Europaudvalget 2012
KOM (2012) 0065
Offentligt
1451038_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.3.2012
COM(2012) 65 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
i overensstemmelse med artikel 18 i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af
indtægter fra opsparing
i form af rentebetalinger
{SWD(2012) 16 final}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451038_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
i overensstemmelse med artikel 18 i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af
indtægter fra opsparing
i form af rentebetalinger
1.
I
NDLEDNING
I artikel 18 i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra
opsparing i form af rentebetalinger (i det følgende benævnt "direktivet")
1
hedder det, at
"Kommissionen
aflægger hvert tredje år rapport til Rådet om, hvorledes dette direktiv virker.
Kommissionen foreslår på baggrund af disse rapporter i påkommende tilfælde Rådet de
ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning af
indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrejninger".
Rapporten vedrørende den første gennemgang
2
blev udarbejdet i 2008 ("2008-rapporten")
3
,
omfattede direktivets gennemførelse og praktiske anvendelse og opsummerede den
økonomiske evaluering
4
og Kommissionens råd med hensyn til behovet for ændringer. De
nødvendige ændringer, som blev påpeget i 2008-rapporten, har først og fremmest til formål at
præcisere visse fortolkningsspørgsmål og at lukke de nuværende huller i lovgivningen. Med
henblik herpå har Kommissionen vedtaget et ændringsforslag
5
af den 13. november 2008
("forslaget") til direktivet med henblik på at lukke de eksisterende huller og for bedre at
hindre skattesvig.
Rapporten om denne anden gennemgang omfatter primært funktionsmåden og en økonomisk
evaluering af direktivet. De vigtigste konklusioner i dette dokument, dvs. den udbredte brug
af offshore-jurisdiktioner, når det gælder formidlende organer samt væksten på de vigtigste
markeder, der leverer produkter svarende til gældsfordringer, styrker argumentet for at udvide
direktivets anvendelsesområde og relevante aftaler indgået i henhold til samme direktivs
artikel 17. Disse konklusioner stemmer også overens med de politiske tilsagn fra G20 om at
fremme
overholdelsen
af
internationale
finansielle
og
skattemæssige
informationsudvekslingsstandarder og om at benytte alle de modforanstaltninger, der er til
1
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2003:157:0038:0048:da:PDF
http://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation/personal_tax/savings_tax/savings_directive_review/index
en.htm
Rapport KOM/2008/0552 http://eur-
lex.europa.eu/Result.do?T1=V5&T2=2008&T3=552&RechType=RECH_naturel&Submit=Search
Nærmere oplysninger i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som fremlægger en
økonomisk vurdering af virkningerne af Rådets direktiv 2003/48/EF på grundlag af de foreliggende
data,
Bruxelles,
15.9.2008,
SEK
(2008)
2420
http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/personal_tax/savings_tax/savings_d
irective_review/sec%282008%292420.pdf.
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing
i
form
af
rentebetalinger,
Bruxelles,
13.11.2008,
KOM(2008)
727
endelig,
http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/personal_tax/savings_tax/savings_d
irective_review/com%282008%29727_en.pdf
2
3
4
5
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451038_0003.png
rådighed til bekæmpelse af skattely og usamarbejdsvillige jurisdiktioner, der ikke opfylder
disse standarder.
Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, som er vedlagt denne rapport, giver
flere faktuelle oplysninger om de emner, der behandles i det følgende.
2.
G
ENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE AF DIREKTIVET
I den første gennemgang konkluderede Kommissionen, at samtlige medlemsstater har
gennemført direktivet i deres nationale lovgivning
6
og er begyndt at anvende
gennemførelsesbestemmelserne på de planlagte datoer (dvs. den 1. juli 2005 og for Bulgariens
og Rumæniens vedkommende den 1. januar 2007). Kommissionen har indledt
overtrædelsesprocedurer mod individuelle medlemsstater om specifikke elementer i deres
gennemførelsesbestemmelser, som først blev afsluttet efter bekræftelse fra dem om, at disse
regler var blevet bragt i overensstemmelse med direktivet. Der findes på nuværende tidspunkt
ikke nogen verserende overtrædelsesprocedurer.
På mødet i Økofinrådet den 7. december 2010 forpligtede Kommissionen sig til at fremlægge
en ad-hoc-rapport i midten af 2011 om den korrekte og effektive anvendelse af direktivet i
medlemsstaterne. Baseret på svarene på et spørgeskema, som blev sendt til alle
medlemsstaterne, udarbejdede Kommissionen denne rapport (SEK (2011) 775 endelig),
7
som
blev forelagt Rådet den 14. juni 2011.
