PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2011-12
KOM (2012) 0130 Bilag 6
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Maj 2012

Forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten

til kollektive skridt inden for rammerne af etable-

ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydel-

ser, KOM (2012) 130 endelig

J.nr. 2012-1692

JAIC/shn

Revideret notat – afsnit om høring udfyldt

1. Resumé

Kommissionen har d. 21 marts 2012 fremlagt forslag til forordning om udøvelse af

retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie

udveksling af tjenesteydelser. Formålet er at præcisere de generelle principper og

regler på EU-niveau med hensyn til udøvelsen af den grundlæggende ret til at tage

kollektive skridt inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser og

den frie etableringsret, herunder behovet for i praksis at forene dem i grænseover-

skridende situationer. Forslaget bestemmer, at de forskellige rettigheder skal re-

spektere hinanden, at de nationale domstole i tilfælde af konkrete sager skal vurde-

re, at konflikter ikke går videre end nødvendigt for at opnå det tilstræbte formål, at

der skal være lige adgang til uformelle konfliktløsningsmekanismer, samt at der

skal ske varsling af berørte medlemsstater og Kommissionen ved særligt alvorlige

konflikter. Regeringen finder ikke, at Kommissionen i sine begrundelser har til-

strækkeligt underbygget, at nærhedsprincippet er overholdt og finder derfor, at der

er behov for en nærmere analyse heraf. Regeringen lægger stor vægt på holdnin-

gen hos arbejdsmarkedets parter og vil gå i en tæt dialog med parterne om forsla-

get

2. Baggrund

Domstolen anerkendte for første gang i dommene i sagerne Viking Line og Laval,

at retten til kollektive skridt, herunder retten til at strejke, som en grundlæggende

rettighed, der udgør en integreret del af de generelle principper i EU-retten, som

Domstolen skal sikre overholdelsen af. Den udtrykte også klart, at eftersom EU ik-

ke blot har et økonomisk, men ligeledes et socialt, formål, skal de rettigheder, der

følger af traktatens bestemmelser om den frie bevægelighed for varer, personer,

tjenesteydelser og kapital, afbalanceres i forhold til de formål, der forfølges med

social- og arbejdsmarkedspolitikken, bl.a. en forbedring af leve- og arbejdsvilkåre-

ne, en passende social beskyttelse og dialogen på arbejdsmarkedet. Derudover an-

erkendte den, at retten til at tage kollektive skridt for at beskytte arbejdstagerne ud-

gør et mål af almen interesse, der i princippet kan begrunde restriktioner i de

grundlæggende frihedsrettigheder, der er garanteret af traktaten. Beskyttelsen af

arbejdstagerne udgør således et af de tvingende almene hensyn, som er anerkendt

af Domstolen.

Domstolen fastslog omvendt, at retten til konflikt skal holde sig inden for EU-

rettens grænser vedr. retten til etablering og retten til fri udveksling af tjenesteydel-

ser. Dette aspekt af dommene rejste en bred og intens debat om konsekvenserne

heraf for beskyttelsen af udstationerede arbejdstageres rettigheder og mere gene-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relt, i hvilket omfang fagforeningerne fortsat kan beskytte arbejdstagernes rettighe-

der i grænseoverskridende situationer.

I rapporten om relanceringen af det indre marked, som professor Monti fremlagde

den 9. maj 2010, bemærkedes det, at dommene har

"på ny taget fat om en gammel

splittelse, som aldrig er blevet helet: svælget mellem dem, der går ind for mere

markedsintegration, og dem, som føler, at kravet om økonomiske friheder og ned-

brydning af lovbarrierer udgør en trussel mod sociale rettigheder, som er beskyttet

på nationalt plan".

Han påpegede endvidere, at

"nu, da dette svælg dukker op igen,

vil der kunne ske det, at en del af offentligheden, arbejderbevægelser og fagfor-

eninger, som i tidens løb har været vigtige tilhængere af økonomisk integration,

vender sig fra det indre marked og EU".

