Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 27
Offentligt
1235969_0001.png
Europaudvalget
Folketingets Økonomiske Konsulent
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
8. februar 2015
Kommissionens vurdering af særlige balanceproblemer i dansk økono-
mi
Sammenfatning
EU-Kommissionen har netop udsendt sin seneste rapport om makro-
økonomiske ubalancer i medlemslandene. Kommissionen finder, at
der er ubalancer i 13 medlemslande, herunder Danmark. Ubalancerne
i dansk økonomi er dog
ikke
uforholdsmæssigt store, dvs. de er af
mindre betydning.
Kommissionen påpeger to problemer i dansk økonomi; tabet af mar-
kedsandele på eksportmarkederne og den store gældsbyrde i de pri-
vate husholdninger, der er ca. 140 pct. af BNP.
Danmark bør fastholde en moderat lønstigningstakt og bør undersøge
årsagerne til den lave produktivitetsstigning. Desuden bør vi satse me-
re på udviklingslande med høj vækst som fremtidige eksportmarkeder.
Dette vil samlet kunne forbedre den danske konkurrenceevne.
For at redressere problemet med den høje gældsbyrde i de danske
husholdninger, bør vi stramme op med tildelingen af realkreditlån.
1/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Indledning
EU-kommissionen har netop offentliggjort sin seneste rapport om makroøko-
nomiske ubalancer i medlemslandene. Kommissionen finder, at der er uba-
lancer i 13 medlemslande, nemlig Belgien, Bulgarien, Spanien, Frankrig, Itali-
en, Ungarn, Malta, Holland, Slovenien, Finland, Sverige, Storbritannien og
Danmark.
Kun i Spanien og Slovenien er ubalancerne imidlertid uforholdsmæssigt store,
medens ubalancerne i de resterende 11 lande (og herunder Danmark) er af
mindre alvorlig karakter (ikke uforholdsmæssigt store).
Den videre proces er nu, at Kommissionen går ud fra, at de ubalancer den
påpeger i rapporterne bliver redresseret i landenes reformprogrammer og
stabilitets- og konvergensprogrammerne, der fremsendes ultimo april til
Kommissionen. Herefter vil Kommissionen ultimo maj fremsende sine lande-
specifikke anbefalinger til de pågældende lande, hvor evt. udestående
spørgsmål/problemer påpeges.
2. Hvad siger Kommissionen om ubalancerne i dansk økonomi
(kort)
I al sin korthed er der (stadigvæk) to problemer i dansk økonomi. Det drejer
sig om
A. Vi taber
markedsandele på eksportmarkederne
som følge af svag
vækst i eksporten. Vores lønomkostninger er stadig for høje og pro-
duktiviteten er for lav. Det må imidlertid tages i betragtning, at vores
overskud på betalingsbalancen overfor udlandet stadig er (meget)
stort, så vi har derfor ikke et kortsigtet problem med eksportvæksten,
men nok et problem på længere sigt.
B. De
private husholdninger
i Danmark har stadig for
stor gæld,
sva-
rende til ca. 140 pct. af BNP, ifølge Kommissionen. Det drejer sig
primært om prioritetsgæld i fast ejendom. Gælden er på vej ned, men
er stadig for stor, og det er nødvendigt med en langsigtet plan for
nedbringelse af husholdningernes gæld.
2/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1235969_0003.png
3. Mere om Kommissionens analyse
Hovedpunkterne fra Kommissionens analyse af ubalancerne i dansk økonomi
gennemgås mere detaljeret nedenfor.
A. Tab af markedsandele mv.
-
Det fortsatte tab af markedsandele på eksportmarkedet hænger
sammen med forringelsen af Danmarks konkurrenceevne på
grund af stigende omkostninger gennem de sidste ti år.
Danmark har et stort overskud på betalingsbalancen, hvilket Kommis-
sionen forventer vil fortsætte. I perioden 2000-2010 tabte Danmark
dog betydelige markedsandele på eksportmarkedet. Tabene var stør-
re end både gennemsnitstabene for andre EU-medlemslande og for
de tilsvarende tab for nabolandene Tyskland og Sverige. Tabene
hænger tilsyneladende sammen med forringelsen af den danske kon-
kurrenceevne på grund af høje omkostninger, og de seneste foran-
staltninger for at forbedre konkurrenceevnen har ikke været tilstræk-
kelige til at veje op for de akkumulerede tab over de sidste ti år
Danmarks tab af markedsandele på eksportmarkedet i forhold de
største konkurrenter skyldes også en ufavorabel geografisk de-
stination for de eksporterede varer.
