PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 18
Offentligt

Europaudvalget

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

8. februar 2015

EU’s flerårige finansielle ramme – aftalen i Det Europæiske Råd den 8.

februar 2013

Sammenfatning

EU’s stats- og regeringschefer nåede på mødet i Det Europæiske Råd

den 7.-8. februar 2013 til enighed om EU’s flerårige finansielle ramme

for perioden 2014-2020. Resultatet blev et overordnet samlet budget-

loft i perioden på 960 mia. euro i bevillinger og 908,4 mia. euro i beta-

linger svarende til henholdsvis 1,0 og 0,95 procent af medlemslande-

nes samlede bruttonationalindkomst (BNI). Set i forhold til rammen for

perioden 2007-2013 svarer det til et fald på 3,4 procent for bevillinger-

ne og 3,7 procent for betalingerne. På indtægtssiden lykkedes det for

Danmark at forhandle en årlig bruttoreduktion af BNI-bidraget på 130

mio. euro på plads.

1/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s stats- og regeringschefer nåede efter intense forhandlinger på EU-

topmødet den 7.-8. februar 2013 til enighed om den flerårige finansielle ram-

me for perioden 2014-2020.

Det samlede niveau for bevillingerne i perioden 2014-2020 blev fastsat til 960

mia. euro (2011-priser) svarende til 1,0 procent af medlemslandenes brutto-

nationalindkomst (BNI), mens niveauet for betalingerne endte på 908,4 mia.

euro – ca. 0,95 procent af BNI.

Sammenhold med den nuværende flerårige finansielle ramme for perioden

2007-2013 på 994,2 mia. euro i samlede bevillinger svarer det til et fald i faste

priser på 34,2 mia. euro eller ca. 3,4 procent. For betalingernes vedkommen-

de udgør reduktionen 34,4 mia. euro svarende til 3,7 procent.

Flerårige finansielle ramme 2014-2020

2011-priser, mio. euro, EU-28

2014-

2020

450.763

125.614

12.793

29.299

325.149

313.197

8.948

2.500

373.179

277.851

84.936

2.800

15.686

58.704

61.629

49.798

420.682

336.685

-47.503

-58.834

-11,3

-17,5

354.815

-29.666

-8,4

2007-

2013

446.310

91.495

Forskel

Mio.

euro

+4.453

+1,0

+34.119

+37,3

Intelligent og inkluderende

vækst

Konkurrenceevne for vækst

og beskæftigelse

Heraf: Galileo, ITER og GMES

Heraf: Connecting Europe

Facility (CEF)

Økonomisk, social og terri-

torial samhørighed

Heraf: Investeringer i vækst og

beskæftigelse

Heraf: Europæisk territorialt

samarbejde

Heraf: Hjælp til socialt dårligt

stillede (fra ESF)

Bæredygtig vækst: Natur-

ressourcer

Heraf: markedsrelaterede ud-

gifter og direkte betalinger

Heraf: Landdistriktspolitikken

Heraf: Landbrugskrisereserven

Sikkerhed og medborger-

skab

Et globalt Europa

Administration

Heraf: administrative udgifter i

institutionerne

Kompensationer

12.366

56.815

57.082

+3.320

+1.889

+4.547

+26,9

+3,3

+8,0

900

-873

-97,0

2/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2011-priser, mio. euro, EU-28

2014-

2020

959.988

1,00

908.400

0,95

2007-

2013

994.155

1.12

942.778

1,06

Forskel

Mio.

