PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0511 Bilag 1
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

22. november 2012

Forslag til Rådets forordning om overdragelse af specifikke opgaver

til den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrø-

rende tilsyn med kreditinstitutter (KOM (2012) 511) og forslag til

ændring af forordning nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk

banktilsynsmyndighed (KOM (2012) 512)

1. Resumé

Stats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede den 29. juni 2012

Kommissionen om at fremsætte forslag om en fælles tilsynsmekanisme på

bankområdet. På den baggrund har Kommissionen den 12. september

2012 fremsat forslag til forordning om en fælleseuropæisk tilsynsmeka-

nisme, som den Europæiske Centralbank (ECB) vil få det endelige ansvar

for. Forslaget skal sammen med en række andre forslag bidrage til at

styrke den finansielle stabilitet i EU. Forslaget er en del af bredere drøf-

telser om en styrkelse af ØMU’en, hvor der lægges op til etablering af en

”integreret finansiel ramme” (såkaldt ”bankunion”) i EU.

Kommissionens forslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme indebæ-

rer, at ECB vil få det endelige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditin-

stitutter i euroområdet samt mulighed for, at ikke-eurolande frivilligt kan

indgå i tæt samarbejde med ECB om tilsynet med bankerne i det pågæl-

dende land. Kommissionen foreslår konkret, at der overdrages en række

væsentlige tilsynskompetencer til ECB, herunder godkendelse og frata-

gelse af kreditinstitutlicens, tilsyn med kapitalkrav, likviditet, store enga-

gementer, muligheden for at sætte makro-prudentielle krav mv., samt

sanktionering af brud på disse krav. ECB vil skulle udføre sine opgaver i

samarbejde med de nationale tilsyn, men ECB vil have det endelige an-

svar og har instruktionsbeføjelse over for de nationale tilsyn. Der fore-

slås en mekanisme i forordningen, som vil give medlemsstater, som ikke

har indført euroen, mulighed for at arbejde tæt sammen med ECB i for-

bindelse med den fælles tilsynsmekanisme. Det er Kommissionens hen-

sigt, at ECB fra den 1. januar 2013 vil kunne vælge at overtage tilsynet

med konkrete banker - særligt banker, der modtager statsstøtte.

Forslaget om en fælles europæisk tilsynsmekanisme fremsættes sammen

med forslag om ændringen af forordningen om den europæiske banktil-

synsmyndighed (EBA) (KOM (2012) 512). Forslaget vedr. EBA lægger

blandt andet op til ændringer af EBA’s beføjelser ift. bindende mægling

og krisestyring mv. samt ændring af afstemningsregler. Dette skal sikre,

at oprettelsen af den fælleseuropæiske tilsynsmekanisme ikke medfører en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/15

opsplitning af det indre marked.

2. Baggrund

Stats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede i en erklæring i

forbindelse med Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. juni 2012

Kommissionen om at fremsætte forslag om en fælles tilsynsmekanisme

på bankområdet. Erklæringen bemærker samtidig, at når en effektiv fæl-

les tilsynsmekanisme er etableret, som involverer ECB, vil dette kunne

danne grundlag for, at den permanente europæiske stabilitetsmekanisme

(ESM) rekapitaliserer eventuelle nødlidende banker i euroområdet direkte

på grundlag af en ESM-beslutning. På den baggrund præsenterede Kom-

missionen den 12. september 2012 sit forslag til forordning om en fælles-

europæisk tilsynsmekanisme i regi af den Europæiske Centralbank

(ECB)

Forslaget er en del af den såkaldte ØMU-rapport offentliggjort

forud for DER-mødet den 28.-29. juni, hvori der lægges op til etablering

af en ”integreret finansiel ramme” (”bankunion”) i EU. Kommissionen

har samtidig fremsat forslag om ændring af forordningen om den europæ-

iske banktilsynsmyndighed (EBA), herunder ændringer vedr. EBA’s be-

føjelser ift. bindende mægling, brud på EU-lovgivning og krisestyring

mv. samt ændring af afstemningsregler.

Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at en række med-

lemsstater i EU i forbindelse med krisen har interveneret i deres respekti-

ve nationale banksektorer med henblik på at understøtte finansiel stabili-

tet. Kommissionen anslår således, at der er brugt over 4.500 mia. euro

(svarende til ca. 37 pct. af EU’s BNP i 2011) til at redde banker i EU.

Dette har blandt andet resulteret i en betydelig forværring af de offentlige

budgetter i flere lande.

Kommissionen understreger desuden, at krisen har vist, at styrket koordi-

nering mellem nationale tilsynsmyndigheder ikke i sig selv har været til-

strækkelig. Kommissionen vurderer, at der derfor er behov for fælles be-

slutningstagen ift. tilsynsreaktioner på tværs af EU’s medlemslande.

Kommissionen fremhæver således, at krisen har vist, at den tætte integra-

tion af bankmarkederne, inden for EU generelt og euroområdet i særde-

leshed, har medført, at nationale problemer i banksektoren hurtigt eskale-

rer til fælleseuropæiske problemer. En utilstrækkelig reaktion på en krise

i en medlemsstats banksektor må derfor forventes at have store destabili-

serende effekter i andre medlemsstater. Derudover vurderes en fælleseu-

ropæisk tilsynsmekanisme at være et centralt element i at bremse den sti-

gende risiko for fragmentering af EU’s bankmarkeder, som medfører en

underminering af det indre marked for finansielle tjenesteydelser og hin-

drer effektiv omsætning af pengepolitikken til realøkonomien i Europa.