En vurdering af medlemsstaternes svar viser, at visse af direktivets bestemmelser er blevet
fortolket forskelligt af medlemsstaterne. Nogle af de nævnte risici, der er forbundet med
forskellig fortolkning, blev allerede påpeget i 2008-rapporten. I denne sammenhæng ville de
største problemer blive fjernet gennem tilsvarende nye regler i forslaget.
3.
D
IREKTIVETS FUNKTIONSMÅDE
Det er blevet vurderet, hvorledes direktivet fungerer ved hjælp af et spørgeskema, som er
blevet sendt til skattemyndighederne i medlemsstaterne, om deres anvendelse af de data, der
er blevet udvekslet i henhold til direktivet. Kommissionen har desuden gennemgået de
statistikker, der er leveret i henhold til direktivet, og har bestilt en undersøgelse for at vurdere
den administrative byrde, som det nuværende direktiv pålægger de økonomiske operatører.
De vigtigste resultater af denne analyse er anført nedenfor.
3.1.
Spørgeskema om dataanvendelse
Der er blevet sendt et spørgeskema med følgende oplysninger til eksperterne fra ACDT-
gruppen
8
om anvendelsen af de data, der modtages af deres skatteadministrationer fra andre
medlemsstater: Anvendelse af data ved skattekontrol; kvaliteten af de data, der modtages fra
6
7
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:72003L0048:EN:NOT#FIELD_BE
http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/personal_tax/savings_tax/implemen
tation/sec(2011)775_en.pdf
Kommissionens ekspertgruppe bestående af nationale eksperter: Administrative Cooperation in Direct
Taxation (administrativt samarbejde inden for direkte beskatning)
8
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451038_0004.png
andre medlemsstater; og om hvorvidt indførelsen af direktivet havde ført til en bedre
overholdelse fra skatteydernes side.
Bedste praksis
De medlemsstater, der har foretaget en vurdering, har indberettet positive resultater. Dette
dokument belyser dog visse områder, som medlemsstaterne kunne forbedre for at gøre bedre
brug af de udvekslede oplysninger:
Integration af rentebeskatningsdirektivets database med den nationale skattedatabase
Udvikling af risikostyring samt en mere automatiseret proces til krydskontrol af data
Strømlining af dataformidling mellem den centrale skatteforvaltning og de lokale
opkrævningskontorer.
Datakvalitet
Medlemsstaterne har fremhævet en klar stigning i kvaliteten af de data, de modtager, som
skyldes det strukturerede format og de fælles procedureregler for indberetning af data. Ved en
sammenligning med udveksling af oplysninger under bilaterale traktater ses det, at kvaliteten
af de data, der indberettes i henhold til direktivet er betydeligt højere.
Men kvaliteten af de modtagne data er stadig et problem for mange medlemsstater. I
øjeblikket er situationen den, at omkring halvdelen af medlemsstaterne har bekræftet, at de
kontrollerer indholdet af de oplysninger, de modtager fra de betalende agenter, inden de
sender dem til de modtagende medlemsstater.
Idet det er vigtigt at højne kvaliteten, bør medlemsstaterne overveje at anvende systematisk
kontrol af kvaliteten af de oplysninger, der skal fremsendes. Endvidere opfordres
medlemsstaterne til at anvende online kontrolsystemer, der udvikles af Kommissionen, til
verifikation af det skattemæssige identifikationsnummer (TIN) med det formål at identificere
den pågældende skatteyder korrekt.
3.2.
Statistikker i henhold til direktivet
Eftersom direktivet kun har været i anvendelse siden den 1. juli 2007, har manglen på data
begrænset omfanget af den første gennemgang. Det var først på Rådets møde den 12. maj
2008, at medlemsstaterne blev enige om de statistiske oplysninger
9
, der skal forelægges
Kommissionen med henblik på at vurdere effektiviteten og virkningen af direktivet.
