Børne- og Undervisningsudvalget 2012
KOM (2012) 0033
Offentligt
1451008_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.2.2012
COM(2012) 33 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Midtvejsevaluering af det flerårige program til beskyttelse af børn, der bruger internet
og andre kommunikationsteknologier
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Midtvejsevaluering af det flerårige program til beskyttelse af børn, der bruger internet
og andre kommunikationsteknologier
1.
I
NDLEDNING
Denne meddelelse vedrører midtvejsevalueringen af programmet for et sikrere internet, 2009-
2013, i denne meddelelse benævnt "programmet". Technopolis-gruppen fik tildelt opgaven
med at gennemføre evalueringen. Det vigtigste formål med evalueringen har været at vurdere
programmet i forhold til relevans, virkning og effektivitet samt bredere gennemslagskraft og
bæredygtighed baseret på spørgeskemaer, konsultation af de berørte parter og årlige rapporter.
De vigtigste formål med programmet er:
– at øge bevidstheden i befolkningen
– at stille et netværk af kontaktpunkter til rapportering af indhold og adfærd af ulovlig og
skadevoldende karakter til rådighed for offentligheden, særligt med hensyn til materiale,
der viser seksuelt misbrug af børn, "grooming" (at indlede venskab med et barn med
seksuelle formål for øje) og cybermobning
– at fremme selvregulerende initiativer på området og inddrage børn i at skabe sikrere
onlinerammer
– At etablere et videngrundlag for nye tendenser inden for brug af onlineteknologier og deres
konsekvenser for børns liv
Sammenlignet med de tidligere programmer er omfanget af det nuværende program blevet
udvidet til også at inddrage nye onlineteknologier og til at omfatte skadevoldende kontakt og
adfærd (som "grooming" og cybermobning). Målet med programmet er at skabe et
videngrundlag inden for dette område.
Hovedmekanismen i gennemførelsen af programmet er samfinansiering af projekter på
grundlag af offentlige forslagsindkaldelser. Dette har resulteret i støtte til en bred vifte af
projekter under de forskellige aktionslinjer, som er blevet suppleret af ikke-støttede
aktiviteter, hvor det har været hensigtsmæssigt. Projekternes målsætning er at skabe sikrere
onlinerammer for unge, og de ikke-støttede aktiviteter strækker sig fra understøttelse af
Sikkert Internet-dag (Safer Internet Day) til organisering af Forummet for sikker internetbrug
(Safer Internet Forum), fremme og understøttelse af selvregulering i branchen samt
internationalt samarbejde med andre relevante organisationer.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451008_0003.png
Som en del af programmet medfinansieres Sikkert Internet-centre (Safer Internet Centres),
som er en helt central del af
oplysningsarbejdet
1
. Centrene findes i alle EU-medlemsstater og
i Island, Norge og Rusland. Alle centrene, bortset fra det portugisiske, driver hjælpetjenester,
hvor forældre og børn kan få rådgivning om problemstillinger vedrørende børns brug af
onlineteknologier. Centrene og hjælpetjenesterne er en del af INSAFE-netværket
2
. I de fleste
lande omfatter Sikkert Internet-centrene også hotlines. Deres vigtigste opgave er at modtage
anmeldelser fra offentligheden om
ulovligt onlineindhold.
Når ulovligt indhold identificeres,
videregiver hotlinen oplysningerne til de retshåndhævende myndigheder i landet og/eller
internetudbyderen og beder om, at indholdet bliver fjernet, eller videregiver oplysningerne til
International Association of Internet Hotlines-netværket
(
INHOPE), hvis indholdet hostes i et
andet land. Hotlinene koordineres af INHOPE-sammenslutningen
3
. Det er en central
målsætning i programmets arbejde
at opnå større viden
om unges brug af teknologi.
