Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012
JOIN (2012) 0019
Offentligt
1440591_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
DEN EUROPÆISKE UNIONS
HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT
FOR UDENRIGSANLIGGENDER
OG SIKKERHEDSPOLITIK
Bruxelles, den 26.6.2012
JOIN(2012) 19 final
FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Udvikling af en EU-politik for den arktiske region: fremskridt siden 2008 og den
fremtidige indsats
{SWD(2012) 182 final}
{SWD(2012) 183 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0002.png
FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Udvikling af en EU-politik for den arktiske region: fremskridt siden 2008 og den
fremtidige indsats
Resumé
Den Europæiske Union bør i takt med klimaændringerne og den økonomiske udvikling i den
arktiske region øge sit engagement i forhold til sine arktiske partnere, således at vi i
fællesskab kan gøre en indsats for at beskytte miljøet i den arktiske region og sikre den en
bæredygtig udvikling. Intet andet sted er klimaændringerne mere synlige end i Arktis, som
udgør en vital og sårbar del af jordens miljø og klimasystem. Den arktiske is smelter hurtigt,
hvilket medfører selvforstærkende global opvarmning
1
og påvirker både økosystemerne og
den traditionelle levevis for de oprindelige folk.
Denne fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant slår til lyd for et
øget EU-engagement i arktiske spørgsmål. Den kommer i forlængelse af, at Europa-
Kommissionen på EU's vegne har anmodet om permanent observatørstatus i Arktisk Råd, og
at den højtstående repræsentant/næstformand Catherine Ashton aflagde besøg i Arktis
(Rovaniemi, Kiruna og Svalbard) i marts 2012. Medunderskrivere af anmodningen er
næstformand Catherine Ashton og kommissær Maria Damanaki. Siden Kommissionen i 2008
vedtog sin første meddelelse om Arktis er EU blevet en central støtte for den arktiske region.
Det har øget bevidstheden om den betydning, EU har for det arktiske miljø, og om de
muligheder, der er for bæredygtig udvikling i den arktiske region til fordel for både den lokale
arktiske befolkning og EU.
Den fart, hvormed ændringerne finder sted i Arktis, er en vægtig grund til EU's engagement i
miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer. Ændringerne nødvendiggør også øget
EU-investering i forskning i klimaændringer i Arktis som udgangspunkt for yderligere global
og regional indsats.
•
•
•
2005-2010 er den varmeste periode, der nogensinde er registreret i Arktis
Det Arktiske Hav forventes inden for de kommende 30-40 år at være næsten isfrit
om sommeren
Arktiske gletsjere, polarkapper og den grønlandske indlandsis bidrog med mere end
40 % til stigningen i vandstanden i verdenshavene mellem 2003 og 2008.
(Kilde: Arctic Monitoring and Assessment Programme, 2011 assessment of the impacts of climate change on
Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic (SWIPA)).
Det ændrede arktiske landskab åbner muligheder for nye transportkorridorer og udnyttelse af
både naturlige og mineralske ressourcer. Mens dette vil være til gavn for den regionale og
globale økonomi, vil det også have konsekvenser for Arktis' skrøbelige miljø, hvis det ikke
forvaltes med stor forsigtighed. Der vil være behov for ny teknologi og omfattende viden for
1
Den smeltende is øger de dramatiske konsekvenser af klimaændringerne i Arktis og navnlig
accelerationen i de globale temperaturer tager til på grund af den reducerede albedoeffekt.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0003.png
at sikre, at de økonomiske muligheder ikke udnyttes på bekostning af de allerhøjeste
miljøstandarder og bevaring af det enestående arktiske miljø.
•
•
Ifølge US Geological Survey (2009) findes 13 % af de uopdagede oliereserver og
30 % af de uopdagede gasreserver i Arktis
Nordsøruten fra Europa til Asien vil kunne afkorte fragtskibenes sejltid mellem
Stillehavet og Atlanterhavet med en tredjedel. Via Suez-kanalen er Yokohama-
London-ruten f.eks. på 11,447 sømil, og den ville være på 7,474 ad Nordsøruten
88 % af EU's samlede produktion af jernmalm produceres i Barentsregionen
Der bor omkring 4 millioner mennesker i Arktis. De oprindelige folk udgør omkring
10 % af den samlede arktiske befolkning.
•
•
Arktis er et område med voksende strategisk betydning. Det er et eksempel på succesfuldt
internationalt samarbejde, der bidrager til fred og sikkerhed i regionen. Den nylige indgåelse
af traktaten mellem Kongeriget Norge og Den Russiske Føderation om søgrænser og
samarbejde i Barentshavet og Det Arktiske Hav er et positivt eksempel på et sådant
samarbejde. Arktiske stater samarbejder på grundlag af den eksisterende internationale
retsorden, navnlig FN's havretskonvention. Arktisk Råd fremstår som det vigtigste regionale
organ, og alle de arktiske stater og de arktiske oprindelige folk er repræsenteret i det.
Den Europæiske Union har en vigtig rolle at spille med hensyn til at støtte dette succesfulde
samarbejde og bidrage til at adressere de udfordringer, regionen nu står over for. Den
Europæiske Union er den vigtigste globale fortaler for, at der gøres en større international
indsats for at bekæmpe klimaændringerne gennem udvikling af alternative energikilder,
effektiv anvendelse af ressourcer og forskning i klimaændringer. Arktisk Råd tæller tre (og
med Island potentielt fire) EU-stater blandt sine medlemmer. Den Europæiske Union er også
en vigtig aftager af ressourcer og varer fra den arktiske region. Mange af dens politikker og
regler har derfor betydning for arktiske interessenter. Den Europæiske Union ønsker at udvide
samarbejdet med arktiske partnere for at udbygge kendskabet til deres situation og sammen
tage fælles udfordringer op.
EU's indsats for Arktis omfatter:
–
Bekæmpelse af klimaændringer:
EU er på vej til at nå sit Kyotomål, har indføjet
sin 20 %-reduktion af drivhusgasserne i sin lovgivning og satser på en reduktion på
80-95 % af sine emissioner senest i 2050
Forskning angående det arktiske miljø:
Kommissionen har gennemført en
epokegørende evaluering af EU's nuværende og fremtidige fodaftryk i Arktis, som
viser, at EU har en betydelig indvirkning på samfundsøkonomien og miljøet i
regionen
Investering i bæredygtig udvikling mod nord:
EU stiller 1,14 mia. EUR til
rådighed til udvikling af det økonomiske, sociale og miljømæssige potentiale i EU's
arktiske regioner og naboområderne for perioden 2007-2013
Større vished og ændring af overvågningen i den arktiske region:
EU har under
det syvende rammeprogram for forskning bidraget med ca. 200 mio. EUR til
–
–
–
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0004.png
internationale forskningsaktiviteter i Arktis
–
Søtransport og maritim sikkerhed:
Eftersom der i næsten 90 % af EU's eksterne
handel indgår søtransport, har EU betydelige erfaringer inden for både søtransport,
skibsbygning, satellitnavigation, eftersøgning og redning samt etablering af
havneinfrastrukturer.
