Europaudvalget 2012
KOM (2012) 0371
Offentligt
1451318_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 19.7.2012
COM(2012) 371 final
2012/0179 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det
nordøstlige Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det
nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2347/2002
{SWD(2012) 202 final}
{SWD(2012) 203 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451318_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET
Dybhavsfiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav domineres delvis af traditionelle kystflåder
(Portugal) delvis af store nomadetrawlere (Frankrig og Spanien). Sammen tegner de sig for
ca. 1 % af alle landinger fra det nordøstlige Atlanterhav, selvom en række fiskersamfund til
en vis grad afhænger af dybhavsfiskeriet for at kunne opretholde den økonomiske
levedygtighed. Fiskeriet foregår i EU's farvande og i internationale farvande, som er omfattet
af aftaler indgået inden for rammerne af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige
Atlanterhav (NEAFC).
Dybhavsbestande er fiskebestande, der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på
kontinentalsoklen. De lever på kontinentalskråningerne eller omkring undersøiske bjerge.
Dybhavsfiskeriet har kun siden 2003 været underlagt detaljeret forvaltning i form af
fastsættelse af fiskerimuligheder (samlede tilladte fangstmængder og maksimal
fiskeriindsats). Før 2003 udviklede fiskeriet sig stort set ureguleret og udviste i nogen grad
typiske symptomer på problemet med "kapløb" efter fisk, hvilket har medført en nedfiskning
af bestandene.
Siden der blev indført forvaltning i form af fastsættelsen af fiskerimuligheder, er der truffet en
række tekniske foranstaltninger, som begrænser anvendelsen af bestemt udstyr på dybt vand
eller forbyder fiskeri på visse områder med høj biodiversitet på havbunden. Disse
områdelukninger er den fælles fiskeripolitiks opfølgning på medlemsstaternes udpegelse af
NATURA
2000-lokaliteter
efter
habitatdirektivet
1
eller
er
generelle
forsigtighedsforanstaltninger.
NEAFC's foranstaltninger i dybhavsfiskeriet, som er vedtaget og omsat i EU-lovgivningen,
omfatter forbud mod hildingsgarn, områdelukninger med henblik på beskyttelse af bentiske
levesteder, som er vigtige kilder til biodiversitet (sårbare marine økosystemer), loft over den
samlede årlige fiskeriindsats og kortlægning af det eksisterende fiskeri med det formål at gøre
nyt fiskeri betinget af en forudgående miljøkonsekvensanalyse.
Disse og andre tekniske foranstaltninger anbefalet af NEAFC blev tidligere, inden
Lissabontraktaten trådte i kraft, gennemført ved en årlig rådsforordning om fastsættelse af
fiskerimuligheder. Siden da har en overgangsordning
2
for hele det nordøstlige Atlanterhav
været gældende, herunder også foranstaltninger, der er vedtaget inden for rammerne af
NEAFC.
For internationale farvande, som ikke reguleres af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer,
vedtog Unionen som en reaktion på FN's Generalforsamlings resolution 61/105
3
om
bæredygtig forvaltning af dybhavsfiskeriet en særlig forordning (forordning (EF) nr.
1
2
3
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT
L 206 af 22.7.1992, s. 7).
Forordning (EF) nr. 1288/2009 (EUT L 347 af 24.12.2009, s. 6).
A/RES/61/105 af 8. december 2006 – Bæredygtigt fiskeri, bl.a. takket være aftalen af 1995 om
gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 for
så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande og
dertil knyttede instrumenter.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451318_0003.png
734/2008), som forbyder anvendelse af bundfiskeredskaber i det åbne hav uden forudgående
konsekvensanalyse.
Siden 2002 har Unionen haft en særlig adgangsordning (forordning (EF) nr. 2347/2002) for
fiskerfartøjer, der udøver dybhavsfiskeri i det nordøstlige Atlanterhav, som består af fire dele:
kapacitetsbegrænsning, dataindsamling, indsatsovervågning og kontrol.
De foranstaltninger, som indtil videre er truffet, har ikke løst de største problemer inden for
fiskeriet, nemlig:
•
disse bestandes store sårbarhed over for fiskeri; mange af dem kan kun holde til et
lavt fiskeritryk over en længere periode, hvilket ikke er økonomisk levedygtigt
•
fiskeri med bundtrawl udgør den højeste risiko for at ødelægge uerstattelige og
sårbare marine økosystemer med fiskeredskaber. Omfanget af den ødelæggelse,
som allerede er sket, er ukendt
•
fiskeri med trawl af dybhavsarter medfører et højt niveau af uønskede fangster af
dybhavsarter (i gennemsnit 20-40 % af vægten med enkelte udsving på meget
større niveauer)
•
det er særlig vanskeligt at fastlægge et bæredygtigt niveau for fiskeritrykket på
grundlag af den videnskabelige rådgivning.
Eftersom dybhavsbestandene er meget sårbare over for fiskeri, kan bestandene blive nedfisket
på kort tid, og det kan tage lang tid eller være umuligt at genoprette dem. Bestandenes
biologiske tilstand er stort set ukendt. Nogle bestande anses for at være nedfiskede, andre er
begyndt at stabilisere sig ved en lav udnyttelsesgrad. Generelt er fiskeriet ikke bæredygtigt.
Fiskerimulighederne er konsekvent blevet reduceret, efter at der blev indført regulering af
disse bestande.
De biologiske data fra videnskabelige undersøgelser vil i de kommende år sandsynligvis
fortsat være utilstrækkelige til, at der kan foretages en fuldstændig bestandsvurdering.
Kommissionen er med henblik på næste programmeringsperiode i øjeblikket i færd med at
undersøge, hvordan ordningen for videnskabelige undersøgelser og dataindsamling kan
forbedres, når det gælder dybhavsarter. I øjeblikket kan forvaltning efter princippet om
maksimalt bæredygtigt udbytte ikke anvendes på dybhavsarter, fordi der mangler oplysninger.
Der er indledt et vigtigt videnskabeligt projekt ("Deepfishman"), som løber frem til 2012.
Formålet med dette projekt er at udvikle høstregler baseret på sekundære indikatorer,
eftersom de primære indikatorer (fiskeridødelighed og bestandsstørrelse) er ukendte
(Deepfishman
4
Ref 227390).
