PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012
KOM (2012) 0006
Offentligt

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.2.2012

COM(2012) 6 final/2

Corrigendum

Annule et remplace le COM(2012) 6 final du 19 janvier 2012

Concerne toutes les versions linguistiques

Suppression de la footnote 29 et remplacement de l'annexe de l'acte approuvé

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET

OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015)

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2012) 55 final}

{SEC(2012) 56 final}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET

OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015)

(EØS-relevant tekst)

INDLEDNING

I artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anerkendes det, at

dyr er følende væsener, og at der skal tages fuldt hensyn til deres velfærd ved

fastlæggelsen og gennemførelsen af bestemte EU-politikker.

For første gang i 2006 blev de forskellige aspekter af EU's dyrevelfærdspolitik, der

regulerer erhvervsmæssigt hold af milliarder af dyr i EU, samlet i den af

Kommissionen vedtagne EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd

(2006-2010)

. Ca. to mia. fugle

og tre hundrede mio. pattedyr anvendes til

landbrugsformål. Det anslås, at der årligt anvendes tolv mio. dyr til forsøg.

Populationen af hunde og katte anslås til ca. hundrede mio. dyr

, hvoraf de fleste er

privatejede. Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange selskabsdyr der er genstand for

handel i EU. Der findes ingen EU-data om antallet af dyr, der holdes i zoologiske

haver og akvarier.

De forskellige aspekter af opdrættede dyrs velfærd er dækket af et horisontalt

direktiv

. EU-lovgivningen om transport

og slagtning

dækker specifikke aspekter.

En række specifikke EU-krav finder anvendelse på hold af kalve

, svin

, æglæggende

høner

og slagtekyllinger

. Forsøgsdyr

er også omfattet af specifikke

KOM(2006) 13 endelig af 23.1.2006.

793 mio. kyllinger til kødproduktion, 453 mio. æglæggende høner og 197 mio. kalkuner. Ikke alle

medlemsstater har data om kalkuner, ænder og gæs.

"Evaluation of the EU policy on animal welfare and possible policy options for the future", december

2010. Se bilag A1.7, se http://www.eupaw.eu/.

Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (EFT L

221 af 8.8.1998, s. 23). Ved Rådets afgørelse 78/923/EØF om indgåelse af den europæiske konvention

om beskyttelse af dyr under opdræt (EFT L 323 af 17.11.1978, s. 12) gjorde Unionen desuden nævnte

konvention til en del af EU-retten.

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1).

Rådets direktiv 93/119/EF om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet (EFT L 340 af

31.12.1993, s. 21). Afløses den 1. januar 2013 af Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse

af dyr på aflivningstidspunktet (EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1).

Rådets direktiv 2008/119/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (EUT

L 10 af 15.1.2009, s. 7).

Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (EUT L

47 af 18.2.2009, s. 5).

Rådets direktiv 1999/74/EF om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner (EFT L 203 af

3.8.1999, s. 53).

Rådets direktiv 2007/43/EF om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger (EUT L 183 af

12.7.2007, s. 19).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dyrevelfærdsbestemmelser. EU-lovgivningen om zoologiske haver

fokuserer på

bevarelse af arter, men tager også hensyn til dyrevelfærd. Der findes ingen EU-

lovgivning om selskabsdyrs velfærd. EU-bestemmelserne om økologisk landbrug

omfatter bl.a. høje dyrevelfærdsstandarder for produktion af kvæg, svin og fjerkræ

I nærværende meddelelse, der bygger på erfaringerne med handlingsplanen for 2006-

2010, foreslås der EU-tiltag for de kommende fire år. I den forbindelse udnyttes de

opnåede videnskabelige og teknologiske fremskridt til at forlige hensynet til

dyrevelfærd med den økonomiske virkelighed ved gennemførelsen af de eksisterende

lovbestemmelser. Denne strategi er en videreførelse af handlingsplanen som

anbefalet af flertallet af de berørte parter, der er blevet hørt, og af Europa-

Parlamentet.

Husdyrbrug i EU repræsenterer en årlig værdi på 149 mia. EUR, og anvendelsen af

forsøgsdyr anslås til en årlig værdi på 930 mio. EUR.