I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om en fælles tilsynsmeka-

nisme har Kommissionen samtidig opfordret til oprettelsen af en egentlig

bankunion for at gøre banksektoren mere solid som del af en mere lang-

sigtet vision for økonomisk og finanspolitisk integration. Overførsel af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/15

banktilsynet til det europæiske plan anses af Kommissionen som en cen-

tral del af denne proces, der efterfølgende skal kombineres med andre til-

tag som fx et fælles system for indskydergaranti og en fælles europæisk

afviklingsmekanisme og -fond. Kommissionen har endvidere fremhævet,

at forslaget bør ses i sammenhæng med den nuværende revision af kapi-

talkravsdirektivet (CRD/CRR IV), der i kraft af den højere grad af fælles

regler vil gøre det lettere at føre tilsyn fra ECB.

Kommissionen har fremlagt en ambitiøs plan for forhandlingerne om for-

slagene, som er bekræftet med Det Europæiske Råds beslutning om, at

der skal opnås enighed om den lovgivningsmæssige ramme inden den 1.

januar 2013. Drøftelserne af forslagene i Rådet blev påbegyndt i septem-

ber 2012.

3. Formål og indhold

Forslaget til forordning om etablering af et fælles banktilsyn er fremsat

med hjemmel i EU-traktatens artikel 127, stk. 6, hvorefter Rådet træffer

beslutning med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og

ECB. Forslaget om ændring af forordning om den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA-forordningen) er fremsat med hjemmel i EU-

traktatens artikel 114, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer be-

slutning i fællesskab gennem den almindelige beslutningsprocedure.

Nedenfor beskrives hovedpunkterne i Kommissionens forslag til en fæl-

les tilsynsmekanisme og forslag til revision af stemmeregler m.v. i EBA.

Kommissionens forslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme

Formål, anvendelsesområde og samarbejde

Formålet med Kommissionens forslag til den fælles tilsynsmekanisme er

at fremme kreditinstitutters sikkerhed og soliditet og det finansielle sy-

stems stabilitet, hvor der skal tages behørigt hensyn til, at det indre mar-

ked ikke fragmenteres men bevarer sin integritet.

Forordningsforslaget omfatter som udgangspunkt den Europæiske Cen-

tralbank (ECB) og alle euromedlemslandes banktilsynsmyndigheder. Det

foreslås at oprette en fælles tilsynsmekanisme, som omfatter ECB og de

nationale tilsynsmyndigheder i de deltagende lande.

Ifølge forslaget skal ansvaret for en række væsentlige tilsynsopgaver

overdrages til ECB, for så vidt angår alle kreditinstitutter, der har licens i

de medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme. Blandt an-

det foreslås ECB tildelt kompetence til at udstede eller fratage autorisati-

on, at vurdere erhvervelser eller overdragelser af kapitalandele i kreditin-

stitutter, at sikre overholdelse af kapitalkrav, grænser for store engage-

menter, likviditetskrav, gearingskrav og rapportering og offentliggørelse

af oplysninger om disse forhold. Kommissionen foreslår ligeledes, at

ECB tildeles ansvar for at fastsætte ekstra kapitalkrav, herunder fastlægge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/15

den modcykliske kapitalbuffer og en eventuel systemisk risikobuffer, at

fastsætte øvrige krav med henblik på at imødegå systemiske risici, hvor

det er muligt ift. EU-lovgivningen (brug af makro-prudentielle værktøjer)

samt at kunne stille krav til virksomhedsstyring og interne effektive kapi-

talkravsvurderingsmetoder og at gennemføre tilsynsstresstest.

Kommissionen foreslår, at de nationale tilsynsmyndigheder som ud-

gangspunkt vil foretage de daglige vurderinger af kreditinstitutternes si-

tuation og i udvalgte sager foreslå ECB udkast til afgørelser. Det endelige

ansvar ligger imidlertid hos ECB, og de nationale tilsynsmyndigheder er

underlagt ECB’s instruktion på alle områder, der overdrages, jf. ovenfor.

Herudover tildeles ECB i henhold til forslaget enekompetence til at sam-

ordne og udtrykke en fælles holdning hos repræsentanter fra nationale til-

syn i de deltagende medlemsstater ift. EBA’s bestyrelse i spørgsmål, der

vedrører opgaver, der overdrages til ECB. ECB kan endvidere vedtage

forordninger og henstillinger, jf. TEUF artikel 132, med det formål at

gennemføre lovgivningen i deltagende medlemsstater, hvis det vurderes,

at den vedtagne EU-lovgivning (fx fælles standarder) ikke er tilstrækkelig

detaljeret til, at ECB kan udføre de nødvendige tilsynsopgaver. Ifølge

TEUF artikel 132 kan ECB udstede forordninger og træffe afgørelser

med henblik på. at gennemføre de opgaver, som er fastlagt i statutten for

ECB mv., herunder opgaver ift. tilsynsvirksomhed.

