Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0382 Bilag 2
Offentligt
1168197_0001.png
Dato 21. september 2012
J.nr. TS2060503-68
Supplerende nærheds- og grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til
forordning om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer
KOM(2012)382
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Transportudvalg
Resumé
Lastbiler, busser og påhængskøretøjer(erhvervskøretøjer) skal ifølge fælles
EU-minimumsstandarder undersøges ved uventede syn ved vejsiden for at
kontrollere deres stand mellem de periodiske syn af hensyn til trafiksikkerhed
og miljø.
EU-Kommissionen ønsker at forbedre færdselssikkerheden og nedbringe
luftforureningen ved at
øge omfanget af og kravene til teknisk kontrol i hele Den Europæiske
Union
skabe egnede rammer for en uhindret informationsstrøm mellem
aktører og medlemsstater, der beskæftiger sig med håndhævelse af
synsresultaterne
1. Baggrund og indhold
Kommissionen har den 13. juli 2012 stillet forslag om en
Køretøjssikkerhedspakke, der består af forslag til:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om periodisk teknisk kontrol med
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv
2009/40/EF, KOM(2012)380.
2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv
1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, KOM(2012)381.
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv
2000/30/EF, KOM(2012)382.
Side ----1-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formålet med forslagene er at forbedre færdselssikkerheden og beskytte
miljøet.
Dette rammenotat omhandler forslaget nævnt under punkt 3 ovenfor om syn
ved vejsiden af erhvervskøretøjer.
Forslaget er fremlagt af Kommissionen den 13. juli 2012 (dansk sprogversion
den 23. juli 2012) under henvisning til artikel 91 i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Beslutningsproceduren er den
almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF art. 294, hvor Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
Den foreslåede forordning erstatter det gældende direktiv 2000/30/EF af 6.
juni 2000 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på
Fællesskabets område (senest ændret ved Kommissionens direktiv
2010/47/EU af 5. juli 2010).
Ved syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer forstås uventet undersøgelse af biler
og påhængskøretøjer for fejl og mangler af betydning for færdselssikkerhed og
miljø. I Danmark udføres syn ved vejsiden af Trafikstyrelsens inspektører i
samarbejde med politiet og af politiet alene. Trafikstyrelsen fastsætter de
nærmere regler om gennemførelse af syn ved vejsiden.
De nugældende regler indebærer, at det beror på et skøn hvor mange syn ved
vejsiden, der skal gennemføres hvert kalenderår.
Kommissionen foreslår blandt andet, at der skal kontrolleres mindst 5% af det
samlede antal registrerede tunge erhvervskøretøjer pr. kalenderår ved
vejsiden, at varebiler og små påhængskøretøjer til erhvervsbrug skal omfattes
af ordningen, og at der skal anvendes mobile synsenheder eller
synsvirksomheder i nærheden.
Det fremgår af Kommissionens ledsagende memorandum, at hovedformålet
med de foreslåede foranstaltninger er at forbedre færdselssikkerheden og
bidrage til det politiske mål om at nedbringe antallet af trafikdræbte pr. år med
50 % inden 2020. Det angives, at der kan reddes mere end 1.200 liv, og at
mere end 36.000 ulykker ville kunne undgå. Endvidere vurderes det, at den
økonomiske fordel for samfundet vil være mere end 5.600 mio. euros (ca.
42.000 mio. kr.).
Foranstaltningerne i Køretøjssikkerhedspakken angives at have tre
umiddelbare målsætninger:
1. at beskytte udsatte trafikanter og især de unge bedre
2. at skabe et fælles europæisk område for teknisk kontrol, som er baseret på
harmoniserede standarder inden for kontrol, udstyr, inspektørernes
kvalifikationer og vurdering af defekter samt samarbejde mellem
medlemsstaterne
Side ----2-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. at mindske den administrative byrde for de vejtransportvirksomheder, der
overholder kravene til færdselssikkerheden.
