Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt
1187818_0001.png
Europaudvalget og Ligestillingsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
30. november 2012
Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser
Sammenfatning
Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat et forslag, der skal
sikre kvinder 40 % af bestyrelsesposterne i større børsnoterede selska-
ber i EU. Målet skal være nået i 2020, for offentlige selskaber dog allere-
de i 2018. For at nå målet skal selskaber, hvor andelen af det underre-
præsenterede køn (kvinder) er på under 40 % af de menige bestyrelses-
medlemmer, udpege medlemmerne på grundlag af en sammenlignende
analyse af kandidaternes kvalifikationer efter klare, kønsneutrale og utve-
tydige kriterier. Hvis kvalifikationerne er de samme, har det underrepræ-
senterede køn forrang. Forslaget lægger dog ikke op til bindende kvoter.
Fristen for at fremsætte en begrundet udtalelse er den 15. januar 2013.
1/8
EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser
1187818_0002.png
Europa-Kommissionen fremsatte den 14. november 2012 sit længe ventede
forslag til et direktiv, som skal øge andelen af kvinder i børsnoterede selska-
bers bestyrelser til 40 % i 2020
1
.
Baggrunden for forslaget
Kommissionen begrunder forslaget med, at statistikken for andelen af kvinder
i bestyrelser taler sit tydelige sprog: I dag sidder mænd på 85 % af alle meni-
ge bestyrelsesposter og på 91,1 % af de ledende bestyrelsesposter, mens
kvinder tegner sig for henholdsvis 15 % og 8,9 %. For
Danmark
er disse tal
henholdsvis
16,1 % og 11 %
2
.
Kommissionen henviser også til, at kvinders andel af bestyrelsesposterne - på
trods af stor offentlig debat og nogle frivillige initiativer på nationalt og euro-
pæisk plan - ikke har ændret sig synderligt meget de senere år. Antallet af
kvindelige bestyrelsesmedlemmer er i gennemsnit steget med kun 0,6 pro-
centpoint pr. år siden 2003.
Kommissionen henviser samtidig til de mange opfordringer fra Europa-
Parlamentet, som har anmodet Kommissionen om at tage initiativ til lovgiv-
ning om ligestilling mellem mænd og kvinder i bestyrelser
3
.
Intern uenighed i Kommissionen frem til vedtagelsen af forslaget
Den luxembourgske Justitskommissær Viviane Reding har længe kæmpet for
at øge antallet af kvinder i bestyrelseslokalerne. I marts 2011 meldte hun ud,
at hvis
EU’s virksomheder
ikke frivilligt gjorde noget ved problemet, ville
Kommissionen foreslå lovgivning med bindende kvoter. Året efter, i februar
2012, annoncerede Reding, at eftersom erhvervet ikke havde fundet en frivil-
lig løsning, ville Kommissionen nu fremsætte forslag til EU-lovgivning om
kvoter for kvinder i bestyrelser den 8. marts 2012. Dette skete dog ikke. I ste-
det blev det til en offentlig høring, som skulle afdække, hvad der kunne gøres
for at afhjælpe den gennemgående mangel på kvinder i bestyrelser. Det er
bl.a. på baggrund af denne høring, at Kommissionen har udarbejdet sit forslag
til direktiv.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbedring af kønsbalancen blandt ikke-
udøvende ledelsesmedlemmer i børsnoterede virksomheder og om dertil knyttede foranstalt-
ninger - KOM(2012)614.
2
Jf. Kommissionens faktaark for Danmark om kønsbalancen i bestyrelser:
http://ec.europa.eu/danmark/documents/alle_emner/juridiske/121114_womenonboards-
factsheet-dk_en.pdf
3
Navnlig i beslutninger af 6. juli 2011 og 13. marts 2012.
1
2/8
EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser
1187818_0003.png
Det første udkast til forslaget, der blev forelagt for kommissærkollegiet den
23. oktober mødte stor modstand fra flere kommissærer. Desuden havde
Kommissionens Juridiske Tjeneste rejst nogle indvendinger vedrørende ud-
kastets manglende
overensstemmelse med EU’s traktater og EU-Domstolens
retspraksis.
Formelt kan et forslag vedtages af et flertal af kommissionens 27 medlemmer,
men det er yderst sjældent, at Kommissionen skrider til afstemning, da man i
praksis beslutter sig ved konsensus. Således har der i
Barosso’s tid som
kommissionsformand endnu ikke været afstemninger i Kommissionen.
