Europaudvalget 2011-12
KOM (2012) 0417 Bilag 1
Offentligt
1157953_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Meddelelse fra Kommissionen om ”En politik for sikkerhedsindustrien
- Handlingsplan for en innovativ og konkurrencedygtig sikkerhedsin-
dustri”, KOM(2012) 417 final
Dette notat oversendes ligeledes til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalg.
1.
Resumé
Kommissionen har fremsat en handlingsplan for sikkerhedsindustrien. Sik-
kerhedsindustrien er en sektor med stort potentiale for vækst og beskæftigel-
se, og EU’s sikkerhedsvirksomheder er stadig blandt de førende på det globa-
le marked. Markedsprognoser viser dog, at EU’s markedsandel globalt set vil
falde de kommende år. I meddelelsen præsenterer Europa-Kommissionen en
handlingsplan med en række foranstaltninger, som skal sikre et mere velfun-
gerende indre marked for sikkerhedsindustrien med henblik på at forbedre
den europæiske konkurrenceevne på området.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 26. juli 2012 ved KOM (2012) 417 fremsat en hand-
lingsplan for sikkerhedsindustrien. Handlingsplanen er en udløber af EU 2020
flagskibsinitiativet ”En integreret industripolitik for en globaliseret verden –
Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed” (KOM (2010) 614). I medde-
lelsen redegør Kommissionen for den globale sikkerhedsindustris potentiale
for vækst og beskæftigelse samt for de negative markedsprognoser i forhold
til EU’s markedsandel. På den baggrund har Kommissionen identificeret en
række foranstaltninger til gennemførelse fra medio 2012 til medio 2015.
3.
Formål og indhold
Der findes endnu ingen klar EU-definition af sikkerhedsindustrien, men i
meddelelsen omfatter begrebet luftfartssikkerhed, søfartssikkerhed, grænse-
sikkerhed, beskyttelse af kritisk infrastruktur, efterretning om terrorbekæmpel-
se (herunder internetsikkerhed og information), krisestyring/civil beskyttelse,
fysisk sikkerhedsbeskyttelse og beskyttelsesbeklædning. Handlingsplanen om-
fatter produkter og teknologier. Den omfatter ikke sikkerhedstjenester som så-
dan (fx sikkerhedsmedarbejdere i virksomheder), men kun tjenester, der ved-
rører fx installation og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/6
I meddelelsen redegør Kommissionen for, at sikkerhedsmarkedet globalt set
er næsten tidoblet fra ca. 10 mia. EUR til en markedsstørrelse på ca. 100 mia.
EUR i 2011. Det anslås, at EU’s sikkerhedsmarked har en markedsværdi på
mellem 26 og 36,5 mia. EUR, og at markedet har ca. 180.000 ansatte (tal fra
2011). Ifølge markedsprognoser vil den europæiske markedsandel dog falde
fra ca. 25 % af verdensmarkedet i 2010 til 20 % i 2020.
Den europæiske sikkerhedsindustri hæmmes ifølge Kommissionen af en ræk-
ke faktorer:
Sikkerhedsmarkedet er fragmenteret, dvs. at hvert medlemsland i praksis
udgør sit eget sikkerhedsmarked. Det medfører en begrænset markedsad-
gang, minimerer stordriftsfordelene, hæmmer konkurrencen mellem leve-
randører og medfører ikke-optimal udnyttelse af offentlige midler (idet kø-
berne primært er offentlige myndigheder).
Sikkerhedsindustrien har – set i forhold til andre sektorer – et særligt pro-
blem på forsknings- og udviklingsstadiet med at forudsige, om en ny tek-
nologi vil kunne blive markedsført – eller om der overhovedet er et mar-
ked for teknologien.
Sikkerhedsindustrien har – i forhold til andre sektorer – en særlig udfor-
dring i forhold til den samfundsmæssige dimension i og med, at sikker-
hedsteknologi kan vedrøre grundlæggende rettigheder, fx beskyttelse af
personoplysninger og respekt for privatlivet.
Med disse faktorer i mente oplister Kommissionen 8 foranstaltninger i sin
handlingsplan:
I. Kommissionen vil bruge sit mandat til at anmode de europæiske standardise-
ringsorganisationer om at opstille konkrete og detaljerede køreplaner for
standardiseringsarbejdet på sikkerhedsområdet under inddragelse af slutbru-
gere og industrien og i overensstemmelse med politik på området. Standar-
der skal afhjælpe fragmenteringsproblemet og kan være med til at sikre ens-
artet kvalitet i leveringen af sikkerhedstjenester. Gennemførelsesperiode fra
medio 2012.