For ikke-eurolande fastlægges der i forslaget en mekanisme, hvorved ik-

ke-eurolande frivilligt kan indgå i såkaldt nært samarbejde med ECB. Et

sådant samarbejde vil gælde alle banker i det pågældende land og vil in-

debære, at medlemsstaten forpligtes til at sikre, at de nationale myndig-

heder overholder retningslinjer og anmodninger fra ECB, og at der tilve-

jebringes alle de oplysninger om kreditinstitutter i den pågældende med-

lemsstat, som ECB måtte kræve. Forpligtelsen skal implementeres i nati-

onal lovgivning.

Beslutning om indgåelse af nært samarbejde træffes ifølge forslaget af

ECB efter anmodning fra et ikke-euroland. Hvis ECB er af den opfattelse,

at betingelserne for det nære samarbejde ikke længere er til stede, kan

ECB enerådigt beslutte at afslutte det nære samarbejde med den pågæl-

dende medlemsstat.

Tilsynsredskaber og sanktioner

For så vidt angår tilsyn, foreslår Kommissionen at give ECB en række

redskaber. Kommissionen foreslår blandt andet, at ECB kan afkræve alle

relevante informationer fra alle relevante parter i forbindelse med udfø-

relsen af tilsyn. Derudover skal ECB kunne gennemføre inspektioner bå-

de med og uden foregående varsel og kan i den forbindelse forsegle alle

forretningslokaler samt bøger og forretningspapirer i det nødvendige tids-

rum og omfang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/15

Det fremgår, at såfremt en person lægger hindringer i vejen for ECB’s

undersøgelse, skal den relevante medlemsstat tilbyde den nødvendige bi-

stand for at afhjælpe dette. Hvis der kræves dommerkendelse i forbindel-

se med kontrol på stedet, skal ECB anmode om en sådan kendelse ved de

nationale domstole. De nationale domstole kan anmode ECB om nærme-

re forklaringer men skal ikke prøve, om kontrollen er nødvendig.

Ifølge forslaget skal alle nye autorisationer til at drive kreditinstitut god-

kendes af ECB på baggrund af nationale tilsynsmyndigheders indstilling

og ud fra de betingelser, der er fastsat i national lovgivning. ECB skal

desuden vurdere indstillingen på baggrund af relevant EU-lovgivning.

ECB’s tilladelse til autorisation opnås, hvis betingelserne for tilladelse i

EU-retten er opfyldt.

Ligeledes kan ECB ifølge forslaget fratage en li-

cens til at drive kreditinstitut på eget eller på de nationale myndigheders

initiativ.

ECB foreslås derudover tildelt kompetencer, for så vidt angår sanktione-

ring. ECB kan i henhold til forslaget således pålægge administrative bø-

der, hvis kreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder (modervirk-

somheder, hvis virksomhed hovedsageligt består i at drive finansiel virk-

somhed gennem en eller flere dattervirksomheder) eller blandede hol-

dingselskaber (dvs. holdingselskaber der også udfører egne aktiviteter, fx

finansielle aktiviteter) ikke overholder kravene i den relevante EU-

lovgivning. ECB kan i den forbindelse pålægge administrative bøder på

op til det dobbelte af den mulige fortjeneste eller det tab, der er undgået, i

tilfælde hvor dette kan beregnes. Alternativt kan der pålægges admini-

strative bøder på op til 10 pct. af fx en finansiel virksomheds samlede

omsætning i det foregående regnskabsår. ECB har derudover mulighed

for at pålægge nationale tilsynsmyndigheder at pålægge de nødvendige

sanktioner særligt i tilfælde af overtrædelse af national lovgivning.

De anvendte sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og have af-

skrækkende virkning. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om

overtrædelsens art og identiteten på de personer, som er ansvarlige for

overtrædelsen med mindre offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel

mod de finansielle markeders stabilitet. Hvis en offentliggørelse vil volde

de involverede parter uforholdsmæssig stor skade, skal ECB holde sank-

tionen anonym.

Principper for organisationen, rapportering og finansiering

Kommissionen foreslår, at ECB skal leve op til en række principper for

tilsynsorganisationen. Tilsynsorganisationen skal således være uafhængig

i varetagelsen af sine opgaver og behandles som sådan af andre parter.

Varetagelsen af tilsynsopgaverne skal foregå uafhængigt af den monetære

politik, som ECB også har ansvar for. Uafhængigheden skal således sik-

res både ift. tilsynet generelt, og mellem tilsynsvirksomheden og penge-

Medlemslandene må i dag fastsætte yderligere regler for autorisation og fratagelse af autorisation til at drive

kreditinstitut, end de der er fastsat i EU-lovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/15

politikken.