Denne meddelelse gennemgår EU's bidrag til Arktis siden 2008 og udstikker kursen for det
fremtidige samarbejde med arktiske partnere. Denne nye fælles meddelelse, som anvender en
global tilgang til arktiske spørgsmål, understreger behovet for en sammenhængende, målrettet
strategi for Arktis, som bygger på EU's stærke sider og fremmer ansvarlig udvikling samtidigt
med, at dialogen og samarbejdet med alle arktiske interessenter udbygges.
Kommissionen og den højtstående repræsentant foreslår en yderligere udvikling af EU's
politik for Arktis. EU vil:
–
–
–
støtte forskning og samle
viden
med henblik på at adressere miljø- og
klimaændringsudfordringerne i Arktis
handle
ansvarligt
for at bidrage til at sikre, at økonomisk udvikling i Arktis er
baseret på bæredygtig anvendelse af ressourcer og miljøekspertise
udbygge sit konstruktive
engagement
og sin konstruktive dialog i forhold til de
arktiske stater, oprindelige folk og andre partnere.
I den første del af denne fælles meddelelse foreslår Kommissionen og den højtstående
repræsentant et sæt byggesten for EU's konstruktive indsats i Arktis med henblik på at styrke
bæredygtig udvikling og fremme effektiv forvaltning af økosystemet.
Den anden del af meddelelsen imødekommer Rådets anmodning om opfølgning af dets
konklusioner om arktiske anliggender
2
og Europa-Parlamentets beslutning om en bæredygtig
EU-politik for Arktis
3
. Den sætter fokus på de øgede EU-aktiviteter i regionen og gennemgår
de spørgsmål, der tages op i Kommissionens meddelelse – "Den Europæiske Union og Den
Arktiske Region" - der blev offentliggjort i november 2008
4
. Yderligere detaljerede
oplysninger om fremskridt, der allerede er gjort på de politikområder, der er omhandlet i
denne meddelelse, er at finde i to ledsagedokumenter:
1. Et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Inventory of activities in
the framework of developing a European Union Arctic Policy"
2. Et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Space and the Arctic".
Kommissionen og den højtstående repræsentant vil desuden gå ind i en bred dialog- og
høringsproces i forhold til de arktiske stater, de oprindelige folk og andre berørte parter.
Herigennem vil EU yderligere kunne forbedre sin politik og sikre, at EU's fremtidige bidrag
2
Rådets konklusioner om arktiske anliggender fra det 2985. rådsmøde for udenrigsministrene i
Bruxelles, den 8. december 2009.
P7_TA(2011)0024 af 20. januar 2011.
KOM(2008) 763 af 20. november 2008.
3
4
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0005.png
til Arktis har støtte fra regionale interessenter og fremmer den fælles indsats, der gøres af de
arktiske stater.
Kommissionen og den højtstående repræsentant ser frem til drøftelserne med Rådet og
Europa-Parlamentet om denne meddelelse.
Del 1 – Hvordan udfordringen skal tages op
Kommissionen opstillede i 2008 tre vigtige politikmål:
–
–
–
at beskytte og bevare Arktis i enighed med de lokale befolkninger
at fremme bæredygtig anvendelse af ressourcer, og
at samarbejde internationalt.
EU's indsats siden 2008 har ført til mærkbare resultater
5
inden for miljøbeskyttelse, forskning
og økonomisk udvikling, og det særlige fokus på beskyttelse af det arktiske miljø forbliver
hjørnestenen i EU's politik for Arktis. På grund af forandringernes fart i Arktis er tiden
imidlertid nu moden til at videreudvikle EU's politik for regionen, anvende en bredere strategi
og koble den sammen med Europa 2020-dagsordenen for intelligent, bæredygtig og inklusiv
vækst samtidigt med, at der fortsat ydes støtte til al indsats for at sikre effektiv forvaltning af
det skrøbelige arktiske miljø. Hertil kommer, at EU's bidrag til arktiske anliggender bør
understøtte de arktiske staters indsats og tage hensyn til de oprindelige folks og
lokalsamfundenes behov.
Dette dokument redegør derfor kort for en strategi, der bygger på tre elementer:
viden,
ansvar
og
engagement.
1.
VIDEN
Over for de potentielle globale temperaturstigninger er der behov for solid videnskabelig
forståelse af omfanget og hastigheden af klimaændringerne i Arktis og af den måde, hvorpå
de påvirker resten af verden. Bæredygtig udvikling i Arktis vil skulle være baseret på fortsat
måling af, hvordan øget menneskelig aktivitet berører regionens skrøbelige miljø. EU vil
derfor basere sin indsats på viden: med henblik på at forstå Arktis bedre gennem investering i
arktisk forskning, udvikle overvågning af Arktis fra rummet og støtte informations- og
observationsnetværk samtidigt med, at der samles knowhow og teknisk ekspertise.
5
I anden del af denne meddelelse og i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene "Inventory of
Activities in the framework of developing a European Union Arctic Policy" redegøres der for de
vigtigste aktiviteter og resultater.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0006.png
1.1
Udvikling af miljøekspertise og dialog og fremme af beskyttelsen af det arktiske
miljø.
EU går ind for at beskytte miljøet globalt og vil støtte enhver indsats, der kan sikre effektiv
forvaltning af det skrøbelige arktiske miljø.
•
EU vil samarbejde med andre partnere for at bekæmpe de globale klimaændringer,
beskytte det arktiske miljø og udbygge den videnskabelige forståelse af, hvordan
disse udfordringer skal tages op
Europa-Kommissionen sluttede sig f.eks. i 2012 til koalitionen for klima og ren luft
for at mindske udledningen af kortlivede klimaforurenende stoffer. Dette initiativ har
til formål at supplere den nødvendige FN-indsats for at reducere de globale
drivhusgasudledninger
EU går ind for, at der etableres et retligt bindende globalt instrument angående
livscyklussen for kviksølv under FN's miljøprogram (UNEP), som er af særlig
betydning for den arktiske region.
Morgendagens udfordringer skal tages op gennem forskning
•
•
1.2
Under Europa 2020-flagskibsinitiativet "Forsknings- og innovations-EU"
6
og Horisont 2020
7
,
det foreslåede investeringsprogram for forskning og innovation for 2014-2020, retter
Kommissionen fokus for EU's forsknings- og innovationspolitik mod vores aktuelle
samfundsudfordringer. Disse udfordringer omfatter klimaændringer, energi og
ressourcemangel, sundhed og demografiske forandringer samt vand og fødevaresikkerhed.