På grund af den manglende konsensus blev en beslutning om forslaget på
mødet den. 23. oktober da også udsat. Udkastet blev derefter revideret, og da
det nye udkast blev forelagt kommissærkollegiet på et efterfølgende møde
den 14. november, var der opbakning til forlaget fra samtlige kommissærer
4
.
Hvad indeholder forslaget?
Forslaget er et direktiv, som pålægger EU-landene senest 2 år efter vedtagel-
sen at indføre regler, der sikrer en bedre repræsentation af kvinder i børsnote-
rede selskabers bestyrelser.
Et mål om 40 % kvinder i bestyrelser i 2020
Forslaget opstiller i den forbindelse en
målsætning
om, at det underrepræ-
senterede køn skal besætte 40 % af de menige bestyrelsesposter i større
børsnoterede selskaber i 2020. For offentlige børsnoterede selskaber
dvs.
selskaber, som de offentlige myndigheder udøver en dominerende indflydelse
over
er fristen 2018.
Regler for udpegning af bestyrelsesmedlemmer
Direktivet opstiller bindende regler for, hvordan selskaberne skal nå målet i
2020 hhv. i 2018.
For at nå 40 % -målsætningen i 2020 skal selskaber, hvor andelen af (kvin-
der) er på under 40 % af de menige bestyrelsesmedlemmer, udpege med-
lemmerne på grundlag af en
sammenlignende analyse
af kandidaternes
4
Det er uvist nøjagtig, hvilke forskelle der er på det første der andet udkast, der blev forelagt
Kommissærkollegiet, da ingen af udkastene er offentligt tilgængelige, men i et udkast, der blev
lækket i september 2012 til Financial Times, mere bastante formuleringer, og der tales bl.a. om
”binding
objectives”.
Denne formulering genfindes ikke i
den endelige udgave. I begrundelsen til
det endelige forslag tales der
om at indføre ”faste kvoter”.
3/8
EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser
kvalifikationer ved hjælp af
klare, kønsneutrale og utvetydige kriterier.
Hvis
kvalifikationerne er de samme, har det underrepræsenterede køn forrang.
Det gennemgående træk i forslaget er således, at
kvalifikationer og merit
skal være hovedkriteriet
for at få en bestyrelsespost. Og udnævnelser skal
fremover baseres på objektive kvalifikationskriterier. Derudover sikrer indbyg-
gede garantier, at der
ikke sker nogen ubetinget, automatisk forfremmel-
se af det underrepræsenterede køn.
Der skal nemlig kun gives prioritet til kandidaten af det underrepræsenterede
køn, hvis vedkommende har samme kvalifikationer. Og selv da kan der gøres
undtagelse, hvis en objektiv vurdering taler til fordel for kandidaten af det
(overrepræsenterede) køn.
Forslaget pålægger også selskaberne en særlig pligt til over for vragede kan-
didater af det underrepræsenterede køn at informere om de kvalifikationskrite-
rier, udvælgelsen bygger på mv. samt om evt. overvejelser i forhold til valget
af en kandidat fra det overrepræsenterede køn.
Fleksibelt mål for ledende bestyrelsesposter
Forslaget indfører en supplerende regel, nemlig en
”fleksibel
målkvote” for
ledende bestyrelsesposter.
Det betyder, at børsnoterede selskaber skal
fastsætte individuelle selvregulerede mål for begge køns repræsentation i
ledende bestyrelsesposter, som skal nås inden 2020 (eller 2018 for offentlige
virksomheders vedkommende).
Ved fleksibel skal forstås, at det ikke knyt-
tes til en fast procentsats.
Selskaberne skal årligt oplyse, hvilke fremskridt de har gjort for at nå målet.
Direktivet udløber i 2028
Efter forslaget skal direktivet udløbe i 2028. Kommissionen vil løbende vurde-
re, om der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud over denne perio-
de.
Hvem rammer forslaget?
Forslaget vil gælde for alle børsnoterede selskaber med over 250 ansatte
eller en omsætning på over 50 mio. EUR (ca. 375 mio. kr.). Kommissionen
forventer, at forslaget vil ramme ca. 5 000 selskaber i EU, heraf
ca. 100 sel-
skaber i Danmark.
4/8
EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser
1187818_0005.png
Forslaget omfatter ikke små og mellemstore virksomheder (dvs. selskaber
med under 250 ansatte og en årlig omsætning på verdensplan på højst 50
mio. EUR) eller selskaber, der ikke er børsnoterede.
Opstiller forslaget bindende kvoter?
