Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012
KOM (2012) 0022
Offentligt
1450999_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.4.2012
COM(2012) 22 final/2
Corrigendum
Annule et remplace le document COM(2012) 22 final du 27.1.2012
Concerne toutes les langues - point 2.2 et point 4.1.6.
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET
OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Handel, vækst og udvikling
En skræddersyet handels- og investeringspolitik for de lande, der har størst behov
{SEC(2012) 87 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET
OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Handel, vækst og udvikling
En skræddersyet handels- og investeringspolitik for de lande, der har størst behov
1.
F
ORMÅL
Det globale økonomiske landskab har ændret sig dramatisk i det seneste årti med
betydelige implikationer for handel, investeringer og udviklingspolitik.
Historisk lave
toldsatser og en omstrukturering af den internationale handel i de globale forsyningskæder
flytter i stigende grad handelspolitikkernes fokus til lovgivningsmæssige spørgsmål og andre
spørgsmål på nationalt plan. Udviklingslandene har oplevet radikale ændringer. Nogle af dem,
såsom Kina, Indien og Brasilien, har formået at høste fordelene af åbne og mere integrerede
markeder i verden og er nu blandt de største og mest konkurrencedygtige globale økonomier,
mens andre fortsat halter bagefter og risikerer en yderligere marginalisering. Især i Afrika har
de mindst udviklede lande i særdeleshed fortsat mange problemer og er længst bagud i
arbejdet med at opfylde årtusindeudviklingsmålene.
Begrebet "udviklingslandene" for en gruppe mister derfor sin betydning,
og de handels-,
investerings- og udviklingspolitiske tiltag skal nu tilpasses for at afspejle dette. Udvikling og
handelens specifikke rolle for udvikling er dog af stor betydning. EU har et særligt ansvar
som verdens største handelsmagt, den største handelspartner for mange af de mindst
udviklede lande og andre lavindkomstlande eller mellemindkomstlande i den nederste
halvdel, og som verdens største udviklingsbistandsyder (herunder også vedr.
handelsrelaterede programmer).
Som opfølgning på meddelelsen fra 2010 om handel, vækst og verdensanliggender
1
ajourføres meddelelsen fra 2002 om handel og udvikling
2
med denne meddelelse
for at
afspejle ændringerne i de økonomiske realiteter, gøre status over hvordan EU har levet op til
sine forpligtelser og skitsere, hvilken retning EU's handels- og investeringspolitikker for
udvikling bør tage i det næste årti. Meddelelsen bekræfter de vigtigste principper fra 2002 og
understreger samtidig behovet for at differentiere mellem udviklingslandene for at fokusere på
lande med størst behov og for at forbedre funktionen i vore instrumenter. Den understreger
ligeledes, at vore partnere i udviklingslandene må gennemføre interne reformer, og at andre
udviklede og vækstøkonomier skal leve op til vore initiativer for at åbne markederne for de
lande, der har størst behov.
I denne meddelelse foreslås der en række konkrete måder til at øge synergien mellem
handels- og udviklingspolitikker.
En effektiv handelspolitik er afgørende for at sætte skub i
væksten og beskæftigelsen i EU og i udlandet og for at videreformidle EU's værdier og
1
2
"Handel, vækst og verdensanliggender – Handelspolitik som et centralt element i EU's 2020-strategi",
KOM(2010) 612 af 9.11.2010.
"Handel og Udvikling: Hvordan udviklingslandene kan hjælpes til at få udbytte af handel", KOM(2002)
513 af 18.9.2002.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0003.png
interesser globalt. Det kan også være en stærk drivkraft for at skabe udvikling i tråd med EU-
princippet om udviklingsvenlig politikkohærens
3
. En effektiv udviklingspolitik er af stor
betydning for at bidrage til at skabe bedre betingelser for handel og investeringer i
udviklingslandene samt til at sikre en retfærdig fordeling af fordelene herved i forbindelse
med afskaffelse af fattigdom. Meddelelsen "Forbedring af virkningen af EU's
udviklingspolitik: En dagsorden for forandring"
4
giver løfte om mere støtte til at forbedre
erhvervsklimaet, fremme den regionale integration og bidrage til at udnytte mulighederne på
verdensmarkederne som drivkraft for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling. EU følger i sin
eksterne optræden kerneværdierne i EU's eget eksistensgrundlag, herunder respekt for og
fremme af menneskerettigheder
5
.
2.
2.1.
E
N VERDEN I FORANDRING
De store ændringer i den økonomiske verdensorden
Verdensøkonomien forandres i et hidtil uset tempo.
Mange lande har med held forvaltet
mulighederne ved et åbent handelssystem til at fremme deres eksport af industriprodukter og
tjenesteydelser i forhold til traditionel råvareeksport og opnå vedvarende vækst i BNP. Kina
er blevet verdens største eksportør efter EU og den tredjestørste økonomi efter EU og USA.
Indien, Brasilien og andre vækstøkonomier følger en lignende kurs. De har tiltrukket
udenlandske direkte investeringer (FDI) og er nu selv vigtige globale investorer. De nye
vækstøkonomier fører an i den globale vækst og anerkendes som vigtige økonomiske og
politiske aktører på internationalt plan. De er i færd med at styrke deres tilstedeværelse i
fattigere lande og deres forbindelser med dem. For første gang i nyere tid tegner
udviklingslandene som helhed sig for mere end halvdelen af verdenshandelen. Den globale
økonomiske og finansielle krise har fremskyndet skiftet i de økonomiske magtfaktorer fra
udviklede lande til de nye vækstøkonomier, som nu betragtes som en del af løsningen på
krisen.
3
4
5
Artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kræver, at Unionen tager hensyn til
målene for udviklingssamarbejdet, heriblandt især afskaffelse af fattigdom, i forbindelse med
iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene.
"Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring ", KOM(2011) 637 af
13.10.2011.
"Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil - en mere effektiv tilgang",
KOM(2011) 886 af 12.12.2011.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0004.png
Udviklingslandenes handelsmæssige resultater
5000
Udviklingslande i alt - eksport
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Udviklingslande i alt - import
Udviklingslande i G20 - eksport
Udviklingslande i G20 - import
Mindst udviklede lande - eksport
Mindst udviklede lande - import
Kilde: IMF
Disse ændringer har bidraget til at hjælpe flere hundrede millioner mennesker ud af
fattigdommen, men ikke alle udviklingslande har haft de samme gevinster.
Især de
mindst udviklede lande er blevet yderligere marginaliseret
6
.
Selv om BNP og handel er vokset
betydeligt i nogle af dem, skyldes dette hovedsagelig en stigning i olie- og råvareeksport med
begrænsede resultater for fattigdomsbekæmpelsen. Mange af de mindst udviklede lande er
blevet stadig mere afhængige af nogle få eksportprodukter, især råvarer
7
. Men nogle af de
mindst udviklede lande som f.eks. Bangladesh og Cambodja har registreret gode fremskridt,
der er styret af deres speciale inden for lavteknologiske produkter, hovedsagelig tekstiler.
Visse lande i Afrika, der ikke eksporterer olie/råvarer, har også klaret sig godt i de seneste 10
år og har endog udvidet deres tjenesteydelser. Rwanda har siden 2001 haft en gennemsnitlig
årlig stigning i eksporten på 19 %, hvilket delvis skyldes et program, der skal fremme
eksporten af landbrugsvarer, såsom kaffe, og tiltrække turisme, ledsaget af en høj økonomisk
vækst og en gradvis forbedring af indikatorerne for menneskelig udvikling. Et andet eksempel
er Kap Verde, som i 2007 gjorde sig fri af gruppen af mindst udviklede lande og blev placeret
i kategorien af mellemindkomstlande i den nederste halvdel takket være en god
makroøkonomisk forvaltning og styring, herunder en gradvis åbning af handelen og
integration i verdensøkonomien.