Han anbefalede derfor i forbindelse med

en omtale af udstationeringsdirektivet at

”indføre en bestemmelse, som sikrer ret-

ten til at strejke efter modellen i artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98

(den såkaldte Monti-forordning), og en mekanisme til uformelle løsninger af ar-

bejdskonflikter vedrørende anvendelsen af direktivet.”

Den 13. april 2011 fremlagde Kommissionen meddelelsen "Akten for det indre

marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid". Her bebudede den

som en af de tolv løftestænger følgende:

"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,

anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejds-

tagere, der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe mis-

brug eller omgåelse af reglerne, ledsaget af lovgivning med det formål at præcise-

re udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sam-

men med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder".

Den 21. marts 2012 (dansk version modtaget d. 23. marts) fremlagde Kommissio-

nen det bebudede forslag til præcisering af rettighedernes indbyrdes forhold i form

af forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af

etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, kendt som ”Monti

II”. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 352, hvilket kræver enstemmig-

hed i Rådet og godkendelse fra Europa-Parlamentet.

Samtidig fremlagde Kommissionen det førstnævnte bebudede initiativ i form af

forslag til bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. Grund- og nærhedsnotat

vedr. dette forslag fremsendes parallelt med nærværende.



3. Formål og indhold

Forslaget er fra Kommissionens side set som en del af en pakke. Sammen med for-

slaget til et direktiv om håndhævelse udgør det et initiativ til at afklare samspillet

mellem udøvelsen af sociale rettigheder og udøvelsen af den frie etableringsret og

den frie udveksling af tjenesteydelser, der er nedfældet i traktaten i EU i overens-

stemmelse med traktatens hovedmål, "en social markedsøkonomi med høj konkur-

renceevne", uden dog at ændre Domstolens retspraksis.

Formålet er ifølge Kommissionen at præcisere de generelle principper og regler på

EU-niveau med hensyn til udøvelsen af den grundlæggende ret til at tage kollektive

skridt inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser og den frie

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etableringsret, herunder behovet for i praksis at forene dem i grænseoverskridende

situationer. Dets anvendelsesområde omfatter ikke blot den midlertidige udstatio-

nering af arbejdstagere til en anden medlemsstat med henblik på grænseoverskri-

dende udveksling af tjenesteydelser, men også enhver påtænkt omstrukturering

og/eller flytning, der involverer mere end en medlemsstat.

I forslaget til artikel 1 understreges det, at forordningen på ingen måde berører

udøvelsen af de grundlæggende rettigheder som anerkendt i medlemsstaterne, her-

under retten eller friheden til at strejke eller til at træffe andre foranstaltninger, der

er omfattet af specifikke arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne i overens-

stemmelse med national lovgivning og praksis. Den berører heller ikke retten til at

forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og retten til at gennemføre faglige

aktioner i overensstemmelse med national ret og praksis. En sådan bestemmelse

(”Monti-klausul”) kendes fra tidligere EU-retsakter, jf. ovenfor under ”Baggrund”.

Af forslaget til artikel 2 fremgår, at i udøvelsen af retten til etablering og fri ud-

veksling af tjenesteydelser, der er nedfældet i traktaten, skal den grundlæggende ret

til kollektive skridt, herunder retten eller friheden til at strejke, respekteres, og om-

vendt skal disse økonomiske friheder respekteres i udøvelsen af den grundlæggen-

de ret til kollektive skridt, herunder friheden til at strejke.

Efter forslaget til artikel 3 skal udenlandske virksomheder have samme adgang

som indenlandske virksomheder til uformelle konfliktløsningsmekanismer, der

måtte findes i medlemsstaterne, uden at det må berøve muligheden for at bruge an-

dre retsmidler, og uden at det må indskrænke nationale domstoles rolle til at afgøre,

hvorvidt og i hvilket omfang sådanne kollektive skridt i medfør af nationale regler

og den overenskomst, der gælder for disse skridt, ikke går videre end, hvad der er

nødvendigt for at opnå det forfulgte mål, uden at det berører EU-Domstolens rolle

og kompetencer. Efter artiklen kan parterne på europæiske plan – i overensstem-

melse med traktaten – oprette uformelle konfliktløsningsmekanismer.

