Beskæftigelsesudvalget 2012
KOM (2012) 0060
Offentligt
1451033_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.2.2012
COM(2012) 60 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa
{SWD(2012) 11 final}
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451033_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa
"N
YE VEJE TIL BÆREDYGTIG VÆKST
: B
IOØKONOMI I
E
UROPA
" -
EN STRATEGI
1.
E
N BIOØKONOMISK STRATEGI FOR
E
UROPA
Verdens befolkning vokser, mange ressourcer udtømmes i højt tempo, miljøet kommer under
stigende pres, og klimaet forandrer sig. Det stiller krav til Europa om at producere, forbruge,
forarbejde, oplagre, genbruge og bortskaffe de biologiske ressourcer på en ny måde. Europa
2020-strategien lægger op til en satsning på at udvikle en bioøkonomisk sektor som en
nøglefaktor for snild og grøn vækst i Europa. Hvis erhvervslivet i højere grad tager
bioøkonomiske forsknings- og innovationsresultater i brug, bliver det muligt at forvalte
Europas vedvarende biologiske ressourcer bedre og at åbne mangeartede nye markeder for
fødevarer og andre biobaserede produkter. Der ligger store muligheder gemt i at få sat gang i
bioøkonomien i Europa: Bioøkonomien kan fastholde økonomisk vækst og beskæftigelse på
landet, langs kysterne og i industriområder, den kan mindske afhængigheden af fossile
brændstoffer og forbedre den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed i både
primærproduktionen
1
og den forarbejdende industri. Dermed fører bioøkonomien et
væsentligt skridt frem mod målene for Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer
"Innovation i EU" og "Et ressourceeffektivt Europa".
Bioøkonomistrategien og den tilhørende handlingsplan har til formål at bane vej for et mere
innovativt, ressourceeffektivt og konkurrencepræget samfund, der forener fødevaresikkerhed
med bæredygtig udnyttelse af vedvarende ressourcer til industrielle formål uden at
miljøbeskyttelsen forringes. Strategi og handlingsplan vil præge dagsordenen for forskning og
innovation i de bioøkonomiske sektorer og bidrage til større sammenhæng i de politiske
rammevilkår, bedre samspil mellem de bioøkonomiske strategier i de enkelte lande, på EU-
plan og globalt og en mere engageret dialog med offentligheden. Der stræbes efter samspil og
komplementaritet med andre politikområder, instrumenter og finansieringskilder, som
arbejder med de samme målsætninger, f.eks. den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeri-
politik, den integrerede havpolitik samt miljø-, industri-, beskæftigelses-, energi- og
sundhedspolitikkerne.
Strategien bygger på det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling
(RP7) og EU's rammeprogram for forskning og innovation (Horisont 2020).
Bioøkonomistrategien udspecificeres mere detaljeret i det ledsagende arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene.
1
Bemærk: Primærproduktion betegner i denne meddelelse landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451033_0003.png
1.1.
Hvad står der på spil?
Europa står over for en hidtil uset og på længere sigt uholdbar udnyttelse af sine
naturressourcer, store og potentielt irreversible klimaforandringer og et fortsat tab af biologisk
mangfoldighed, der truer stabiliteten i det naturgrundlag, samfundet hviler på. Problemerne
skærpes af, at verdens befolkning ventes at stige med over 30 % i de næste 40 år, fra 7
milliarder i 2012 til over 9 milliarder i 2050. Det kræver forskning og innovation at klare
disse udfordringer. Forskning og innovation med det sigte at gennemføre hurtige, samordnede
og vedvarende ændringer i livsstil og ressourceforbrug i alle samfundslag og alle dele af
økonomien. De europæiske borgeres og kommende generationers velstand og velfærd vil
afhænge af, hvordan de nødvendige omstillinger gennemføres.