I overensstemmelse med havstrategirammedirektivet skal medlemsstaterne opnå eller
opretholde en god miljøtilstand for de marine økosystemer senest i 2020
5
, og denne
forpligtelse ansporer til en kritisk vurdering af vilkårene for dybhavsfiskeri, herunder de
aspekter, der vedrører miljøet og biodiversiteten.
4
5
http://cordis.europa.eu/fetch?CALLER=FP7_PROJ_ES&ACTION=D&DOC=19&CAT=PRO
J&QUERY=01308a670983:f6dc:57618e7e&RCN=90982.
Se havstrategirammedirektivet, direktiv 2008/56/EF (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451318_0004.png
Formålet med forslaget er så vidt muligt at sikre en bæredygtig udnyttelse af
dybhavsbestandene, reducere fiskeriets indvirkning på miljøet og forbedre
informationsgrundlaget for videnskabelige vurderinger. Så længe der ikke findes data og
metoder, der opfylder kravene til forvaltning efter princippet om maksimalt bæredygtigt
udbytte, skal fiskeriet forvaltes efter forsigtighedsprincippet.
For at reducere de skadelige konsekvenser for det marine økosystem, bør anvendelsen af
bundtrawl i dette fiskeri fases ud, eftersom disse redskaber er meget skadelige for sårbare
marine økosystemer og har udvist et højt niveau af uønskede fangster af dybhavsarter. De
restriktive overgangsforanstaltninger for bundsatte hildingsgarn ved fiskeri på mere end 600
meters dybde og ved en dybde på 200-600 meter bør ledsages af et forbud mod fiskeri efter
dybhavsarter.
Forslaget er endvidere en lejlighed til at forenkle forvaltningsordningen for disse bestande,
som i øjeblikket er omfattet af to forvaltningsinstrumenter: fangstbegrænsninger og
kapacitets-/indsatsbegrænsning. Hvor dette dobbeltarbejde ikke er nødvendigt for at nå
forordningens mål, foreslås det at regulere det relevante fiskeri med blot ét enkelt
forvaltningsinstrument.
2.
HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
Efter meddelelsen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemgang af forvaltningen af
dybhavsfiskebestande
6
gennemførte Kommissionen en konsekvensanalyse af de forskellige
fremtidige strategiske scenarier med inddragelse af medlemsstaterne og de regionale
rådgivende råd. Den hørte også Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for
Fiskeri (STECF) om visse tekniske aspekter af forvaltningen af dybhavsfiskeriet.
Svarene på høringen viste bred enighed om behovet for at forbedre adgangsordningen fra
2002. Interessenterne havde imidlertid vidt forskellige holdninger til de foranstaltninger, der
skal gennemføres.
Medlemsstaterne fremhævede den begrænsede værdi af indsatsrapporteringen og indsats- og
kapacitetsforvaltningen i den aktuelle ordning, navnlig i lyset af, at den registrerede kapacitet
(baseret på de udstedte tilladelser) ikke rigtig svarer til fiskeriets realiteter. Alt for mange
fartøjer synes at have tilladelse til at fiske efter dybhavsarter, som kun udgør en lille del af
deres samlede fangst. Sådanne fartøjer hører ikke rigtig hjemme i en dybhavsmetier.
Medlemsstaterne stillede sig også kritisk over for spørgsmålet om udsmid, som efter deres
mening til dels skyldes selve reglerne for fiskeriet. De understregede også betydningen af at
tilpasse adgangsordningen til de nye kontrolregler. De udviste desuden tilbageholdenhed,
hvad angår spørgsmålet om at fastlægge en forvaltningsstrategi på forhånd, og mente, at dette
i det mindste skulle vente, indtil konklusionerne fra det igangværende videnskabelige projekt
"Deepfishman" forelå.
Hvad angår listen over de arter, der er omfattet, anerkendte medlemsstaterne, at der var behov
for sammenhængende kriterier, men understregede, at eventuelle ændringer ville få
konsekvenser for fiskerimønstrene og -forvaltningen. Endvidere understregede de
betydningen af at respektere de fastlagte rettigheder efter princippet om relativ stabilitet. Når
det gælder de særlige forpligtelser om dataindsamling, var medlemsstaterne imod en større
6
KOM(2007) 30 endelig.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451318_0005.png
videnskabelig dækning ved hjælp af observatører om bord på fartøjerne, men støttede
integrationen af særlige dybhavsfiskeridata i den overordnede ramme for dataindsamling, i
henhold til hvilken der allerede er indsamlet data om visse metierer med fokus på
dybhavsfiskeri. Der blev udtrykt nogen tvivl om, hvorvidt omkostningerne i forbindelse med
et skift til analytiske vurderinger af bestandene kunne berettiges i lyset af den ringe aktivitet,
og der var således større tilslutning til forsigtighedsbaseret forvaltning på grundlag af de
observerede tendenser for bestandene.
EU's regionale rådgivende råd for de nordvestlige og sydvestlige farvande blev hørt, og de
understregede behovet for en konsekvent definition af begrebet dybhavsfiskeri og tilsluttede
sig, at forvaltningsforanstaltningerne skulle målrettes fartøjer, der har specialiseret sig inden
for denne metier. De foreslog imidlertid, at de fartøjer, som tidligere havde beskæftiget sig
med dybhavsfiskeri, ikke skulle have forbud mod at vende tilbage til dette fiskeri, hvis de
havde bidraget til at genoprette bestanden ved i den seneste tid at koncentrere sig om andet
fiskeri. Det blev foreslået at indføre indsatsforvaltning for hver enkelt metier, som kunne være
forskellig, alt efter om der er tale om grupper af få store fartøjer, der udøver flere metierer,
eller grupper bestående af mange små fartøjer. De opfordrede til, at der blev gjort en større
indsats for at beskytte de sårbare marine økosystemer, og tilkendegav, at der var behov for en
ordning for tildeling, fornyelse og inddragelse af fiskeritilladelser.
Alliancen af ikke-statslige organisationer (Deep-sea Conservation Coalition) påpegede
behovet for at indføre betingelser for anvendelsen af bundtrawl svarende til de betingelser, der
anvendes på åbent hav, og fremhævede problemet med uønsket fangst af dybhavsarter inden
for trawlfiskeri, som stadig er uløst.
