Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 2
Offentligt
DET INTERNATIONALE SEKRETARIATNOTATEUROPAUDVALGETS KONSOLIDERE BERETNINGER
3. oktober 2012
Folketingets behandling af EU-sagerSammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedureIndhold1. Indledning ....................................................................................................32. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.) ....................................42.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg2.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitik2.4. Gennemførelsesproceduresager2.5. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder2.6. Orientering om møder i Det Europæiske Råd2.7. Procedure vedrørende regeringskonferencer2.8. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet45556778
Ref.:
Iben SchackeUdvalgssekretær
3. Fagudvalgenes rolle....................................................................................84. Kontrol af nærhedsprincippet ....................................................................85. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og retligeskridt mod Danmark....................................................................................95.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager vedEU-Domstolen99
6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter (grøn- oghvidbøger m.v.)......................................................................................... 106.1. Udvalgenes behandling6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget1011
7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager ................ 117.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter7.2. Åbenhed omkring Europaudvalgets møder7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder111111
8. Europaudvalgets samarbejde med de danske MEP’er......................... 129. Beslutningsgrundlag – notater fra regeringen ...................................... 129.1. Europaudvalgets dagsordener14
10. Behandling af WTO-sager ..................................................................... 1511. Bilagsfortegnelse ................................................................................... 16Bilag 1 Folketingets forretningsorden - bestemmelsen vedrørendefagudvalgenes inddragelse i EU-sagerBilag 2 Afstemningsregler i EuropaudvalgetBilag 3Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativerBilag 4 Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes afregeringen til Folketinget1719212123
Noter .............................................................................................................. 24
2
1. IndledningFormålet med denne oversigt er at give et samlet overblik over de gældendeprocedurer for Folketingets behandling af EU-sager.Folketingets behandling af EU-sager er grundlæggende baseret på Lov omDanmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (tiltrædelsesloven) fra1972 (med senere ændringer) og på deberetninger,der løbende er afgivet afEuropaudvalget siden 1973. Hertil kommer, atFolketingets forretningsor-denangiver retningslinjer for Europaudvalgets og fagudvalgenes behandlingaf EU-sager.Af tiltrædelseslovens § 6, stk. 2 (ændret ved ratifikationen af Nicetraktaten i2001), fremgår:”Regeringen underretter Folketingets Europaudvalg om forslag til rådsvedta-gelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, eller til hvis opfyldelseFolketingets medvirken er nødvendig”.Denne underretningspligt er blevet præciseret og væsentligt udvidet gennemvedtagelsen af beretninger fra Folketingets Europaudvalg. Disse beretningerindeholder bl.a. de centrale bestemmelser om forhandlingsoplæg i Europaud-valget. Alle beretninger vedrørende regeringensunderretningspligt og pro-cedurer m.v.er aftalt med regeringen.I alt har Europaudvalget afgivet mere end 28 beretninger, der vedrører udval-gets procedurer for behandlingen af EU-sager. Da tidligere afgivne beretnin-ger ikke afskaffes, kan det være svært at få et samlet overblik over gældendeprocedurer. Denne såkaldt ”konsoliderede beretning” råder bod herpå, delsved at sammenskrive de regler og procedurer, som gælder, dels ved at fastslå1etableret praksis på centrale områder .Det formellegrundlag
”Konsolideret beret-ning”
3
2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.)Europaudvalgets sagsområde omfatter sager, der behandles iDen Europæi-ske UnionogVerdenshandelsorganisationen, WTO,og koordineringen afFolketingets behandling af disse sager, jf. Folketingets forretningsorden. Be-handlingen af WTO-sager beskrives i afsnit 10.
2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)Europaudvalgetbehandler sagerne på rådsmødernei EU. Det foregår somudgangspunkt på Europaudvalgets ugentlige fredagsmøde, hvor de relevanteministre fremlægger dagsordenens punkter på den kommende uges rådsmø-der. Til støtte for forberedelsen af møderne fremsender regeringen 8 dageinden europaudvalgsmødet et samlenotat til Europaudvalget og til det/de rele-2vante fagudvalg.Samlenotaterne bør have en sådan karakter, at medlemmerne af Europaud-valget som led i deres mødeforberedelse alene har behov for at læse samle-notatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført udgave af grund- ognærhedsnotatet – under forudsætning af, at der foreligger et grund- og nær-3hedsnotat. Se i øvrigt afsnit 9 og bilag 3 for en nærmere beskrivelse af deindholdsmæssige krav til notater, herunder grund- og nærhedsnotater ogsamlenotater.Regeringen forelægger sager i Europaudvalgetmundtligtenten til orienteringeller med henblik på forhandlingsoplæg. Regeringenorientererom sager afvæsentlig betydning,mens den forelæggerforhandlingsoplæg,når der er4tale om vedtagelser afstørre rækkevidde. Regeringen skønner, hvilke EU-5sager der falder ind under de to nævnte kategorier .Forhandlingsoplæg forelægges Europaudvalget, inden den danske holdningfastlægges (f.eks. i forbindelse med en førstebehandlingsaftale mellem Rådet6og Europa-Parlamentet) .Generelt skal regeringens orientering af Europaudvalget ske på en sådanmåde, at hensynet til såvelFolketingets indflydelsesomregeringens for-7handlingsfrihedrespekteres.Der finder ikke egentlige afstemninger sted i Europaudvalget. Såfremt ud-valgsformanden på baggrund af drøftelserne i udvalget konkluderer, at derikke kan konstateres et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,for-8handler regeringen på dette grundlag . Ved optællingen af stemmer læggerudvalgsformanden til grund, at udvalgets medlemmer repræsenterer det antalmandater, det pågældende medlems parti råder over i Folketinget. Et god-kendt forhandlingsoplæg bliver ofte omtalt som det af Europaudvalget afgivneforhandlingsmandat.Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af afstemningsreglerne i Europa-udvalget.Regeringens forhandlingsoplæg nedfældes stenografisk i udvalgets egen pro-9tokol . Udenrigsministeren har meddelt, at udvalgets protokol – også hvis denføres i form af stenografisk nedfældelse – ikke statsretligt kan binde regerin-gen.Europaudvalgets møder er som udgangspunktåbne,men i tilfælde, hvor hen-synet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, vil udvalgets møder dogvære lukkede. Europaudvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilkeStenografiskereferaterDet dobbelte hensynForhandlingsoplægforelæggesmundtligt
Europaudvalgetsmøder er åbne
4
sager der skal behandles bag lukkede døre . Se i øvrigt afsnit 7 om åbenhedog gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager.