6
7
(i mia. EUR)
Tilsammen tegner de sig for 0,6 % af verdens BNP i 2010, mod 0,7 % i 2000.
Gennemsnitligt udgør tre eksportprodukter over 75 % af deres samlede eksport. I 8 mindst udviklede
lande er denne andel over 95 %.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0005.png
Mellem gruppen af mindst udviklede lande og de nye vækstlande er landenes
præstationer varierede,
navnlig med hensyn til omfanget af indenlandske reformer og deres
integration i verdensøkonomien.
2.2.
Konklusioner vedrørende handels- og investeringspolitikker for udvikling
Handelsliberalisering har været et centralt element i vellykkede vækst- og
udviklingsstrategier.
Intet land har været i stand til at understøtte væksten på lang sigt uden
at være integreret i verdensøkonomien. Adgang til markeder i udlandet giver større
stordriftsfordele og specialisering, mens adgang til billigere og mere varieret input, herunder
en mere effektiv service, åbner for nye produktionsmuligheder. Udenlandske direkte
investeringer er også blevet et vigtigt grundlag for økonomisk vækst og eksportresultater
(f.eks. udgør udenlandske datterselskaber i dag 75 % af Kinas handel). Åbenhed over for
mobilitet for personer kan bidrage til en overførsel af færdigheder på samme måde som
investeringer i udviklingslande, især med disasporasamfundenes rolle in mente
8
.
Handel er en nødvendig forudsætning for udvikling, men det er ikke tilstrækkeligt.
Handel kan bidrage til at fremme vækst og bekæmpe fattigdom, afhængigt af den økonomiske
struktur, en passende planlægning af handelsliberaliseringsforanstaltninger og supplerende
politikker. Indenlandske reformer er en forudsætning for at kunne opretholde handels- og
investeringsdrevet vækst. De mindst udviklede landes økonomiske resultater begrænses ikke
kun af lidet diversificerede økonomier og eksportgrundlag, uhensigtsmæssig infrastruktur og
tjenesteydelser eller mangel på de fornødne kvalifikationer, men også af politiske faktorer
forbundet med dårlig forvaltning, korruption og svig, manglende beskyttelse af
menneskerettigheder og gennemskuelighed, ringe administrativ kapacitet, ineffektive
skattepolitikker og omfattende skatteunddragelse, utilstrækkelige omfordelingsmæssige
instrumenter, ringe social- og miljøpolitiske rammer, sårbarhed over for negative virkninger
af klimaændringer, ikke-bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, sikkerhedstrusler og
manglende stabilitet.
Hvis handel skal bidrage til udvikling, forudsætter det langt mere end en sænkning af
toldsatserne.
Moderne og udviklingsvenlig handelspolitik skal behandle en kompleks række
spørgsmål, der spænder fra handelslettelser på lokalt og regionalt plan til tekniske, sociale og
miljømæssige regler, respekt for de grundlæggende rettigheder, foranstaltninger til fremme af
investeringer, beskyttelse af intellektuel ejendomsret, regulering af tjenesteydelser,
konkurrencepolitik og åbenhed og markedsadgang inden for offentlige indkøb. Fremskridt på
disse områder kan fremme gennemsigtighed, forudsigelighed og ansvarlighed, som er
væsentlige aspekter for inklusiv udvikling og fattigdomsbekæmpelse, som ikke kan skabes af
toldnedsættelser alene. Endelig er der behov for aktive politikker, der skal minimere
handelsliberaliseringens negative virkninger.
Den stigende mangfoldighed i udviklingslandene forudsætter en større differentiering i
udformningen og gennemførelsen af EU's politikker.
Vækstøkonomier og mindre
velstående økonomier har ikke længere ens potentiale, behov og mål, og der er således brug
for en anderledes politisk tilgang. Politik skal udformes omhyggeligt for at afspejle forskellige
situationer. På handelsområdet bør der gives prioritet til lande, som uden ekstern bistand ville
8
"En samlet strategi for migration og mobilitet", KOM(2011) 743 af 18.1.2011 og forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt
udstationerede tredjelandsstatsborgere, KOM(2010) 378 af 13.7.2010.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0006.png
have begrænsede udsigter for langsigtet vækst og bæredygtig udvikling, navnlig de mindst
udviklede lande og andre lande, der har størst behov, på linje med, hvad der er foreslået inden
for udviklingspolitikken
9
. Samtidig er vi ved at optrappe vores engagement med de nye
vækstlande som nævnt i meddelelsen fra 2010 om handel, vækst og globale anliggender. Men
EU's forbindelser med disse lande ændrer karakter og fokuserer mindre på udvikling og mere
på nye former for partnerskab baseret på gensidige interesser og fordele samt et ligeligt
fordelt globalt ansvar
10
.
3.
H
VAD HAR VI UDRETTET HIDTIL
?
I meddelelsen fra 2002 om handel og udvikling blev der givet tilsagn om at tilbyde
udviklingslandene bedre adgang til EU-markedet, at tilvejebringe passende finansiering til
handelsrelateret bistand og at gøre handelsaspektet til en central del af udviklingsstrategierne.
Disse tilsagn gik ud på at bruge handelsaftalerne til at fremme større markedsadgang, støtte
den regionale integration og forbedre handelsreglerne med henblik på at fremme udviklingen.
EU-markedet giver størst adgang for udviklingslandene. Med undtagelse af brændstoffer
importerer vi mere fra de mindst udviklede lande end USA, Canada, Japan og Kina
tilsammen. Vi har levet op til vore forpligtelser, ofte i en førerposition på globalt plan. Men vi
kan stadig gøre det bedre.
3.1.
Innovative autonome ordninger
Vi har etableret to nye præferenceordninger som led i den generelle toldpræferenceordning
(GSP)
11
:
•
Alt undtagen våben-ordningen (EBA) fra 2001 var radikal, idet den åbnede
EU-markedet for mindst udviklede lande uden toldsatser eller toldkontingenter.
Ti år senere har EBA vist sig at være en effektiv drivkraft for at øge de mindst
udviklede landes eksport til EU-markedet. EU's import fra de mindst udviklede lande
steg mere end 25 % hurtigere end importen fra lande uden præferenceordninger (den
bangladeshiske tekstileksport er et iøjnefaldende eksempel)
12
. På den anden side er
virkningen på diversificeringen af eksporten blandet. Udnyttelsesgraden kan stadig
forbedres. Konkurrencepresset fra mere udviklede partnere, der er omfattet af
præferenceordningen (som absorberer mere end 40 % af præferenceeksporten under
GSP), samt præferenceerosionen er blevet stærkere, hvilket betyder, at der er behov
for en reform af GSP-ordningen (se punkt 4.1.1).
GSP+-ordningen, som blev oprettet i 2006, er et stærkt innovativt værktøj i
EU's handelspolitik til støtte for bæredygtig udvikling, som specifikt er rettet
mod sårbare udviklingslande.
Med de supplerende præferencer er ordningen et
stærkt incitament til lande, som forpligter sig til at gennemføre de vigtigste
internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder,
•
9
10
11
12
KOM(2011) 637.
Det Europæiske Råds konklusioner af 16.9.2010.
GSP-arrangementet blev revideret i 2006 med henblik på at omfatte flere produkter, forenkle reglerne
og øge forudsigeligheden. Reformen øgede eksporten i de præferenceberettigede lande og de
udenlandske direkte investeringer og støttede diversificeringen af eksporten i mange lande.