II. Kommissionen vil foretage en høring og fremsætte et lovgivningsforslag om
et harmoniseret certificeringssystem for screeningssystemer i lufthavne, og
et lovgivningsforslag om et harmoniseret certificeringssystem for alarmsy-
stemer. Målet er at modvirke fragmenteringsproblemet ved at opnå gensidig
anerkendelse af certificeringssystemerne. En mere tydelig europæisk identi-
tet for disse teknologier – et eventuelt ”EU-varemærke” – bør kunne bidrage
til at øge den globale konkurrenceevne. Gennemførelsesperiode fra medio
2012 til ultimo 2014.
III. Kommissionen vil i tæt samarbejde med Det Europæiske Forsvarsagentur
udforme mandater til de europæiske standardiseringsorganisationer vedrø-
rende såkaldt ”hybride standarder”, dvs. standarder, der gælder for både civil
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/6
sikkerhed og militære teknologier. Foranstaltningen skal understøtte det nu-
værende arbejde med at skabe civil-militære synergier for sikkerheds- og
forsvarsprodukter. Det første mandat vil snart blive udstedt for software-
defineret radio, hvilket ifølge Kommissionen vil medføre en samlet stigning
i salg på 1 mia. EUR. Gennemførelsesperiode fra medio 2012.
IV. Kommissionen vil fuldt ud anvende de nye regler om intellektuelle ejen-
domsrettigheder for sikkerhedsforskning (disse regler skal dog stadig god-
kendes af Rådet og Europa-Parlamentet). Kommissionens forslag til Hori-
sont 2020 (et 80 mia. EUR-program for investeringer i forskning og inno-
vation KOM (2011) 808) indeholder regler, som giver Kommissionen og
medlemslandene adgang til forhåndsviden om sikkerhedsforskning og mu-
lighed for at anvende denne viden til indkøb. Formålet er at give nationale
myndigheder mulighed for mere direkte og hurtigere udnyttelse af EU’s
sikkerhedsforskning og få mindsket afstanden mellem forskning og mar-
kedsføring. Gennemførelsesperiode fra primo 2014.
V. Kommissionen vil fuldt ud anvende reglerne for prækommercielle indkøb,
som indeholdt i Horisont 2020 (KOM (2011) 808), og afsætte en væsent-
lig del af budgettet til sikkerhedsforskning til dette instrument. Ved præ-
kommercielt indkøb forstås her indkøb af forsknings- og udviklingstjene-
ster, hvorved de intellektuelle ejendomsrettigheder ikke udelukkende til-
hører ordregiveren. Formålet er at slå bro mellem forskning og markedet,
særligt på lovregulerede markeder, hvor offentligt indkøb af innovative
produkter og ydelser kan have afgørende betydning for at forbedre kvalitet
og effektivitet. Kommissionen vurderer, at grænsesikkerhed og luftfarts-
sikkerhed er de mest lovende områder for prækommercielle indkøb. Gen-
nemførelsesperiode fra primo 2014.
VI. Mens EU’s marked for offentlige indkøb traditionelt er åbent, er kun en
fjerdedel af verdensmarkedet for offentlige indkøb åben for international
konkurrence. Derfor vil Kommissionen fuldt ud anvende dens mulige vir-
kemidler for at sikre, at EU’s sikkerhedsindustri får en rimelig adgang til
internationale markeder for offentlige indkøb, navnlig eksportregler. Gen-
nemførelsesperiode fra ultimo 2013.
VII. Kommissionen har lanceret et udbud om en undersøgelse af de juridiske
og økonomiske konsekvenser af en begrænsning af erstatningsansvar. Un-
dersøgelsen skal ses i lyset af, at man i USA har indført en sikkerhedslov
for at sikre, at risikoen for erstatningsansvar ikke afskrækker sikkerheds-
industrien fra at udvikle, udbrede og markedsføre teknologi og tjenester.
Det er ikke hensigten at etablere en pendant til denne lov på EU-plan, men
Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en bedre forståelse af
problematikken, da der er uenighed om spørgsmålet blandt sektorens aktø-
rer på europæisk plan. Gennemførelsesperiode fra 2012 til medio 2013.
VIII. Kommissionen vil udstede et mandat til de europæiske standardiserings-
organisationer om udvikling af en standard, som kan anvendes i forhold til
forvaltning af privatlivets fred i projekteringsfasen for nye sikkerhedstek-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1157953_0004.png
4/6
nologier. Formålet er at få taget hånd om samfundsmæssige problemer tid-
ligt i forsknings- og udviklingsfasen. Standarden for de erhvervsdrivende
skal være frivillig. Gennemførelsesperiode medio 2012 til medio 2015.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
5.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-
delelse fra Kommissionen.
6.
Gældende dansk ret
Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser i forhold til gældende ret.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ikke relevant.
10.
Høring
Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurren-
ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål.
Der er modtaget høringssvar fra Danske Havne, Forsikring & Pension,
Dansk Aktionærforening, FSR – danske revisorer og DI.