10
2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplægRegeringen forpligter sig til løbende og så tidligt som muligt mundtligt at orien-11tere Europaudvalget om behandlingen af forslag af større rækkevidde . Dettekan bl.a. ske under et fast dagsordenspunkt ”Siden sidst” på Europaudvalgetsmøder i forbindelse med regeringens ordinære forelæggelser for Europaud-valget.Forslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblik på for-handlingsoplæg,inden den danske holdning fastlægges(f.eks. i forbindel-se med førstebehandlingsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet).Regeringen har informeret Europaudvalget om, at den anlægger følgende12fortolkning af ovenstående sætning:”Regeringen søger at undgå kombinationen forhandlingsoplæg/a-pkt. ved fo-relæggelse af et rådsmøde, og regeringen vil i forbindelse med mulige første-læsningsaftaler i sager af større rækkevidde komme med sit forhandlingsop-læg, inden COREPER giver formandskabet mandat til at indgå aftale medEuropa-Parlamentet. Herudover søger regeringen i sager, hvor Europaudval-get under den første orientering (under ”siden sidst”) har tilkendegivet særliginteresse, at komme endnu tidligere med sit forhandlingsoplæg.”I de tilfælde, hvor regeringen forelægger sager med henblik på forhandlings-oplæg, før sagen har været til 1. behandling i Europa-Parlamentet, anmodesregeringen om at være særlig opmærksom på at orientere Europaudvalget omEuropa-Parlamentets foreløbige synspunkter – i det omfang dette er muligt.Orienteringen bør ske i samlenotaterne, og ministeren bør desuden kunneredegøre herfor under udvalgsmøderne.I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet under 1. behandlingen, er det særlig vigtigt, at det af samlenota-tet fremgår, i hvor høj grad der er sket grundlæggende ændringer i forslaget.Regeringen er enig i, at i tilfælde, hvor der er sket grundlæggende ændringer iforslaget, kan det være nødvendigt at fremlægge forslag til etrevideret for-13handlingsoplæg .Timing afforhandlingsoplæg
2.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- og sikker-hedspolitikDe ovenstående procedurer gælder for alle sager, der henhører under detoverstatslige EU-samarbejde. For så vidt angår sager, der hører ind underEU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, har regeringen alene pligt til at ori-14entere Europaudvalget. Der findes dog eksempler på, at regeringen alligevelhar valgt at forelægge sager med henblik på forhandlingsoplæg. Det sketef.eks. vedrørende våbenembargoen over for Kina, der blev forelagt Europaud-valget med henblik på forhandlingsoplæg den 18. marts 2005.
2.4. GennemførelsesproceduresagerDer stilles en række særlige krav til regeringens orientering af Europaudvalgeti forbindelse med afgørelser truffet efter de såkaldtegennemførelsesproce-
15
5
durer.Disse procedurer bliver relevante, når en EU-retsakt tildelergennem-førelsesbeføjelsertil Europa-Kommissionen. Konkret drejer det sig om1) Gennemførelsesretsakter (tidligere komitologi), og2) Delegerede retsakterI princippet forelægger regeringen sager, der skal afgøres i gennemførelses-procedurer, efter samme retningslinjer, som gælder for forslag, der kommer tilafstemning i Rådet. Det vil sige, atvæsentlige sagerforelægges Europaud-valget til orientering, menssager af større rækkeviddeforelægges medhenblik på forhandlingsoplæg.På grund af de korte tidsfrister, der kan forekomme i forbindelse med behand-lingen af gennemførelsesretsakter i komitéerne, vil regeringen ofte ikke kunnenå at forelægge orienteringssager på et ordinært europaudvalgsmøde. I så-danne tilfælde kan regeringens forelæggelse ske skriftligt i form af et notat –hvilket har udviklet sig til en fast praksis. Notatet bør fremsendes til Europa-udvalget og det relevante fagudvalgså tidligt som muligt,således at såvelEuropaudvalget som fagudvalget harmulighed for at reagere,f.eks. ved at16indkalde ministeren i samråd, før der træffes afgørelse i komiteen .
Korte tidsfrister ikomitésager
De delegerede retsakter forelægger regeringen også skriftligt for Europaud-valget og det relevante fagudvalg. Regeringen skal orientere Europaudvalget,senest når regeringen begynder at binde sig til holdninger ift. andremedlemslande,og altid senest 4 uger efter, at Kommissionen har fremsatden delegerede retsakt. Europaudvalget og fagudvalget har mulighed for atreagere op til 8 dage fra fremsendelsen af den skriftlige orientering. Herefter17vil regeringen lægge den meddelte stillingtagen til grund.Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsop-læg, skal sættes på dagsordenen for et europaudvalgsmøde. Kan dette ikke18ske på et ordinært møde, må der indkaldes til et ekstraordinært møde .Europaudvalget stiller enrække kravtil udformningen af regeringens notaterom sager, der afgøres i gennemførelsesprocedurer. Det skal således af forsi-den fremgå, at der er tale om en sag, der afgøres i en gennemførelsesproce-dure, tidspunktet for afgørelsen i komiteen eller for udløb af fristen for indsi-gelser fra Rådet eller Europa-Parlamentet skal oplyses, regeringens vurderingaf konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark skal beskrives, og en-19delig skal også regeringens stillingtagen fremgå af forsiden .Det angives således, om beskyttelsesniveauet er forbedret, uændret eller for-ringet inden for områderne sundhed, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og ar-20bejdsmiljøet samt forbrugerbeskyttelsen .I de sager, der ikke vedrører beskyttelsesniveauet, angives det ligeledes på21forsiden, at forslaget ikke vedrører beskyttelsesniveauet i Danmark .
Folketinget har 8dage til at reagerepå delegerederetsakter
Krav til forsider pånotater vedrørendegennemførelses-proceduresager
2.5. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøderForud for afholdelse af et uformelt rådsmøde orienterer regeringen Europaud-valget om væsentlige sager, der forventes drøftet. Regeringen afgiver efter-følgende en skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb. En sådanskriftlig redegørelse kan også afgives i tilfælde, hvor sagerne på mødet ikkeforud har været forelagt Europaudvalget. Regeringens redegørelser skal sikre,
22
Orientering omuformelle rådsmøder
6
at Europaudvalget bliver grundigt orienteret om væsentlige politiske drøftelser23på de uformelle rådsmøder .
