EU-note - 2012-13 - E 17: EU’s flerårige finansielle ramme – status efter aftalen i Det Europæiske Råd 8. februar 2013

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 17
Offentligt

Europaudvalget

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

15. februar 2013

EU’s flerårige finansielle ramme –

status efter aftalen i Det Europæiske

Råd 8. februar 2013

Sammenfatning

Mens EU’s

stats-

og regeringschefer den 8. februar nåede til enighed

om den overordnede ramme for EU’s flerårige finansielle ramme 2014-

2020, har forhandlingerne om den konkrete udmøntning været i gang

længe i henholdsvis Rådet og Europa-Parlamentet. Forhandlingerne

forventes at fortsætte året ud. På mange områder står Rådet og Par-

lamentet ikke så langt fra hinanden. De største udfordringer ligger der-

for i dels at nå til enighed om den samlede budgetramme, dels i at få

de mange detaljer i de enkelte retsakter på plads inden 1. januar 2014.

1/11

EU-note - 2012-13 - E 17: EU’s flerårige finansielle ramme – status efter aftalen i Det Europæiske Råd 8. februar 2013

Indledning

Mens EU’s

stats-

og regeringschefer den 8. februar nåede til enighed om den

overordnede ramme for EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020

(herefter

benævnt FFR-aftalen),

har forhandlingerne om den konkrete udmøntning

været i gang længe og vil fortsætte året ud med henblik på at træde i kraft 1.

januar 2014, når det

nuværende retsgrundlag for EU’s udgifter

udløber. Med

andre ord er

EU’s

stats- og regeringschefer med van Rompuy i spidsen nået

til enighed om,

hvor meget EU må bruge

på henholdsvis landbrug, forsk-

ning, samhørighed osv. Den aftale skal nu godkendes i Europa-Parlamentet.

Alt imens forhandler Ministerrådet med det irske formandskab i spidsen med

Europa-Parlamentet om,

hvordan pengene skal bruges.

Denne note inde-

holder en status for forhandlingerne om de største klumper i budgettet samt et

par ord om det videre forløb.

En gennemgang af resultatet af DER’s FFR-

aftale inklusiv korrektioner og rabatter findes i EU-note E 18.

Kommissionen fremlagde i slutningen af 2011 ca. 70 sektorspecifikke retsak-

ter, der skal udgøre retsgrundlaget for de enkelte budgetposter. Som hoved-

regel gælder, at Rådet og Europa-Parlamentet vedtager disse i fællesskab

efter den almindelige lovgivningsprocedure, men der er få undtagelser.

Kategori 1.A: Horisont 2020

– EU’s forskningsprogrammer

Kommissionens

forslag til EU’s 8. rammeprogram for forskning kaldes Hori-

sont 2020. Lovpakken består af en hovedforordning, et særprogram og regler

for deltagelse. Horisont 2020 skal implementeres gennem særprogrammet og

bidrag til det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Særpro-

grammet har følgende aktivitetsområder:



Videnskabelig topkvalitet, hvilket omfatter frontlinjeforskningsaktivite-

ter i Det Europæiske Forskningsråd, fremspirende teknologier, Marie

Skłodowska-Curie-aktioner

og forskningsinfrastrukturer.



Industrielt lederskab med tre aktivitetsområder, der skal fremme Eu-

ropas industrikapacitet inden for lovende teknologier, såsom nano-

teknologi, avancerede materialer, bioteknologi og rummet.



Samfundsmæssige udfordringer, der indeholder seks tematiske, prio-

riterede forskningsområder (energi, sundhed, klima, transport, mm.).



Ikke-nukleare aktiviteter på Det Fælles Forskningscenter.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd 7.-8. februar 2013

for så vidt angår punktet om den

flerårige finansielle ramme.

2/11

EU-note - 2012-13 - E 17: EU’s flerårige finansielle ramme – status efter aftalen i Det Europæiske Råd 8. februar 2013

Europa-Parlamentets

udvalg for industri, forskning og energi, ITRE vedtog

den 28. november

seks rapporter

(forhandlingsrammer) vedr. Horisont 2020.