Siden den første gennemgang er der blevet fastlagt datadefinitioner og -formater, som har ført
til bedre og mere rettidig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Hvad angår
mængden af udvekslede data har de medlemsstater, der er store, eller som har vigtige
finanscentre, udvekslet flest data. Den største mængde information blev udvekslet i 2007,
hvor der blev rapporteret om transaktioner til en værdi af 38,9 mia. EUR (i 2009 var tallet 9,9
9
http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/08/st09/st09467.da08.pdf
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451038_0005.png
mia. EUR
10
). Hvis brutteprovenuet medtages i tallene, kan der fremkomme et andet
sammenligningsgrundlag, og hvis man ikke medregner dette element, bliver beløbene mere
stabile (renteindtægterne i 2009 lå på 2,3 mia. EUR (i 2007 var tallet 3,6 mia. EUR). Den
kildeskat, der er fælles for alle lande i henhold til direktivet samt relaterede opsparingsaftaler,
er faldet fra 700,9 mio. EUR i 2008 til 495,9 mio. EUR i 2009. Både faldet i mængden af
udvekslede oplysninger og kildeskatten kan delvis forklares ved finanskrisen i sidste kvartal
af 2008, som førte til et betydeligt fald i rentesatserne for private indlån i 2009.
Et vigtigt træk ved dataene er den store variation i de oplysninger, der udveksles mellem
medlemsstaterne i den undersøgte periode. En simulation vedrørende Den Europæiske
Centralbanks grænseoverskridende indskud (afsnit 4 i denne rapport) bekræftede, at i nogle
medlemsstater lå de indberettede rentebetalinger for de traditionelle typer af renteindtægter
under det anslåede benchmark for grænseoverskridende indskud og rentesatser. Endvidere
pegede svarene fra medlemsstaterne til ad hoc-rapporten (afsnit 2 i denne rapport) på, at de
fleste medlemsstater hovedsageligt benytter sig af de betalende agenters korrekte anvendelse
af retningslinjerne til korrekt identifikation af de relevante indtægter, der skal indberettes, selv
om de har bestemmelser til at udføre revisioner og anvende sanktioner for manglende
overholdelse af direktivet.
For at løse problemet med varierende data, der udveksles i løbet af skatteår, bør
medlemsstaterne overveje anvendelsen af kontrolforanstaltninger i forbindelse med
fuldstændigheden af de data, som deres betalende agenter indgiver, herunder: i) et centralt
register over betalende agenter, der oprettes i hver medlemsstat, og som etableres inden for
deres jurisdiktion for at kontrollere, om dataene er blevet forelagt til tiden; ii) analyser af
udsving i mængden af de data, der indberettes af betalende agenter, herunder navnlig de
indberettede beløb og antallet af retmæssige ejere; iii) samarbejde mellem medlemsstaterne
med henblik på at styrke kontrolprocedurerne for betalende agenter, herunder disses systemer
og interne kontrolretningslinjer; og iv) udvikling af benchmarks og sammenligning med andre
datakilder, f.eks. nationale statistikker om rapportering af grænseoverskridende indskud.
3.3. Evaluering af de opstarts- og tilbagevendende omkostninger ved gennemførelsen
af direktivet
En undersøgelse til vurdering af den administrative byrde, som det eksisterende direktiv
pålægger de økonomiske operatører, konkluderede, at de allerede havde oplysninger til deres
rådighed om de fleste indberetningsforpligtelser i henhold til det eksisterende direktiv som
følge af lovgivning til bekæmpelse af hvidvaskning af penge
11
, indenlandsk lovgivning eller
intern forretningspraksis. Ingen af de adspurgte oplyste dog, at de ville indsamle oplysninger
om artikel 4, stk. 2 (bestemmelser om den betalende agent ved modtagelsen), medmindre det
krævedes i direktivet.
De betalende agenter anser de fleste trin i rapporteringen i henhold til direktivet for at være
"business as usual"-omkostninger, og derfor virker den dertil knyttede administrative byrde
ikke overdreven.
10
11
Sverige har ikke rapporteret til Kommissionen om udveksling af oplysninger med andre medlemsstater
for nogen af disse skatteår. Irland har haft tekniske problemer med forelæggelsen af data for 2009.
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/60/EF
af 26. oktober 2005 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme (EØS-relevant tekst)
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451038_0006.png
4.
Ø
KONOMISK EVALUERING
Som led i denne gennemgang er der foretaget en økonomisk evaluering for at analysere
udviklingen af de vigtige europæiske og ikke-europæiske markeder for opsparingsprodukter
med hensyn til betydningen af de relevante markeder og den geografiske opbygning af deres
kundegrundlag. Indrapporterede bankdata blev anvendt i indberetningerne fra Bank of
International Settlements (BIS), Den Europæiske Centralbank (ECB) og den schweiziske
centralbank (SNB). ECB's data blev også benyttet til at udføre en simuleringsøvelse
vedrørende dækning af det potentielle grundlag for udveksling af oplysninger eller kildeskat.