2.6. Orientering om møder i Det Europæiske RådMindst to gange under hvert EU-formandskab mødes stats- og regeringsche-ferne i den særlige sammensætning, der kaldesDet Europæiske Råd (DER).Folketingets behandling af disse møder finder sted efter enetableret praksis,der involverer såvel Det Udenrigspolitiske Nævn som Europaudvalget. Forudfor møderne i Det Europæiske Rådrådførerregeringen sig med Det Uden-rigspolitiske Nævn. Europaudvalgetunderrettesom topmøderne, herunderom regeringens holdning.Hvis regeringen vurderer, at den har brug for et forhandlingsoplæg, er derpraksis for, at udenrigsministeren forelægger et forhandlingsoplæg på et mø-de i Europaudvalget forud for underretningen om mødet i Det EuropæiskeRåd. Forelæggelsen af forhandlingsoplægget vil typisk ske i forbindelse medrådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), hvor det kom-mende topmøde bliver forberedt.Efter topmødet i Det Europæiske Råd orienterer regeringen såvel Det Uden-rigspolitiske Nævn som Europaudvalget mundtligt om mødets forløb og resul-25tater.Udenrigsministeriet fremsender kopi til Europaudvalget af alle de DER-dokumenter, som ministeriet vurderer som politisk vigtige. Disse dokumenteromdeles som bilag til udvalget. Der oprettes desuden link til samtlige DER-dokumenter, som sekretariatet har modtaget, på Europaudvalgets elektroni-26ske dagsorden for mødet .
24
Europaudvalgetorienteresførogeftertopmøder
2.7. Procedure vedrørende regeringskonferencerI forbindelse med alle møder i Det Europæiske Råd, der afholdes i forbindelsemed en regeringskonference, giver statsministeren forud for møderne engrundig orientering om, hvilke væsentlige spørgsmål der kan forventes atkomme til drøftelse. Når drøftelserne kan forventes at føre til vedtagelser afstørre rækkevidde, forelægger regeringen mundtligt Europaudvalget et for-handlingsoplæg på sædvanlig vis. Samme procedure følges i forbindelse meduformelle ministermøder, hvor væsentlige spørgsmål vedrørende forberedelseaf regeringskonferencer kommer til drøftelse.Alle initiativer, der fremlægges skriftligt af andre lande i forbindelse med dis-kussion om regeringskonferencer, viderebringes straks til Europaudvalget.Danske initiativer af større rækkevidde, der fremlægges skriftligt af regeringeni forbindelse med diskussion om regeringskonferencer, nævnes i Europaud-valget med henblik på forhandlingsoplæg.a
a
Der henvises til Europaudvalgets beretning af 31. august 1990. I øvrigt kan detbemærkes, at Europaudvalget den 10. september 1996 afgav en beretning omproceduren vedrørende den konkrete regeringskonference i 1996. Denne beretningindeholdt visse detaljerede bestemmelser, f.eks. at: ”Alle initiativer, der fremlæggesskriftligt til regeringskonferencen, fremsendes straks til Europaudvalget, helst pådansk eller engelsk, men hvis en sådan udgave ikke foreligger på det tidspunkt, dapå originalsproget. Når den danske udgave af sådanne initiativer foreligger, frem-sendes denne.”
7
2.8. Uformelle informationsmøder i UdenrigsministerietMed henblik på en løbende ajourføring af udvalgets viden om EU og WTOkan der på udenrigsministerens initiativ afholdes mindst to uformelle informa-tionsmøder årligt, hvori også uafhængige eksperter vil kunne deltage.
27
3. Fagudvalgenes rolle28Folketingets fagudvalg har mulighed for at foretage entidlig behandlingafvæsentlige nye kommissionsforslag inden for deres respektive områder (sebilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagudvalgene). Fagudvalge-ne afgør selv, hvordan de vil behandle EU-sagerne inden for deres fagområ-der. Det kan eksempelvis ske ved at indkalde den relevante minister isamrådforud for rådsmøder, ved at stilleudvalgsspørgsmåltil regeringen eller vedat etablere kontakter til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.Endvidere har fagudvalgene mulighed for at afgive enudtalelseom de enkel-te forslag til støtte for Europaudvalget i forbindelse med dets senere stillingta-gen til regeringens forhandlingsoplæg. Fagudvalgene kan ligeledes fremsen-de en udtalelse til Europaudvalget vedrørende Kommissionens grøn- og hvid-bøger og andre høringsdokumenter.Fagudvalgeneskalafgive en udtalelse om en EU-sag, når Europaudvalgetanmoder om det (se bilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagud-valgene). Udtalelser fra fagudvalg til Europaudvalget danner grundlag for, atEuropaudvalget i fællesskab med det/de relevante fagudvalg kan afgive etsamlet høringssvar til Kommissionen på vegne af Folketinget.Til støtte generelt for såvel Europaudvalgets som fagudvalgenes behandlingaf Kommissionens lovforslag og andre væsentlige initiativer udarbejder rege-ringen etgrund- og nærhedsnotatom hvert enkelt initiativ, som skal værede relevante fagudvalg og Europaudvalget i hænde senest 4 uger efter, at29forslaget er fremsat i dansk sprogversion.Ud over en beskrivelse af Kommissionens forslag, indeholder regeringensgrund- og nærhedsnotat bl.a. dens vurdering af forslagets betydning for dansklovgivning og for de samfundsøkonomiske forhold. Endvidere indeholdergrund- og nærhedsnotaterne regeringens foreløbige generelle holdning til for-slaget og regeringens opdaterede vurdering af, om nærhedsprincippet eroverholdt, samt et resumé af høringssvar fra berørte erhvervs- og interesse-organisationer. Se afsnit 9 samt bilag 3 for de nærmerekravspecifikationer30til grund- og nærhedsnotaterne.Tidlig og obligatoriskinddragelse affagudvalgene
4. Kontrol af nærhedsprincippet31Fagudvalgene skal inden for 5 uger . foretage en tidlig vurdering af, om5-10væsentlige, nye lovgivningsforslag om året holder sig inden for rammerne afnærhedsprincippet.Disse forslag udpeger Europaudvalget på baggrund af32Kommissionens årlige arbejdsprogram . Udvalgenes vurdering sker på bag-bb
Fagudvalgeneforetager førstekontrol af nærheds-princippet
I beretningen af 9. april 2010 om en procedure for Folketingets kontrol af nær-hedsprincippet er der 8 uger afsat til Folketingets behandling. Fristen er baseret påde relevante bestemmelser i Lissabontraktaten, herunder protokollen om anven-delse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
8
grund af etgrund- og nærhedsnotatfra regeringen, som skal være Europa-udvalget og det/de relevante udvalg i hænde senest3 ugerefter, at forslaget33foreligger i dansk sprogversionHvis et fagudvalg anser et forslag for at stride imod nærhedsprincippet, frem-sender det en indstilling til Europaudvalget. Herefter behandler Europaudval-get forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet på grundlag affag-udvalgets udtalelse.Hvis der er uoverensstemmelser mellem fagudvalgetsog Europaudvalgets indstilling, indkaldes til et fælles møde. Denendeligecindstillingfremsendes til Kommissionen .