Parlamentet lægger vægt på:



Åben adgang til forskningsresultater genereret under Horisont 2020.



Fastholdelse af de nuværende regler vedr. stamcelleforskning.



Stærkere styring af EIT, bl.a. gennem aflæggelse af en årlig rapport

til Parlamentet.



Små og mellemstore virksomheders deltagelse i forskningsprogram-

met.



ITER (fusionsenergiprojekt) skal inkluderes i budgettet.

Rådet

nåede til enighed om en delvis generel indstilling

på hovedforordnin-

gen under det danske formandskab samt om regler for deltagelse og om sær-

programmet under cypriotisk formandskab. Rådet har bl.a. ønsket en mere

tværfaglig tilgang, der inkluderer humaniora og samfundsvidenskab, idet de to

discipliner er tyndt repræsenteret i Kommissionens forslag.

Rådet træffer afgørelse om særprogrammet med kvalificeret flertal efter

hø-

ring

af Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Hovedforordnin-

gen og regler for deltagelse vedtages efter almindelig lovgivningsprocedure.

Elementer i FFR-aftalen

Connecting Europe Facility er en ny infrastrukturfond med støtte til sammen-

koblede transportnet, energinet og digitale net. Kommissionen havde foreslået

fonden under samhørigshedspolitikken, men Det Europæiske Råd har i for-

bindelse med den samlede FFR-aftale besluttet at placere den i udgiftskate-

gori 1.A. Midlerne til dette formål er samtidig reduceret, så der nu er 29.299

mio. euro (2014-2020 i forhold til Kommissionens oprindelige forslag på

40.000 mio. euro (plus 10.000 mio. euro fra Samhørighedsfonden til trans-

port). Der er dog stadig tale om en samlet stigning på 140 pct. i forhold til det

nuværende budget for infrastruktur (2007-2013).

Kommissionen er særligt utilfreds med, at midler til udrulning af bredbånd

under formålet digitale net er reduceret fra 9.200 mio. euro til blot 1.000 mio.

euro.

En delvis generel indstilling er en aftale om de væsentlige elementer i en retsakt i afvent-

ning af Europa-Parlamentets udtalelse og de relevante drøftelser om det flerårige budget.

Alle sammenligninger med FFR 2007-2013 er omregnet til 2011-priser.

3/11

EU-note - 2012-13 - E 17: EU’s flerårige finansielle ramme – status efter aftalen i Det Europæiske Råd 8. februar 2013

Tre andre

infrastrukturprojekter er ifølge DER’s FFR-aftale

ligeledes placeret i

denne kategori med følgende beløb for perioden 2014-2020



Galileo (EU’s satellit-navigationsprojekt):

6.300 mia. euro (Kommissi-

onens forslag: 7.000 mio. euro).



ITER (fusionsenergiprojekt): 2.707 mio. euro (Kommissionens for-

slag: 2.707 mio. euro).



GMES (europæisk jordovervågningsprogram): 3.786 mio. euro

(Kommissionens forslag 5.841 mio. euro).

Blandt øvrige poster under denne kategori kan nævnes uddannelses- og ung-

domsprogrammet ”Erasmus for Alle”, der

samler bl.a. programmet for Livs-

lang Læring og programmet for Aktive Unge plus nye aktiviteter på idrætsom-

rådet.

Kategori 1.B: Samhørighedspolitik / strukturfonde

Kommissionens

pakke af otte forordninger skal danne grundlag for samhø-

righedspolitikken i næste budgetperiode 2014-2020, heriblandt:



En overordnet forordning, der fastlægger de principper og operatio-

nelle regler, som skal gælde for hele samhørighedspolitikken.



Samhørighedsfonden (som forventes at dække de fleste nye EU-

lande samt Portugal og Grækenland).



Den Europæiske Regionaludviklingsfond (ERDF).



Den europæiske Socialfond (ESF).



Europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTC).