Der forslås i den forbindelse nedsat et internt organ - et såkaldt ”tilsyns-

råd” (supervisory board) i ECB, der skal planlægge og udføre tilsynsop-

gaverne, jf. ovenfor. Tilsynsrådet skal bestå af:



De 17 tilsynschefer fra eurolandene,

Fire repræsentanter udpeget af ECB’s direktion,

En formand udpeget af ECB’ s styrelsesråd (som består af direkti-

onen og de 17 eurolandes nationalbankdirektører) blandt med-

lemmerne af ECB’s direktion og en næstformand udpeget af og

blandt styrelsesrådet,

En repræsentant for hvert af de ikke-eurolande, der måtte vælge at

indgå i et samarbejde med ECB om tilsynet. Repræsentanter for

ikke-eurolande vil deltage på vilkår (for så vidt angår stemmeret

mv.), som fastsættes af ECB,

En repræsentant for Kommissionen med observatørstatus (uden

stemmeret),

Formanden for Europæiske Banktilsyn (EBA) med observatørsta-

tus (uden stemmeret).



Forslaget indeholder ikke et bud på de nærmere stemmeregler i tilsynsrå-

det.

Tilsynsrådet kan blandt sine medlemmer udpege et styringsudvalg med

en mere begrænset sammensætning, som skal forberede arbejdet i tilsyns-

rådet.

ECB’s styrelsesråd kan delegere klart definerede tilsynsopgaver og afgø-

relser til tilsynsrådet, men styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar for

og kontrol over tilsynsrådet. Styrelsesrådet vedtager tilsynsrådets forret-

ningsorden, herunder regler for formandens og næstformandens mandat-

periode, der dog højest kan være 5 år, og som ikke kan fornyes.

Ift. deltagelse i tilsynsrådet, herunder også for lande i tæt samarbejde med

ECB, lægger Kommissionen op til, at ECB kan fastsætte de nærmere be-

tingelser for deltagelse, herunder stemmeret i overensstemmelse med sta-

tutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB, der

er knyttet til traktaten. ECB’s styrelsesråd kan delegere tilsynsopgaver

til tilsynsrådet, men styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar for og

kontrol over tilsynet.

Medlemmerne af tilsynsrådet og ECB’s ansatte, der beskæftiger sig med

tilsyn, er omfattet af tavshedspligten fastsat i de relevante EU-retsakter.

ECB gives herudover hjemmel til at udveksle oplysninger med nationale

eller europæiske myndigheder i henhold til EU-lovgivningen.

Det pålægges ECB at afgive en årlig rapport til Europa-Parlamentet, Mi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/15

nisterrådet, Eurogruppen og Kommissionen om varetagelsen af tilsynet

med bankerne. Videre skal ECB besvare spørgsmål om tilsynet fra Euro-

pa-Parlamentet eller Eurogruppen, og tilsynsrådsformanden skal på fore-

spørgsel deltage i debatter i Europa-Parlamentets udvalg.

For så vidt angår finansiering fremgår det af forslaget, at ECB skal afsæt-

te de nødvendige ressourcer til udøvelsen af tilsynsopgaverne, og at ECB

skal opføre sine udgifter hertil i en særskilt sektion i ECB’s budget og

rapportere herom i sin årsrapport. ECB tildeles i denne forbindelse

hjemmel til at opkræve gebyrer af omfattede kreditinstitutter til at dække

tilsynsopgaverne. Gebyrerne afholdes af sektoren og må ikke overstige de

forbundne udgifter og skal fordeles ift. kreditinstitutternes betydning og

risikoprofil.

Evaluering og indfasning

Senest den 31. december 2015 skal Kommissionen fremlægge en rapport,

der evaluerer, hvorvidt forordningen tjener sit formål, med særlig fokus

på sammenhængen mellem ECB og det europæiske tilsynssystem

(ESFS), forholdet til EBA og funktionaliteten i ledelsesstrukturerne samt

uafhængigheds- og ansvarlighedsordningernes effektivitet.

Det foreslås, at forordningen træder i kraft 1. januar 2013. Det foreslås

desuden, at tilsynet fases ind, således at ECB pr. 1. juli 2013 overtager

tilsynet med de vigtigste/største banker og pr. 1. januar 2014 med alle

banker i de deltagende lande. ECB vil dog fra 1. januar 2013 kunne vælge

at overtage tilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtager

statsstøtte.

Forslag til revision af stemmeregler m.v. i det Europæiske Banktilsyn

I det følgende gennemgås hovedelementerne i forslaget om ændring af

forordning om den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA-

forordningen).

Beslutningstagning i EBA

EBA’s bestyrelse (tilsynsråd, ”supervisory board”) er sammensat af le-

derne af de nationale offentlige myndigheder samt en repræsentant uden

stemmeret fra hver af de følgende institutioner: Kommissionen, ECB,

ESRB, og de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder, den europæiske

værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) og tilsynsmyndigheden for forsik-

rings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).

Bestyrelsen kan efter den gældende forordning i situationer vedrørende

bindende mægling - dvs. hvor EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenig-

heder mellem tilsynsmyndigheder - nedsætte et uafhængigt panel (heref-

ter panelet) bestående af formanden og to medlemmer af bestyrelsen. Pa-

nelet skal stille forslag til afgørelse til endelig vedtagelse af bestyrelsen.

Bestyrelsen kan vedtage panelets forslag med simpelt flertal, medmindre

forslaget forkastes af et antal medlemmer, der repræsenterer et blokeren-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/15

de mindretal, i henhold til reglerne for afstemning i Rådet. Denne mindre-

talsbeskyttelse gælder alene i tilfælde af, at den bindende mediering er

indledt af den myndighed, hvor moderselskabet er etableret (såkaldte

”home” myndighed).