Der er som nævnt stadig en forringelse af den danske konkurrence-
evne på trods af de seneste foranstaltninger, der nedbringer omkost-
ningerne for danske eksportvarer. Noget tyder altså på, at andre fak-
torer spiller en rolle for konkurrenceevnen. En af faktorerne er, at
Danmark har en lav andel af eksport til
udviklingsøkonomier
med
høj vækst. På den anden side har produktsammensætningen i dansk
eksport kunnet opveje indflydelsen af den ufavorable geografiske pla-
cering. Derfor er eksporttabet blevet mindre end der ellers ville være
udsigt til.
Forringelsen af dansk konkurrenceevne på grund af høje om-
kostninger i produktionen skyldes både relativt høje lønstignin-
ger og en svag vækst i produktiviteten gennem de sidste ti år
sammenlignet med handelspartnerne.
Yderligere har ændringerne i
den nominelle valutakurs
betydet en
forværring af den danske konkurrenceevne. Mens effekten af lønstig-
ningerne i nogen grad er blevet svækket af det gunstige bytteforhold,
har den lave vækst i produktiviteten skabt problemer. Hvilke bagved-
liggende faktorer, der forklarer den lave produktivitetsvækst er endnu
-
-
3/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ukendte.
-
Enhedslønomkostningerne er faldet i de seneste år, hvilket del-
vist afspejler en moderat vækst i lønningerne, men også en kon-
junkturbestemt stigning i produktiviteten.
I de kommende år forventes de danske lønninger at holde sig under
niveauet for konkurrenterne, hvilket bidrager positivt til konkurrence-
evnen. På samme tid har regeringen igangsat initiativer, der skal re-
dressere problemet med den lave produktivitetsudvikling. Et forsat fo-
kus på en moderat lønudvikling og en stigning i produktiviteten burde
nedbringe tabene i eksportmarkedsandelene i fremtiden.
B. Husholdningernes store gæld
-
Den høje private gæld skyldes strukturelle forhold i den danske
økonomi, men udviklingen i boligmarkedet har fået gælden til at
stige til et niveau, der ikke alene kan forklares af strukturelle fak-
torer.
Sammensætningen af prioritetsgæld (realkreditlån) har ændret sig si-
den 2003 med mulighed for afdragsfrihed og fleksibel rente. Disse lån
er blevet populære i forhold til lån med fast rente og afdrag. Det bety-
der, at for et givent gældsniveau, er husholdningerne nu mere ekspo-
nerede overfor stigningerne i renterne og fald i huspriserne end de
var for ti år siden.
I det nuværende skrøbelige finansielle og makroøkonomiske mil-
jø, betyder det høje niveau for og sammensætningen af priori-
tetsgælden, at det finansielle system i højere grad er eksponeret
overfor en negativ udvikling.
Dog viser nylige analyser af den danske gæld i husholdningerne, at
påvirkningen på den finansielle stabilitet er relativt begrænset. Det
skyldes,
at en stor andel af den samlede gæld holdes af hushold-
ninger med høj indkomst,
der er rustede til at kunne servicere deres
gæld, hvis renterne skulle stige. Så selv hvis renterne stiger betyde-
ligt, vil den del af lånene, som husholdningerne ikke vil være i stand til
at servicere,
ikke
udgøre en trussel for den finansielle stabilitet i øko-
nomien.
Ikke desto mindre vil en samtidig stigning i renten, yderligere fald i bo-
ligpriserne, fortsat lav vækst og stigende arbejdsløshed sætte det
danske realkreditsystem på prøve.
-
4/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Udviklingen på boligmarkedet og det høje gældsniveau har på-
virket økonomien i negativ retning.
De store udsving i boligpriserne og den høje gæld har skabt store ud-
sving i det private forbrug, der i øjeblikket ligger en dæmper på øko-
nomiens mulighed for at komme på fode igen, idet husholdningerne
er ved at nedbringe deres gæld.
Men eftersom husholdningernes gældsnedbringelser er ved at blive
gennemført og påvirkningen fra gældsnedbringelserne på økonomien
har været moderat, lader de eksisterende ubalancer ikke til at give
grund til bekymring på dette tidspunkt.
4. Kommissionens anbefalinger
Kommissionen anbefaler, at vi fortsat har lave lønstigninger og undersøger
mulighederne for at eksportere mere til de fremgangsrige udviklingslande med
stor vækst. Også produktiviteten bør øges. Endvidere bør vi fortsætte med at
stramme op for tildelingen af realkreditlån for at nedbringe husholdningernes
gældsbyrde.
Med venlig hilsen
Victoria Julie Jessen / Niels Hoffmeyer (3602)
5/5