Samhørighedspakken indeholder derudover forslag om to finansieringsin-

strumenter inden for arbejdsmarkeds- og socialpolitik, nemlig en fornyelse af

EU’s Globaliseringsfond (EGF) og programmet for social forandring og inno-

vation (PSCI) samt en meddelelse om EU’s Solidaritetsfond (EUSF),

der

ligger uden for budgettet.

Forslagene lægger op til en mere stringent planlægnings- og evalueringspro-

ces og krav om at koncentrere indsatsen på tematiske målsætninger i over-

ensstemmelse med vækst- og beskæftigelsesstrategien Europa 2020.

Den nye overordnede ramme for samhørighedspolitikken består af:

Kommissionen havde foreslået at ITER og GMES fortsatte med midler uden for budgettet.

Samt en ny infrastrukturfond Connecting Europe Facility, der af Det Europæiske Råd blev

overført til kategori 1.A, jf. ovenfor.

4/11

EU-note - 2012-13 - E 17: EU’s flerårige finansielle ramme – status efter aftalen i Det Europæiske Råd 8. februar 2013



En fælles strategisk ramme for alle EU-lande, der nu vedtages af

Kommissionen (og ikke som tidligere af Rådet).

Indgåelse af en partnerskabskontrakt mellem et EU-land og Kom-

missionen, der fastlægger rammerne for samhørighedspolitikken i

de enkelte lande for programperioden 2014-2020. Kontrakterne

skal tage hensyn til elementerne i det Europæiske Semester så-

som de nationale reformprogrammer og henstillinger fra Rådet.

Partnerskabskontrakterne skal fastlægge rammerne for implemen-

tering og forvaltning af de operationelle programmer, som samhø-

righedsmidler skal udrulles igennem.

Partnerskabskontrakterne skal indeholde en liste over de forud-

sætninger af f.eks. lovgivningsmæssig eller administrativ karakter,

som skal være opfyldt for, at et EU-land kan nå sine målsætninger

(ex ante konditionalitet).

Hele samhørighedspolitikken underlægges en makroøkonomisk konditionali-

tet, der tidligere kun gjaldt for Samhørighedsfonden, dvs. mulighed for at

Kommissionen kan bede et land om at ændre i partnerskabskontrakten eller

helt suspendere udbetalinger til lande, der f.eks. ikke efterlever regelsættet

under Stabilitets- og Vækstpagten eller reglerne om makroøkonomiske uba-

lancer. Desuden foreslås en resultatreserve, der skal udgøre 5 pct. af midler-

ne, og som kan anvendes, hvor evalueringer vurderer, at samhørighedspoli-

tikken anvendes bedst. Der er også i forslaget mulighed for at forhøje EU’s

medfinansiering til kriseramte lande.

Parlamentets

regionaludvalg, REGI vedtog den 11. juli og den 27. november

2012 en

rapport

(forhandlingsramme), som foreslår:



At give medlemslandene mere fleksibilitet i kravene til planlægning og

evaluering af samhørighedsprogrammerne i de enkelte lande, navnlig

i forhold til ex ante konditionalitet.



En øget inddragelse af regionale og lokale myndigheder samt inte-

resseorganisationer.



At makroøkonomisk konditionalitet og resultatreserve udgår.

Forhandlingerne i

Rådet

er nået langt. Der er opnået delvis generel indstilling

på alle de store forhandlingsblokke, og der udestår nu kun restbestemmelser.

Rådet lægger vægt på:



Integrering af samhørighedspolitik i den økonomiske styring i EU.



Udformning af den strategiske ramme.



Hvordan midlerne bidrager til Europa-2020 strategien.



Styrke fokus på resultater, kontrol, monitorering og evaluering.

5/11

EU-note - 2012-13 - E 17: EU’s flerårige finansielle ramme – status efter aftalen i Det Europæiske Råd 8. februar 2013

Dog er aftalerne i Rådet indgået under forudsætning af, at intet er endeligt,

før alt er aftalt. Uformelle trilogforhandlinger er indledt med Europa-

Parlamentet.