Konsekvensanalyserne af de forskellige policy-muligheder fokuserede på fem
løsningsmodeller. Tre af disse modeller blev ikke overvejet yderligere, da de ikke blev
betragtet som meningsfulde forvaltningsstrategier, idet ulemperne var større end fordelene.
Der er tale om følgende: a) videreførelse af den nuværende ordning med de nødvendige
opdateringer, b) et fuldstændigt forbud mod fiskeri efter dybhavsarter og c) en justering af
ordningen, således at den blot bliver et redskab til at omsætte de foranstaltninger, der er
vedtaget inden for rammerne af NEAFC, og til at anvende disse foranstaltninger, også i EU's
farvande.
De to løsningsmodeller med de største relative fordele var følgende: d) en udfasning af de
mest skadelige fiskeredskaber rettet mod dybhavsarter eller e) indførelse af de
forvaltningsstandarder i EU's farvande, som blev udviklet til bundfiskeri i det åbne hav.
Løsningsmodel d) blev fastholdt som det mest effektive og enkle instrument, mens
løsningsmodel e) ville medføre en væsentlig forøgelse af de lovgivningsmæssige krav og de
deraf følgende begrænsninger for investeringer i et fiskeri, som allerede er i nedgang.
Eftersom der skæres ned inden for fiskeriforvaltningen som følge af budgetmæssige
spareforanstaltninger, kan gennemførelsen ikke i tilstrækkelig grad sikres på grund af
yderligere og omfattende foranstaltninger.
Af forenklingshensyn bør den nuværende indberetningsordning om artsrelateret fiskeriindsats
afvikles. Det er lettere at sikre overvågningen af fiskeriindsatsen regelmæssigt gennem årlige
dataindsamlinger i henhold til rammen for indsamling af data
7
, ledsaget af
ad hoc-
anmodninger om forvaltningsmæssige indberetninger fra Kommissionen, idet sidstnævnte
f.eks. anvendes, hvor der er tvivl om overholdelsen af indsatsbegrænsninger, når
7
Baseret på forordning (EF) nr. 199/2008.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
datakvaliteten er utilstrækkelig. Forordningens anvendelsesområde er omdefineret for at sikre,
at denne forordning fuldt ud vedrører fartøjer, der fisker efter dybhavsarter, samtidig med at
det sikres, at fartøjer, som har disse arter i deres bifangst, ikke udvider fiskeriet. Endvidere
bringes de specifikke regler for dataindsamling i overensstemmelse med
rammebestemmelserne for dataindsamling, idet det sikres, at medlemsstaterne anvender
samme statistiske standarder og indlæser de indsamlede data i et særskilt lagrings- og
behandlingssystem. Manglende overholdelse af de videnskabelige standarder for
dataindsamling vil medføre tab af fiskerimuligheder som en forvaltningsmæssig
forsigtighedsforanstaltning.
3.
FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
I dette forslag fastlægges en rammeforordning om fiskeriet efter dybhavsarter i det
nordøstlige Atlanterhav, som omfatter EU's farvande, herunder farvandene omkring Spaniens
og Portugals fjernområder samt internationale farvande.
Retsgrundlaget er artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Forslaget henhører under Unionens enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig
udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik indeholder de generelle
rammebestemmelser for den fælles fiskeripolitik. Ifølge artikel 4 i denne forordning træffes
der EU-foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri.
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Medlemsstaterne kan
udvikle foranstaltninger for deres egne flåder, som fører til mere bæredygtig forvaltning af
dybhavsressourcer. Mange dybhavsressourcer deles imidlertid mellem medlemsstater (i visse
tilfælde befinder én medlemsstats flåde sig for det meste i en anden medlemsstats farvand).
Medlemsstaterne er således tilbageholdende med at underkaste deres egne flåder restriktive
foranstaltninger, medmindre der gælder de samme eller tilsvarende regler for nabolandets
flåder.
Der er her valgt en forordning på EU-plan som instrument. Selvregulering anses ikke for at
være en mulighed. Erfaringen med udviklingen inden for ikke-reguleret dybhavsfiskeri viser,
at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan forventes, at sektoren udvikler sig og håndhæver
sin egen adfærdskodeks for at sikre, at den høster disse ressourcer på en bæredygtig måde.
4.
BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
Forslaget har ingen indvirkning på EU's budget.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451318_0007.png
2012/0179 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det
nordøstlige Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det
nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2347/2002
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig
artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen
8
,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
9
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og
bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik
10
skal
der træffes foranstaltninger på EU-niveau for adgang til farvande og ressourcer og for
bæredygtigt fiskeri for at sikre en rationel og ansvarlig udnyttelse af ressourcerne på et
bæredygtigt grundlag. Ifølge forordningens artikel 2 skal der anvendes en
forsigtigheds- og økosystembaseret tilgang, ved at der træffes foranstaltninger til at
begrænse fiskeriets indvirkning på de marine økosystemer.
EU er forpligtet til at gennemføre resolutioner vedtaget af FN's Generalforsamling,
navnlig
resolution
61/105
og
64/72,
hvori
stater
og
regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer opfordres til at sørge for at beskytte sårbare
dybhavsøkosystemer mod de ødelæggende konsekvenser af anvendelsen af
bundfiskeredskaber samt at arbejde hen imod bæredygtig udnyttelse af
dybhavsbestandene.
Kommissionen har gennemgået forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002
om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter
dybhavsbestande
11
. Kommissionen fandt navnlig
12
, at anvendelsesområdet for den
(2)
(3)
8
9
10
11
, , s. .
, , s. .
EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
EFT L 351 af 28.12.2002, s. 6.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451318_0008.png
relevante flåde var for stort, at der manglende vejledning om kontrol i udpegede havne
og om prøvetagningsprogrammer, samt at kvaliteten af medlemsstaternes rapportering
af indsatsen var for svingende.
(4)
For at opretholde den nødvendige reduktion af fiskerikapaciteten, som er opnået indtil
nu i dybhavsfiskeriet, bør det fastsættes, at fiskeri efter dybhavsarter gøres betinget af
en fiskeritilladelse, som begrænser kapaciteten for de fartøjer, som har tilladelse til at
lande dybhavsarter. For at rette forvaltningsforanstaltningerne specifikt mod den del af
flåden, som er mest relevant for dybhavsfiskeriet, bør fiskeritilladelserne udstedes i
forhold til, hvilke målarter eller bifangster der berøres af fiskeriet.