Caris,
midtvejsevaluering af EU's GSP,
2010.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0007.png
miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. Der er i øjeblikket 16 støttemodtagere
13
, og
næsten alle landene har med ordningen øget deres eksport til EU med tilsvarende
fordele i indkomsterne. En udfordring for fremtiden er at udvide adgangskriterierne
og incitamenterne og at styrke overvågningen af den effektive gennemførelse af de
vigtigste internationale konventioner.
Vi har også gjort en betydelig indsats for at lette anvendelsen af de eksisterende
præferenceordninger:
•
De nye GSP-oprindelsesregler, der trådte i kraft i 2011
14
, imødegår kritikken
om, at de stive oprindelsesregler hindrer udviklingslandene i at udnytte EU's
præferenceordning til fulde.
De nye regler er enklere og lettere at overholde. De
indeholder udvidede indkøbsmuligheder med nye muligheder for regional og
tværregional kumulation mellem landene. De mindst udviklede lande har fordel af
yderligere fleksibilitet, som går udover det niveau, de fleste andre udviklede lande
tilbyder i deres egne GSP-lignende ordninger. Der er desuden foreslået bedre regler
som led i forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) (se punkt
3.3).
I 2004 indledte Kommissionen en onlinetjeneste for potentielle eksportører i
udviklingslandene vedrørende de praktiske aspekter i forbindelse med at opnå
adgang til EU-markedet – Eksporthelpdesken
15
. Eksporthelpdesken giver
detaljerede oplysninger om EU's importtold, oprindelsesregler, toldprocedurer,
tekniske krav etc. Dette er et enestående redskab på verdensplan, som dog i højere
grad kunne anvendes af de mindst udviklede lande.
Førende i Aid for Trade (AfT)
EU og medlemsstaterne har været drivkraften bag den globale Aid for
Trade-indsats og tegner sig for mere end en tredjedel af de globale
handelsstrømme.
I 2007 vedtog EU en fælles strategi med medlemsstaterne. EU har
øget sine bestræbelser og er nået op på 10,5 mia. EUR i 2009, hvilket er over vores
mål. Mere end en tredjedel af EU's udviklingsbistand støtter nu handelsrelaterede
behov. Det er dog stadig bekymrende, at de mindst udviklede lande kun modtager en
begrænset del af den handelsrelaterede bistand (22 %). EU har arbejdet på at styrke
effektiviteten ved at fremme en bedre overensstemmelse med handelsmulighederne,
bl.a. gennem øget international kohærens og overvågning, selv om det skal
anerkendes, at der er stadig behov for yderligere fremskridt.
•
3.2.
•
13
14
15
Armenien, Aserbajdsjan, Bolivia, Kap Verde, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Georgien,
Guatemala, Honduras, Mongoliet, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru.
Rådets forordning (EF) nr. 1063/2010 af 18.11.2010.
www.exporthelp.europa.eu.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0008.png
EU's samlede Aid for Trade (EU og medlemsstaterne)
12
EU
EU-medlemsstater
10
I alt
3,3
10,3
10,4
3,1
8
(i mia. EUR)
6,5
6
4,6
4
1,3
5,1
1,7
5,2
5,3
4,7
1,9
2,1
2,7
2,4
7,7
7,1
2,0
1,4
7,2
4,4
5,0
4,7
7,1
2
3,3
3,4
3,2
3,4
3,3
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
3.3.
En ny bilateral og regional indsats
Som opfølgning på Cotonouaftalen indledtes der i 2002 forhandlinger med landene i
Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) med henblik på at indgå økonomiske
partnerskabsaftaler (ØPA).
En omfattende regional ØPA er blevet undertegnet og anvendes
midlertidigt i Cariforumlandene i Vestindien. EU har forhandlet foreløbige ØPA'er med andre
lande og regioner for at sikre kontinuiteten i samhandelen, efter at Cotonou-præferencerne
udløb ved udgangen af 2007. Forhandlingerne om udvidede aftaler fortsættes nu med alle
regioner. Mens ratifikationen af de foreløbige ØPA'er afventes, blev der vedtaget midlertidige
foranstaltninger i december 2007
16
. I september 2011 foreslog Kommissionen, at disse
markedsadgangsordninger efter 2013 udelukkende skulle opretholdes for de lande, som tager
de nødvendige skridt til ratificering af deres respektive ØPA
17
.
I 2006 blev der med meddelelsen om det globale Europa
18
iværksat en række nye
forhandlinger om frihandelsaftaler (FTA) med mere avancerede udviklingslande og
regioner.
Drøftelser pågår med Indien og Mercosur. På grund af langsomme fremskridt som
led i region-til-region-tilgangen med ASEAN foregår forhandlingerne nu bilateralt med
Singapore og Malaysia. Vi har også afsluttet forhandlingerne om omfattende frihandelsaftaler
med Peru, Colombia og Mellemamerika og desuden med Ukraine.
EU har altid søgt at fremme den regionale integration
især som et middel til at overvinde
ulemperne ved små og opsplittede markeder, at gøre landene mere attraktive for udenlandske
direkte investeringer, og anspore til økonomisk vækst. Vore aftaler med Centralamerika og
Cariforum har i høj grad støttet de regionale integrationsprocesser, men vi har indset behovet
for at tilpasse vores strategi i de tilfælde, hvor den politiske vilje eller regionale kapacitet ikke
16
17
18
Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20.12.2007.
KOM(2011) 598 af 30.9.2011.
"Det globale Europa - i konkurrencen på verdensmarkedet" - KOM(2006) 567 af 4.10.2006.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0009.png
var stærk nok. I nogle tilfælde er vi nødt til at arbejde videre på et bilateralt grundlag som et
skridt på vejen mod den langsigtede målsætning om aftaler mellem regioner uden dog at
hindre andre regionale partnere i at tilslutte sig, når de er klar. Vi har afsat betydelige midler
til regional integration, selv om resultaterne ofte ikke har levet op til forventningerne. Et
centralt problem er den begrænsede kapacitet i regionale organisationer til at udarbejde
levedygtige projektforslag, som støttes af deres medlemmer.
3.4.
Et blandet globalt billede
EU tog initiativ til at indlede Doharunden af multilaterale handelsforhandlinger i 2001.
Men 10 års forhandlinger har endnu ikke udmøntet sig i en aftale.
Selv en foreløbig aftale
om en pakke af foranstaltninger til de fattigste lande synes vanskelig at opnå. Vi har gjort en
stor indsats for at fremskynde forhandlingerne, herunder gennem fremsættelse af enestående
tilbud med betydelige fordele for udviklingslandene, det være sig i form af markedsadgang
eller discipliner vedrørende landbrugsstøtte. Vi har gentagne gange fremlagt
kompromisforslag. Men strukturproblemer kombineret med manglende engagement fra en
række WTO-medlemmer har betydet, at det ikke har været muligt at nå frem til en aftale om
nøgleparametre.
Tilsagnet fra starten af den globale økonomiske og finansielle krise om at afstå fra
protektionisme,
som EU har slået kraftigt til lyd for, var mere vellykket, selv om det stadig er
nødvendigt med påpasselighed
19
. EU støttede også optagelsen af en række udviklingslande i
WTO (f.eks. for nylig Samoa og Vanuatu).
4.
O
PGAVER FOR DET NÆSTE TIÅR
Vi bygger videre på de seneste resultater og bestræbelser, samtidig med at vi også lærer af
erfaringerne, hvor fremskridtet har ikke været så vellykket som forventet, og EU vil optrappe
indsatsen for at hjælpe de lande, der har størst behov for at høste fordel af mere integrerede
markeder i verden. Denne succes vil afhænge af udviklingslandenes medbestemmelse og vilje
til at gennemføre de nødvendige interne reformer. Der skal gøres en stor indsats inden for de
multilaterale rammer, hvor vores indsats på vegne af de mest trængende lande endnu ikke
modsvares af andre store handelsmagter.