Hertil kommer, at data om relevante specifikke markeder – 1) obligationer og aktier (fra
IMF’s forbrugerprisindeks), 2) gælds- og egenkapitalprodukter og derivater i almindelighed
(fra Eurostat), 3) strukturerede detailprodukter (fra Avery), 4) investeringsinstitutter eller
UCITS, dvs. institutter for kollektiv investering i værdipapirer (primært fra EFAMA) og 5)
forsikringsprodukter (primært fra en Europe Economics undersøgelse) - blev benyttet til at
analysere udviklingen af disse markeder i de seneste år.
I denne rapport forstås ved UCITS virksomheder eller enheder, der er godkendt i henhold til
direktiv 2009/65/EF
12
(tidligere direktiv 85/611/EØF
13
). Begreberne ikke-UCITS og ikke-
UCITS-fonde henviser til alle andre kollektive investeringsfonde eller -ordninger.
De vigtigste resultater af denne evaluering er anført nedenfor.
BIS-
DATA
Den Internationale Betalingsbanks (BIS)
International Locational Banking Statistics
omfatter
kvartalsvise data om aktiver og passiver hos indenlandske banker og filialer af udenlandske
banker beliggende i 43 indberettende lande opdelt på et bilateralt grundlag alt efter deres
udenlandske modstykker. Positionerne indberettes brutto og på et ikke-konsolideret grundlag
og i mio. USD.
De fleste store offshore-finanscentre gik ikke med til at videregive deres bilaterale positioner
via BIS. Offentlige BIS-data, herunder data vedrørende andre lande,
14
muliggjorde dog en
detaljeret analyse af offshore-holdingselskaber med jurisdiktioner både inden og uden for
netværket af opsparingsaftaler.
De offentligt tilgængelige BIS-data viste, at mængden af udenlandske ikke-bankindlån for
Caymanøerne i 2011 er den næststørste blandt de lande, der indberetter til BIS, og kan
sammenlignes med USA's. De modsvarende resultater viste, at en væsentlig del af ikke-
bankindlån i medlemsstaterne og i jurisdiktioner inden for besparingsaftalenetværket ejes af
12
13
14
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EFT
L 375 af 31.12.1985, s. 3.
Alle medlemsstater, Schweiz og Guernsey har givet tilladelse til videregivelse af deres bilaterale
positioner vedrørende andre lande, dvs. med alle de lande, hvor deres indskudstagere befinder sig.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451038_0007.png
kunder, der befinder sig i offshore-jurisdiktioner (gennemsnitligt 35 % for medlemsstater og
jurisdiktioner inden for opsparingsaftalenetværket sammenlagt for tidsrummet 2000-2010; for
jurisdiktionerne i opsparingsaftalenetværket toppede tallet på 65 % i 2007
15
.
Det faktum, at offshore-centre kan anvendes til indlån og til etablering eller forvaltning af
ikke-bankmæssige indskudstagerstrukturer, viser, at gennemførelsen af bestemmelser
vedrørende gennemsigtighed og betalende agenter efter en sådan betaling i visse retlige
strukturer i offshore-centrene er berettigede og nødvendige både i direktivet og
opsparingsaftalerne.
15
Det kan med rimelighed antages, at den ikke-bankmæssige sektor i disse jurisdiktioner ikke primært
består af industrielle virksomheder eller enkeltpersoner, men af formidlende organer.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451038_0008.png
ECB-
DATA
Simuleret dækning
Data fra ECB er baseret på balancestatistikker fra MFI
16
. De finansielle institutioner i hver
medlemsstat indberetter på månedsbasis til ECB de indskud, som ejes af ikke-residente
husholdninger hjemmehørende i euroområdet. Beløbene indberettes for det samlede
euroområde uden en nærmere opdeling mellem de enkelte medlemsstater i euroområdet.