Svaret er nej, hvis der med bindende kvoter forstås en ubetinget, automatisk
regel om en vis andel af det underrepræsenterede køn. Reglerne om 40 %
kvinder i bestyrelser er i realiteten
”kun”
en målsætning.
Desuden er EU-Domstolens retspraksis om positiv særbehandling til hinder
for en bindende kvoteordning. Efter denne praksis må der kun gives prioritet
til en kandidat af det underrepræsenterede køn, hvis denne har samme kvali-
fikationer. Desuden kan selv denne regel fraviges, hvis
”en
objektiv vurdering,
hvori der tages hensyn til alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kan-
didater, taler til fordel for kandidaten af det modsatte køn”.
Denne formulering
har således også fundet vej til direktivforslaget
5
.
Med andre ord er det ikke på forhånd givet, at alle selskaber kan nå 40 % -
målet i 2020 eller i 2018 for offentlige selskaber.
Hvad sker der, hvis 40 % -målet ikke nås i 2020/2018?
Direktivforslaget pålægger EU-landene i deres nationale love at indføre sank-
tioner, der har en afskrækkende virkning, over for de selskaber, der ikke lever
op til den nationale lovgivning, der gennemfører direktivet. I den forbindelse
foreslår Kommissionen bl.a., at selskaberne skal kunne pålægges administra-
tive bøder eller få annulleret udnævnelser af bestyrelsesmedlemmer.
Men eftersom 40- % reglen ikke er en bindende kvote, er manglende opfyl-
delse af kvoten ikke i sig selv noget, der udløser sanktioner (medmindre lan-
dene beslutter at gå videre end direktivet og gøre kvoterne bindende). Der-
imod vil selskaber, der ikke har opfyldt målet i 2020 (eller i 2018 for offentlige
selskaber), skulle godtgøre, at de har gjort hvad de kan for at få besat besty-
relsesposter med det underrepræsenterede køn.
Disse selskaber skal således én gang om året redegøre for, hvorfor målene
ikke er nået, hvad der er gjort indtil videre og hvad selskabet vil gøre frem-
over
6
.
5
6
Forslagets artikel 4, stk. 3
Forslagets artikel 5, stk. 2 og 3.
5/8
EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser
1187818_0006.png
Desuden skal alle større børsnoterede selskaber over for vragede kandidater
af det underrepræsenterede køn kunne begrunde, hvorfor disse ikke har fået
bestyrelsesposterne og på hvilken baggrund de har valgt en kandidat fra det
overrepræsenterede køn. I den forbindelse vil der formentlig være øget bevå-
genhed om de selskaber, der i 2020/2018 ikke har opfyldt 40%-målet.
Tager forslaget højde for nationale ordninger?
Forslaget tager der højde for eksisterende nationale ordninger, men det er en
betingelse, at den nationale ordning er lige så effektiv som den, direktivet
indfører med hensyn til at nå 40 % -målet i 2020, hhv. 2018 for offentlige sel-
skaber. Det står også EU-landene frit at indføre ordninger, der går videre end
direktivet. Forslaget er med andre ord et minimumsdirektiv.
Danske problemstillinger
Forslaget rejser bl.a. en række spørgsmål i forhold til danske regulering og
nye danske initiativer på området.
Den gældende danske ligestillingslov bestemmer bl.a., at bestyrelser i stats-
ejede selskaber
”så vidt muligt”
skal have en afbalanceret sammensætning af
kvinder og mænd”
7
. Loven pålægger de myndigheder, der helt eller delvis
udpeger bestyrelsesmedlemmer, at de skal foreslå både en kvinde og en
mand. Og hvis der skal stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås
lige mange kvinder og mænd og i tilfælde af ulige antal én mere af det ene
køn end af det andet.
Regeringen fremsatte den 3. oktober 2012 et lovforslag
L2
om ændring af
ligestillingsloven. Forslaget har til formål at sikre en mere ligelig fordeling af
kvinder og mænd i statslige virksomheders bestyrelser m.v.
I den forbindelse pålægger lovforslaget
8
:
1. De 1.100 største virksomheder (både private og offentlige) at opstille
rea-
listiske og ambitiøse måltal
for antallet af det underrepræsenterede køn i
det øverste ledelsesorgan og redegøre for de opstillede måltal og beskrive
den foreløbige udvikling.
2. De 1.100 største virksomheder at have en
politik for at øge antallet af
kvalificerede kandidater af det underrepræsenterede køn
til virksom-
7
8
Ligestillingslovens § 11, stk. 2.
Jf. regeringen høringssvar af 14. maj 2012 til Kommissionen samt L2 af 3. oktober 2012.
