Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0360 Bilag 1
Offentligt
1200228_0001.png
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
12. december 2012
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikrings-
formidling (omarbejdning), KOM (2012) 360
1.
Resumé
På baggrund af erfaringerne fra finanskrisen fremsatte Kommissionen
den 3. juli 2012 en forbrugerpakke, der blandt andet indeholder en revi-
sion af Europa-parlamentet og Rådets direktiv om forsikringsformidling
(2002/92/EF). Det overordnede mål med revisionen af direktivet er for det
første at skabe lige konkurrencevilkår i medlemsstaterne, for det andet at
skærpe forbrugerbeskyttelsen og for det tredje yderligere at harmonisere
det indre marked for forsikringsformidling i EU. Med forslaget fokuserer
Kommissionen på at sikre, at forbrugerne modtager de relevante oplys-
ninger samt professionel rådgivning ved køb af forsikringsprodukter.
Forventet ikrafttrædelse af direktivet fremgår ikke af forslaget.
2.
Baggrund
Det eksisterende Forsikringsformidlingsdirektiv blev vedtaget i 2002 og
har til formål at skabe et harmoniseret marked for forsikringsformidling i
EU.
I lyset af finanskrisen ønsker Kommissionen at øge forbrugerbeskyttelsen
på det finansielle område. Kommissionen fremsatte derfor den 3. juli
2012 en forbrugerpakke bestående af forslag til en forordning om doku-
menter med central information om investeringsprodukter, KOM (2012)
352 (PRIPs), forslag om øget beskyttelse for købere af produkter fra in-
vesteringsinstitutter, KOM (2012) 350 (UCITS V), samt en revision af
forsikringsformidlingsdirektivet (IMD). I nærværende notat behandles
udelukkende IMD.
Hensigten med Kommissionens revision af IMD er at øge harmoniserin-
gen på området samt at sikre en generel forbedring af forbrugerbeskyttel-
sen i alle medlemsstater. Kommissionen fokuserer i forslaget på øget for-
brugerinformation samt højere standarder for rådgivning.
Kommissionen angiver i forslaget til revision af IMD, at der skal tages
højde for de forhandlinger, der på nuværende tidspunkt pågår om revision
af MiFID-direktivet, som regulerer markeder for finansielle instrumenter,
KOM (2011) 656 og KOM (2011) 652. Således skal der ved regulering af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1200228_0002.png
2/10
salgspraksis for livsforsikringsprodukter med investeringselementer være
det samme niveau af forbrugerbeskyttelse i både IMD og MiFID.
3.
Formål og indhold
Traktatgrundlaget for forslaget er artikel 53(1) og 62 i TEUF.
Det overordnede mål med revisionen af direktivet er for det første at skabe
lige konkurrencevilkår i medlemsstaterne, for det andet at skærpe forbru-
gerbeskyttelsen og for det tredje yderligere at harmonisere det indre marked
for forsikringsformidling i EU.
IMD regulerer som den eneste EU-retsakt forbrugernes rettigheder ved køb
af forsikringsprodukter. Kommissionen fremhæver, at finanskrisen har un-
derstreget behovet for at sikre forbrugerne ensartede rettigheder og beskyt-
telse. Revisionen af IMD skal ses i denne sammenhæng. Ligeledes har der
internationalt været et pres for at øge forbrugerbeskyttelsen. Fx er det i regi
af G20 blevet henstillet til blandt andet OECD og Financial Stability Board
at formulere principper for bedre forbrugerbeskyttelse.
Anvendelsesområde
Direktivforslaget kræver, at der skal være ensartet forbrugerbeskyttelses-
niveau uanset hvilken kanal, forbrugerne køber et forsikringsprodukt
igennem – dvs. uanset om forbrugeren køber et produkt fra en forsik-
ringsmægler, direkte fra et forsikringsselskab eller indirekte fra en for-
midler af forsikringer, som er ansat af et forsikringsselskab. Det betyder,
at forslagets anvendelsesområde udvides i forhold til det eksisterende di-
rektiv, således at det fremover også omfatter forsikringsselskaber (såvel
livs- som skadesselskaber) og sammenligningswebsites. Ved sammenlig-
ningswebsite menes en hjemmeside, hvor forbrugere direkte på hjemme-
siden kan sammenligne oplysninger om forsikringer og foretage et køb
direkte via hjemmesiden på baggrund af denne sammenligning.