5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen ogretlige skridt mod Danmark34Regeringens orientering af Europaudvalget om Europa-Kommissionens even-tuelle retlige skridt mod Danmark i form afåbningsskrivelserog eventueltefterfølgendebegrundede udtalelserogstævningersamt udviklingen i desager ved EU-Domstolen, som Danmark deltager i, eller som på anden mådepåvirker danske interesser, er beskrevet i det følgende.
5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelseRegeringen skal løbende orientere Europaudvalget mundtligt om væsentligesager ved EU-Domstolen, som regeringen har besluttet at deltage i. Oriente-ring gives af hver enkelt minister om de sager, som ligger inden for ministe-rens ressort. Regeringen skønner, hvilke sager der er væsentlige, men orien-teringen skal navnlig omfatte større, principielle sager og sager, der kan fåvæsentlige lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.Regeringen skønner ligeledes, hvornår Europaudvalget skal orienteres – dog35skal orienteringen gives, inden der afsiges dom i sagen .
Mundtlig orientering
5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EU-DomstolenEnåbningsskrivelseer Kommissionens første administrative behandling afen sag, som den mener, kan give anledning til en retssag ved EU-Domstolen.Europaudvalget modtager løbende information om alle Kommissionens åb-ningsskrivelser mod Danmark, ved at regeringen sender en kort meddelelseom åbningsskrivelsen. Meddelelserne om modtagelse af åbningsskrivelser eroffentligt tilgængelige. Derudover modtager Europaudvalget løbende tilfortro-lig orienteringogså selve åbningsskrivelserne fra Kommissionen samt rege-36ringens svar på åbningsskrivelserne .
Åbningsskrivelser
I de tilfælde, hvor proceduren med åbningsskrivelser ikke anvendes, informe-rer regeringen Europaudvalget om de retstvister, der opstår som følge afDanmarks EU-medlemskab, og som efter regeringens skøn anses for vigtigeog relevante. Det kan eksempelvis være sager om ulovlig statsstøtte og mis-37brug af nationale beskyttelsesforanstaltninger .
9
Kommissionens åbningsskrivelse kan blive fulgt op af enbegrundet udtalel-sefra Kommissionen, hvis denne ikke er tilfreds med svaret fra den danskeregering. Regeringen orienterer løbende Europaudvalget om samtlige be-grundede udtalelser fra Kommissionen, idet der her er tale om et egentligtskridt på vejen til en eventuel retssag. Europaudvalget modtager desudenløbende tilfortrolig orienteringbåde Kommissionens begrundede udtalelser38og regeringens svar herpå .
Begrundedeudtalelser
Kommissionensstævninger mod Danmarkved EU-Domstolen og regerin-gens svar på dem oversendes i notatform til orientering til Europaudvalget,der også bliver orienteret om Kommissionens beslutninger om henlæggelse aftraktatkrænkelsessager mod Danmark.
Stævninger
Regeringen fremsender en gang om måneden en opdateret liste over verse-rende traktatkrænkelsessager mod Danmark. Listen oplyser bl.a. om eventuelny korrespondance i de enkelte sager.
Orienteringen af Europaudvalget om det nærmere indhold af de retlige skridtkan efter regeringens ønske ske fortroligt. Alle åbningsskrivelser og begrun-dede udtalelser samt regeringens svar på disse oversendes til Europaudval-39get til fortrolig orientering og skal behandlesfortroligt.Det forhold, at der er rejst – eller forberedes – en sag mod Danmark på etbestemt område er ikke omfattet af fortrolighedskravet. De korte meddelelserom modtagne åbningsskrivelser, begrundede udtalelser og evt. om regerin-gens svar herpå vil derfor være offentligt tilgængelige.
Krav om fortrolighed
Regeringen skal altid orientere Europaudvalget, når den beslutter at afgiveindlæg i en retssag ved EU-Domstolen - dvs. før der afgives indlæg. Dettegælder både præjudicielle sager og direkte søgsmål.
Orientering omdansk deltagelse
Regeringen sender desuden en gang om ugen en opdateret liste til Europa-udvalget over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger. Listen om-fatter sager, som Danmark deltager i, og sager, som den danske regering føl-40ger i øvrigt .
Sager af dansk inte-resse
6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter (grøn-og hvidbøger m.v.)6.1. Udvalgenes behandlingTil støtte for Europaudvalgets behandling af Kommissionens høringsdoku-menter fremsender regeringen grundnotater om samtlige grøn- og hvidbøgersamt om øvrige væsentlige dokumenter (meddelelser m.v.), hvor Kommissio-42nen anmoder om høringssvar .Nye høringsdokumenter sættes på dagsordenen for et møde i Europaudval-get. Her tager udvalget stilling til, om dokumentet skal behandles i Europaud-41
Høringsdokumenterpå udvalgenesdagsorden
10
valget, eller om det skal sendes videre til det/de relevante fagudvalg med an-modning om, at det/de behandler sagen. Når fagudvalgets besvarelse forelig-ger, indgår dette i Europaudvalgets videre overvejelser om, hvorvidt der skalafgives et høringssvar, og om der inden da skal ske en yderligere behandling,f.eks. i form af en høring, et samråd med fagministeren, en forespørgselsde-bat eller andet.
6.2. Regeringen oversender høringssvar til EuropaudvalgetDet er aftalt, at regeringen, når den afgiver høringssvar til Europa-Kommissionen som led i det lovforberedende arbejde, fremsender disse til43Europaudvalget .
