstaltning til gennemførelse af direktivet er i overensstemmelse[hermed]? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal dissebestemmelser da fortolkes således, at de er til hinder for en nationallovbestemmelse, hvorefter arbejdstagere, der er ansat i henhold til enlærlingekontrakt, en »contrat initiativeemploi « (beskæftigelsesinitiativaftale),en »contrat d'accompagnement dans l'emploi« (aftale om støttetbeskæftigelse) eller en »contrat de professionnalisation« (aftale omerhvervelse af erhvervsmæssige kvalifikationer), ikke indgår i beregningen afantallet af virksomhedens ansatte, bl.a. med henblik på fastsættelse af delovmæssige tærskler for, hvornår der skal etableres organer tilrepræsentation af arbejdstagerne?C-252/12Specsavers International Healthcare e.a.Sagen vedrører: Fortolkning af EF-varemærkeforordningens artikel 9, stk.1, litra b) og c), samt artikel 15 og 51: A. Når en erhvervsdrivende harsærskilte EF-varemærkeregistreringer for (i) et figurmærke (ii) et ordmærkeog bruger de to sammen, kan en sådan brug da udgøre brug af figurmærkethvad angår artikel 15 og 51 i forordning nr. 207/2009? I bekræftende fald,hvordan skal spørgsmålet om brug af figurmærket da vurderes? B. Gør deten forskel, hvis: (i) ordmærket lægges hen over figurmærket? (ii) denerhvervsdrivende også har det sammensatte varemærke, der består affigurmærket og ordmærket, registreret som EF-varemærke? C. Afhængerbesvarelsen af A eller B af, om figurmærket og ordene afgennemsnitsforbrugeren opfattes som (i) særskilte tegn eller (ii) som tegnmed uafhængige særprægede roller? I bekræftende fald, hvordan? D. Når etEF-varemærke ikke er registreret i farver, men indehaveren har gjortomfattende brug heraf i en bestemt farve eller farvesammensætning, såledesat en betydelig del af offentligheden (i en del af, men ikke i heleFællesskabet) forbinder det med denne farve eller farvesammensætning, erden farve eller de farver, som sagsøgte bruger for det tegn, der er klagetover, relevant for den samlede vurdering af (i) risikoen for forveksling ihenhold til artikel 9, stk. 1, litra b), eller (ii) den utilbørlige udnyttelse ihenhold til artikel 9, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009? Ibekræftende fald, hvordan? E. I bekræftende fald, er det da relevant som endel af den samlede vurdering, at en betydelig del af offentligheden forbindersagsøgte selv med farven eller en bestemt farvesammensætning, somsagsøgte bruger for det tegn, der er klaget over?Aboubacar Diakite mod Commissaire général aux réfugiés et auxapatridesSagen vedrører: Skal artikel 15, litra c), i Rådet for Den Europæiske Unionsdirektiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse afminimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere ellerstatsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøverinternational beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, fortolkessåledes, at denne bestemmelse udelukkende giver beskyttelse, såfremt derforeligger en »intern væbnet konflikt« som fortolket i den humanitærefolkeret, og navnlig under henvisning til artikel 3, som i samme ordlydfindes i de fire Genevekonventioner af 12. august 1949 (om henholdsvisforbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten, omforbedring af såredes, syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker påsøen, om behandling af krigsfanger og om beskyttelse af civile personer iDom18.07.13
C-285/12
GA
18.07.13
8
krigstid)? Såfremt begrebet »intern væbnet konflikt« i direktivets artikel 15,litra c), skal fortolkes selvstændigt i forhold til artikel 3, som i samme ordlydfindes i de fire Genevekonventioner af 12. august 1949, hvilke kriterier skalda anvendes vedvurdering af, om der foreligger en sådan »intern væbnet konflikt«?C-300/12Ibero ToursSagen vedrører: 1. Følger det af principperne i Den Europæiske UnionsDomstol dom af 24. oktober 1996, sag C-317/94, Elida Gibbs, Sml. I, s.5339, at der også sker en nedsættelse af afgiftsgrundlaget inden forrammerne af en distributionskæde, såfremt en formidler (her et rejsebureau)godtgør modtageren (her rejsekunden) af den transaktion, som han harformidlet (her rejsearrangørens ydelse tilrejsekunden), en del af prisen på den formidlede transaktion. 2. Såfremt detførste spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Finder principperne i ElidaGibbs-dommen også anvendelse, såfremt kun den transaktion, der erformidlet for rejsearrangøren, men ikke rejsebureauets formidling, eromfattet af særordningen i henhold til artikel 26 i Rådets sjette direktiv77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaterneslovgivning om omsætningsafgifter? 3. Såfremt også det andet spørgsmålbesvares bekræftende, spørges: Er en medlemsstat, der korrekt hargennemført artikel 11, punkt C, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØFaf 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning omomsætningsafgifter, kun berettiget til at afslå en nedsættelse afafgiftsgrundlaget, hvor den formidlede ydelse er afgiftsfri, såfremtmedlemsstaten ved sin udnyttelse af bemyndigelsen i henhold til dennebestemmelse har indført supplerende betingelser med henblik på af afslånedsættelse?Daiichi Sankyo et Sanofi- Aventis Deutschland Mod DEMOAnonymos Viomichaniki kai Emporiki Etaria FarmakonSagen vedrører: Fortolkningen af TRIPs-aftalens artikel 27 om rammernefor patentering? Samt fortolkningen af Rådets forordning (EØF) nr.1768/92 af 18. juni 1992 om indførelse af et supplerendebeskyttelsescertifikat for lægemidler?Alemo-Herron m.fl. mod Parkwood Leisure LimitedSagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse afarbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomhedereller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter?GA18.07.13
C-414/11
Dom
18.07.13
C-426/11
Dom
18.07.13
9