Krav til rådgivers kompetencer
Kommissionen fremhæver, at en af forudsætningerne for god rådgivning i
forbindelse med køb af forsikringer er at sikre, at forsikringsformidlere og
de ansatte i forsikringsselskaberne har de nødvendige professionelle kvalifi-
kationer og kompetencer, herunder ved salg af komplekse forsikringspro-
dukter. Forslaget stiller derfor krav om, at formidleren og de ansatte i for-
sikringssektoren løbende efteruddannes.
Transparens og håndtering af interessekonflikter
Forslaget fokuserer derudover på, at forbrugeren skal have et velinformeret
grundlag at foretage en beslutning om køb af forsikringsprodukter på. For-
slaget skal således bidrage til at sikre, at formidleren redegør for sit forhold
til de selskaber, hvis produkter forbrugeren tilbydes. Dette skal medvirke til
at give forbrugeren et samlet billede af produkter, priser og mulige interes-
sekonflikter, så forbrugeren lettere kan sammenligne på tværs af forsik-
ringsvirksomheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1200228_0003.png
3/10
Endvidere indføres der et provisionsforbud for forsikringsformidlere og
forsikringsselskaber, der oplyser, at de yder rådgivning på et uafhængigt
grundlag, med det formål, at sikre, at rådgivningen reelt er uafhængig,
dvs. disse forsikringsformidlere ikke må modtage provision fra forsik-
ringsselskaberne i tilknytning til det enkelte kundeforhold, men skal i ste-
det aflønnes direkte af kunden. Med uafhængigt grundlag menes, at de
vurderer et tilstrækkeligt stort antal forsikringsprodukter på markedet,
som ikke er begrænset til produkter, der udbydes af forsikringsselskaber,
som har tætte forbindelser til forsikringsselskabet. Det foreslås, at Kom-
missionen herudover skal udarbejde en delegeret retsakt, der specificerer,
hvordan interessekonflikter i forbindelse med salg af forsikringsprodukter
kan identificeres, styres og modvirkes.
Informationskrav vedrørende aflønning
Direktivforslaget stiller krav om, at formidlere skal informere kunden om
formidlerens aflønning, herunder den faste og variable del af forsikrings-
formidlerens honorar og sammensætningen heraf. Aflønnes forsikringssel-
skabets eller formidlerens personale med variable løndele i forbindelse med
forsikringsaftalen, skal kunden informeres herom samt om beregnings-
grundlaget. Det foreslås desuden at indføre krav om, at forbrugerne skal
oplyses om, hvilken type formidler (dvs. mægler eller agent
1
) den pågæl-
dende er.
Ved salg af livsforsikringsprodukter finder samtlige af direktivforslagets in-
formationsforpligtelser vedr. aflønning anvendelse allerede ved direktivets
ikrafttræden, hvorimod der ved salg af øvrige produkter foreslås indført en
overgangsperiode på fem år, hvor der alene på kundens anmodning skal op-
lyses om aflønningen eller beregningsgrundlaget herfor. Efter udløbet af
overgangsperioden vil alle direktivforslagets oplysningsforpligtelser vedr.
aflønning dermed gælde for de øvrige produkter.
Informationskrav ved salg af livsforsikringsprodukter med investeringsele-
ment
Direktivforslaget indeholder et særligt kapitel med informationskrav til for-
sikringsformidlere og forsikringsselskaber i forbindelse med salg af livsfor-
sikringsprodukter med et investeringselement
2
. Reglerne ligner i vidt om-
fang de gældende informationskrav til værdipapirhandlere i forbindelse med
investering i værdipapirer, hvorefter sælgeren af et produkt skal sikre, at
forbrugeren er tilstrækkeligt informeret ved at foretage en test af, om for-
brugeren har det fornødne kendskab til at forstå de risici, der er forbundet
med køb af et givent produkt.
1
Forsikringsmæglere er ikke afhængige af et forsikringsselskab, mens
agenter
agerer på vegne af et
forsikringsselskab. Se i øvrigt afsnittet ”Gældende dansk ret”.
