Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 19
Offentligt
1216962_0001.png
Europaudvalget
Den økonomiske konsulent
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
8. februar 2015
Note om forstærket samarbejde vedrørende beskatning af finansielle
transaktioner (FTT)
Resumé:
Forslaget til transaktionsskat som forstærket samarbejde for 11 med-
lems lande (EU-11) ligner meget det oprindelige forslag om transakti-
onsskat fra september 2011, der skulle gælde for EU-27. Den vigtigste
nyskabelse er, at forslaget for EU-11 nu suppleres med et såkaldt
ud-
stedelsesprincip,
der indebærer, at det (også) er værdipapirets ”nati-
onalitet”, der er afgørende for, om transaktionsskatten, skal betales.
Hermed skulle det være endnu sværere at flytte transaktionerne – og
dermed skatten – ud af EU-11. Kommissionen mener desuden, at der
ikke
umiddelbart er nogen
juridiske problemer
med opkrævningen.
Provenuet anslås nu til at blive mellem 30 og 35 mia. euro årligt. Ifølge
Kommissionens beregninger vil der praktisk talt ikke være nogen
vækstmæssige (eller beskæftigelsesmæssige) konsekvenser af at ind-
føre transaktionsskatten. Beregninger viser, at virkningerne på væk-
sten i BNP i løbet af en
40-årig periode
vil være mellem -0,28 pct. og
+0,3 pct. afhængigt af hvordan provenuet fra skatten anvendes.
Disse beregninger skal dog tages med forbehold, idet usikkerheden
ved langsigtede økonomiske beregninger er stor.
1/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1216962_0002.png
1. Indledning
Ministerrådet i EU besluttede d. 22. januar 2013, at give 11 medlemslande
tilladelse til at gennemføre en skat på finansielle transaktioner (også kaldet
FTT), som et forstærket samarbejde.
De 11 medlemslande er Belgien, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien,
Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet. De 11 medlemssta-
ter repræsenterer 2/3 af EU’s bruttonationalprodukt.
I det store hele er det nye forslag, der påtænkes gennemført ved forstærket
samarbejde,
identisk med EU-kommissionens oprindelige forslag fra 28.
september 2011.
De få ændringer der er, vil blive omtalt nedenfor.
Forslaget er teknisk meget kompliceret. Derfor er der et link til
skatteministe-
riets grundnotat
om en fælles ordning for beskatning af finansielle transakti-
oner, dateret 11. november 2011
1
.
EU-noten vil koncentrere sig om nyskabelserne, og herunder de økonomiske
konsekvenser i Kommissionens nye forslag til forstærket samarbejde. Neden-
for nævnes dog kort hovedtrækkene i det oprindelige forsalg.
2. Hovedtrækkene i det oprindelige forslag
Der foreslås en
afgift på 0,1 pct. af finansielle transaktioner
(aktier og obli-
gationer) og
0,01 pct. på finansielle derivater
(der er tale om minimumsafgif-
ter). Der er mange vurderinger af provenuet fra FT-afgiften, men et af estima-
terne lyder på
57 mia. euro om året.
Der regnes kun med en negativ reaktion
på den
økonomiske vækst,
svarende til -0,5 pct. af BNP
2
på lang sigt. Pro-
venuet tilfalder medlemsstaterne, men Kommissionen foreslår også, at en del
af provenuet går til finansiering af EU’s budget.
For at imødegå risikoen for en negativ markedsreaktion og risikoen for en
større negativ effekt på væksten, er der i FT-afgiftens udformning desuden
indbygget en række foranstaltninger, der tjener til dels at afbøde de økonomi-
ske konsekvenser af afgiften, og dels til at imødegå eventuelle strategier til
undgåelse af afgiften samt at mindske risikoen for
udflytning:
1
2
http://www.euo.dk/upload/application/pdf/326b994b/kom2011564bilag1.pdf
Den mest korrekte beskrivelse er, at der er tale om en
mindre vækst
på mellem -1,76 og -0,5
pct. i BNP i løbet af en 40-årig periode.
2/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
FT-afgiften har således et
bredt anvendelsesområde
med hensyn til
produkter, transaktioner, typer af handel og finansielle aktører samt
transaktioner, der gennemføres inden for
en
finanskoncern.
