Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2012) 0041 Bilag 1
Offentligt
1088892_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om be-
skyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det
Europæiske Fællesskab
Dette notat oversendes ligeledes til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalg.
1.
Resumé
Forslaget ændrer forordning (EF) nr. 1225/2009 (antidumpingforordningen),
hvad angår bestemmelserne for at fastsætte en individuel told for leverandører
fra lande uden markedsøkonomisk status. Ændringen er en konsekvens af
WTO’s tvistbillæggelsesinstans’ henstilling i afgørelse af 28. juli 2011.
2.
Baggrund
Forslaget er stillet af Europa-Kommissionen som konsekvens af WTO’s
tvistbillæggelsesinstans’ afgørelse af 28. juli 2011 i tvist om EU’s antidum-
pingtold på visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål
fra Kina. Afgørelsen faldt ud til fordel for Kina. Afgørelsen gjorde gælden-
de, at EU’s antidumpingforordning ikke er i overensstemmelse med WTO’s
antidumpingaftale, hvad angår fastsættelse af told for eksporterende virk-
somheder fra ikke-markedsøkonomiske lande (fx Kina). Desuden gjorde
den gældende, at dette afholder mange af disse eksporterende virksomheder
fra at anmode om individuel behandling i forbindelse med fastsættelse af an-
tidumpingtold, hvilket de har ret til. Kommissionen foreslår derfor kriterier-
ne slettet og justeret efter WTO’s henstilling.
EU har aftalt med Kina, at fristen for at implementere afgørelsen er den 12.
oktober 2012. Dette vil ske ved ændring af EU’s antidumpingforordning
gennem den almindelige lovgivningsprocedure.
3.
Formål og indhold
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæi-
ske Unions funktionsmåde. Formålet med forslaget er at ændre antidumping-
forordningen, således at EU efterlever WTO’s henstilling. Der er således tale
om en teknisk ændring.
Europa-Kommissionen vurderer, at forslaget til fulde lever op til WTO’s hen-
stilling. Forslaget vil medføre, at det ikke længere påhviler de eksporterende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1088892_0002.png
2/2
virksomheder fra ikke-markedsøkonomiske lande at dokumentere, at de lever
op til antidumpingforordningens kriterier for individuel behandling. Bevisbyr-
den vil således fremover påhvile EU. Forslaget kan på sigt føre til lavere told-
satser i visse antidumpingsager.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Foreligger endnu ikke.
5.
Nærhedsprincippet
Forslaget hører under EU's enekompetence. Nærhedsprincippet er således
ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ingen.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslagets gennemførelse vil ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslagets gennemførelse forventes ikke at få samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
10.
Høring
Forslaget har været i høring i Handelspolitisk Specialudvalg. Der er ikke mod-
taget bemærkninger.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være overordnet tilslutning til forslagets hensigt om at
efterleve WTO’s tvistbillæggelsesinstans’ henstilling.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støttes forslaget, fordi det vil sikre, at EU’s antidumpingforord-
ning ændres i overensstemmelse med WTO’s henstilling.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.