EU har gennem de senere årtier indført og revideret mange politikker for at tage disse
udfordringer op og sætte skub i omstillingen af europæisk økonomi. Men det komplekse spil
af gensidige afhængigheder mellem de enkelte udfordringer kan betyde, at der må foretages
afvejninger som eksempelvis i kontroversen om konkurrerende anvendelser for biomasse.
Sidstnævnte opstod af betænkeligheder ved, hvilke følger den stigende efterspørgsel efter
vedvarende biologiske ressourcer, der blev drevet frem af andre sektorer, kunne få for
fødevareforsyningssikkerheden. Også betænkeligheder ved udnyttelsen af knappe naturres-
sourcer og bekymring for miljøet i Europa og tredjelande spillede en rolle. Sådanne
flerdimensionale problemer kan kun løses med et strategisk helhedsgreb, der omfatter
forskellige politikker. Sammenhæng mellem forskellige politikker, mindre overlapning og
øget innovationstempo og -spredning forudsætter et samspil, der bygger på gyldig viden. Især
er der behov for mere samspil og bedre koordinering mellem EU-støttet forskning og
innovation og prioriteringerne inden for politikkerne til støtte for den bioøkonomiske
udvikling.
Bioøkonomien leverer et velegnet grundlag for en sådan fremgangsmåde, da den både
omfatter produktionen af vedvarende biologiske ressourcer og omdannelsen af disse
ressourcer og deres affaldsstrømme til produkter med tilført værdi som f.eks. mad, foder,
biobaserede produkter
2
og bioenergi. Dens sektorer og industrier
3
rummer et stort
innovationspotentiale på grund af deres brug af en bred vifte af videnskaber, støtte- og
industriteknologier
4
foruden lokal og implicit viden.
1.2.
Samfundsmæssige udfordringer
Bioøkonomiens tværgående karakter giver den en særlig mulighed for at tage indbyrdes
forbundne samfundsmæssige udfordringer op i et helhedsperspektiv – f.eks. fødevare-
sikkerhed, knaphed på naturressourcer, afhængighed af fossile ressourcer og klimaforan-
dringer – og samtidig sikre bæredygtig økonomisk vækst.
Fødevareforsyningssikkerhed
2
3
4
Bemærk: Biobaserede produkter er produkter, der helt eller delvis er fremstillet af materiale af biologisk
oprindelse, undtagen materiale, der er indlejret i geologiske formationer og/eller fossilt materiale, CEN
- Report on Mandate M/429.
Bioøkonomien omfatter landbrug, skovbrug, fiskeri, fødevarer, papir og papirmasse samt dele af den
kemiske industri, biotek- og energiindustrien.
Bioøkonomien bygger på biovidenskab, landbrugsvidenskab, økologi, fødevarevidenskab og
samfundsvidenskab, bioteknologi, nanoteknologi, informations- og kommunikationsteknologi og
ingeniørvidenskab.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Verdensbefolkningens vækst frem til 2050 forventes at betyde, at efterspørgslen efter føde-
varer vil stige med 70 %. Denne prognose indbefatter en fordobling af verdens kødforbrug.
Bioøkonomistrategien vil bidrage til at denne udfordring tages op på en helhedsorienteret
måde ved at tilvejebringe videngrundlaget for en bæredygtig stigning i primærproduktionen
under inddragelse af alle muligheder lige fra forskningens frontlinje til lokal og implicit
viden. Den vil også tilskynde til ændringer i produktions- og forbrugsmønstrene og til
udvikling af sundere og mere bæredygtige madvaner.
Alene i EU's fødevareindustri og husholdninger går cirka 90 mio. tons fødevarer til spilde
hvert år. Det er 180 kg pr. person. Og så er der ikke taget hensyn til spildet i landbrug og
fiskeri. Strategien vil støtte mere ressourceeffektive fødevareforsyningskæder i overensstem-
melse med køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og initiativet "Blå vækst".