Det vil blive tilstræbt at opnå politikrelevante resultater, som kan lægges til grund for
økonomiske og politiske beslutninger. Den foreslåede finansiering af Horisont 2020
(80 mia. EUR) udgør en betydelig forøgelse i forhold til tidligere EU-forskningsprogrammer,
og den vil gøre det muligt for EU at yde et endnu større bidrag til arktisk forskning.
Kommissionen vil også:
•
fortsat række ud til andre dele af verden, herunder medlemmerne af Arktisk Råd, i
sin søgen efter internationale løsninger på samfundsmæssige udfordringer, som
Europa står over for
udbygge sit arbejde med arktiske partnere om etablering af infrastrukturer, som skal
udvikles på internationalt plan.
•
EU vil derfor gå efter et bredt samarbejde med stater, der er aktive inden for tværfaglig arktisk
forskning og med hensyn til etablering af forskningsinfrastrukturer. Koordinering af arktiske
forskningsprogrammer vil være et vigtigt bidrag til at udbygge viden og vil øge
forskningsprogrammernes effektivitet og sikre, at de får størst mulig effekt.
Der vil blive taget behørigt hensyn til de sociale og økonomiske dimensioner af
udfordringerne, f.eks. klima- og miljøændringer og deres konsekvenser for de lokale
befolkninger og den økonomiske aktivitet.
6
7
KOM(2010) 546 af 6.10.2010.
KOM(2011) 808 og ledsagende forslag KOM(2011) 809, KOM(2011) 810, KOM(2011) 811 og
KOM(2011) 812 af 30.10.2011.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0007.png
1.3
Udnyttelse af information
Samling af de eksisterende informationskilder er den bedste måde til at sikre, at de politiske
beslutningstagere er velinformerede, og at udviklingen af Arktis kan forløbe på en måde, der
er ansvarlig og bringer fordele til arktiske stater og lokalsamfund.
•
Ved at basere sig på rapporten "EU Arctic Footprint and Policy Assessment"
8
vil
Kommissionen yderligere fremme deling af information med de arktiske stater og
andre interessenter til støtte for fastlæggelse af politikker. Dette vil også omfatte
oplysninger hidrørende fra operationel overvågning og observationer, telemåling,
forskning og overvågning i lokalsamfundene samt traditionel viden
Kommissionen vil gennemføre en forberedende foranstaltning med et budget på
1 mio. EUR, der er godkendt af budgetmyndigheden, til strategisk vurdering af
udviklingens konsekvenser for Arktis. Projektet vil også følge op på forslaget i 2008-
meddelelsen om at undersøge mulighederne for at skabe et europæisk arktisk
informationscenter, og man vil i den forbindelse teste en arktisk
informationsplatform, der er baseret på et netværk af førende centre for arktisk
forskning og universiteter i og uden for EU.
•
EU vil samarbejde med arktiske stater om at fremme overvågningskapaciteten, herunder ved
anvendelse af satellitter.
•
Satellitter i jordkredsløb er vigtige kommunikations-, navigations- og
observationsredskaber i Arktis. EU-satellitprogrammer yder allerede betydelig støtte
til dem, der lever og arbejder i regionen. Den indsats vil blive øget med den planlagte
ibrugtagning af Galileo og de nye Sentinelsatellitter under programmet for global
miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES). Sentinelsatellitterne vil gøre det muligt at
overvåge isens tykkelse og udbredelse. Herudover kan de bidrage til gennemførelse
af den nyligt indgåede aftale mellem Arktisk Råds medlemsstater om eftersøgning og
redning
EU er i samarbejde med medlemsstaterne ved at udvikle en platform til samling af
data om tilstanden for havene i og omkring Europa og højresolutionskortlægning af
havbunden, som skal være klar senest i 2020. Kortene over havbunden kan anvendes
til at fastlægge sikre transportruter i de arktiske vande
EU vil støtte det fælles miljøinformationssystem (SEIS) og etablere et netværk, der
giver onlineadgang til miljøoplysninger, samt støtte den nylige etablering af det
såkaldte Sustained Arctic Observing Network (SAON), der skal styrke den
internationale
indsats
for
koordineret
panarktisk
observation
og
dataudvekslingssystemer, der tjener samfundsmæssige behov, navnlig i relation til
miljø-, samfunds- og sundhedsanliggender og økonomiske og kulturelle anliggender.
ANSVAR
•
•
2.
EU har stærke bånd til Arktis: ikke kun i historisk, økonomisk og geografisk henseende, men
også som importør af naturressourcer og gennem sin interesse og sit ansvar for det globale
8
http://arctic-footprint.eu.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0008.png
miljø. Arktis frembyder både udfordringer og muligheder, der i betydeligt omfang vil berøre
de europæiske borgeres liv i de kommende generationer. Med disse udfordringer og
muligheder følger ansvar. EU ønsker at bidrage ansvarligt til udviklingen i Arktis gennem
sine finansieringsprogrammer og ved at fremme sikker og bæredygtig forvaltning og
anvendelse af ressourcerne i regionen.
2.1
EU-finansiering til fremme af bæredygtig udvikling
I de seneste år er der med EU's regionale finansieringsprogrammer og andre
samarbejdsprogrammer og aftaler investeret betydeligt i udviklingen af den arktiske region.
Den geografiske rækkevidde af visse programmer omfatter ikke kun EU-medlemsstater, men
også Grønland, Island, Norge og Den Russiske Føderation.
•
Ved at styrke og sammenknytte de forskellige finansieringsredskaber, som Unionen
råder over (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske
Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og instrumentet for
førtiltrædelse), kan den have en positiv indvirkning på udviklingen i Arktis, som er
til fordel for lokalsamfundene og de oprindelige folk. Kommissionen vil i Europa
2020-strategiens ånd være rede til med de relevante medlemsstater at drøfte, hvordan
finansieringsmulighederne inden for de flerårige finansielle rammer for 2014-2020
kan bidrage til at nå dette mål. Det vil være vigtigt at sikre, at EU-finansierede
programmer er effektive, tilgængelige og opfylder udviklingsbehovene hos de lokale
befolkninger
EU er som den største bidragyder forpligtet i forhold til fonden for støtte til
miljøpartnerskabet (NDEP), som yder støtte til projekter i Barentsregionen i Arktis
vedrørende miljøaktiviteter og bekæmpelse af nuklear forurening. Der bliver arbejdet
videre med projektet vedrørende kommunal vand- og spildevandsservice for
Arkhangelsk med et tilskyd på 8,2 mio. EUR. Projektet vil medføre en begrænsning
af de direkte udledninger af spildevand og forbedre energieffektiviteten
Den geografiske rækkevidde og prioriteterne for den fremtidige eksterne indsats og
regionale og grænseoverskridende samarbejdsprogrammer (f.eks. for den nordlige
periferi) kunne udvides for at muliggøre mere samarbejde i polarområderne og sikre,
at EU's udviklingsbidrag til hele den arktiske region øges.