I Kommissionens ændringsforslag foreslås det, at panelet i tillæg til sager

om mægling også skal behandle sager vedr. overtrædelse af EU-retten.

Det foreslås endvidere, at panelets sammensætning justeres, så panelet

skal bestå af formanden og to stemmende medlemmer af bestyrelsen,

hvor mindst et medlem skal være fra et ikke-euroland. Det foreslås desu-

den, at stemmereglerne i EBA’s bestyrelse justeres, således at panelets

forslag til afgørelser betragtes som vedtaget, medmindre det forkastes af

et simpelt flertal bestående af mindst tre stemmer fra eurolande og tre

stemmer fra ikke-eurolande, som ikke er i tæt samarbejde med ECB om

tilsynet.

Kommissionen foreslår, at i tilfælde, hvor fire ikke-eurolande eller færre

vælger ikke at være i tæt samarbejde med ECB, skal det simple flertal,

der kan forkaste panelets afgørelse, bestå af mindst ét ikke-euroland.

Kommissionens forslag giver dermed panelet kompetence til at træffe af-

gørelse i ovennævnte sager, medmindre dette blokeres af et simpelt flertal

i EBA’s bestyrelse, mens den gældende EBA-forordning alene giver pa-

nelet kompetence til at lave en indstilling til bestyrelsen, hvorefter besty-

relsen træffer den endelige afgørelse med simpelt flertal.

Bindende mægling – EBA’s kompetencer over for tilsynsmyndigheder og

ECB

I forhold til beslutninger vedr. bindende mægling kan EBA i henhold til

den gældende forordning træffe afgørelse over for de omfattede myndig-

heder. Hvis en medlemsstats myndighed ikke efterlever EBA’s afgørelse,

kan EBA træffe afgørelse direkte over for den involverede finansielle in-

stitution.

Det følger af Kommissionens forslag, at hvor EBA har truffet afgørelse

adresseret til ECB i ovenfornævnte sager - dvs. hvor der er uenighed mel-

lem ECB og en tilsynsmyndighed fra et ikke-euroland - skal ECB -

såfremt ECB ikke følger EBA’s afgørelse - inden for en frist på 10 ar-

bejdsdage give en tilstrækkelig begrundelse for sin manglende efterlevel-

se af afgørelsen. ECB omfattes dermed som kompetent myndighed af et

comply-or-explain-princip.

EBA har dog i henhold til forslaget samme

mulighed for i sidste ende at træffe afgørelse direkte over for den invol-

verede finansielle institution, såfremt ECB ikke følger EBA’s afgørelse,

som under den gældende forordning.

Tiltag i krisesituationer – EBA’s kompetencer over for myndighederne og

ECB

EBA kan efter gældende ret i en krisesituation, som indebærer alvorlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/15

trusler mod funktionaliteten og integriteten af EU’s finansielle markeder,

vedtage individuelle afgørelser. Afgørelserne kan pålægge de nationale

kompetente myndigheder at tage de nødvendige skridt i overensstemmel-

se med EU-retten ved at sikre, at finansielle institutioner og myndigheder

opfylder kravene i relevant EU-lovgivning. Den relevante EU-lovgivning

vedrører bl.a. reglerne i kapitalkravsdirektivet, jf. den gældende EBA-

forordnings artikel 1, stk. 2. Rådet skal efter gældende EU-ret træffe af-

gørelse om forekomsten af en krisesituation efter anmodning fra EBA,

Kommissionen eller ESRB.

Hvis en medlemsstats myndighed ikke efterkommer EBA’s afgørelse,

kan EBA, i det omfang EU-retten finder direkte anvendelse på finansielle

institutioner, i stedet vedtage en individuel afgørelse rettet mod en finan-

siel institution med krav om, at institutionen skal leve op til EU-

lovgivningen. EBA kan kun anvende beføjelsen, hvis medlemsstatens

myndighed ikke overholder EU-retten eller anvender EU-retten lovstri-

digt, og hvor det er nødvendigt at handle øjeblikkeligt for at genoprette de

finansielle markeders ordnede funktion og integritet eller stabiliteten af

hele eller en del af det finansielle system i Unionen.

Det fremgår af Kommissionens forslag til ændring af EBA-forordningen,

at hvor EBA har truffet afgørelse adresseret til ECB i sin egenskab af

kompetent tilsynsmyndighed i ovennævnte tilfælde, skal ECB - hvis ECB

ikke følger EBA’s afgørelse - inden for en frist på 48 timer give EBA en

tilstrækkelig begrundelse for sin manglende efterlevelse af afgørelsen.

Denne

comply-or-explain-mekanisme

gælder alene for ECB og ikke med-

lemsstaternes myndigheder hverken under den gældende forordning eller

som følge af Kommissionens ændringsforslag.

EBA har i henhold til forslaget samme mulighed for at træffe afgørelse

direkte over for den involverede finansielle institution, hvis ECB ikke

følger EBA’s afgørelse som under den gældende forordning.