Oplysningerne opdeles efter indskudstagernes sektorer (herunder en detaljeret opdeling for
husholdninger) i henhold til løbetiden for 7 forskellige rentesatser. Disse data blev udvalgt, da
de blev anset for at være det bedste grundlag for at gennemføre en simuleringsøvelse for at
muliggøre en begrænset evaluering af, om de data, der udveksles (eller den skat, der
tilbageholdes) i medfør af direktivet, afspejler en tilfredsstillende dækning af det potentielle
involverede skattegrundlag.
Med en anslået dækningsbenchmark på 70 % for de gennemsnitlige data for skatteårene 2006-
2009 er 7 medlemsstater faldet til under 70 %, mens fire andre ligger under 100 %. 16
medlemsstater overstiger 100 %
17
.
Resultaterne af simuleringsøvelsen understreger yderligere behovet for, at medlemsstaterne
overvejer systematisk kontrol af fuldstændigheden af data, som deres betalende agenter
indgiver, som det foreslås i afsnit 3.2.
Udvikling af grænseoverskridende indskud ejet af husholdninger i euroområdet
ECB's data blev ligeledes analyseret for at vurdere udviklingen i grænseoverskridende
indskud. Indskud med alle løbetider, herunder indlån på anfordring, der typisk producerer lave
renter, beløb sig til 164 mia. EUR i 2003, og nåede et højdepunkt på over 247 mia. EUR i
oktober 2008 (en stigning på 50 % i denne periode).
Tidsindskud er faldet fra 72 mia. EUR i januar 2003 til 60 mia. EUR i november 2005 –
hvilket er 15 % i hele perioden og en månedlig nedgang på -0.52 %. Dette er ikke tilfældet
ved indlån uden aftalt løbetid (f.eks. indlån på anfordring). En mere præcis sondring mellem
tendenserne for tidsindskud i euroområdet og medlemsstaterne uden for euroområdet viser, at
den nedadgående tendens indtil november 2005 primært stammede fra medlemsstaterne i
euroområdet (-38.84 % i perioden og en månedlig nedgang på -1.51 %). I de følgende tre år
fra november 2005 til november 2008 blev der for de to kategorier konstateret en næsten
fuldstændig ens vækst i grænseoverskridende indskud fra 60 mia. EUR til 81 mia. EUR (en
stigning på 25 % for euroområdet og 30 % uden for euroområdet. ).
16
17
MFI: monetær finansiel institution
Resultater over 100 % er normalt, da definitionen af renteindtægter i direktivet er bredere end de
indskud, der er omfattet af ECB's data
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451038_0009.png
Efter udløbet af 2008 så det ud til, at tidsindskud i euroområdets medlemsstater havde oplevet
den største nedgang (fra 41 mia. EUR i november 2008 til 21 mia. EUR i marts 2010),
primært på grund af finanskrisen.
Tendenserne for grænseoverskridende indskud fra euroområdets husholdninger i andre
medlemsstater viser en generel stigning indtil begyndelsen af finanskrisen. Væksten blev
hovedsagelig drevet af indlån uden aftalt løbetid (f.eks. indlån på anfordring med meget lave
rentesatser), mens tidsindskud (f.eks. tidsbegrænsede opsparingskonti med højere renter) i
medlemsstaterne i euroområdet faldt indtil november 2005, men derefter steg i tråd med
indlån uden for euroområdet.
SNB-
DATA
Den schweiziske centralbank (SNB) udarbejder en årlig publikation
Banks in Switzerland,
som indeholder detaljerede statistikker baseret på de finansielle rapporter fra schweiziske
banker. Publikationen giver først og fremmest nogle detaljerede geografiske og/eller
kundebaserede opdelinger vedrørende: i) geografisk opdeling af aktiver og passiver, der er
opført i balancen; ii) forvaltning af betroede midler pr. land; og iii) beholdninger af
værdipapirer på bankernes depotkonti pr. depotkontoindehavers bopæl, værdipapirkategori og
erhvervssektor.
SNB’s resultater viser, at der er et stærkt kundegrundlag i offshore-jurisdiktionerne både i og
uden for netværket af opsparingsaftaler
18
. Dette bekræfter, at det haster (se også ovenstående
afsnit om BIS-data) med at behandle sådanne tilfælde, hvor formidlende strukturer i offshore-
jurisdiktionerne er involveret i betaling af indtægter fra opsparing i jurisdiktioner inden for
opsparingsaftalenetværket, særligt EU-Schweiz-aftalen om beskatning af opsparing.