VORFOR EN STRATEGI FOR DYREVELFÆRD

I de senere år

har EU i gennemsnit afsat næsten 70 mio. EUR om året til støtte for

dyrevelfærd, hvoraf 71 % går til landbrugere som dyrevelfærdsbetalinger fra Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Udgifterne til

udvikling af landdistrikter medfinansieres af medlemsstaterne, og som supplement til

den særlige foranstaltning vedrørende dyrevelfærdsforpligtelser, der går ud over det

retlige basisniveau, kan medlemsstaterne også, alt efter hvilke områder der

prioriteres nationalt, tilbyde foranstaltninger til støtte for f.eks. investeringer i

landbrugsbedrifter, uddannelse, rådgivningstjenester og landbrugeres deltagelse i

kvalitetsordninger. Resten går til alle andre EU-aktiviteter, som er relevante for

politikudformningen: forskning (21 %), økonomiske undersøgelser, kommunikation,

uddannelse og internationale anliggender, håndhævelse mv.

I årenes løb er det imidlertid blevet stadig mere klart, at det ikke altid giver de

ønskede resultater, når man blot bliver ved med at anvende de samme

sektorspecifikke bestemmelser på dyrevelfærdsområdet. Problemer med efterlevelse

af de sektorspecifikke bestemmelser peger på behovet for at overveje, om en tilgang

med de samme regler for alle kan føre til bedre dyrevelfærd i hele Unionen. De store

forskelle i opdrætssystemer, klimaforhold og jordbund i de forskellige medlemsstater

har gjort det meget vanskeligt at blive enige om ensartede regler og endnu mere

vanskeligt at sikre, at de gennemføres korrekt. Nettoresultatet er, at

dyrevelfærdsforholdene i Unionen ikke opfylder kravet om fælles spilleregler, som

imidlertid er nødvendige for at understøtte den enorme økonomiske aktivitet, der

bestemmer behandlingen af dyr i Den Europæiske Union.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU om beskyttelse af dyr, der anvendes til

videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).

Rådets direktiv 1999/22/EF om hold af vilde dyr i zoologiske haver (EFT L 94 af 9.4.1999, s. 24).

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1) og Kommissionens forordning

(EF) nr. 889/2008 (EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1).

Dataene fra evalueringsrapporten dækker perioden 2000-2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hertil kommer, at selv om der er sket fremskridt på dyrevelfærdsområdet gennem

bestemte retsakter, er der visse områder, hvor de ikke findes nogen specifik EU-

lovgivning, og hvor det er vanskeligt at gennemføre de eksisterende generelle krav.

Der vil muligvis kunne foretages en

forenkling

ved at indføre mere præcise

bestemmelser i de generelle regler og dermed tackle de fælles grundlæggende

determinanter for dyrevelfærd.

I evalueringen af EU's dyrevelfærdspolitik blev det konkluderet, at

velfærdsstandarder har betydet ekstraomkostninger i sektorerne for husdyrhold og

forsøg, som anslås til ca. 2 % af disse sektorers samlede værdi. Der er indtil videre

ingen tegn på, at dette har truet deres økonomiske bæredygtighed. Man bør imidlertid

gribe enhver lejlighed til at fremhæve den økonomiske merværdi, der opnås gennem

dyrevelfærdspolitikken, for således at styrke EU-landbrugets – herunder mindre

landbrugeres – konkurrenceevne.

Nedenstående betragtes som de vigtigste fælles determinanter for dyrs velfærdsstatus

i Unionen:

Manglende håndhævelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne er stadig

et udbredt problem på en række områder

Nogle medlemsstater træffer ikke tilstrækkelige foranstaltninger, når det drejer

sig om at oplyse de berørte parter, uddanne officielle inspektører, foretage

kontrol og pålægge sanktioner

. En række EU-retsakter er derfor ikke blevet

anvendt fuldt ud og har ikke givet de tilsigtede virkninger for dyrevelfærden.

Dyrevelfærdsstandarder indebærer ofte ekstraomkostninger, men ikke

nødvendigvis i samme forholdsmæssige omfang i hele fødevarekæden.

