EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 539
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 41. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 5. juli 2013

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Finn Sørensen (EL),

Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia Adelsteen (DF).

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV).

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3252 (økonomi og finans) den 9. juli 2013

Formanden

bød velkommen til det sidste udvalgsmøde inden sommerferien. De reste-

rende rådsmøder i juli måned ville blive forelagt udvalget skriftligt.

Økonomi- og indenrigsministeren

oplyste, at hun ville forelægge økofinmødet den 9.

juli til orientering. Derudover ville hun informere udvalget om aftalen om genopretning og

afvikling af nødlidende kreditinstitutter, som faldt på plads efter et par lange nætters for-

handlinger i slutningen af juni. Punkt 1 om Kommissionens præsentation af den fælles

afviklingsmekanisme ville først blive fremlagt af Kommissionen den 10. juli og var derfor

udgået. Punkt 6 vedrørende tidsplanen for de mellemfristede mål og investeringsklausu-

len i stabilitets- og vækstpagten var ligeledes taget af dagsordenen.

Udg.

1. (Evt.) Præsentation af den fælles afviklingsmekanisme (SRM)

Præsentation

Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Punktet var udgået, men ministeren besvarede spørgsmål.

Finn Sørensen

var interesseret i at vide, om den danske regering er enig i det tyske

synspunkt om, at tilsynet med og afviklingsmekanismen for banker vil nødvendiggøre en

traktatændring.

Økonomi- og indenrigsministeren

bekræftede rigtigheden i, at Tyskland taler om en

traktatændring i forbindelse med arbejdet med både det fælles tilsyn og den fælles krise-

håndtering, men at Kommissionen mener, at begge dele kan gennemføres inden for den

gældende traktat. Forslaget bliver fremlagt den 10. juli. Det ændrer ikke ved, tilføjede mi-

nisteren, at man kan diskutere, om traktaten skal være anderledes indrettet, men det er

mere en fremadrettet diskussion.

1564

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

2. Præsentation af det litauiske formandskabs arbejdsprogram

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Det litauiske formandskab præsenterer sit arbejds-

program på rådsmødet. Økofin vil fortsat prioritere arbejdet med de initiativer, der håndte-

rer gældskrisen, understøtter finansiel stabilitet og skaber vækst og job. Afslutningen af

forhandlingerne om EU’s budget for 2014 er også en vigtig prioritet.

På det økonomiske og politiske område prioriterer formandskabet arbejdet med finanspo-

litikken. Det sker dels i form af stabilitets- og vækstpagten, herunder vurderingen af tilta-

gene i de mange lande, som fik reviderede henstillinger i juni, dels via virkeliggørelsen af

den såkaldte twopack. I slutningen af året præsenteres Kommissionens næste vækstun-

dersøgelse, der udgør startskuddet til det næste europæiske semester i foråret 2014,

som formandskabet også har fokus på.

Der bliver også en omfattende dagsorden vedrørende finansiel regulering, herunder det

videre arbejde med banksamarbejdet. Der er selvfølgelig fokus på den fælles afviklings-

mekanisme for lande, som kommer til at tilslutte sig det fælles tilsyn. Andre prioriteter er

enighed med Europa-Parlamentet om reguleringen af markeder for finansielle instrumen-

ter (MiFID/MiFIR) og direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter.

Hovedprioriteten på skatteområdet bliver styrket automatisk informationsudveksling, dels

vedtagelse af det reviderede rentebeskatningsdirektiv, dels arbejdet med direktivet om

administrativt samarbejde, der skal sikre en EU-ramme om den styrkede automatiske

informationsudveksling på europæisk og på globalt plan.

Alle lande ventes at støtte de prioriteter, som formandskabet fremlægger.

1565

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (12) – bilag 461 (fortroligt) (brev fra formanden for EIB)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 27-28/6-13 – bilag 12) (dtfo.ft.dk)

Det Europæiske Råd 27-28/6-13 – bilag 14 (formandskabets konklusioner)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Det seneste topmøde havde en række hovedtema-

er: bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, finansiering af økonomien og afslutningen på

det europæiske semester. Der blev også kort gjort status over arbejdet med en styrket

ØMU og med banksamarbejdet. På det kommende Økofin ventes der en opfølgning på

de økonomiske emner.

Det Europæiske Råd havde bl.a. en diskussion om, hvordan man kan fremme investerin-

ger og sikre adgang til kapital i EU, særlig for små og mellemstore virksomheder. Det dis-

kuteres navnlig, hvilken rolle Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan spille, og om

der kan findes nogle mere fleksible og tilgængelige instrumenter, så små og mellemstore

virksomheder kan få gavn af EIB.

På mødet i Det Europæiske Råd var der generel tilslutning til de landespecifikke anbefa-

linger, der formelt skal vedtages på økofinmødet på tirsdag. Vi synes, det har været et

vellykket europæisk semester. Processerne har været mere kvalificerede end tidligere,

også i kraft af at vi har haft flere europæiske semestre og dermed er sluppet af med nogle

af børnesygdommene. Der var også enighed om, at sund finanspolitik og det at skabe

vækst og arbejdspladser går hånd i hånd, og at der er behov for fokus på strukturrefor-

mer, således at landenes konkurrenceevne styrkes.

