Europaudvalget 2011-12
KOM (2012) 0382 Bilag 1
Offentligt
1157644_0001.png
Notat
Dato 13. september 2012
J.nr. TS2060503-68
Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om
syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer
KOM(2012)382
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Transportudvalg
Resumé
Lastbiler, busser og påhængskøretøjer(erhvervskøretøjer) skal ifølge fælles
EU-minimumsstandarder undersøges ved uventede syn ved vejsiden for at
kontrollere deres stand mellem de periodiske syn af hensyn til trafiksikkerhed
og miljø.
EU-Kommissionen ønsker at forbedre færdselssikkerheden og nedbringe
luftforureningen ved at
øge omfanget af og kravene til teknisk kontrol i hele Den Europæiske
Union
skabe egnede rammer for en uhindret informationsstrøm mellem
aktører og medlemsstater, der beskæftiger sig med håndhævelse af
synsresultaterne
1. Baggrund og indhold
Kommissionen har den 13. juli 2012 stillet forslag om en
Køretøjssikkerhedspakke, der består af forslag til:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om periodisk teknisk kontrol med
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv
2009/40/EF, KOM(2012)380.
Side ----1-6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1157644_0002.png
2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv
1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, KOM(2012)381.
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv
2000/30/EF, KOM(2012)382.
Formålet med forslagene er at forbedre færdselssikkerheden og beskytte
miljøet.
Dette grund- og nærhedsnotat omhandler forslaget nævnt under punkt 3
ovenfor om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer.
Forslaget er fremlagt af Kommissionen den 13. juli 2012 (dansk sprogversion
23. juli) under henvisning til artikel 91 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF). Beslutningsproceduren er den almindelige
lovgivningsprocedure, jf. TEUF art. 294.
Den foreslåede forordning erstatter det gældende direktiv 2000/30/EF af 6.
juni 2000 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på
Fællesskabets område (senest ændret ved Kommissionens direktiv
2010/47/EU af 5. juli 2010).
Ved syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer forstås uventet undersøgelse af biler
og påhængskøretøjer for fejl og mangler af betydning for færdselssikkerhed og
miljø. I Danmark udføres syn ved vejsiden af Trafikstyrelsens inspektører i
samarbejde med politiet og af politiet alene. Trafikstyrelsen fastsætter de
nærmere regler om gennemførelse af syn ved vejsiden.
De nugældende regler indebærer, at det beror på et skøn hvor mange syn ved
vejsiden, der skal gennemføres hvert kalenderår.
Kommissionen foreslår blandt andet, at der skal kontrolleres mindst 5% af det
samlede antal registrerede erhvervskøretøjer pr. kalenderår ved vejsiden, at
varebiler og små påhængskøretøjer til erhvervsbrug skal omfattes af ordningen
og at der skal anvendes mobile synsenheder eller synsvirksomheder i
nærheden.
Det fremgår af Kommissionens ledsagende memorandum, at hovedformålet
med de foreslåede foranstaltninger er at forbedre færdselssikkerheden og
bidrage til det politiske mål om at nedbringe antallet af trafikdræbte per år
med 50 % inden 2020. Det angives, at der kan reddes mere end 1.200 liv, og
mere end 36.000 ulykker ville kunne undgås, og at den økonomiske fordel for
samfundet vurderes til mere end 5.600 mio. EUR.
Foranstaltningerne i køretøjssikkerhedspakken angives at have tre
umiddelbare målsætninger:
1. at beskytte udsatte trafikanter og især de unge bedre
Side ----2-6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1157644_0003.png
2. at skabe et fælles europæisk område for teknisk kontrol, som er baseret på
harmoniserede standarder inden for kontrol, udstyr, inspektørernes
kvalifikationer og vurdering af defekter og samarbejde mellem
medlemsstaterne
3. at mindske den administrative byrde for de vejtransportvirksomheder, der
overholder kravene til færdselssikkerheden.
Kommissionen oplyser, at i et bredere perspektiv vil den næste fase bestå i at
oprette et harmoniseret system til dataudveksling internt i Unionen. En sådan
adgang til oplysninger på tværs af EU-medlemsstaterne vil potentielt føre til
fælles anerkendelse af synsrapporter, når den fornødne harmonisering af
teknisk kontrol nås på EU niveau.
I forslagenes uændrede form, vil det i Danmark betyde en fordobling af syn
ved vejsiden.
Forslaget gennemgås i hovedtræk herunder.