Unionen stiller dog visse instrumenter til rådighed med henblik på at

kompensere producenterne for de højere produktionsomkostninger. EU-

lovgivningen indeholder bestemmelser om overgangsperioder på flere år for at

lette gennemførelsen af strukturelle ændringer i forbindelse med visse

opdrætssystemer; denne tilgang har dog ikke altid ført til rettidig omlægning.

Den kulturelle opfattelse af dyrevelfærdsaspekter spiller nemlig en

grundlæggende rolle, når det gælder styrkelse af respekten for både ånden i

lovgivningen og de konkrete lovbestemmelser.

Mangelen på relevante oplysninger om dyrevelfærdsaspekter blandt

forbrugerne

En EU-dækkende rundspørge har vist, at dyrevelfærd er et vigtigt anliggende

for 64 % af befolkningen. Det fremgår dog af flere undersøgelser

, at hensynet

til dyrevelfærd kun er én af de faktorer, der påvirker forbrugernes valg, og ofte

spiller det ikke ind, da forbrugerne ikke altid er velinformerede om

I nogle medlemsstater slagtes dyr i stort antal uden bedøvelse, fordi myndighederne giver dispensation

fra kravet om bedøvelse uden at tage hensyn til den kvalitative og kvantitative begrundelse, der skal

foreligge i henhold til EU-lovgivningen.

Jf. følgende feasibilityundersøgelse: "Animal welfare labelling and establishing a Community

Reference Centre for Animal Protection and Welfare", 26. januar 2009, foretaget af FCEC

(http://ec.europa.eu/food/animal/welfare/farm/labelling_en.htm).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

produktionsmetoderne og disses betydning for dyrevelfærden. I sidste ende

træffer forbrugerne deres beslutninger hovedsagelig ud fra fødevarernes pris og

direkte verificerbare karakteristika.

Mange berørte parter ved ikke nok om dyrevelfærd

Størsteparten af EU's forskningsmidler på dyrevelfærdsområdet går til

alternative metoder til erstatning af dyreforsøg, men resultaterne formidles ikke

på den rigtige måde, og forskningsaktiviteterne i medlemsstaterne er ikke

tilstrækkelig godt koordineret. Alt imens befordrer det manglende kendskab til

alternative fremgangsmåder i forbindelse med produktionssystemer ofte en vis

modstand mod ændringer, der ville kunne forbedre dyrevelfærden.

Behovet for at forenkle og udvikle klare principper for dyrevelfærd

Det generelle direktiv om beskyttelse af husdyr og direktivet om dyr i

zoologiske haver indeholder bestemmelser, der er for generelle til, at de har

praktiske virkninger, jf. f.eks. i bilaget til direktiv 1998/58/EF: "Alle

dyr skal

have adgang til foder med mellemrum, der er afpasset efter deres fysiologiske

behov"

eller i direktiv 1999/22/EF om dyr i zoologiske haver: "Opbevarelse

dyrene under forhold, som sigter mod at opfylde den enkelte arts biologiske og

bevaringsmæssige behov, bl.a. ved at sørge for velindrettede, artsspecifikke

indhegninger".

Der er i visse specifikke EU-retsforskrifter

blevet indført kompetencekrav til

personer, der håndterer dyr. Disse krav omfatter imidlertid ikke alle de berørte

dyr (der er ikke noget specifikt kompetencekrav i forbindelse med hold af

fjerkræ eller kalve), og nogle dyrevelfærdsproblemer vedrørende udformningen

af produktionssystemer er heller ikke omfattet.

Der findes ingen specifik EU-lovgivning, som dækker andre husdyrarter (som

f.eks. malkekøer, kødkvæg eller kaniner), til trods for at forskere og Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har påpeget en række

problemer

TRATEGISKE TILTAG

Nærværende strategi er på baggrund af ovenstående baseret på to indbyrdes

komplementære tilgange:

For det første

skal nogle fælles problemer løses på en anden og mere

helhedsorienteret måde. Unionen har i årevis vedtaget eller tilpasset specifik

lovgivning med henblik på specifikke problemer. Men hvis man fastlægger generelle

principper inden for en konsolideret og revideret lovgivningsmæssig EU-ramme, vil

Direktivet om svin, forordningen om transport, forordningen om aflivning og direktivet om

laboratoriedyr.