Hvad ØMU’en angår, skal man frem mod rådsmødet i december fortsætte arbejdet med

de aftalte elementer. Det betyder, at Kommissionen vil offentliggøre en meddelelse om

den sociale dimension af ØMU’en samt et konkret lovgivningsforslag om forhåndskoordi-

nering af reformer.

Det Europæiske Råd gentog, at ØMU-arbejdet vil bygge på de eksisterende processer og

være åbent for ikkeeurolande. Set med danske øjne er det vigtigt, at der ikke bliver lagt

endnu et bureaukratisk lag ovenpå, for vi synes efterhånden, at det europæiske semester

begynder at fungere. Hovedprioriteten på kort sigt er at færdiggøre det styrkede bank-

samarbejde. Fra dansk side vil vi indgå åbent og konstruktivt i drøftelserne, og vi må af-

veje fordele og ulemper for Danmark ved de enkelte forslag, når vi kender dem bedre.

Pia Adelsteen

ønskede en yderligere afklaring af, hvad der ligger i den sociale dimensi-

on af ØMU’en. Hun tilføjede, at hun håbede, at SMV’erne fremover vil få gavn af Den Eu-

ropæiske Investeringsbank.

1566

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede Pia Adelsteen, at det fortsat ikke er skåret

ud i pap, hvad den sociale dimension af ØMU’en er, og at det derfor er interessant at

holde sig ajour med Kommissionens input på området. Den sociale dimension kan f.eks.

være at inddrage arbejdsmarkedets parter og at få nogle nye diskussioner om det at have

en økonomisk og monetær union: Skal man tage hensyn i retning af pengepolitik og

prisstabilitet, eller er der også et hensyn at tage for at sikre, at beskæftigelsen holder sig

på et højt niveau, at konkurrenceevnen er god etc.?

Til Pia Adelsteen sagde ministeren ligeledes, at spørgsmålet om Den Europæiske

Investeringsbank og SMV’er optager mange. EIB er en stor institution, der godt nok

samarbejder med agenter i de enkelte lande, men det har længe forholdt sig således, at

det kræver en vis volumen at komme i gang. Man har derfor arbejdet på at bringe den

volumen ned. En mindre virksomhed har ofte ikke behov for meget store lån, men til

gengæld kan dens eksistens afhænge af et lån til finansiering af f.eks. eksporttiltag,

udvidelser etc. Ministeren informerede om, at EIB’s kapital er blevet styrket med 10 mia.

euro – også via bidrag fra Danmark - og eftersom banken er AAA-vurderet, kan den

geare pengene på en fornuftig måde, så udlånsvolumen kan komme i nærheden af 60

mia. euro. I EU er der politisk fokus på, at centralbanken skal levere et brugbart produkt,

navnlig set i lyset af at det ofte er i de små og mellemstore virksomheder, at der skabes

job.

1567

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

4. (Evt.) Udvidelse af euroområdet med Letland

Vedtagelse

KOM (2013) 0337, KOM (2013) 0345,

KOM (2013) 0492

Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 18/6-13, referat foreligger endnu ikke

På Økofin den 21. juni var der enighed om, at Letland opfylder kriterierne for at blive op-

taget i euroen. Eurolandene vedtog en henstilling til Økofin om at godkende Kommissio-

nens forslag om Letlands optagelse pr. 1. januar 2014. Stats- og regeringscheferne til-

trådte efterfølgende Kommissionens forslag på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni.

Derfor er man nu nået derhen, hvor Økofin formelt på tirsdag kan beslutte, at Letland kan

optages i eurosamarbejdet. Der skal også træffes en række tekniske beslutninger, som

vedrører den endelige omregningskurs mellem euroen og den lettiske valuta, lat.

Regeringen støtter forslaget om optagelse af Letland i euroen pr. 1. januar 2014 og øn-

sker Letland tillykke.

Finn Sørensen

mente ikke, det var på sin plads at lykønske det samlede lettiske folk, for

det har betalt en høj pris for at blive del af euroen. Der er en udvandring fra landet på 10

pct., en arbejdsløshed på 12,5 pct. og en ungdomsarbejdsløshed på 21 pct., og den

seneste EU-meningsmåling viser, at 62 pct. af letterne ville stemme imod, hvis de fik

chancen.

Jakob Ellemann-Jensen

tilsluttede sig jubelkoret over Letlands indtrædelse i euroen.

Økonomi- og indenrigsministeren

gav Finn Sørensen ret i, at det afhænger af øjnene,

der ser, men påpegede, at letterne har arbejdet målrettet på at blive optaget i euroen.

Hun mente ikke, at de store problemer i Letland skyldtes euroen, men den daværende

ledelse i landet, og at holdningen nu er, at Letland vil stå bedre ved at være et euroland

end ved ikke at være det.