Anvendelsesområdet omfatter således instrumenter, der kan handles på
kapitalmarkedet, pengemarkedsinstrumenter (med undtagelse af beta-
lingsinstrumenter), andele eller aktier i investeringsinstitutter og derivataf-
taler.
Anvendelsesområdet er endvidere
ikke
begrænset til handel på organi-
serede markeder, f.eks. regulerede markeder eller multilaterale handels-
faciliteter, men dækker også over andre former for handel, inkl.
OTC-
handel.
-
anvendelse af princippet om etableringssted (bopælsprincippet),
dvs.
beskatning i den medlemsstat, hvor de finansielle aktører er etable-
ret, uanset hvor transaktionen gennemføres.
I henhold til direktivet
skal beskatningen også ske i EU, når en finansiel institution, der er
etab-
leret
uden for EU, deltager i en finansiel transaktion
med en part i EU,
og når ens af dens filialer i EU er involveret i en finansiel transaktion.
Denne bestemmelse er grundelementet
for at forhindre udflytning af de
finansielle transaktioner.
fastsættelse af afgiftssatserne på et niveau, der
minimerer
de potentielle
følger for kapitalomkostninger forbundet med ikke-finansielle investerin-
ger.
anvendelsesområdet for afgiften omfatter
ikke
transaktioner for primær-
markederne med både værdipapirer (aktier, obligationer) og
valuta.
Ude-
lukkelsen af primærmarkederne er i overensstemmelse med EU’s hidtidi-
ge praksis.
Disse transaktioner er undtaget for ikke at ødelægge sta-
ters og virksomheders muligheder for at rejse kapital.
afskærmning af
private
husholdningers, virksomheders og finansielle
institutioners långivning og låntagning og af andre
daglige
finansielle ak-
tiviteter såsom optagelse af realkreditlån eller betalingstransaktioner.
-
-
-
Det oprindelige forslag kunne som bekendt ikke vedtages, idet retsgrundlaget
er EUF-traktaten art. 113, der kræver
enstemmighed.
3/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Hovedpunkterne i det nye forslag
Det nye forslag der gennemføres i et forstærket samarbejde, indeholder en
række præciseringer i selve lovteksten. Det er hensigten, at forslaget skal
træde i kraft 1. januar 2014.
-
Det vigtigste i det nye forsalg er, at man nu
supplerer
bopælsprincippet
med et særligt
udstedelsesprincip,
der indebærer, at det også er vær-
dipapirets ”nationalitet”, der er afgørende for om transaktionsskatten skal
betales.
En BMW-aktie, der som bekendt er udstedt og ”hjemmehørende” i Tysk-
land, er omfattet af transaktionsskatten, hvis den handles uden for de 11
deltagerlande, eksempelvis på børsen i New York (eller for den sags
skyld på børsen i Danmark).
Det nye princip er indført for at man, ifølge EU-kommissionen, kan
være helt sikker på, at handlerne ikke flytter ud af de 11 deltager-
lande.
-
Derudover er det bestemt, at medlemsstater og andre offentlige instituti-
oner nu er
eksplicit
undtaget, når disse håndterer offentlig gæld. Endvi-
dere er Den Europæiske Centralbank, EFSF og ESM nu også eksplicit
undtaget fra bestemmelsen.
Endvidere er det besluttet at udstedelsen af aktier eller andre værdipapi-
rer i kollektive investeringsfonde og restruktureringsoperationer, også er
undtaget.
Det fremgår klart af Kommissionens bemærkninger til direktivforsalget
-
At både bopælsprincippet og udstedelsesprincippet vil sikre, at finansielle
institutioner ikke kan undgå transaktionsskatten ved at flytte selve trans-
aktionerne ud af EU-11. Kun hvis de finansielle institutioner flytter helt ud
af EU-11 og derved forlader kunderne og enhver tilknytning til EU-11, er
det muligt at undgå transaktionsskatten.
Det vil ifølge Kommissionen
kun ske i begrænset omfang.