Listen over videnskabelige udtalelser om dyrevelfærd findes i den konsekvensanalyserapport, der

ledsager denne meddelelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det muligvis kunne bidrage til at forenkle den gældende ret på dyrevelfærdsområdet

og i sidste ende lette håndhævelsen heraf.

Kommissionen vil med forbehold af en konsekvensanalyse overveje, om der er

behov for en revideret lovgivningsmæssig EU-ramme baseret på en helhedsorienteret

tilgang. Den vil navnlig overveje, om der kan og bør indføres videnskabeligt

funderede indikatorer baseret på dyrevelfærdsresultater i modsætning til de hidtil

anvendte dyrevelfærdsinput; Kommissionen vil vurdere, hvorvidt en sådan ny tilgang

ville føre til en forenklet retlig ramme og bidrage til at forbedre EU-landbrugets

konkurrenceevne. Den erfaring, der er opnået på de områder, hvor der allerede er

indført indikatorer (slagtekyllinger og slagtning), vil få betydning for overvejelserne

vedrørende den fremtidige udvikling.

For det andet

er der tiltag, som Kommissionen allerede gennemfører, men som skal

styrkes eller anvendes på en bedre måde. Derfor foreslår Kommissionen ud over den

påtænkte forenklede lovgivningsmæssige ramme følgende:

•

at udvikle værktøjer, herunder, når det er relevant, gennemførelsesplaner, for at

styrke efterlevelsen i medlemsstaterne

at støtte det internationale samarbejde

at give forbrugerne og offentligheden passende oplysninger

at optimere de synergistiske virkninger af den aktuelle fælles landbrugspolitik

at undersøge opdrættede fisks velfærd.

Der vil i givet fald blive foretaget en grundig vurdering af virkningerne for de

grundlæggende rettigheder af de tiltag, der træffes som led i nærværende strategi,

særlig hvad angår religionsfriheden

. I den forbindelse vil Kommissionen således

også undersøge spørgsmålet om mærkning som fastsat i aftalen vedrørende forslaget

til lovgivning om fødevareinformation

3.1.

En forenklet lovgivningsmæssig EU-ramme for dyrevelfærd

Kommissionen vil overveje, om der kan indføres en forenklet lovgivningsmæssig

EU-ramme med dyrevelfærdsprincipper for alle dyr

, der holdes i forbindelse med

en økonomisk aktivitet, herunder eventuelt også selskabsdyr; den vil i den

forbindelse især tage hensyn til forenkling, nedbringelse af den administrative byrde

Strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder

(KOM(2010) 573 endelig af 19.10.2010).

I betragtning 50 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1169/2011 om

fødevareinformation til forbrugerne (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18) hedder det: "Forbrugerne i

Unionen viser voksende interesse for gennemførelsen af Unionens dyrevelfærdsregler i forbindelse med

slagtning, herunder spørgsmålet om, hvorvidt dyret blev bedøvet før slagtning. Det bør derfor i

forbindelse med en fremtidig EU-strategi for dyrebeskyttelse og -velfærd overvejes at undersøge

mulighederne for, at forbrugerne gives information om bedøvelse af dyr".

Hvirvelløse dyr i akvakulturbrug samt erhvervsfiskeri vil ikke være omfattet af dette initiativ.

Opdrættede fisk vil blive gjort til genstand for særlige evalueringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og nyttiggørelse af velfærdsstandarder som et middel til at styrke konkurrenceevnen i

EU's fødevareindustri, herunder dyrevelfærdsstandardernes merværdipotentiale.

Kommissionen vil overveje:

anvendelse af videnskabeligt funderede dyrevelfærdsindikatorer som et muligt

middel til at forenkle den retlige ramme og give mulighed for fleksibilitet med

henblik på at forbedre husdyrproducenters konkurrenceevne

en ny EU-ramme med henblik på at øge gennemsigtigheden i og relevansen af

de oplysninger, der gives til forbrugerne om dyrevelfærd i forbindelse med

deres købsvalg

oprettelse af et europæisk netværk af referencecentre

udarbejdelse af fælles kompetencekrav til personer, der håndterer dyr.

