PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 34
Offentligt

Europaudvalget og Erhvervsudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

8. februar 2015

Grønbog om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneske-

skabte katastrofer

Sammenfatning

Kommissionen har indledt en offentlig høring om forsikringer ved natur

katastrofer og større ulykker i industrien. I grønbogen rejser Kommissionen

en række spørgsmål om bl.a. behovet for yderligere regulering på området.

Fristen for svar på grønbogen er den 30. juni 2013.

Baggrund

Vores samfund er udsat for øget eksponering og sårbarhed i forbindelse med

katastrofer på grund af en række faktorer: Klimaforandringer, befolkningsud-

viklingen og befolkningstætheden, væksten i katastrofeudsatte områder, sti-

gende velstand og stigende ejendomsværdier. I takt med klimaforandringerne

vil forsikringer skulle dække stadig hyppigere og alvorligere hændelser. Grøn-

bogen, der ledsager Kommissionens meddelelse

En EU-strategi for tilpasning

til klimaforandringer,

omhandler både naturkatastrofer som stormfloder, over-

KOM(2013)216

1/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svømmelser, skovbrande, storme, jordskælv samt vulkanudbrud, og menne-

skeskabte katastrofer som industriulykker med farlige stoffer. Fysiske farer

som lynnedslag eller jordskælv kan også udløse teknologiske katastrofer (så-

kaldte "natech") som brande eller udledninger til luften af farlige stoffer.

Den primære EU-lovgivning på området er SOLVENS II direktivet, der sam-

menskriver og reviderer 13 tidligere direktiver på forsikringsområdet.

Direkti-

vet blev vedtaget i 2009, men er endnu ikke fuldt implementeret.

Kommissionen rejser i grønbogen en række spørgsmål om katastrofeforsik-

ringer. Målet er at øge kendskabet til emnet og vurdere, om en indsats på EU-

plan kan forbedre markedet for katastrofeforsikring i EU.

Forsikringer mod naturkatastrofer

Generelt er der ifølge en nyere undersøgelse fra EU’s Fælles Forskningscen-

ter (JRC) tale om en ringe udbredelse af katastrofeforsikringer i medlemssta-

terne. Markederne for katastrofeforsikring synes ikke at dække de eksisteren-

de risici. Udbredelsen af stormforsikring er stor i det fleste medlemsstater,

mens forsikringer mod skader ved oversvømmelser og jordskælv kun er ud-

bredt, hvor disse risici er

bundtet

med andre risici.

Kommissionen spørger,

hvorvidt der er behov for mere forskning for at forstå eventuelle huller i forsik-

ringsudbud og -efterspørgsel, forsikringstilgængelighed og –dækning.

Bundtede forsikringer

Det særlige ved katastrofer er i modsætning til tyveri og brand, at de kan ska-

de mange ejendomme i et koncentreret område på samme tid, fordi jordskælv

fx foregår langs seismiske forkastningslinjer, oversvømmelser sker i lavtlig-

gende områder og storme ofte rammer kystområder. Forsikringsselskaber er i

stand til at dække indbyrdes forbundne risici ved to metoder: 1) Ved at udvide

puljen af forsikringstagere, så det bliver meget usandsynligt, at individuelle

risici har en tæt indbyrdes forbindelse ved en potentiel katastrofe. 2) Ved at

bundte flere typer risici uden indbyrdes forbindelse i en enkelt forsikringspoli-

ce, f.eks. brand med oversvømmelse. Bundtede forsikringer er udtryk for en

generel solidaritet mellem forbrugere og er sommetider obligatoriske.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og

udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

Bundtet vil sige, at flere typer risici uden indbyrdes forbindelse er koblet i en enkelt forsikringspo-

lice.

2/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen spørger,

hvorvidt en obligatorisk forsikringsbundtning vil

være en hensigtsmæssig metode til at øge forsikringsdækningen af katastro-

ferisici; og om der er andre, mindre restriktive måder at gøre det på.

Obligatoriske forsikringer

Borgere og virksomheder undervurderer ofte den reelle risiko for katastrofe

(risikoblindhed). Personer, som føler, at de er udsat for en høj risiko er tilbøje-

lig til i vid udstrækning at købe forsikringer, mens personer, der ikke anser

risikoen for høj, ikke finder det nødvendigt at købe forsikring (antiselektion).