Sammensætning af EBA’s management board

EBA’s styrelsesudvalg (”management board”) skal sikre, at EBA løser

sine opgaver på tilfredsstillende vis. Styrelsesudvalget skal tilse, at EBA

varetager sine opgaver i overensstemmelse med EBA-forordningen.

EBA’s styrelsesudvalget skal med den nuværende forordning bestå af

formanden og seks andre medlemmer af EBA’s bestyrelse. Disse vælges

af de stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen. EBA’s bestyrelse

vedtager udtalelser, henstillinger og afgørelser som led i EBA’s arbejde.

I Kommissionens ændringsforslag foreslås tilføjet, at mindst to medlem-

mer af EBA’s styrelsesudvalg skal bestå af repræsentanter fra ikke-

eurolande, som ikke indgår i et tæt samarbejde med ECB om det nationa-

le tilsyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/15

Evaluering

Endelig foreslår Kommissionen, at der 1. januar 2016 skal offentliggøres

en rapport om afstemningsreglernes egnethed, sammensætningen af Ma-

nagement Board og sammensætningen af det uafhængige panel, som ud-

arbejder afgørelser ift. brud på EU-retten og bindende mægling.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget til den fælles tilsynsmekanisme skal vedtages af Rådet med en-

stemmighed, jf. ovenfor. Europa-Parlamentet skal høres om forslaget. Eu-

ropa-Parlamentet har endnu ikke formelt udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

I lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mange

banker opererer på tværs af grænserne i EU, er det Kommissionens vur-

dering, at kun fælles EU-regler kan sikre, at tilsyn med kreditinstitutter

gennemføres hensigtsmæssigt. Herudover udgør meget forskellige natio-

nale regler på området en risiko for den finansielle stabilitet i EU. Kom-

missionen finder således, at der er betydelig risiko for, at tilsynet med

store grænseoverskridende banker ikke på nuværende tidspunkt gennem-

føres i det nødvendige omfang. Kommissionen finder på den baggrund, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at oprettelsen af et fælles tilsyn

principielt ikke strider mod nærhedsprincippet. Forslaget forhandles aktuelt.

Regeringen arbejder på at vurdere forslaget med henblik på dansk stilling-

tagen til forslaget og til eventuel dansk deltagelse i et tæt samarbejde med

ECB.

6. Gældende dansk ret

Finanstilsynet er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med kredit-

institutter, herunder har Finanstilsynet kompetence til at give og trække

tilladelser til kreditinstitutter, at vurdere erhvervelser eller afhændelser af

kapitalandele, at sikre overholdelse af kapitalkrav, grænser for store en-

gagementer, likviditetskrav, gearingskrav og rapportering samt offentlig-

gørelse af oplysninger om disse forhold m.v. Endelig er Finanstilsynet

med til sammen med Finansiel Stabilitet A/S at forestå afvikling af nødli-

dende kreditinstitutter. Finanstilsynet tilrettelægger efter gældende ret

selv sit tilsyn med kreditinstitutter.

7. Høring

Kommissionens forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 10. oktober. Der er i den

forbindelse blevet fremsendt følgende høringssvar.

Finansrådet (FR)

FR støtter den foreløbige tilgang i specialudvalgsnotatet, hvor tilsyns-

myndighed og økonomisk ansvar følges ad, men ønsker i denne sammen-

hæng, at den parlamentariske kontrol styrkes, grundet vigtigheden og om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/15

fanget af beslutninger på dette område. Videre understreger FR vigtighe-

den af, at det indre marked ikke bliver kompromitteret igennem forslaget,

samt at den eksisterende hensigt om ”Single Rulebook” bibeholder høje-

ste prioritet.

FR støtter, at den finansielle sektor og ikke skatteydere skal finansiere

bankkriser. Dog mener FR ikke, at det er den danske banksektors opgave

at støtte de svagt kapitaliserede banker andetsteds i EU.

FR støtter, at ikke-eurolande kan deltage i den fælles tilsynsmekanisme,

men understreger at dette kræver at banker på tværs af dette skel stilles

tilsynsmæssigt lige, også af konkurrencemæssige hensyn. På samme bag-

grund understreger FR også, at den fælles tilsynsmekanisme ikke bør

svække den danske position i EBA. Af samme tilgang følger, at en aftale

med ECB om nært samarbejde bør indeholde samme vilkår for ikke-euro

som for eurolande. FR påpeger, at der i tilfælde af dansk deltagelse i den

fælles tilsynsmekanisme, skal tages hensyn til særlige danske markeds-

forhold og i særdeleshed dansk realkredit.

Sidst påpeger FR, at det synes uklart, hvordan udgifterne til ECB’s til-

synsmyndighed skal dækkes, og videre at en ændret placering af tilsyn

alene ikke bør resultere i forhøjede afgifter for virksomheder under tilsyn.