Anvendelse af resultatbaserede dyrevelfærdsindikatorer

Man vil om nødvendigt overveje muligheden for at anvende videnskabeligt

validerede resultatbaserede indikatorer som supplement til EU-lovgivningens

forskriftsmæssige krav under særlig hensyntagen til, hvordan en sådan ny

tilgang kan bidrage til forenkling af den gældende ret. Der er i to nyere

retsakter under EU's dyrevelfærdslovgivning blevet indført indikatorer baseret

på dyr (direktiv 2007/43/EF om minimumsforskrifter for beskyttelse af

slagtekyllinger og forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på

aflivningstidspunktet).

Man vil undersøge de kriterier, der er udviklet i forbindelse med Welfare

Quality®-projektet

, sammen med et risikovurderingssystem som det, der

anvendes på fødevaresikkerhedsområdet (jf. fødevarelovgivningen

). Der vil i

forbindelse med overvejelsen af relevante risikostyringsforslag blive taget

hensyn til EFSA's videnskabelige udtalelser om udvikling af

velfærdsindikatorer og til socioøkonomiske faktorer.

Anvendelsen af resultatbaserede dyrevelfærdsindikatorer er også anerkendt på

internationalt plan af organisationer såsom Verdensorganisationen for

Dyresundhed (OIE)

En ny EU-ramme med henblik på at øge gennemsigtigheden i og relevansen af

de oplysninger, der gives til forbrugerne om dyrevelfærd i forbindelse med

deres købsvalg

Med den reviderede lovgivningsmæssige EU-ramme for dyrevelfærd vil man

eventuelt kunne tilstræbe at indføre et værktøj med henblik på at give

http://www.welfarequality.net/everyone/26536/5/0/22.

Forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

Jf. de retningsgivende principper for dyrevelfærd i terrestriske dyrs sundhedskodeks. Se www.oie.int.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrugerne sikkerhed for, at dyrevelfærdsanprisninger er gennemsigtige og

videnskabeligt relevante.

Man vil undersøge tiltag, som er synergistiske og konvergerer med lignende

EU-initiativer på andre relevante politikområder, for at styrke

forbrugerindflydelsen.

Et europæisk netværk af referencecentre

Kommissionen har allerede i en tidligere meddelelse

behandlet idéen om et

netværk af referencecentre for dyrevelfærd. Formålet er hovedsagelig at sikre,

at de kompetente myndigheder modtager sammenhængende og ensartede

tekniske oplysninger om, hvordan EU-lovgivningen bør gennemføres, særlig i

forbindelse med resultatbaserede dyrevelfærdsindikatorer.

Netværket kunne oprettes ved samfinansiering med eksisterende nationale

videnskabelige og tekniske ressourcer inden for dyrevelfærd. Netværkets rolle

kan bestå i at supplere, ikke reproducere Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritets og Det Fælles Forskningscenters arbejde

Netværket kunne organiseres således, at det afspejler EU-lovgivningens

nuværende struktur

, for på EU-plan at sikre:

–

støtte til Kommissionen og medlemsstaterne i form af teknisk ekspertise,

særlig i forbindelse med anvendelsen af resultatbaserede

dyrevelfærdsindikatorer

gennemførelse af uddannelseskurser for personale i kompetente

myndigheder og eksperter fra tredjelande, når det er relevant

medvirken, hvis det er relevant, til formidling af forskningsresultater og

tekniske innovationer blandt berørte parter i EU og til det internationale

videnskabelige samfund

koordinering af forskning, eventuelt i samarbejde med eksisterende EU-

finansierede forskningsstrukturer

–

Fælles kompetencekrav til personer, der håndterer dyr

I den forenklede lovgivningsmæssige EU-ramme for dyrevelfærd vil man

kunne konsolidere og forbedre de kompetencekrav, der allerede findes i visse

EU-retsakter, i en enkelt tekst. Der ville på grundlag af en konsekvensanalyse

KOM(2009) 584 endelig af 28.10.2009.