Fremme af bæredygtig forvaltning og anvendelse af ressourcer
•
•
2.2
De arktiske stater og EU har en fælles interesse i at sikre, at Arktis' naturlige ressourcer både
til lands, til havs og på eller under havbunden anvendes bæredygtigt og ikke forringer det
arktiske miljø samt kommer lokalsamfundene til gode.
•
Med henblik på at øge minedrifts- og olieudvindingsaktiviteter i den arktiske region
vil EU arbejde sammen med arktiske partnere og den private sektor for at udvikle
miljøvenlig lavrisikoteknologi, der kan anvendes af udvindingsindustrierne. Nordiske
mineselskaber og universiteter og forskere er f.eks. vigtige partnere i tilknyttede
RP7-projekter som f.eks. ProMine
9
og I²Mine
10
. Kommissionen fremlagde den
9
10
http://promine.gtk.fi/.
http://www.i2mine.eu/.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0009.png
27. oktober 2011 et forslag til forordning om sikkerhed i forbindelse med offshore
olie- og gasprospektering, -udvinding og -produktion
11
.
•
Kommissionens forslag til et styrket partnerskab mellem EU og Grønland giver også
mulighed for at samarbejde om beskyttelse af Grønlands miljø samtidigt med, at
landets økonomi sikres udvikling og diversificering. Partnerskabet vil også
muliggøre øget dialog om naturressourcer med henblik på udveksling af knowhow
og erfaringer. Den 13. juni blev der undertegnet en hensigtserklæring inden for
rammerne af partnerskabet mellem EU og Grønland
Skibstransporten i Arktis bør også udvikles bæredygtigt. Selv om der ikke
umiddelbart er udsigt til, at skibsfart bliver mulig hele året rundt i de arktiske vande,
er EU parat til at bistå med udvikling af bæredygtig skibsfart, f.eks. på Nordsøruten.
Sikkerhed og miljøkonsekvenser er i den forbindelse meget vigtige elementer.
Kommissionen og EU-medlemsstaterne følger udviklingen inden for den arktiske
søtransport på nært hold, herunder trafikken og hyppigheden af handelsskibe og
krydstogtskibe på Nordsøruten, i Nordvestpassagen eller arktiske vande i
almindelighed samt praksis i eller krav fra kyststater, som har indflydelse på den
internationale skibsfart. Via Kommissionen og medlemsstaterne støtter EU DIS'
udvikling af en obligatorisk kodeks for polare områder. Når Galileosystemet for
satellitbaseret positionsbestemmelse og navigation bliver operationelt i 2014, burde
det sammen med lignende systemer også medføre øget sikkerhed og øget
efterforsknings- og redningskapacitet i Arktis
Eftersom skibsulykker ville kunne forvolde betydelig skade på miljøet, støtter
Kommissionen derfor med bistand fra Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur dels
den indsats, der gøres af Arktisk Råd med hensyn til katastrofeberedskab,
-forebyggelse og -indsats, dels opfølgning af de anbefalinger om maritim sikkerhed,
der blev formuleret i evalueringen af skibsfarten i Arktis fra 2009
Som stor forbruger og importør af energi og råstoffer og leverandør af teknologi på
disse områder har EU en interesse i den ressourcepolitiske udvikling i de arktiske
stater. EU vil satse på at opbygge stabile og langsigtede partnerskaber med
leverandører som f.eks. Canada, Norge, Den Russiske Føderation, USA og andre
relevante partnere. Som en ekstern prioritet i sin råstofstrategi vil EU føre et aktivt
råstofdiplomati
12
over for de relevante arktiske stater med henblik på at sikre adgang
til råstoffer, navnlig gennem strategiske partnerskaber og politikdialoger. Bæredygtig
forvaltning af ressourcer bør desuden yde et betydeligt bidrag til den
samfundsmæssige og økonomiske udvikling af f.eks. Barentsregionen
En tredjedel af de fisk, der fanges i Arktis, sælges på det europæiske marked.
Undersøgelser viser, at dette tal vil kunne stige, hvis fiskebestandene bevæger sig
nordpå som følge af havenes opvarmning. Det er EU's ønske at sikre et godt
samarbejde med de arktiske stater med hensyn til bæredygtig forvaltning af havets
biologiske ressourcer. EU støtter udnyttelse af de arktiske fiskeressourcer på et
bæredygtigt niveau og baseret på kvalificeret videnskabelig rådgivning, samtidigt
med at de lokale kystsamfunds rettigheder respekteres. EU går i den forbindelse
•
•
•
•
11
12
KOM(2011) 688 af 27.10.2011.
KOM(2011) 25 af 2.2.2011.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0010.png
fortsat ind for anvendelse af forsigtighedsprincippet, som indebærer, at der forud for
udnyttelse af nye fiskerimuligheder fastlægges bestemmelser om bevaring og
forvaltning af fiskebestande for de dele af det åbne hav i Arktis, der endnu ikke er
omfattet af et internationalt bevarings- og forvaltningssystem. På møder inden for
rammerne af ministerkonferencen om fiskeriet i Nordatlanten har Kommissionen
således gjort opmærksom på behovet for fælles forvaltning af fiskebestandene på
åbent hav. De regionale fiskeriforvaltningsorganisationer kunne i princippet udvide
deres geografiske rækkevidde til dette formål
•
Hvad angår sælfangst, vil Kommissionen inden udgangen af 2012 aflægge rapport
om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1007/2009 i EU-medlemsstaterne,
herunder anvendelsen af den fritagelse, der muliggør handel med sælprodukter
hidrørende fra jagt, der drives af inuitterne og andre oprindelige folk, og som tjener
til livets opretholdelse. EU vil respektere resultatet af igangværende procedurer
angående denne forordning i WTO og ved Den Europæiske Unions domstol
EU vil undersøge yderligere muligheder for nyskabende økonomiske aktiviteter som
f.eks. yderligere udvikling af bæredygtig turisme, herunder grøn turisme, og
vedvarende energi. Den arktiske turisme - navnlig med krydstogtskibe - er tiltagende.
Kommissionen støtter og deltager i de analyser og drøftelser, der gennemføres i DIS,
Arktisk Råd og andre steder om forbedring af passagersikkerheden for
krydstogtsskibe i Arktis - navnlig i områder med begrænsede eftersøgnings- og
redningsmuligheder. Med EU's regionale og grænseoverskridende og tværnationale
programmer for de arktiske EU-områder ydes der støtte til flere projekter med en ny
tilgang til turisme i Arktis
13
som f.eks. turistguiden for den nordlige periferi
14
, der
udgør en innovativ informationsservice for turister.