Finn Sørensen

sagde, at han da var ked af at have ødelagt den gode stemning omkring

Letland, men at han have fundet det nødvendigt at bringe noget virkelighed ind i billedet.

1568

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

5. Implementering af twopacken (Adfærdskodeks og delegeret retsakt)

Godkendelse (adfærdskodeks)

Enighed om ikke at gøre indsigelse (delegeret retsakt)

KOM (2011) 0819, KOM (2011) 0821

Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 904, senest behandlet i EUU 1/3-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Twopacken trådte i kraft den 30. maj, og der ventes

enighed blandt eurolandene om den adfærd, der knytter sig til de to vedtagne forslag.

Samtidig ventes eurolandene at være enige om at støtte Kommissionens delegerede

retsakt om eurolandenes styrkede rapportering under proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud.

Ideen er, at adfærdskodekset og den delegerede retsakt skal præcisere, hvordan man

praktisk udmønter de to lovforslag. Det gælder særlig bestemmelserne om overvågning

af eurolande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud og eurolande i finansiel-

le vanskeligheder, koordinering af eurolandenes årlige finanslovsprocesser, koordinering

af udstedelse af gæld i eurolandene, bestemmelser om uafhængige økonomiske råd og

makroøkonomiske prognoser i eurolandene.

Hvis et euroland har en henstilling, skal det fremover aflevere rapporter om, hvorvidt det

efterlever denne henstilling, og man skal også udarbejde et såkaldt økonomisk partner-

skabsprogram i det år, hvor henstillingen vedtages. Deri skal man redegøre for, hvilke

strukturelle reformer man forventer at gennemføre, således at henstillingen kan efterle-

ves. Twopacken indfører også øget overvågning af lande i finansielle vanskeligheder.

Det betyder også, at man får en fælles tidslinje for eurolandenes fremlæggelse af bud-

getplaner og finanslovsforslag den 15. oktober og for en endelig vedtagelse af finans-

loven den 31. december. Adfærdskodeksen indeholder en vejledende tidsplan for pro-

cessen for budgetplaner og konkrete retningslinjer til struktur og tabeller i landenes bud-

getplaner. Den vedtagne lovgivning forpligter eurolandene til at etablere uafhængige

økonomiske råd på linje med Det Økonomisk Råd i Danmark. Rådene skal bl.a. overvå-

ge, om landene efterlever de mellemfristede mål.

Endelig indføres der en koordinering af gældsudstedelser i eurolandene, og adfærdsko-

deksen fastsætter derfor, hvilke oplysninger der skal leveres forud for optagelse af yderli-

gere offentlig gæld i de enkelte eurolande.

Regeringen støtter principielt adfærdskodeksen og Kommissionens delegerede retsakt,

selv om Danmark ikke er omfattet, da vi jo ikke er et euroland.

Finn Sørensen

spurgte om den danske regering støtter twopacken og de delegerede

retsakter.

1569

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

Pia Adelsteen

var indforstået med, at Danmark ikke er med i twopacken, men ville gerne

vide præcis hvad Kommissionen får bemyndigelse til via den delegerede retsakt, og om

den kan blive ændret senere hen.

Økonomi-

indenrigsministeren

oplyste,

twopacken

udgør

den

lovgivningsmæssige ramme, og at bemyndigelsen til at lave en delegeret retsakt kan

trækkes tilbage. En delegeret retsakt behandler nogle tekniske bestemmelser mere end

det lovgivningsmæssige. Regeringens holdning er, at det i nogle sager er mere

hensigtsmæssigt med en politisk drøftelse med stemmeafgivning og lignende

overvejelser, mens det i andre mere tekniske sammenhænge er bedre, at Kommissionen

håndterer det. Ministeren mente, at man skal være opmærksom på delegerede retsakter

på samme vis, som man skal være det på forskellige måder at realisere lovgivning på via

enstemmighed, kvalificeret flertal, cirkulærer, bekendtgørelser etc. Hun tilføjede, at man

fra dansk side ikke behøver forholde sig væsentligt til den delegerede retsakt i forbindelse

med twopacken, fordi Danmark ikke er omfattet af den. Regeringen støtter processen,

der tegner til at være velreguleret og relativt udramatisk.

Pia Adelsteen

gik også ind for at forholde sig til retsakterne fra gang til gang, for der er

stor forskel på dem. Hun havde bemærket, at ministeren havde sagt, at man fra dansk

side ikke behøver forholde sig til de delegerede retsakter, men understregede, at

eftersom der er fem partier i Folketinget, der gerne ser Danmark indlemmet i euroen, bør

man forholde sig til dem. Hun satte spørgsmålstegn ved, hvem der måtte have

overblikket over, hvad det er, man siger ja til, hvis euroen en dag skal til folkeafstemning.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede Pia Adelsteen, at regeringen har forholdt sig

til twopacken. Hun ville ikke opfordre til en offensiv indstilling til, hvordan lovgivningen på

området bliver til, når man fra dansk side venligt har bedt sig fritaget fra at være en del af

forhandlingerne. Hvis det bliver aktuelt for danskerne at stemme for eller imod euroen, er

det klart, at det må være op til den regering, der udskriver folkeafstemningen, at give et

overblik over, hvilke rettigheder og pligter det vil indebære. Det var ministeren sikker på at

Pia Adelsteen ville holde den til den tid siddende regering fast på.