euro

-34.167

-3,4

Samlede bevillinger

Procent af BNI

Samlede betalinger

Procent af BNI

Bevillinger uden for FFR

Fleksibilitetsinstrumentet

Udviklingsfonden

Globaliseringsfonden

Solidaritetsfonden

Nødhjælpsreserve

Samlede bevillinger uden for FFR

Procent af BNI

Bevillinger FFR + uden for FFR

Procent af BNI

-34.378

-3,7

3.297

26.986

1.050

3.500

1.960

36.793

0,04

996.781

1,04

1.429

26.826

3.573

7.146

1.697

40.671

0,05

1.034.826

1,17

+1.868

+160

-2.523

-3.646

+263

-3.878

+130,7

+0,6

-70,6

-51,0

+15,5

-9,5

-38.045

-3,7

Udgiftssiden

Konkurrenceevne

Kategori 1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse,

hvorunder midler-

ne til forskning og udvikling er placeret, udgør 125,6 mia. euro og øges med

37,3 procent i forhold til rammen for 2007-2013 – dog et stykke fra Rompuys

første forslag fra den 13. november 2012 på 152,7 mia. euro. Under kategori

1a findes det nye instrument ”Connecting Europe Facility” til transportnet,

energinet og digitale net, hvor der i perioden er afsat 29,3 mia. euro – heraf

23,174 mia. euro til transport, 5,126 mia. euro til energi og 1,0 mia. euro til

telekommunikation.

Til infrastrukturprojekterne Galileo, ITER og GMES afsættes i perioden 2014-

2020 samlet 12,793 mia. euro, hvoraf 6,3 mia. euro tilfalder Galileo, 2,707

mia. euro går til ITER og GMES modtager 3,786 mia. euro.

Samhørighed

De samlede bevillinger til

kategori 1b: Økonomisk, social og territorial samhø-

righed

bliver på 325,15 mia. euro, hvoraf 313,2 mia. euro går til målet om

”investeringer i vækst og beskæftigelse” i medlemslandene og regionerne.

Under dette mål fordeles 164,28 mia. euro til de mindre udviklede regioner,

3/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31,68 mia. euro til overgangsregioner, 49,49 mia. euro til mere udviklede re-

gioner samt 66,36 mia. euro til de medlemslande, der modtager støtte fra

Samhørighedsfonden. Endelig fordeles 1,39 mia. euro som supplerende støt-

te til regionerne i den yderste periferi.

Under målet om ”europæisk territorialt samarbejde” afsættes 8,95 mia. euro

fordelt med 6,63 mia. euro til grænseoverskridende samarbejde, 1,82 mia.

euro til tværnationalt samarbejde samt 0,5 mia. euro til interregionalt samar-

bejde.

Under kategori 1b afsættes endvidere 6 mia. euro til et særligt ungdomsbe-

skæftigelsesinitiativ for de såkaldte NUTS II-regioner med en ungdomsar-

bejdsløshed på over 25 procent.

Landbrugsområdet

Det overordnede niveau for bevillinger til

kategori 2: Bæredygtig vækst: Natur-

ressourcer

udgør 373,2 mia. euro, hvoraf 277,9 mia. euro er afsat til den mere

traditionelle landbrugsstøtte i form af markedsrelaterede udgifter og direkte

støtte (søjle I). I forhold til rammen for 2007-2013 er der tale om et fald på

11,3 procent for kategori 2 som helhed og 17,5 procent for de markedsrelate-

rede udgifter og direkte støtte.

Aftalen indeholder også en række generelle bestemmelser om den direkte

støtte, hvor 30 procent af de årlige nationale lofter skal knyttes til grønne for-

anstaltninger. Samtidig skal de medlemslande, hvor den direkte støtte pr.

hektar er under 90 procent af EU-gennemsnittet, have reduceret forskellen

mellem deres nuværende niveau og 90 procent af EU-gennemsnittet med en

tredjedel i 2020. Endelig er det op til medlemslandene selv at fastsætte lofter

for den direkte støtte til store bedrifter.

Medlemslandene får også mulighed for at stille op til 15 procent af deres årli-

ge nationale lofter for årene 2014-2020 til rådighed for foranstaltninger inden

for landdistriktsprogrammerne (søjle II). Niveauet for bevillinger til udvikling af

landdistrikterne fastsættes i perioden 2014-2020 til 84,9 mia. euro.

Endelig oprettes der en særlig reserve til kriser i landbrugssektoren med et

samlet beløb på 2,8 mia. euro i perioden.