4.1.
Hvad kan Europa tilbyde?
EU bør koncentrere sin indsats om de fattigste og mest sårbare lande og sørge for, at disse
bestræbelser er tilpasset deres behov og begrænsninger, samtidig med at der sikres
sammenhæng og komplementaritet mellem handels- og udviklingspolitikker og andre
politikker.
4.1.1. Mere målrettede præferencer
Kommissionen har foreslået en reform af GSP-arrangementet for at sikre, at tilsvarende
præferencer er til fordel for de lande, der har størst behov
20
. Revisionen tager hensyn til
de stadig større forskelle mellem udviklingslandene og deres forskellige behov, og foreslår en
19
20
Se EU's Eighth Report on Potentially Trade Restrictive Measures (oktober 2010-september 2011):
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2011/october/tradoc_148288.pdf.
KOM(2011) 241 af 10.5.2011.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0010.png
gennemgang af kriterierne for støtteberettigelse og gradueringsmekanismerne for at sikre, at
kun de mindst udviklede lande, lavindkomstlande og mellemindkomstlande i den nederste
halvdel faktisk drager fordel af ordningen i sektorer, hvor der er brug for støtte.
Forudsigeligheden for erhvervslivet vil også blive styrket på grundlag af en åben ordning og
mere gennemsigtige procedurer for nødvendige tilpasninger med passende overgangsperioder.
En pakke til fremme af handelen for mindre virksomheder i udviklingslande
Små virksomheder er rygraden i økonomien i mange udviklingslande, navnlig den store
uformelle sektor, og de lider uforholdsmæssigt under komplekse administrative procedurer og
mangel på information, uddannelse, forbindelser eller adgang til finansiering. For at løse disse
problemer vil følgende initiativer vil blive taget i betragtning:
•
Formidle flere praktiske oplysninger om handelspolitik og markedsinformation.
Som et supplement til EU's eksporthelpdesk vil vi støtte et multilateralt initiativ om
åbenhed i handelen for at give ensartede oplysninger om alle markeder. Dette er især
nyttigt for syd-syd-handel og regional handel.
Fremme brugen af værktøjer til beskyttelse af intellektuel ejendom blandt små
producenter og landbrugere
for at hjælpe dem til at maksimere den økonomiske
værdi af deres varer ved at udvikle og beskytte produktidentitet og -kvalitet under
anvendelse af varemærker, geografiske betegnelser, mønstre og modeller
21
.
Uddanne netværk af små diaspora-virksomheder i EU
(f.eks. vedrørende
handelsprocedurer, standarder, adgang til finansiering) med henblik på at yde et
positivt bidrag til udviklingen i deres oprindelseslande.
Fremme dialogen med små og mellemstore virksomheder
inden for rammerne af
SMV-finansieringsforummet om Afrika i 2011 og det aftalememorandum, der blev
undertegnet med Den Afrikanske Union den 30. november 2011.
Lette adgangen til finansiering for små eksportører/forhandlere fra
udviklingslandene.
Vi er parat til at støtte de internationale finansieringsinstitutters
arbejde på området samt den behovsanalyse, som G20 i øjeblikket gennemfører i
lavindkomstlande
22
.
Udvide den forenklede procedure for opnåelse af bevis for oprindelse.
Handelspræferencer anvendes i mindre omfang for mindre transaktioner, hvilket til
dels skyldes det høje costbenefitforhold ved opnåelsen af et oprindelsesbevis.
Reformen af GSP-oprindelsesreglerne i 2011 giver mulighed for en forenklet
procedure baseret på selvcertificering til alle sendinger, der bygger på forudgående
registrering hos eksportøren. Hvis dette system fungerer tilfredsstillende, vil vi
overveje at udvide det til andre præferenceordninger.
Støtte små virksomheders deltagelse i samhandelsordninger, der sikrer
merværdi
for
producenterne,
herunder
dem,
der
opfylder
Se kommende. meddelelse fra Kommissionen "Strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder i tredjelande".
G20-topmødet i Cannes - afsluttende erklæring, "Building Our Common Future: Renewed Collective
Action For The Benefit Of All", af 4.11.2011.
•
•
•
•
•
•
21
22
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0011.png
bæredygtighedskriteriet
(f.eks. fair, etisk eller økologisk handel) og de geografiske
oprindelseskriterier i udviklingssamarbejde med tredjelande. Dette kan være en
effektiv måde for producenterne at differentiere deres produkter på, få større
forhandlingsstyrke og opnå højere priser.
4.1.2. Mere målrettet Aid for Trade
Vi vil fortsat tilskynde udviklingslandene til at indarbejde handel i deres
udviklingsstrategier.
Aid for Trade kan være medvirkende hertil, og vi vil fortsætte vore
bestræbelser for at forbedre programmeringen og gennemførelsen af denne bistand.
•
Forbedre komplementariteten mellem handels- og udviklingspolitik:
Når der
med handelspolitiske foranstaltninger skabes øgede muligheder for vore partnere
blandt udviklingslandene (f.eks. ØPA'er, den nye GSP-ordning, nye
oprindelsesregler), vil vi være rede til at tilbyde Aid for Trade for at hjælpe dem med
at udnytte de nye muligheder. Instrumenter som f.eks. sektorprogrammer eller
budgetstøtte kan sammen med de nødvendige økonomiske reformer medvirke til at
udnytte handels- og investeringsmuligheder
23
. Ud over de geografiske programmer
kan nye tematiske programmer anvendes til at ledsage handelsliberalisering
24
.
Fokusere på mindst udviklede lande.
Vi bør opretholde en effektiv støtte for at
blive bedre til at identificere, prioritere og gennemføre Aid for Trade på grundlag af
den -styrkede integrerede ramme, der er udviklet af flere donorer, og som hjælper de
mindst udviklede lande med at udvikle samhandelen.
Fokusere på små erhvervsdrivende.
Vi bør sikre, at små erhvervsdrivende,
herunder små landbrugere, har passende adgang til Aid for Trade for at lette deres
deltagelse på de eksterne markeder.
Intensivere økonomiske partnerskaber, dialoger om regulering og samarbejdet
med erhvervslivet.
Udveksling af EU-erfaringer kan hjælpe vore partnerlande med
at forvalte deres nationale reformer (se punkt 4.2) og få adgang til EU-markedet. Det
nye partnerskabsinstrument, som Kommissionen har foreslået, kan støtte sådanne
initiativer, navnlig i vækstøkonomier, og bidrage til at skabe nye former for
samarbejde med lande, som efterhånden gør sig fri af bilateral udviklingsbistand.
Revidere vores tilgang til at støtte regional integration.
Der skal fortsat være
fokus på kapacitetsopbygning i både regionale og nationale myndigheder med ansvar
for integration, men samtidig bør vi tackle disse spørgsmål mere strategisk i den
politiske dialog med udviklingslandene. Der kunne også udformes specifikke
regionale programmer vedrørende Aid for Trade inden for områder som
handelsfremme og konnektivitet. Vi er indstillet på at støtte de regionale
organisationer, der strømliner deres sammensætning, således at de bedre afspejler
den økonomiske og politiske virkelighed.
•
•
•
•
23
24
"EU's fremtidige tilgang til budgetstøtte til tredjelande", KOM(2011) 638 af 13.10.2011.