1570

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

Udg.

6. (Evt.) Meddelelse om tidsplan for MTO-tilpasning og investeringsklausul i

Stabilitets- og Vækstpagten

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 31)

Punktet var udgået, men ministeren besvarede spørgsmål.

Finn Sørensen

mente, det var fornuftigt, at hvis landene investerer, kan der tillades afvi-

gelser fra de ellers stramme krav til, hvor stort et strukturelt underskud landene må have.

Men han var skeptisk over for, at disse investeringer skal være medfinansierede af EU,

for det giver Kommissionen kontrol over, hvilke investeringer landene kan foretage.

Han henviste til, at regeringen accepterer de investeringsbestemmelser, der giver be-

grænset mulighed for nogle midlertidige afvigelser, men at den ikke ønsker, at der bliver

givet yderligere mulighed for afvigelse af hensyn til troværdighed. Det passer godt med

billedet af regeringens økonomiske politik, tilføjede han. Finn Sørensen satte dog

spørgsmålstegn ved, om det var fornuftigt. Hvis man forestiller sig, at et land foretager

store investeringer i grøn omstilling, så koster det her og nu, men alt tyder på, at når man

investerer i energibesparelser, kommer pengene hurtigt hjem igen. Hvorfor vil man ikke

tillade større afvigelser, hvis det er under forudsætning af, at det er investering i grøn om-

stilling? Behøver man at stå så stejlt på den benhårde budgetdisciplin, som ministeren

elsker at forsvare?

Pia Adelsteen

indskød, at hun formentlig kunne finde andre områder end grøn omstilling,

hvor investeringer vil give et godt afkast, men at det vil være at åbne sluserne for mulig-

heder for investering.

Økonomi- og indenrigsministeren

mente, det var positivt, at Finn Sørensen kunne få

øje på regeringens linje i den økonomiske politik, om end han ikke var enig i den. Det var

korrekt, at regeringen støtter en vis fleksibilitet, hvis et land sammen med EU investerer i

tiltag, der fremmer vækst og beskæftigelse. Regeringen mener også, at det er afgørende,

at den førte politik er troværdig. Er den ikke det, vil borgeren søge at håndtere sin øko-

nomi på en anden måde, og så forsvinder store dele af den økonomiske dynamik. Mini-

steren fremhævede dermed, at det er en god idé at arbejde med fleksible budgetkrav,

men at man ikke bør stemple investeringer i et bestemt område som særligt hensigts-

mæssige. Nogle investeringer er rentable i sig selv, såsom Finn Sørensens eksempel

med grønne investeringer, der giver et lavere energiforbrug. Derfor er det bare om at

komme i gang. Ministeren rundede sit svar af med at sige, at Danmark har det højeste

offentlige anlægsbudget i mange år og samtidig er fint på vej til at møde de mellemfriste-

de lån.

Finn Sørensen

var uenig og syntes netop, at man skal fastsætte, hvad der skal investe-

res i. Hvis man ikke gør det, er det Kommissionen, der bestemmer, for investeringerne

afhænger jo af, om EU vil indtræde som medinvestor.

1571

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

Det kan godt være, at EU skal være med til at styre, hvilke investeringer landene laver,

men er det ikke bedre at fastsætte, hvilke formål der bør investeres i? Alle kan være eni-

ge i, at investering i grøn omstilling er fornuftigt: Pengene kommer hjem igen, det er godt

for klimaet, og det skaber arbejdspladser i den private sektor.

Økonomi- og indenrigsministeren

mente, at det var mere oplagt at tage diskussionen,

når den kommer på dagsordenen. Ministeren pointerede også, at man, inden man tager

en stor ideologisk diskussion om at gøre brug af fleksibiliteten ved at foretage grønne

eller andre investeringer, må huske på, at der i Danmark allerede er et højt investerings-

niveau. Nogle investeringer har til hensigt at mindske energiforbruget fremadrettet, andre

at sørge for bedre skoler, veje etc., men alle har det til fælles, at de skal give et sam-

fundsmæssigt afkast og øge den strukturelle vækst og beskæftigelsen. Ministeren sagde

til Finn Sørensen, at hun ellers var af en opfattelse, at Enhedslisten bød en vis fleksibilitet

velkommen.

Finn Sørensen

ville gerne undgå misforståelser og indskød, at Enhedslisten formentlig

er mere tilhænger af fleksibilitet, end ministeren er. Han havde netop opfattet ministerens

og regeringens holdning som meget lidt fleksibel i forhold til afvigelser fra det strukturelle

underskud og ønskede at slå et slag for, at regeringen bløder op - i det mindste i forhold

til grønne investeringer.