Bæredygtig forvaltning af naturressourcer
Landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur beslaglægger flere begrænsede ressourcer, der er
nødvendige for biomasseproduktionen. Hertil hører land- og havarealer, frugtbare og
velfungerende jorder, vand og sunde økosystemer, men også ressourcer som mineraler og
energi til fremstilling af gødning. Brugen af disse ressourcer indebærer også betydelige
offeromkostninger i forbindelse med udpining eller tab af økosystemydelser. Efterhånden som
biomasseressourcerne kommer under pres på grund af konkurrerende anvendelser og fortidens
overudnyttelse, bliver EU nødt til at "få mere ud af mindre" og udvikle snilde og bæredygtige
landbrugs-, fiskeri- og akvakultursektorer.
Bioøkonomistrategien sigter mod at forbedre videngrundlaget og fremme innovationen for at
øge produktiviteten, samtidig med at ressourceudnyttelsen holdes på et bæredygtigt niveau og
belastningen af miljøet dæmpes. Tilbagegang for den biologiske mangfoldighed kan i
væsentlig grad forringe ressourcernes kvalitet og bremse udbyttet af primærproduktionen,
især inden for skovbrug og fiskeri. Strategien vil således støtte indførelse af økosystembaseret
forvaltning. Den vil tilstræbe samspil og komplementaritet med den fælles landbrugspolitik,
den fælles fiskeripolitik, den integrerede havpolitik og EU's miljøpolitikker inden for effektiv
ressourceudnyttelse, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, beskyttelse af den biologiske
mangfoldighed og levestederne og sikring af økosystemydelser.
Globale udfordringer kræver globale løsninger. Bioøkonomistrategien vil støtte en global
tilgang til mere bæredygtig ressourceudnyttelse. Det vil bl.a. indebære, at der udvikles en
fælles international forståelse af bæredygtighed på biomasseområdet og af bedste praksisser
for åbning af nye markeder, diversificering af produktionen og løsning af langsigtede
problemer med fødevareforsyningen.
Mindre afhængighed af ikke-vedvarende ressourcer
Den europæiske økonomi er stærkt afhængig af fossile ressourcer som kilder til kulstof og
energi. Det gør den sårbar over for usikre og svindende leverancer og markedsudsving. For at
opretholde sin konkurrenceevne bliver EU nødt til at udvikle sig til et samfund med lavt
kulstofforbrug, hvor ressourceeffektive industrier, biobaserede produkter og bioenergi alle
bidrager til grøn vækst og konkurrenceevne.
Bioøkonomistrategien vil indarbejde resultaterne af "Lead Market"-initiativet for biobaserede
produkter og støtte initiativet "Blå vækst", målene for direktiverne om vedvarende energi og
brændstofkvalitet samt den strategiske energiteknologiplan ved at forbedre videngrundlaget
og fremme innovation med henblik på fremstilling af biomasse af høj kvalitet (f.eks.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451033_0005.png
industriplanter) til en konkurrencedygtig pris uden at forringe sikkerheden for fødevare-
forsyningerne, øge presset på primærproduktionen og miljøet eller forvride markederne til
fordel for energianvendelser. For at sikre bioøkonomiens langsigtede succes, vil strategien
desuden bidrage til forståelsen af, hvor meget biomasse der er til rådighed og hvor meget der
efterspørges nu og i fremtiden, samt hvordan forskellige anvendelser af biomasse konkurrerer
med hinanden, herunder hvilke muligheder de rummer for at dæmpe klimaforandringerne.
Herunder skal det sikres, at alternative kilder til kulstof og energi bliver lettere tilgængelige
(f.eks. restprodukter fra landbrug og skovbrug, affald), og der skal sættes gang i forskningen i
vedvarende ressourcer som f.eks. mikroalger.