7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-44sager7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenterLangt hovedparten af de dokumenter, regeringen oversender til Europaudval-get, eroffentligt tilgængeligeog bliver i forbindelse med registreringen i Eu-ropaudvalgets sekretariat lagt ud på EU-Oplysningens og Folketingets hjem-mesider. Enkelte dokumenter indeholder fortrolige oplysninger og er derforstemplet”Fortroligt”.Disse dokumenter bliver ikke offentliggjort. Denne typeaf dokumenter kan eksempelvis omfatte WTO-sager eller åbningsskrivelserfra Kommissionen, begrundede udtalelser og stævninger, jf. afsnit 5: ”Oriente-ring om retlige skridt mod Danmark”.Offentligt tilgængeli-ge dokumenter
7.2. Åbenhed omkring Europaudvalgets møderEuropaudvalgets møder bør som udgangspunkt være åbne. I tilfælde hvorhensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, bør udvalgets møderdog være lukkede. Udvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilke sager45der skal behandles bag lukkede døre .
7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møderSåfremt Europaudvalgets møde holdes for lukkede døre, gælder Folketingetsalmindelige regler om tavshedspligt om forhandlinger i et udvalg, jf. Folketin-gets Forretningsorden § 8, stk. 7.Den almindelige tavshedspligt omfatter synspunkter, argumenter og vurderin-ger, som et medlem eller en minister fremkommer med under udvalgsmødet.Faktuelle oplysninger fra udvalgsmødet må derimod gerne videregives. Der erendvidere praksis for, at et medlem gerne må referere egne synspunkter fra etlukket udvalgsmøde, ligesom et medlem gerne må drøfte indholdet af et luk-ket møde med sin partigruppe. Tavshedspligten omfatter heller ikke oplysnin-ger om, hvilke medlemmer, der har deltaget i udvalgets behandling af en be-stemt sag, ligesom udfaldet af en afstemning med angivelse af hvilke med-lemmer der har stemt for henholdsvis imod, heller ikke anses for fortroligt.I visse situationer kan blandt andet hensynet til regeringens forhandlingsposi-tion tilsige en skærpet tavshedspligt. Et brud på denne skærpede tavsheds-pligt kan i givet fald være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser. Nåren minister til et lukket møde i Europaudvalget understreger fortroligheden af
11
de oplysninger, som vedkommende giver, er det en indikation af, at fortrolig-heden går videre end den af Folketingets forretningsorden omfattede fortrolig-46hed.
8. Europaudvalgets samarbejde med de danske MEP’ere47Der afholdes jævnligt møder mellem Europaudvalget og de danske medlem-mer af Europa-Parlamentet. Møderne finder sted ca. en gang om måneden ogafholdes umiddelbart forud for et europaudvalgsmøde.De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for at henvendesig til Europaudvalget med forslag om, at udvalget stiller et skriftligt udvalgs-spørgsmål til en minister. Europaudvalget kan efterfølgende lade sig inspirereaf forslaget i forbindelse med en eventuel formulering af et konkret udvalgs-48spørgsmål .Faste rammer formøder med danskeMEP’er
9. Beslutningsgrundlag – notater fra regeringen49Til støtte for henholdsvis Europaudvalget og fagudvalgenes behandling af EU-sager fremsender regeringen følgende typer af notater:Grund- og nærhedsnotaterRegeringen udarbejder grund- og nærhedsnotater forooooalle nye direktivforslag,alle nye grøn- og hvidbøger samt øvrige væsentlige hørings-dokumenter (meddelelser m.v.)øvrige forslag til retsakter, som efter regeringens skøn er væ-sentlige,samt gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, somregeringen, som efter regeringens skøn er væsentlige50
Regeringen oversender grund- og nærhedsnotaterne til Folketinget,senest når regeringen begynder at binde sig til holdninger i Rådetsarbejdsgrupper, dog altidsenest 4 uger efter forslagets fremsen-delsetil Rådet i dansk sprogversion, og3 uger efterforslagets frem-sendelse til Rådet på de5-10 forslag om året,som Folketinget vil fo-retage nærhedskontrol af. August måned medregnes ikke ved fast-sættelsen af fristen. Til støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprin-cippet skal notaterne derfor indeholde regeringens selvstændige, fo-reløbige vurdering af, om forslaget holder sig inden for rammerne afnærhedsprincippet. Resuméer af høringssvar fra interesseorganisati-51oner og andre høringspartnere oversendes, så snart de foreligger .
Grund- og nærhedsnotaterne skal bl.a. indeholdeooet resumé af forslagets indhold,en beskrivelse af forslagets væsentligste elementer, herunderhjemmelsgrundlag,
12
oo
en beskrivelse af gældende dansk ret og forslagets konse-kvenser herfor,forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og miljø-mæssige konsekvenser samt konsekvenser for det danskebeskyttelsesniveau,et afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til nyekommissionsforslag,et afsnit om generelle forventninger til andre landes holdnin-ger, i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte, oget afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurderingaf, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.
ooo
SamlenotaterSamlenotater omhandlende samtlige sager på rådsmødedagsorde-nen fremsendessenest 8 dage før behandlingen i Europaudval-52get. Samlenotaterne skal indeholde den samme type informationsom grundnotaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. Etsamlenotat udgør således en samling af ajourførte grund- og nær-hedsnotater – for så vidt regeringen tidligere har udarbejdet grund- ognærhedsnotat om de enkelte sager. For så vidt angår samlenotater,hvor der ikke er udarbejdet et grund- og nærhedsnotat, dvs. vedrø-rende sager, der ikke har karakter af lovgivning, eller som ikke harværet skønnet at være væsentlige, skal samlenotatet i princippet in-deholde de samme informationer som et grund- og nærhedsnotat,53dog kun i det omfang det har relevans .For så vidt angår afsnittene om regeringens holdning og andre landesholdninger, må de være generelt formulerede.Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet skal markeres tyde-54ligt, f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen .For de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret flertal, børdet af samlenotater fremgå, om den pågældende sag ventes sat til af-stemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om Dan-55mark kan indgå i et blokerende mindretal .
Supplerende notaterRegeringen fremsender supplerende notater, hvis forslagene ændresvæsentligt under behandlingen, f.eks. hvis Kommissionen vedtager56væsentlige ændringer til forslagene .
Redegørelser fra rådsmøderRegeringen fremsender en skriftlig afrapporteringsenest 5 arbejds-dageefter hvert rådsmøde, som kort beskriver, hvad der skete i depolitisk interessante sager, og hvad eventuelle afstemninger har re-sulteret i. Denne forpligtelsegælder også for uformelle rådsmøder,i det omfang der behandles væsentlige sager.