Kommissionen oplyser, at i et bredere perspektiv vil den næste fase bestå i at
oprette et harmoniseret system til dataudveksling internt i Unionen. En sådan
adgang til oplysninger på tværs af EU-medlemsstaterne vil potentielt føre til
fælles anerkendelse af synsrapporter, når den fornødne harmonisering af
teknisk kontrol nås på EU- niveau.
Forslaget vil i sin uændrede form medføre en fordobling af syn ved vejsiden i
Danmark.
Forslaget gennemgås i hovedtræk herunder.
Følgende yderligere kategorier af køretøjer underkastes syn ved vejsiden
varebiler N1
små påhængsvogne O1 og O2
vha. mobile synsenheder eller
i synsvirksomheder i umiddelbar nærhed
Bedre vejkantsyn enten
Lastsikringskontrol skal indgå
Kontrol rettes mod højrisikovirksomheder baseret på tidligere
synsresultater for at begrænse syn ved vejsiden af vel vedligeholdte
køretøjer
Mindst 5% af det samlede antal registrerede køretøjer skal undersøges
inden for samme kalenderår (indledende syn)
Der skal medbringes seneste synsrapport og vejsidesynsrapport i bilen
Kompetencekrav til inspektører, som foretager detaljerede syn ved
vejsiden (som for periodisk syn)
Krav til detaljeret synsindhold – min. undersøgelse af bremser, styretøj,
bærende dele og miljø
Regler om vurdering af mangler
Regler om procedurer ved væsentlige eller farlige mangler
Mulighed for at opkræve gebyr ved konstaterede væsentlige eller farlige
mangler
Mindst 6 årlige samordnede vejsidesyn
Målrettet udvælgelse på baggrund af risikoklassificering
Krav til omfang og metode ved fejlfinding
Side ----3-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Krav til vurdering af mangler (i kategorierne hhv.: mindre-væsentlige-
farlige)
Krav til klassificering af lastsikringsmangler, til inspektion og til vurdering
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Følgende danske regler om vejsidesyn er gældende:
Lov om godkendelse og syn af køretøjer nr. 473 af 09.06.2004 med
senere ændringer
Lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24/10/2011 af færdselsloven
Færdselsstyrelsens (nu Trafikstyrelsens) cirkulæreskrivelse om syn ved
vejsiden (”§77-syn”) af tunge køretøjer med henblik på undersøgelse for
fejl og mangler nr. 75 af 04.12.2008
Ved vedtagelse af forordningsforslaget, skal disse regler tilpasses
forordningsforslaget.
3. Høring
Der er iværksat høring den 18. juli 2012 af EU-specialudvalget for transport
med frist til den 17. august 2012. Der ud over er iværksat høring den 9.
august 2012 af øvrige forbruger-, synsbranche-, han-dels-, reparations-,
forsikrings- og forskningsorganisationer med frist til 31. august 2012.
Følgende høringssvar er modtaget:
Brancheforeneingen Danske Synsvirksomheder
(DKSyn, FDM Bilsyn,
PAVA Bilsyn, Vestsjællands Bilsyn, A-Inspektion):
”ERFAgruppen-bilsyn har den generelle holdning, at alt der kan øge og
fremme trafiksikkerheden er man positiv overfor.”
Dansk Transport og Logistik (DTL):
”I forbindelse med høring om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til
køretøjssikkerhedspakken omhandlende ny forordning til syn ved
vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, hermed
vores høringssvar.
Generelt om Køretøjssikkerhedspakken finder vi, at forslaget er
gennemgribende, og det vil på europæisk niveau harmonisere regler om
teknisk kontrol med henblik på at effektivisere synsvirksomhedernes
virkefelt, samt stille større krav til inspektørernes færdigheder og
uvildighed, end tilfældet er i dag. Alt sammen med det formål at forbedre
færdselssikkerheden og nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne,
hvilket det må antages, at forslaget i stor udstrækning vil tilgodese.