Programmet understøtter flere forskellige forskningsprojekter inden for en række emner og
fagområder. Udover at styrke forskningen inden for emner, der har med et sikrere internet at
gøre, er udviklingen af viden via mange forskellige relevante projekter med til at styrke
videngrundlaget for alle aktiviteter inden for programmet. De nuværende projekter til
opbygning af viden omfatter:
– Projektet
EU Kids Online II
(valgt under det forrige program) har til formål at styrke
videngrundlaget for børn og voksnes oplevelser og praksis med hensyn til risiko og
sikkerhed i brugen af internettet og nye teknologier i Europa. Projektet er det første, der
undersøger handlinger og adfærd inden for onlinesikkerhed for både børn og forældre på
tværs af de fleste EU-medlemsstater. Projektet bygger på det forudgående EU Kids Online
I-program, men antallet af deltagende lande er øget fra 21 til 25.
– Det europæiske
Online Grooming Project (POG)
(valgt under det forrige program) har til
formål at undersøge strategier i udvælgelsen af ofre blandt dømte lovovertrædere inden for
onlinegrooming. POG er det første europæiske forskningsprojekt, som studerer egenskaber
og adfærd blandt lovovertrædere, der har brugt internettet til at gå efter mindreårige.
Projektet er et samarbejde udført af seks partnere, der repræsenterer fire lande: Det
Forenede Kongerige, Italien, Belgien og Norge. I arbejdet indgår en sonderende
undersøgelse af onlinegroomeres sagsakter. Projektet vil fremlægge rapporter over
forsknings- og politiklitteratur fra partnerlandene i projektet. Derudover indeholder
projektet interviews med strategiske interessenter angående håndtering og forebyggelse af
onlinegrooming.
Risk taking Online Behaviour - Empowerment through Research and Training
(ROBERT)
har til formål at gøre onlineinteraktion sikker for børn og unge ved at lære af
erfaringer med onlinemisbrugsprocesser og faktorer, der gør unge sårbare eller har en
beskyttende effekt
4
. Gerningsmændenes strategier inden for grooming af børn undersøges
også, samtidig med at der søges udviklet et mere indgående kendskab til misbrugets
udvikling i onlinemiljøet. Børn og unge vil blive klædt bedre på til at beskytte sig selv
online. Gruppen af børn, der anses for at være mest udsatte, vil kunne drage særligt stor
fordel af muligheder for bedre at kunne beskytte sig selv.
1
2
3
4
Sikkert Internet-centre:
http://ec.europa.eu/information_society/activities/sip/self_reg/phones/index_en.htm
European Network of Awareness Centres
http://www.saferinternet.org/web/guest/home;jsessionid=CFCEC3A1AE9934CF71917E6C207ABB2C
International Association of Internet Hotlines INHOPE http://www.inhope.org/gns/home.aspx
Risktaking Online Behaviour - Empowerment through Research and Training
http://www.childcentre.info/robert/about-the-project/
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som en del af denne handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt indhold medfinansierer
programmet initiativer, der
understøtter lovhåndhævelsesinstanser
i kampen mod
børnemisbrugsmateriale, herunder:
FIVES-projektet - Forensic Image and Video Examination Support
blev valgt under
det forrige program og løb fra 1.2.2009 til 31.1.2011. Målet med projektet var at udvikle
nye skræddersyede ikt-værktøjer til undersøgelse af billeder og videoer med seksuelt
misbrug af børn for derved at forbedre politiets muligheder for at håndtere store mængder
beslaglagt udstyr.
INTERPOL's International Child Sexual Exploitation Image Database (ICSEDB)
er
et projekt, som har til formål at øge antallet af børn, der identificeres og reddes fra
misbrug. Her er et centralt værktøj en sofistikeret billedsammenligningssoftware, som kan
etablere forbindelser mellem ofre og steder. Den giver autoriserede brugere i INTERPOL-
medlemslandene direkte adgang til databasen i realtid. Målet er med tiden at give
yderligere 30 lande adgang til dette system.