•
3. EU'
S
ENGAGEMENT
EU har til hensigt at styrke sin politik for Arktis, som er under udvikling, i et tæt samarbejde
med medlemsstaterne, de fem arktiske stater uden for EU samt lokalbefolkningerne, herunder
oprindelige folk. Arktiske stater spiller den primære rolle i regionen, både hver for sig og i
regionale organer. EU anerkender, at der findes omfattende retlige rammer for Det Arktiske
Hav, herunder FN's havretskonvention (UNCLOS) og andre relevante internationale
instrumenter
15
og mener, at UNCLOS udgør et meget vigtigt grundlag for forvaltning af Det
Arktiske Hav. EU anerkender også det bemærkelsesværdige internationale samarbejde, der
allerede er etableret mellem arktiske stater og med de forskellige regionale arktiske forummer.
Det er af afgørende interesse for Den Europæiske Union at opretholde et godt internationalt
samarbejde i den arktiske region og at støtte regionens stabilitet.
EU finder, at Arktisk Råd er det vigtigste forum for internationalt samarbejde i regionen.
Kommissionens tjenestegrene, Tjenesten for EU's optræden udadtil (EU-udenrigstjenesten) og
EU-agenturerne har deltaget som ad hoc-observatører i Arktisk Råds møder og deltaget aktivt
i dets arbejdsgrupper. Den 1. december 2008 ansøgte Kommissionen på EU's vegne om at
13
14
15
http://www.interregnord.com/en/projects/north/1-trade-and-industry-development.aspx.
http://www.northernperiphery.eu/en/projects/show/&tid=82.
Udførlige beskrivelser af de relevante instrumenter findes i rapporter på følgende adresser "Arctic
TRANSFORM"<www.arctic-transform.eu> og "EU Arctic Footprint and Policy Assessment <
http://arctic-footprint.eu/sites/default/files/AFPA_Final_Report.pdf>.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0011.png
blive permanent observatør i Arktisk Råd. Efter vedtagelsen i maj 2011 af kriterier for adgang
for observatører fremsendte Kommissionen i december 2011 ajourførte oplysninger i et brev,
der var undertegnet af både Kommissionens næstformand Catherine Ashton og kommissær
Maria Damanaki, og stilet til formanden for Arktisk Råd, den svenske udenrigsminister Carl
Bildt. Observatørstatus som defineret af Arktisk Råd ville gøre det muligt for EU at øge
samarbejdet og yde et positivt bidrag til rådets arbejde. Det ville gøre det muligt for Den
Europæiske Union at få et mere detaljeret kendskab til de arktiske partneres overvejelser,
hvilket er vigtigt i forbindelse med fastlæggelsen af EU's egne interne politikker. En
observatørstatus vil supplere EU's arktiske engagement gennem Det Euro-arktiske Barentsråd
og den nordlige dimension. EU's engagement vil omfatte følgende:
•
EU vil søge at øge sit samarbejde om arktiske anliggender i sine bilaterale dialoger
med alle sine arktiske partnere: Canada, Island, Norge, Den Russiske Føderation og
USA
Hvis Island bliver medlem af EU (Island ansøgte om at blive medlem af EU i juni
2009), vil EU's engagement i arktiske anliggender blive fremmet yderligere og
bidrage
til
at
adressere
fælles
anliggender.
De
igangværende
tiltrædelsesforhandlinger udgør også rammer, der giver mulighed for at drøfte visse
politikker i tilknytning til Arktis
Hvad angår Grønland, er forbindelserne til EU fastlagt i afgørelsen om oversøiske
lande og territorier og det vidtrækkende partnerskab mellem EU og Grønland.
Kommissionen fremlagde den 7. december 2011 et lovforslag om fornyelse af
partnerskabet for perioden 2014-2020
16
. Kommissionen har som led i det fremtidige
partnerskab foreslået en styrket dialog om arktiske spørgsmål, som ikke kun sætter
EU i stand til at forbedre sit kendskab til fjerntliggende arktiske samfund, men også
gør det muligt at udveksle værdifuld viden om anliggender af fælles interesse
Det er meget vigtigt, at der i forbindelse med spørgsmål om økonomisk udvikling
tages hensyn til de arktiske lokalbefolkningers synspunkter. EU vil se på, hvordan
det kan sikres, at repræsentanterne for de arktiske oprindelige folk informeres og
konsulteres om de EU-politikker, der berører dem, og gives passende platforme, hvor
de over for EU-institutioner og -repræsentanter kan give udtryk for, hvad der særligt
optager dem. Kommissionen og EU-udenrigstjenesten vil med det sigte øge indsatsen
for at sikre en regelmæssig dialog med de oprindelige folk
EU vil inden for de relevante internationale rammer fortsætte sit arktiske
engagement, hvad angår spørgsmål som biodiversitet, økosystemforvaltning,
persistente organiske miljøgifte, beskyttede havområder, international skibsfart,
miljønormer og normer for maritim sikkerhed. Dette bør baseres på eksisterende
international lov, internationale konventioner og aftaler og ske i samarbejde med
internationale organer som f.eks. FN, Arktisk Råd og Den Internationale
Søfartsorganisation (DIS). Den Europæiske Union vil også overveje måder, hvorpå
den kan støtte den effektive gennemførelse af aftaler vedtaget af Arktisk Råd
Kommissionen vil fortsat samarbejde med internationale partnere om indberetning
og evaluering af havmiljøets tilstand. Den vil også fortsætte med at fremme
•
•
•
•
•
16
KOM(2011) 846 af 7.12.2011.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0012.png
anvendelse af strategiske miljøkonsekvensundersøgelser i en grænseoverskridende
kontekst gennem opfyldelse af Espookonventionen
17
. Kommissionen har f.eks.
fortsat sin dialog om Espookonventionen med Den Russiske Føderation, som i juli
2011 iværksatte interne procedurer med henblik på at ratificere denne konvention.
Herudover er samarbejdet om miljøovervågning blevet øget under
moderniseringspartnerskabet mellem EU og Rusland
•
For så vidt angår økosystemforvaltning vil EU fortsat arbejde inden for rammerne af
Oslo- og Paris-konventionerne for beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige
Atlanterhav med henblik på at skabe et netværk af beskyttede arktiske havområder
og evaluere, hvorvidt de eksisterende foranstaltninger er egnede til at forvalte olie-
og gasudvindingsaktiviteter under ekstreme klimatiske betingelser under hensyn til
disse aktiviteters potentielle miljøkonsekvenser. Kommissionen og EU-agenturerne
bidrager også til arbejdet omkring dette spørgsmål i Arktisk Råds arbejdsgruppe
vedrørende beskyttelse af det arktiske havmiljø. Samtidigt fortsætter EU i
kompetente FN-organer med at slå til lyd for beskyttelse af biodiversiteten i områder,
som ligger uden for de nationale jurisdiktioner - eventuelt under De Forenede
Nationers havretskonvention
EU vil også række ud til ikke-statslige arktiske organisationer. Kommissionen har
også styrket sin dialog med berørte parter om miljøpolitikken. Der blev i juli 2011
iværksat et projekt om etablering af en NGO-dialog om arktiske miljøspørgsmål. Der
blev i januar 2012 afholdt et NGO-forum for første gang, og det er hensigten, at der
skal afholdes et sådant forum to gange om året.