Dog er der visse forbehold at iagttage, hvilket især handler om de
økonomiske konsekvenser af forslaget, som særligt sigter imod
erhvervskøretøjer og herunder en i forvejen presset transportbranche.
Side ----4-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er risiko for, at den regning, som naturligt vil blive sendt videre til
transporterhvervets kunder, vil forringe danske transportvirksomheders
konkurrenceevne yderligere henset til det generelle løn- og prisniveau i
Danmark, uagtet at forslaget implementeres bredt inden for EU.
DTL skal på trods af de økonomiske konsekvenser oplyse, at vi finder
den overordnede idé med krav om regelmæssige periodiske syn fulgt op
af en intensiveret og risikobasseret landevejskontrol som et godt tiltag
for at undgå, at køretøjer i ringe teknisk stand kører rundt på de
europæiske veje til fare for færdselssikkerheden.
Af bemærkninger til forslaget om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer
skal vi bemærke følgende:
-
Indledningens pkt. 3, Side 6, afsnit 4 og 5:
Det bemærkes, at for at kunne gennemføre et mere omfattende og
grundigere syn ved vejsiden i langt større antal end hidtil skal der
investeres i prøvningsudstyr, ligesom inspektørkorpset skal opgraderes i
både mængde og kompetencer, idet hverken politi eller Trafikstyrelse
har i dag et passende antal specialister til rådighed til vejsyn/-kontrol. Et
alternativt til ansættelse, uddannelse og anskaffelse af udstyr kunne
være at indgå kontrakt med kompetente synsvirksomheder, som i
forvejen kan løse denne opgave. Det må i den relation, uanset valg af
metode, forudses, at det vil blive økonomisk tungt, og DTL skal derfor
pege på, at regningen ikke sendes videre til transportbranchen.
Det bemærkes ligeledes, at lastesikring opprioriteres under et
vejsidesyn, hvilket DTL kan bifalde, idet manglende fastgjort gods udgør
en væsentlig risiko for færdselssikkerheden generelt. Det skal dog
påpeges, at det vil være nødvendigt at harmonisere regler for
lastesikring, idet færdselslovens § 82 ikke vil være tilstrækkelig at
vurdere ud fra, hvorvidt en last er uforsvarlig fastgjort. Se i øvrigt
bemærkningerne i forhold til bilag II.
-
Præambel nr. 5:
Det bør fremgå tydeligt af præamblen, at 3. landes køretøjer også er
genstand for kontrol.
-
Præambel nr. 6:
DTL skal påpege, at vi finder indførelse af et risikobasseret
udvælgelsessystem til vejsidekontrol som et absolut nødvendigt værktøj
i forbindelse med, at kontrolintensiteten forøges. Det skal undgås, at
køretøjer, som tilhører virksomheder, der i øvrigt overholder love og
regler og efterlever god skik i branchen generelt, bliver genstand for
hyppig vejsidekontrol og
derved blive påført driftstab, når der er minimal risiko for, at der kan
findes fejl på køretøjet.
Side ----5-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes, at medlemsstaterne bør gives adgang til hinandens IT
systemer, således at udvælgelse til kontrol kan ske uden
forskelsbehandling og ud fra de til enhver tid kendte risici, som en
virksomhed - uanset hjemland - måtte udgøre. Dette begrundes i de
stigende antal internationale transporter ind og ud ad Danmark,
herunder erhvervskøretøjer, som anven- des til systematisk
cabotagekørsel og kombineret transport i Danmark.
-
Præambel nr. 10:
For så vidt angår bemærkningen om, at ….”, hvorimod køretøjer, som
benyttes af ansvarlige og sikkerhedsbevidste operatører, og ……” bør
sætningen omformuleres. Det foreslås, at Godslovens krav om, at
virksomheder skal drives efter god skik, i stedet bør anvendes (kan dog
være en dansk oversættelse og sproglig uoverensstemmelse i.f.t. den
engelske udgave..).