Med artikel 4 foreslås et system for tidlig varsling, hvorefter medlemsstaterne, for

at forhindre og begrænse de potentielle skader mest muligt, skal oplyse og informe-

re de berørte medlemsstater og Kommissionen straks i tilfælde af alvorlige hand-

linger eller forhold, der enten forårsager en alvorlig forstyrrelse af det indre mar-

keds funktion eller skaber alvorlig social uro.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført følgende:

”Da ingen udtrykkelig bestemmelse i traktaten giver de fornødne beføjelser er

nærværende forordning baseret på artikel 352 i TEUF. Artikel 153, stk. 5, i TEUF

udelukker strejkeretten fra den række af spørgsmål, som kan reguleres i EU ved

hjælp af minimumsstandarder gennem direktiver. Domstolens domme har imidler-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tid klart vist, at kollektive skridt ikke som sådan udelukkes fra EU-rettens anven-

delsesområde, fordi artikel 153 ikke finder anvendelse på strejkeretten.

Forordningens mål: at præcisere de generelle principper og EU-regler, der gælder

for udøvelsen af den grundlæggende ret til at gennemføre faglige aktioner inden

for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser og den frie etableringsret,

herunder behovet for at forene dem i praksis i grænseoverskridende situationer,

kræver handling på EU-plan og kan ikke opfyldes af medlemsstaterne alene.

I overensstemmelse med traktaten skal ethvert initiativ på dette område desuden

respektere ikke blot arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, men også de forskel-

lige sociale modeller og forskellige arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne.

Hvad angår forslagets indhold, sikres nærhedsprincippet yderligere ved anerken-

delse af de nationale domstoles rolle, når det gælder fastlæggelsen af sagens sam-

menhæng, og hvorvidt foranstaltningerne opfylder mål af almen interesse, hvorvidt

de er egnede til at nå disse mål og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at

nå disse.

Forslaget anerkender ligeledes betydningen af de eksisterende nationale love og

procedurer for udøvelsen af retten til at strejke, herunder de eksisterende alternati-

ve konfliktløsningsinstitutioner, som ikke vil blive ændret eller påvirket. Forslaget

skaber ikke en mekanisme til uformel bilæggelse af arbejdstvister på nationalt plan

med henblik på at indføre en form for præjuridisk kontrol med fagforeningernes til-

tag (som foreslået i Montirapporten fra 2010), men begrænser sig til at fremhæve

de alternative og uformelle løsningsmekanismer, der findes i en række

medlemsstater.

Dette forslag går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.”

Regeringen finder ikke, at Kommissionen i sine begrundelser har tilstrækkeligt un-

derbygget, at nærhedsprincippet er overholdt og finder derfor, at der er behov for

en mere detaljeret begrundelse for behovet for EU-regulering samt nærmere analy-

se heraf.

6. Gældende dansk ret

Som en direkte konsekvens af Laval-sagen, jf. ovenfor under baggrund, blev det i

lov om udstationering af lønmodtagere præciseret, at med henblik på at sikre udsta-

tionerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til

at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme måde som over

for danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for udenlandske tje-

nesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overenskomst. Det er

en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt, at der forinden over for

den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollektive overens-

komster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og

som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med den

fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterne skal betales.

Såfremt en udenlandsk virksomhed er forpligtet af en dansk overenskomst, sker

håndhævelsen heraf inden for det sædvanlige, fagretlige system. Uformel konflikt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

løsning i form af mæglingsmøder osv. sker uden forskel mellem danske og uden-

landske virksomheder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som nævnt under baggrund har forslaget ikke til hensigt at ændre EU-Domstolens

praksis, og forslaget vil derfor ikke kræve ændringer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser, idet den foreslåede

varslingsmekanisme kun finder anvendelse ved særlige alvorlige konflikter.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarke-

det og Sociale Forhold. Der er modtaget svar fra LO, FTF, DA, FA og Danske Re-

gioner.