2
Livsforsikringsprodukter med et investeringselement defineres i PRIPs og betyder, at livforsik-
ringsselskabet investerer i nogle aktiver, hvis værdi kan fluktuere, hvilket kan få konsekvenser for
forbrugeren, idet det beløb, der udbetales fluktuerer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1200228_0004.png
4/10
Sikring af kvaliteten i rådgivning af forbrugere
Ved salg af livsforsikringsprodukter med et investeringselement skal for-
midleren og forsikringsselskabet undersøge hvilke forudsætninger, kunden
har, og om kunden er egnet til at købe det pågældende produkt, fx på bag-
grund af kundens erfaring og viden. Krav om lignende vurdering eksisterer
allerede i MiFID-regelsættet. Endvidere søger forslag til forordning om do-
kumenter med central information om investeringsprodukter (PRIPs), der
er fremsat samtidig med forslaget til revision af IMD, at sikre, at kunder,
der køber forsikringsprodukter med et investeringselement, får en række
nærmere fastsatte oplysninger om risici og forventet afkast af produktet.
Administrative sanktioner
Forslaget stiller krav om, at medlemsstater skal indføre passende admini-
strative sanktioner, og at der skal samarbejdes mellem myndigheder på
tværs af grænserne i EU. Ligeledes stilles der krav om offentliggørelse af
sanktioner og påbud i ikke-anonymiseret form i det omfang, det ikke vurde-
res at have en uforholdsmæssig skadelig virkning for de parter, der er invol-
veret.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der er endnu ikke kendskab til Europa-Parlamentets formelle holdning til
sagen. Det forventes, at Europa-Parlamentet vil støtte op om Kommissio-
nens forslag og formentlig vil ønske at gå længere end Kommissionen med
flere krav til at sikre forbrugernes rettigheder. Europa-Parlamentets ECON-
udvalg forventes at stemme om revisionen af IMD den 26. marts 2012.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet, idet forsikringsmarkeder i øget grad er af grænseoverskridende
karakter. Derudover behandles størstedelen af emnerne i revisionen af IMD
i det oprindelige direktiv fra 2002, som vurderedes at være i overensstem-
melse med nærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver, at forslaget såle-
des skal ses som en reaktion på, at markederne for forsikring bliver mere in-
tegrerede i EU samt som en reaktion på finanskrisen, der har vist, at der er
behov for at øge standarderne for gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse
i EU.
6.
Gældende dansk ret
Gældende dansk lov om forsikringsformidling omfatter ikke forsikringssel-
skaber og genforsikringsselskaber eller ansatte i disse selskaber. Heller ikke
sammenligningswebsites er omfattet af den nuværende danske regulering.
I Danmark kan forsikringsformidling udføres af henholdsvis
forsikrings-
mæglere,
der ikke er afhængige af et forsikringsselskab og af
agenter,
der
agerer på vegne af et forsikringsselskab. Både mæglere og agenter falder
ind under begrebet forsikringsformidlere.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5/10
Kravene til forsikringsformidleres teoretiske og praktiske viden er fastlagt i
bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse. Her er det fastlagt, at
forsikringsformidlere skal have en teoretisk viden, der sætter den pågæl-
dende i stand til at afdække og vurdere kundens forsikringsbehov og risici,
til at foretage en analyse af mulige forsikringstilbud og til at kunne effektue-
re og servicere kundens valg.
Den gældende lov om forsikringsformidling pålægger forsikringsformidlere
at give deres kunder en skriftlig bekræftelse af oplysninger om forsikrings-
formidlerens egne forhold, potentielle interessekonflikter samt det aftalte
honorar, som kunden skal betale til forsikringsformidleren. Der er i gælden-
de dansk lov om forsikringsformidling et generelt forbud mod, at en forsik-
ringsmægler kan modtage provision fra det selskab, hvis produkter den på-
gældende formidler til kunden. Forsikringsmægleren skal i stedet aflønnes
direkte af kunden. Derfor indeholder den danske lovgivning alene regler
om information til kunden vedr. størrelsen af en eventuel provision til for-
midleren, der agerer som agent for et forsikringsselskab.
Den danske regulering indeholder derudover ikke særlige regler om, hvilke
oplysninger en kunde skal have, når denne køber et forsikringsprodukt med
investeringselementer via en forsikringsformidler eller et forsikringsselskab.
Derimod er informationskrav i forbindelse med indgåelse af livsforsik-
ringsaftaler generelt reguleret i bekendtgørelse om information om livs-
forsikringsaftaler. Her er det fastlagt, at de oplysninger, som ifølge be-
kendtgørelsen skal afgives i forbindelse med indgåelsen af en livsforsik-
ringsaftale, skal afgives på papir eller andet varigt medium. Oplysninger
til forsikringstageren skal desuden være klart og præcist formuleret og
skal som udgangspunkt afgives på dansk. De oplysninger, der skal afgi-
ves, inkluderer bl.a. beskrivelse af de enkelte forsikringsydelser, forsik-
ringspræmien og omkostningerne ved at tegne forsikringen.