13
GennemførelsesproceduresagerI forbindelse med oversendelse af notater vedrørende gennemførel-sesretsakter og delegerede retsakter, er regeringen forpligtet til påforsiden at angive sin vurdering af forslagets konsekvenser for beskyt-telsesniveauet i Danmark samt regeringens stillingtagen til forslaget.
Notater om sager ved Domstolen og retlige skridt mod DanmarkSom beskrevet i afsnit 5 skal regeringen sende en række notater tilEuropaudvalget vedrørende udviklingen i sager ved EU-Domstolensamt forstadier til sager ved EU-Domstolen. Det drejer sig bl.a. omnotater om åbningsskrivelser og begrundede udtalelser fra Kommissi-onen til Danmark samt løbende opdaterede oversigter over verseren-de sager ved EU-Domstolen mod Danmark, og sager hvor Danmarkvil afgive indlæg. Notaterne supplerer den mundtlige orientering omsagerne, som regeringen giver på Europaudvalgets møder.
§ 2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget (fiskeri)Referaterne fra § 2-udvalget og § 5-udvalget fremsendes til Europa-udvalgets sekretariat, hvor medlemmerne af udvalget under fortrolig-57hed kan læse disse .
Orientering om implementering af direktiver m.v.
58
Regeringen orienterer Europaudvalget og parallelt hermed det rele-vante fagudvalg om, hvordan vedtagne direktiver m.v., som har væretforelagt Europaudvalget med forhandlingsoplæg, er blevet implemen-teret i Danmark. Dette sker i form af et kortfattet notat, som udarbej-des snarest muligt, efter at en bekendtgørelse el. lign. er blevet ud-stedt. I notatet redegøres for, hvilket direktiv der er baggrund for be-kendtgørelsen. Der henvises desuden til direktivets nummer i EU-Tidende og til det KOM-nummer (forslagets løbenr.), der blev anvendtved Europaudvalgets behandling af pågældende direktiv.
Minimumskrav tilnotaterne kan ses ibilag 3.
Se bilag 3for en samlet oversigt med minimumskrav til regeringens notater.
9.1. Europaudvalgets dagsordenerForud for et møde i Europaudvalget omdeles dagsordenen normalt itre ud-gaver.Omdelingen af dagsordenen op til et ordinært udvalgsmøde følger etfast mønster. Standardproceduren, der skitseres i det følgende, kan i vissetilfælde fraviges, eksempelvis kan der opstå behov for omdeling af yderligereversioner af dagsordenen.Dagsordenens første udgave omdeles torsdag ugen inden afholdelsen af på-gældende møde i Europaudvalget. Dagsordenen indeholder en foreløbigoversigt over de møder i Rådet, som skal forelægges på mødet i Europaud-valget, og angiver, hvilke punkter regeringen forventer at forelægge med hen-blik på forhandlingsoplæg. Det sker med markeringenFF (forventet forhand-lingsoplæg).Desuden angives det, hvis et punkt forventes behandlet baglukkede døre. Det markeres medFL (forventet lukket behand-ling).Dagsordenensanden udgave omdeles tirsdag inden mødet i Europaud-valget om fredagen. I denne udgave er tilføjet oplysninger om, hvilke ministre
59
14
der forventes at forelægge de enkelte dagsordenspunkter, og hvilke ministre60der er ressortansvarlige for de enkelte punkter . Endvidere vil Europaudval-gets sekretariat have påført relevante bilagshenvisninger.Tredje udgave af dagsordenen omdeles torsdag dagen inden mødet i Euro-paudvalget med angivelse af, hvilke sager der forelægges med henblik påforhandlingsoplæg (markeret med FO),og hvilke sager der vil blive be-handlet baglukkede døre (markeret med L).Europaudvalgets dagsordener omdeles elektronisk. Den elektroniske dagsor-den bliver sendt via e-mail direkte til medlemmer og stedfortrædere af udval-get samt deres sekretærer. Fra den elektroniske dagsorden er der oprettetlinks til alle de europaudvalgsbilag og kommissionsforslag, der henvises til pådagsordenen.Ovennævnte procedure gælder ikke i forbindelse med forelæggelse og afrap-portering af møder i Det Europæiske Råd, hvor der typisk vil være færre ver-sioner af dagsordenen.
10. Behandling af WTO-sager61Det er aftalt, at regeringenhvert halve årorienterer Europaudvalget omvæ-sentlige sager,der forventes behandlet i WTO-regi, herunder også arbejdet iWTO’s komiteer. Europaudvalget lægger særlig vægt på at blive orienteret omsager, der kan komme til at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark på sund-heds-, miljø-, arbejdsmarkeds- og forbrugerområdet.Ud over den halvårlige orientering informerer regeringen løbende Europaud-valget om arbejdet i WTO-regi, såfremt der bliver lagt op til væsentlige beslut-ninger af politisk karakter.Ligeledes forelægger regeringen løbende de sager, der behandles i WTO’sministerkonference og i WTO’s råd for generelle anliggender, samt de sager,hvor Kommissionen i øvrigt skal have et forhandlingsmandat fra EU’s mini-sterråd.Regeringens forelæggelse af WTO-sager i Europaudvalget sker efter sammekriterier som gælder for EU-sager. Det vil sige, at regeringen orienterer Euro-paudvalget om sager af væsentlig betydning, mens den forelægger sagermed henblik på forhandlingsoplæg, når der er tale om vedtagelser af størrerækkevidde.Der kan også fore-lægges forhand-lingsoplæg i WTO-sager
15
11. BilagsfortegnelseBilag 1Folketingets forretningsorden - bestemmelser vedrørende fagudvalgenes ind-dragelse i EU-sagerBilag 2Afstemningsregler i EuropaudvalgetBilag 3Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativerBilag 4Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til Folke-tinget
16
Bilag 1Folketingets forretningsorden - bestemmelsen vedrørende fagudvalge-nes inddragelse i EU-sagerMed henblik på at sikre en tidligere inddragelse af Folketingets fagudvalg isubstansbehandlingen af EU-sager, har det siden 1. januar 2005 været ind-skrevet direkte i forretningsordenen (§ 7, stk. 2), at EU-sager indgår som en62naturlig del af fagudvalgenes ansvarsområde :
Forretningsordenens § 7, stk. 2Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsom-råder, herunder EU-sager. […]
Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-ger til forretningsordenens§ 7, stk. 2
Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fagudvalge-ne modtager de samme dokumenter og notater som Europaudvalget. Flerefagudvalg er også aktivt involveret i gennemførelsen af Folketingets høringerom Kommissionens grønbøger og hvidbøger.De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de relevante mini-stre i samråd ugen inden, der skal være møde i det pågældende ministerråd. Inogle tilfælde udarbejder fagudvalget endvidere skriftlig indstilling til Europa-udvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertid vanskeligt at øve større ind-flydelse på den endelige udformning af et kommissionsforslag.Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling, hvilket også øger presset for en tidligere involve-ring af Europaudvalget og fagudvalgene.En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til at sikre Folke-tinget størst mulig indflydelse på EU-sager.For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, at det di-rekte af forretningsordenen fremgår, at fagudvalgene som en naturlig del afderes ressort også skal behandle EU-sager, og at denne behandling skal fin-de sted tidligt for at få størst mulig indflydelse på beslutningsprocessen.