LO og FTF:

LO og FTF har afgivet fælles høringssvar. De anerkender, at udkastet til forordning

er et forsøg på at imødekomme den europæiske fagbevægelses kritik af EU-

dommene om forholdet mellem det frie marked og konfliktretten, men finder, at

udkastet desværre er helt utilstrækkeligt.

LO og FTF har altid været imod lovregulering af konfliktretten. Følgelig kan LO

og FTF heller ikke støtte en EU-regulering af konfliktretten. Ifølge LO og FTF ses

EU ej heller at have hjemmel til at regulere konfliktretten, jf traktatens art. 153, stk.

5, der da også er nævnt flere steder i forslaget. Det fremgår tydeligt, fx af forslagets

art. 2, at der sker en regulering af konfliktretten. I stedet kunne man ifølge LO og

FTF vælge en ikke-retlig form for instrument.

Forordningen bygger på EU-domstolens praksis, som ifølge LO og FTF er helt util-

fredsstillende, da den vægter hensynet til det fri marked højere end hensynet til de

fundamentale rettigheder, jf. art. 28 i Charteret for grundlæggende rettigheder. En

regulering på dette grundlag har ifølge LO og FTF ingen berettigelse

LO og FTF finder endelig, at EU-domstolens praksis er i strid med praksis ved Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol og ILO. Det er ifølge LO og FTF vigtigt,

at de faglige organisationer bevarer adgangen til at iværksætte konflikt med hen-

blik på at sikre ligebehandling mellem nationale og udenlandske arbejdstager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I stedet for at afhjælpe tilstanden bliver praksis cementeret.

Det er ifølge LO og FTF tillige problematisk, at der i udkastets art. 4 foreslås ind-

ført et varslingssystem, hvorefter medlemsstaterne har pligt til at orientere Kom-

missionen om en konflikt. Dermed tvinges de nationale myndigheder til at forholde

sig til en arbejdskonflikt mellem arbejdsmarkedets parter.

På denne baggrund opfordrer LO og FTF regeringen til at modsætte sig forordnin-

gen.

DA:

DA kan ikke støtte EU-Kommissionens forslag om en forordning om konfliktret og

finder, at regeringen skal modsætte sig forslaget. DA begrunder dette både med

hensyn til forslagets begrundelse, form og indhold. Forslaget vil skabe ny usikker-

hed om brug af kollektive kampskridt i hele EU. Forslaget vil indebære en intens

lovregulering af centrale dele af den danske model, hvilket er i modstrid med den

fordeling af lovgivningsmagten og parternes rolle, som ikke alene er gældende i

Danmark, men som også afspejles i EU-traktaten.

DA skal påpeger, at forslaget til direktivet om håndhævelse af udstationeringsdi-

rektivet og forslaget til forordning om konflikt er sammenhængende således, at ad-

gangen til konfliktretten i EU-retten kan blive påvirket af, at der via forslaget til

håndhævelse sker en styrkelse af kontrol og håndhævelse. Rummet for adgangen til

brug af kollektive kampskridt vil ifølge DA alt andet lige i den samlede EU-ret ind-

snævres tilsvarende. Der derfor ifølge DA en indbyrdes modsætning indbygget i de

to forslag, da man på den ene side vil styrke/sikre fagforeningernes brug af kollek-

tive kampskridt, og på den anden side fjerner man en del af grundlaget for legitimi-

teten for deres krav og dermed brugen af konfliktvåbnet, når man indfører hæftel-

sesansvar for underentreprenører til sikring af krav.

DA finder, at det er en illusion at kodificere EU-Domstolens praksis:

EU-Domstolens gældende praksis er efter DA’s vurdering en tilstrækkelig og adæ-

kvat ramme for de nationale domstole og andre med hensyn til løsning af retlige

konflikter om brug af kollektive kampskridt og EU’s økonomiske friheder.