Indehavere af en fiskeritilladelse, der giver ret til at fange dybhavsarter, bør
samarbejde om videnskabelige forskningsaktiviteter og dermed bidrage til en bedre
vurdering af dybhavsbestandene og dybhavsøkosystemerne.
Når det gælder fiskeri efter andre målarter i områder omkring kontinentalskrænten,
hvor der også må fiskes efter dybhavsarter, bør fartøjsejere være i besiddelse af en
fiskeritilladelse, der giver ret til bifangster af dybhavsarter.
Af de redskaber, der anvendes til dybhavsfiskeri, udgør bundtrawl den højeste risiko
for sårbare marine økosystemer og fører samtidig til det største antal uønskede
fangster af dybhavsarter. Der bør derfor gælde et permanent forbud mod at anvende
bundtrawl i fiskeriet efter dybhavsarter.
Anvendelsen af bundsatte hildingsgarn i dybhavsfiskeriet er i øjeblikket omfattet af
restriktioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1288/2009 om fastlæggelse af
tekniske overgangsforanstaltninger fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011
13
. I
lyset af de høje niveauer af uønskede fangster, der tages ved ubæredygtig anvendelse
på dybt vand af disse redskaber og de miljømæssige konsekvenser af tabte og
efterladte redskaber, bør der ligeledes gælde et permanent forbud mod bundsatte
hildingsgarn i fiskeriet efter dybhavsarter.
For at give fiskerne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav bør de nuværende
fiskeritilladelser til fiskeri med bundtrawl og bundsatte hildingsgarn fortsat være
gyldige i en nærmere fastlagt periode.
Endvidere bør fartøjer, som skal skifte redskaber for at kunne forblive i erhvervet,
være berettiget til at modtage finansiel bistand fra Den Europæiske Fiskerifond,
forudsat at de nye redskaber reducerer fiskeriets indvirkning på ikke-kommercielle
arter, og ligeledes forudsat at de nationale operationelle programmer tillader bidrag til
sådanne foranstaltninger.
Fartøjer, som fisker efter dybhavsarter med andre typer bundredskaber, bør ikke
udvide deres aktiviteter i henhold til deres tilladelse til at fiske i EU's farvande,
medmindre det vurderes, at en udvidelse ikke medfører en betydelig risiko for en
negativ indvirkning på sårbare marine økosystemer.
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
12
13
KOM(2007) 0030 endelig.
EUT L 347 af 24.12.2009, s. 6.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451318_0009.png
(12)
Den videnskabelige rådgivning om visse dybhavsbestande tyder på, at de er særlig
sårbare over for udnyttelse, og at fiskeriet efter disse bestande af forsigtighedshensyn
bør begrænses eller reduceres. Fiskerimulighederne for dybhavsarter bør ikke række
videre end de niveauer, som fra videnskabeligt hold angives som
forsigtighedsniveauer. I tilfælde af manglende rådgivning, fordi der ikke foreligger
tilstrækkelige oplysninger om bestande eller arter, bør der ikke tildeles nogen
fiskerimuligheder.
Den videnskabelige rådgivning viser endvidere, at en begrænsning af fiskeriindsatsen
vil være et passende instrument til fastsættelse af fiskerimuligheder for
dybhavsfiskeriet. I lyset af de mange forskellige redskaber og fiskerimønstre, som
findes inden for dybhavsfiskeriet, og behovet for at udvikle ledsageforanstaltninger til
at tackle problemet med miljømæssige svagheder i de enkelte fiskerier, bør en
begrænsning af fiskeriindsatsen kun erstatte fangstbegrænsningerne, når det kan
sikres, at førstnævnte begrænsning er tilpasset bestemte fiskerier.
For at sikre en tilpasset forvaltning af de enkelte fiskerier bør de berørte medlemsstater
have beføjelser til at træffe supplerende bevarelsesforanstaltninger og årligt vurdere,
om indsatsniveauet stemmer overens med den videnskabelige rådgivning om
bæredygtig udnyttelse. De regionalt tilpassede indsatsniveauer bør ligeledes erstatte
det overordnede loft over fiskeriindsatsen, som er godkendt inden for rammerne af
Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC).
Eftersom biologiske oplysninger bedst kan indsamles ved hjælp af harmoniserede
dataindsamlingsstandarder bør indsamlingen af data om dybhavsmetierer integreres i
den generelle ramme for indsamling af videnskabelige data, og det bør samtidig sikres,
at de yderligere oplysninger, som er nødvendige for at forstå fiskeriets dynamik,
tilvejebringes. Af forenklingshensyn bør indsatsrapporteringen fordelt på arter afvikles
og erstattes af en analyse af tilbagevendende videnskabelige datainput fra
medlemsstaterne, som indeholder et særligt kapitel om dybhavsmetierer.
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-
kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles
fiskeripolitik
14
fastlægger kontrol- og håndhævelseskrav for flerårige planer.
Dybhavsarter er fra naturens hånd sårbare over for fiskeri og bør have samme
opmærksomhed med hensyn til kontrol som andre arter omfattet af
bevarelsesforanstaltninger, og som der er vedtaget flerårige forvaltningsplaner for.
Indehavere af fiskeritilladelser, som giver ret til fangst af dybhavsarter, bør fratages
deres tilladelse til at fange dybhavsarter, hvis de ikke overholder de relevante
bevarelsesforanstaltninger.
Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det
nordøstlige Atlanterhav blev godkendt ved afgørelse 81/608/EØF og trådte i kraft den
17. marts 1982. Denne konvention fastlægger en passende ramme for det multilaterale
samarbejde om rationel bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i de
internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav. De forvaltningsforanstaltninger,
som er vedtaget i NEAFC, omfatter, foruden forsigtighedsforanstaltninger, tekniske
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
14
EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af arter, der reguleres inden for rammerne
af NEAFC, og til beskyttelse af sårbare marine levesteder.
(19)
Kommissionen bør have beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at fastsætte
ledsageforanstaltninger til de årlige indsatsbegrænsninger, hvis medlemsstaterne
undlader at træffe dem, eller hvis de foranstaltninger, de vedtager, ikke anses for at
være forenelige med eller tilstrækkelige til at opfylde målene i denne forordning.