Den Europæiske Unions referencelaboratorium for alternative metoder til erstatning for dyreforsøg

(ECVAM) under Generaldirektoratet for Det Fælles Forskningscenter beskæftiger sig ikke direkte med

dyrevelfærd, men med alternative forsøgsmetoder.

Kalvehold, svinehold, hold af æglæggende høner, hold af slagtekyllinger, hold af andre husdyr til

landbrugsformål, transport af dyr, aflivning af dyr, anvendelse af dyr til forsøg og hold af vilde dyr i

fangenskab.

F.eks. arbejdsgruppen for forskningssamarbejde inden for dyresundhed og dyrevelfærd under CPRA

(Den Stående Komité for Landbrugsforskning) og "Animal Health and Welfare ERA-Net" (ANIHWA).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blive udviklet generelle principper med henblik på at dokumentere

kompetence.

Fælles EU-kompetencekrav til personale, der håndterer dyr, vil skulle sikre, at

personer, der håndterer dyr, er i stand til at konstatere, forebygge eller

begrænse smerte, lidelse og angst hos dyr og til at gøre sig bekendt med de

retlige forpligtelser, der gælder inden for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

Herudover vil man eventuelt kunne overveje, om der skal fastlægges et

passende kompetenceniveau for personer, som er ansvarlige for udformningen

af processer, anlæg eller udstyr med relation til dyr.

Der vil blive iværksat en undersøgelse vedrørende uddannelse på

dyrevelfærdsområdet med henblik på at indkredse de dyrevelfærdsemner, der

skal indgå i læseplanen for erhverv, hvor man beskæftiger sig med dyr, og

hvilke tiltag der vil kunne forbedre bevidstheden om dyrevelfærd i de

pågældende erhverv.

3.2.

Støtte til medlemsstaterne og tiltag til forbedring af efterlevelse

Kommissionen vil gøre spørgsmålet om efterlevelse til en prioritering. Efterlevelse

kan kun opnås gennem håndhævelsestiltag, der gennemføres af medlemsstaterne

eller under deres ansvar. Kommissionen spiller dog en vigtig rolle med hensyn til at

sikre, at efterlevelse sker på en ensartet måde i EU. Det er afgørende at sikre, at der

gælder de samme vilkår for alle EU-producenter, og at dyr behandles korrekt. I

nærværende strategi foreslås følgende tiltag:

•

Kommissionen vil fortsætte sine kontrolbesøg i medlemsstaterne via

Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret. Den vil også fortsat gøre kraftigt brug

af sine prærogativer i henhold til traktaten ved at indbringe sager for Den

Europæiske Unions Domstol, når det er nødvendigt. Dette er en væsentlig

indsats fra Kommissionens side til sikring af efterlevelse, særlig i forbindelse

med de nuværende og fremtidige udfordringer på dyrevelfærdsområdet.

Ikke desto mindre er Kommissionen af den opfattelse, at en egentlig

uddannelsesstrategi kan være et effektivt værktøj til at skabe en

efterlevelseskultur blandt de erhvervsdrivende og i medlemsstaterne. Det

europæiske netværk af referencecentre, der eventuelt oprettes, vil kunne påtage

sig dette.

I mellemtiden vil Kommissionen øge sin indsats med hensyn til uddannelse af

veterinærinspektører gennem programmet "Bedre uddannelse — større

fødevaresikkerhed". Kommissionen vil desuden undersøge behovet og

muligheden for at udvide uddannelsesaktiviteterne til også at omfatte

forsøgsdyrs og vilde dyrs velfærd.

Kommissionen vil også udvide sin rolle med at rådgive medlemsstaternes

kompetente myndigheder og tilskynde til samarbejde, udveksling af bedste

praksis og fastlæggelse af fælles mål og retningslinjer gennem tematiske

arbejdsgrupper og arrangementer.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

I de kommende fire år vil Kommissionen derfor udvikle særlige retningslinjer

eller gennemførelsesbestemmelser for bestemte EU-retsakter om

dyrevelfærd

Dyrevelfærd er også et teknisk spørgsmål for erhvervsdrivende, der håndterer dyr

som led i en økonomisk aktivitet. Det er derfor relevant at hjælpe dem med at forstå

begrundelsen for EU-kravene, og hvordan de i højere grad vil kunne efterleve disse

gennem bedre indretninger eller fremgangsmåder.