Det tematiske program for "globale almene goder og udfordringer" i det instrument for
udviklingssamarbejde, som Kommissionen har foreslået inden for rammerne af "Det globale Europa: en
ny strategi for finansieringen af EU's optræden udadtil", KOM(2011) 865, 7.12.2011 omfatter bl.a.
støtte til udformning og gennemførelse af handelspolitik og handelsaftaler, bistand til integrering i det
multilaterale handelssystem, fremme af investeringsforbindelser mellem EU og partnerlande og
-regioner.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0012.png
•
Ruste borgerne til forandring:
Politikker vedrørende kvalifikationer og uddannelse,
arbejdstagerrettigheder og social beskyttelse er særligt relevante for de fattigste og
mest sårbare befolkningsgrupper, herunder kvinder og børn, navnlig med hensyn til
handelsmæssige reformer. Denne dimension skal derfor integreres fuldt ud i EU's
udviklingssamarbejde i overensstemmelse med EU's fortsatte støtte til ordentligt
arbejde, menneskerettigheder og social beskyttelse
25
.
Forbedre støttens effektivitet:
Aid for Trade skal følge de principper og
forpligtelser, der er aftalt i forummerne på højt plan om bistandseffektivitet
26
. Som
aftalt under Busan-forummet bør Aid for Trade fokusere på resultater og virkninger
for at opbygge produktionskapacitet, bidrage til at afhjælpe markedssvigt, styrke
adgangen til kapitalmarkederne og fremme tilgange, der kan afbøde de risici, som
den private sektors aktører er udsat for. Bedre koordinering mellem EU-donorerne er
af afgørende betydning. Det vil desuden være nødvendigt at forbedre samarbejdet
med andre traditionelle og nye donorer fra lande uden for EU. Vi vil desuden, som
aftalt på mødet i Busan, fokusere på gennemførelsen af forpligtelser på nationalt plan
og støtte det nye inklusive globale partnerskab for effektivt udviklingssamarbejde
27
.
•
4.1.3. Supplerende instrumenter til fremme af udenlandske direkte investeringer
Mens de udenlandske direkte investeringer i og fra udviklingslandene er steget kraftigt i de
seneste ti år, er denne stigning i høj grad gået uden om de lande, der har størst behov, på
grund af dårlige økonomiske udsigter og ugunstige vilkår. Investorerne har behov for stabile,
gennemsigtige og forudsigelige lovrammer. EU kan medvirke til at forbedre erhvervsklimaet
gennem Aid for Trade og en række instrumenter i forbindelse med udenlandske direkte
investeringer, som med de udvidede beføjelser i Lissabontraktaten nu er underlagt EU's
handelspolitik, et område, hvor EU har enekompetence
28
.
•
Bestemmelserne i EU's frihandelsaftaler giver investorerne større retssikkerhed
vedrørende markedsadgang og betingelserne for at kunne operere. Vi integrerer
sektorer (f.eks. telekommunikation, transport, bankvæsen, energi, miljøtjenester,
bygge- og anlægsvirksomhed og distribution), som kan bidrage til at skabe et
gunstigt miljø for erhvervslivet og udvikle infrastrukturer. EU viser fleksibilitet og
forståelse for vore partneres behov i disse forhandlinger: kun sektorer, der
udtrykkeligt er anført, indgår i forhandlingerne, og landenes ret til at regulere og
indføre begrænsninger og restriktioner bevares.
Beskyttelse af investeringer gennem bilaterale investeringsaftaler kan også
styrke FDI-potentialet,
da en sådan beskyttelse giver yderligere garantier og øger
retssikkerheden for investorerne. EU-medlemsstaterne har allerede et stort netværk af
bilaterale investeringsaftaler med udviklingslandene. Vi agter gradsvist at anvende
investeringsbeskyttelsesaftaler på EU-plan, enten som led i igangværende
frihandelsforhandlinger eller som selvstændige aftaler. Vi er indstillet på at
•
25
26
27
28
KOM(2011) 637.
Rom 2003, Paris 2005, Accra 2008, Busan 2011.
Busan-partnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde, 4. forum på højt plan om bistandseffektivitet,
Busan, Republikken Korea, 29.11.2011-1.12.2011.
I sin meddelelse "Etablering af en samlet europæisk international investeringspolitik", KOM(2010) 343
af 7.7.2010, har Kommissionen skitseret målsætningerne for EU's fremtidige investeringspolitik.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0013.png
undersøge anmodninger fra partnere i udviklingslande, der er interesserede i denne
mulighed.
•
EU's blandingsmekanismer (mekanismer for blanding af lån og gavebistand)
kan anvendes til at tiltrække indenlandske og udenlandske investeringer i
udviklingslandene
29
. Gavebistand vil blive kombineret med f.eks. lån eller
risikovillig kapital til at støtte de strategiske investeringers finansielle levedygtighed.
Det er vores mål, at en større andel af støtten skal ydes gennem sådanne innovative
finansielle værktøjer under de nye finansielle instrumenter, der indgår i den flerårige
finansielle ramme for perioden 2014-2020
30
. Anvendelsen af disse finansielle
instrumenter vil blive vurderet fra sag til sag i lande, hvor gældsbæredygtigheden er
skrøbelig. Andre instrumenter, som vil blive taget i betragtning, omfatter garantier,
privat egenkapital og offentlig-private partnerskaber. Der vil blive søgt samarbejde
med Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes eller andre
udviklingsfinansieringsagenturer. Der er også brug for større sammenhæng med
handels- og investeringsaftaler.
4.1.4. Omfattende og differentierede bilaterale/regionale aftaler
Med dagsordenen for det globale Europa
31
vil vi sigte mod omfattende frihandelsaftaler
og fortsat tage hensyn til vore partneres udviklingsniveau
ved at tilbyde fleksible tilgange,
som tilpasses de enkelte landes behov og kapacitet.
Vi vil søge at afslutte ØPA-forhandlinger med alle interesserede AVS-stater og -regioner
i overensstemmelse med Cotonouaftalens mål om at støtte en større regional integration og
desuden modernisere vores økonomiske forbindelser og bruge handel til at sætte skub i den
økonomiske vækst. Det er på høje tid, at der endelig skabes sikkerhed og forudsigelighed for
de erhvervsdrivende. Jo før disse aftaler indgås, jo hurtigere vil de begynde at skabe fordele i
udviklingssammenhæng
32
. Hvis AVS-landene ønsker det, vil de økonomiske
partnerskabsaftaler omfatte tilsagn vedrørende tjenesteydelser, investeringer og
handelsrelaterede områder, som indgår i Cotonouaftalen som vigtige drivkræfter for vækst.
Hvis det viser sig umuligt at indgå omfattende og regionale aftaler, kan der indføres aftaler
med variabel geometri eller aftaler i flere hastigheder. Vi bekræfter tilbuddet om fri adgang til
EU-markedet og forbedrede oprindelsesregler for de AVS-lande, som tidligere har modtaget
Cotonou-handelspræferencer, mens AVS-landene delvist og gradvist liberaliserer deres
markeder. Vi har fremlagt pragmatiske løsninger, som vi stadig er parate til at justere, for de
resterende hindringer i forhandlingerne baseret på det grundlæggende princip, at de
økonomiske partnerskabsaftaler skal leve op til visionen i Cotonouaftalen om at fremme
udviklingen i AVS-landene og -regionerne. Lande, der ikke er rede til at påtage sig de
forpligtelser, der følger af WTO-forenelige aftaler, kan vælge at drage fordel af GSP, hvis de
er berettigede hertil. Dette vil imidlertid ikke give de samme muligheder som de økonomiske
partnerskabsaftaler, især hvad angår regional integration, øgede investeringer og bedre
erhvervsmiljø.
29
30
31
32
F.eks. EU-trustfonden for Infrastrukturer i Afrika, naboskabsinvesteringsfaciliteten og den
latinamerikanske investeringsfacilitet og investeringsfaciliteten for Centralasien.
KOM(2011) 865.
KOM(2006) 567 af 4.10.2006.