At direktivforslaget er helt i overensstemmelse med
international lov
og
EU’s skatteopkrævningsprincipper. Det er et veletableret princip, at man
beskatter grænseoverskridende tjenesteydelser. Så længe der er forbin-
delse mellem transaktionen og den deltagende stats territorium (EU-11),
er det juridisk legalt at opkræve skatten, ifølge Kommissionen.
-
-
4/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1216962_0005.png
I den forbindelse har mange juridisk kyndige dog stillet spørgsmålet, om det
er
juridisk holdbart
at opkræve (eller få udenlandske myndigheder til at op-
kræve) transaktionsskatten. Det fremgår af de kommentarer, der har været i
pressen til forslaget. Dette spørgsmål tages der dog ikke stilling til i noten.
4. Hvad er de økonomiske konsekvenser?
De
statsfinansielle konsekvenser
for EU-11 er anslået til et provenu på 30-
35 mia. euro årligt (svarende til 250 mia. DKR)., fordelt med ca. 13 mia. euro
fra beskatningen af aktie- og obligationshandel og ca. 21 mia. euro fra be-
skatningen af derivater.
Det er noget mindre end det oprindelige forslag, hvor der var beregnet et skat-
teprovenu på 57 mia. euro fra forsalget for EU-27 (jf. ovenfor).
Angående de vækstmæssige konsekvenser, gav det oprindelige forslag en
mindre vækst i BNP for EU-27 på ca. -0,5 pct. på lang sigt (ca. 40-års perio-
de), ifølge kommissionens egne beregninger. Regeringens (skatteministeri-
ets) bemærkninger vedrørende de økonomiske konsekvenser er nævnt i en
fodnote nedenfor
3
.
I
foråret 2012
fremlagde EU-kommissionen imidlertid nogle nye tekniske
beregninger over konsekvenserne af forslaget om transaktionsskat (altså
stadig det oprindelige forslag). Her blev konsekvenserne beregnet til kun at
påvirke den økonomiske vækst negativt med -0,28 pct. i løbet af en 40-årig
periode. Anvendes dele af
provenuet til vækstfremmende
initiativer fås
derimod er forløb hvor væksten for EU-27 er positiv med ca. 0,3 pct. højere i
2050.
I EU-note 33 fra 18. maj 2012 er beregningerne gennemgået af den økonomi-
ske konsulent. Det nævnes i EU-noten, at den anvendte model forekommer
3
Note: Skatteministeriet
skriver i sit grundnotat dateret 11. november 2011 følgende om de
økonomiske konsekvenser af en transaktionsskat:” Samlet set er den umiddelbare vurdering, at
direktivforslaget på sigt vil have en negativ virkning på BNP-vækst og beskæftigelse. Samlet set
vil forslaget derfor på længere sigt have negative samfundsøkonomiske konsekvenser for Dan-
mark. Størrelsen heraf afhænger af en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning af
finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder, reduktion af andre
skatte- og afgiftsgrundlag mv. Omfanget af disse risici er usikker og vil afhænge af en række
antagelser”.
Endvidere skrive skatteministeriet, at forslaget må forventes at have en nega-
tiv effekt på arbejdsudbuddet
5/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1216962_0006.png
meget forenklet, så resultaterne (specielt på så lang sigt) skal tages med for-
behold, jf. link nedenfor
4
.
Ved fremsættelsen af
det nye forslag om forstærket samarbejde,
anvender
Kommissionen de seneste beregninger fra foråret 2012 som økonomiske
konsekvenser ved det nye forslag for EU-11, selvom de er udarbejdet til at
gælde for EU-27. Begrundelsen herfor er, at de økonomiske mekanismer ved
vedtagelse af forslaget anses for at være de samme.
Konsekvenserne for væksten i BNP i løbet af en 40-årig periode anslås såle-
des til at ligge mellem -0,28 pct. og +0,3 pct.
Der er altså kun meget små økonomiske konsekvenser for den generelle
vækst i EU ved vedtagelse af forslaget, ifølge Kommissionens beregnin-
ger.
Med venlig hilsen
Niels Hoffmeyer (3602) / Sune Clausen
4
http://www.euo.dk/upload/application/pdf/a127d358/11E33.pdf
6/6