-
Artikel 5:
Det fremgår ikke tydeligt, om der refereres til det samlede antal
køretøjer, herunder private og erhvervskøretøjer, som er registreret på
en medlemsstats område. DTL har dog taget dette for givet. Der findes
ca. 480.000 erhvervskøretøjer. Det svarer til et krav om syn ved
vejsiden på ca. 50.000 køretøjer pr. år. Hertil skal lægges 5 % kontrol af
ca. 40.000 påhængskøre- tøjer, hvor sættevogne udgør langt
størstedelen. Netop sættevogne har et kendt problem med ”sovende
bremser” eller manglende vedligeholdelse, da køretøjerne typisk kører
som udlejningstrailer eller i en speditørflåde efter en ny trækkende lastbil
hver dag.
Dansk Politi kontrollerer i dag ca. 15.000 tunge køretøjer, samt et
ukendt antal erhvervskøretøjer under 3500 kg. Det skal derfor påregnes,
at kontrolkravet øges med min. 30.000 køre-tøjer svarende til en
forøgelse på mere end 100 %.
Opgaven anses for at være ressourcetung og økonomisk uholdbar. Det er
krav fra DTL, at regningen ikke sendes videre til vognmændene.
-
Artikel 7:
DTL mener, i lighed med forslaget til periodisk syn, at det bør være et
krav, at sidste synsrapport for et køretøj kan findes via internettet på en
portal, som er relevant for kontrolmyndigheden. Det bør ikke stilles som
et krav, at føreren, herunder ejeren, skal medbringe seneste
synserklæring, fordi der inden for transportsektoren generelt er en del
dokumenter, som chaufføren i øvrigt skal være opmærksom på og
medbringe under transporten. Fejl sker, især når dokumenterne jævnligt
udskiftes. Indtil at vejbenyttelsesafgift for køretøjer over 12 tons blev
digital, var det ikke sjældent, at vognmanden havde det seneste bevis
for betalt vejbenyttelsesafgift liggende på firmaadressen, hvorimod et
Side ----6-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1168197_0007.png
forældet bevis befandt sig i køretøjet. I dag er det digitaliseret til stor
glæde for transportbranchen.
Kravet om at skulle medbringe en papirudgave giver unødig
administration og et krav om yderligere selvkontrol for vognmanden.
Endvidere er det ikke sjældent i moderne vogn- mandsvirksomheder, at
det ofte sker, at chaufføren ikke er den samme på et konkret køretøj dag
efter dag. I år 2012 bør det være muligt at indføre et europæisk system,
som ikke pålæg- ger fører eller ejer at medbringe dokumenter, som i
stedet kan findes elektronisk.
Det skal i øvrigt bemærkes, at systemet eksisterer i dag i Danmark, hvor
det via Trafikstyrelsens hjemmeside er muligt at finde seneste
synsrapport på et givent køretøj ved at taste enten registreringsnummer
eller stelnummer. Adressen er:
http://selvbetjening.trafikstyrelsen.dk/sider/soegning.aspx
Systemet er brugervenligt og til glæde for kontrolmyndigheder, erhverv
og private.
-
Artikel 10:
For så vidt angår proceduren om at udtage køretøjer efter et
risikobasseret system og herefter foretage en screening af det enkelte
køretøj, før der laves en fuldstændig teknisk undersøgelse, skal DTL hilse
metoden velkommen. Uagtet at vi aner, at der bliver flere driftstop pga.
kontrol i fremtiden, vil metoden være effektiv under forudsætning af, at
personalet er veluddannet og har det fornødne udstyr til rådighed.
-
Artikel 11 og 15:
Som tidligere nævnt er det afgørende for DTL, at regningen for at
anvende mobilt synsudstyr eller en synshal ikke pålægges ejeren af et
køretøj, medmindre at der er tale om de betingelser, som er nævnt i
artikel 15. Vi kan i øvrigt tilslutte os den kilometergrænse for at
anvende synshal som nævnt i artikel 11.