4/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øvrige udgiftskategorier

Under

kategori 3: Sikkerhed og medborgerskab

afsættes 15, 7 mia. euro i

perioden, der bl.a. går til tiltag i forbindelse med asyl og migration samt initia-

tiver i forbindelse med den eksterne grænsekontrol og indre sikkerhed.

Kategori 4: Et globalt Europa

får en overordnet ramme på 58,7 mia. euro i

perioden 2014-2020 til at udvikle EU’s rolle på den internationale scene.

For

kategori 5: Administration

bliver rammen på 61,6 mia. euro, hvoraf de

49,8 mia. euro går til administrative udgifter i institutionerne

. Loftet skulle

være ensbetydende med en nedskæring på 5 procent af personalet i EU’s

institutioner, organer, agenturer og administrationer i perioden 2013-2017.

Endelig afsættes der under

kategori 6: Kompensationer

27 mio. euro til at

sikre, at Kroatien ikke bliver nettobidragsyder i de første år efter optagelsen.

Klimaindsatsen

Aftalen om FFR indeholder endvidere en generel betragtning om, at målene

for klimaindsatsen vil udgøre mindst 20 procent af EU’s udgifter i perioden

2014-2020.

En gennemgang af de enkelte udgiftskategorier samt behandling af de under-

liggende retsakter kan findes i EU-note E 17.

Indtægtssiden

Sammensætningen af EU’s egne indtægter til budgettet fastholdes i sin nu-

værende form. EU’s budget vil i perioden 2014-2020 derfor fortsat blive finan-

sieret ved traditionelle egne indtægter (sukker- og toldafgifter), et bidrag base-

ret på medlemslandenes momsgrundlag samt et bidrag baseret på medlems-

landenes BNI-niveau

Den sats som medlemslandene kan tilbageholde til dækningen af omkostnin-

ger i forbindelse med opkrævningen af de traditionelle egne indtægter ændres

dog fra 25 procent til 20 procent fra 1. januar 2014.

Bortset fra pensioner og Europaskolerne.

Medlemslandene betaler som hovedregel en fast sats på 0,3 procent af et teknisk justeret

momsgrundlag. BNI-bidraget beregnes også som en fælles sats på medlemslandenes BNI-

niveau, men varierer fra år til år afhængigt af budgettets størrelse og omfanget af de andre ind-

tægtskilder.

5/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stats- og regeringscheferne opfordrer endvidere Kommissionen til at arbejde

videre med forslaget til en ny egen indtægt fra moms, der er mere enkel og

gennemsigtig.

Samtidig opfordres de medlemslande, der deltager i det forstærkede samar-

bejde om den finansielle transaktionsskat

, til at undersøge om den kan gøres

til grundlag for en ny egen indtægt til EU-budgettet – dog uden at påvirke de

medlemslande, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

Korrektioner og rabatter

Den nuværende korrektion til fordel for Storbritannien bevares uændret, hvil-

ket også gør sig gældende for Tysklands, Nederlandenes, Østrigs og Sveri-

ges rabat på ¾ af deres bidrag til finansiering af Storbritanniens rabat

De samme medlemslande, med undtagelse af Storbritannien, fik under for-

handlingerne om den nuværende finansielle ramme for 2007-2013 forhandlet

en række yderligere rabatter på plads, der dog kun gælder i samme periode.

Rabatterne består af en reduktion af den fælles bidragssats på landenes

momsbaser samt for Nederlandenes og Sveriges vedkommende også af en

årlig bruttoreduktion

på BNI-bidraget.

Rabatter 2007-2013

Nederlandene:

en reduktion i momsbidragssatsen fra det generelle niveau på

0,3 procent til 0,1 procent samt en årlig bruttoreduktion af BNI-bidraget på 605

mio. euro (2004-priser).