Rådgivningskrav for finansielle virksomheder, herunder forsikringssel-
skaber, er reguleret i bekendtgørelse om god skik for finansiel virksom-
hed, investeringsforeninger mv. Heraf følger, at rådgivningen skal tilgo-
dese kundens interesse samt give kunden et godt grundlag for at træffe
sin beslutning. Rådgivningen skal være relevant, retvisende og fyldestgø-
rende. Der skal desuden orienteres om risici forbundet med indgåelse af
den relevante forsikringsaftale. Rådgivningen skal bygge på oplysninger
fra kunden om kundens økonomiske situation, erfaring med de relevante
finansielle ydelser, formål med at få ydelsen (fx køb af et forsikringspro-
dukt) leveret samt kundens risikovillighed. Der skal under rådgivningen
bl.a. gives tilstrækkelig information om den finansielle virksomheds egne
produkter og ydelser, samt andre relevante produkttyper på markedet.
Bekendtgørelse om god skik for forsikringsmæglervirksomheder inde-
holder også krav til den aftale, som forsikringsmægleren skal indgå med
sin kunde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1200228_0006.png
6/10
Forsikringsmæglere skal i henhold til bekendtgørelsen handle i den enkel-
te kundes interesse og må ikke lade sig påvirke af egne eller tredjemands
interesser ved rådgivning af kunden. Forsikringsmæglere skal kunne be-
grunde den rådgivning, som kunden modtager om de forelagte løsninger
på kundens forsikringsbehov.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det gældende Forsikringsformidlingsdirektiv er implementeret ved Lov om
forsikringsformidling med tilhørende bekendtgørelser.
De foreslåede ændringer vil medføre behov for at udvide anvendelsesområ-
det for den gældende lov om forsikringsformidling, således at loven også
gælder for forsikringsselskaber og sammenligningswebsites.
Den gældende lovgivning indeholder ikke et krav om, at forsikringsformid-
lerens eller de ansattes i forsikringsselskabet nødvendige viden og erfaring
løbende skal opdateres. Dette krav vil derfor skulle indføres i dansk ret. Den
danske lovgivning om forsikringsformidling indeholder derudover ikke alle
de øgede oplysningsforpligtelser, som opstilles i direktivforslaget, herunder
de øgede krav til oplysning om variable løndele, hvorfor den gældende dan-
ske lovgivning vil skulle tilpasses hertil.
Endelig vil der skulle indføres særlige rådgivningsregler i forbindelse med
formidling af livsforsikringsprodukter med investeringselementer.
Forslaget medfører yderligere opgaver for den europæiske forsikringstil-
synsmyndighed, EIOPA, i form af udarbejdelse af tekniske standarder og
bindende mægling mellem nationale tilsynsmyndigheder. Udgifter til
EIOPA er finansieret af henholdsvis medlemsstaterne via EU’s budget
(60 pct.) og af Kommissionen (40 pct.).
Herudover vurderes det, at forslaget vil betyde et øget ressourcebehov for
Finanstilsynet, særligt i forbindelse med forslaget om udvidelse af anven-
delsesområdet for omfattede virksomheder. Hertil kommer, at der skal fø-
res tilsyn med de øgede oplysningsforpligtelser, og de løbende krav til ef-
teruddannelse. Det vurderes, at dette vil nødvendiggøre tilførsel af flere
årsværk til Finanstilsynet. Finanstilsynets aktiviteter finansieres via bidrag
fra de finansielle virksomheder under tilsyn.
Det foreslås endvidere, at der stilles krav om, at medlemsstater skal indføre
passende administrative sanktioner, og at der skal samarbejdes mellem
myndigheder på tværs af grænserne i EU. Da der er tale om administrative
sanktioner, vurderes det, at forslaget ikke vil være i konflikt med Danmarks
retlige forbehold.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen vurderer, at forslaget vil medvirke til en bedre forbrugerbe-
skyttelse på forsikringsområdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1200228_0007.png
7/10
Kommissionen forventer, at IMD indirekte kan bidrage til vækst i de finan-
sielle tjenesteydelser i EU, idet det kan medvirke til at øge forbrugernes til-
lid til virksomhederne og forbrugernes forståelse af forsikringsprodukterne.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at gennemførelse af de øgede krav om information, kompe-
tenceudvikling mv. vil medføre visse administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Omkostningerne herved forventes imidlertid at være begrænse-
de. Kommissionen vurderer således, at omkostningerne pr. virksomhed vil
ca. EUR 730 (ca. DKK 5.450).