Modvirkning af og tilpasning til klimaforandringerne
I takt med de kommende årtiers stigning i den globale efterspørgsel efter biomasse til
fødevarer og industriformål bliver det nødvendigt at øge kapaciteten i EU's landbrug,
skovbrug, fiskeri og akvakultur på en bæredygtig måde. Bioøkonomistrategien støtter
udvikling af produktionssystemer, som udleder mindre mængder drivhusgas, og som er
tilpasset til og modvirker klimaforandringernes negative virkninger som f.eks. tørker og
oversvømmelser. Den vil dermed føre frem mod de mål, der er opstillet i køreplanen for
overgangen til en lavemissionsøkonomi i 2050 og køreplanen for et ressourceeffektivt Europa
såvel som i EU's klimapolitik. Hertil hører øget kulstofbinding i landbrugsjord og havbund og
en passende forøgelse af skovressourcerne.
EU's papir- og papirmasseindustri, kemiske industri og fødevareindustri udsender store
mængder drivhusgas, men lagrer også store mængder kulstof i deres produkter. Strategien vil
fremme afløsning af stærkt kulstof-, energi- og vandforbrugende produktionsprocesser med
mere ressourceeffektive og miljøvenlige processer overalt, hvor det er muligt. Den delvise
erstatning af ikkefornyelige produkter med mere bæredygtige biobaserede produkter bør
fortsættes.
Jobskabelse og fastholdelse af Europas konkurrenceevne
EU's bioøkonomiske sektorer har en årlig omsætning på 2 billioner EUR og beskæftiger mere
end 22 millioner mennesker svarende til cirka 9 % af arbejdsstyrken. Men hvis de
bioøkonomiske sektorer i Europa skal blive ved med at være konkurrencedygtige og
opretholde deres beskæftigelse i en situation med store samfundsmæssige udfordringer og
voksende markeder i en verden i konstant udvikling, så må de være innovative og
diversificere yderligere. Bæredygtig primærproduktion, fødevareforarbejdning, industriel
bioteknologi og bioraffinaderier forventes at bidrage med en betydelig vækst, der vil få nye
biobaserede industrigrene til at opstå, forandre de eksisterende og åbne nye markeder for
biobaserede produkter. Der må skaffes nye højt kvalificerede arbejdspladser og
uddannelsesmuligheder for at opfylde efterspørgslen efter arbejdskraft både i disse industrier
og inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur.
Det skønnes, at direkte forskningsfinansiering under Horisont 2020 i tilknytning til
bioøkonomistrategien kan skabe op til 130 000 job og 45 mia. EUR i værditilvækst i de
bioøkonomiske sektorer frem til 2025
5
. Der forventes yderligere vækst fra andre – direkte og
5
Nærmere oplysninger i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.
[Referencenummer?]
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451033_0006.png
indirekte – offentlige og private investeringer i alle dele af bioøkonomien. Det kan forventes,
at de bioøkonomiske sektorer vil bidrage væsentligt til opfyldelsen af Europa 2020-målene.
1.3.
En sammenhængende bioøkonomi
Der bliver behov for at gøre en særlig indsats for at maksimere effekten af bioøkonomisk
forskning og innovation. Som anbefalet i den offentlige høring om bioøkonomi bør der gives
høj prioritet til at få etableret et mere sammenhængende politikgrundlag, til at øge
investeringerne i forskning, til at udvikle markeder for biobaserede produkter og til at
forbedre kommunikationen med offentligheden
6
.
En sammenhængende politik
Bioøkonomien omfatter et bredt spektrum af fast etablerede og nye politikområder på alle
planer: globalt, i EU og i de enkelte lande og regioner. Målene er fælles, men resultatet bliver
komplekse og sommetider fragmenterede politiske rammevilkår. Bioøkonomistrategien kalder
på en mere videnbaseret dialog, ikke mindst om, hvilken rolle de videnskabelige fremskridt
skal spille, og på et bedre samspil mellem de eksisterende politikker til støtte for
bioøkonomien i EU og på medlemsstatsplan (se foranstaltning 5). De vil give de berørte parter
mere sammenhængende politiske rammevilkår at forholde sig til og fremme private inves-
teringer. Derudover skal der skabes informationssystemer, som bygger på eksisterende, men
ofte uforbundne databaser, for at overvåge bioøkonomiens udvikling (se foranstaltning 6).