Det medfører, at puljen af forsikrede er for lille til at håndtere katastrofer, da

der ikke findes en buffer fra ikke-katastroferamte forsikrede. Ifølge Kommissi-

onen er obligatorisk katastrofeforsikring en løsning, da det letter risikospred-

ningen, reducerer de administrative omkostninger pr. police og mindsker be-

hov for offentlig støtte ved naturkatastrofer.

Kommissionen spørger,

hvilke

obligatoriske forsikringsdækningsordninger der findes i medlemsstaterne, og

om EU-tiltag inden for området vil være nyttigt.

Det offentliges rolle

Kommissionen nævner forskellige modeller for offentlige myndigheders rolle i

forbindelse med katastrofeforsikringer. Offentlige myndigheder kan fx være

involveret som forsikrer eller sponsor for lovpligtige statslige katastrofeassu-

ranceselskaber. Det offentlige kan også forvalte genforsikringsprogrammer.

Det private marked kan pålægges at overtage og betale for en vis andel af

risikoen (kvotegenforsikringsaftaler). Det offentlige kan fungere som

(gen)forsikrer i sidste instans ved at påtage sig risici over et vist skadeniveau,

dvs. genforsikring med garanti mod tab. Via offentlig-private partnerskaber

kan forsikringsselskaberne tilbyde deres ekspertise og redskaber (f.eks. risiko-

informationsplatforme) med sigte på at vurdere risici og sælge policer.

Kom-

missionen spørger,

hvordan et statsligt eller lovpligtigt statsligt

(gen)forsikringsprogram kan udformes og finansieres, så man undgår proble-

met med

moralsk hasard

(dvs. at forsikringstagere opfører sig mere risikabelt,

når de ved, at de dækkes ind ved hjælp af offentlige midler, hvormed incita-

menter til forebyggelse, fx til at sikre sit hus mod følger af naturkatastrofer,

reduceres).

Parametrisk indeksbaserede forsikringsordninger

Ved en parametrisk indeksbaseret forsikringsordning erstattes tab som følge

af ekstreme vejrrelaterede begivenheder, når et foruddefineret vejrindeks afvi-

ger fra det historiske gennemsnit, uanset det faktiske tab. Denne type forsik-

ring er baseret på måling af et objektivt indeks med en stærk korrelation med

3/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

faktiske tab. Det kan fremskynde udbetalinger og gøre forsikringspræmier

billigere ved at reducere de administrative omkostninger, fordi der ikke indgår

en skadesopgørelsesproces. Samtidig medfører sådanne aftaler en betydelig

basisrisiko, dvs. erstatningsudbetalinger svarer ikke til det faktisk lidte tab.

Meteorologisk forskning, der fastlægger brugbare indekser er en forudsæt-

ning. Disse kan kun anvendes i stor målestok, hvis der er en systematisk

dækning af et område med vejrstationer, som er placeret tilstrækkeligt tæt på

forsikringstagere.

Kommissionen spørger,

hvilke problemer, hindringer eller

begrænsninger, der er forbundet med at anvende data til parametrisk forsik-

ring, og hvilke faktorer der kunne fremme sådanne forsikringsløsninger.

Oplysning med henblik på forebyggelse

Styring af risici i forbindelse med naturkatastrofer kræver byplanlægning og

planlægning af arealanvendelse for at reducere eksponeringen for naturkata-

strofer. En risikostyringspolitik skal omfatte forebyggelse, modstandsdygtig-

hed, mindsket individuel sårbarhed og styrkede økosystemer. Kommissionen

opridser forskellige modeller for hvordan bygningsejere i risikozoner kan til-

skyndes til investere mere i at sikre deres bolig mod naturkatastrofer ved

hjælp af markedsbaserede løsninger.