Når AVS-staterne har indgået en økonomisk partnerskabsaftale, kan andre AVS-stater naturligvis søge
at tiltræde denne aftale.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0014.png
Som reaktion på det arabiske forår har EU også annonceret et partnerskab for
demokrati og fælles velstand,
som går langt videre end markedsadgang, med henblik på at
uddybe integrationen med landene i det sydlige Middelhavsområde og fremme
menneskerettigheder, god regeringsførelse og demokratiske reformer
33
. Vi vil indlede
forhandlinger om vidtgående og brede FTA'er med Egypten, Tunesien, Jordan og Marokko.
Vi vil også skabe tættere handelsmæssige forbindelser med de østlige nabolande Armenien,
Georgien og Moldova . Det endelige mål er at skabe et område med fælles velstand og tilbyde
lande i begge regioner mulighed for at deltage i EU's indre marked, når betingelserne herfor er
opfyldt
34
.
4.1.5. En værdibaseret handelspolitisk dagsorden for at fremme bæredygtig udvikling
Et af de grundlæggende mål for EU er at sikre, at økonomisk vækst og udvikling går hånd i
hånd med social retfærdighed, herunder grundlæggende arbejdsstandarder, og en bæredygtig
miljøpraksis, hvilket også skal fremmes gennem eksterne politikker. En sådan indsats er især
relevant i en udviklingssammenhæng, hvor landene står over for alvorlige udfordringer.
GSP+-ordningen er EU's vigtigste handelspolitiske instrument til fremme af en
bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i udviklingslandene.
Kommissionen har
foreslået at gøre ordningen mere tiltrækkende ved at fjerne graduering for de begunstigede
lande, lempe de økonomiske deltagelseskriterier og give landene mulighed for at ansøge når
som helst. Samtidig skal kontrol- og tilbagetrækningsmekanismerne styrkes for at sikre en
effektiv gennemførelse af de tilsagn, der er indgået af de begunstigede lande.
EU's nye FTA'er indeholder automatisk bestemmelser om handel og bæredygtig
udvikling.
Målet er at inddrage partnerlandene i en samarbejdsproces med civilsamfundet og
at skabe bedre overensstemmelse mellem indenlandske og internationale arbejds- og
miljøstandarder. Bestemmelserne giver også mulighed for uafhængige og upartiske
undersøgelser. Når disse aftaler træder i kraft, bliver vi nødt til at sørge for, at disse
mekanismer anvendes effektivt og yder passende støtte til udviklingssamarbejdet.
Vi er indstillet på at foretage bedre analyser af handelsinitiativernes virkninger for EU
og vore handelspartnere, herunder udviklingslandene
35
. Vi vil sikre, at de analyser, der
udføres ved udformningen af ny politik (konsekvensanalyser), eller som led i forhandlingerne
om en aftale (bæredygtighedsvurderinger) eller gennemførelsen heraf (efterfølgende
analyser), omfatter alle væsentlige økonomiske, sociale, menneskerettigheds- og
miljørelaterede virkninger og bygger på en bred høring af de relevante aktører. Disse analyser
bør også bidrage til at udforme ledsagende Aid for Trade-foranstaltninger.
Vi har vedtaget foranstaltninger til at fremme bæredygtig forvaltning af nogle vigtige
naturressourcer såsom træ og fisk, der forhandles i EU
36
. Vi vil hjælpe vore partnere
blandt udviklingslandene med at gennemføre disse ordninger, således at de kan øge deres
33
34
35
36
"Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde", KOM(2011),
200 af 8.3.2011.
"En ny tilgang til nabolande i forandring", KOM(2011) 303 af 25.5.2011.
KOM(2010) 612.
"Tømmerforordningen" (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20.10.2010)
og "forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri" (Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008
af 29.10.2008).
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0015.png
potentiale for bæredygtig vækst. Vi vil også samarbejde med andre lande, som er vigtige
markeder for naturressourcer, for at fremme tilsvarende standarder.
Vi vil fremme afskaffelsen af toldmæssige og ikke-toldmæssige hindringer for handel
med varer og tjenesteydelser, der kan skabe miljømæssige fordele.
Dette vil støtte
indsatsen for at sikre udviklingslandene bedre adgang til grøn teknologi.
Handelsincitamenter udspringer ikke blot af myndighedernes indsats, men også af en
holdningsændring på markedet i retning af mere bæredygtige produkter.
Private
bæredygtighedsordninger (f.eks. fair, etisk eller økologisk handel) kan være en effektiv
metode til at fremme bæredygtig og inklusiv vækst i udviklingslandene
37
. De offentlige
myndigheder kan fremme disse initiativer. Vi vil i højere grad støtte producenter i
udviklingslande, der deltager i ordninger med henblik på bæredygtig handel. Dette skal ske
ved at fremskynde samarbejdet yderligere, herunder Aid for Trade-foranstaltninger, forbedre
overvågningen af sådanne aktiviteter og fortsat tilskynde partnerlandene til at fremme
retfærdig og etisk handel. Vi ønsker også at fremme fair og etiske indkøbsvalg i offentlige
myndigheder i Europa som led i den kommende revision af direktiverne om offentlige indkøb.
Virksomhedernes sociale ansvar spiller også en stadig større rolle på internationalt plan,
da virksomhederne kan bidrage til bæredygtig og inklusiv vækst ved at tage mere hensyn til
menneskerettigheder og sociale og miljømæssige virkninger i deres aktiviteter. Vi tilskynder
erhvervslivet og vore handelspartnere til at tilslutte sig de internationalt anerkendte
retningslinjer og principper på dette område
38
, f.eks. OECD's retningslinjer for multinationale
virksomheder. I vore aftaler indarbejder vi også bestemmelser om at fremme ansvarlig
forretningsskik blandt investorer.
4.1.6. Hjælp til sårbare lande med at forbedre deres modstandsdygtighed og reaktion på
kriser
De mindst udviklede lande og andre sårbare lande er mere udsat for kriser, der kan true deres
langsigtede udviklingsbestræbelser, navnlig lande med en primært eksportdrevet
vækststrategi. Faktisk kan globale råvareprischok eller hjemlige naturkatastrofer, der ofte er
forårsaget af klimasårbarhed, skabe alvorlige betalingsbalancevanskeligheder, hvis
eksportindtægterne falder eller importpriserne stiger. Vi kan hjælpe med til at gøre disse lande
mere modstandsdygtige over for eksterne chok og øge deres beredskabskapacitet:
•
Naturkatastrofer kan have store negative virkninger på forsyningskæder,
handel og økonomisk aktivitet.
Efter oversvømmelserne i juli 2010 foreslog EU at
indrømme Pakistan yderligere præferencer, men det viste sig, at denne
fremgangsmåde ikke udløste en tilstrækkeligt hurtig reaktion. Den medførte også
betænkeligheder, da de eventuelle virkninger af handelsfordrejning ville kunne
påvirke andre fattige lande. I fremtiden vil vi søge at anvende midlertidige
undtagelser fra oprindelsesreglerne for kriseramte lande i de nye GSP-
oprindelsesregler. For at styrke vores katastrofeberedskab i disse lande vil vi forsøge
at indregne handelsmæssige sårbarheder i de behovsvurderinger, der gennemføres
inden for rammerne af EU's humanitære bistandspolitik. EU også bidrager til at
udvikle innovativ indeksbaseret forsikring mod vejrrisiko i partnerlandene. Derved
Bidrag til bæredygtig udvikling: Hvilken rolle spiller fairtrade og handelsrelaterede ngo-
garantiordninger for bæredygtighed?, KOM(2009) 215 af 5.5.2009.
"En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar" KOM(2011) 681 af 25.10.2011.
37
38
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0016.png
kan vi tage ved lære af vellykkede eksempler på, hvordan man tager højde for
skiftende vejrforhold og dermed forbundne risici på det finansielle marked, f.eks.
gennem anvendelse af katastrofeobligationer til sikring mod finansielle risici for de
nationale budgetter i forbindelse med jordskælv.