D
ATA FRA
IMF’
S FORBRUGERPRISINDEKS
I sin koordinerede porteføljeinvesteringsundersøgelse (CPIS) rapporterer IMF om
grænseoverskridende investeringspositioner (investeringer til markedspriser ved årets udgang)
for investorer, der bor i 74 deltagende lande (investors land) med en opdeling efter det
tilsvarende investeringsland (udsteders land). I princippet kompileres oplysningerne i henhold
til, hvor debitor (gælds- eller egenkapitaludstedere), og kreditor (investor) er placeret, hvilket
ikke nødvendigvis kopierer den status som udbetalende agent eller retmæssig ejer, der er
afgørende for anvendelsen af direktivet.
18
F.eks. betroede forpligtelser over for enheder, hovedsagelig uden for banksektoren, i Vestindien (særligt
med SNB og BIS-formål, der omfatter Anguilla, Antigua og Barbuda,, De Britiske Jomfruøer,
Montserrat, St. Christopher/St. Kitts og Nevis) og Panama (med en andel på 16 % og 9 %) ligger på
første- og andenpladsen som en andel af alle betroede forpligtelser.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451038_0010.png
Der kan drages to vigtige konklusioner af CPIS-dataene for medlemsstaterne, der giver en
detaljeret sektorspecifik opdeling:
Indførelsen af direktivet har ikke afskrækket individuelle investorer fra at investere i
værdipapirer udstedt i medlemsstaterne, især i de lande, der udveksler oplysninger.
Tværtimod gælder det for de fleste af de undersøgte medlemsstater, at enkeltpersoner har øget
deres investeringer i værdipapirer i medlemsstaterne, navnlig dem, der udveksler oplysninger;
og
Den luxembourgske investeringsfondsbranche har oplevet en betydelig stigning i sin andel af
grænseoverskridende egenkapitalinvesteringer foretaget af europæiske husholdninger.
E
UROSTATS DATA
Indtægter
Der blev foretaget en sammenligning mellem husholdningernes indkomster i forhold til alle
økonomiens sektorer for at kortlægge indkomstelementer i og uden for direktivets
anvendelsesområde for at kontrollere, om der er forekommet produktsubstitution. Dataene
viste, at i perioden 2000-2009 var de europæiske husholdningers renteindtægter som en del af
formueindkomsten
19
forholdsvis stabile indtil 2008, hvorefter de faldt kraftigt i 2009 på grund
af lavere renter på gældsfordringer som følge af finanskrisen, en tendens, som også gælder for
den samlede økonomi.
Der kunne ikke konstateres nogen åbenlyse ændringer i opsparingsindtægtskilden henimod
produkter uden for direktivets anvendelsesområde på grundlag af Eurostats data om
indkomstforhold
20
.
Aktiver
En analyse af husholdningernes gældsaktiver viste, at disse aktiver var forholdsvis stabile i
perioden 2000-2009 i forhold til husholdningernes egenkapital, som næsten blev halveret i
samme periode, hvilket kan afspejle større modvilje mod risikotagning blandt investorerne
og/eller et generelt fald i aktieværdien. En bemærkelsesværdig udvikling er den store stigning
i husholdningernes finansielle derivater (1,05 % af husholdningernes samlede aktiver i 1999
og 18,03 % i 2009).
Øget anvendelse af finansielle derivater ville støtte en udvidelse af direktivets
anvendelsesområde til at omfatte strukturerede finansielle produkter, hvor aktivgrundlaget
svarer til gældsfordringer.
19
20
Formueindkomst Indtægter fra aktiver
Det skal bemærkes, at en væsentlig begrænsning ved Eurostats data er, at de ikke skelner mellem
indenlandske og grænseoverskridende indtægter, og derfor kan der kun drages generelle konklusioner.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451038_0011.png
S
TRUKTUREREDE DETAILPRODUKTER
Kommissionen gjorde brug af Avery’s strukturerede detailproduktdatabase, som indeholder
detaljerede oplysninger om 34 markeder og har over 2 millioner strukturerede produkter
lanceret på verdensplan. Siden januar 2005 anslås databasen til at omfatte ca. 90 % af de
strukturerede detailprodukter, der er udstedt i Europa. Den største begrænsning er, at
databasen er udformet efter sine kunders afsætningsbehov og ikke skelner i henhold til
direktivets formål mellem indenlandske investeringer og grænseoverskridende investeringer.