Realkreditforeningen (RF)

RF mener, at det præsenterede forslag er for uklart, hvorfor RF mener,

det er svært at danne et reelt overblik over den mulige effekt af en fælles-

europæisk tilsynsmekanisme. RF udtrykker sympati for ideen om fælles

tilsyn, fordi det forventes at skabe mere ensartede konkurrencevilkår,

men er bekymret for ECB’s evne til at varetage tilsyn af dansk realkredit

på en hensigtsmæssig måde, givet denne sektors særegenheder og givet

tidligere erfaringer med EU-systemets indsigt i denne model. På denne

baggrund understreger RF, at det er af afgørende betydning, at den dan-

ske realkreditmodel kan bevares i sin nuværende udformning. Videre ef-

terlyser RF afklaring af en række uklarheder ift. samspil mellem ECB og

nationale tilsyn, effekten på arbejdet med EBA, effekten på krisestyring

og uddybning af begrebet ”et forstærket samarbejde”.

Realkreditrådet (RR)

Overordnet støtter RR specialudvalgsnotatet, men udtrykker forbehold

over for, at notatet i for ringe udstrækning afspejler potentielt ændrede

vilkår for dansk realkredit, samt en problematisering af en ændret tilsyns-

praksis for realkredit, hvis tilsynsmyndigheden overgår til et ECB med

forøget magt og handlekraft. Dette understreges af, at det for RR synes

uklart, hvorvidt og i hvilken udstrækning ECB kan forvente at udvikle

nye regler. RR understreger i denne sammenhæng væsentligheden af, at

den institutionelle magtbalance ikke forrykker sig til ugunst for Danmark,

heller ikke i relation til forholdet imellem EBA og ECB. Som reaktion på

dette ønsker RR, at der i den danske holdning lægges vægt på, at det fæl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/15

les tilsyn ikke kompromitterer det indre marked og at Danmarks indfly-

delse i EBA bevares.

RR udtaler tvivl over for foreneligheden af de foreslåede ECB kompeten-

cer til at foretage undersøgelser og udstede administrative bøder og det

danske retslige EU-forbehold. Ligeledes forholder RR sig stærkt tvivlen-

de over for foreneligheden med dansk retsplejelov.

Forsikring & Pension (F&P)

F&P understreger, at der fortsat skal være klare grænser imellem bank og

forsikringstilsyn, også i konglomeratsituationer, uafhængigt af ECBs rol-

le.

F&P udtrykker forbehold over for, at Danmark i forlængelse af eventuelt

nært samarbejde med ECB, også tilslutter sig fælles redning af finansielle

virksomheder og fælles indskydergaranti, så længe tilsynspraksis ikke er

fuldt harmoniseret.

Endelig støtter F&P, at dette forslag alene medfører ændringer i én af de

tre forordninger (EBA-forordningen) for de europæiske tilsynsmyndighe-

der (for EBA, ESMA, EIOPA).

Finansforbundet (FFB)

FFB er enig i de potentielle positive effekter ved samordning af tilsyn, li-

gesom holdningen til ligestilling imellem euro- og ikke-eurolande støttes.

Videre understreger FFB, at medarbejderens retsstilling potentielt kom-

promitteres i kraft af regler om sanktioner og informationsdeling.

Endelig foreslår FFB, at EBA og ikke ECB indstilles til at overtage til-

synsmyndigheden, da dette vil kunne afhjælpe problemer ift. ECB’s eksi-

sterede monetære mandat, ligesom dette ville skabe lige adgang for alle

EU-lande.

DI (DI)

DI tilslutter sig regeringens foreløbige konklusioner, og støtter regeringen

i, at en række forhold bør afklares forud for beslutning om nært samar-

bejde. DI understreger, at et væsentligt forhold her er effekten på den

danske banksektor og afsmittende effekt på kreditgivning. Ligeledes støt-

ter DI, at Danmark ikke medfinansierer eventuel rekapitalisering af nød-

lidende eurobanker.

Dansk Aktionærforening (DAF)

DAF støtter den foreløbige danske holdning udtrykt i specialudvalgsnota-

tet, og behovet for, at ikke-eurolande får lige indflydelse på tilsynsmeka-

nismen, ligesom DAF påpeger, at Danmark ikke bør distancere sig fra

den integration, der foregår i EU i øjeblikket.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/15

Danmarks Skibskredit (DS)

DS erindrer om, at DS i kraft af deres undtagelse fra CRD IV, bør undta-

ges for dette ved et ECB tilsyn.

8. Andre landes holdninger

Den tekniske behandling på rådsarbejdsgruppeniveau er påbegyndt. Lan-

dene vurderes på baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen generelt at

støtte Kommissionens forslag til en fælles tilsynsmekanisme og forslag til

ændring af EBA-forordningen.

9. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Finanstilsynets beføjelser er primært fastlagt i lov om finansiel virksom-

hed. Hvis Danmark skal deltage i den fælles tilsynsmekanisme, vil det

derfor blive nødvendigt at ændre i lov om finansiel virksomhed. Ændrin-

gerne vil primært bestå i en præcisering af, hvilke områder Finanstilsynet

er den primære myndighed for, og hvilke områder ECB overtager med

forslaget. Endvidere vil der skulle ændres i Finanstilsynets sanktionsmu-

ligheder over for kreditinstitutterne samt gennemføres en række mindre

konsekvensændringer.

Den endelige stillingtagen til den fælles tilsynsmekanismes forhold til

gældende dansk ret kan tidligst foretages, når forslaget er færdigforhand-

let, men vil formentlig bl.a. også forudsætte klarhed om fælles model for

håndtering af nødlidende kreditinstitutter.