-
Artikel 13:
For så vidt angår kontrol af lastesikring i henhold til bilag IV, skal DTL
påpege, at færdselslovens § 82, som på nær reglerne i ADR
konventionen, alene gælder på dansk område for lastesikring, bør
udvides med harmoniserede fælles EU regler.
Det skal tillige påpeges, at de i bilaget i tabel 1 nævnte attester for
styrke i forreste væg, sidevæg og bagvæg ikke findes for køretøjer, som
benyttes på vejene i dag. Kravet kan såle- des kun blive et fremadrettet
krav, idet indhentning af dokumentation for styrken vil blive en anselig
udgift for vognmændene, ligesom det i visse tilfælde vil være vanskeligt
at dokumentere.
Side ----7-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Artikel 14, stk. 2:
Den omtalte frist bør efter DTL´s opfattelse være en af myndigheden
generel fastsat frist, evt. inden for et nærmere angivet tidsrum.
Beslutningen bør ikke være op til en inspektør at afgøre på stedet.
-
Artikel 16:
Synsrapporten bør tilsendes ejeren, evt. elektronisk, idet det må være
køretøjets ejer, som har krav på at få dokumentation for det afholdte
vejsidesyn.”
Dansk Industri, Bilbranchen:
”Bilbranchen er positivt indstillet til begge forslag og har ellers ikke
kommentarer.”
Forbrugerrådet:
”Forbrugerrådet finder det positivt, at der gives mulighed for også at
udføre vejkontroller på køretøjer til kommerciel brug. Det bør dog
tydeliggøres, hvorvidt biler, der er indregistrerede i et andet land i EU,
end der hvor kontrollen udføres, kan indgå i en sådan kontrol, og
hvorledes det skal indgå i indrapporteringsskemaerne.”
Frie Danske Lastbilvognmænd:
”Der er tale om trafiksikkerhedsforringelser, når kravene til
bremseeffekten procentvis nedsættes i forhold til nuværende danske
krav til bremseprocenter.
Lastvognen er som transportredskab konstant i udvikling,
hastighedsbegrænser, fartskriver, ABS, EBS, til styring af bremserne er
lovkrav.
Chaufførerne er konstant i en udvikling for at forbedre trafiksikkerheden,
hastighedsbegrænser, fartskriver, køre- hviletidsbestemmelser,
arbejdstidsdirektiv, uddannelse, efter uddannelse.
Cyklistforbundet stiller konstant krav om sikkerhedsudvikling for at
undgå højresvingsulykker. FDL kan ikke gå ind for nogen form for
nedsættelse af bremse-procenterne, eller forringelser af
trafiksikkerheden.
Trafikstyrelsen foreslår også en 5 % vejsidekontrol, hvilket ikke er
realistisk. Rigspolitiet har et mobilt bremseanlæg og to mand til at
betjene det. Den ene medarbejder er faktisk pensionist. Den daglige
kapacitet på mobilt bremseanlæg er fire lastvognsvogntog.
Det kan ikke lade sig gøre med det nuværende materiel.
En effektiv kontrol kan kun lade sig gøre i samarbejde med
synsvirksomhederne, som dagligt arbejder med syn af lastbiler.
Side ----8-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den bestående ledighedskapacitet i de danske synshaller for lastvogne
kan også bruges til vejsidekontrol.
FDL foreslår derfor et samarbejde med synsvirksomhederne. De har
ekspertisen og udstyret, så lastbilerne skal blot ledes til en synshal og
kontrolleres der.
FDL må konkludere, at Trafikstyrelsens forslag overhovedet ikke er
gennemtænkt. Forslaget bærer præg af skrivebordsarbejde uden indsigt i
de faktiske forhold.
Transportbranchen har brug for regler, som skaber klarhed for alle.
Regler, der er nemme at bruge for branchen og lette at kontrollere for
politiet.”
International Transport Danmark:
”ITD anser bestræbelserne omkring et ensartet regelsæt i EU, omkring
periodisk syn og vejkantkontrol som meget positive. Muligheden for på
sigt at opnå gensidig anerkendelse af periodiske syn over hele EU vil
kunne bidrage væsentligt til mere effektiv og fleksibel udnyttelse af
køretøjer, der anvendes på tværs af grænserne i medlemsstaterne.