Kommissionen bør tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF
at vedtage sådanne delegerede retsakter, som måtte være nødvendige for at ændre eller
udbygge ikke-væsentlige aspekter af forordningen med hensyn til
indsatsbegrænsninger i de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har vedtaget
ledsageforanstaltninger, eller hvor disse ikke er tilstrækkelige, når sådanne
indsatsbegrænsninger erstatter fangstbegrænsninger.
Der bør derfor fastsættes nye regler om regulering af fiskeriet efter dybhavsarter i det
nordøstlige Atlanterhav, og forordning (EF) nr. 2347/2002 bør ophæves.
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede
retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante
dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet -
(20)
(21)
(22)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Mål
Formålet med denne forordning er:
1.1.
1.2.
1.3.
at sikre bæredygtig udnyttelse af dybhavsarter og samtidig reducere dybhavsfiskeriets
indvirkning på havmiljøet mest muligt
at forbedre den videnskabelige viden om dybhavsarter og deres levesteder af de
årsager, der er angivet i litra a)
at gennemføre tekniske foranstaltninger for fiskeriforvaltning som anbefalet af
Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC).
Artikel 2
Anvendelsesområde
Denne forordning finder anvendelse på fiskeri eller planlagt fiskeri i følgende farvande:
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451318_0011.png
a)
EU's farvande i ICES-underområde II-XI (Det International Havundersøgelsesråd)
og i CECAF-område 34.1.1, 34.1.2 og 34.2 (Komitéen for Fiskeriet i det Østlige
Centrale Atlanterhav)
de internationale farvande i CECAF-område 34.1.1, 34.1.2, 34.2 og
det NEAFC-reguleret område.
Artikel 3
Definitioner
b)
c)
1.
Ved anvendelsen af denne forordning gælder definitionerne i artikel 3 i forordning
(EF) nr. 2371/2002 og artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 734/2008
15
.
2.
Desuden forstås ved:
a)
b)
c)
"ICES-områder": områder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 218/2009
16
"CECAF-områder": områder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 216/2009
17
"NEAFC-reguleret område": de farvande, som er underlagt konventionen om
det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige
Atlanterhav, som ligger uden for de farvande, der henhører under de
kontraherende parters fiskerijurisdiktion
"dybhavsarter": de arter, der er defineret i bilag I
"mest sårbare arter": de dybhavsarter, der er angivet i tredje kolonne under
overskriften "Mest sårbare (x)" i tabellen i bilag I
"metier": fiskeri rettet mod bestemte arter med bestemte redskaber i et bestemt
område
"dybhavsmetier": en metier, som er rettet mod dybhavsarter ifølge
bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, i denne forordning
"fiskeriovervågningscenter": et operationelt center oprettet af en
flagmedlemsstat, der er udstyret med hardware og software, der gør det muligt
at foretage automatisk databehandling og elektronisk dataoverførsel
"videnskabeligt
rådgivningsorgan":
et
internationalt
videnskabeligt
fiskeriorgan, som opfylder de internationale standarder for forskningsbaseret
videnskabelig rådgivning
d)
e)
f)
g)
h)
i)
15
16
17
EUT L 201 af 30.7.2008, s. 8.
EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70.
EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
j)
.
"maksimalt bæredygtigt udbytte": den maksimale fangst, der kan tages fra en
bestand i en ubegrænset periode.
KAPITEL II
FISKERITILLADELSER
Artikel 4
Typer fiskeritilladelser
1.
2.
For fiskeri efter dybhavsarter, der udøves af et EU-fiskerfartøj, kræves der en
fiskeritilladelse, hvorpå dybhavsarter angives som målarter.
Ved anvendelsen af stk. 1 fiskes der efter dybhavsarter, hvis:
a)
b)
c)
3.
der er registreret dybhavsarter som målarter i fartøjets fangstkalender, eller
der medføres redskaber om bord, som kun anvendes til at fange dybhavsarter,
eller hvis disse redskaber anvendes i det område, fartøjet opererer i, eller
fartøjets fører i logbogen registrerer en procentdel af dybhavsarter på 10 %
eller derover af den samlede fangst i kilo på den pågældende fiskedag.
For fiskeri udøvet af et EU-fiskerfartøj, som ikke er rettet mod dybhavsarter, men
som indebærer fangster af dybhavsarter som bifangst, kræves der en fiskeritilladelse,
hvorpå der angives dybhavsarter som bifangst.
De to typer fiskeritilladelser, der er omhandlet i henholdsvis stk. 1 og 3, skal tydeligt
kunne skelnes fra hinanden i den elektroniske database, der er omhandlet i artikel
116 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
Uanset stk. 1 og 3 må fiskerfartøjer fange, opbevare om bord, omlade eller lande
dybhavsarter uden fiskeritilladelse, hvis mængden af dybhavsarter er på under 100
kg af enhver blanding af arter pr. fangstrejse.
Artikel 5
Kapacitetsforvaltning
4.
5.
Den samlede fiskerikapacitet målt i bruttotonnage og i kilowatt for alle fiskerfartøjer, som har
en fiskeritilladelse udstedt af en medlemsstat, som giver tilladelse til fangst af dybhavsarter,
enten som målart eller som bifangst, må på intet tidspunkt overstige den samlede
fiskerikapacitet for fartøjer i den pågældende medlemsstat, som har landet 10 ton
dybhavsarter eller mere i det af de to kalenderår umiddelbart forud for denne forordnings
ikrafttræden, hvor tallet er højest.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 6
Generelle krav til ansøgninger om fiskeritilladelser
Hver enkelt ansøgning om en fiskeritilladelse til fangst af dybhavsarter, enten som målart
eller som bifangst, og om fornyelse heraf ledsages af en beskrivelse af det område, som
fartøjet ønsker at fiske i, redskabstypen, den dybde, der skal fiskes i, og de individuelle
målarter.