For at sikre, at
civilsamfundet involveres,
har Sikkert Internet-centrene etableret nationale
ungdomspaneler, som de konsulterer regelmæssigt. I Oktober 2010 samlede INSAFE
European Youth Panel (Insafes europæiske ungdomspanel) for anden gang unge fra 30
europæiske lande. Deres diskussioner, meninger og forslag om onlinesikkerhed blev anvendt i
en bredere debat under Forummet for sikker internetbrug i 2010. En anden måde at involvere
civilsamfundet på er netværket European NGO Alliance for Child Safety Online II
(eNACSO). Det finansieres indtil 31.12.2012 og består af europæiske
børnerettighedsorganisationer, der er engagerede i børns onlinesikkerhed. Netværket
fremfører og promoverer sine fælles strategier og anbefalinger til ændringer for nationale,
europæiske og internationale beslutningstagere og andre relevante interessenter.
Programmet har også til formål at gøre det nemmere at bruge
filtreringssoftware,
indholdsmærkning og indholdstjenester.
I en benchmarking-undersøgelse – SIP-Bench-
undersøgelsen – som løber fra 2010 til 2012, stilles en rangliste til rådighed for europæiske
forældre. Herfra kan de vælge de værktøjer til sikring af deres børn, de har behov for. De
første resultater forelå i december 2010. Den første SIP-Bench-undersøgelse (2006-2008)
viste, at værktøjerne samlet set var blevet forbedret og nemmere at installere over denne treårs
periode.
Internettet og mobileteknologier udvikler sig meget hurtigt, og
selvregulering i branchen
er
vigtig for at kunne reagere hurtigt ved nye udviklinger inden for børns brug og risiko.
Programmet understøtter to selvreguleringsinitiativer taget af branchen på europæisk niveau.
En aftale om en europæisk ramme for sikrere brug af mobiltelefoner blandt yngre teenagere
og børn blev indgået af førende mobilselskaber og indholdsudbydere i 2007. I 2009
underskrev de store aktive sociale netværk i Europa EU's principper for sikrere sociale
netværk (Safer Social Networking Principles for the EU).
Programmet støtter
events og kampagner
som f.eks. Sikkert Internet-dag og Forummet for
sikker internetbrug.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
E
VALUERINGENS FORMÅL
Evalueringen dækker den første del af programmet for et sikrere internet 2009-2013, og
hovedfokus er derfor på at evaluere, hvordan programmet udvikler sig, men evalueringen vil
også blive brugt i anbefalinger til opfølgende initiativer.
En evaluering af programmet på nuværende tidspunkt, dvs. som midtvejsevaluering,
analyserer programmets relevans med hensyn til design, effektivitet og virkning. Derudover
giver den en indikation af programmets bæredygtighed og gennemslagskraft med særlig vægt
på dets sammenhæng. Til vurdering af programmets
relevans
har evalueringen set på
følgende spørgsmål:
– Har de problemer, som programmet for et sikrere internet søger at løse, udviklet sig?
– Har omstændigheder, teknologi, sociale eller økonomiske faktorer ændret sig siden
programmets påbegyndelse?
– Er de centrale aktiviteter og målområderne de mest relevante, og er de stadig relevante for
at nå programmets overordnede mål? Er de aktuelle mål stadig relevante fremover?
– I hvilket omfang er målene relevante for internetbrugere, forældre, lærere, børn og
branchen? Er der opnået en merværdi for målgrupperne?
Programmets
effektivitet
blev evalueret ud fra følgende spørgsmål:
– Har implementeringen af programmet været tilfredsstillende? Er procedurerne enkle nok?
– Var udførelsen af programmets aktiviteter effektiv og omkostningseffektiv?
– Var finansieringsniveauet og andre tilgængelige ressourcer tilstrækkelige?
Programmets
virkning
blev vurderet ud fra følgende spørgsmål:
– Hvordan har resultaterne af programmet bidraget til en bedre beskyttelse af børn på
internettet og i det bredere digitale miljø?
– Har Programmet gjort en forskel? Har det tilskyndet deltagerne til aktiviteter, der ikke ville
være blevet udført uden programmet?