Følgende yderligere kategorier af køretøjer underkastes syn ved vejsiden
varebiler N1
små påhængsvogne O1 og O2
vha. mobile synsenheder eller
i synsvirksomheder i umiddelbar nærhed
Bedre vejkantsyn enten
Lastsikringskontrol skal indgå
Kontrol rettes mod højrisikovirksomheder baseret på tidligere
synsresultater for at begrænse syn ved vejsiden af vel vedligeholdte
køretøjer
Mindst 5% af det samlede antal registrerede køretøjer skal undersøges
inden for samme kalenderår (indledende syn)
Der skal medbringes seneste synsrapport og vejsidesynsrapport i bilen
Kompetencekrav til inspektører, som foretager detaljerede syn ved
vejsiden (som for periodisk syn)
Krav til detaljeret synsindhold – min. undersøgelse af bremser, styretøj,
bærende dele og miljø
Regler om vurdering af mangler
Regler om procedurer ved væsentlige eller farlige mangler
Mulighed for at opkræve gebyr ved konstaterede væsentlige eller farlige
mangler
Side ----3-6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1157644_0004.png
Mindst 6 årlige samordnede vejsidesyn
Målrettet udvælgelse på baggrund af risikoklassificering
Krav til omfang og metode ved fejlfinding
Krav til vurdering af mangler (i kategorierne hhv.: mindre-væsentlige-
farlige)
Krav til klassificering af lastsikringsmangler, til inspektion og til vurdering
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Følgende danske regler om vejsidesyn er gældende:
Lov om godkendelse og syn af køretøjer nr. 473 af 09.06.2004 med
senere ændringer
Lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24/10/2011 af færdselsloven
Færdselsstyrelsens (nu Trafikstyrelsens) cirkulæreskrivelse om syn ved
vejsiden (”§77-syn”) af tunge køretøjer med henblik på undersøgelse for
fejl og mangler nr. 75 af 04.12.2008
Hvis forordningsforslaget vedtages, skal disse regler tilpasses
forordningsforslaget.
3. Høring
Der er iværksat høring den 18. juli 2012 blandt medlemmerne af EU-
specialudvalget for transport og af organisationer og myndigheder med relation
til biler og bilbranchen. Supplerende grund- og nærhedsnotat indeholdende
høringssvar vil blive fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Transportudvalg.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative
konsekvenser af forslaget
Forslaget forventes i sin nuværende form at have følgende økonomiske og
administrative konsekvenser:
I alt blev der i årene 2009 og 2010 undersøgt 24.953 køretøjer, hvilket giver
et gennemsnit på 12.500 undersøgelser pr. år.
Den samlede bestand af erhvervskøretøjer omfattet af forordningen i 2012 er
ca. �½ mio. køretøjer. Fem procent heraf er 25.000 køretøjer, som skal
undersøges hvert kalenderår ifølge forslaget. Der lægges således op til en
fordobling af antallet af vejsidesyn.
De statslige IT-systemer, som håndterer registrering af synsresultater, vil
skulle udbygges for at kunne håndtere
ekstra køretøjskategorier
flere vejsidesynsresultater
Side ----4-6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1157644_0005.png
risikovurdering af erhvervskøretøjer
Antallet af inspektører, som udfører vejsidesyn, vil skulle udvides, ligesom
antallet af politifolk beskæftiget med vejsidesyn vil skulle tilpasses tilsvarende.
Der vil skulle investeres i mobile synsenheder med udvidet teknisk udstyr.
Uddannelseskravene vil betyde, at politiets medarbejdere vil skulle gennemgå
supplerende uddannelse.
Antallet af klagesager må antages at forøges og personaleressourcerne
tilpasses hertil.
Den risikobaserede tilgang til vejsidesyn kan spare virksomheder, der
vedligeholder køretøjerne løbende, for unødige vejsidesyn og de dermed
forbundne tidsmæssige omkostninger.
Der kan forventes en mindre nedgang i antal færdselsuheld på grund af
reduktion i tekniske mangler og tilsvarende besparelser. Der kan forventes en
mindre formindskelse af luftforurening ved hyppigere kontrol af emissioner.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget harmonerer med nærhedsprincippet, idet
målene ikke i tilstrækkelig omfang vil kunne gennemføres af medlemsstaterne,
da de eksisterende krav er gennemført uensartet og der er store afvigelser
med håndhævelsen af den tekniske kontrol, hvilket medfører negative
virkninger for både færdselssikkerheden og det indre marked.
Regeringen deler denne holdning og finder, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at man er enig med
Kommissionen i, at uventede syn ved vejsiden er en effektiv måde at tilskynde
til, at erhvervskøretøjer vedligeholdes mellem de periodiske syn. Der lægges
imidlertid op til en fordobling af antallet af syn ved vejsiden, og det er ikke
forventningen, at en så betydelig udvidelse af omfanget af vejsidesyn er
rimelig i forhold til fordelene i form af reduceret antal færdselsuheld og
reduceret luftforurening.
Regeringen er positivt indstillet over for at harmonisere kravene til
undersøgelsesmetoder, udstyr og personalets kvalifikationer. Regeringen er
ikke afvisende over for at inkludere varebiler og lette påhængsvogne i
ordningen med vejsidesyn af erhvervskøretøjer. Regeringen kan derimod ikke
støtte en fordobling af antallet af udførte vejsidesyn.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har endnu ikke været behandlet, men det må forventes, at en del
lande har forbehold over for det meget ambitiøse forslag.
Side ----5-6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1157644_0006.png
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg tidligere.
Side ----6-6