1572

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

7. Forberedelse af G20-møde for økonomi- og finansministre samt

centralbankchefer den 19.-20. juli 2013

Terms of Reference

Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi skal vedtage den fælles EU-holdning, som G20-

mødet forhåbentlig skal handle om. EU vil være repræsenteret ved det litauiske formand-

skab og Kommissionen.

G20-mødet vil fokusere på den økonomiske situation, de mellemfristede finanspolitiske

strategier, styrket finansiel regulering og tilsyn samt den tilbagevendende diskussion om

reformer i forhold til IMF. Et styrket internationalt skattesamarbejde vil også blive drøftet,

da det er en af de store sager, som for alvor flytter sig i øjeblikket – også i G20-

sammenhæng.

Jeg forventer, at vi bliver enige i Økofin om en fælles EU-holdning til G20-mødet, der af-

spejler følgende:



at der i EU er taget væsentlige skridt mod økonomisk genopretning, især i form af de

differentierede finanspolitiske konsolideringer, strukturreformer og tiltag i Den Euro-

pæiske Centralbank med henblik på at reparere det finansielle marked samt i arbej-

det for et styrket banksamarbejde

at især USA og Japan bør tage konkrete skridt til at håndtere deres finanspolitiske

udfordringer, og at udviklede G20-lande bør forpligte sig til at nedbringe deres

gældskvoter efter 2016

at G20 fastholder en ambitiøs dagsorden, når det handler om finansiel regulering,

fordi det er en global sag og derfor også relevant i G20-sammenhæng

at IMF opfordres til at fremlægge forslag, som danner grundlag for en balanceret af-

tale om IMF’s kvoteformel, forankret i IMF’s egne organer; det er en længere teknisk

redegørelse, men den er interessant for dem, der er optaget af de internationale ba-

lancer

at der er ved at være bred international opbakning til en ny global standard for auto-

matisk informationsudveksling. Vi ser meget gerne, at EU’s og den globale måde at

gøre det på bliver to sider af samme sag, så der ikke kommer forskellige bureaukra-

tiske mekanismer.



Vi håber, at det bliver hovedtrækkene, og dem vil vi selvfølgelig støtte fra regeringens

side.

1573

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

Udg.

8. Forslag til revision af direktiv om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvidvaskdirektivet) mv.

Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for Økofin den 9. juli 2013)

KOM (2013) 0045 og KOM (2013) 0044

Punktet var udgået.

9. Eventuelt

Økonomi- og indenrigsministeren:

Som bekendt blev mødet den 21. juni forlænget

med en ekstra session den 26. juni for at afslutte forhandlingerne om direktivet om gen-

opretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter. Jeg er meget tilfreds med, at det lyk-

kedes at opnå en aftale, så forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan komme i gang.

Indholdet af aftalen er godt set fra et dansk perspektiv. Det handler nemlig om at brede

principperne bag bankpakke III ud til resten af Europa. Med Rådets kompromis lægges

der således op til, at det er institutternes ejere og deres usikrede kreditorer, der skal bære

omkostningerne, når et institut bliver nødlidende – i EU-slang kalder vi det for bailin i

modsætning til bailout, hvor det er statsfinanserne og dermed skatteborgerne, der beta-

ler. Det styrker i sagens natur danske institutters konkurrenceevne, fordi der kommer

langt mere ensartede vilkår i Europa.

Til sidst forhandlede vi intenst om en vis fleksibilitet til at afvige fra hovedreglen om bailin

- altså at bankerne og sektoren selv skal betale - men det skal være under stramme be-

tingelser, og det skal være klart indrammet. Man skal således altid gennemføre et mini-

mum af bailin, før man kan få lov at rekapitalisere et institut med midler fra f.eks. en kri-

sehåndteringsfond, som skal finansieres af sektoren selv.

Den indrammede fleksibilitet er vigtig for at sikre, at konkurrencen mellem banker ikke

bliver en konkurrence om, hvem der har den stærkeste stat i ryggen. Hvis det var tilfæl-

det, ville man konkurrere med en slags implicit statsgaranti bag sig, og det er klart, at det

påvirker omkostningerne og ændrer på konkurrenceforholdene.

Som jeg tidligere har redegjort for her i udvalget, har vi også været nødt til at gå på kom-

promis på enkelte punkter for at opnå det gode resultat. Den aftale, vi har lavet, indebæ-

rer indførelse af indskyderpræference, som er noget nyt herhjemme, og som vi helst hav-

de været foruden, men vi kan godt leve med, at der kommer et bailinhieraki. I øvrigt er det

også i denne sammenhæng værd at hæfte sig ved, at man stadig er garanteret de

100.000 euro eller 750.000 dkr. Desudover har landene fået en overgangsordning, så de

kan iværksætte disse sektoren betaler selv-regler fire år efter den planmæssige ikrafttræ-

delse af direktivet her i begyndelsen af 2014.