Sverige:

en reduktion i momsbidragssatsen fra 0,3 til 0,1 procent samt en årlig

bruttoreduktion af BNI-bidraget på 150 mio. euro (2004-priser)

Østrig:

en reduktion i momsbidragssatsen fra 0,3 til 0,225 procent.

Tyskland:

en reduktion i momsbidragssatsen fra 0,3 til 0,15 procent.

Rabatter 2014-2020

Som bekendt lykkedes det for Danmark, at tilslutte sig kredsen af rabatlande

med en årlig bruttoreduktion af BNI-bidraget på 130 mio. euro (2011-priser) i

KOM (2013) 71.

Der er ikke fastsat nogen tidsbegrænsning på Storbritanniens korrektion eller de såkaldte rabat-

ter på rabatten.

Betegnelsen bruttoreduktion dækker over, at Nederlandene og Sverige selv deltager i finansie-

ringen af deres egen BNI-reduktion på linje med de øvrige medlemslande fordelt efter BNI-

andel.

Bruttoreduktionen i BNI-bidraget for Nederlandene og Sverige svarer i 2011-priser til henholds-

vis 665,0 og 164,9 mio. euro.

6/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

perioden 2014-2020. For de øvrige rabatlande blev udfaldet af forhandlinger-

ne følgende:

Nederlandene:

momsbidragssatsen fastsættes til 0,15 procent, årlig bruttore-

duktion af BNI-bidraget på 695 mio. euro (2011-priser).

Sverige:

momsbidragssatsen fastsættes til 0,15 procent, årlig bruttoreduktion

af BNI-bidraget på 185 mio. euro (2011-priser).

Tyskland:

momsbidragssatsen fastsættes til 0,15 procent (uændret).

Østrig:

bruttoreduktion af BNI-bidraget på 30 mio. euro i 2014, 20 mio. euro i

2015 og 10 mio. euro i 2016.

Eksempel: EU-budgettet for 2013

Hvis man antager, at det nye rabatregime for 2014-2020 havde været gæl-

dende i forbindelse med beregningerne af medlemslandenes bidrag til EU-

budgettet i 2013, kan man sige lidt om effekterne af den nye ordning for de

berørte medlemslande. I beregningen er også medtaget effekten af reduktio-

nen i den andel af de opkrævede traditionelle egne indtægter, som medlems-

landene kan tilbageholde til administration af ordningen

Bidrag til EU-budgettet i 2013, mio. euro

Under den

nuværende

rabatordning

2.728,2

6.335,7

2.931,9

3.720,3

26.174,2

16.273,9

Under den

nye rabat-

ordning

2.591,1

6.517,0

2.991,3

3.785,4

26.145,6

16.245,3

Forskel

I danske

kroner

(mio.)

-1.022,6

+1.352,2

+442,6

+486,0

-213,9

-213,1

Danmark

Nederlandene

Østrig

Sverige

Tyskland

Storbritannien

-137,1

+181,3

+59,3

+65,1

-28,7

-28,6

Bruttoreduktionen i BNI-bidraget for Østrig på 30 mio. euro i 2014 er medtaget

i beregningen af budgetbidraget i 2013. Bruttoreduktionerne i BNI-bidraget er

for alle rabatlandene fremskrevet til 2013-priser. En opgørelse af effekten for

samtlige medlemslande kan ses i bilaget.

Den isolerede nettoeffekt af denne ændring afhænger af, hvor store traditionelle egne indtægter

det enkelte medlemsland opkræver samt medlemslandets relative størrelse målt på BNI. Umid-

delbart øges det enkelte medlemslands bidrag i form af traditionelle egne indtægter fra 75 til 80

procent af de opkrævede beløb, men medlemslandenes samlede BNI-bidrag reduceres tilsva-

rende, hvor reduktionen er størst for de medlemslande med en relativ stor BNI-andel.