Kommissionen lægger ligeledes vægt på, at forslaget ikke skal være for
byrdefuldt for små og mellemstore forsikringsformidlere og forsikringsvirk-
somheder, som derfor pålægges relativt mindre omfattende krav med for-
slaget.
10.
Høring
Kommissionens forslag til IMD har været i høring i EU-specialudvalget for
den finansielle sektor med høringsfrist den 4. september 2012. Nedenfor
sammenfattes hovedindholdet af høringssvarene.
Forsikring & Pension
Forsikring & Pension finder, at omkostningerne for erhvervslivet vil være
større, end Kommissionen vurderer, idet anvendelsesområdet i forslaget ud-
vides væsentligt. Forsikring & Pension bakker op om regeringens arbejde
med at kunne fastholde det eksisterende danske provisionsforbud for forsik-
ringsmæglere.
Forbrugerrådet
Forbrugerrådet støtter formålet med forslaget fra EU-Kommissionen. For-
brugerrådet finder, at det er vigtigt, at de tilfælde, hvor de eksisterende dan-
ske regler sikrer forbrugeren et højere beskyttelsesniveau end i forslaget,
skal kunne opretholdes, fx de danske ”god skik-regler”. Forbrugerrådet fin-
der, at det danske provisionsforbud skal opretholdes, således at der ikke kun
er et provisionsforbud for uafhængige rådgivere/sælgere af forsikringsinve-
steringsprodukter som i EU-Kommissionens forslag. Forbrugerrådet lægger
vægt på, at sælger/rådgivers kompetencer skal sikre et højt forbrugerbeskyt-
telsesniveau, og at der tages højde for kundens specifikke behov. Derudover
mener Forbrugerrådet, at formidleren eller forsikringsselskabet ved brug af
andet varigt medium end papir skal sikre, at forbrugeren har modtaget og
forstået informationen. Forbrugerrådet finder, at kravene til anvendelse af
udenretslig bilæggelse af tvister ikke skal udelukke anvendelsen af de dan-
ske ankenævn såsom Ankenævnet for Forsikring.
Advokatrådet
Advokatrådet er betænkelig ved kravet om offentliggørelse af sanktioner og
påbud i ikke-anonymiseret form. Advokatrådet henviser i den sammenhæng
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1200228_0008.png
8/10
til Betænkning 1516/2010, hvor det anbefales, at der for så vidt angår fysi-
ske personer ikke etableres nye offentliggørelsesordninger, der alene har til
formål at udstille de pågældende fysiske personer som lovovertrædere på
grund af tavshedspligtsregler og vanskeligheden ved at rette eventuelle fejl
efterfølgende på internettet. Advokatrådet fremhæver, at anbefalingen lige-
ledes gælder for juridiske personer, om end der for juridiske personer ikke
er samme hensyn at tage vedr. tavshedspligt.
Forsikringsmæglerforeningen
Forsikringsmæglerforeningen støtter generelt forslaget til revisionen af IMD
og fremhæver særligt det udvidede anvendelsesområde, der omfatter forsik-
ringsselskaber og efteruddannelse af forsikringsformidlere og forsikrings-
selskabernes ansatte som positive elementer. Forsikringsmæglerforeningen
mener, at der bør klargøres hvilke aktiviteter på fælles forsikringswebsteder,
der er omfattet af forslaget. Herudover finder Forsikringsmæglerforeningen,
at overgangsperioden på 5 år vedr. oplysningsforpligtelserne, for så vidt an-
går aflønning for andre produkter end livsforsikringsprodukter, bør udgå.
Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer (FDFA)
FDFA støtter generelt forslaget og fremhæver særligt det udvidede anven-
delsesområde, der omfatter forsikringsselskaber. FDFA opfordrer til, at det i
IMD bliver gjort lovpligtigt for forsikringsgiverne at specificere deres præ-
mier i ren forsikringsrisiko og andre omkostninger, og således at det kun er
tilladt at opkræve det beløb hos slutbrugeren, som de selv har ydet admini-
stration og service for.