FSR – danske revisorer og Dansk Aktionærforening har ikke haft bemærk-
ninger til meddelelsen.
Danske Havne kritiserer, at effekten af regeringens og EU’s mange politiske
sikkerhedsinitiativer gennem ti år aldrig er blevet målt. Det bør efter Danske
Havnes opfattelse hverken være en national eller en europæisk strategi at
skabe yderligere vækst i sikkerhedsindustrien for vækstens skyld alene, før
der er sket en dokumentation af effekten af ti års sikringspolitik.
Danske Havne efterlyser endvidere tættere dialog mellem lovgivere og dem,
som har tjent mest på politikken for at lave vækstpolitik. Der henvises end-
videre til en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier, som anslår,
at der årligt bruges 3 til 4 mia. kr. på terrorbekæmpelse i Danmark alene, og
at disse midler måske kunne have endnu større effekt ved investeringer i
uddannelse, forskning, infrastruktur trafiksikkerhed og hospitaler.
Qua sit arbejde med standarder på tyverisikringsområdet imødeser Forsik-
ring & Pension fælles EU-standarder på området. Det er Forsikring & Pen-
sions vurdering, at der kan opleves utryghed, hvis der anvendes nyudviklede
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1157953_0005.png
5/6
teknologier i sikringsløsninger, da pålidelighed i funktionalitet, sabotagesik-
kerhed og holdbarhed er ufravigelige krav til sikrings- og overvågningsud-
styr.
DI byder initiativet velkommen og tilslutter sig det overordnede mål om at
styrke væksten og skabe øget beskæftigelse. Da handlingsplanen er meget
overordnet og adresserer sikkerhed i bred forstand, anbefaler DI, at der ud-
arbejdes flere, mere sektorrettede handlingsplaner ud fra en risikobaseret
tilgang.
Vedrørende det fragmenterede marked finder DI det positivt, at Kommissi-
onen foreslår udarbejdelse af standarder i stedet for regulering, især når det
drejer sig om forsvarsområdet. DI understreger, at både det civile og militæ-
re område er internationalt orienteret, og at der på mange områder findes
standarder, der benyttes internationalt. DI foreslår derfor, at der ikke startes
forfra i Europa, men at der tages højde for et helt nødvendigt internationalt
samarbejde.
DI henviser til, at meddelelsen lægger stor vægt på udviklingen af et euro-
pæisk certificeringssystem, men slet ikke tager højde for ”New Legislative
Framework”, der har et velfungerende system for overensstemmelsesvurde-
ring i forbindelse med produktkrav. DI ser ingen grund til at udvikle et nyt
”EU-sikkerhedsmærke”, men vil i stedet opfordre til, at CE-mærket og de
allerede etablerede overensstemmelsesmoduler anvendes.
DI anbefaler, at der udarbejdes en generel analyse af omkostningseffektivi-
teten eller en risikovurdering i de krav, man stiller til sikkerhed. Endelig
henviser DI til, at Kommissionen ikke forholder sig til de nye trusler, der er
på vej i forbindelse med, at produkter og produktionsudstyr gøres stadig me-
re intelligente og sættes online, hvilket øger risikoen for ”hacking”. DI vil
derfor anbefale, at der udarbejdes standarder og vejledninger til erhvervsli-
vet på dette område.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter formålet med Kommissionens meddelelse og finder det po-
sitivt, at Kommissionen vil understøtte udviklingen af et mere velfungerende
indre marked for sikkerhedsindustrien samt imødegå markedsfragmenteringen,
bl.a. gennem harmonisering af åbne standarder og certificeringsprocedurer for
sikkerhedsteknologi, som kan fremme konkurrenceevnen og lette administra-
tive byrder. Regeringen lægger desuden vægt på, at Kommissionen tager eksi-
sterende internationalt samarbejde om standardisering på sikkerhedsområdet i
betragtning og samarbejder tæt med de europæiske standardiseringsorganisati-
oner og øvrige interessenter om udviklingen af nye initiativer og baserer disse
på grundige konsekvensanalyser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1157953_0006.png
6/6
Hvad angår overvejelserne om et EU-sikkerhedsmærke, vil regeringen lægge
vægt på, at det nøje overvejes, om det skal være et kvalitetsmærke baseret på
særlige tests, om det skal have samme status som CE-mærket, eller om allere-
de eksisterende overensstemmelsesmoduler kan anvendes.
Endelig finder regeringen det positivt, at Kommissionen vil udnytte mulighe-
den for prækommercielle indkøb vedrørende sikkerhedsforskning under Hori-
sont 2020, og at Kommissionen vil arbejde for sikkerhedsindustriens adgang
til internationale markeder for offentlige indkøb.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.