Artikel 7
Særlige krav til ansøgninger om og udstedelse af fiskeritilladelser til brug af bundredskaber
i fiskeri efter dybhavsarter
1
Ud over kravene i artikel 6 skal hver enkelt ansøgning om en fiskeritilladelser til
fangst af dybhavsarter, jf. artikel 4, stk. 1, som giver tilladelse til brug af
bundredskaber i EU's farvande, jf. artikel 2, litra a), ledsages af en detaljeret
fiskeriplan med angivelse af følgende:
a)
de steder, hvor dybhavsmetieren har planlagt at fiske målrettet efter
dybhavsarter. Stedet eller stederne skal defineres ved koordinater i
overensstemmelse med World Geodetic System fra 1984
eventuelt de steder, hvor dybhavsmetieren har udøvet sine aktiviteter inden for
de seneste tre hele kalenderår. Dette sted eller disse steder defineres ved hjælp
af koordinater i overensstemmelse med World Geodetic System fra 1984 og
skal afgrænse fiskeriet så nøjagtigt som muligt.
b)
2.
En fiskeritilladelse, som udstedes på grundlag af en ansøgning i henhold til stk. 1,
skal indeholde en nøjagtig angivelse af de specifikke bundredskaber, der skal
anvendes, og begrænse fiskeriet til det område, hvor det planlagte fiskeri som
omhandlet i stk. 1, litra a), og det eksisterende fiskeri som omhandlet i stk. 1, litra b),
overlapper hinanden. Det område, hvor det påtænkte fiskeri udøves, kan udvides ud
over det område, hvor det eksisterende fiskeri udøves, hvis medlemsstaten på
grundlag af en videnskabelig rådgivning har vurderet og dokumenteret, at en sådan
udvidelse ikke vil have betydelige skadelige virkninger på sårbare marine
økosystemer.
Artikel 8
Fartøjernes deltagelse i indsamling af data om dybhavsfiskeri
Medlemsstaterne indarbejder i samtlige tilladelser, der udstedes i henhold til artikel 4, de
betingelser, som er nødvendige for at sikre, at det pågældende fartøj i samarbejde med det
relevante videnskabelige institut deltager i dataindsamlinger, hvis anvendelsesområde
omfatter det fiskeri, som der er udstedt tilladelse til.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 9
Udløb af fiskeritilladelser til fangst af dybhavsarter for fartøjer, som anvender bundtrawl
eller bundsatte hildingsgarn
Fiskeritilladelser udstedt i henhold til artikel 4, stk. 1, til fartøjer, som anvender bundtrawl
eller bundsatte hildingsgarn, udløber senest to år efter denne forordnings ikrafttræden. Efter
denne dato vil der ikke blive udstedt fiskeritilladelser til fangst af dybhavsarter med de
pågældende redskaber, og sådanne fiskeritilladelser vil ikke blive fornyet.
KAPITEL III
FISKERIMULIGHEDER OG
LEDSAGEFORANSTALTNINGER
A
FDELING
1
G
ENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 10
Principper
1.
2.
Fiskerimulighederne fastsættes på grundlag af en udnyttelsesgrad for de berørte
dybhavsarter, som svarer til det maksimalt bæredygtige udbytte.
Hvis det på grundlag af de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger ikke er
muligt at identificere udnyttelsesgraden i overensstemmelse med princippet om det
maksimalt bæredygtige udbytte, fastsættes fiskerimulighederne således:
a)
Når de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger identificerer en
udnyttelsesgrad, der stemmer overens med en forsigtighedsbaseret
fiskeriforvaltning,
må
fiskerimulighederne
for
den
relevante
fiskeriforvaltningsperiode ikke fastsættes højere end denne grad
Når de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger ikke identificerer en
udnyttelsesgrad, der stemmer overens med en forsigtighedsbaseret
fiskeriforvaltning, fordi der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om visse
bestande eller arter, må der ikke tildeles fiskerimuligheder for det pågældende
fiskeri.
b)
A
FDELING
2
F
ORVALTNING VED HJÆLP AF FISKERIINDSATSBEGRÆNSNINGER
Artikel 11
Fastsættelse af fiskerimuligheder udelukkende ved hjælp af en begrænsning af
fiskeriindsatsen
1.
I stedet for at fastsætte de årlige fiskerimuligheder for dybhavsarter, både ved hjælp
af en begrænsning af fiskeriindsatsen og fangstbegrænsninger, kan Rådet i
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overensstemmelse med traktaten beslutte udelukkende at begrænse fiskeriindsatsen
for bestemte fiskerier.
2.
Med henblik på stk. 1 er det fiskeriindsatsniveau for hver enkelt dybhavsmetier, som
anvendes som referenceniveau for de justeringer, der er nødvendige for at følge
principperne i artikel 10, det fiskeriindsatsniveau, som på grundlag af videnskabelige
oplysninger vurderes at stemme overens med de fangster, der er taget af den
relevante dybhavsmetier i de foregående to kalenderår.
Begrænsninger af fiskeriindsatsen, som fastlægges efter stk. 1 og 2, skal angive:
a)
den dybhavsmetier, som fiskeriindsatsbegrænsningen gælder for, under
henvisning til de tilladte redskaber og målarter og de ICES-områder eller
CECAF-områder, hvor den tilladte indsats kan udøves, og
den enhed for fiskeriindsatsten, som anvendes i forvaltningen.
Artikel 12
Ledsageforanstaltninger
1.
Hvis der i stedet for fangstbegrænsninger er fastsat en begrænsning af den årlige
fiskeriindsats, jf. artikel 11, stk. 1, indfører eller viderefører medlemsstaterne
følgende ledsageforanstaltninger for de fartøjer, som fører deres flag:
a)
b)
c)
foranstaltninger til at undgå en forøgelse af den overordnede fangstkapacitet
for de fartøjer, de er omfattet af indsatsbegrænsningen
foranstaltninger til at undgå større bifangster af de mest sårbare arter og
betingelser for effektiv forebyggelse af udsmid. Formålet med disse betingelser
er at lande alle de fisk, der tages om bord, medmindre dette er i strid med de
gældende regler i den fælles fiskeripolitik.
3.
b)
2.
3.
Foranstaltningerne anvendes så længe, det er nødvendigt for at hindre eller imødegå
de risici, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c).