7/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effekten af ændringen af tilbageholdelsessatsen på opkrævningen af de tradi-

tionelle egne indtægter fra 25 til 20 procent bidrager isoleret set med 1,25

mia. euro ekstra til EU-budgettet for 2013. De ekstra traditionelle egne ind-

tægter modsvares dog af et tilsvarende fald i medlemslandenes samlede BNI-

bidrag

Ændringen af rabatordningerne på momsbetalingerne for Nederlandene, Sve-

rige og Østrig bidrager isoleret set med 336,3 mio. euro ekstra til budgettet i

2013. Som for de traditionelle egne indtægter betyder det en reduktion af

medlemslandenes samlede BNI-bidrag med et tilsvarende beløb.

Danmarks årlige bruttoreduktion af BNI-bidraget samt ændringen af niveauet

for Nederlandene, Sverige og Østrig har ikke nogen isoleret effekt på med-

lemslandenes samlede BNI-bidrag, da de øvrige medlemslande (og rabatlan-

det selv) finansierer rabatterne, hvorfor der mere er tale om en justering

blandt medlemslandene, der ikke påvirker det samlede niveau af BNI-bidrag.

Ordningen for EU’s egne indtægter

EU-budgettets finansieringskilder og de enkelte korrektioner og rabatter er

beskrevet i den såkaldte afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions

egne indtægter, der efter aftalen om FFR’en formelt skal vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Afgørelsen skal efter-

følgende ratificeres af medlemslandenes nationale parlamenter.

Med venlig hilsen,

Martin Jørgensen (3622)

Medlemslandenes samlede BNI-bidrag udregnes til sidst, når niveauet for sukker- og toldafgifter

samt medlemslandenes bidrag på baggrund af momsbasen er gjort op. BNI-bidraget virker der-

for som en slags buffer, der sikrer balance mellem budgettets betalingsforpligtigelser og med-

lemslandenes samlede bidrag til budgettet.

8/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag: effekt af nye rabatsystem på budgetbidragene for 2013

Bidrag til EU-budgettet 2013

Under den nuværende Under den nye rabat-

Forskel

rabatordning 2007-13

ordning 2014-20

Mio. euro

€ pr.

Mio. euro

€ pr.

Mio.

indbygger

euro

Belgien

5.510,4

499

5.595,1

507

+84,6

Bulgarien

437,0

437,1

+0,1

Tjekkiet

1.624,0

155

1.625,4

155

+1,4

Danmark

2.728,2

489

2.591,1

464

-137,1

Tyskland

26.174,2

320

26.145,6

319

-28,7

Estland

182,6

136

182,5

136

-0,1

Grækenland

1.973,4

175

1.962,5

174

-10,9

Spanien

10.869,0

235

10.844,1

235

-25,0

Frankrig

21.917,3

335

21.835,3

334

-82,0

Irland

1.416,2

309

1.417,5

309

+1,3

Italien

16.512,5

271

16.467,4

271

-45,1

Cypern

190,2

221

190,0

220

-0,2

Letland

222,7

109

222,2

109

-0,5

Litauen

355,1

118

355,5

118

+0,3

Luxembourg

320,3

610

318,0

606

-2,3

Ungarn

1.043,3

105

1.041,0

105

-2,3

Malta

68,9

166

69,0

166

+0,1

Nederlandene

6.335,7

379

6.517,0

390

+181,3

Østrig

2.931,9

347

2.991,3

354

+59,3

Polen

4.114,3

107

4.103,3

106

-11,0

Portugal

1.659,0

157

1.651,4

157

-7,6

Rumænien

1.406,7

1.400,4

-6,3

Slovenien

415,6

202

417,4

203

+1,8

Slovakiet

796,8

147

798,8

148

+2,0

Finland

2.088,5

387

2.078,6

385

-9,9

Sverige

3.720,3

392

3.785,4

399

+65,1

Storbritannien

16.273,9

258

16.245,3

258

-28,6

I alt

131.288,0

261

131.288,0

261

0,0

Effekten af ændringen af tilbageholdelsessatsen på de opkrævede traditionel-

le egne indtægter fra 25 til 20 procent er medtaget i beregningerne.

9/9