•
Del 2 – Sammenfatning af EU's bidrag til Arktis siden 2008
Denne anden del af den fælles meddelelse er et svar på Rådets konklusioner fra december
2009, og der sættes heri fokus på EU's stadigt flere aktiviteter i regionen og ses nærmere på de
spørgsmål, som er omhandlet i Kommissionens meddelelse – ”Den Europæiske Union og Den
Arktiske Region” - der blev offentliggjort i november 2008. EU er nødt til at yde et vigtigt og
stadigt mere omfattende bidrag til at sikre effektiv miljøbeskyttelse samtidigt med, at Arktis'
økonomiske potentiale udnyttes på en bæredygtig måde. Dette engagement fremgår af en lang
række aktiviteter i den arktiske region med fokus på spørgsmål som klimaændringer,
miljøforringelser, bæredygtig forvaltning og udnyttelse af energi, råstoffer og fiskeressourcer
samt nye økonomiske aktiviteter som f.eks. turisme og nye ruter for søtransport. Betydningen
af dialog med de arktiske stater og de oprindelige folk i regionen understreges.
1.
B
ESKYTTELSE
BEFOLKNINGER
OG
BEVARING
AF
A
RKTIS
I
ENIGHED
MED
DE
LOKALE
Klimaændringer og miljø
Der gøres fremskridt med hensyn til at sikre den nødvendige globale reduktion af alle de
største drivhusgasudlederes emissioner. EU er på vej mod at opfylde sine Kyotoforpligtelser,
hvad angår klimaændringer, og har lovgivet om sin reduktion af drivhusgasser med 20 %.
Kommissionen har offentliggjort en "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig
17
Espookonventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne er en UNECE-
konvention, der blev undertegnet i Espoo, Finland, i 1991, og som trådte i kraft i 1997.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0013.png
lavemissionsøkonomi i 2050"
18
. EU's indsats inden for central enabling-teknologi, navnlig et
bidrag med avanceret teknologi til fremstilling af ren energi, er et andet element. Under ét vil
en sådan indsats få stor betydning for Arktis, hvad angår reduktion af den forurening, der
skyldes klimaændringerne. EU bidrog også til at etablere Durbanplatformen for en styrket
indsats (Durban Platform for Enhanced Action) i december 2011
19
og slår til lyd for et nyt
bredt retsinstrument, der skal være aftalt senest i 2015. EU er også blevet ved med at spille en
ledende rolle i den internationale indsats for at reducere persistente organiske miljøgifte
gennem både Stockholmkonventionen og konventionen om grænseoverskridende
luftforurening, som er aftalt i FN's Økonomiske Kommission for Europa.
Rapporten "EU Arctic Footprint and Policy Assessment"
20
blev offentliggjort i januar 2011.
Den giver et overblik over den indvirkning, som EU frem til 2030 kan have på ni områder
som f.eks. biodiversitet, transport, energi, fiskeri og klimaændringer. Andre
forskningsprojekter, der nyder godt af EU-finansiering (f.eks. CLEAR and ArcRisk),
medvirker til at tilvejebringe ny viden om følgerne af grænseoverskridende forurening for
sundhedstilstanden for de arktiske befolkninger. EU har også fremmet anvendelse af
konsekvensevalueringer gennem efterlevelse af Espookonventionen om vurdering af
virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne og den tilhørende protokol om strategisk
miljøvurdering. Kommissionen har fortsat sin dialog om Espookonventionen med Den
Russiske Føderation, som i juli 2011 iværksatte interne procedurer med henblik på at
ratificere denne konvention. Som en prioritet under moderniseringspartnerskabet mellem EU
og Rusland er der endvidere sket en styrkelse af samarbejdet om miljøovervågning. Det
Europæiske Miljøagentur har sammen med sine russiske partnere aftalt en række initiativer
om fælles miljøovervågning, navnlig i Arktis, herunder indførelse af et system til indsamling
og deling af forureningsdata for vandet og luften og transport af forurening over lange
afstande samt forbedret forvaltning af affald og farlige kemikalier.
Efter forhandlinger inden for rammerne af Det Euro-arktiske Barentsråd, undertegnede de
berørte stater i 2008 en aftale om forebyggelse af katastrofer og nødhjælp, som blev ratificeret
af parterne.
Støtte til oprindelige folk og lokalbefolkninger
EU har været aktivt involveret i indsatsen for at sikre vedtagelse af De Forenede Nationers
erklæring om oprindelige folks rettigheder. EU søger at integrere menneskerettighederne og
spørgsmål om oprindelige folk i alle sine interne og eksterne politikker, herunder i de
politiske dialoger med tredjelande og i regionale og multilaterale organisationer. EU yder
også finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer, der gør en indsats for de oprindelige folk,
navnlig gennem det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR).
Kommissionen er i fortsat dialog med de oprindelige folk i Arktis. Kommissionen var den
9. marts 2010 vært for en workshop med titlen "Arktisk dialog"
21
. Initiativet blev vel
modtaget af deltagerne, som understregede betydningen af at involvere de oprindelige folks
repræsentanter i beslutningstagningen. Kommissionen mødtes igen med repræsentanterne for
de oprindelige folk i Tromsø, Norge, i januar 2011. EØS inviterede også grupper af
oprindelige arktiske folk til at deltage i en workshop i juni 2011 for at diskutere anvendelsen
18
19
20
21
KOM(2011) 112 af 8.3.2011.
FN's rammekonvention om klimaændringer (COP 17 i Durban).
http://arctic-footprint.eu.
https://webgate.ec.europa.eu/maritimeforum/content/1831.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0014.png
af læg- og lokalviden og traditionel viden i forbindelse med overvågning af det arktiske miljø
og evaluering af tendenser og forandringer, der berører befolkningerne i Arktis.
EU yder en betydelig finansieringsstøtte gennem forskellige initiativer for grupper af
oprindelige folk og lokalbefolkninger. Finansieringsprogrammer i løbet af
samfinansieringsperioden 2007-2013 beløber sig til 1,14 mia. EUR eller 1,98 mia. EUR inkl.