Ikke desto mindre, uanset manglen på specifikke data om grænseoverskridende investeringer,
påvises betydningen af dette produktmarked af markedets størrelse, hvor de nuværende
udestående beløb af salget på de relevante europæiske markeder ligger på 767,3 mia. EUR.
Dette produktmarked har generelt gennemgået en hurtig udvikling (en gennemsnitlig årlig
stigning på mere end 30 %) med en høj andel af produkter med kapitalbeskyttelsesegenskaber
(dominerer lanceringerne hvad angår mængde med en andel på 60-70 %) og underliggende
rentebaserede egenskaber (den rentebaserede aktiekategoriandel steg fra 3,2 % i 2001 til
næsten 30 % i 2007).
Den påviste betydning af det strukturerede produktmarked, især produkter svarende til
gældsfordringer, samt udviklingen af særlige europæiske markeder, som primært er rettet mod
udenlandske detailinvestorer, støtter en udvidelse af direktivet og opsparingsaftalerne til også
at omfatte de pågældende typer af strukturerede produkter.
UCITS-data
21
Hvad angår substituering af midler, viser data fra EFAMA
22
en tilbagegang i obligationer som
en % af de samlede UCITS (31 % i 2002 – 23 % i 2010), med en stigning i investeringer i
UCITS af andre kategorier, der var mere tilbøjelige til at ligge udenfor direktiv 2003/48/EF’s
anvendelsesområde på grund af aktivernes sammensætning. Der har ligeledes været et skift til
ikke-UCITS i samme periode (22 % i 2002 til 25 % i 2010).
Selvom den ikke nødvendigvis drives af skatteunddragelsesstrategier, retfærdiggør stigningen
i ikke-UCITS-fonde elementerne i forslaget, der har til formål at sikre ligebehandling af
UCITS og ikke-UCITS-fonde, der har en sammenlignelig sammensætning af aktiver.
F
ORSIKRINGSPRODUKTER
Såvel datakilder som udokumenterede meldinger påpeger det hensigtsmæssige i at optage
livsforsikringsprodukter, med et investeringselement i forslagets anvendelsesområde. Prips-
rapporten
23
udarbejdet af Europe Economics identificerede betydningen af
livsforsikringsprodukter, der er tilknyttet investeringsfonde, som en del af EU's
livsforsikringsmarked, herunder medlemsstater, der har væsentlige grænseoverskridende
livsforsikringsforretninger med detailinvestorer i EU.
21
22
23
For den gældende definition jf. side 6 ovenfor.
EFAMA: European Fund and Asset Management Association
Undersøgelse af omkostninger og fordele ved de potentielle ændringer til distributionsændringer i
forbindelse med forsikring, investeringsprodukter og andre ikke-MIFID pakkeinvesteringsprodukter
rettet mod private investorer,
http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/docs/2010/prips/costs_fordele_study_en.pdf
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451038_0012.png
Udvikling af store grænseoverskridende markeder for livsforsikringsprodukter tilknyttet
investeringsfonde (hvilket anses som en distributionskanal for UCITS) berettiger det element i
forslaget, som ligger til grund for, at direktivet udvides til også at omfatte ydelser fra
forsikringsprodukter svarende til gældsfordringer.
5.
K
ONKLUSIONER
Medlemsstaterne har generelt udtrykt tilfredshed med de data, der modtages i henhold til
direktivet for at sikre, at skatteyderne overholder reglerne for indberetning af renteindtægter.
Medlemsstaterne har anført en tydelig forøgelse af kvaliteten af de modtagne data i
indberetningsperioden, og den tilskrives det strukturerede format og de fælles procedureregler
for indberetningen af data. Gennemgangen har også vist, hvordan medlemsstaterne bedre kan
udnytte data, og påvist nødvendigheden af yderligere at forbedre rigtigheden og
fuldstændigheden af de data, som udveksles.
Den økonomiske analyse har vist, at det er bydende nødvendigt at opdatere direktivet og de
relevante opsparingsaftaler hvad angår dækning samt transaktioner og økonomiske operatører
for at rette op på de eksisterende muligheder for omgåelse, herunder dem, der følger af
situationer, der omfatter tre parter, som involverer jurisdiktioner både inden og uden for
aftalernes rammer. Det er nødvendigt at opnå enighed om forslaget og vedtage et
forhandlingsmandat for tilsvarende forbedringer i disse aftaler for at fremme gennemsigtighed
og god forvaltningspraksis i skatteanliggender, både i og uden for EU.
DA
12
DA