ITD’s bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og
om ophævelse af direktiv 2000/30/EF:
Den målrettede udvælgelse af køretøjer ud fra ”operatørernes
risikoprofil” ved hjælp af et system svarende til det system, der er
indført ved direktiv 2006/22/EF vedrørende håndhævelse af køre- og
hviletidsbestemmelser, anser ITD som et positivt tiltag. Den
risikobaserede udvælgelse vil alt andet lige kunne føre til mere effektive
vejkantkontroller og give virksomhederne mulighed for ved hjælp af
effektive egenkontrolsystemer, at undgå unødige lange driftsstop i
forbindelse med vejkantkontroller.
Det er imidlertid vigtigt, at vurderingen af evt. manglers betydning og
evt. sanktionering, fastlægges ud fra en nuanceret og afbalanceret
tilgang. Inspektørernes faglige skøn må således aldrig tilsidesættes af
”minimumsreglerne, som benyttes ved vurdering af mangler” (bilag III,
vurdering af mangler).
Intentionen om at inspektører, der foretager syn ved vejsiden, mindst
skal besidde samme viden og færdigheder som de inspektører, der
foretager teknisk kontrol: øget samarbejde mellem medlemsstaternes
kontrolmyndigheder, bedre muligheder for udveksling af oplysninger osv.
hilses også velkommen. Tiltaget vil medvirke til at gøre kontrollerne
mere ”professionelle” og dermed også til større ”accept” fra de berørte
parter. ITD savner dog i den forbindelse en intention om øget
samarbejde og dialog med ”branchen” (virksomhederne og deres
Side ----9-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
organisationer), og transparens omkring indsats og statistikker. Det vil
kunne medvirke til at problematiske områder, der afdækkes i forbindelse
kontrollerne, i større omfang kan indgå i en målrettet indsats fra
operatørerne selv – ved hjælp af egenkontrol, kampagner, information
etc.
ITD står naturligvis til rådighed for en konstruktiv dialog, såfremt
ovenstående kommentarer ønskes yderligere uddybet.”
Motorcykel Importør Foreningen:
”På vegne Motorcykel Importør Foreningen skal jeg meddele, at vi ingen
bemærkninger har til høringsforslaget.”
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative
konsekvenser af forslaget
Forslaget forventes i sin nuværende form have følgende økonomiske og
administrative konsekvenser:
I alt blev der i årene 2009 og 2010 undersøgt 24.953 køretøjer, hvilket giver
et gennemsnit på 12.500 undersøgelser pr. år.
Den samlede bestand af erhvervskøretøjer omfattet af forordningen i 2012 er
ca. �½ mio. køretøjer. Fem procent heraf er 25.000 køretøjer, som skal
undersøges hvert kalenderår ifølge forslaget.
De statslige IT-systemer, som håndterer registrering af synsresultater, vil
skulle udbygges for at kunne håndtere
ekstra køretøjskategorier
flere vejsidesynsresultater
risikovurdering af erhvervskøretøjer
Såfremt reglerne om øget syn gennemføres i deres nuværende form og
medfører en udvidelse af antallet af inspektører som udfører vejsidesyn, vil
Trafikstyrelsens andel (forventeligt 1 årsværk) være fuldt brugerfinansieret via
synsvirksomhedernes betaling til dækning af tilsynsaktiviteter, jf. Lov om
godkendelse og syn af køretøjer, § 15.
Antallet af inspektører, som udfører vejsidesyn, vil skulle udvides, ligesom
antallet af politifolk beskæftiget med vejsidesyn vil skulle tilpasses tilsvarende.