EU-medlemsstaternes medfinansiering:
•
Der blev under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) for 2007-2013
afsat 4,3 mio. EUR til Sápmidelprogrammet til støtte for samernes udvikling af deres
kultur og erhverv på en bæredygtig måde
22
. Hertil kommer, at Interregprogrammet
IVA Nord
23
, som Sápmi er omfattet af, med en EU-finansiering på 34 mio. EUR (i
alt 57 mio. EUR) har til formål at gøre de allernordligste regioner i Finland, Sverige
og Norge mere tiltrækkende og at styrke deres konkurrenceevne
Tilsvarende mål ligger til grund for Botnia-Atlantica
24
-programmet, som dækker de
nordlige regioner i Finland, Sverige og Norge (EU-finansiering på 34,4 mio. EUR ud
af i alt 60,9 mio. EUR) og Interreg IVA-programmet
25
for Sverige og Norge (EU-
finansiering på 37 mio. EUR ud af i alt 68 mio. EUR)
Northern Periphery-programmet
26
, der omfatter Irland, Finland, Sverige og Det
Forenede Kongerige samt Færøerne, Grønland, Island og Norge (og mulig deltagelse
af Den Russiske Føderation og Canada), har et budget på 59 mio. EUR, hvoraf EU-
finansieringen beløber sig til 35 mio. EUR. Programmet tager sigte på at hjælpe
fjerntliggende samfund i den nordlige del af Europa med at udvikle deres
økonomiske, sociale og miljømæssige potentiale
Med det tværnationale program for Østersøregionen
27
(som EU finansierer med
217 mio. EUR ud af 278 mio. EUR), som omfatter de nordlige dele af Den Russiske
Føderation, finansieres den botniske grønne logistikkorridor, som skal forbinde den
nordlige del af Skandinavien og Barentshavet med de endelige markeder i
Østersøområdet og Centraleuropa
I perioden 2007-2013 investerer EFRU 243 mio. EUR i programmet for Nordsverige
og 177 mio. EUR i Mid-North-programmet for Sverige, som skal forbedre disse
regioners konkurrenceevne
28
. Der er taget hensyn til spørgsmål relateret til samerne
på de forskellige prioriterede områder
EFRU-programmet for Nordfinland
29
opererer med et samlet budget på
1,1 mia. EUR, hvoraf 311,3 mio. EUR kommer fra EU-budgettet. Programmet
•
•
•
•
•
22
23
24
25
26
27
28
29
Samlet finansiering: 6,7 mio. EUR http://www.interregnord.com/en/projects/sapmi/4-sapmi-borderless-
development.aspx
http://www.interregnord.com/en/projects.aspx.
http://www.botnia-atlantica.eu.
http://www.interreg-sverige-norge.com/.
http://www.northernperiphery.eu/en/projects/main/.
http://eu.baltic.net/Project_Database.5308.html?&&contentid=70&contentaction=single.
http://www.tillvaxtverket.se/huvudmeny/euprogram/programomraden/ovrenorrland
og
http://www.tillvaxtverket.se/huvudmeny/euprogram/programomraden/mellerstanorrland.
http://ec.europa.eu/regional_policy/atlas2007/finland/fi1a_en.htm?4.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0015.png
omfatter særlige prioriterede foranstaltninger for samerne, som understøtter
iværksætteri og erhvervsaktiviteter baseret på samernes kultur
•
Kolarcticprogrammet
30
er et af 13 grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der
i øjeblikket samfinansieres under det europæiske naboskabs- og
partnerskabsinstrument (ENPI) og EFRU. Programmets budget for perioden 2007-
2013 beløber sig til 70,48 mio. EUR, og heraf finansierer EU 28,24 mio. EUR. De
nordlige regioner i Finland, Sverige, Norge og Den Russiske Føderation deltager i
programmet
For den subarktiske del af Barentsregionen er der et andet grænseoverskridende
samarbejdsprogram – Kareliaprogrammet
31
– som har et samlet budget på
46,5 mio. EUR, hvoraf 23,2 mio. EUR kommer fra EU-budgettet, og den resterende
del består af bidrag fra medlemsstaterne og Den Russiske Føderation.
•
Gennem partnerskabet på social- og sundhedsområdet inden for rammerne af den nordlige
dimension (NDPHS) er der fastlagt en arbejdsplan for forbedring af mental sundhed,
bekæmpelse af afhængighed og fremme af børns udvikling og sundhedstilstanden hos de
oprindelige folk. Arbejdsplanen skal være gennemført i 2013.
Hvad angår sælfangst, blev der forud for vedtagelsen af forordning (EU) nr. 1007/2009 om
handel med sælprodukter gennemført en bred offentlig høring
32
, herunder af oprindelige folk.
Inuitterne har anfægtet denne lovgivning. En ansøgning blev afvist i september 2011 af EU-
Domstolen med henvisning til, at den var uantagelig
33
; en anden sag er under behandling. Der
er også nedsat et WTO-panel, som på foranledning af Canada og Norge skal behandle
forbuddet.
Forskning, overvågning og evalueringer
EU og medlemsstaterne har tilsammen været de førende bidragydere til arktisk forskning i de
seneste 10 år. EU har afsat omkring 200 mio. EUR til arktisk forskning. EU støtter forskning,
der fokuserer på bæredygtig udvikling og global miljøforandring og tager sigte på at forbedre
forståelsen af deres indbyrdes sammenhæng med naturprocesser, der berører Arktis, og som i
særlig grad fokuserer på klimaændringer og i stigende grad på deres konsekvenser for de
lokale befolkninger og den økonomiske aktivitet.
Tolv projekter, der er iværksat siden 2008 under EU's syvende rammeprogram for forskning
(RP7), bidrager til at lukke huller på de ovennævnte områder og styrke langsigtet overvågning
og tilgængelighed af data om naturlige og menneskeskabte processer i Arktis. Yderligere otte
projekter støtter etablering af nye førende forskningsnetværk og infrastrukturer i Europa,
mens de eksisterende styrkes. Der er under EU's forskningsprogrammer tætte forbindelser til
alle arktiske stater. Færøerne, Norge og Island er lande, der formelt er associeret med FP7, og
har som sådan de samme rettigheder som EU-medlemsstater under dette instrument. Hertil
kommer, at EU har samarbejdsaftaler om videnskab og teknologi med Canada, Den Russiske
Føderation og USA, som omfatter forskningsprogrammer inden for miljø, sundhed, fiskeri,
30
31
32
33
http://www.kolarcticenpi.info/ourprojects.
http://www.kareliaenpi.eu/en.
http://ec.europa.eu/environment/biodiversity/animal_welfare/seals/seal_hunting.htm
Rettens kendelse af 6. september 2011, sag T-18/10.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440591_0016.png
transport, energi og rummet. Forskningspartnere fra disse lande deltager jævnligt i FP7-
foranstaltningerne.
EU og projekter, der understøttes under FP7, bidrager aktivt til den internationale indsats for
at fremme polarforskning og koordinere internationale forskningsdagsordener. Eksempler
herpå er Det Internationale Polarår 2007-2009.
