Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0011 Bilag 6
Offentligt
1225946_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Forslag til generel forordning om databeskyttelse – Kom
(2012) 11
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har fulgt drøftelserne om forslaget, herunder
EU-Parlamentets og Europaudvalgets drøftelser.
DA skal advare mod, at ansættelsesområdet tages som gidsel i forhandlinger
om et nyt EU-instrument om datebeskyttelse.
DA har på baggrund af drøftelserne i Ministerrådet den 7.-8. marts 2013 for-
stået, at forhandlingerne i Ministerrådet under det irske formandskab vil ske
inden for rammerne af bl.a. en såkaldt risikobaseret vurdering i forhold til
f.eks. forskellige virksomhedstyper eller oplysningstyper.
Det er nødvendigt, at man i Ministerrådet også har en særlig kritisk tilgang til
forslagets dele om ansættelsesforhold. Dette område synes endnu ikke at blive
tilstrækkeligt håndteret i de nævnte rammer for Ministerrådets eller Europaud-
valgets drøftelser.
Det er således f.eks. illustrativt for forslagets tilgang til ansættelsesretsområ-
det, men ikke desto mindre helt ubegrundet og uacceptabelt, at der i henhold
til forslaget med et pennestrøg f.eks. i indledende betragtning 34 forudsættes,
at samtykke ikke er tilstrækkeligt i ansættelsesforhold, da lønmodtageren pr.
definition efter EU-Kommissionens opfattelse befinder sig i et (betænkeligt)
afhængighedsforhold, og dermed at samtykke ikke kan udgøre et gyldigt retligt
grundlag i ansættelsesforhold.
DA skal i den anledning præcisere, at ansættelsesforholdet i relation til person-
oplysninger skiller sig markant fra f.eks. et ”kommercielt aftaleforhold”. Relati-
onen mellem arbejdsgiver og lønmodtager er i sit retlige udgangspunkt et for-
hold mellem to ligeværdige parter. Derfor er bl.a. betragtning 34 forkert og
tendentiøs.
Ansættelsesforholdet er præget af en række særlige karakteristika.
I arbejdsforholdet er aftalefriheden også gennem kollektive overenskomster
naturlig, nødvendig og udramatisk. Det er klart, at rammerne for ansættelses-
forholdets etablering, administration og afvikling kan være reguleret af lovgiv-
ning eller kollektive overenskomster. Det principielle udgangspunkt er dog, at
ligeværdigheden/aftalefriheden stadig er basen og afspejles i udmøntningen af
ansættelsesforholdet. Parterne i et ansættelsesforhold har i mange relationer
magt til at aftale vidtgående rammer om f.eks. løn, arbejdstid eller ansættel-
sesforholdets ophør – forhold som må siges at kunne være vidtrækkende for
også lønmodtagerens person, sociale forhold og velfærd. Dette er ikke et sær-
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33 38 90 00
DK-1790 København V
www.da.dk
14. marts 2013
FLD
Dok ID: 24484
CVR 16834017
E-mail [email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1225946_0002.png
Side 2
ligt dansk fænomen – det gælder i alle EU-stater.
En anden karakteristika for ansættelsesforholdet ved siden af aftalefriheden er
omvendt, at ansættelsesforholdet er præget af netop regler i lovgivning eller
kollektive overenskomster. Der er således ikke tale om et ureguleret område,
men der er klare rammer for etablering og udøvelse samt afslutning af et an-
sættelsesforhold, herunder f.eks. regler der træder i kraft i det omfang, hvor
parterne ikke har aftalt andet.
Ansættelsesforholdet er ligeledes præget af interessevaretagelse af tredje-
mand, herunder medlemskab af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Dette
slår igennem både i regeldannelsen, konkrete aftaleindgåelser og overvågning
af ansættelsesforhold. Der er således sjældent tale om, at den enkelte lønmod-
tager er alene hverken ved ansættelsesforholdets etablering og dets udmønt-
ning og afslutning. I visse lande kendes endvidere en særlig myndighedsover-
vågning heraf.
Et forbud mod brug af samtykke eller stramme krav til f.eks. sletning er såle-
des i kollision med de skitserede karakteristika for ansættelsesforholdet. Hertil
kommer, at det i kraft af ansættelsesforholdets natur er naturligt og nødven-
digt, at personoplysninger indsamles, registreres og bruges, herunder de op-
lysninger, der fremgår af artikel 9.
DA skal endelig henlede opmærksomheden på, at databeskyttelsesregler i sit
retlige ståsted ikke er arbejdsmarkedsregulering. EU-Kommissionens forslag
har således hjemmel i traktatens afsnit 16, stk. 3, og traktatens artikel 114,
stk. 1 (TEUF).
Dette nævnes også, fordi, der er i EU-parlamentets mange ændringsforslag er
eksempler på forsøg på at ”forrykke positioner på arbejdsmarkedet”. Et ek-
sempel er forslag om, at samarbejdsorganer skal have indflydelse på forord-
ningens forslag om en databeskyttelsesansvarlig. Efter DA’s opfattelse er det i
givet fald et emne, der vil falde ind under hjemmelsbestemmelserne og de
særlige procedurer og mandater til arbejdsmarkedets parter i traktatens afsnit
X om social- og arbejdsmarkedspolitikken. Det fremgår da også klart af trakta-
tens artikel 114, stk. 2, at hjemlen i artikel 114, stk. 1, bl.a. ikke finder anven-
delse på bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser. DA er på
samme grund imod forslag om delegerede beføjelser til EU-Kommissionen.
Der kan tillige henvises til DA’s høringssvar af 26. juni 2012.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Flemming Dreesen