Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0573 Bilag 1
Offentligt
1174002_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
2. november 2012
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-
ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionudvalget, ”Akten
for det indre marked II – Sammen om fornyet vækst”, KOM (2012)
573
1.
Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 meddelelsen ”Akten for
Det Indre Marked II” (SMA II). Meddelelsen udgør et centralt element i
Kommissionens arbejde med relanceringen af det indre marked.
Meddelelsen er en opfølgning på Kommissionens ”Akten for det indre mar-
ked”, der blev fremsat i april 2011. SMA II indeholder ligesom sin forgænger
12 nøgleinitiativer på det indre marked, der skal bidrage til at fremme væk-
sten i Europa. De 12 nye initiativer er særligt udvalgt med henblik på at sikre,
at borgerne og virksomhederne kan udnytte fordelene ved det indre marked
bedre.
Initiativerne er overordnet fordelt inden for følgende fire indsatsområder: Et
fuldt integreret indre marked for energi og transport, mobilitet af borgere og
virksomheder på tværs af grænserne, den digitale økonomi i Europa og soci-
alt iværksætteri, samhørighed og forbrugertillid.
Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-
kvenser.
2.
Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 meddelelsen ”Akten for
det indre marked II” (SMA II). Meddelelsen udgør et centralt element i Kom-
missionens arbejde med at relancere det indre marked. SMA II er en opfølg-
ning på Kommissionens ”Akten for det indre marked” (SMA I), der blev
fremsat i april 2011.
3.
Formål og indhold
SMA II indeholder 12 nøgleinitiativer på det indre marked, der skal bidrage
til at fremme væksten i Europa. Kommissionen anfører i meddelelsen, at der
på baggrund af den aktuelle krises udvikling er brug for yderligere aktioner
til styrkelse af det indre marked som en motor for vækst og stigende vel-
færd. De 12 nye initiativer er på den baggrund særligt udvalgt med henblik
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/9
på at sikre, at borgerne og virksomhederne kan udnytte fordelene ved det
indre marked bedre, og at tilliden til det indre marked øges.
De 12 nøgleinitiativer fordeler sig på fire overordnede indsatsområder:
I. Et fuldt integreret indre marked for energi og transport
Det fremgår af meddelelsen, at netværk udgør rygraden i økonomien, og målet
er at opnå et indre marked, hvor borgere og virksomheder nyder godt af
fordelene ved et indre marked for transport og energi. Der skal derfor foku-
seres på at sikre, at virksomheder og borgere reelt får mulighed for at vælge
udbyder, og at operatørerne frit kan udbyde deres ydelser.
De fire nøgleinitiativer er:
1) Vedtagelse af en fjerde jernbanepakke med henblik på at forbedre kvalite-
ten og omkostningseffektiviteten af passagerbefordring med jernbane.
2) Vedtagelse af en ”Blue Belt”-pakke, der skal skabe et ægte indre marked
for søtransport.
3) Fremskyndelse af oprettelsen af et fælles europæisk luftrum gennem en ny
pakke af tiltag.
4) Gennemførelse af en handlingsplan med henblik på at forbedre gennemfø-
relsen og håndhævelsen af den tredje energipakke.
II. Mobilitet af borgere og virksomheder på tværs af grænserne
Kommissionen fremhæver i meddelelsen borgernes og virksomhedernes mobi-
litet over grænserne som kernen i den europæiske integration og i det indre
marked. Der fokuseres derfor på at fremme mobiliteten på tværs af grænser-
ne, uden at borgere, arbejdstagere og virksomheder støder på ubegrundede
restriktioner på grund af forskellige nationale regler og bestemmelser.
De tre nøgleinitiativer er:
5) Udvikling af Eures-portalen til et ægte europæisk arbejdsformidlings- og
rekrutteringsredskab.
6) Fremme af langsigtet investering i realøkonomien ved at lette adgangen til
langsigtede investeringsfonde.