Hvad angår fremme af overvågningskapaciteten, støtter EU det fælles
miljøinformationssystem (SEIS), som tager sigte på at modernisere de nuværende
indberetningssystemer og etablere et netværk, der giver onlineadgang til data. Kvaliteten og
rettidigheden af miljøoplysninger om Arktis skal derfor forbedre og eventuelt føre til bedre
vidensbaseret beslutningstagning. Hertil kommer, at EU støtter andre programmer og
initiativer af relevans for den arktiske region, f.eks. den globale miljø- og
sikkerhedsovervågning (GMES), gruppen om jordobservation (GEO) og det globale system af
jordobservationssystemer (GEOSS). EØS har også været aktiv med oprettelsen af Sustained
Arctic Observing Network (SAON).
2.
F
REMME AF BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF NATURRESSOURCER
Kulbrinter og råstoffer
Siden adgang til råstoffer forbliver et vigtigt element i EU's indsats for at gå over til en
højteknologiøkonomi med stor værditilvækst, har Kommissionen vedtaget en meddelelse om
råvarer og råstoffer, som styrkede den trebenede tilgang til sikring af bæredygtige forsyninger
af råstoffer: forsyninger fra globale markeder (det eksterne element), bæredygtige forsyninger
fra kilder i EU og genbrug og ressourceeffektivitet.
Kommissionen har også for nylig vedtaget en meddelelse med titlen "EU's energipolitik:
Samarbejde med partnere uden for EU"
34
, som fastlægger en vidtrækkende strategi for EU's
eksterne energiforbindelser, der skal forbedre gennemsigtigheden af energiaftaler med
tredjelande, styrke koordineringen mellem medlemsstaterne og udvikle energipartnerskaber
med nøglelande.
Transport
Det forbliver et centralt EU-mål at sikre fuld efterlevelse af international ret og internationale
principper som fastsat i UNCLOS, herunder principperne om retten til fri sejlads og til
fredelig gennemsejling
35
. En undersøgelse vedrørende de retlige aspekter ved sejlads i
arktiske vande blev afsluttet i april 2010
36
.
Gennem udviklingen af multimodale transeuropæiske netværk, som også omfatter det
allernordligste Europa, gøres der bestræbelser for at etablere transeuropæiske forbindelser.
Disse er til umiddelbar fordel for Arktis. Aftalememorandummet om et partnerskab om
transport og logistik inden for rammerne af den nordlige dimension (NDPTL) er nu ved at
komme ind i sin operationelle fase med identificering (som skal godkendes af partnerne) af et
infrastrukturnetværk og potentielle prioriteter vedrørende transportrelaterede projekter.
34
35
36
KOM(2011) 539 af 7.9.2011.
Transitpassage nævnes også i Rådets konklusioner.
https://webgate.ec.europa.eu/maritimeforum/content/2396.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
I
NTERNATIONALT SAMARBEJDE
EU's politik for Arktis, som er under udvikling, tager sigte på etablering af en kohærent og
global tilgang til de spørgsmål, hvor den arktiske region har indflydelse på EU og omvendt.
Dette er baseret på eksisterende international ret (navnlig UNCLOS) og samarbejde med
internationale organer som f.eks. Arktisk Råd og DIS samt med arktiske stater, autonome
områder, oprindelige folk, lokalbefolkninger og andre berørte parter.
EU har siden 2008 øget sin deltagelse i det arktiske samarbejde betydeligt, navnlig gennem sit
engagement i forhold til Arktisk Råd og dets medlemmer. Arktisk Råd er fortsat det vigtigste
forum for internationalt samarbejde i regionen, og dets nylige aftale om flyeftersøgning og
maritim eftersøgning og redning i Arktis er et vigtigt tegn på udviklingen i samarbejdet.
Der finder også regionalt samarbejde sted inden for rammerne af Det Euro-arktiske
Barentsråd, som Kommissionen er medlem af, og Den Nordlige Dimension (ND), som er en
fælles politik for EU, Island, Norge og Den Russiske Føderation. På ND-ministermødet i
2010 fik ND-styringsgruppen til opgave at overveje måder, hvorpå Den Nordlige Dimensions
Arktiske Vindue kan udvikles, uden at der arbejdes overlappende inden for rammerne af
mandaterne for Arktisk Råd og Det Euro-arktiske Barentsråd. Ministrene bemærkede, at det
ville skulle overvejes, hvordan oprindelige folk kunne inddrages i overvejelserne.
Styringsgruppen har opfordret repræsentanter for de oprindelige folk til at deltage i møder og
anmodet om, at der i forbindelse med ND-partnerskaber og -initiativer overvejes yderligere
aktioner vedrørende Arktis.
Der samarbejdes også bilateralt med arktiske stater. Arktisk samarbejde optræder jævnligt på
dagsordenerne for bilaterale møder med arktiske stater, herunder Canada, Den Russiske
Føderation og USA, som alle er strategiske partnere for EU. De besøg, der er aflagt af den
højtstående repræsentant/næstformand Catherine Ashton og kommissær Maria Damanaki i de
arktiske områder i Finland, Sverige, Norge, herunder Svalbard, og Grønland, understregede
regionens betydning og gav mulighed for en førstehåndsvurdering af ændringerne og for at
drøfte udfordringerne med lokalbefolkningerne, samernes og inuitternes repræsentanter samt
Arktiseksperter.
Hertil kommer, at EU-delegationerne har spillet en vigtig rolle med hensyn til at
videreformidle EU-politikker til regeringer og offentligheden og informere EU om nationale
arktiske aktiviteter, som er relevante for de arktiske stater.
Hvad angår Grønland, giver det nuværende partnerskab mulighed for politikdialog om
områder af fælles interesse - ud over målrettet finansiel bistand - som f.eks. forskning,
råstoffer og energi. I perioden 2007-2013 vil Grønland modtage finansiel EU-støtte, der
beløber sig til 25 mio. EUR pr. år i 2006-priser. Den prioriterede sektor for finansielt
samarbejde i perioden 2007-2013 er uddannelse, og både Grønland og Danmark har udtrykt
interesse for at opretholde fokus på den sektor i den kommende finansielle periode (2014-
2020). Partnerskabet mellem EU og Grønland supplerer partnerskabsaftalen om fiskeri
mellem EU og Grønland og fastsætter EU's finansielle bidrag til udvikling ud over
fiskeriområdet. Den nuværende protokol for fiskeriaftalen udløber ved udgangen af 2012, og i
februar 2012 blev der uden problemer taget en ny treårig protokol i brug. I henhold til den nye
protokol vil EU årligt yde et finansielt bidrag, herunder sektorstøtte, til Grønland på op til
17,8 mio. EUR. EØS og Grønland undertegnede i 2010 en samarbejdsaftale, der skal støtte
bæredygtig udvikling og beskytte og forbedre miljøet gennem målrettet, relevant og pålidelig
information til politiske beslutningstagere i Grønland og Europa. EØS og Grønlands
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Departement for Sundhed undertegnede i januar 2012 en samarbejdsaftale, der dækkede
miljø- og sundhedsspørgsmål.
DA
18
DA