Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 39
Offentligt
1254024_0001.png
Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
EU- konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
8. februar 2015
Forsøg på at redde EU’s kvotehandelssystem – backloading og
fremtidig klima- og energipolitik
Sammenfatning
Der er opstået et vakuum efter Europa-Parlamentets foreløbige nedstem-
ning af Kommissionens forslag til en midlertidig redning af kvotehandelssy-
stemet (ETS). Mens vi venter på, at Rådet og Parlamentet gør deres stilling
op i forhold til backloading, er diskussionen om EU’s fremtidige klimapolitik
skudt i gang. Men hvad er scenarierne for at redde krumtappen i EU’s kli-
mapolitik på kort og lang sigt. Denne note giver en status.
Baggrund
EU’s kvotehandelssystem er en krumtap i EU’s klimapolitik. Systemet fungerer
ved, at virksomheder bliver tildelt kvoter for, hvor meget CO2 de må udlede.
Udleder de mere end kvoten, bliver de straffet med bøder. Udleder de mindre,
kan de sælge resten af deres kvote. Mængden af kvoter bli-
ver løbende reduceret, så der samlet udledes mindre og mindre CO2.
1/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1254024_0002.png
I sin seneste rapport fra 17. maj 2013 om forløbet af kvoteauktioner konklude-
rer Kommissionen, at CO2-udledningerne ganske vist reduceres, men at der
samtidig er en voldsom ubalance i udbud og efterspørgsel med næsten to
milliarder kvoter i overskud og en deraf følgende lav kvotepris.
1
Prisen ligger i
øjeblikket på 3-4 euro mod forventet 30 euro. Det skyldes dels en relativ gene-
røs uddeling af kvoter, dels en lavere produktion end forventet som følge af
krisen. Kommissionen foreslog på baggrund af denne ubalance allerede i juli
2012 en foreløbig løsning, der indebærer at 900 mio. kvoter tages midlertidigt
ud af systemet (såkaldt backloading).
2
Hvad går forslaget ud på og hvordan skal det vedtages?
Der er to elementer i forslaget: 1) en præcisering i kvotehandelsdirektivet,
3
der
skal klargøre, at Kommissionen har beføjelser til at ændre den tidsplan for
auktioneringer, der er fastsat i auktioneringsforordningen.
4
Det vedtages af
Rådet og Parlament efter den almindelige lovgivningsprocedure. 2) Et konkret
forslag om at udskyde auktioneringen af 900 mio. kvoter fra 2013-15 til 2019-
20 med henblik på at få kvoteprisen til at stige. Det vedtages efter komitépro-
cedure, hvor Parlamentet kun er involveret i den efterfølgende kontrol.
De to forslag hænger tæt sammen, idet ændringen af kvotehandelsdirektivet
er en forudsætning for forslaget om ændring af auktioneringsforordningen
(backloading). Europa-Parlamentets holdning til direktivet ses derfor som et
udtryk for holdningen til det samlede initiativ.
Splittelse på alle leder og kanter
Backloading splitter industrien. I Danmark er DI og de energitunge virksomhe-
der imod, mens Grundfoss, DONG, Vestas og Dansk Energi er for. Tilsvaren-
de mønster ses på europæisk plan. Civilsamfundsorganisationerne er ikke
enige om forslaget. 36 globale (primært ikke-europæiske) organisationer sag-
1
2
IP/13/437 - Kommissionens pressemeddelelser af 16. og 17. maj 2012.
KOM (2012) 416 Forslag om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på præcisering af be-
stemmelserne om det tidsmæssige forløb for auktioner med kvoter for drivhusgasemissioner
3
Direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet
4
FORORDNING 1031/2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter
for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner
2/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1254024_0003.png
de op til afstemningen i Europa-Parlamentet, at man hellere burde droppe
EU’s kvotehandelssystem
5
, mens fx Greenpeace og WWF støtter forslaget.
Modstanderne mener ikke, at man fra politisk hold bør gribe ind i markedet.
De vurderer, at forslaget vil koste konkurrenceevne og arbejdspladser for den
trængte europæiske industri. Tilhængerne mener, at indgriben er nødvendig
for, at systemet kan skabe incitamenter til klimavenlig investering og få den
ønskede effekt på CO2-udledninger.
