PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2011
KOM (2012) 0173
Offentligt

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.4.2012

COM(2012) 173 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Et opsving med høj beskæftigelse

{SWD(2012) 90 final}

{SWD(2012) 92 final}

{SWD(2012) 93 final}

{SWD(2012) 95 final}

{SWD(2012) 96 final}

{SWD(2012) 97 final}

{SWD(2012) 98 final}

{SWD(2012) 99 final}

{SWD(2012) 100 final}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Et opsving med høj beskæftigelse

NDLEDNING

I Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er et af målene, at 75 %

af de 20-64-årige skal være i beskæftigelse senest i 2020

. Hvis målet skal nås, skal

beskæftigelsen i EU vokse med 17,6 mio. nye job i forhold til sit nuværende niveau. Under

krisen er beskæftigelsesfrekvensen imidlertid faldet til 68,9 % (3. kvartal 2011)

. EU's

arbejdsløshed har ligget på over 9,5 % siden starten af 2010 og nåede op på 10,2 % i februar

2012. Skønt det medio 2011 blev konstateret, at beskæftigelsen var blevet forøget med 1,5

mio., kompenserer disse nye job ikke meget for de 6 mio. job, der er gået tabt i EU siden

2008. Den faldende vækst siden medio 2011, de mindre positive udsigter for 2012

og øget

divergens mellem medlemsstater og regioner har kun gjort udfordringen større, når det gælder

beskæftigelse, social inddragelse og bekæmpelse af fattigdom

Ud over en forventet recession i visse lande og en langvarig statsgældskrise er økonomiske

aktiviteter i Europa ved at blive omlagt, idet langsigtede strukturelle forandringer påvirker

Europas relative konkurrenceevne i den globale økonomi som f.eks. behovet for en ændring i

retning af en grøn, ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi, befolkningens aldring kombineret

med komplekse befolkningsstrømme og hurtige teknologiske ændringer kombineret med store

vækstøkonomiers hurtige fremgang. Disse strukturændringer påvirker og vil fortsat påvirke

arbejdsmarkederne på mange måder, især når det gælder om at skabe og bevare

arbejdspladser. Dynamiske og rummelige arbejdsmarkeder, hvor folk har de rette

kvalifikationer, er af afgørende betydning, hvis den europæiske økonomis konkurrenceevne

skal forbedres snarere end forringes på baggrund af denne udvikling.

I henhold til artikel 3 i traktaten er fuld beskæftigelse og social samhørighed Unionens mål.

Disse mål er fortsat af største betydning for EU-borgerne og centrale for Europa 2020.

Perspektiverne for vækst i beskæftigelsen afhænger i vid udstrækning af EU's evne til at skabe

økonomisk vækst gennem passende makroøkonomisk politik, erhvervspolitik og

innovationspolitik. Samtidig kræver en styrkelse af vækst med høj beskæftigelse unægteligt

beskæftigelsespolitikker, der skaber gunstige vilkår for jobskabelse, fremmer positive

overgange, øger udbuddet af arbejdskraft og dens tilpasning såvel geografisk som for så vidt

angår kvalifikationer, der matcher arbejdsmarkedets behov. Ud over at bidrage til et opsving

på kort sigt indgår beskæftigelsespolitikker også som led i væsentlige sociale investeringer,

Meddelelse fra Kommissionen - Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

((KOM)2010 2020 af 3. marts 2010); Konklusionerne fra Det Europæiske Råd (den 17. juni 2010).

EU Employment and Social Situation Quartely Review, marts 2012.

Ifølge Kommissionens foreløbige prognose fra februar 2012: EU forventes at opleve et stagnerende

BNP i 2012, og euroområdet udsættes for en mild recession.

Ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene -

Arbejdsmarkedstendenser og

-udfordringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der medvirker til at forhindre store sociale og finanspolitiske omkostninger på længere sigt

EU's årlige vækstundersøgelse for 2012 kræver en målrettet indsats for at øge jobskabelsen og

sikre et jobintensivt opsving, og dette budskab fik fuld opbakning hos stats- og

regeringscheferne på Det Europæiske Råds forårsmøde 2012

Denne politikmeddelelse har til formål at supplere de beskæftigelsespolitiske prioriteter i den

årlige vækstundersøgelse med politikvejledning på mellemlang sigt ud fra Europa 2020-

beskæftigelsesmålene. Den bygger på beskæftigelsesretningslinjerne

, indeholder

foranstaltninger, som der bør lægges særlig vægt på i den nuværende situation, og har til

formål at opbygge tilliden blandt alle aktører og skabe tillid til at iværksætte de nødvendige

beskæftigelsesreformer. Den er således også et svar på opfordringen fra Det Europæiske Råd

til at støtte den nye økonomiske styring med en tættere overvågning af

beskæftigelsespolitikken og socialpolitikken, navnlig når disse kan have en indvirkning på

makroøkonomisk stabilitet og vækst

Meddelelsen er ledsaget af en række arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene,

som uddyber, hvordan beskæftigelsespolitikker overlapper andre politikområder til støtte for

intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Alt i alt fremmer denne "beskæftigelsespakke" ikke

blot EU’s 2020-flagskibsinitiativ "Nye kvalifikationer til nye job", men bidrager i form af

synergieffekter også til at gennemføre flagskibsinitiativer som f.eks. "En digital dagsorden for

Europa", "Innovation i EU", "Unge på vej", "Et ressourceeffektivt Europa", "En

industripolitik for en globaliseret verden" og "Den europæiske platform mod fattigdom og

social udstødelse." Beskæftigelsespakken viser også, hvordan EU's budget, især Den

Europæiske Socialfond, kan mobiliseres til støtte for arbejdsmarkedsreformen og bidrage med

de nødvendige investeringer i forbindelse med en økonomisk afmatning.

Arbejdsmarkedsdynamikken skal først og fremmest skabes på nationalt plan, men denne

meddelelse omhandler anvendelse af EU-instrumenter til støtte for et opsving med høj

beskæftigelse, som inddrager både udbuds- og efterspørgselssiden på arbejdsmarkedet og

omfatter yderligere skridt i retning af at skabe et virkeligt EU-arbejdsmarked.

STØTTE TIL JOBSKABELSE

Støtte til jobskabelse og (re)allokering af arbejdskraft bør sigte mod mere bæredygtige

aktiviteter, sektorer og virksomheder, især blandt SMV'er

. Politikken skal endvidere være

målrettet mod forbedringer i både produktiviteten og beskæftigelsen og bidrage til en

allokering af menneskelige ressourcer, som svarer til de økonomiske og sociale behov, jf.

Europa 2020-strategien, og tilgodeser både konkurrenceudsatte og ikke-konkurrenceudsatte

sektorer. Den bør også forbedre arbejdsmarkedssituationen for mere udsatte grupper som

f.eks. unge, kvinder, lavt kvalificerede og ældre arbejdstagere samt grupper med

"Der kommer kun gang i væksten og beskæftigelsen igen, hvis vi følger en konsekvent og bredt baseret

tilgang, der kombinerer en intelligent finanspolitisk konsolidering, som fastholder investeringer i

fremtidig vækst, med sunde makroøkonomiske politikker og en aktiv beskæftigelsesstrategi", jf.

erklæringen fra medlemmerne af Det Europæiske Råd af 30. januar 2012.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd (den 1.-2. marts 2012).

Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd (den 9. december 2011).

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd (den 9. december 2012).

SMV'er skabte 85 % af nettovæksten i beskæftigelsen i perioden 2002-2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

minoritetsbaggrund. Tværgående foranstaltninger skal suppleres med en specifik indsats i

sektorer med særlig stort potentiale for at skabe vækst med høj beskæftigelse for at afspejle

vigtige strukturelle økonomiske udfordringer.

1.1.