Forordningsforslaget bidrager ifølge DA ikke til at tydeliggøre håndtering af kon-

flikter om udøvelse af traktatens grundlæggende rettigheder såsom brug af kon-

fliktvåbnet og traktatens økonomiske friheder.

Artikel 1 og 2 samt artikel 3, stk. 4, i forslaget kan ifølge DA læses på den måde, at

EU-kommissionen vil ligestille eller endda give forrang for de grundlæggende ret-

tigheder, herunder brugen af kollektive kampskridt og traktatens rettigheder om fri

bevægelighed og ret til etablering. Det er ifølge DA ikke i overensstemmelse med

EU-Domstolens praksis, hvis EU-kommissionen vil give forrang til grundlæggende

rettigheder over traktatens økonomiske friheder om fri bevægelighed og etablering,

og DA redegør i den forbindelse for prakis. Der sker efter DA’s opfattelse med for-

slaget ikke alene en kodificering af gældende ret, men der skabes ny ret. En kodifi-

cering af retspraksis skaber altid ny ret. Kodificering sætter praksis i en ny retlig

ramme. Det gælder for almindelige domstole og for EU-Domstolen. DA henviser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bl.a. til, at EU-Domstolens praksis om kollektive kampskridt er en syntese af de

retlige kilder, som EU-Domstolen anerkender og anvender i en EU-retlig kontekst,

såsom internationale konventioner, herunder Det Europæiske Socialpagt, Menne-

skerettighedskonventionen, traktatens artikel 6 og EU’s charter. EU-Domstolens

praksis og de internationale instrumenter omsættes via de nationale retsordner i

medlemsstaterne af de nationale domme i en retlig ramme. Denne ramme kan for-

ordningen ifølge DA forandre.

DA finder videre, at hjemmelsgrundlaget må afvises:

DA henviser bl.a. til, at artikel 352 kan anvendes til med enstemmighed at vedtage

retsakter, hvor EU ikke har hjemmel, men ikke på et område, hvor EU positivt ikke

har hjemmel. Da henviser i den forbindelse til erklæring til Lissabon-traktaten nr.

42 til artikel 352, hvori regeringskonferencen bl.a. understreger, at:

”Under alle omstændigheder kan denne artikel ikke anvendes som grundlag for

vedtagelse af bestemmelser, hvis materielle virkning ville være at ændre traktater-

ne uden at følge den heri fastsatte procedure herfor.”

DA bemærker, at forslaget ikke opfylder nærhedsprincippet:

DA anfører bl.a., at der ikke fra EU-Kommissionens side er påvist, at det er nød-

vendigt, og at det kræver eksplicit EU-handling i en forordning at præcisere retstil-

standen eller forene udøvelsen af en grundlæggende ret og økonomiske friheder i

praksis i grænseoverskridende situationer, jf. således EU-Kommissionen i forsla-

gets begrundelse pkt. 3.3. Forslaget går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre

dette, henset til EU-Domstolens praksis.

Blandt flere elementer henviser DA til, at der er tale om en regulering i emne og in-

tensitet, der ligger langt ud over, hvad det danske Folketing hidtil har anset for em-

ner, der burde reguleres af statsmagten.

DA henviser også til, illustreret med udtalelser fra Arbejdsretten, at det er Arbejds-

retten, der af Folketinget er tillagt magt til at fastlægge konfliktrettens grænser i

Danmark under respekt af Danmarks internationale forpligtigelser og EU-retten.

DA finder, at det med forordningen kan blive omvendt.

DA finder videre, at en forordning ikke er det rette instrument:

DA henviser bl.a. til, at der ingen mulighed vil være for et nationalt fortolknings-

rum. Arbejdsmarkedets parter vil heller ikke kunne indgå erstattende aftaler eller

aftaler, der fraviger forordningen, heller ikke i en hovedaftale. DA henviser i den

forbindelse til, at det internationale instrument, som mest udtrykker direkte kon-

fliktadgang, nemlig Europarådets sociale charter, har en bestemmelse om, at denne

kan parterne selv indskrænke via aftale.