I Europa-Parlamentet var denne uenighed til at tage at føle på. Industriudval-
get, ITRE var i sin ikke-bindende holdning imod forslaget. Miljøudvalget ENVI,
der er ansvarlig for Parlamentets behandling, var derimod positiv. Men Miljø-
udvalgets holdning blev som bekendt forkastet af plenarforsamlingen den 16.
april med stemmerne 319-334. De politiske grupper var internt splittede under
afstemningen, ikke mindst i den liberale gruppe, ALDE, hvor de tyske liberale
stemte imod, mens den anden store gruppe - de britiske liberaldemokrater
stemte for. Samtidig undlod en del socialdemokrater at bakke om deres ordfø-
rer, Matthias Groote (tysk socialdemokrat) og dennes rapport.
I Ministerrådet er der heller ikke enighed. Sagen, der skal vedtages med kvali-
ficeret flertal, blev senest drøftet på det uformelle ministerrådsmøde i Dublin
23.-24. april. Der tegner sig ikke et blokerende mindretal imod forslaget. Flere
regeringer støtter forslaget, tre lande er imod, men ikke alle lande har gjort
deres stilling op. Ni miljø/klimaministre fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland,
Holland, Sverige, Danmark, Finland, Portugal og Slovenien udtalte i en fælles
erklæring 7. maj 2013 deres støtte til backloading-forslaget.
Splittelsen finder sågar vej internt i regeringerne i flere lande. Fx i Tyskland,
hvor miljøminister Peter Altmeier (CDU) er for forslaget, i modsætning til sin
kollega økonomiminister Philipp Rosler (fra det liberale parti, FDP). Kansler
Angela Merkel har noget tvetydigt sagt, at der må gøres noget ved backloa-
ding til efteråret, det vil sige efter det tyske valg den 22. september.
6
Den
manglende entydige tyske opbakning ses som et afgørende problem i forhold
til at finde en løsning på kort sigt.
5
6
European Voice 15. april 2013
Se analyse i Spiegel Online, 7. maj 2013
3/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1254024_0004.png
Hvad så nu?
Sagen er nu tilbage i Parlamentets Miljøudvalg, der skal forsøge at finde et nyt
kompromis, der kan samle flertal, så Parlamentet har en officiel holdning til
sagen. Miljøudvalget vil stemme den 19. juni, mens plenarafstemningen for-
ventes i juli.
Forventningen er, at ENVI’s ordfører Matthias Groote, vil gøre alt for at udryd-
de de misforståelser, der fik skyld for nederlaget og samle opbakning, således
at Miljøudvalget ikke igen nedstemmes i plenaren. Det er imidlertid ikke let at
se konturerne af et kompromis, idet Miljøudvalgets første rapport blot inde-
holdt et ændringsforslag, der indskærpede, at Kommissionen kun i ekstraordi-
nære tilfælde skal kunne ændre tidsplanen for auktionering. Miljøudvalget
forventes ikke at skifte afgørende holdning til sagen og der er således en vis
optimisme blandt tilhængere af backloading-forslaget. Lykkedes det ikke i
denne omgang at finde en løsning, der er opbakning til, forventes afstemnin-
gen at blive udskudt til efter det tyske valg i september.
Fremtidig europæisk klima- og energipolitik
Mens vi venter på, at Rådet og Parlamentet gør deres stilling til backloading
op, er debatten om EU’s fremtidige klimapolitik ved at tage form. Denne debat
har stor betydning for kvotehandelssystemets fremtid, fordi forventninger om
ambitiøse mål på længere sigt, påvirker markedet for CO2-kvoter.
Kommissionens høringer om ETS og klimapolitik post2020
Kommissionen har igangsat en høring om EU’s klima- og energipolitik efter
2020
7
(se
EU note (12)
om klimagrønbog af 15. april 2013). I grønbogen ar-
gumenterer Kommissionen for at fastsætte mål for CO2-reduktion, vedvaren-
de energi (VE) og reduktion af energiforbruget i god tid inden deadline for de
nuværende mål i 2020. En klar ramme vil nemlig give incitamenter til langsig-
tede investeringer i klimavenlig teknologi og infrastruktur. Samtidig er de afgø-
rende for EU’s position i de internationale klimaforhandlinger.