1574

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

Det ville vi gerne fra dansk side have fremskyndet. Det giver næsten sig selv, for jo mere

de andre følger samme regler, jo bedre er det. Det ændrer dog ikke på, at kompromiset

på Økofin udgjorde et godt resultat, og det gør EU’s politik en smule mere dansk, end den

var i forvejen.

Finn Sørensen

henviste til tidligere samråd med statsministeren, hvor han havde udtrykt

bekymring over, at det bærer i retning af, at skatteyderne på en eller anden vis skal

garantere for afviklingen af nødlidende banker. Kommissionen har vurderet, at det indtil

videre har kostet eurolandenes skatteydere mere end 4,5 billioner euro, dvs. 36.000 mia.

dkr., og Finn Sørensen mente derfor, at det må være magtpåliggende for den danske

regering at arbejde imod en skatteborgerfinansieret bagstopperordning.

Pia Adelsteen

havde fået den forståelse, at bankerne i en afviklingssituation først og

fremmest skal benytte ressourcerne i den fælles fond, de betaler ind til, og at bagstop-

perordningen derefter vil komme ind i billedet. I regeringens samlenotat står der, at bag-

stopperordningen skal være finanspolitisk neutral for at beskytte skatteborgerne. Hvad

betyder det? Og kunne ministeren knytte en kommentar til begrebet indskyderpræfe-

rence?

Jakob Ellemann-Jensen

var meget tilfreds med, at principperne fra bankpakke III kom-

mer til at finde anvendelse i EU-sammenhæng. I forhold til fleksibiliteten for bailout ville

han gerne have ministeren til at sige noget mere om de imødekommelser, der er gjort i

forhold til de lande, som har stillet større krav til muligheden for at gribe ind fra nationalt

hold. Venstre er enig med ministeren i, at det er hensigtsmæssigt, at adskille dårligt drev-

ne institutter fra statskasser, men hvordan ser man på det på den anden side af Øre-

sund? Jakob Ellemann-Jensen opfattede begrebet indskydepræferencen som en rangor-

den med regler for, hvem man går efter først: aktionærer, indskydere etc. – kunne mini-

steren gå mere i detaljer, hvad indskyderpræference angår? Og kommer der til at være

en overgangsperiode, indtil man har fået bufferen bygget op? Han håbede i øvrigt, at re-

alkreditten er velforvaret – den havde ministeren ikke nævnt.

1575

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

Økonomi- og indenrigsministeren

bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at

realkreditten var velforvaret og sagde, at man burde begynde og slutte hvert møde med

den konstatering. Hun understregede, at sektoren og de politiske aktører har et meget flot

samarbejde om at sikre den løbende folkeoplysning om realkreditten og om at sørge for,

at der bliver skabt plads til den i forordninger.

Hvad angår bagstopperfunktion og finanspolitisk neutralitet, pointerede ministeren over

for Finn Sørensen og Pia Adelsteen, at det er vigtigt, at den funktion er sektorfinansieret.

Det er mest hensigtsmæssigt, at dem, der har aktiver i et nødlidende institut, har diverse

risici for øje og den direkte linje til instituttets ledelse, også er dem, der i første omgang

selv må finde ud af, hvordan de vil håndtere det. Hierarkiet er dermed bygget op således,

at ejerne, dvs. aktiehavere og usikrede kreditorer, skal betale først. Indskyderpræference

indebærer, at indskyderne placeres langt nede i hierarkiet af dem, der skal betale, og her

taler vi under alle omstændigheder om indskud over 100.000 euro. Ministeren slog fast,

at man fra dansk side helst havde set, at indskyderne var ligestillede, for på den måde

bliver der ingen prisforskel på de forskellige instrumenter, som bankerne kan finansiere

sig ved. Men en række andre lande ønskede et bailinhierarki – også set i lyset af

diskussionen om, hvem der skulle betale i forbindelse med situationen i Cypern.

Hvis det enkelte institut ikke selv kan betale, er det sektoren, der skal fungere som

bagstopper, men i tilfælde af at krisehåndteringsfonden ikke er fyldt op, kan staten låne til

bagstopperfunktionen. Den er på den måde finanspolitisk neutral, sagde ministeren til Pia

Adelsteen, for der er tale om lån og dermed hverken udgift eller indtægt.

Det betyder, at sektoren skal betale det tilbage, hvilket ministeren anså for fornuftigt, fordi

det er med til at sikre en sektordisciplin og et sundt system. Nogle ejere af banker har

givet deres direktion for lang snor og har taget nogle risici, der har vist sig at vælte et helt

korthus undervejs. Derfor er der også holdningsmæssigt noget sundt i, at man selv

betaler, når man har et ansvar for butikkens ledelse.

Ministeren uddybede, at når hun taler om at gøre Europa mere dansk, hænger det

sammen med, at man i nogle lande har ladet skatteyderne betale 100 pct. og har haft

gode erfaringer med det. Fra dansk side har man derimod været optaget af, at

fleksibiliteten ikke skal strækkes til også at betyde, at et land selv kan vælge om sektoren

eller skatteyderne skal betale. Hvis skatteyderne kommer til at betale, sætter det

bankerne i en helt anden konkurrencesituation, end hvis betingelsen er, at de selv skal

betale regningen.