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL)
DFL støtter generelt forslaget. DFL støtter herunder kompetencekrav til
medarbejderne i forsikringsselskaberne, og foreslår certificeringer samt at
kravene skal være forskellige alt efter hvilke produkter, der skal sælges, og
om det er til privat eller erhvervskunder. DFL finder, at oplysninger om løn
ikke skal offentliggøres på individniveau, når der er tale om ansatte salgs-
medarbejdere i et forsikringsselskab. Endelig mener DFL, at kravet til an-
satte om vurdering af kundens ”egnethed” skal præciseres.
Dansk Aktionærforening
Dansk Aktionærforening støtter generelt forslaget fra EU-Kommissionen,
men mener, at Kommissionen skulle have foreslået, at forbuddet mod at
modtage provision fra forsikringsselskaberne skal gælde for alle ”rådgive-
re” og ikke kun for de ”uafhængige” forsikringsformidlere af livsforsikrin-
ger med investeringselement. Dansk Aktionærforening anbefaler, at rege-
ringen arbejder for, at alle forsikringsformidlere omfattes af provisionsfor-
buddet.
Danmarks Rejsebureau Forening
Danmarks Rejsebureau Forening finder, at rejsebureauer fortsat skal være
undtaget fra IMD, ligesom rejsebureauerne er i de eksisterende regler. Det
skyldes, at rejseforsikringer er simple produkter, der typisk håndteres onli-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1200228_0009.png
9/10
ne/automatisk, og som er letforståelige for forbrugeren. De foreslåede reg-
lerne vil således være uforholdsmæssigt byrdefulde.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På nuværende tidspunkt kendes kun andre landes foreløbige holdninger.
Flere lande er fortalere for at sikre konsistens med revisionen af MiFID. En
række lande, mener desuden, at anvendelsesområdet skal omdefineres, så
for eksempel advokater, der agerer som rådgivere ikke reguleres af IMD.
Derudover støtter flere lande at udvide provisionsforbuddet i forhold til
Kommissionens forslag, så det omfatter andre produkter end livsforsikrin-
ger med et investeringselement.
Endelig forventes det, at der i drøftelserne vil blive fokus på detaljeringsni-
veauet for offentliggørelse af aflønning, krav til de faglige kompetencer,
mulighed for Kommissionen til at udstede delegerede retsakter samt admi-
nistrative sanktioner.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag om en bedre forbru-
gerbeskyttelse i relation til forsikringsformidling og direkte salg af forsik-
ringsprodukter.
Regeringen lægger særlig vægt på, at det danske provisionsforbud for
forsikringsmæglere kan fastholdes i de nye regler, idet erfaringen i Dan-
mark vedrørende provisionsforbuddet er, at det reducerer interessekon-
flikter og øger gennemsigtigheden i aflønningsstrukturen.
Særligt finder regeringen det positivt, at Kommissionens forslag introduce-
rer et provisionsforbud for forsikringsformidlere og forsikringsselskaber,
der yder rådgivning på uafhængigt grundlag om salg af forsikringsprodukter
med et investeringselement. Regeringen finder, at dette forbud skal fasthol-
des i de kommende forhandlinger.
Det gældende danske provisionsforbud for forsikringsmæglere er ikke di-
rekte reguleret i det oprindelige IMD. Når der i udkastet til det reviderede
direktiv alene indføres en egentlig bestemmelse om provisionsforbud for
forsikringsformidlere og forsikringsselskaber, der yder rådgivning på uaf-
hængigt grundlag om salg af forsikringsprodukter med et investeringsele-
ment, kan det skabe uklarhed om, hvorvidt det gældende danske provisions-
forbud for forsikringsmæglere kan opretholdes i forhold til formidling af
andre typer af forsikringsprodukter. Regeringen vil derfor arbejde for, at det
i forslaget indeholdte provisionsforbud udvides til at gælde for forsikrings-
mæglere, uanset hvilket produkt pågældende formidler.
Regeringen lægger vægt på, at tildeling af kompetencer til værtstilsynet sker
ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1200228_0010.png
10/10
Endelig vil regeringen generelt arbejde for at sikre konsistens mellem sank-
tionsbestemmelserne i dette forslag med øvrige forslag til finansielle direk-
tiver/forordninger, herunder i forbrugerpakken (IMD, UCITS V og PRIPS,
jf. ovenfor).
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.