– Ville andre aktiviteter være mere effektive til at opnå resultater? Hvad er de største
forhindringer og muligheder i forhold til at øge programmets effektivitet?
Programmets
gennemslagskraft og bæredygtighed
blev vurderet ud fra følgende spørgsmål:
– Kan der drages nogen konklusioner på grundlag af denne vurdering, som kan bruges i
planlægning og implementering af opfølgende programmer?
– I hvilket omfang har programmet suppleret andre EU-programmer og -initiativer med
henblik på at undgå overlapning og opnå størst mulig gennemslagskraft?
– Har aktiviteterne vist tegn på at have varig gennemslagskraft?
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– I hvilket omfang ville af programmet afledte positive forandringer være sket uden EU's
intervention?
Evalueringens metode
Evalueringsarbejdet er blevet inddelt i tre overlappende faser: indledningsfasen, indsamlings-
/analysefasen
og
midtvejsevaluerings-/afslutningsrapportfasen.
Den
vigtigste
dataindsamlingsmetode bestod af to onlineundersøgelser: en projektdeltagerundersøgelse og
en bredere interessentundersøgelse. Spørgsmålene i disse undersøgelser afspejlede
evalueringens vigtigste spørgsmål. Undersøgelserne blev suppleret af konsultationer angående
et bredere udvalg af emner med 25 interessenter, der repræsenterer projektdeltagere,
branchen, politiske beslutningstagere, andre generaldirektorater og NGO'er.
3.
R
ESULTATERNE AF EVALUERINGEN
Resultaterne af evalueringen er positive.
De viser, at
programmet har udviklet sig, så det
følger med de teknologiske og sociologiske faktorer,
der gør sig gældende for
internetsikkerhed for mindreårige. Programmet tilpasser sig nemt skiftende behov i det
eksterne miljø, som man kan se i den aktuelle vægtning af sociale medier og cybermobning.
For at sikre inddragelsen af nye emner er det imidlertid vigtigt, at programmet fortsætter med
undersøge nye emner og har en langsigtet strategisk vision.
Evalueringsresultatet viser derudover, at
programmet har indflydelse
på andre nationale og
internationale aktiviteter: litteratur, forskning og resultater fra programmet har stor udbredelse
og citeres i vide kredse. Anbefalingerne fra det forrige programs evalueringer er samtidig
blevet indarbejdet i programmet over en bred front.
Programmet blev administreret effektivt.
Der er god kommunikation mellem de
beslægtede EU-programmer på beslutningstagerniveau. Ifølge evalueringen har programmet
også virkning. Programmets resultater med hensyn til eksistensen af hotlines, hjælpetjenester
og oplysningscentre i de fleste medlemsstater fremhæves i evalueringen. Evalueringen
konkluderer, at
programmets nuværende fokus og struktur er passende
og ikke kræver
større ændringer i den næste periode. Understøttelsen og finansieringen fra programmet er
helt afgørende for projekternes eksistens, især i betragtning af de nuværende økonomiske
begrænsninger.
Det overordnede billede af programmet er meget positivt. Der er dog plads til forbedring
inden for nogle områder ifølge evalueringen. Ifølge nogle interessenter skal der stadig gøres
mere for at sikre direkte involvering af børn. Projekterne har behov for længere
finansieringsperioder for bedre at kunne sikre kontinuitet og tid til at reflektere. Der er behov
for, at programmet holder sig opdateret med de teknologiske fremskridt – gennem
markedsanalyser, projekter til opbygning af viden og generel videndeling. Programmet skal
også være i stand til at følge udviklingen i de enkelte landes lovgivning. Risikoen for
budgetnedskæringer og deraf følgende ændring af prioriteringer i de enkelte lande medfører et
behov for at sikre sammenhængen mellem henholdsvis nationale og regionale prioriteringer
og europæiske prioriteringer for at maksimere gennemslagskraften i fremtiden.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
E
VALUERINGSRAPPORTENS ANBEFALINGER
For at kunne øge fremtidige initiativers gennemslagskraft yderligere er en række anbefalinger
blevet indkredset i midtvejsevalueringen.