Elementer i FFR-aftalen

DER besluttede at skabe et Ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, der vil fungere

som støtte til Kommissionens ungdomspakke og ungdomsgarantien, som

Europa-Parlamentet støtter, og som Rådet forventer at vedtage snart. Ung-

domsbeskæftigelsesinitiativet på 6 mia. euro i perioden 2014-2020 er bereg-

net til regioner med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 pct.

DER fastlagde den samlede ramme for samhørighedspolitikken til 325.149

mio. euro, hvilket ligger over Kommissionens forslag på 320.148 mio. euro,

men under den nuværende ramme (2007-2013) på 354.815 mio. euro.

Kategori 2: Landbrugspolitikken

Kommissionens

forslag til en reform af den fælles landbrugspolitik for perio-

den 2014-2020 består af en pakke med 7 forordningsforslag vedrørende:



Finansiering, forvaltning og opfølgning af den fælles landbrugspolitik.



Fælles markedsordning for landbrugsprodukter.



Støtte og tilbagebetalinger i forbindelse med den fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter.



Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne



Regler for direkte betalinger til landbrugere.



Direkte støtte til landbrugere i 2013.



Enkeltbetalingsordningen og støtten til vinavlere.

Hovedelementer i forslaget

Udspillet bevarer grundelementerne i den gældende landbrugspolitik. Det nye

i reformpakken er bl.a.:



Indførelsen af et grønt element i de direkte støttebetalinger, som

skal sikre at de landbrugere, der er mest miljøvenlige, får størst

andel i støtten.



En mere ligelig fordeling af den direkte støtte mellem EU-landene -

især til gavn for de nye EU-lande.



Et loft over, hvor meget hver enkelt bedrift må modtage i direkte

støtte (Capping).



Støtte skal kun gives til aktive landbrugere.



En frivillig støtteordning for ugunstigt stillede områder.

6/11

EU-note - 2012-13 - E 17: EU’s flerårige finansielle ramme – status efter aftalen i Det Europæiske Råd 8. februar 2013



En obligatorisk støtteordning for førstegangsetablerede.

En ny obligatorisk støtteordning for mindre landbrugere.

Ophævning af sukkerkvoteordningen per 30. september 2016.

Kommissionens udspil indeholder også ændringer af politikken for udvikling af

landdistrikterne. For nærmere om Kommissionens forslag se

EU-note E11

8. november 2011.

Under

Europa-Parlamentets

behandling af reformpakken har parlaments-

medlemmer stillet mere end 7400 ændringsforslag - det højeste antal for en

lovpakke i Europa-Parlamentet. I januar 2013 blev Parlamentets

første hold-

ning

til en landbrugsreformpakke fastlagt, da Landbrugsudvalget, AGRI stem-

te om ændringsforslagene. Parlamentet lægger særligt vægt på:



En mere retfærdig fordeling af penge mellem gamle og nye med-

lemsstater.



Mindre bureaukrati.



Fremme af grønnere landbrug.



Støtte til unge landmænd.



Garanti for rimelige priser for producenterne.



Hvordan EU bedst konkurrerer på det globale marked.

Rådet

behandlede senest reformen den 19. december 2012, hvor det cyprio-

tiske formandskab fremlagde en

fremskridtsrapport,

der oplister områder, hvor

der i Rådet er opnået enighed samt udestående spørgsmål.

Det irske formandskab vil forsøge at opnå en generel indstilling i Rådet på

forslagene om:



Direkte betalinger



Fusionsmarkedsforordningen



Forordningen om udvikling af landdistrikterne



Finansieringsforordningen.

Derefter indledes i april eller maj egentlig trilogforhandlinger mellem Råd og

Parlament. Det vurderes usandsynligt, at forhandlingerne kan være afsluttede

således, at den samlede landbrugsreform kan træde i kraft 1. januar 2014.

Elementer i FFR-aftalen



Capping: Det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil nedsætte loft

over direkte betalinger til store støttemodtagere.