Bioøkonomistrategien vil støtte en bedre tilpasning af EU's finansiering af forskning og
innovation til de hovedopgaver, der er stillet på de bioøkonomirelaterede politikområder.
Tilsvarende vil den sikre, at der tages hensyn til innovation straks fra begyndelsen af
politikudviklingen. De kommende europæiske innovationspartnerskaber får en nøglerolle i
denne henseende på samme måde som de fælles programlægningsinitiativer. En dialog om
bioøkonomien, der forbedrer videngrundlaget og fremmer et informeret samspil mellem
politiske initiativer i EU, medlemsstaterne og regionerne vil yderligere stimulere væksten og
investeringerne (se foranstaltning 2).
Den globale dimension af de samfundsmæssige udfordringer, som bioøkonomien tager op,
kræver, at det internationale samarbejde styrkes. Bioøkonomistrategien vil hjælpe Europa
med at indtage en ledende rolle i bestræbelserne på at fremme overgangen til en global
bioøkonomi. Det eksisterende internationale samarbejde om bioøkonomi skal drives frem af
forskning og innovation og lette udvekslingen af videnskabelig viden og bedste praksis inden
for globale emner og politikområder, især hvad angår fødevareforsyningssikkerhed,
klimaforandringer, miljø og ressourcer, kapacitetsopbygning og handel (se foranstaltning 8).
Investeringer i viden, innovation og færdigheder
Bioøkonomistrategien kræver løbende og stigende støtte fra offentlige midler og private
investeringer, og den skal bidrage til bedre sammenhæng mellem den nationale, den
europæiske og den globale forsknings- og innovationsindsats. Ofte er der ingen kobling
mellem forskningen og anvendelsen af dens resultater. Det skyldes, at der er en informations-
og videnkløft og en institutionel og konceptuel barriere mellem forskere på den ene side og
produktudviklere, producenter, slutbrugere, politiske beslutningstagere og civilsamfund på
6
Konklusionerne på Europa-Kommissionens offentlige høring "En biobaseret økonomi for Europa:
Status og fremtidsperspektiver" (mellem februar og maj 2011).
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451033_0007.png
den anden. Netværk for videnoverførsel, viden- og teknologiformidlere samt
socialøkonomiske virksomheder, der er indlejret i bredere borger- og interessentinitiativer kan
slå bro over denne kløft. Også verserende lovgivnings- og patentspørgsmål hindrer mange
lovende forskningsresultater i at blive udnyttet. Endelig er der brug for flere investeringer i at
demonstrere og opskalere aktiviteter og i at udvikle iværksætteraktivitet og
rådgivningstjenester for hele forsyningskæden. (Se foranstaltning 3 og 11).
I Horisont 2020 anerkendes behovet for at øge den offentlige finansiering af den
bioøkonomiske forskning og innovation: Forslaget afsætter næsten 4,7 mia. EUR til
udfordringen "Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi"
7
.
Derudover vil der blive ydet støtte under dele af udfordringerne "Klimaindsats,
ressourceeffektivitet og råstofforsyning", "Sikker, ren og effektiv energi" og "Sundhed,
demografisk udvikling og velfærd". Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi vil
med sine viden- og innovationsfællesskaber (VIF'er) på forskellige områder behandle
spørgsmål af relevans for bioøkonomien, især under den foreslåede VIF "Food4future".
Denne indsats vil blive suppleret med forskning og innovation i støtte- og industriteknologier
(f.eks. bioteknologi, nanoteknologi og ikt) og med fremme af nye teknologier. Endelig bliver
det afgørende for gennemførelsen af en lang række bioøkonomirelaterede politikker at forsyne
bioøkonomiens aktører i hele værdikæden med det nødvendige videngrundlag og med en
værktøjskasse, der indeholder de centrale støtteteknologier. (Se foranstaltning 1 og 2).