17
Forretningsordenens § 8, stk. 11Europaudvalget kan anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalel-se vedrørende et EU-forslag. Det anmodede udvalg afgiver herefter sin udta-lelse inden for den frist, der er fastsat i anmodningen. Det anmodede udvalgkan udpege et medlem til at fremlægge udvalgets udtalelse for Europaudval-get.
Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-ger til forretningsordenens§ 8, stk. 11Europaudvalget kan anmode et andet udvalg (et fagudvalg) om en udtalelsevedrørende et EU-forslag og sætte en frist for fagudvalgets afgivelse af denneudtalelse. Ved EU-forslag forstås i denne forbindelse ikke alene forslag tilkonkrete retsakter, men tillige forslag af mere overordnet politisk karakter,herunder grøn- og hvidbøger. De anmodede udvalg kan udpege et af sinemedlemmer til at fremlægge en udtalelse for Europaudvalget, men er ikke for-pligtet hertil.
18
Bilag 2Afstemningsregler i EuropaudvalgetI nogle tilfælde følger Europaudvalget samme afstemningsregler som Folke-tingets andre stående udvalg:1) Når udvalget behandler lovforslag og beslutningsforslag, følger det sammeregler som andre stående udvalg med hensyn til indstillinger og mindretalsud-talelser i betænkningen m.v.2) Når udvalget træffer andre beslutninger, som ikke specielt har med EU-lovgivningsprocessen at gøre (f.eks. valg af formand og næstformand og af-stemning om mødetidspunkt), følges Folketingets forretningsordens alminde-lige regler. I sådanne tilfælde er de tilstedeværende ordinære medlemmeraltså afgørende for udfaldet.I de tilfælde, hvor udvalget varetager den særlige opgave, det er tillagt i § 6,stk. 2, i tiltrædelsesloven, altså hvor det behandler EU-sager og skal tage stil-ling til regeringens forhandlingsoplæg, foretages der ikke en egentlig afstem-ning, men formanden drager en konklusion på baggrund af de tilkendegivel-ser, der er kommet fra partiernes ordførere. Ved denne konklusion tæller for-manden de mandater, de pågældende partier har i salen.Det er regeringen, der fører forhandlingerne i Rådet, men Folketinget har ind-flydelse på regeringens forhandlingsoplæg via Europaudvalget. Procedurengør, at regeringen med rimelig sikkerhed kan regne med, at den ikke kommerud for et mistillidsvotum i folketingssalen på grund af sin holdning i Rådet, hvisden holder sig inden for det forelagte forhandlingsoplæg.Reglen er: Formanden konkluderer, at ”der ikke er konstateret et flertalimod regeringens forhandlingsoplæg”, medmindre ordførere, som re-præsenterer et flertal i folketingssalen, går imod forhandlingsoplægget.Man kan udtrykke det lidt enklere sådan: Forhandlingsoplægget falder, hvisordførere, som repræsenterer et flertal i folketingssalen, går imod det.Den særlige afstemningsform i Europaudvalget er ikke beskrevet i forret-ningsordenen, men den er fastlagt gennem en fast praksis, som er fulgt afskiftende udvalgsformænd gennem mange år uden indvendinger.Denne praksis bygger på en forudsætning om, at ordføreren repræsentererpartiet, altså at alle dets medlemmer i salen vil stemme i overensstemmelsemed den af ordføreren tilkendegivne holdning.
19
Den måde, formanden når frem til konklusion på, går efter fast praksis ud på,at han/hun optæller mandaterne for de partier, som klart har tilkendegivet, atde går imod. Hvis deres mandattal i folketingssalen er 90 eller mere, konklu-derer formanden, at der er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. Hvistallet er 89 eller mindre, konkluderes, at der ikke er konstateret et flertal imodforhandlingsoplægget.Det vil sige, at det pågældende parti ikke regnes med i dette ”negative flertal” ifølgende tilfælde:1) Hvis partiets ordfører ganske vist har kritiske bemærkninger, men ikke di-rekte tilkendegiver, at partiet er imod forhandlingsoplægget.2) Hvis partiets ordfører deltager i mødet, men undlader at tage ordet.3) Hvis partiets medlem(mer) af udvalget ikke deltager i mødet.4) Hvis partiet ikke er repræsenteret i udvalget og ikke på forhånd over forformanden har tilkendegivet, at det er imod det konkrete forhandlingsoplæg.Denne regel gælder efter praksis også løsgængere, som ikke er med i udval-get.
20
Bilag 363Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativerEmneKrav
Dokumenttype
Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er tale om, f.eks.grund- og nærhedsnotat, supplerende grund- og nærhedsnotat ogaktuelt notat.Korrekt titel skal angives + evt. ”kælenavn”, f.eks. ”madsminkedirekti-vet”.
Initiativets titel
Parallelomdelt til FagudvalgDet skal fremgå, om notatet ligeledes er fremsendt til et eller flere fag-udvalg.IdentifikationKOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidere angives,hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til tidligereKOM-nr.Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen for Kommissi-onens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilken beslutnings-procedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles beslutningspro-cedure. I forbindelse med komitésager skal der henvises til bemyndi-gelsesdirektivet eller forordningen.Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. gennemføre istedet for implementere, gøre lovlig i stedet for legalisere, sætte igang i stedet for initiere).Referencer til tidligere fremsendte notater med angivelse af dato samtdatoerne for tidligere forelæggelse for Europaudvalget med præcise-ring af tidspunkt for forelæggelse af forhandlingsoplæg.Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet og de for-ventede konsekvenser.Forslagets indhold – dog kun de vigtige elementer i forslaget. Hvis derer tale om et ændret forslag, så skal ændringerne angives tydeligt.Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark, hvilke ændringerforslaget vil medføre, og om de forventede ændringer skal gennemfø-res ved lov eller er ministerens bemyndigelse.