7) Modernisering af EU’s konkurslovgivning for at lette virksomheders over-
levelsesmuligheder og give iværksættere en ny chance.
III. Den digitale økonomi i Europa
Det fremgår af meddelelsen, at den digitale sektor er den vigtigste drivkraft
for produktivitet og kreativitet, og at et digitalt indre marked bør tilstræbes,
hvor borgere og virksomheder uhindret kan handle online på tværs af græn-
serne. Af særlige udfordringer nævnes den nationale opdeling af online
ydelser, investeringsgraden i højhastighedsnetværk og udviklingen af papir-
løse offentlige administrationer.
De tre nøgleinitiativer er:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174002_0003.png
3/9
8) Gennemgang af direktivet om betalingstjenester og fremsættelse af for-
slag om multilaterale interbankgebyrer med henblik på at gøre betalings-
tjenester i EU mere effektive.
9) Vedtagelse af fælles regler for reduktion af omkostninger og bedre ef-
fektivitet i udrulning af højhastighedsbredbånd.
10) Vedtagelse af lovgivning, som gør elektronisk fakturering til den mest
almindelige form for fakturering i forbindelse med offentlige indkøb.
IV. Socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugernes tillid
I meddelelsen fremhæves, at socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugertil-
lid sikrer inklusiv vækst og muligheder, der er baseret på fair, solide og rum-
melige regler for borgere og virksomheder.
De to nøgleinitiativer er:
11) Forbedring af sikkerheden af varer, der bevæger sig i EU, gennem en
revision af direktivet om produktsikkerhed, en ny samlet forordning om
markedsovervågning og en ledsagende handlingsplan.
12) Vedtagelse af et lovgivningsmæssigt initiativ, som giver alle EU-borgere
adgang til en basal betalingskonto, sikrer, at bankkontogebyrer er gen-
nemsigtige og sammenlignelige, og gør det nemmere at skifte bankkon-
to.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.
5.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en medde-
lelse fra Kommissionen.
6.
Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en medde-
lelse fra Kommissionen.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen har i sig selv ingen administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
10.
Høring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174002_0004.png
4/9
Meddelelsen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Konkurrence-
evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 21. juni 2012.
Der er modtaget høringssvar fra BL – Danmarks Almene Boliger, Danmarks
Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Havne,
Forbrugerrådet, HORESTA og LO.
BL støtter overordnet Kommissionens SMA II og målsætningen om en effek-
tiv, social markedsøkonomi gennem fx øget innovation, bæredygtig og res-
sourceeffektiv økonomi, fremme af beskæftigelse og vækst i byggesektoren,
inkludering af unge, handicappede, finansielt udsatte personer og ældre, og
mindskelse af de samfundsmæssige omkostninger ved integration og sundhed
samt forebyggelse af fattigdom.
BL understreger tre områder, som er afgørende for udviklingen af det indre
marked. For det første skal vækst og beskæftigelsespotentialet i langsigtede
investeringer i en social økonomi anerkendes. I den forbindelse bør der udvik-
les en metode til måling af sociale påvirkninger, adgangen til de eksisterende
strukturfonde skal lettes for at øge investeringerne i tiltag på det sociale områ-
de, og udbudsdirektiverne skal implementeres hurtigt, men også korrekt og ef-
fektivt, og muligheden for øget brug af sociale kriterier i udbud bør ikke hin-
dres nationalt. For det andet skal innovation og kreativitet i EU højnes. Der er
et stort potentiale for vækst og beskæftigelse i energieffektive løsninger på
byggeområdet. Adgangen til finansiering for bl.a. innovative og unge virk-
somheder og iværksættere bør lettes, og EU2020 flagskibene for industripoli-
tik, den digitale agenda og et innovativt EU bør genovervejes for herigennem
at skabe øget koordination og merværdi. For det tredje skal EU være mindre
bureaukratisk. Adgangen til strukturfonde bør lettes og gøres mere fleksibel
for medlemslandene, det europæiske semester bør baseres på en ”down-top”
tilgang for at sikre efterspørgselsbaserede politikudvikling på EU-niveau, og
de årlige vækstundersøgelser bør fokuseres på få, horisontale områder med
stor effekt.
Danmarks Rederiforening støtter Kommissionens udspil til en revitalisering af
EU’s indre marked, og navnlig indsatsområde nr. 2 vedrørende intraeuropæisk
søtransport. Danmarks Rederiforening anfører, at der er et stort behov for mi-
nimering af unødvendige administrative byrder i forbindelse med transport
mellem to EU-havne, således at skibsfarten sidestilles med øvrige transport-
former. Gennem årene har der været gjort tiltag til at lempe byrderne – bl.a.
med indførelsen af betegnelsen ”Regular Shipping Service” – men det har ikke
været tilstrækkeligt. Danmarks Rederiforening er derfor tilfredse med, at der
lægges op til et forsøg, som Kommissionen samlet står bag.
Dansk Aktionærforening fremhæver bl.a., at virkeliggørelsen af det indre mar-
ked forudsætter klare regler, der implementeres og anvendes på samme måde i
alle medlemsstater. Dansk Aktionærforening beklager, at både SMA I og
SMA II i det store og hele går uden om den finansielle sektor. Nogle af initia-
tiverne ville have større virkning, hvis de også omfattede elementer fra den fi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174002_0005.png
5/9
nansielle sektor, og forbrugernes situation ville forbedres, hvis den finansielle
sektor fulgte de samme principper som den øvrige del af det indre marked.
I forhold til fremme af borgernes mobilitet anfører Dansk Aktionærforening, at
det er en vigtig forudsætning for borgernes mobilitet, at de ikke risikerer, at de-
res pensionsoptjening udhules gennem gebyrer, omkostninger og beskatning.
Det vil gøre det mere attraktivt for borgerne at flytte til andre medlemsstater,
hvis EU sikrer borgerne, at deres pensionsvilkår ikke forringes som resultat af
skiftende arbejdsgivere og skiftende opholdsland.
Vedrørende adgang til finansiering anfører Dansk Aktionærforening, at det vil
være en fordel, hvis de regulerede markeder fungerer mere effektivt, så virk-
somhedernes udvikling kan finansieres over disse markeder. Øget fokus på de
regulerede markeder som kilder til finansiering af erhvervslivet vil give mar-
keder med større likviditet. Endvidere vil det give forbrugerne bedre mulighe-
der for at placere deres opsparing – både hvad angår direkte investeringer (in-
dividuelle eller kollektive) og indirekte investeringer gennem fx arbejdsmar-
kedspensionsordninger og private pensioner.
I forhold til forbrugere og produktsikkerhed anføres det, at forbrugere og sam-
fundet også bør beskyttes mod finansielle produkter og tjenester, der er skade-
lige for forbrugernes og samfundets økonomiske sundhed og sikkerhed.
Endelig anfører Dansk Aktionærforening vedrørende adgangen til at åbne og
anvende en bankkonto, at erfaringen fra de senere år viser, at bankerne forhø-
jer deres gebyrer, nedsætter indlånsrenten og øger renteniveauet på udlånssi-
den, uden at det står i tæt forbindelse med markedsrenterne. Regulering om
transparens på dette område bør derfor omfatte alle gebyrer og renter i forhold
til forbrugere, så betingelserne i de forskellige banker kan sammenlignes.
Dansk Erhverv ser gerne et mere styrket fokus på implementering og håndhæ-
velse af eksisterende lovgivning på det indre marked, end det pakken lægger
op til. Andre medlemslande implementerer og håndhæver ikke fællesskabs-
lovgivningen i samme grad som Danmark. Der er derfor behov for fokus på
dette område for at sikre, at Danmarks konkurrenceevne ikke forværres.
Dansk Erhverv anfører, at der i bestræbelserne på at skabe et bedre og mere
velfungerende indre marked skal indgå en gennemgribende revision og diskus-
sion af danske særregler, der i praksis forvrænger et reelt indre marked for
virksomhederne.
Dansk Erhverv finder ikke, at ”fast-track proceduren”, der blev brugt til gen-
nemførelsen af SMA I, nødvendigvis sikrer den nødvendige lovkvali-
tet/positive resultater. Få af de 12 tiltag i SMA I når at blive færdigforhandlet i
2012. Der bør derfor fra start være fokus på kvaliteten af henholdsvis lov-
forslagene fra Kommissionen, de tilhørende konsekvensanalyser og den ende-
ligt vedtagne lovgivning, herunder reelle konsekvensvurderinger af kompro-
misforslagene mellem Rådet og Parlamentet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174002_0006.png
6/9
Dansk Erhverv er som udgangspunkt positiv over for Kommissionens forslag i
nøgleinitiativ 1,
da det kan føre til yderligere liberalisering af markederne for
nationale passagertog. Liberaliseringen skal dog være reel og gennemføres i
alle lande på linje med Danmark. De er positive over for Kommissionens for-
slag i
nøgleinitiativ 2,
da det vil kunne skabe vækst og konkurrenceevne for
shipping og logistikbranchen i Danmark og EU. I forhold til
nøgleinitiativ 6
er
Dansk Erhverv åben over for diskussion af alle tiltag, der letter adgangen til fi-
nansiering for danske og europæiske virksomheder - forudsat at tiltagene er
afbalancerede, skaber reel merværdi og sikrer alle SMV’er lige adgang til mid-
lerne. I forhold til
nøgleinitiativ 7
finder de, at det fornuftigt, at man ser på in-
solvensreglerne i EU, og de vil støtte en revidering af reglerne, således at de i
højere grad stimulerer, at iværksættere får en anden chance. Dansk Erhverv
deler i forhold til
nøgleinitiativ 9
ønsket om at facilitere en større udbredelse af
bredbånd, men afventer, hvilke virkemidler Kommissionen vil foreslå. Gene-
relt er Dansk Erhverv dog modstandere af, at markedspriser fastsættes politisk.
Dansk Erhverv noterer i forhold til
nøgleinitiativ 10,
at Danmark allerede ope-
rerer med lovgivning på området, og at det er positivt at andre lande nu skal
følge med.
Danske Havne støtter prioriteringen af den maritime transport, inddragelsen af
den blå økonomi i det indre marked, og ønsket om handling allerede i 2012.
Danske Havne er enige i en strategi, der skal skabe bedre adgang til havne,
bedre sammenhæng mellem transportformer og fokus på mere gennemskuelig
handel med færre administrative byrder.
Danske Havne anfører, at Kommissionens udspil i høj grad har sit udspring i
konklusioner fra Blue Belt projektet, hvor handelshindringer i form af told og
administrative byrder ved søtransport blev søgt standardiseret. Projektet stran-
dede dog på, at ikke var opbakning fra toldvæsenet i EU’s medlemslande.
Danske Havne anfører dog, at projektet nu bliver løftet op på et højere niveau i
medlemslandene gennem bl.a. den blå vækststrategi og SMA II. Danske Hav-
ne bakker op om projektet, da det er altafgørende for en inddragelse af den blå
økonomi i det indre marked.
Danske Havne finder, at det er afgørende, at den danske regering sikrer, at fla-
skehalse i den blå økonomi bliver undersøgt, og at de nødvendige parter gør
deres for at søge en best practise i forhold til en europæisk standard. Skibsfart
har større administrative omkostninger end andre transportformer, hvilket er
med til at skabe konkurrenceforvridning. Dårligere vilkår skubber varetrans-
porten over på landjorden og resulterer i mere slid på veje, øget fare for trafi-
kale ulykker, mere forurening og flaskehalse på de offentlige veje og i byerne.
Danske Havne anfører endvidere, at en integration af den blå økonomi i det
indre marked – givet de rette værktøjer – rummer muligheder for nye innova-
tive løsninger og forretningsområder, der kan styrke den økonomiske udvik-
ling i Danmark og EU.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174002_0007.png
7/9
Forbrugerrådet er overordnet set enig i, at det er fortsat er et uudnyttet potenti-
ale i det indre marked. Forbrugerrådet finder imidlertid, at der fokuseres for
snævert, og at forbrugerne fremstår som et appendiks til erhvervspolitikken i
stedet for at være selvstændige spillere. Forbrugerrådet henviser i den forbin-
delse til Mario Montis rapport fra 2010 og Europa-Parlamentets Grech-
rapport, hvor man i højere grad lagde vægt på det nødvendige samspil mellem
erhvervs- og forbrugerpolitik.
Forbrugerrådet anfører, at forbrugernes manglende tillid til det indre marked er
en af de afgørende barrierer for den videre udvikling. Det er ikke tilstrækkeligt
at se på fx liberalisering og øget konkurrence. Der skal samtidig tages hensyn
til, at forbrugerne har brug for fornuftige beskyttelsesregler og effektiv hånd-
hævelse.
Forbrugerrådet er positiv over for meddelelsens indsatsområde 1 om et inte-
greret marked for energi og transport og indsatsområde 3 om den digitale øko-
nomi. Forbrugerrådet anfører bl.a. til sidstnævnte, at udviklingen af bredbånd
og prisen herfor længe har været et problem og burde få samme bevågenhed
som roamingpriser.
Forbrugerrådet bemærker vedrørende indsatsområde 4, der bl.a. angår forbru-
gernes tillid, at håndhævelse af produktsikkerhedsreglerne og markedsover-
vågning ikke fungerer optimalt, og at der ikke er sammenhæng i anvendelsen
af varslingssystemerne. Forbrugerrådet henviser her til, at det netop oprettede
OECD-system for tilbagetrukne varer kan inddrages som erfaringsgrundlag.
Vedrørende nøgleinitiativet om adgang til betalingskonto bemærker Forbru-
gerrådet, at Kommissionen i juli 2011 kom med en henstilling om fremlæggel-
se af et initiativ på dette område. Hvordan nøgleinitiativet forholder sig til
denne henstilling er uomtalt i meddelelsen, og det fremgår ikke tydeligt, om
man vil sløjfe henstillingen og i stedet lave lovgivning på området.
Endelig henviser Forbrugerrådet til, at det af meddelelsen fremgår, at der end-
nu ikke er opnået enighed mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet om 11
af de 12 nøgleinitiativer fra SMA I, hvorfor Forbrugerrådet også er bekymret
for ambitionsniveauet, hvad angår initiativerne i SMA II.
HORESTA anfører, at det er positivt, at Kommissionen fokuserer på håndhæ-
velse af reglerne for det indre marked. Det er nødvendigt for, at det indre mar-
ked kan udfolde sit fulde potentiale, og konkurrenceforvridning kan undgås.
Endvidere anfører HORESTA, at det er vigtigt, at der ikke er lande, der over-
implementerer lovgivningen, da det også kan have negative konsekvenser for
erhvervslivet.
Specifikt støtter HORESTA nøgleinitiativ 1 vedrørende jernbanetransport,
hvilket skal ses i sammenhæng med HORESTA’s fokus på turisme- og ople-
velseserhvervene. Det er vigtigt at sikre, at EU’s jernbanenet fungerer hurtigt,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174002_0008.png
8/9
præcist og effektivt, og liberalisering af markedet kan her være den rigtige løs-
ning.
HORESTA støtter nøgleaktion 3 vedrørende lufttransport, da fraværet af en
fælles europæisk luftrumsstyring har store omkostninger for både luftfartssel-
skaber og i sidste ende passagerne. Hvis fælles styring af luftrummet kan være
med til at nedbringe billetpriserne, vil det kunne fremme rejseaktiviteten og
dermed både almindelig- og erhvervsturisme.
HORESTA anfører endvidere vigtigheden af borgernes og virksomhedernes
frie mobilitet på tværs af grænser i EU, da det er vigtigt for den europæiske tu-
risme, rejseaktivitet og det brede erhvervsliv.
Derudover finder HORESTA, at adgang til finansiering og modernisering af
konkurslovgivningen/muligheden for at komme på fode igen efter en konkurs
er meget vigtige tiltag for erhvervslivet.
Endelig støtter HORESTA nøgleinitiativ 8, hvor der bl.a. andet fokuseres på
betalingssikkerheden. Det skyldes, at der stadig er mange borgere, som tvivler
på betalingssikkerheden ved online-køb. Det er særligt en udfordring ved køb
af overnatninger m.m. i udlandet, og det ville være positivt for turismen i EU,
hvis langt flere EU-borgere ville anvende køb på nettet.
LO anfører overordnet, at udbygningen af det indre marked kan medvirke til at
skabe vækst og beskæftigelse i Europa gennem en konkurrencebaseret social
markedsøkonomi, men at det bl.a. er vigtigt ikke ensidigt at satse på liberalise-
ringer.
For LO er det afgørende, at muligheden for at opretholde nationale løn- og ar-
bejdsforhold beskyttes. Dette sikres til dels gennem udstationeringsdirektivet,
men der er behov for, at forhandlingerne om håndhævelsesdirektivet afsluttes
succesfuldt. Endvidere viser arbejdet med Smart regulering, at tiltag til såkaldt
afbureaukratisering kan have negative virkninger på ansattes sundhed og sik-
kerhed.
LO anfører, at liberalisering af indenlandske jernbanestrækninger ikke har væ-
ret en ubetinget succes i alle lande, idet operatørne ikke samarbejder og har
forskellige takstsystemer. Endvidere er der en risiko for, at det vil være van-
skeligt at have en rentabel drift med fragt og passagerer i yderområderne, hvis
der sker en total liberalisering.
Vedrørende nøgleinitiativ 5 og den frie bevægelighed for tredjelands-borgere
har LO store betænkeligheder i forhold til sæsonarbejdere og koncern-internt
udstationerede, også selv om disse initiativer på nuværende tidspunkt er omfat-
tet af det retlige forbehold.
LO bemærker endelig, at genfremsættelse af forslag til direktiv om overførsel
af pensionsrettigheder rejser mange principielle spørgsmål i Danmark, idet ar-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174002_0009.png
9/9
bejdsmarkedspensionssystemet er baseret på kollektive overenskomster. Di-
rektivet vil derfor nyde stor bevågenhed hos arbejdsmarkedets parter.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslandes holdning til meddelelsen kendes endnu ikke.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man generelt initiativer, som styrker det indre marked,
og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Lande-
ne i EU's indre marked udgør det største marked for danske virksomheders in-
ternationale aktiviteter, og et velfungerende indre marked er en forudsætning
for vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
Danmark bakker generelt op om Kommissionens forsøg på at modernisere det
indre marked. Kommissionens første pakke af vækstinitiativer - beskrevet i
den første ”Akt for det indre marked” fra april 2011 – var højt prioriteret under
det danske formandskab. Flere af nøgleinitiativerne blev fremmet og afsluttet
under formandskabet.
Regeringen kan desuden generelt støtte Kommissionens nye ”akt for det indre
marked II”. Flere af nøgleinitiativerne falder inden for områder, som regerin-
gen har udpeget som vigtige vækstområder. Det drejer sig bl.a. om de digitale
initiativer om at styrke betalingsmulighederne ved onlineydelser, fremme bru-
gen af e-fakturering og reducere omkostningerne ved udvikling af hurtigt
bredbånd, "Blue Belt-pakken" samt moderniseringen af reglerne for produkt-
sikkerhed og markedsovervågning i EU.
Regeringen ser dog frem til at modtage de enkelte forslag og vil analysere dem
yderligere, når de foreligger.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.