Flere medlemsstater har tilrettelagt forskningsprogrammer for bioøkonomi, og de er enedes
om at forbedre koordineringen af deres forskning ved at etablere offentlig-private
partnerskaber som det fælles programlægningsinitiativ "Sunde og produktive have og
oceaner". Et aktivt samarbejde mellem de berørte parter er også nødvendigt for at anspore til
mere privat investering og initiativ i Europa. Hertil hører støtteinitiativer for at fremme
videnudveksling, forenkle den europæiske patentret og forbedre adgangen til offentlige
forskningsresultater, men også etablering af offentlig-private partnerskaber og videre-
udvikling af europæiske innovationspartnerskaber som "Produktivitet og bæredygtighed i
landbruget" og "Råvarer" (se foranstaltning 1 og 4).
Borgerinddragelse og velinformeret dialog med samfundet
En ansvarlig indførelse af bioøkonomi må bygge på deltagelsesbaserede modeller, hvor
borgerne og slutbrugerne inddrages, således at forholdet mellem videnskab, samfund og
politik styrkes. Flere kvalificerede dialoger vil gøre det muligt for forskning og innovation at
levere en sund basis for den politiske beslutningsproces og gøre det muligt at træffe
videnbaserede samfundsmæssige valg under hensyntagen til både legitime samfundsmæssige
betænkeligheder og til bioøkonomiens behov.
Et stort flertal af borgerne i EU er enige i, at videnskab og teknologi øger mulighederne for de
kommende generationer. Alligevel er der stadig en bred informationskløft mellem videnskab
og samfund. Borgerne må inddrages i en åben og velinformeret dialog gennem hele
forsknings- og innovationsprocessen. De skal gives pålidelig indsigt i udbyttet og risikoen ved
ny teknik og bestående praksis, og de skal gives mere rigelige muligheder for at debattere nye
resultater og deres betydning (se foranstaltning 2 og 5). Innovationspartnerskabet om
produktivitet og bæredygtighed i landbruget får en afgørende rolle at spille i denne henseende.
7
KOM(2011) 809/3.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451033_0008.png
Borgerne skal også have flere oplysninger om vareegenskaber og disses følger for
forbrugsmønstre og livsstil (f.eks. for affaldsmængden) for at gøre det muligt at træffe
ansvarlige og oplyste valg (se foranstaltning 12). Endelig skal borgerne gøres mere bevidste
om, hvilke muligheder der ligger i social innovation, og opmuntres til at tage initiativer.
Ny infrastruktur og nye instrumenter
Når der skal udvikles en produktiv og bæredygtig bioøkonomi, er der brug for mere
infrastruktur til forskningen, i landdistrikterne, på havet og i industrien, flere net til
videnoverførsel og bedre forsyningskæder. Det vil bl.a. lette vejen til udbygning med
integrerede og diversificerede bioraffinaderier, herunder også små, lokale anlæg (se
foranstaltning 10). Petrokemiske raffinaderiprocesser bruger fossile ressourcer til at
frembringe en lang række produkter, brændstoffer og energi. Bioraffinaderier erstatte disse
fossile ressourcer med vedvarende (herunder affald) og skaber nye kilder til indkomster og
arbejdspladser i landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur. Udbygningen med bæredygtige
forsyningskæder og anlæg kan fremmes med finansiering fra forskellige kilder, herunder
private investeringer og EU's landbrugs- eller samhørighedsfond (se foranstaltning 7).