Kommissionen vurderer effektiviteten af de
medlemsstaterne har vedtaget, ved vedtagelsen.
ledsageforanstaltninger,
som
Artikel 13
Kommissionens foranstaltninger, hvis medlemsstaterne ikke har truffet
ledsageforanstaltninger, eller hvis disse er utilstrækkelige
1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 20
for at fastsætte de nærmere foranstaltninger i artikel 12, stk. 1, litra a), b) og c), der
skal ledsage begrænsningen af den årlige fiskeriindsats:
a)
hvis den pågældende medlemsstat ikke underretter Kommissionen om
eventuelle foranstaltninger vedtaget efter artikel 12, senest tre måneder efter
den dato, hvor begrænsningen af fiskeriindsatsen er trådt i kraft
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
hvis de foranstaltninger, der er vedtaget efter artikel 12, ikke længere anvendes,
selvom det fortsat er nødvendigt at hindre eller imødegå de risici, der er
omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), b) og c)
2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 20
for at fastsætte foranstaltninger som omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), b) og c),
der ledsager begrænsningen af den årlige fiskeriindsats, hvis følgende er gældende på
grundlag af en vurdering i henhold til artikel 12, stk. 3:
a)
b)
medlemsstatens foranstaltninger anses ikke for at være forenelige med målene i
denne forordning eller
medlemsstatens foranstaltninger anses for at være utilstrækkelige med hensyn
til målene i artikel 12, stk. 1, litra a), b) eller c).
3.
De ledsageforanstaltninger, som Kommissionen træffer, skal sikre, at forordningens
mål nås. Når Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt, finder den
pågældende medlemsstats foranstaltninger ikke længere anvendelse.
KAPITEL IV
KONTROL
Artikel 14
Anvendelse af kontrolkravene på de flerårige planer
1.
Med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 1224/2009 betragtes nærværende
forordning som en "flerårig plan".
2.
Med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 1224/2009 betragtes dybhavsarter
som "arter, der er omfattet af en flerårig plan" og "bestande, der er omfattet af en flerårig
plan".
Artikel 15
Udpegede havne
Der må ikke landes blandede mængder af dybhavsarter på over 100 kg andre steder end i de
havne, der er udpeget til landing af dybhavsarter.
Artikel 16
Forhåndsmeddelelse
Uanset artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal førere af et EU-fartøj, som har til
hensigt at lande 100 kg dybhavsarter eller derover, meddele flagstatens kompetente
myndighed denne hensigt, uanset fartøjets længde.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451318_0017.png
Artikel 17
Logbogsregistreringer til havs
Medmindre andet gælder ifølge artikel 14 og 15 i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal førere af
fiskerfartøjer, som har en tilladelse i henhold til artikel 4, stk. 1 eller 3, i udøvelsen af en
dybhavsmetier eller, når de fisker på dybder over 400 m:
a)
b)
slå en ny streg i papirlogbogen efter hvert træk eller
foretage særskilte registreringer efter hvert træk, hvis de er omfattet af det
elektroniske registrerings- og indberetningssystem.
Artikel 18
Inddragelse af fiskeritilladelser
1.
Medmindre andet gælder ifølge artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 224/2009,
inddrages fiskeritilladelser, der er udstedt i henhold til artikel 4, stk. 1 og 3, i
nærværende forordning, i mindst et år i følgende tilfælde:
a)
manglende overholdelse af betingelserne i fiskeritilladelsen med hensyn til
begrænsninger for anvendelse af redskaber, de områder, som fartøjerne har
tilladelse til at operere i, eller i givet fald fangst- eller indsatsbegrænsninger for
de arter, som det er tilladt at fiske efter, eller
manglende overholdelse af kravet om at tage en videnskabelig observatør om
bord eller kravet om prøvetagning af fangster til videnskabelige formål, jf.
artikel 19 i denne forordning.
b)
2.
Stykke 1 finder ikke anvendelse, hvis de mangler, der er omhandlet i nævnte stykke,
skyldes force majeure.
KAPITEL V
DATAINDSAMLING
Artikel 19
Regler om dataindsamling og -indberetning
1.
Medlemsstaterne indsamler data om hver dybhavsmetier i overensstemmelse med
reglerne om dataindsamling og de præcisionsniveauer, der er fastlagt i det flerårige
EU-program for indsamling, forvaltning og anvendelse af biologiske, tekniske,
miljømæssige og socioøkonomiske data, der er vedtaget i henhold til forordning (EF)
nr. 199/2008
18
, og i de øvrige foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til nævnte
forordning.
Føreren af et fartøj eller en anden person, som er ansvarlig for at føre fartøjet, tager
den videnskabelige observatør om bord, som medlemsstaten har udpeget til dette
2.
18
EUT L 60 af 5.3.2008, s. 1.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fartøj, medmindre dette af sikkerhedsmæssige årsager ikke er muligt. Føreren støtter
den videnskabelige observatør i udøvelsen af dennes opgaver.
3.
Den videnskabelige observatør:
a)
b
foretager løbende dataindsamling som fastsat i stk. 1
identificerer og dokumenterer vægten af eventuelle stenkoraller, bløde koraller,
svampe eller andre organismer, der tilhører det samme økosystem, og som
tages om bord med fartøjets redskaber
4.
5.
Ud over deres forpligtelser, jf. stk. 1, er medlemsstaterne omfattet af de særlige
dataindsamlings- og indberetningskrav, der er fastsat i bilag II for dybhavsmetieren.
Data, som indsamles for dybhavsmetieren, herunder alle yderligere data indsamlet i
henhold til bilag II, behandles i henhold til den dataforvaltningsprocedure, der er
fastlagt i kapitel III i forordning (EF) nr. 199/2008.
Medlemsstaterne indberetter hver måned efter anmodning fra Kommissionen
indsatser og/eller fangstdata for hver metier.
6.
KAPITEL V
DELEGEREDE RETSAKTER
Artikel 20
Udøvelse af delegerede beføjelser
1.
2.
3.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
De delegerede beføjelser i artikel 13 tillægges for en ubegrænset periode.
Den i artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes
af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør.
Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende
eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder
fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller
hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
4.
5.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL VI
EVALUERING OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 21
Evaluering
1.
Senest seks år efter denne forordnings ikrafttræden evaluerer Kommissionen på
grundlag af medlemsstaternes indberetninger og den videnskabelige rådgivning, som
den anmoder om med henblik herpå, virkningen af foranstaltningerne i denne
forordning og beslutter, i hvilket omfang målene i artikel 1, litra a) og b), er nået.