•
Flere udviklingslande er plaget af konflikter, der ofte hænger sammen med
kontrol af naturressourcerne.
Kommissionen har fremlagt udkast til direktiver om
offentliggørelse af oplysninger om betalinger til regeringer fra udvindings- og træ-
og papirindustri både for virksomheder på EU's fondsbørser
39
og for andre store EU-
virksomheder
40
. Dette er det første skridt i retning af et mere gennemskueligt
investeringsmiljø, som kan mindske risikoen for korruption og skatteunddragelse. På
grundlag af erfaringerne med Kimberley-processen, gennemsigtighedsinitiativet for
udvindingsindustrien (EITI), retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på
skovbrugsområdet (FLEGT) og tømmerforordningen vil vi også undersøge
mulighederne for at forbedre gennemsigtigheden i hele forsyningskæden, herunder
aspekter af nødvendig omhu (due diligence). Samtidig går vi ind for større støtte til
og udnyttelse af OECD's nyligt ajourførte retningslinjer for multinationale
virksomheder og OECD's henstillinger om rettidig omhu og ansvarlig forvaltning af
forsyningskæden – aspekter, der også skal udbredes til ikke-OECD-lande.
Sideløbende vi vil fortsat samarbejde med og støtte udviklingslandene i deres
bestræbelser på at udvikle bæredygtig minedrift, kendskab til geologi og god
regeringsførelse med hensyn til forvaltning af naturressourcer
41
.
De svingende råvarepriser har konsekvenser for de offentlige budgetter i
partnerlandene.
Vi kan hjælpe partnerlandene med at gøre brug af markedsbaserede
forsikringsmekanismer som f.eks. markedet for råvarefutures til at sikre sig mod
indtægtstab. På grundlag af sårbarheds-FLEX-mekanismen (V-FLEX), som blev
oprettet i 2009 for at afbøde virkningerne af de globale fødevare- og finanskriser i
AVS-landene, vil vi arbejde på at oprette en ny bufferordning, som skal fokusere på
udefra kommende påvirkninger med en tværnational dimension
42
.
Indenlandske reformer og god regeringsførelse er afgørende for handelsbaseret
vækst
•
4.2.
Den vigtigste drivkraft for økonomisk vækst findes først og fremmest på nationalt plan.
God regeringsførelse er afgørende for udviklingen af den private sektor og en vedvarende
handels- og investeringsdrevet vækst. Det begynder med stabile politiske institutioner og
politisk praksis, et uafhængigt retssystem, beskyttelse af menneskerettigheder,
gennemsigtighed i de offentlige finanser, regler og institutioner samt en klar afstandtagen fra
svig og korruption. Politik, love og institutioner, der støtter udviklingen af den private sektor,
39
40
41
42
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15.12.2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF.
Forslag til et direktiv om årsregnskaber, konsoliderede finansielle oversigter og tilhørende rapporter
visse typer virksomheder, KOM(2011) 684.
Meddelelse om imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer,
KOM(2011) af 25 2.2.2011.
Fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for finansiering af EU-samarbejdet med staterne i
Afrika, Vestindien og Stillehavet og de oversøiske lande og territorier for perioden 2014-2020 (den 11.
europæiske udviklingsfond).
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0017.png
ordentligt arbejde og konkurrenceevnen på eksportmarkederne er også afgørende. Der er brug
for indenlandske reformer for at skabe bedre forsyningskapacitet og kapitalgrundlag
(herunder menneskelig kapital) med henblik på at nedbringe transportomkostningerne, øge
landbrugets og industriens produktivitet, forbedre gennemførelsen af visse arbejds- og
miljøstandarder og skabe et bedre investeringsklima. Dette er afgørende for at afbøde
potentielle tab i toldindtægter og give plads for de nødvendige tilpasninger ved hjælp af
effektive beskatnings- og omfordelingsværktøjer og sikkerhedsnet. Det er afgørende for at
forvandle fordelene ved økonomisk vækst til effektiv udryddelse af fattigdom.
Ekstern bistand og handelsaftaler kan støtte denne proces.
Reformvenlige kræfter i mange
lande søger faktisk at indgå bilaterale eller regionale handelsaftaler for at fastholde deres egen
nationale dagsorden og reformer. For at være effektive bør sådanne aftaler indeholde
bestemmelser, der fremmer gennemsigtighed, forudsigelighed og ansvarlighed.
Medbestemmelse er en afgørende betingelse for succes.
Løsningerne kan ikke påtvinges
udefra. I sidste ende skal udviklingslandene selv træffe deres egne valg. Peru og Colombia,
Mellemamerika og Cariforumlandene har valgt en kvalitativ ændring og indgået ambitiøse
aftaler med EU, der medfører strukturelle ændringer i deres økonomier, således at de ikke
længere er afhængige af unilaterale handelspræferencer. Disse aftaler vil bidrage til at
konsolidere nogle af de vigtigste reformer, som landene i Latinamerika har gennemført siden
importsubstitutionspolitikkens tid. Dette er et klart eksempel på, at den politiske vilje betyder
mere end udviklingsniveauet, idet lande som Haiti og Honduras, Nicaragua ikke er blandt de
rigeste.
4.3.
Den multilaterale dagsorden indtil 2020
Et stærkt multilateralt handelssystem er afgørende for udviklingslandenes langsigtede
interesser, både i kraft af regelsættet og den markedsadgang, som det garanterer på alle
vigtige markeder. Markederne er i stigende grad beliggende i udviklingslandene. For første
gang i nyere tid opvejer syd-syd-handelen nord-syd-handelen, selv om der er betydeligt flere
hindringer for syd-syd-handelen end for adgangen til de udviklede landes markeder
43
.
Multilaterale forhandlinger er derfor af stor betydning. Vi må sørge for, at de igangværende
forhandlinger fører til resultater, etablere et solidt grundlag for fremtidige forhandlinger og
forfine det multilaterale system, således at handel kommer til at fungere mere effektivt for
udvikling.
4.3.1. Virkeliggørelse af udviklingsdimensionen i Dohaudviklingsdagsordenen (DDA)
Den multilaterale dagsorden er stadig en prioritet for EU.
Dohaudviklingsdagsordenen
står i alvorlig grad i stampe, men kan qua sit store potentiale for udviklingslandene generelt
og de mindst udviklede lande i særdeleshed ikke opgives. EU er fortsat engageret i
Dohaudviklingsdagsordenen og den specifikke pakke for de mindst udviklede lande. Vi
mener, at WTO-medlemmerne så vidt muligt skal fortsætte forhandlingerne i 2012 og
fremover og f.eks. behandle områder af betydning for udviklingsdimensionen såsom
handelslettelser, ikke-toldmæssige hindringer og bilæggelse af tvister.
43
Næsten tre gange flere iflg. beregningen i P. Kowalski og B. Shepherd (2006): "South-South Trade In
Goods", OECD Trade Policy Working Papers, nr. 40.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0018.png
En aftale om handelslettelser giver betydelige udviklingsmæssige fordele
ved at sikre
konsekvente reformer i alle WTO-medlemslande for at lette handelen både på
hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Mens det vil være til gavn for alle WTO-
medlemmer, ville det være særlig nyttigt for udviklingslandene og navnlig indlandsstaterne.
Gennemførelsen vil blive tilpasset de enkelte landes behov og kapacitet og om nødvendigt
støttet af ekstern bistand. En snarlig afslutning af forhandlingerne vil være til gavn for alle.
Vi vil fortsat arbejde for konkrete resultater til fordel for de mindst udviklede lande.