Rigspolitiet vurderer, at en gennemførelse af forslaget vil medføre et betydeligt
øget ressourceforbrug i politiet, ligesom politiet vil skulle afholde ikke
ubetydelige udgifter til indkøb, drift og vedligehold af udstyr, samt til
uddannelse af personale. Disse meromkostninger skønnes ikke at kunne
afholdes indenfor politiets bevillingsmæssige rammer uden en
uhensigtsmæssig omprioritering fra andre operative indsatsområder. Såfremt
antallet af kontroller fastholdes på nuværende niveau, bortfalder præmissen
for denne bemærkning.
Side ----10-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der vil skulle investeres i mobile synsenheder med udvidet teknisk udstyr,
hvilket forventes at beløbe sig til ca. 9 mio. kr.
Uddannelseskravene vil betyde, at politiets medarbejdere vil skulle gennemgå
supplerende uddannelse. Såfremt antallet af kontroller fastholdes på
nuværende niveau, vil der ikke være øgede udgifter til indkøb, drift og
vedligeholdelse af udstyr og til uddannelse af nyt personale af politiets
medarbejdere. Forslaget vil dog – uanset om det nuværende niveau fastholdes
– medføre øgede udgifter til uddannelse af eksisterende kontrollører og højere
krav til kontrollørernes kompetence. Det er ikke på det foreliggende grundlag
muligt at estimere udgifternes omfang, da det ikke er præcist beskrevet,
hvorledes omfanget af kontrollerne skal udvides, ligesom de nye kompetencer
endnu ikke er fastlagt.
Antallet af klagesager må antages at blive forøget og personaleressourcerne
tilpasses hertil, hvilket forventes at udgøre 0,5 årsværk. Denne udgift vil jf.
ovenfor også være fuldt brugerfinansieret via synsvirksomhededernes betaling
pr. syn af tilsynsaktiviteter. Såfremt antallet af kontroller fastholdes på
nuværende niveau, bortfalder præmissen for denne bemærkning.
Den risikobaserede tilgang til vejsidesyn kan spare virksomheder, der
vedligeholder køretøjerne løbende, for unødige vejsidesyn og de dermed
forbundne tidsmæssige omkostninger. Hvad angår forordningens
bestemmelser i artikel 6 om risikoklassificeringssystem, skal Rigspolitiet
bemærke, at indførelse af et sådant system vil kræve udvikling og oprettelse
af et nyt register. Udover omkostningerne hertil, som ikke kan vurderes på
nuværende tidspunkt, vurderes det, at indsamling og indberetning af
oplysninger, der skal indgå i registret, vil påføre politiet en ikke uvæsentlig
øget arbejdsbyrde, idet politiet ikke på nuværende tidspunkt foretager
klassificering efter risikoprofil eller indberetter data om dette. Således bliver
der ved politiets visuelle inspektioner af erhvervskøretøjers
vedligeholdelsesmæssige stand ikke udfyldt kontrolblanketter, jf. § 6, stk. 1, i
cirkulæreskrivelse om syn ved vejsiden. Disse omkostninger vil fortsat være til
stede uanset, at antallet af kontroller fastholdes på nuværende niveau. Det er
desuden vurderingen, at opgaven med at indlevere data til registret vil kræve
yderligere ressourcer, der ikke kan fastlægges, før det er klarlagt, hvorledes
registret fungerer, hvilke oplysninger det skal indeholde, og hvordan
oplysningerne skal tilgå registret.
Der kan forventes en mindre nedgang i antal færdselsuheld på grund af
reduktion i tekniske mangler og tilsvarende besparelser. Der kan forventes en
mindre formindskelse af luftforurening ved hyppigere kontrol af emissioner.
Forslaget forventes således at have betydelige statsfinansielle,
samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser.
Merudgifterne, der følger af forordningens eksisterende form, skønnes ikke at
kunne afholdes indenfor politiets rammer uden en uhensigtsmæssig
omprioritering fra andre operative indsatsområder.
Side ----11-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I det omfang forordningen ændres til at fastholde det eksisterende niveau for
vejsidesyn, vil merudgifter så vidt muligt blive afholdt jf. gældende
budgetvejledning, indenfor relevante myndigheders eksisterende ramme.