Forslagene vedr. fælles tilsyn og EBA har ikke direkte statsfinansielle

konsekvenser, idet udgifterne til ECB’s tilsyn dækkes gennem bidrag fra

den finansielle sektor forbundet med eventuelt større ressourceforbrug af-

ledt af forslaget. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at overførslen

af en række tilsynsopgaver fra de nationale tilsynsmyndigheder kan forven-

tes at lette eventuelle afgifter for tilsyn på nationalt plan tilsvarende. Vurde-

ringen er imidlertid, at dette ikke nødvendigvis vil være tilfældet, da nært

samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i en række til-

fælde snarere må forventes at øge ressourceforbruget hos de nationale til-

synsmyndigheder som minimum i en overgangsperiode. Indfasningen af et

nært samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vil kræve

etablering af nye samarbejdsformer og anmodninger om information fra

ECB til Finanstilsynet, hvilket kan forventes at medføre et øget ressource-

forbrug. I tilfælde af øgede udgifter for Finanstilsynet dækkes disse gennem

bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er direkte

statsfinansielle konsekvenser forbundet med eventuelt større ressourcefor-

brug afledt af forslaget.

Kommissionen forventer ikke, at forslaget vil medføre byrder for EU’s

budget, da ECB ikke indgår heri.

En tilsynsmyndigheds konkrete tilsynsmæssige beslutninger kan have

statsfinansielle konsekvenser, uanset om beslutninger træffes af en natio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/15

nal tilsynsmyndighed eller af et fælles tilsyn. Forslaget om et fælles tilsyn

lægger op til, at der overdrages en række tilsynskompetencer til ECB fra

de nationale tilsynsmyndigheder i de lande, som deltager i det fælles til-

syn. Såfremt man fra dansk side vælger at deltage i et fælles tilsyn, og i

det omfang det fælles tilsyns tilsynsbeslutninger måtte adskille sig fra til-

synsbeslutningerne under det eksisterende danske tilsynsregime, vil det

kunne have statsfinansielle konsekvenser. Der kan ikke på det forelig-

gende grundlag foretages en nærmere vurdering heraf, idet bl.a. det nye

tilsyns kvalitet og tilsynspraksis ikke er kendt endnu.

Etablering af et fælles tilsyn vil i sig selv potentielt kunne få statsfinan-

sielle konsekvenser, uanset om Danmark måtte vælge at deltage eller ej,

f.eks. via en effekt på den samlede finansielle stabilitet i euroområdet og i

EU som helhed.

10. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under

henvisning til tidsnød og forslagets presserende natur. Derfor foreligger

der for indeværende ikke noget grundlag for at estimere de samfundsøko-

nomiske konsekvenser af forslaget.

Et fælles banktilsyn vil, såfremt dette får den rette kvalitet, kunne bidrage

til den finansielle stabilitet i euroområdet, hvilket også vil være til gavn

for Europa og Danmark.

11. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Såfremt Danmark måtte vælge at indgå i et

samarbejde med ECB om tilsynet med danske banker, kan dette, såfremt

der sker en ændring af den eksisterende tilsynspraksis, eventuelt medføre

administrative konsekvenser.

12. Regeringens foreløbige holdning

Et fælles banktilsyn for eurolandene kan bidrage til stabilisering i euro-

området med gavnlige afledte effekter for dansk økonomi. Regeringen

støtter derfor, at der etableres et fælles banktilsyn for eurolandene.

Regeringen arbejder på at vurdere forslaget med henblik på dansk stil-

lingtagen til forslaget og til eventuel dansk deltagelse i et tæt samarbejde

med ECB. Fra dansk side indgår man aktivt og konstruktivt i drøftelserne.

Fra dansk side er det imidlertid centralt, at der sikres balancerede vilkår

for eurolande og ikke-eurolande. Modeller for samarbejde bør endvidere

tage udgangspunkt i, at tilsynsansvar og økonomisk ansvar følges ad.

Regeringen lægger vægt på, at et fælles tilsyn ikke kompromitterer det

indre markeds integritet eller EU-lovgivningsprocesserne mv. på det fi-

nansielle område, samt at Danmarks nuværende indflydelse i EBA beva-

res. Regeringen anser det for at være centralt, at EBA fortsat skal spille

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/15

en vigtig rolle, således at det sikres, at et fælles tilsyn ikke medfører for-

skellige spilleregler for de lande, der står henholdsvis inden for og uden

for tilsynssamarbejdet.

Fra regeringens side lægges endvidere vægt på, at banksektoren og ikke

skatteyderne som udgangspunkt skal bære omkostningerne ved bankkri-

ser. Evt. dansk deltagelse bør ikke indebære, at man fra dansk side (dvs.

hverken den danske statskasse eller danske banker) skal medfinansiere

håndteringen af de aktuelt underkapitaliserede banker i eurozonen, som

fortsat er en betydelig udfordring.

Regeringen vil arbejde for, at det fremgår af forordningsforslaget, at det

kommende tilsyn under ECB tager højde for forskellige forretningsmo-

deller.

Endelig er det væsentligt, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj, her-

under i sammenligning med det nuværende danske tilsyn.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.