Evalueringen fokuserer på udviklingen inden for følgende emner:
a)
b)
c)
de fartøjer, som er gået over til at anvende redskaber med en reduceret
indvirkning på havbunden, samt udviklingen i deres niveau af udsmid
det område, som fartøjerne i hver dybhavsmetier, opererer i
fuldstændigheden og pålideligheden af de data, som medlemsstaterne giver
videnskabelige organer med henblik på vurdering af bestande eller
Kommissionen i tilfælde af særlige dataindsamlinger
de dybhavsbestande, hvor den videnskabelige rådgivning er forbedret
fiskerier, der udelukkende forvaltes ved hjælp af en begrænsning af
fiskeriindsatsen, og effektiviteten af ledsageforanstaltningerne, når det gælder
om at bringe udsmid til ophør og reducere fangster af de mest sårbare arter.
Artikel 22
Overgangsforanstaltninger
De særlige fiskeritilladelser, der er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 2347/2002, er
fortsat gyldige, indtil de erstattes af fiskeritilladelser, der tillader fangst af dybhavsarter, og
som udstedes i henhold til nærværende forordning, men er dog under ingen omstændigheder
gyldige efter den 30. september 2012.
Artikel 23
Ophævelse
1.
2.
Forordning (EF) nr. 2347/2002 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende
forordning, jf. sammenligningstabellen i bilag III.
2.
d)
e)
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 25
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
[…]
På Rådets vegne
Formanden
[…]
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451318_0021.png
Bilag I
Afdeling 1: Dybhavsarter
Videnskabeligt navn
Centrophorus granulosus
Centrophorus squamosus
Centroscyllium fabricii
Centroscymnus coelolepis
Centroscymnus crepidater
Dalatias licha
Etmopterus princeps
Apristuris spp
Chlamydoselachus anguineus
Deania calcea
Galeus melastomus
Galeus murinus
Hexanchus griseus
Etmopterus spinax
Oxynotus paradoxus
Scymnodon ringens
Somniosus microcephalus
Alepocephalidae
Alepocephalus Bairdii
Alepocephalus rostratus
Aphanopus carbo
Argentina silus
Beryx spp.
Chaceon (Geryon) affinis
Chimaera monstrosa
Hydrolagus mirabilis
Rhinochimaera atlantica
Coryphaenoides rupestris
Epigonus telescopus
Helicolenus dactilopterus
Hoplostethus atlanticus
Almindeligt anvendt navn
Ru pighaj
Mørk pighaj
Fabricius-sorthaj
Portugisisk pighaj
Langsnudet pighaj
Chokoladehaj
Lyshaj
Islandsk kattehaj
Kravehaj
Næbhaj
Ringhaj
Rødhaj
Seksgællet haj
Sorthaj
Spidsfinnet trekanthaj
Hajen Scymnodon ringens
Grønlandshaj
Glathovedfisk
Bairds glathovedfisk
Rissos glathovedfisk
Sort sabelfisk
Guldlaks
Beryxarter
Dybvandskrabbe
Havmus
Storøjet havmus
Spydnæset havmus
Skolæst
Teleskopkardinalfisk
Blåkæft
Orange savbug
x
x
x
Mest sårbare (x)
x
x
x
x
x
x
x
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451318_0022.png
Macrourus berglax
Molva dypterigia
Mora moro
Antimora rostrata
Pagellus bogaraveo
Phycis blennoides
Polyprion americanus
Reinhardtius hippoglossoides
Cataetyx laticeps
Hoplosthetus mediterraneus
Macrouridae
med undtagelse af coryphaenoides
rupestris og macrourus berglax
Nesiarchus nasutus
Notocanthus chemnitzii
Raja fyllae
Raja hyperborea
Raja nidarosiensus
Trachyscorpia cristulata
Nordlig skolæst
Byrkelange
Dybhavstorsk
Blå antimora
Spidstandet blankesten
Skælbrosme
Vragfisk
Hellefisk
Middelhavssavbug
Langhalearter
med undtagelse af skolæst og
nordlig skolæst
Geddetryne
Chemnitz' pigål
Fyllas rokke
Arktisk rokke
Sortbuget rokke
Dragehovedfisk
Afdeling 2: Arter, som derudover reguleres i NEAFC
Brosme brosme
Conger conger
Lepidopus caudatus
Lycodes esmarkii
Molva molva
Sebastes viviparus
Brosme
Havål
Strømpebåndfisk
Esmarks ålebrosme
Lange
Lille rødfisk
Bilag II
Specifikke krav vedrørende dataindsamling og rapportering, jf. artikel 18, stk. 4
1.
Medlemsstaterne sikrer, at data, som indsamles for et område, der omfatter både
EU's farvande og internationale farvande, opdeles yderligere, så de henviser til enten
EU's farvande eller internationale farvande hver for sig.
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Når aktiviteterne i en dybhavsmetier overlapper aktiviteterne i en anden metier inden
for samme område, foretages dataindsamlingen for førstnævnte aktiviteter særskilt
fra dataindsamlingen for sidstnævnte aktiviteter.
Udsmid er omfattet af krav om prøvetagning i alle dybhavsmetierer.
Prøvetagningsstrategien for landinger og udsmid omfatter alle de arter, der er anført
på listen i bilag I, samt arter, der tilhører havbundens økosystem, som f.eks.
dybvandskoraller, svampe eller andre organismer, som tilhører samme økosystem.
Hvis den gældende flerårige dataindsamlingsplan kræver, at der indsamles
oplysninger om fiskeriindsatsen angivet i det antal timer, hvor der er fisket med trawl
samt sættetiden for passive redskaber, indsamler medlemsstaten følgende yderligere
data, som den er parat til at fremlægge sammen med oplysningerne om
fiskeriindsatsen:
a)
den geografiske position for fiskeriaktiviteterne for hvert enkelt træk på
grundlag af data fra fartøjets overvågningssystem, som sendes af fartøjet til
fiskeriovervågningscentret
den fiskedybde, som redskaberne anvendes i, hvis fartøjet skal sende
indberetninger i en elektronisk logbog. Fartøjets fører indberetter fiskedybder i
overensstemmelse med det standardiserede rapporteringsformat.
3.
4.
b)
DA
23
DA