Formaliseringen i forordningen vil have forrang og danne grundlag for fremtidig

praksis, navnlig for Danmark uden en egentlig skreven konfliktret. Dette medfører

også, at sager ved Arbejdsretten vil skulle pådømmes direkte på grundlag af for-

ordningsteksten, og sager vil kunne blive længevarende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det omfang, der måtte være behov for en EU-retlig ramme, burde dette ifølge DA

ske ikke i form af hverken forordning eller direktiv, men f.eks. en meddelelse fra

EU-Kommissionen eller andet ikke bindende instrument.

DA påpeger herudover, at eksistensen af en konfliktret er omtvistet:

DA gennemgår forskellige instrumenter (ILO konvention 87 og Europarådets soci-

alpagt m.v.) og henviser fx til, at der i Europarådet løbende er uenighed om række-

vidden og indholdet af Europarådets Socialpagt. DA finder derfor, at grundlaget for

et europæisk lovgivningsinstrument om konfliktret ikke til stede. Hertil kommer, at

forordningen vil give grobund for nye tvister om brug af kollektive kampskridt og

deres legitimitet.

DA finder videre, at forslaget skaber ny usikkerhed i stedet for retlig sikkerhed:

DA påpeger med angivelse af en række eksempler, at forslaget vil gøre konfliktfor-

løb mere uforudsigelige både på arbejdsgiverside og lønmodtagerside, og at EU-

Domstolen vil få en øget rolle.

Fx nævner DA, at EU-forordningen i kraft af sin eksistens vil blive påberåbt i sa-

ger, også selv om disse måtte ligge langt forordningens formål, herunder i sager af

national karakter. DA nævner også, at konfliktretten omfatter en lang række ting,

såvel retmæssige som uretmæssige kollektive aktionsformer, herunder sympatikon-

flikter, fysiske blokader, temponedsættelser osv. Det påpeges, at man i andre med-

lemslande og globalt i international ret ikke nødvendigvis har samme skelnen som i

dansk ret mellem retmæssige og uretmæssige konflikter. I nogle lande er strejkeret-

ten indskrevet i forfatningen, og instrumenter som varslinger, løntræk og bod, og

organisationsansvar kendes måske ikke. Sådanne problemstillinger skal med for-

slaget ifølge DA bedømmes på baggrund af forordningen.

DA finder, at EU-Domstolen vil blive en europæisk arbejdsret:

Forslaget indebærer efter DA’s vurdering, at arbejdsretlige konflikter i højere grad

egentlig bliver underlagt EU-retten og dermed også EU-Domstolen. EU-Domstolen

er ifølge DA uegnet som europæisk arbejdsretsdomstol. Dette vil også medføre

længerevarende konflikter.

DA bemærker, at ”Monti II” er falsk varebetegnelse:

Anvendelsen af begrebet ”Monti” kan ifølge DA siges at være misvisende, da

Monti I-forordningen vedrører forstyrrelse af samfærdsel som politisk aktionsform

for krav, der ikke forfølger legitime faglige formål. Monti I-forordningen var for-

anlediget af lastbilchaufførers blokering af trafikken som led i en protest. Denne

forordning giver landene pligt til at gribe ind og herunder underrette EU-

Kommissionen. Forordningen erklærer, at den

ikke

berører lønmodtagernes kon-

fliktret. Denne påkaldelse af Monti II’s familie med Monti I-forordningen bidrager

ifølge DA til at gøre det samlede billede af den nye forordnings dækningsområde

helt uklart, henset til at visse kollektive aktionsformer kan og i visse henseender

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dermed uretmæssigt vil blive henført til forsamlings- og ytringsfriheden. Der kan

dermed ifølge DA rejses tvivl også om forordningsforslagets regulering af anven-

delse af andre kollektive aktionsformer, herunder rækkevidden over for sympati-

konflikter.

