Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0011
Offentligt
1218092_0001.png
1218092_0002.png
1218092_0003.png

Spørgsmål nr. 2 KOM (2012) 0011 fra Folketingets Europaudvalg:

”Vil ministeren, som lovet på europaudvalgets møde den 17.oktober 2012, fremsende de begrundede udtalelser fremsat afnationale parlamenter i bl.a. Frankrig, Italien, Belgien, Tysk-land og Sverige vedrørende forordningen om databeskyttelse,og samtidig oplyse om regeringen er enig med disse lande i atnærhedsprincippet ikke er overholdt?”

Svar:

1.

Justitsministeriet har bedt Udenrigsministeriet om via de danske ambas-sader at indhente oplysninger om, hvilke parlamenter, der har fremsat be-grundede udtalelser om Kommissionens forslag til Europa-parlamentets ogRådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-ninger (generel forordning om databeskyttelse). Justitsministeriet har end-videre indhentet visse begrundede udtalelser fra EU's Rådssekretariat. Påden baggrund fremsendes begrundede udtalelser fra parlamenterne i Belgi-en, Frankrig, Italien, Litauen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Sverige ogTyskland om forslaget til en generel forordning om databeskyttelse.Det kan oplyses, at parlamenterne i Bulgarien, Cypern, Estland, Finland,Grækenland, Irland, Letland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen,Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Ungarn og Østrig ikke harfremsat begrundede udtalelser.

2.

Det kan i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet i forbindelse med indhen-telse af de begrundede udtalelser har modtaget følgende supplerende op-lysninger:

2.1. Den danske ambassade i Ljubljana, Slovenien,

har bl.a. anført føl-gende om det slovenske parlaments begrundede udtalelse om forslaget tilen generel forordning om databeskyttelse:”Slovenien støtter generelt Kommissionens forslag om beskyt-telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-sonoplysninger, men ønsker konkret at forslaget bør være en
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
anden type retsakt end den foreslåede. Man mener, at forslagetom databeskyttelse bør være et direktiv i stedet for en forord-ning. Dette begrundes med to hovedargumenter:Valget af en forordning som retsakt udgør i dette til-fælde et direkte brud på subsidiaritetsprincippet og erdermed en unødvendig indgriben i Sloveniens suveræ-nitet og lovgivende beføjelser.En direkte, bindende retsakt kan have negative økono-miske og finansielle implikationer for den slovenskeøkonomi. Den foreslåede obligatoriske indførelse af”privacy commissioners” vil pålægge landet en ekstraøkonomisk byrde og vil derudover medføre overdrevenregulering af sanktioner (mindre forseelser som kræverbøder).
Fra slovensk side finder man derfor, at retsakten i forhandlin-gerne skal ændres til et direktiv, eller at der i størstedelen af ar-tiklernes formulering inkluderes et substansforbehold ad mo-dum: ”in accordance with the law of the Member State.”

2.2. Den danske ambassade i Bruxelles, Belgien,

har bl.a. anført følgen-de om det belgiske parlaments begrundede udtalelse om forslaget til engenerel forordning om databeskyttelse:”Først om nærhedsprincippet (subsidiaritet):Med henvisning til den stadigt øgede dimension af tværgræn-selige data kombineret med en voksende internationaliseringog næsten permanent internetproblematik, støtter rets-kommissionen initiativet til person- og databeskyttelsesforan-staltninger på europæisk plan, dog med det forbehold at med-lemsstaterne bevarer muligheden for efter eget mønster atoverføre de europæiske foranstaltninger til national lovgivning.EU-kommissionens forslag til en forordning som retsakt (imodsætning til et direktiv) støttes derfor ikke af det belgiskeparlament, idet man finder, at en forordning som retsakt vil gåimod subsidiaritetsprincippet. Det argumenteres ved, at natio-nal belgisk lovgivning i forbindelse med beskyttelse af privat-livet tildeler en hel specifik og bevidst rolle til den officiellebelgiske organisation for privatlivet (”Commission de la Pro-tection de la vie privée”), og at man frygter, at denne kommis-sions specialiserede handlinger – såfremt valget af retsakt bli-ver en forordning – giver EU-kommissionen mulighed for atsuspendere den officielle belgiske organisations beslutninger.Det belgiske parlament er således af den overbevisning, at etdirektiv er et mere egnet instrument. Det føderale parlament2
argumenterer dog videre, at en forordning vil kunne være påsin plads på visse specifikke og tematiske områder, som med-lemslandene efter forudgående fælles overvejelse måtte ansefor relevante i forordningssammenhæng (à la den model somanvendes ved dataudveksling med 3.-lande).”

2.3. Den danske ambassade i Vilnius, Litauen,

har bl.a. anført følgendeom det litauiske parlaments begrundede udtalelse om forslaget til en gene-rel forordning om databeskyttelse:”Det litauiske parlament har fremsat begrundet udtalelse ved-rørende Kommissionens forslag til forordning om beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generelforordning om databeskyttelse), (KOM(2012)11). Udtalelsener vedhæftet, om end den kun findes på litauisk.Til ambassaden oplyser det litauiske udenrigsministerium, atudtalelsen er fremsat af det litauiske parlaments menneskerets-udvalg den 28. marts 2012. Udvalget finder ikke, at forslagettil forordningen strider mod subsidiaritetsprincippet. Det anfø-res, at bestemmelserne i forslaget har den fornødne hjemmel(artikel 16, 2 og artikel 114, 1 TEU), ligesom de har grænse-overskridende karakter. Man mener ikke, at medlemsstaternekunne nå målene i forordningen individuelt henset til deresomfang og dækning, hvorfor målene bedst nås på EU-niveau.”

3.

Det er regeringens opfattelse, at Kommissionens forslag til generel for-ordning om databeskyttelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Der kan i den forbindelse henvises til side 105-106 (dagsordenens punkt 9)i notat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde,der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) ogmødet i Det Blandede Udvalg den 7. og 8. marts 2013, der blev oversendttil Folketinget den 14. februar.
3