Ifølge anbefalingerne for
relevans
bør Sikkert Internet-programmet fortsætte sit arbejde med
at sikre, at det undersøger og finansierer de mest relevante aktiviteter til beskyttelse af
mindreårige på internettet. Programmet bør ikke udvide sine målsætninger, men bibeholde de
nuværende. Det anbefales, at der fastholdes en langsigtet strategisk vision for programmet og
dets problemstillinger. Videngrundlaget kan forbedres ved at skabe forbindelser til centrale
aktører i branchen, internationale organisationer, indholdsudbydere og teknologiproducenter.
Mange forbindelser fra eksisterende interessenter kan udnyttes bedre. Forbedring af børns
deltagelse og involvering i programmet skal overvejes, herunder metoder, aktiviteter, rammer
osv.
Programmets
effektivitet
kan forbedres gennem længere finansieringsperioder for projekterne
og færre restriktioner for den interne tildeling af midler. Derudover bør det desuden overvejes
at gennemføre programmet i fællesskab med Kommissionens andre projekter. Netværkene af
hotlines, hjælpetjenester og oplysningscentre skal koordineres yderligere gennem fælles
events og arbejdsgrupper. Samarbejdet mellem INHOPE og INSAFE skal fremmes
yderligere. INTERPOL er meget positiv over for yderligere samarbejde med Sikkert Internet-
projekter.
Med hensyn til
virkning
vil det være tilrådeligt at styrke oplysningen om Sikkert Internet-
programmets arbejde for at imødegå potentielle reduktioner i national eller regional støtte.
Programmet skal også se på tiltag til at øge virksomhedernes vedvarende engagement og
styrke debatten om juridiske emner i forbindelse med beskyttelsen af mindreårige. I forhold til
internationalt
netværkssamarbejde
anbefales
det,
at
udvidelseslandene
og
Rusland/Sydøsteuropa både involveres i at bidrage til dokumentationen og modtager
viden/bedste praksis fra erfarne interessenter. Programmet bør sikre, at videngrundlaget
forbedres gennem forskningsbidrag, der tager udgangspunkt i den voksende mængde
informationer, der allerede er offentliggjort. Projekternes årsrapporter skal forbedres med
hensyn til resultater og gennemslagskraft. Programmet skal også sikre, at den fremkomne
viden kommer til at spille en større roller i skolerne og deres læseplaner.
Evalueringsrapporten foreslår nogle initiativer til forbedring af programmets
gennemslagskraft og bæredygtighed.
For det første vil det være hensigtsmæssigt at etablere
to typer fora: et til at diskutere teknologiske problemstillinger med hensyn til programmet og
dets mål samt et andet til at diskutere relevante lovgivningsmæssige problemstillinger, der
opstår i individuelle lande. For det andet foreslås, at indikatorerne til måling af oplysende
aktiviteters gennemslagskraft videreudvikles. Programmet bør også forbedre mulighederne
for, at projekter finansieret af Kommissionens forskellige programmer kan udveksle viden og
diskutere fælles problemstillinger.
5.
KOMMISSIONENS BEMÆRKNINGER OG KONKLUSIONER
Midtvejsevalueringen bekræfter, at aktiviteterne og initiativerne i Sikkert Internet-
programmet er en succes ifølge evalueringens indikatorer. Det er særligt positivt, at det er
lykkedes programmet at udvikle sig i overensstemmelse med områdets hurtigt skiftende
karakter og inkludere både teknologiske og sociologiske faktorer.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen noterer sig samtlige resultater og vil tage hensyn til anbefalingerne i
programmets nuværende og fremtidige aktiviteter og strategier.
Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget til at:
(1)
(2)
notere sig, at gennemførelsen af programmet har været en succes halvvejs gennem
perioden
hjælpe Kommissionen i dens arbejde med at øge synligheden, stimulere fortsat dialog
og understøtte samlingen af aktører og interessenter inden for området Sikkert
Internet.
DA
8
DA