Biobaserede produkter og bioenergi kan være "biobaserede versioner" af traditionelle
produkter, eller det kan være nye produkter med helt nye og innovative funktioner og
muligheder for nye og eksisterende markeder. For at udnytte dette forhold arbejder EU aktivt
på, at der på europæisk og internationalt plan bliver udarbejdet de klare og utvetydige
produktstandarder og bæredygtighedskriterier, der er afgørende for det indre markeds
funktionsevne og for den videre udvikling af certificering og mærkning, som kan få
forbrugerne til at tage produkterne til sig og fremme grønne offentlige indkøb (se
foranstaltning 11).
2.
H
ANDLINGSPLAN FOR BIOØKONOMI
Nedenstående handlingsplan beskriver de vigtigste foranstaltninger, som Kommissionen vil
iværksætte for at realisere målene for bioøkonomistrategien med grundlag i det syvende
rammeprogram, Horisont 2020 og andre relevante, eksisterende politiske initiativer som f.eks.
de europæiske innovationspartnerskaber. Den opfordrer også medlemsstaterne og de berørte
parter til at gå i gang. En mere detaljeret version af handlingsplanen er indeholdt i det
ledsagende arbejdsdokument
8
.
2.1.
1.
Investeringer i viden, innovation og færdigheder
Der skal tilvejebringes betydelige midler til bioøkonomisk forskning og innovation
fra EU og medlemsstaterne samt fra private investeringer og fra partnerskaber. Der
skal udvikles yderligere fælles programlægningsinitiativer og ERA-Net-aktiviteter
for at styrke sammenhængen og synergien mellem offentlige programmer. Der skal
ydes støtte til bioklynger og VIF'er under Det Europæiske Institut for Innovation og
Teknologi med henblik på etablering af partnerskaber med den private sektor.
Hovedtrækkene i de vigtigste koncepter og prioriteter for forskning og innovation i
fødevarer, bæredygtigt land- og skovbrug samt marine og maritime aktiviteter under
Horisont 2020 skal fastlægges.
8
Bemærk: Det er muligt at der skal gennemføres særskilte konsekvensanalyser for de enkelte
foranstaltninger.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451033_0009.png
2.
Der skal afsættes en øget andel af bevillingerne til tværfaglig og tværsektoriel
forskning og innovation som middel til at få styr på de samfundsmæssige
udfordringers kompleksitet og indbyrdes forbundethed gennem en forbedring af det
eksisterende videngrundlag og udvikling af ny teknologi. Der skal tilvejebringes
videnskabelig rådgivning som grundlag for politiske beslutninger om fordele og
afvejninger af bioøkonomiske løsninger.
Der skal gøres en indsats for at fremme ibrugtagningen og spredningen af innova-
tioner i de bioøkonomiske sektorer, og der skal etableres flere feedbackmekanismer
om regulering og politiske foranstaltninger på de punkter hvor de eksisterende
mekanismer ikke opfylder behovene. Der skal ydes mere støtte til vidennetværk,
rådgiver- og erhvervsstøttetjenester, bl.a. gennem de europæiske innovations-
partnerskaber og bioklynger.
Der skal gøres en indsats for at opbygge den menneskelige kapacitet, som er
nødvendig for at understøtte vækst og yderligere integration i de bioøkonomiske
sektorer, ved at tilrettelægge universitetsfora for udvikling af nye studieordninger og
erhvervsuddannelser inden for bioøkonomi.
Styrket samspil mellem politikker og inddragelse af berørte parter
Der skal nedsættes et
bioøkonomipanel,
som skal bidrage til at fremme samspil og
sammenhæng på EU-plan mellem politikker, initiativer og økonomiske sektorer, der
har tilknytning til bioøkonomien, og som skal stå i forbindelse med de eksisterende
mekanismer (i 2012). Medlemsstaterne og regionerne skal tilskyndes til at nedsætte
tilsvarende paneler. Forskere, slutbrugere, politiske beslutningstagere og
civilsamfundet skal tilskyndes til at deltage i en åben og videnbaseret dialog gennem
hele forsknings- og innovationsprocessen på det bioøkonomiske område. Der skal
afholdes
konferencer for parter i bioøkonomien
med jævne mellemrum.