Ministeren forklarede, at vejen til fleksibilitet derfor er meget smal: Banken skal have

bailin på 8 pct. af alle aktiver eller på 20 pct. af de risikovægtede aktiver. Den sidste

mulighed er mere elastisk end den første, og derfor har banken kun adgang til at bruge

det mål, hvis den samtidig har en meget stor bagstopperfond på 3 pct. eller er en mindre

bank med en balance på under 900 mia. euro.

1576

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

Sluttelig svarede ministeren Jakob-Ellemann Jensen, at Sverige er med i den samlede

aftale om genopretning og afvikling af nødlidende institutter, men med behersket

tilfredshed.

Finn Sørensen

mente, at det var blevet bekræftet, at bagstoppermekanismen betyder, at

skatteydere skal være parate til at låne penge til sektoren i forbindelse med afvikling af

banker. Han var enig i, at det er et godt princip, at sektoren selv skal finansiere, men

anså det samtidig for at være naturstridigt, at banker vil være i stand til at udvise

indbyrdes solidaritet. Man kan ikke kradse penge ind hos banker, der er gået fallit, og

spørgsmålet er, om pengene i det hele taget kan kradses ind hos de tilbageblevne

banker, hvis de i mellemtiden er blevet så store, at de ikke mener, de skal betale.

Pia Adelsteen

havde forstået, at bagstopperordningen består af lån fra staten, men bliver

lånet givet til den fælles fond eller til den enkelte bank? Hvis alle EU-lande går med i

bankunionen, vil den bestå af omkring 6.000 banker, og er det så fonden eller den

enkelte bank, der skal tilbagebetale lån? I tråd med Finn Sørensens kommentar studsede

hun over, om der vil være den nødvendige solidaritet bankerne imellem.

Jens Joel

opfordrede ministeren til klart at skelne mellem diskussionen om en fælles

afviklingsmekanisme og fælles sektorbagstopperordning og den aftale, som ministeren

selv var med til at lave i den forgangne uge, om nationale afviklingsregler. Han

understregede, at bagstoppermekanismen ikke er færdigforhandlet, og at den ikke har

noget at gøre med reglerne for nationale afviklinger. Der er nemt at blande de to ting

sammen, og det havde foranlediget tilbagevendende diskussioner – senest tirsdagen

inden, hvor statsministeren havde afrapporteret fra Det Europæiske Råd.

Økonomi- og indenrigsministeren

slog fast, man tidligere nærmest ikke havde troet, at

banker kunne gå ned, og at det derfor har været af stor betydning at opstille regler for,

hvordan medlemsstaterne skal håndtere kriseramte banker. I Danmark har man

adresseret problemstillingen i bankpakkerne, mens man i visse andre lande i løbet af få

dage har skullet finde en løsning. På den vis er der opstået forskellige ordninger, der har

påvirket konkurrencen og det indre marked for finansielle ydelser, og som dermed

risikerer at gøre det dyrere at gå i banken.

Det næste skridt vil være at forhandle aftalen med Europa-Parlamentet, og aftalen bliver

forhåbentligt model for, hvordan den fællesafviklingsmekanisme skal se ud – som

minimum for eurolandene og måske også for dem, der måtte tilslutte sig den fælles

tilsynsmekanisme. Ministeren mente derfor ikke, at diskussionen om bagstopperordning

ender ved de nationale bagstopperfunktioner, for en fælles afviklingsmekanisme vil også

skulle have en form for bagstopperfunktion. Man kender princippet fra eurolandenes

fælles stabilitetsmekanisme, ESM, som har en bagstopperfunktion, idet den yder lån til

eurolandene og måske også i fremtiden vil kunne kapitalisere banker direkte. Men, sagde

ministeren til Jens Joel, det er rigtigt, at det er en anden og mere fremadrettet diskussion

– den aktuelle handler om bagstoppermekanismer i det enkelte land.

1577

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

På spørgsmålet om solidaritet bankerne imellem svarede ministeren Finn Sørensen og

Pia Adelsteen, at tanken ikke er, at sektoren skal kunne vælge, om den har råd til at være

solidarisk, for problemet med solidaritet er, at den koster. En bagstopperfunktion er

derimod baseret på lovgivning, og ministeren gav Finn Sørensen ret i, at store og

multinationale banker muligvis er over alle bjerge, når regningen falder. Derfor er det en

central pointe, at der ikke er tale om frivillig deltagelse – det vil gøre de lån, som staten og

dermed også skatteyderne giver til bagstopperordningen, meget risikable.

Ministeren svarede endvidere Pia Adelsteen, at de lån, som staten og skatteyderne måtte

give i forbindelse med håndtering af nødlidende banker går til krisehåndteringsfonden.

Den vil nemlig være i stand til at betale lånet tilbage inden for en kortere tidsramme end

den enkelte bank, der skal stabiliseres. Fonden skal derefter finansieres på ny af

sektoren.