Datoer
Hjemmelsgrundlag
Sprogbrug
Tidligere forelæggelse forEUU
Resumé
Indhold
Gældende dansk ret og for-slagets konsekvenser her-for
Subsidiaritets-princippet ogRegeringen givet en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvor-proportionalitets-princippetvidt forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
21/25
Forslagets konsekvenser
Fordelt på følgende punkter:StatsfinansielleSamfundsøkonomiskeMiljømæssigeBeskyttelsesniveauLovgivningsmæssige konsekvenser skal fremgå af notatets afsnit om”gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor”.
Høring
Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det vigtigste i hø-ringssvarene, gerne med skematisk opsummering, herunder også ud-talelser fremkommet på møder i § 2- (landbrug) og § 5- (fiskeri) udval-gene. Hvis ikke høringssvarene er indkommet inden udløbet af grund-notatets 4-ugers-frist, angives den af regeringen fastsatte høringsfristog hvilke høringsparter dokumentet er fremsendt til.Notatet skal angive regeringens foreløbige generelle holdning til EU-forslaget.Det skal i sager, som afgøres med kvalificeret flertal, anføres i samle-notatet, om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Dan-mark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i etblokerende mindretal. Generelle forventninger til andre landes hold-ninger angives både i grundnotatet og samlenotatet, i det omfang det-te er muligt og holdningerne kendte.Der skal henvises til relevante europapolitiske beslutninger vedtaget iFolketinget, f.eks. vedtagelser.
Dansk holdning
Evt. forhandlingssituation
Danske europapolitiske be-slutninger
22/25
Bilag 4Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen tilFolketingetType af notatI hvilke situationerFremsendes for alle direktivfor-slag og andre væsentlige for-slag til retsakter og kommissi-ons-beslutninger samt om allegrøn- og hvidbøger og andrevæsentlige høringsdokumen-ter.Omhandler samtlige sager pårådsmødedagsordenerne.Udarbejdes efter hvert råds-møde; gælder også for ufor-melle rådsmøder, hvis væsent-lige politiske drøftelser har fun-det sted.Ved fremsendelse til Kommis-sionen som led i det lovforbe-redende arbejde fremsendesogså til Europaudvalget.Når direktiver er blevet gen-nemført i dansk lovgivning.Tidsfrist for fremsendelse
Grund- og nær-hedsnotat
4 uger efter, at forslaget er fremsendt tilRådet i dansk sprogversion. 3 uger efter forde 5-10 forslag om året, som Folketingethar udvalgt til nærhedskontrol
Samlenotat
8 dage inden møde i Europaudvalget.
Redegørelser frarådsmøder
5 arbejdsdage efter afholdelse af rådsmø-de.
Regeringens hø-ringssvar
Ingen frist angivet.
Orientering omgennemførelse afdirektiver m.v.Referater af møderi § 2-udvalget og §5-udvalgetSupplerende nota-terOrientering omretlige skridt modDanmarkDagsordener formøder i Europaud-valget
Snarest muligt.
Oversendes i fortrolig form tilEuropaudvalgets sekretariat.Udarbejdes, hvis forslageneændres væsentligt under be-handlingen.Finder sted i henhold til særligprocedure, jf. afsnit 5.Forud for et europaudvalgs-møde omdeles dagsordenennormalt i 4 versioner, jf. afsnit9.1.
Ingen frist angivet.
Ingen frist angivet.
Ingen frist angivet.
Se afsnit 9.1.
23/25
NoterBetegnelsenFolketingets Europaudvalgblev besluttet i 1994. I perioden fra1973 indtil 1994 fungerede udvalget under betegnelsenMarkedsudvalget.Inoterne i det følgende er betegnelsenEuropaudvalgetanvendt konsekvent afpraktiske hensyn.
1
Af Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 fremgår, at EU-Sekretariatet viludarbejde en sådan oversigt.2Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.3Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.4Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.5Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.6Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.7Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.8Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.9Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.10Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.11Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.12Brevveksling mellem udenrigsministeren og udvalgets formand af hhv. 27. juni 2006og 9. august 2006.13Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.14Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994 og Europaudvalgets beretning af 10. maj2001.15Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999, 10. maj 2001,10. december 2004og brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af hen-holdsvis 10. februar 2011 og 18. februar 2011.16Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og 10. maj 2001.17Brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af henholds-vis 10. februar 2011 og 18. februar 201118Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.19Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og brevveksling mellem uden-rigsministeren og Europaudvalgets formand af henholdsvis 10. februar 2011 og 18.februar 2011.20Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.21Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.22Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af10. december 2004.23Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.24Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.25Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.26Den beskrevne procedure for omdeling af DER-dokumenter er ikke beretningstekst,men baseret på en fælles forståelse mellem Udenrigsministeriet og Europaudvalget.27Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.28Vedr. dette afsnit henvises generelt til Europaudvalgets beretninger af 19. februar1999 og af 10. maj 2001.29Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.30Europaudvalgets beretninger af 10. september 1996 (bilag 3) og af 10. december2004 (bilag 1).31Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010.32Europaudvalgets beretning af 9. april 2010.33Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 201034Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30. april2009.35Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.36Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.37Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993.38Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.
24/25
Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30. april2009.40Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.41Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.december 2004.42Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.december 2004.43Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.44Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.45Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.46Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.47Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og af 10. december 2004.48Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Betænkning afgivet af Udvalgetfor Forretningsordenen den 7. maj 1999 over ændring af Folketingets forretningsor-den.49Europaudvalgets beretninger af hhv. 10. december 2004, 19. februar 1999, 27.september 1996 og 9. april 2010.50Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af19. februar 1999 og 9. april 2010.51Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.52Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.december 2004.53Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.54Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.55Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.56Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.57Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.58Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.59De omtalte administrative procedurer i dette afsnit er dels baseret på Europaudval-gets beretning af 10. december 2004 (bilag 3), dels på en etableret praksis opnået ifælles forståelse mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet.60Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3).61Europaudvalgets beretning af 14. marts 1997.62Folketingsbeslutning B 81, Folketingsåret 2004-2005, 1. samling.63Europaudvalgets beretninger af hhv. 27. september 1996 (bilag 3) og 10. december2004.
39
25/25