Der skal oprettes et
observationsorgan for bioøkonomien,
som skal samarbejde tæt
med eksisterende informationssystemer, således at Kommissionen jævnligt kan
vurdere, hvordan bioøkonomien udvikler sig, og hvilke virkninger den får, og
udarbejde prognose- og modelleringsværktøj (i 2012). Udviklingen skal følges, og
strategien midtvejsrevideres.
Der skal ydes støtte til udviklingen af regionale og nationale bioøkonomistrategier
ved kortlægning af eksisterende forsknings- og innovationsaktiviteter,
kompetencecentre og infrastrukturelementer i EU (frem til 2015). Der skal ydes
støtte til strategiske drøftelser med myndigheder, der har ansvar for udviklingen i
landdistrikter og kystområder og for samhørighedspolitikken
9
på lokalt, regionalt og
nationalt plan for at maksimere effekten af de eksisterende finansieringsmekanismer.
Det internationale samarbejde om bioøkonomisk forskning og innovation skal
udvikles, så det bliver muligt at tage udfordringer op i fællesskab på områder som
fødevareforsyningssikkerhed, klimaforandringer og bæredygtige biomasseforsynin-
ger (fra 2012). Det skal tilstræbes at øge samspillet mellem EU's og
3.
4.
2.2.
5.
6.
7.
8.
9
KOM (2011) 615, bilag IV.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medlemsstaternes internationale samarbejdsindsats, og der skal samarbejdes med
internationale organisationer.
2.3.
9.
Udbygning af markederne og konkurrenceevnen i bioøkonomien
Det nødvendige videngrundlag for en bæredygtig intensivering af primærproduk-
tionen skal tilvejebringes. Der skal skaffes mere viden om, hvor meget biomasse der
i øjeblikket, potentielt og i fremtiden er til rådighed og efterspørges (herunder
restprodukter og affald fra land- og skovbrug) i alle sektorer under hensyntagen til
potentialerne for værditilvækst, bæredygtighed og modvirkning af klimaforandringer.
Resultaterne af denne indsats skal stilles til rådighed for udarbejdelse og revision af
politiske tiltag på de relevante områder. Der skal ydes støtte til den kommende
udarbejdelse af en metode, som der er enighed om, til beregning af miljømæssige
fodspor, f.eks. ved brug af livscyklusvurderinger.
Der skal gøres en indsats for at fremme etableringen af net med den nødvendige
logistik, som giver mulighed for integrerede og diversificerede bioraffinaderier,
demonstrations- og pilotanlæg over hele Europa, inklusive de logistik- og
forsyningskæder, der er nødvendige for kaskadeudnyttelse af biomasse og
affaldsstrømme. Der skal oprettes et offentlig-privat partnerskab for forskning og
innovation inden for biobaserede industrier på europæisk plan (frist: 2013).
Der skal ydes støtte til udbygning af nye markeder gennem udarbejdelse af
standarder og standardiserede metoder til bæredygtighedsvurdering af biobaserede
produkter og fødevareproduktionssystemer og gennem understøttelse af opskalering.
Grønne offentlige indkøb af biobaserede produkter skal gøres lettere ved udvikling af
mærkningsordninger, udarbejdelse af en foreløbig europæisk produktliste og
målrettet skoling af offentlige odregivere. Der skal ydes bidrag til de bioøkonomiske
sektorers langsigtede konkurrenceevne gennem indførelse af incitamenter og
mekanismer for gensidig læring, der kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af
ressourcerne.
Der skal udvikles forskningsbaserede strategier for oplysning af forbrugerne om
produktegenskaber (f.eks. ernæringsmæssige fordele, produktionsmetoder og
miljømæssig bæredygtighed) og for at fremme en sund og bæredygtig livsstil.
10.
11.
12.
DA
10
DA