Når alle forudsætningerne bag forslaget er klarlagt, vil regeringen igen vurdere
de samlede økonomiske konsekvenser af forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget harmonerer med nærhedsprincippet, idet
målene ikke i tilstrækkelig omfang vil kunne gennemføres af medlemsstaterne,
da de eksisterende krav er gennemført uensartet og der er store afvigelser
med håndhævelsen af den tekniske kontrol, hvilket medfører negative
virkninger for både færdselssikkerheden og det indre marked.
Regeringen deler denne holdning og finder, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder forslagets formål om at fastsætte ajourførte harmoniserede
regler om syn ved vejsiden af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil med
henblik på at forbedre færdselssikkerheden og beskytte miljøet vigtig. Der
lægges imidlertid op til en fordobling af antallet af syn ved vejsiden, og det er
ikke forventningen, at en så betydelig udvidelse af omfanget af vejsidesyn er
rimelig i forhold til fordelene i form af reduceret antal færdselsuheld og
reduceret luftforurening. Endvidere lægger forslaget op til, at der anvendes
udstyr i samme omfang som ved almindelige periodiske syn. Vejsidesyn virker
imidlertid ved at de er uventede, og de skal derfor kunne udføres med en høj
grad af mobilitet, både mandskabsmæssigt og ikke mindst udstyrsmæssigt.
På baggrund heraf er Regeringen positivt indstillet over for at harmonisere
kravene til undersøgelsesmetoder, udstyr og personalets kvalifikationer på et
proportionalt niveau, således at den forventede sikkerhedsmæssige og
miljømæssige effekt står i et rimeligt forhold til investeringerne i
harmoniserede undersøgelsesmetoder, udstyr og personalemæssige
kvalifikationer.
Regeringen er ikke afvisende over for at inkludere varebiler og lette
påhængsvogne i ordningen med vejsidesyn af erhvervskøretøjer, da varebiler
og lette påhængsvogne i betydeligt omfang bruges intensivt erhvervsmæssigt
og derved, ligesom andre erhvervskøretøjer, udsættes for et ikke uvæsentligt
slid.
Regeringen bemærker, for så vidt angår forslagets artikel om udvælgelse af
køretøjer med en høj risikoprofil, at en sådan udvælgelse kan forekomme
svært gennemførlig i praksis, idet det kun vanskeligt lader sig gøre at
sammenholde hvert enkelt køretøj med en – eventuelt udenlandsk –
risikoprofildatabase, forud for udvælgelse til syn. Det forudsætter desuden, at
Side ----12-13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
politiet har adgang til de øvrige landes risikoprofiler i oversat eller
harmoniseret form.
Ligeledes bemærkes det, for så vidt angår forslagets artikel om at køreren
forpligtes til at opbevare en synsrapport fra de seneste syn, at førere ofte
udskiftes og derfor ikke vil være bekendt med køretøjets synsforhold. Derfor
vurderes det mere hensigtsmæssigt at forpligte køretøjets ejer til at sørge for,
at rapporten befinder i køretøjet.
Regeringen finder endvidere, for så vidt angår forslagets artikel om, at der ikke
skal kontrolleres, såfremt køretøjet har været kontrolleret ”i løbet af den
foregående måned”, at dette kan forstås således, at hele den foregående
kalendermåned også indregnes. Det bør derfor præciseres, at det skal være ”i
løbet af de seneste 30 dage”.
Forslaget forventes således at have betydelige statsfinansielle,
samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser. Der skal sikres
sammenhæng mellem mål, midler og finansiering, hvorfor regeringen ikke kan
støtte en fordobling af antallet af udførte vejsidesyn, da det vurderes, at de
forøgede udgifter hertil ikke vil stå mål med de forventede forbedringer for
sikkerhed og miljø.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har endnu ikke været behandlet, men det må forventes, at en del
lande har forbehold over for det meget ambitiøse forslag.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg tidligere.
Side ----13-13