B 79 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 9: MFU spm. om en uddybelse af årsagen til, at ministeriet ikke anbefaler at sende en officiel anmodning om tilbagelevering af et bortført barn til myndighederne i det land, hvortil barnet er bortført, jf. svar på spørgsmål 5 til B 79, til udenrigsministeren

UDENRIGSMINISTERIETDen 27. maj, 2013B 79 - spørgsmål 9 af 1. maj 2013 fraSocialudvalget til udenrigsministeren til skriftligbesvarelse stillet af ikke-medlem af udvalget(MFU) Ellen Trane Nørby (V)B 79 - spørgsmål 9:Ministeren bedes uddybe årsagen til, at ministeriet ikke anbefaler at sende en officielanmodning om tilbagelevering af et bortført barn til myndighederne i det land, hvortil barnet erbortført, jf. svar på spørgsmål 5 B 79, herunder om der er konkrete eksempler, evt. fra andrelande, på at anmodninger komplicerer sagerne?Svar:En anmodning om tilbagelevering af et bortført barn til myndighederne i det land, hvortilbarnet er bortført, vil normalt blive henvist til landets domstole. I Danmark henvises en sådananmodning til fogedretten, som så vil vurdere, om der er tale om en barnebortførelse.Erfaringsmæssigt vil retssystemet i bortførelseslandet oftest nå frem til en andenforældremyndighedsafgørelse end den danske. I Mellemøsten vil moderen dog i mange tilfældefå forældremyndigheden over små børn (op til syv år), men forældremyndigheden vil skulleudøves i bortførelseslandet.Når der først er truffet en retsafgørelse, er det svært efterfølgende at overbevise bortførerenom, at barnet skal tilbage til Danmark, idet bortføreren til enhver tid vil kunne henvise til denlokale retsafgørelse, som tilkender den pågældende forældremyndigheden.Danske myndigheder har ikke myndighedsbeføjelser uden for Danmark. I udlandet gælderalene den lokale lovgivning, og det er vi forpligtet til at respektere. Myndighederne er normaltmeget imødekommende, men vil altid henvise til den lokale lovgivning på området.