3.3.

Støtte til internationalt samarbejde

Det er vigtigt, at der på internationalt plan er fælles spilleregler vedrørende

dyrevelfærd, således at man kan sikre EU-erhvervsdrivendes konkurrenceevne på

globalt plan. Unionen har allerede udviklet en række bilaterale og multilaterale

aktiviteter, der skal optimeres og støttes som anført i evalueringen.

Med henblik herpå vil Kommissionen:

–

fortsat medtage dyrevelfærd i bilaterale handelsaftaler eller samarbejdsfora

for at øge de strategiske muligheder for at udvikle et mere konkret samarbejde

med tredjelande

forblive aktiv på den multilaterale scene, særlig i Verdensorganisationen for

Dyresundhed (OIE) og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO),

idet førstnævnte har vedtaget internationale standarder og begge har taget

initiativer på dyrevelfærdsområdet

undersøge, hvordan dyrevelfærd kan integreres bedre i den europæiske

naboskabspolitik

når det er relevant, tilrettelægge store internationale begivenheder med det

formål at fremme Unionens syn på dyrevelfærd.

–

Sådanne tiltag giver mulighed for at formidle EU's holdning til dyrevelfærd på

globalt plan. Det er derfor vigtigt at anvende de ressourcer, der er til rådighed til

internationale aktiviteter vedrørende dyrevelfærd, bedst muligt for at tackle

udfordringerne og øge disse ressourcers bidrag til europæiske husdyrproducenters

konkurrenceevne i en globaliseret verden. Kommissionen vil derfor indlede en

gennemgang af disse tiltag for at evaluere, hvordan de gavner bl.a. EU's

landbrugssektor, og aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet.

Specielt for så vidt angår anvendelsen af undtagelsen fra kravet om bedøvelse af dyr ved rituel

slagtning.

Antallet af frihandelsaftaler, som også omfatter dyrevelfærdsanliggender, blev fordoblet i 2011.

Der findes i øjeblikket ni OIE-standarder for dyrevelfærd (se http://www.oie.int). FAO har afholdt

møder med henblik på at skabe forbindelser mellem eksperter og fremme kapacitetsopbygning på

forskellige områder med relation til dyrevelfærd. Organisationen har også oprettet et særligt websted

om husdyrs velfærd (http://www.fao.org/ag/againfo/themes/animal-welfare/en/).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.

Relevante oplysninger til forbrugerne og offentligheden

Dyrevelfærd er et samfundsanliggende, der optager mange mennesker. Behandlingen

af dyr relaterer til etik og er en del af Unionens værdisæt. Det er derfor relevant at

kommunikere med børn, unge og den almene befolkning for at øge bevidstheden om

respekt for dyr og for at fremme ansvarligt ejerskab.

Dyrevelfærd er også et forbrugeranliggende. Animalske produkter anvendes i vid

udstrækning, især i forbindelse med fødevareproduktion, og forbrugerne er

interesseret i at vide, hvordan dyrene er blevet behandlet. På den anden side har

forbrugerne generelt ikke den nødvendige indflydelse til at reagere på højere

dyrevelfærdsstandarder.

Det er derfor relevant at oplyse forbrugerne i EU om den EU-lovgivning, der gælder

for dyr bestemt til fødevareproduktion, og sikre, at de ikke føres bag lyset af

vildledende dyrevelfærdsanprisninger.

Der findes mange kommunikations- og uddannelsesaktiviteter i medlemsstaterne. En

fuldt dækkende kortlægning af situationen i EU ville gøre det muligt at afdække

mangler, som med gevinst kan udbedres af Unionen.

Alle disse mål er indbyrdes komplementære og kan gøre det nødvendigt med særlige

instrumenter. Nogle er allerede oprettet, såsom webstedet "Farmland" (for børn og

lærere i grundskolen) eller programmet "Bedre uddannelse – større

fødevaresikkerhed" (for officielle inspektører). Herudover afholder Kommissionen

regelmæssige møder med henblik på at forbedre forståelsen og håndhævelsen af EU-

lovgivningen. De vil muligvis kunne effektiviseres og suppleres med nye

kommunikationsværktøjer.