Vi
er ikke tilfredse med, at WTO-medlemmerne stadig ikke har gennemført de eksisterende
beslutninger om told- og kvotefri adgang, som er en forudsætning for at skabe nye, sikre
handelsmuligheder for de mindst udviklede lande. Det er også vigtigt at nå til et positivt
resultat for bomuld i landbrugsforhandlingerne. På grundlag af den seneste reform af
oprindelsesreglerne vil vi arbejde for større sammenhæng i præferenceoprindelsesreglerne for
de mindst udviklede lande, herunder større gennemsigtighed, enkelhed og forbedret
markedsadgang. På den ottende WTO-ministerkonference i december 2011 blev der vedtaget
en fritagelse for så vidt angår tjenesteydelser fra de mindst udviklede lande. Fritagelsen giver
WTO-medlemmerne mulighed for at give de mindst udviklede lande præferenceadgang til
deres markeder for tjenesteydelser og er det første skridt mod en pakkeløsning for de mindst
udviklede lande.
Ud over forhandlingerne under Dohaudviklingsdagsordenen, og for at så mange lande
som muligt kan drage fordel af ordningen, vil vi fortsat støtte og fremme de mindst
udviklede landes optagelse i WTO og aktivt bidrage til revision af
tiltrædelsesretningslinjerne med henblik på at vedtage passende henstillinger herom
inden juli 2012.
Vejen mod tiltrædelse er en nyttig proces og en drivkraft for reformer, men
den er ofte lang og krævende. Integriteten af WTO's regler skal bevares, men samtidig vil vi
fortsat vise tilbageholdenhed med hensyn til markedsåbning og bistå de mindst udviklede
lande med at vedtage og gennemføre nye discipliner. Ved gennemgangen af de mindst
udviklede landes behov og krav i relation til gennemførelsen af WTO-aftalen om
handelsrelaterede aspekter af den intellektuelle ejendomsret (TRIPS) vil vi se positivt på
anmodninger om forlængelse af den tidligere gennemførelsesfrist, nemlig 2013, og om
passende teknisk bistand.
4.3.2. Et solidt grundlag for fremtiden
Vores absolutte prioritet må være at bevare og styrke det multilaterale handelssystem.
En svækkelse af WTO ville være til skade for de mindste og svageste medlemmer. Dette er
særlig vigtigt i krisetider, hvor fristelsen til at ty til protektionisme er stor.
Det nuværende dødvande i forhandlingerne om Dohaudviklingsdagsordenen viser en
grundlæggende svaghed i WTO, som ikke har udviklet sig i takt med den økonomiske
virkelighed.
Den omfattende ændring i den relative økonomiske indflydelse blandt de
vigtigste handelspartnere er endnu ikke fuldt ud afspejlet i WTO-systemet. Der er et stadig
større misforhold mellem det bidrag, som de store vækstøkonomier yder til det multilaterale
handelssystem, og de fordele, de opnår. Dette påvirker i stadig højere grad de fattigere lande,
som oplever, at kløften mellem dem og de nye vækstlande udvides. Denne tendens var
allerede markant, da Dohaudviklingsdagsordenen blev iværksat, og er siden blevet betydeligt
mere udtalt, og tendensen forventes at fortsætte i fremtiden.
Spørgsmålet om differentiering og vækstøkonomiernes rolle skal behandles i det
multilaterale systems interesse og til gavn for udviklingen.
Vækstøkonomierne bør i større
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450999_0019.png
grad vise vejen frem og påtage sig et større ansvar for at åbne deres markeder for de mindst
udviklede lande gennem præferenceordninger, men også på et ikke-diskriminerende grundlag
for resten af WTO-medlemmerne, hvoraf fire femtedele er udviklingslande.
Efter vores opfattelse indebærer dette ikke, at der skabes fuld gensidighed i tilsagnene
over for de udviklede lande som et resultat af Dohaudviklingsdagsordenen,
men større
sammenhæng mellem deres bidrag og de fordele, de opnår med systemet.
4.3.3. Nye udfordringer
Udviklingslandene drager fordel af stærke og klare multilaterale regler.
Handelshindringer i den moderne globaliserede økonomi handler i stadig mindre grad om
toldsatser og langt mere om unødigt byrdefulde eller indbyrdes uforenelige retlige
foranstaltninger, som ofte er langt vanskeligere at tackle for de fattigste udviklingslande og
lande med meget begrænset administrativ kapacitet.
Der skal i højere grad fokuseres på, hvordan handel går i spænd med andre spørgsmål
af stor betydning for de fattigste udviklingslande.
Dette har allerede været tilfældet, hvad
angår relationen mellem handel og fødevaresikkerhed, især efter G20's og FN's opfordringer -
som endnu ikke er opfyldt - til permanent at ophæve fødevareeksportrestriktioner eller afgifter
for Verdensfødevareprogrammets køb af fødevarer til humanitære formål. Der kan også gøres
mere f.eks. for at forbedre gennemsigtigheden af fødevarerelaterede eksportrestriktioner,
under hensyntagen til deres virkninger og høring af andre WTO-medlemmer. Fattige
udviklingslande står også over for andre globale udfordringer som f.eks. at sikre tilstrækkelige
og pålidelige energiforsyninger eller tilpasse deres økonomiske systemer til de globale
klimaændringer og trusler mod deres naturressourcer samt at fremme og beskytte
konkurrenceevnen for deres virksomheder på det globale marked. WTO-medlemmer vil blive
nødt til at udvise større opmærksomhed om disse vigtige spørgsmål i de kommende år. Et
effektivt samarbejde med vækstøkonomierne vil være af afgørende betydning.
5.
K
ONKLUSION
De stadigt flere vækstøkonomier sender et kraftigt signal om, at udviklingen er mulig, og
at åbne markeder i en stadig mere integreret verdensøkonomi spiller en vigtig rolle i
denne proces.
Mange udviklingslande lakker dog stadig bagud. De har brug for hjælp, og EU
skal fastholde og udbygge sit stærke engagement med et klarere fokus på de lande, der har
størst behov.
Støtten kan ydes i form af et partnerskab, hvor udviklingslandene også skal træffe valg
og tage ansvar med henblik på at konsolidere de langsigtede fordele af handel og
investeringer.
Medbestemmelse og god regeringsførelse er af central betydning i denne
forbindelse. Vi vil yde støtte via udviklingssamarbejde og tilbyde handels- og
investeringsaftaler, som understøtter og konsoliderer de institutionelle ændringer, der er
afgørende for udviklingen.
Hvis man ser længere fremad, skal alle parter tilpasse sig de forandringer i den
økonomiske magtbalance, som vi har oplevet gennem de seneste ti år.
For første gang
opvejer syd-syd-handelen i dag nord-syd-handelen. Mange udviklede lande og vækstlande
mangler stadig at tilpasse sig EU's åbenhed over for handel med de fattigere udviklingslande.
Derfor har vi brug for både multilaterale tiltag, herunder Dohaudviklingsdagsordenen, og en
grundig gennemgang af grundlaget for multilaterale forhandlinger. De store vækstøkonomier
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skal i større grad vise vejen frem og tage ansvar i det multilaterale handelssystem i systemets
interesse og til gavn for den globale udvikling.
På konferencen om de mindst udviklede lande i Istanbul i maj 2011 satte man sig et
ambitiøst mål om at fordoble de mindst udviklede landes andel af den globale eksport
inden 2020.
Den tilgang, der er beskrevet i denne meddelelse, kan bidrage til opfyldelsen af
dette mål. Dette bør afspejles på kommende store internationale møder, navnlig UNCTAD
XIII i Doha i april 2012 og Rio+20-konferencen for bæredygtig udvikling i juni 2012, hvor
den nye kurs for en grøn økonomi skal udstikkes.
DA
20
DA