Til artikel 3:

Selvom hensigten tilsyneladende er at anerkende den gældende praksis i medlems-

staterne., finder DA, at der er tale om en ny EU-normering af sådanne ordninger,

hvilket ifølge DA også fremgår af artikel 3, stk. 4, og begrundelsens pkt. 3.4.4.

Artikel 3 understreger i sig selv, at forordningen indeholder mere end bare ”kodifi-

cering” af retspraksis.

Til artikel 4:

Ufølge DA er forslaget er uklart, ikke mindst hvad angår hensigten med en vars-

ling, og med forslaget bevæger forordningen EU nærmere på aftalestoffet. En rolle

for EU-institutioner eller nationale myndigheder til indblanding i fagretlige kon-

flikter skal ifølge DA afvises.

KL:

KL finder, at Kommissionens forslag bør afvises, og henviser som baggrund herfor

til følgende:

Hjemmel for forslaget:

KL finder det uholdbart, at Kommissionen argumenterer for, at artikel 352 kan

bruges med henvisning til, at EU-Domstolens praksis har vist, at strejkeretten ikke

kan udelukkes fra EU rettens anvendelsesområde. EU kommissionen får efter KLs

opfattelse ikke ny supplerende kompetence, fordi EU domstolen har været tvunget

til at afgøre Laval sagen (C-324/05) med nogle bemærkninger om strejkeretten.

Under henvisning til, at det tidligere har været den danske regerings politik, at bru-

gen af artikel 352 (samt dens tidligere versioner) kun burde benyttes i tilfælde, hvor

EU regulering var absolut nødvendigt, finder KL, at denne nye brug af artikel 352

bør afvises.

Valg af EU retligt instrument:

KL påpeger, at Kommissionen har valgt det mest omfattende integrationsinstru-

ment, den har mulighed for, nemlig en forordning. Den skal anvendes direkte i

medlemsstaterne uden nogen form for transformering. Faglige voldgifter, Arbejds-

retten, Højesteret og andre domstole skal lægge en EU-forordning til grund for sine

afgørelser hvis de påberåbes. Dette står ifølge KL i kontrast til den utroligt åbne

formulering af selve forordningen. Herved åbnes der for en ganske stor mængde

retlig aktivisme, der ikke er et ukendt fænomen i EU retten. Kommissionen egen

begrundelse om, at dette vil mindske reglernes kompleksitet og øge retssikkerhe-

den, virker ifølge KL konstrueret og er uden nogen form for troværdighed.

Tværtimod vil retsusikkerheden blive øget med dette valg af retsinstrument. KL

anbefaler brugen af et andet retligt instrument end forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundlæggende rettigheder og almindelige EU retlige principper:

Fastlæggelse af strejkeretten som en grundlæggende rettighed i en forordning åbner

ifølge KL for en ganske uoverskuelig retlig situation, og KL henviser i den forbin-

delse domspraksis i forbindelse med princippet om forbud mod aldersdiskriminati-

on. KL anmoder derfor om, at dette princip udgår af forordningen.

Legitimeringstiltag via ILO konventioner og retspraksis fra den europæiske men-

neskerettighedsdomstol:

Under dette overskrift redegør KL for, at der ikke etableret en strejkeret i ILO kon-

vention 87, ligesom afgørelser fra den Europæiske Menneske rettighedsdomstol,

specielt sagerne Demir af 12/11 2008 samt Enerji Yapi-Yol Sen af 12/4 2009, ikke

– i modsætning til Kommissionens opfattelse - kan tages til indtægt for, at der er

en strejkeret knyttet til menneskerettighedskonventionen.

Forskellige kategorier af arbejdstagere der omfattes:

KL påpeger, at i såvel Danmark som i Tyskland er der en stor gruppe tjenestemænd

hvis strejkeret er eksplicit undtaget i nationalt regi. KL finder det stærkt bekymren-

de, at man undlader at udtage denne gruppe ansatte for forordningen.