Princippet om grønnere direkte betalinger: 30 pct. af de direkte beta-

linger gøres afhængige af om de bridrager til miljø- og klimamålsæt-

ninger.

7/11

EU-note - 2012-13 - E 17: EU’s flerårige finansielle ramme – status efter aftalen i Det Europæiske Råd 8. februar 2013



Mere ligelig fordeling af landbrugsmidler mellem medlemsstater: med-

lemsstater, der direkte betalinger svarende til under 90 pct. af EU-

gennemsnittet, vil få dækket en tredjedel af forskellen op til 90 pct. i

løbet af perioden.

En ny reserve til kriser i landbrugssektoren med et beløb på 2.800

mio. EUR.

Samlet er der i FFR-aftalen afsat 373.179 mio. euro til landbrugspolitikken,

hvilket er en beskæring både i forhold til Kommissionens forslag på 389.972

mio. euro og det nuværende niveau på 420.682 mio. euro. De direkte betalin-

ger er beskåret med 17,5 pct. i forhold til i dag.

Kategori 3: Sikkerhed og medborgerskab

Dette udgiftsområde, der ikke vil blive nærmere gennemgået i denne note,

består af en række programmer inden for:



Kultur, sproglig mangfoldighed og den kreative sektor.



Folkesundhed og forbrugerbeskyttelse.



Asyl og migration.



Ydre grænser og indre sikkerhed.



Det retlige område.

Elementer i FFR-aftalen

Der er i FFR-aftalen afsat i alt 15.686 mio. euro til denne udgiftskategori.

Kommissionen havde foreslået 18.809 mio. euro, mens det nuværende bud-

get for 2007-2013 er på 12.366 mio. euro.

Kategori 4: DET Globale Europa

–

de eksterne finansielle instru-

menter

Kommissionens

forslag rummer 8 eksterne finansielle instrumenter samt en

tværgående forordning:



Udviklingsinstrumentet (DCI)



Europæiske naboskabsinstrument



Førtiltrædelsesinstrumentet



Stabilitetsinstrumentet



Menneskerettighedsinstrumentet

FFR-aftalen placerer krisefonden i kategori 2, i modsætning til Kommissionen, der havde fore-

slået at den skulle placeres udenfor budgettet.

8/11

EU-note - 2012-13 - E 17: EU’s flerårige finansielle ramme – status efter aftalen i Det Europæiske Råd 8. februar 2013



Partnerskabsinstrumentet (nyt instrument til strategisk samarbejde

med lande, der ikke længere modtager udviklingsbistand fra EU)

Instrumentet vedr. nuklear sikkerhed

Grønlandsinstrumentet

Heraf er udviklingsinstrumentet det største (efterfulgt af naboskabsinstrumen-

tet og førtiltrædelsesinstrumentet), hvorfor dette omtales nærmere her.

Kommissionen

lægger op til, at udviklingsinstrumentet skal fokusere på de

fattigste lande, hvilket betyder udfasning af bistand til en række lande. Den

differentierede tilgang støttes af

Rådet,

hvor der under dansk formandskab

blev opnået delvis generel indstilling.

Europa-Parlamentets

udviklingsudvalg, DEVE stemte den 18. september

2012 vedtog en

rapport

om DCI. DEVE finder, at fokuseringen på de fattigste

lande målt pr. BNP er for ensidig og ønsker i stedet større fokus på ulighed i

mellemindkomstlande. Faktorer som Human Development Index og andel af

borgere, der lever under fattigdomsgrænsen, bør indgå, så EU kan fortsætte

udviklingssamarbejdet med lande som fx Peru, Ecuador og Columbia.

De uformelle trilogforhandlinger mellem Rådet og Parlamentet har derfor pri-

mært fokus på udviklingsinstrumentets geografiske anvendelsesområde. In-

strumenterne vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure - bortset

fra Grønlandsinstrumentet og det nukleare instrument, der vedtages efter

høring af Parlamentet.

Parallelt hermed er fremlagt forslag til Den Europæiske Udviklingsfond (EUF),

der ikke er en del af budgettet, men derimod en aftale mellem medlemssta-

ternes regeringer, hvorfor Europa-Parlamentet ikke er involveret.