Risikobaserede præmier

Risikobaserede præmier kan motivere forsikringstagere til at reducere sårbar-

heden af deres ejendom, men de forudsætter en kompliceret tegningsproces

og indebærer administrative omkostninger. Risikobaserede præmier kan også

pålægge visse højrisikogrupper en uforholdsmæssig byrde og afholde folk fra

at bo i risikozoner. De offentlige myndigheder kan beslutte at kræve, at der

anvendes gruppebaserede eller faste forsikringspræmier, som medfører

krydssubsidiering fra personer, der lever i lavrisikozoner. En kombination af

solidaritet og strenge bygningsrestriktioner og standarder kan også være en

del af løsningen.

Kommissionen spørger,

om risikobaserede præmier kan

motivere forbrugere og forsikringsselskaber til at iværksætte risikobegræns-

ning, og om virkningen af risikobaserede præmier ville være anderledes, hvis

katastrofeforsikring var obligatorisk. Desuden rejses spørgsmålet, om der bør

foreslås faste præmier for visse katastrofer og om faste præmier bør ledsages

af et loft over udbetalinger.

Langfristede forsikringsaftaler

4/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturkatastroferisici er som regel dækket af etårige forsikringsaftaler.

Kom-

missionen spørger,

hvorvidt der er grund til at fremme langfristede katastro-

feforsikringsaftaler med henblik på at styrke de økonomiske incitamenter til at

investere i risikobegrænsning.

Oplysningskrav

Ifølge Kommissionen har forbrugerne brug for at forstå, hvilken type forsik-

ringsdækning de har, og hvad de kan forvente sig af den i tilfælde af en kata-

strofe. Gældende direktiver indeholder imidlertid ikke oplysningspligt over for

policeindehaveren. I skadesforsikringssektoren er der derfor stor forskel på de

oplysningskrav, der stilles.

Kommissionen spørger,

om det er nødvendigt

med en harmoniseret prækontraktuel og kontraktuel oplysningspligt på EU-

plan og i givet fald, hvilke krav der bør indgå i oplysningspligten og om det

skal ske ved total- eller minimumsharmonisering.

Vilkår og betingelser

For at mindske virkningerne af

moralsk hasard

indgår der i forsikringsaftaler

en række betingelser og undtagelser, som skal skabe risikobegrænsende

adfærd, som fx

selvrisiko

co-assurance,

hvor tabet deles mellem forsik-

ringsselskabet og forsikringstager efter en aftalt procentsats.

Kommissionen

spørger,

om disse undtagelser er effektive til at forhindre moralsk hasard og

hvilke alternative vilkår og betingelser, man kunne forestille sig.

Data, forskning og oplysning

Forsikringsselskaber har brug for viden om risici for at drive en forretning. Hvis

der ikke foreligger korrekte oplysninger, er det vanskeligt at beregne risikoba-

serede præmier. Den generelle mangel på og tvetydighed af data er en hin-

dring for videreudvikling af katastrofeforsikringer. Også forbrugerne har brug

for oplysninger om de reelle risici, så den enkeltes opfattede risiko ikke adskil-

ler sig fra den faktiske risiko. Offentligretlige organer kan give adgang til påli-

delige og nøjagtige data om tidligere og fremtidige naturkatastrofer, fx data fra

de nationale meteorologiske institutter.

Kommissionen spørger,

hvordan

data om tidligere katastrofer kan forbedres, fx gennem standardiserede forma-

ter og forbedret adgang til og sammenlignelighed af data fra forsikringssel-

skaberne og andre organisationer. Hvordan kan en bedre udveksling af oplys-

ninger, risikoanalyse- og risikomodelleringsmetoder fremmes og bør tilgænge-

lige data offentliggøres.

5/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Risikovillig kapital som led i udviklingssamarbejde

Forsikringer spiller en central rolle for hjælpen til de lande og regioner i ver-

den, som er særligt sårbare over for naturkatastrofer. Kommissionen har støt-

tet parametriske forsikringsprogrammer i udviklingslande, som er særlig ud-

satte for katastrofer som tørke, jordskælv og storme. Alternative, forenklede

risikooverførselsværktøjer såsom mikroforsikringsprodukter er også under

udvikling i udviklingslande.

Kommissionen spørger,

hvordan EU bedst kan

hjælpe udviklingslande til at udforme løsninger for finansiel beskyttelse mod

katastrofer og begivenheder; hvilke aktioner der bør prioriteres; og hvilke for-

mer for partnerskaber med den private sektor og internationale institutioner

(som fx Verdensbanken), der er relevante.

