Beskæftigelsesudvalget 2011-12
KOM (2012) 0130 Bilag 5
Offentligt
1122492_0001.png
Formanden for Europaudvalget,
MF Eva Kjer Hansen
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Vedrørende anmodning om udtalelse vedr. udstationeringsdirektivet og
Monti-II forordningen – KOM (2012) 130 og 131
Kære Eva Kjer Hansen
Europaudvalget har ved brev af 26. marts 2012 opfordret
Beskæftigelsesudvalget til at komme med en indstilling til Europaudvalget
vedrørende Europa-Kommissionens forslag til hhv. direktiv om håndhævelse
af direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser og forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden
for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser
(Monti-II).
Beskæftigelsesudvalget har i den anledning afholdt en teknisk gennemgang
af direktivet og forordningen med embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet
den 3. maj 2012, og udvalget har herefter drøftet sagen på møder den 9. og
16. maj 2012.
Jeg skal meddele, at Beskæftigelsesudvalget har følgende bemærkninger:
Kommissionen fremsatte den 21. marts 2012 et forslag til Rådets forordning
om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af
etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (Monti II,
KOM(2012)130).
Formålet med forslaget er angivelig at medvirke til en revitalisering af det
indre marked ved at klargøre relationen mellem på den ene side den fri
etableringsret og friheden til at levere tjenesteydelser på tværs af grænser på
og på den anden side de grundlæggende rettigheder, herunder især retten til
at tage kollektive kampskridt.
Kommissionen finder, at forslaget vil medføre en regulering, hvorved det
blandt andet anerkendes, at der ikke er noget konflikt mellem retten til at tage
kollektive kampskridt og frihed til at etablere sig og levere tjenesteydelser på
16. maj 2012
Kontakt
Peter Bohlbro
Chefkonsulent
Dir. tlf.
+45 3337 5560
[email protected]
1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tværs af grænserne, ligesom forslaget vil medvirke til at anerkende de sociale
parters rolle i beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder.
Forslaget har været behandlet i Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Beskæftigelsesudvalget noterer sig, at forordningen efter Kommissionens
vurdering ikke vil berøre udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, som er
anerkendt i medlemsstaterne, herunder retten eller friheden til at strejke eller
til at træffe andre foranstaltninger, der er omfattet af specifikke
arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med
national lovgivning og praksis.
Beskæftigelsesudvalget finder imidlertid, at konsekvensen af det materielle
indhold i forordningens artikler vil indebære en regulering af konfliktretten, og
at forordningen således i sin nuværende form fremstår inkohærent.
Beskæftigelsesudvalget finder, at konfliktretten er en integreret del af den
danske aftalemodel, som har haft stor og gunstig betydning for udviklingen af
det danske arbejdsmarked og samfund med fleksible vilkår for lønmodtagere
og virksomheder.
Beskæftigelsesudvalget finder således, at forslaget vil være i modstrid med
den danske aftalemodel og opfordrer til, at udviklingen af EUs indre marked
respekterer de nationale arbejdsmarkedsmodeller, herunder retten til at
forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler.
Udvalget opfordrer på den baggrund EU-kommissionen til at afholde sig fra
yderligere forsøg på at regulere konfliktretten eller andre centrale elementer i
medlemslandenes arbejdsmarkedsmodeller, idet sådanne initiativer vil være
både uhensigtsmæssige og som udgangspunkt uforenelige med
nærhedsprincippet.
Det gælder videre, at Beskæftigelsesudvalget ikke kan se nødvendigheden af,
at der på EU-plan gribes ind i reguleringen af eksisterende nationale
tvistbilæggelsesmekanismer, eller at der indføres en pligt for
medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om eventuelle
arbejdskonflikter i medlemsstaterne. I den forbindelse henviser Folketingets
Beskæftigelsesudvalg til, at mekanismer til bilæggelse af tvister eksisterer og
fungerer på nationalt niveau.
Endelig bemærker Beskæftigelsesudvalget, at artikel 153, stk. 5, i TEUF,
udtrykkeligt udelukker lovgivning om strejkeretten på EU-plan. Uanset at
forslaget ikke i sig selv lægger op til at indføre nye mekanismer til bilæggelse
af arbejdstvister, er det opfattelsen i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, at
2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
traktaten heller ikke giver EU kompetence til at lovgive om eksisterende
nationale ordninger på området.
Med venlig hilsen
Lennart Damsbo-Andersen
formand
3/3