Socialudvalget 2012-13
B 79
Offentligt
1232068_0001.png
1232068_0002.png
UDENRIGSMINISTERIETDen 2. april, 2013B 79 - spørgsmål 5 af 25. marts 2013 fraSocialudvalget til udenrigsministeren til skriftligbesvarelse stillet af ikke-medlem af udvalget(MFU) Ellen Trane Nørby (V)B 79 - spørgsmål 5:Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra Udenrigsministeriet modtageren henvendelse fra en forælder om børnebortførelse til et land, som ikke har tiltrådtHaagerkonventionen, til anmodningen om tilbagelevering er afsendt til myndighederne i detland, hvor barnet opholder sig?Svar:Ved børnebortførelser til lande, som ikke har tiltrådt Haager-konventionen, kan forældre iDanmark når som helst kontakte det Globale Vagtcenter i Udenrigsministeriets Borgerservice.Vagtcenteret er døgnbemandet og behandler også andre alvorlige konsulære bistandssager,herunder sager om fængsling, dødsfald, ulykker mv.Udenrigsministeriets Borgerservice vil normalt så hurtigt som muligt, efter at henvendelsen ermodtaget, aftale det videre forløb med den forælder, som har forældremyndigheden i Danmarkeller dennes advokat. Der tages også kontakt til den danske ambassade i det pågældende landeller den danske ambassade, der dækker det pågældende land, for at der skabes kontakt til denforælder, der har bortført barnet til det pågældende land.Det skal understreges, at Udenrigsministeriets Borgerservice ved børnebortførelser til lande, derikke har tiltrådt Haager-konventionen, normalt anbefaler, at derikkesendes en formelanmodning om tilbagelevering til myndighederne i det land, hvor barnet opholder sig.Det skyldes, at en sådan anmodning i de fleste tilfælde vil udløse en proces i det pågældendeland, enten ved en civilmyndighed eller ved domstolene, med sigte på at tage stilling tilforældremyndigheden. Lande, som ikke har tiltrådt Haager-konventionen, er ikke forpligtet tilat acceptere en dansk afgørelse om forældremyndighed.Erfaringsmæssigt vil retssystemet i bortførelseslandet oftest nå frem til en andenforældremyndighedsafgørelse end den danske ud fra en lokal vurdering af, hvad der tjenerbarnets tarv, og tilkende den forælder, som har bortført barnet, forældremyndigheden. Hvis detsker, vil sagen ofte gå i hårdknude og vil være meget vanskelig at løse, idet den forælder, der harborført barnet, til enhver tid vil kunne henvise til en lokal retsafgørelse, som tilkender den
pågældende forældremyndigheden. Tilsvarende gælder for myndighederne i det pågældendeland.Da der uden for Hager-konventionens anvendelsesområde ikke er procedurer, der kan løse ensådan retlig konflikt, vil det således i de fleste tilfælde være bedst ikke at indgive en formelanmodning om udlevering, men i stedet at arbejde for en mindelig løsning.Det sker normalt ved at søge at skabe tillid og indlede en mægling mellem parterne, således atder kan skabes grundlag for, at den forælder, der har bortført barnet, accepterer, at barnet kankomme tilbage til den forælder i Danmark, der har forældremyndigheden efter den danskeretsafgørelse.Håndteringen aftales med den forurettede forælder i Danmark. I de fleste tilfælde er detministeriet eller den danske ambassade i det pågældende land, der, afhængigt af de konkreteomstændigheder, tager direkte kontakt til den forælder, der har bortført barnet.I nogle tilfælde vil den forælder, der har bortført barnet, imidlertid være helt afvisende overfordirekte kontakt til den danske ambassade/Udenrigsministeriets Borgerservice og den andenforælder, som er tilbage i Danmark, specielt i den indledende fase umiddelbart efterbortførelsen. Her vil det i nogle sager være hensigtsmæssigt, at der tages en indirekte kontakt tilden forælder, der har bortført barnet. Det kan f.eks. være via en skolelærer, et familiemedlemeller en anden person, som vurderes primært at have barnets tarv for øje, og som ikke er direkteinvolveret i de to forældres konflikt, som typisk ses i sager om børnebortførelser. Det vurderesfra sag til sag.I de fleste tilfælde vil det være muligt over tid at opbygge den fornødne tillid, således at direktekontakt er mulig. Ofte vil den indledende kontakt være om mere praktiske ting som f.eks.telefonkontakt til forælderen i Danmark. Efterhånden vil besøg af ambassadepersonale dereftervære muligt, og gradvist kan spørgsmålet om barnets fremtidige opholdssted bringes på bane,uden at dette medfører at kontakten afbrydes.Det er på den baggrund ikke muligt for Udenrigsministeriets Borgerservice at oplyse dengennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra Udenrigsministeriet modtager en henvendelse fra enforælder om børnebortførelse til et land, som ikke har tiltrådt Haager-konventionen, tilanmodningen om tilbagelevering er afsendt til myndighederne i det land, hvor barnet opholdersig, jfr. spørgsmålet.