Menneskeskabte katastrofer

Miljøansvar og tab om følge af ulykker

Direktivet om miljøansvar

opmuntrer, men forpligter ikke industriaktører til at

sørge for finansiel sikkerhed til at afhjælpe eventuelle miljøskader som følge

af deres aktiviteter.

Kommissionen foreslår,

at tage muligheden for obligato-

risk finansiel sikkerhed op til fornyet overvejelse, når direktivet skal revideres i

2014. Det er vanskeligt for forsikringsselskaberne at udvikle specifikke pro-

dukter, da oplysninger om ulykker og udgifter forbundet hermed endnu ikke er

almindeligt tilgængelige.

Kommissionen spørger,

hvordan samarbejdet mel-

lem forsikringsselskaber, erhvervslivet og de kompetente myndigheder kan

styrkes med sigte på at udbygge vidensgrundlaget om ansvar og tab i forbin-

delse med industriulykker.

Atomenergi

Medlemsstaterne er forpligtede til at tage alle nødvendige forholdsregler for at

lette indgåelsen af forsikringsaftaler til dækning af risikoen ved atomenergi.

Der findes imidlertid mange forskellige regler om nukleart erstatningsansvar

over for tredjemand i EU, fx har de gamle EU-lande underskrevet én konven-

tion (Paris-konventionen i OECD-regi, samt Bruxelles tillægskonventionen),

mens de central- og østeuropæiske har underskrevet en anden (Wien-

konvention i regi af det internationale atomenergiagentur IAEA). Der er ifølge

2004/35/EF33 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader

EURATOM traktaten, art. 98

6/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen brug for retlig kohærens i EU for at mindske forekomsten af

moralsk hasard og håndtere beskyttelse af ofre.

Kommissionen planlægger

derfor en offentlig høring om emnet.

Offshore olie- og gasproduktion

Offshore olie- og gasindustrien er ifølge direktivet om betingelser for tildeling

og udnyttelse af prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinte

for-

pligtet til at fremvise finansiel kapacitet, men reglerne er ikke fokuseret på

risiko, miljøbeskyttelse og sikkerhed. Kommissionen har derfor foreslået en ny

forordning med yderligere krav i til miljøansvar og sikkerhed.

Offshore olie- og

gasindustrien har udviklet forskellige valgmuligheder for at sikre og påvise

tilstrækkelig og passende finansiel kapacitet - lige fra privat- og selvforsikring

til andre sikkerhedsmekanismer. Nye forsikringsprodukter er under udarbej-

delse i forsikringsbrabchen.

Kommissionen spørger,

hvilke typer innovative

forsikringsmekanismer der er egnede til de særlige forhold i offshore olie- og

gasindustrien.

Informationsadgang for ofre i forbindelse med menneskeskabte katastrofer

Tab som følge af naturkatastrofer er omfattet af første parts forsikring (der

tegnes af de enkelte ejendomsindehavere), mens erstatning for menneske-

skabte katastrofer er omfattet af ansvarsforsikring (der tegnes af individuelle

industrivirksomheder). Hvis den forsikrede skal betale erstatning til tredje-

mand, vil den skadelidte tredjepart normalt kontakte den ansvarlige part, og

dennes erstatningsansvar vil så blive dækket af forsikringsselskabet. Håndte-

ringen af skader kunne ifølge Kommissionen være mere pragmatisk, så den

skadelidte part kunne gøre sit krav gældende direkte over for forsikringssel-

skabet. Det kræver, at den skadelidte får ret til aktindsigt i forhold til forsik-

ringstageren og at forsikringstagere ved lov pålægges at fremlægge detaljere-

de oplysninger om deres forsikringsdækning.

Kommissionen spørger,

om og

hvordan aftalemæssige vilkår for ansvarsforsikringspolicer bør videregives til

tredjemand i tilfælde af menneskeskabte katastrofer.

Fristen for svar på grønbogen er den

30. juni 2013.

Med venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen (3330)

Direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efter-

forskning og produktion af kulbrinter,

KOM(2011) Forslag til forordning om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gaspro-

spektering, -efterforskning og –produktion.

7/7