ETS-systemet berøres kort i høringen, men behandles mere grundigt i Kom-
missionens rapport fra december 2012 om situationen på det europæiske
kulstofmarked.
8
Her fremlægger Kommissionen forskellige strukturelle forslag
7
8
KOM (2013) 169 Grønbog: En ramme for energi – og klimapolitikkerne frem til 2030.
KOM (2012) 652 Rapport om situationen på det europæiske kulstofsmarked i 2012
4/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1254024_0005.png
til en mere permanent løsning på ETS-markedets uligevægt. Blandt forslage-
ne er:
At EU øger sit reduktionsmål til 30 pct. i 2020.
En permanent tilbagetrækning af kvoter.
En revision af den årlige lineære reduktionsfaktor, der nedsætter det
samlede antal kvoter lineært med 1,74 pct. pr. år.
At inkludere sektorer i ETS, der pt. ikke er inkluderet og som påvirkes
mindre af konjunkturudsving.
Begrænsning i adgang til internationale kreditter.
Prisstyringsmekanismer, som fx en nedre grænse for kulstofprisen.
Kommissionen har i foråret 2013 hørt interessenter om de foreslåede løs-
ningsmodeller.
9
Det er endnu uvist om og hvornår Kommissionen vil fremlæg-
ge et forslag til permanent reform af kvotehandelssystemet.
Processen på plads
Det Europæiske Råd (DER)
hilser i konklusionerne fra topmødet den 22. maj
2013 grønbogen velkommen og angiver, at emnet vil være på dagsordenen
for forårstopmødet 2014. Her formodes EU’s klimamål for 2030 at blive fast-
lagt. Konklusionerne er et politisk signal om, at DER prioriterer at få rammen
for EU’s fremtidige klimapolitik fastlagt, inden den nuværende Kommission (og
Parlament) går af i sommeren 2014. Dermed kan EU’s position være klar til de
internationale klimaforhandlinger, der skal færdiggøres i 2015. Kommissionen
forventes at fremlægge en konsekvensanalyse i efteråret 2013 og konkrete
forslag i foråret 2014 forud for DER.
Positioner på vej
Den 21. maj – dagen før topmødet – vedtog
Europa-Parlamentet
en ikke-
bindende initiativbetænkning om
vedvarende energi.
10
Parlamentet beslutte-
de med et smalt flertal på 339-336 (19 afstod), at EU skal stræbe efter et bin-
dende mål for VE-andelen af energiforbruget i 2030, der højere end Kommis-
sionens nuværende arbejdshypotese på 30 pct. Et forslag fra den grønne
gruppe om et mere ambitiøst mål for VE på 40-45 pct. blev nedstemt. Samti-
dig efterspørger Parlamentet en fælles europæisk støttemekanisme til VE, der
tager højde for de mange nationale støtteordninger, der pt. findes på området.
9
10
Se samtlige høringssvar her:
http://ec.europa.eu/clima/consultations/0017/index_en.htm
2012/2259(INI) Current challenges and opportunities for renewable energy on the European
internal energy market
5/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1254024_0006.png
Den britiske regering
fremlagde den 27. maj 2013 sin politik,
11
der går ud på,
at EU skal opgive et bindende mål for VE, til gengæld indføre et ambitiøst
bindende mål for CO2 reduktion på 40 pct. i 2030 uanset udfaldet af de globa-
le klimaforhandlinger, stigende til 50 pct. såfremt der indgås en ambitiøs glo-
bal aftale, hvor andre lande og regioner forpligter sig til betydelige reduktioner.
I lyset af krisen og med fokus på konkurrenceevne er slagsmålet om EU’s
fremtidige klima- og energipolitik med andre ord skudt i gang. Debatten tager
form midt i en skifergasrevolution, der betyder langt lavere priser på el i USA
end i EU med deraf følgende konkurrencefordele for amerikanske virksomhe-
der. Der er mange ubekendte på vejen mod en post2020-politik, herunder ikke
mindst fremtiden for EU’s kvotehandelssystem. Debatten om backloading
giver en forsmag på, hvor svær diskussionen bliver og hvor hårdt positionerne
er trukket op.
Med venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen (3330)
11
EurActive, 27. maj 2013
6/6