6/8
EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser
1187818_0007.png
hedens ledelsesniveauer generelt bl.a. med henblik på at opnå en accep-
tabel balance og øge rekrutteringsgrundlaget af potentielle kandidater til
bestyrelser
3. Virksomhederne at
redegøre for status for opfyldelsen af de opstillede
måltal
i årsrapporten. Derudover skal de oplyse om politikken for at øge
antallet af det underrepræsenterede køn i ledelsesniveauer generelt i års-
rapporten, hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået. Sker dette
ikke, vil der være mulighed for at pålægge virksomhederne bøder.
4. Statslige virksomheder - uanset størrelse - at
opstille måltal og udarbej-
de en politik for det underrepræsenterede køn.
Det danske lovforslag indfører dog ikke noget mål om en bestemt andel af det
underrepræsenterede køn i bestyrelser, og forslaget vil derfor næppe leve op
til kravene i direktivforslaget.
I forbindelse med den danske gennemførelse af direktivet med dets nuvæ-
rende indhold, skal der også tages stilling til de danske regler for
udpegning
af bestyrelsesmedlemmer.
Efter dens danske selskabslov er det hovedreg-
len, at bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Valg til medlemmer af
bestyrelse sker i aktieselskaber ved simpelt stemmeflertal
9
. Dansk lovgivning
indeholder ligeledes regler om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Kommissionens anerkender i sit forslag, at der er forskel på EU-landenes og
selskabernes fremgangsmåder ved ansættelse og udnævnelse af bestyrel-
sesmedlemmer. Ifølge Kommissionens forslag skal kravene til udvælgelsen af
kandidater derfor opfyldes
”på det rette sted” i udvælgelsesprocessen i over-
ensstemmelse med nationale regler og selskabernes vedtægter
10
. Med andre
ord er det op til landende selv at vælge, hvordan de vil sikre, at kravene
Det samme gælder i forhold ti
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,
som også omfattes af 40 % -målet. Her er det ifølge forslaget op til EU-
landene selv at fastlægge de praktiske procedurer til at sikre, at målene nås
11
.
Kommissionens begrundelse for nærhedsprincippets overholdelse
Kommissionen begrunder bl.a. forslagets overholdelse af nærhedsprincippet
med, at det tydeligt fremgår af de meldinger, der er kommet fra EU-landene,
9
Jf. Selskabslovens § 105.
Betragtning 27 til forslaget.
11
Betragtning 21 til forslaget.
10
7/8
EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser
1187818_0008.png
herunder deres svar på den offentlige høring, at nationale tiltag ikke er til-
strækkelige til at nå målet om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne
inden 2020. Endvidere finder Kommissionen, at der er risiko for, at det grund-
læggende mål om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU ikke opfyldes.
Endvidere er hensigten med de grundlæggende traktater at skabe ensartede
konkurrencevilkår mellem landene ved at indarbejde princippet om lige løn og
ligestilling på arbejdsmarkedet for at undgå, at EU-landene underbyder hin-
anden i arbejdsmarkeds- og i ligestillingsspørgsmål.
Kommissionen konkluderer derfor, at forslagets mål i ikke i tilstrækkelig grad
kan opfyldes af landene alene, og at de bedre kan opfyldes ved en koordine-
ret indsats på EU-plan end ved forskellige og mere eller mindre ambitiøse og
effektive nationale tiltag.
Folketingets nærhedstjek af direktivforslaget
EU-landenes nationale parlamenter har mulighed for at sende en begrundet
udtalelse til Kommissionen inden den 15. januar 2013, hvis de mener, at di-
rektivforslaget strider mod nærhedsprincippet, dvs. hvis de mener, at man i
tilstrækkelig grad gennem national lovgivning vil kunne realisere forslagets
formål om at fremme den ligelige repræsentation af kønnene i bestyrelserne.
Ud over Folketinget har en række andre nationale parlamenter (bl.a. Estland,
Holland, UK, Sverige og Finland) allerede indledt et nærhedstjek af forslaget.
Afsluttende bemærkninger
Det skal afslutningsvis bemærkes, at Folketinget også har mulighed for over
for Kommissionen
såvel inden for som efter 8-ugers fristen for nærhedskon-
trollen
12
at komme med bemærkninger til forslagets indhold.
Det skal blot fremgå klart af Folketingets udtalelse, at bemærkningerne knyt-
ter sig til forslagets indhold og ikke til overholdelsen af nærhedsprincippet.
Med venlig hilsen
Thomas Fich (3611)
12
Jf. artikel 6 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
8/8