Elementer i FFR-aftalen

Aftalen slår fast, at EU står ved sit tilsagn om at anvende 0,7 pct. af BNI til

officiel udviklingsbistand senest i 2015. Midlerne til det eksterne område er

imidlertid blevet kraftigt beskåret i forhold til Kommissionens forslag - fra

70.000 mio. euro til 58.704 mio. euro i alt for perioden

–

set i forhold til et be-

løb på 56.815 mio. euro for den nuværende budgetperiode. Også Den Euro-

pæiske Udviklingsfond, der er placeret uden for budgettet, er beskåret med

3.425 mio. euro i forhold til Kommissionens forslag til i alt 26.984 mio. euro.

EUF vil i den kommende periode få et samlet beløb svarende nogenlunde til det nuværende,

imidlertid udvides perioden fra seks år til syv år med henblik på indbudgettering i næste FFR ,

hvorfor der er tale om en reel beskæring.

9/11

EU-note - 2012-13 - E 17: EU’s flerårige finansielle ramme – status efter aftalen i Det Europæiske Råd 8. februar 2013

Videre forhandlingsforløb

Forhandlinger mellem det irske formandskab og Europa-Parlamentet går nu

for alvor i gang

–

det gælder forhandlingerne om:



Den samlede FFR-forordning (godkendelsesprocedure).



EU’s egne indtægter (høringsprocedure samt godkendelse i de nati-

onale parlamenter).



Den Interinstitutionelle Aftale (almindelig lovgivningsprocedure) om

samarbejde i budgetspørgsmål mellem Parlamentet, Rådet og Kom-

missionen.



De 70 sektorretsakter (som hovedregel fælles beslutningstagen),

hvoraf nogle af de væsentligste er gennemgået i denne note.

Forhandlingerne om den samlede FFR-forordning forventes at blive hårde.

Formændene for de fire største grupper i Europa-Parlamentet (de konservati-

ve, socialdemokraterne, de liberale og de grønne) udsendte den 8. februar en

fælles

pressemeddelelse,

der kalder resultatet af FFR-forhandlinger i Det

Europæiske Råd for uacceptable. De finder, at resultatet svækker Europa på

grund af de kraftige beskæringer i forhold til Kommissionens udspil. De er

desuden utilfredse med den store forskel mellem forpligtelses- og betalings-

bevillinger.

De fire store grupper kræver:



Mere fleksibilitet mellem år og udgiftskategorier.

En midtvejsrevision af budgettet om 2-3 år.

Nye egne-indtægter for EU.

Mere fokus på konkurrenceevne og forskning.

Parlamentet vil formentlig stemme om den overordnede ramme i april eller

maj. Formanden for Parlamentet, Martin Schulz, ønsker en hemmelig afstem-

ning for dermed at afskærme parlamentsmedlemmer fra direkte pres fra deres

nationale regeringer.

Hvis Parlamentet ikke godkender budgettet, så det kan træde i kraft pr. 1.

januar 2014, vil lofterne for 2013-budgettet blive udvidet til også at omfatte

2014 plus en tilpasning til inflationen på 2 pct. Det vil betyde flere midler til

mange områder, fx det eksterne område, i forhold til

DER’s

indgåede aftale.

Dog betyder det færre midler til forskning og udvikling i forhold til FFR-aftalen.

Forpligtigelser er de tilsagn om bevillinger, som EU kan afgive i et givent budgetår, mens beta-

lingsbevillinger er de konkrete udbetalinger, som EU kan foretage i et givent budgetår.

10/11

EU-note - 2012-13 - E 17: EU’s flerårige finansielle ramme – status efter aftalen i Det Europæiske Råd 8. februar 2013

Forhandlinger om de 70 retsakter forventes at fortsætte året ud og evt. ind i

2014. Det er således usikkert, om

alle EU’s programmer

kan sættes i værk til

tiden.

Med venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen (3330)

11/11