Arbejdsgivernes ret til selvforsvar (lock-out):

Enhver regulering af strejkeretten, der undlader at ligestille arbejdsgivernes ret til

selvforsvar, er ifølge KL diskriminerende. Ved kun at regulere og beskytte strejke-

retten, bryder man ifølge KL EU traktatens artikel 154, der taler om en afbalanceret

støtte til begge parter. KL finder derfor, at strejkeretten og lock- out retten bør lige-

stilles.

Forordningens anvendelsesområde:

KL finder, at det skal gøres mere klart, at anvendelsesområdet kun er i de tilfælde,

hvor der faktisk ydes en service på tværs af landegrænserne. De situationer, hvor

der kun potentielt kunne tænkes en serviceydelse på tværs af landegrænsen, skal

ifølge KL eksplicit unddrages. KL finder, at i modsat fald er der overhoved ingen

nationale strejkesituationer, der er undtaget for reguleringen.

Danske Regioner:

Danske Regioner finder, at Kommissionens målsætning om at skabe klarhed synes

fornuftig, men Danske Regioner finder dog, at forslaget giver anledning til be-

mærkninger på særligt 3 overordnede områder:

Forslagets retsstatus:

Danske Regioner finder det bl.a. problematisk, at Kommissionen har valgt at frem-

lægge en almengyldig og umiddelbart gældende retsakt på et område, der normalt

er reguleret gennem kollektive aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne. Endvidere problematiserer Danske Regioner, at forslaget har

hjemmel i artikel 352, som er forbeholdt tilfælde, hvor traktaterne ikke indeholder

fornøden hjemmel. Danske Regioner finder det derfor tvivlsomt, om forslaget er i

overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Forslag om tvistbilæggelse og varsling:

Danske Regioner påpeger, at muligheden for på europæisk niveau an indgå aftaler

om brug af tvisteløsningssystemer kan have betydning for brugen af eksisterende

systemer i Danmark. Endvidere påpeges det, at forslaget om varsling går ud over,

hvad der er fastsat i overenskomster og hovedaftaler.

Forslagets regulering af kollektive skridt:

Da forslaget til forordning knytter EU-retten vedr. økonomiske friheder til vurde-

ringen af lovligheden af kollektive skridt, finder Danske Regioner, at forslaget kan

have betydning for det retsgrundlag, hvorefter Arbejdsretten og de nationale dom-

stole vurderer lovligheden af kollektive skridt. Danske Regioner finder det foruro-

ligende, at forslaget søger at underlægge retten til kollektive skridt øvrige retsakter

på europæisk niveau.

FA:

FA finder forslaget problematisk, og finder ikke, at det giver større klarhed.

EU-Domstolen har slået fast, at der ikke er grundlag for at indrømme større beskyt-

telse til udøvelse af kollektive skridt, og FA stiller derfor spørgsmålstegn ved til-

strækkeligheden af den anvendte traktathjemmel for forslaget.

Da en forordning skal anvendes direkte i medlemsstaterne, er en forordning ifølge

FA ikke det rette middel til at opnå de mål, der angiveligt ligger bag forslag, hvil-

ket er at skabe klarhed og præcisere retstilstanden, samtidig med, at det skal re-

spektere arbejdsmarkedets parters uafhængighed, forskellige sociale modeller og

arbejdsmarkedsordninger. FA finder derfor, at det bør overvejes, om en ikke-

bindende retsakt vil være mere hensigtsmæssigt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et enkelt land meldte ud allerede kort tid efter fremsættelsen, at det ikke kan støtte

forslaget. En række lande forventes enten at stille spørgsmålstegn ved merværdien

af forslaget eller udtrykke bekymring over rækkevidden.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen modsætter sig indskrænkninger i konfliktretten. Regeringen noterer sig

Kommissionens intention med forslaget, der udtrykkeligt ikke har til hensigt at æn-

dre EU-Domstolens praksis. Regeringen finder, at der er behov for en mere detalje-

ret begrundelse fra Kommissionen for, at nærhedsprincippet er opfyldt. Regeringen

lægger stor vægt på holdningen hos arbejdsmarkedets parter og vil gå i en tæt dia-

log med parterne om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.