Afslutningsvis nævnte ministeren, at diskussionen om, hvad en krisehåndteringsfond skal

finansiere i det hele taget godt kan gå hen og skabe polemik, fordi den også går på, om

alle lande nu sørger for at fået ryddet op i deres banksektor og betale arv og gæld, før de

træder ind i en EU-defineret måde at gøre det på.

Finn Sørensen

konkluderede, at der var en grundlæggende uenighed om, hvorfor der

overhovedet skal være EU-regler for, hvad man gør i Danmark ved afvikling af banker.

Han ville gerne orienteres om de væsentligste ændringer i aftalen for Danmark. Hvordan

begrænses de danske muligheder? Han var enig med ministeren i, at der skal være

regler for en bagstopperordning, men han forstod ikke, hvorfor man skal operere med

statslån. Det er vel mere betryggende at pålægge bankerne at betale så meget ind til

fonden, at den kan løfte opgaven?

Pia Adelsteen

ønskede at få oplyst, om der skal ske nogle ændringer af bankpakke III,

hvis den nye aftale bliver implementeret. Ministeren havde sagt, at de enkelte fælles

afviklingsmekanismer vil resultere i en ensartet konkurrence bankerne imellem, men er

der andre former for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, man vil lave ens

afviklingsregler for?

Økonomi- og indenrigsministeren

påpegede, at Pia Adelsteen havde besvaret Finn

Sørensens spørgsmål om, hvorfor der skal være en fælles afviklingsordning i hele EU;

det handler netop om at skabe ensartede konkurrencevilkår. Det giver lavest mulige

priser for forbrugere og virksomheder. Til Finn Sørensen sagde ministeren, at der ikke var

et fuldt overblik over, hvilke ændringer der skal ske i Danmark, fordi forhandlingerne med

Europa-Parlamentet endnu ikke har fundet sted, men hun mente, ændringerne ville være

begrænsede.

1578

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

Ministeren tilføjede, at bailinhierarkiet og indskyderpræferencen, som de er beskrevet i

den nuværende aftale, kan komme til at påvirke de danske regler. I Danmark har man en

medgiftsordning, og der er et par eksempler på, at det har været billigere for

indskydergarantifonden at give en medgift end at betale alle indskuddene, men hvis det

er helt usandsynligt, at indskydergarantifonden får penge i spil, hvorfor så give en

medgift? Hvordan den medgiftsordning kan passes ind, vil man først få et overblik over,

når den endelige aftale er lavet med Europa-Parlamentet. Det var ministerens

umiddelbare vurdering, at holdningerne i Rådet og Parlamentet er forenelige, idet begge

parter ønsker, at det skal være sektoren, der betaler.

På Finn Sørensens spørgsmål om, hvorfor man ikke kan sørge for, at en

krisehåndteringsfond til enhver tid har midler nok til, at staten ikke skal låne bankerne

penge, lød ministerens svar, at det var for ufleksibel en løsning. Man kan nemlig ikke

vide, hvilke beløb der bliver brug for, og hvorfor samle en stor bunke penge til en

situation, man håber aldrig kommer til at opstå? Man må derimod finde en balance.

Ministeren gentog vigtigheden i, at de personer, der i første hånd har ansvar for en

fornuftig bankdrift, også er dem, der kommer til at betale i tilfælde af en krise. Ministeren

kom i sit svar til Finn Sørensen også ind på, at man ikke fra dansk hold i forhandlingerne

med Europa-Parlamentet vil ændre det grundlæggende princip om ikke at gøre brug af

statsstøtte. Derfor vil man ikke gøre brug af den fleksibilitet, og der er fra dansk side

sendt et entydigt signal til de danske banker om, at de har ansvar for sig selv og for

hinanden.

Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at det lå i kortene, at der skal laves

afviklingsordninger for de enkelte sektorer. Aftalen om nødlidende kreditinstitutter

afspejler, at den finansielle sektors ve og vel har systemisk indflydelse på, hvordan andre

virksomheder overhovedet kan drives.

1579

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13

41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013

10. Siden sidst

Formanden

havde bedt regeringen gøre rede for aflytningssagen, men svaret havde lydt,

at der ikke var noget nyt siden tirsdag, hvor statsministeren primært havde refereret til

pressen i sine svar på spørgsmål fra Finn Sørensen. Kunne ministeren oplyse, hvornår

man forventede at få en klarlægning fra EU, og hvorvidt udvalget kunne regne med at

blive orienteret løbende om udviklingen i sagen.

Økonomi- og indenrigsministeren

takkede formanden for at have bragt denne alvorlige

sag op. Man afventede et svar fra USA til EU, og regeringen havde ikke flere oplysninger,

end udvalget måtte have – heller ikke om tidsperspektivet i sagen. Ministeren

bekræftede, at udvalget ganske givet ville blive orienteret undervejs.

Formanden

takkede ministeren for forelæggelsen og ønskede god sommer

Mødet sluttede kl. 11.23.

1580