Det er derfor Kommissionens hensigt først at igangsætte en undersøgelse med

henblik på at kortlægge eksisterende uddannelses- og oplysningsaktiviteter på

dyrevelfærdsområdet, som er rettet mod den almene befolkning og forbrugerne.

Sådanne tiltag vil kunne omfatte muligheden for at tildele midler til vellykkede

tværnationale oplysningskampagner eller uddannelsesinitiativer vedrørende

dyrevelfærd.

3.5.

Optimering af synergier med den fælles landbrugspolitik

Dyrevelfærd er en del af et samfundsorienteret syn på landbruget, og Unionen har

allerede etableret stærke forbindelser mellem landbrug og dyrevelfærd. Størsteparten

af EU's dyrevelfærdsbudget går således til landbrugerne som led i programmer for

udvikling af landdistrikterne. Der er dog, især i en tid med økonomiske restriktioner,

behov for yderligere koordinering med henblik på at strømline tiltagene og optimere

resultaterne.

Kommissionen vil indføre en særlig ordning på tværs af tjenestegrenene med henblik

på at vurdere, hvordan man optimerer de synergistiske virkninger af den fælles

landbrugspolitiks aktuelle mekanismer, særlig gennem krydsoverensstemmelse

(cross-compliance),

udvikling

landdistrikterne,

pr-foranstaltninger,

kvalitetspolitik, økologisk landbrug mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.6.

Undersøgelse af opdrættede fisks velfærd

Opdrættede fisk er omfattet af EU-lovgivningen om beskyttelse af dyr under

transport og på aflivningstidspunktet, uden at de dog er genstand for specifikke

bestemmelser. Kommissionen vil fortsat søge videnskabelig rådgivning om arterne

enkeltvis og evaluere spørgsmålet om velfærd hos fisk i akvakulturbrug for at kunne

træffe passende foranstaltninger på grundlag af resultatet af evalueringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Planlagte tiltag

En række håndhævelsesaktioner vedrørende beskyttelse af æglæggende høner (direktiv

1999/74/EF)

Gennemførelsesplan og håndhævelsesaktioner vedrørende flokopstaldning af søer (direktiv

2008/120/EF)

Gennemførelsesplan for forordningen om aflivning (Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009)

EU-gennemførelsesbestemmelser eller -retningslinjer vedrørende beskyttelse af dyr under

transport

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningerne af genetisk udvælgelse for

slagtekyllingers velfærd*

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordning (EF) nr. 1523/2007 om

forbud mod markedsføring af pelsskind fra hunde og katte*

Undersøgelse af opdrættede fisks velfærd på aflivningstidspunktet

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de forskellige bedøvelsesmetoder for fjerkræ*

Rapport til Rådet om gennemførelsen af direktiv 98/58/EF*

EU-retningslinjer for beskyttelse af svin

Undersøgelse vedrørende uddannelse på dyrevelfærdsområdet og oplysningsaktiviteter rettet mod

den almene befolkning og forbrugerne

Undersøgelse af mulighederne for, at forbrugerne gives information om bedøvelse af dyr*

Undersøgelse af opdrættede fisks velfærd under transport

Et eventuelt forslag til lovgivning om en forenklet lovgivningsmæssig EU-ramme for dyrevelfærd

Rapport om virkningerne af internationale dyrevelfærdsaktiviteter

husdyrproducenters konkurrenceevne i en globaliseret verden

på

europæiske

År

2012

2013

2014

2015

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om systemer, der fastholder kvæg ved at dreje det om på

ryggen eller anbringe det i enhver anden unaturlig stilling*

Undersøgelse vedrørende hundes og kattes velfærd, når de er genstand for handel

EU-retningslinjer eller -gennemførelsesbestemmelser vedrørende beskyttelse af dyr på

aflivningstidspunktet

Rapport til Europa-Parlamentet of Rådet om muligheden for at indføre visse krav vedrørende

beskyttelse af fisk på aflivningstidspunktet*

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktiv 2007/43/EF og dets

betydning for slagtekyllingers velfærd*

Forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen