Finansudvalget 2012-13
KOM (2012) 0617 Bilag 1
Offentligt
1186824_0001.png
Social- og Integrationsministeriet
Jura og International
J.nr. 2012-6522
jlu
28. november 2012
Grund- og Nærhedsnotat
om
Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Eu-
ropæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede.
COM(2012) 617 final. (Dansk version modtaget den 31. oktober 2012.)
1.
Resumé
Forslaget om den europæiske fond for bistand til de socialt dårligt
stillede har til formål at støtte nationale ordninger for uddeling af
fødevarer og elementære forbrugsgoder til personlig brug for hjemløse
eller for børn af de socialt dårligst stillede personer via
partnerorganisationer, som er udvalgt af medlemsstaterne. Fonden kan
støtte ledsageforanstaltninger, som supplerer uddelingen af fødevarer og
varer, som bidrager til social inklusion af de socialt dårligst stillede
personer.
Ifølge Kommissionen har den økonomiske krise ført til en forværring af
fattigdom og social udstødelse. I 2010 var således næsten en fjerdedel af
europæerne (116 millioner) i risiko for at blive fattige eller socialt
udstødte. Det er omkring 2 millioner flere end det foregående år, og de
første opgørelser for 2011 bekræfter denne tendens.
Kommissionen begrunder fremsættelsen af forslaget med, at den
voksende fattigdom påvirker de europæiske borgeres levevilkår i negativ
retning, og at omkring 40 millioner europæere lider store materielle
afsavn. Selv om dette antal faldt markant i perioden mellem 2005 og
2008, begyndte det igen at stige mellem 2009 og 2010, og på bare ét år
kunne det konstateres, at yderligere 342 000 personer oplevede store
materielle afsavn.
Fonden skal fremme gensidig læring, netværksarbejde og udbredelse af
god praksis på området ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst
stillede personer.
Regeringen kan ikke støtte det foreliggende forslag, som har karakter af
konkret naturalhjælp til socialt dårligt stillede mennesker. Som ud-
gangspunkt
er socialpolitik en national opgave.
Side
1
af
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derudover vil den foreslåede fond - til trods for den budgettekniske pla-
cering under EU-budgettets kategori 1b (strukturfonde) - de facto føre til
en forøgelse af udgifterne til EU's landbrugspolitik.
Fra dansk side arbejder man for betydelige reduktioner af EU’s land-
brugsrelaterede udgifter i forbindelse med forhandlingerne om EU’s
flerårige finansielle ramme.
Regeringen finder endvidere ikke, at EU’s landbrugspolitik skal ud-
strækkes til at fremme socialpolitiske formål. Sådanne formål er allerede
for perioden 2014-2020 inkluderet i Kommissionens forslag til ny Soci-
alfond, Regionalfond m.v. under overskriften ”fremme af social inklusi-
on og bekæmpelse af fattigdom.”
Forslaget fremsættes i medfør af TEUF art. 175, stk.3.
2. Baggrund
I sin begrundelse for forslaget henviser Kommissionen til, at Den
Europæiske Union har som mål at mindske antallet af personer, som
lever i eller risikerer fattigdom eller social udstødelse, med mindst 20
millioner inden 2020.
Den økonomiske krise har ført til en forværring af fattigdom og social
udstødelse. I 2010 var således næsten en fjerdedel af europæerne (116
millioner) i risiko for at blive fattige eller socialt udstødte. Det er
omkring 2 millioner flere end det foregående år, og de første opgørelser
for 2011 bekræfter denne tendens.
Den voksende fattigdom påvirker de europæiske borgeres levevilkår i
negativ retning, og omkring 40 millioner europæere lider store materielle
afsavn. Selv om dette antal faldt markant i perioden mellem 2005 og
2008, begyndte det igen at stige mellem 2009 og 2010, og på ét år kunne
det konstateres, at yderligere 342 000 personer oplever store materielle
afsavn.
Et af de vigtigste tegn på materielt afsavn er manglende adgang til
fødevarer af passende kvantitet og kvalitet. 8,7 % af EU's befolkning
havde i 2010 ikke råd til et måltid mad indeholdende kød, kylling eller
fisk (eller et tilsvarende vegetarisk indhold) hver anden dag – hvilket af
Verdenssundhedsorganisationen betragtes som et grundlæggende behov
– dvs. mere end 43 millioner personer, og de første opgørelser for 2011
tyder på, at dette antal er stigende.
Det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelsesevnen,
bekæmpelse af fattigdom og fremme af social inklusion er og vil fortsat
være Den Europæiske Socialfond (ESF). Dette strukturelle instrument
investerer direkte i mennesker og deres kompetencer og har til formål at
forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men nogle af de mest
udsatte borgere, som lever i ekstreme former for fattigdom, befinder sig
Side 2 af 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
så langt væk fra arbejdsmarkedet, at de ikke kan drage fordel af ESF's
foranstaltninger vedrørende social inklusion.
EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede
personer har i mere end to årtier sørget for fødevarehjælp til disse
mennesker. Dette program er ifølge Kommissionen med tiden blevet en
vigtig forsyningskilde for organisationer, der er i direkte kontakt med de
mest udsatte medlemmer af samfundet, og som uddeler fødevarer til
disse personer. På grund af den forventede reduktion af
interventionslagrene og deres højst usikre fremtid i perioden 2011-2020
som følge af en række reformer af den fælles landbrugspolitik har
programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede
personer mistet sit oprindelige grundlag og vil blive afsluttet ved
udgangen af 2013.
Problemerne med materielle afsavn er imidlertid ifølge Kommissionen
stadig alvorlige, og der er fortsat behov for EU-støtte til de dårligst
stillede i samfundet. I sit forslag til den kommende flerårige finansielle
ramme har Kommissionen foreslået et budget på 2,5 mia. euro til et nyt
instrument med henblik på bekæmpelse af ekstreme former for
fattigdom og udstødelse.
På denne baggrund foreslår Kommissionen et nyt instrument for
perioden 2014-2020 i form af en ny fond, som skal supplere de
eksisterende samhørighedsinstrumenter, herunder navnlig Den
Europæiske Socialfond ved at imødegå de værste og mest socialt
belastende former for fattigdom, fødevaremangel og hjemløshed samt
materielle afsavn hos børn.
Forslaget fremsættes i medfør af TEUF art. 175, stk.3.
3. Formål og indhold
Fonden har til formål at støtte nationale ordninger for uddeling af
fødevarer og elementære forbrugsgoder til personlig brug for hjemløse
eller for børn af de socialt dårligst stillede personer via
partnerorganisationer, som er udvalgt af medlemsstaterne. Fonden kan
støtte ledsageforanstaltninger, som supplerer uddelingen af fødevarer og
varer, som bidrager til social inklusion af de socialt dårligst stillede
personer.
Fonden skal fremme gensidig læring, netværksarbejde og udbredelse af
god praksis på området ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst
stillede personer.
Kommissionen og medlemsstaterne sørger for sammenhæng mellem på
den ene side støtte fra fonden og på den anden side Unionens øvrige
politikker og prioriteter.
Støtte fra fonden skal iværksættes i tæt samarbejde mellem
Kommissionen og medlemsstaterne.
Side 3 af 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen og medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med
deres respektive ansvar for koordination mellem fonden og Den
Europæiske Socialfond og med andre EU-politikker og -instrumenter.
Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en effektiv udnyttelse af
fonden, bl.a. gennem overvågning, rapportering og evaluering.
Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem mænd
og kvinder og integrering af kønsaspektet fremmes i forbindelse med
gennemførelsen af fonden.
Kommissionen og medlemsstaterne tager passende skridt til at forhindre
enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse,
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i forbindelse
med adgang til fonden.
De samlede midler, der er til rådighed til fondenes budgetmæssige
forpligtelser i perioden 2014-2020, er 2,5 mia. euro i 2011-priser. Med
henblik på programmering og efterfølgende optagelse i Unionens
almindelige budget indekseres beløbet med 2 % årligt.
Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt
om den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstatunder
hensyntagen til andelen af befolkningen, som lider alvorlige materielle
afsavn og den andel af befolkningen, som lever i husstande med meget
lav arbejdsintensitet.
Alle medlemsstater forelægger et operationelt program for
Kommissionen, som dækker perioden fra den 1. januar 2014 til den 31.
december 2020, senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af forordningen.
Det operationelle program udarbejdes af medlemsstaten eller enhver
anden myndighed, som er udpeget af denne, i samarbejde med
kompetente regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder og
organer, som repræsenterer civilsamfundet samt organer, som er
ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling.
Medfinansieringen for hvert operationelt program må højst udgøre 85 %
af de støtteberettigede offentlige udgifter.
Støtten kan gives til dækning af udgifter i forbindelse med indkøb af
fødevarer og elementære forbrugsgoder til personligt brug for hjemløse
eller børn samt udgifter til transport af fødevarer m.v.
Hertil kommer visse administrationsudgifter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Udtalelsen fra Europa- Parlamentet foreligger endnu ikke.
Side 4 af 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i forslaget, at dets mål om at fremme social sam-
hørighed i Unionen og bidrage til bekæmpelse af fattigdom social udstø-
delse ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor
bedre kan gennemføres på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. Traktatens
art. 5. Forslaget går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dets
mål og er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Regeringen finder, at de sociale formål, som forslaget angiver at forføl-
ge, bedst varetages nationalt som en integreret del af medlemsstaternes
øvrige sociale indsatser. Efter regeringens opfattelse er uddeling af kon-
kret naturalhjælp til socialt dårligt stillede mennesker en national opga-
ve, hvis opfyldelse ikke nås bedre på EU-plan.
Regeringen deler således ikke Kommissionens vurdering af, at nærheds-
princippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant i denne sammenhæng
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovmæssige konsekvenser.
Forslaget har statsfinansielle konsekvenser gennem dets indvirkning på
EU's budget
Forslaget medfører en udgift på EU´s budget på 2.5 milliarder euro for
perioden 2014-2020.
Såfremt Danmark også i den kommende budgetperiode vil skulle finan-
siere ca. 2 % af EU´s udgifter, svarer det til en statslig udgift, for så vidt
angår denne forordning, på ca. 50 mio. euro (373 millioner kr).for denne
periode.
Forslaget kan have mindre administrative konsekvenser for det offentli-
ge, i det omfang offentlige institutioner ansøger om støtte fra fonden.
Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og
sociale forhold.
AC og FA
har ingen bemærkninger.
Side 5 af 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DA
støtter regeringens holdning, da der ikke er nogen fornuft i at hjælpe
svage
grupper med naturalier fra EU – det er klart et nationalt anliggende.
Danmark
ville næppe få meget tilbage fra EU, mens andre lande ville modtage
pengene – en ny omfordeling.
Samtidig støtter
DA
ikke yderligere udgifter i landbrugsfonden
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det er forventningen, at en række medlemsstater vil indtage en positiv
holdning til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan ikke støtte det foreliggende forslag,
som har karakter af
konkret naturalhjælp til socialt dårligt stillede mennesker.
Som udgangs-
punkt
er socialpolitik en national opgave.
Derudover vil den foreslåede fond - til trods for den budgettekniske pla-
cering under EU-budgettets kategori 1b (strukturfonde) - de facto føre til
en forøgelse af udgifterne til EU's landbrugspolitik.
Fra dansk side arbejder man for betydelige reduktioner af EU’s land-
brugsrelaterede udgifter i forbindelse med forhandlingerne om EU’s
flerårige finansielle ramme.
Regeringen finder endvidere ikke, at EU’s landbrugspolitik skal ud-
strækkes til at fremme socialpolitiske formål. Sådanne formål er allerede
for perioden 2014-2020 inkluderet i Kommissionens forslag til ny Soci-
alfond, Regionalfond m.v. under overskriften ”fremme af social inklusi-
on og bekæmpelse af fattigdom.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 6 af 6