Større jobskabelse i hele økonomien gennem fremme af efterspørgslen efter

arbejdskraft

Beskæftigelsespolitikker bidrager til at skabe gunstige vilkår for jobskabelse. Derved kan de

opnå støtte fra EU’s budget (og navnlig Den Europæiske Socialfond)

. Ud over

foranstaltninger på udbudssiden som f.eks. investering i færdigheder og aktivering og

arbejdsformidlingstjenester findes der også en række værktøjer, der kan have en positiv

indvirkning på efterspørgslen efter arbejdskraft:

–

Målretning af støtten til ansættelse mod

nyansættelser.

Støtte til ansættelse er

blevet anvendt i vid udstrækning af medlemsstaterne som en måde til at afbøde den

økonomiske krises konsekvenser for beskæftigelsen og er normalt rettet mod dårligt

stillede grupper. Skabelse af de rette incitamenter og støtte til ansættelse bør

motivere arbejdsgivere til at foretage

nyansættelser

og derved skabe job, som ellers

ikke ville være blevet skabt. At målrette støtten mod sårbare grupper som f.eks. unge

og langtidsledige kan have positive virkninger, især når støtte til ansættelse

kombineres med yderligere bestræbelser på at hjælpe målgruppen.

Formindskelse af skattekilen for arbejde på en budgetneutral måde

ved at gå

over til miljøskat

, forbrugsskat og ejendomsskat og nøje overvåge

omfordelingsvirkningerne. I mange medlemsstater er der mulighed for at nedbringe

arbejdsgiverbidragene til de sociale sikringssystemer, der udgør broderparten af

skattekilen. En mindskelse af skattekilen, der er målrettet mod de mest udsatte

grupper - navnlig dem med lavindkomster - forventes at få positive konsekvenser for

deres beskæftigelse også på længere sigt og bliver derved et oplagt redskab til at

fremme efterspørgslen efter arbejdskraft. Det er dog nødvendigt omhyggeligt at

udforme og gennemføre foranstaltningen, så den ikke får en negativ indvirkning på

beskæftigelsesmulighederne for grupper, der lige nøjagtigt ikke er støtteberettigede.

Desuden kan der opstå dødvægtsomkostninger, hvis mindskelserne ikke er ordentligt

målrettede.

Fremme af og støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed, sociale virksomheder

og virksomhedsetablering.

Jobsøgende, der er motiveret til at oprette og drive en

virksomhed, kan være nødt til at overvinde betydelige hindringer, herunder

manglende faglige kvalifikationer, erhvervskvalifikationer eller muligheder for

mentorordninger og vanskeligheder ved at få adgang til finansiering. Fremme af

iværksætterånden, et øget udbud af etableringsstøttetjenester og mikrofinansiering

samt ordninger, der konverterer arbejdsløshedsydelser til etableringsstøtte, er

–

Der skal sikres overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, samtidig med at mulighederne for

beskæftigelsesstøtte i disse regler tages i betragtning, jf. navnlig artikel 15, 16 og 40-42 i den generelle

gruppefritagelsesforordning (EUT L 214 af 6. august 2008).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget - Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i

2050 (KOM(2011) 112) viser, at anvendelse af indtægterne fra bortauktionering af emissionskvoter og

fra CO2-beskatning til at mindske arbejdskraftomkostningerne ville have positive indvirkninger på

beskæftigelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgørende for at fremme selvstændig erhvervsvirksomhed og skabe nye job. Støtten

bør være rettet mod grupper med det største potentiale (som f.eks. arbejdsløse med

faglige kvalifikationer, kvinder eller unge) og bør bygge på et nært samarbejde

mellem arbejdsformidlinger, erhvervsstøttetjenester og formidlere af finansiering.

Socialøkonomiens aktører og

sociale virksomheder

er vigtige drivkræfter for

rummelig jobskabelse og social innovation og kræver særskilt støtte, herunder

gennem offentlige indkøbsaftaler og adgang til finansiering.

–

Omdannelse af uformelt eller sort arbejde til rigtige job.

Sort arbejde er ulovligt.

Det har også alvorlige budgetmæssige konsekvenser på grund af lavere skatte- og

socialsikringsindtægter. Det har en negativ indvirkning på produktivitet og

arbejdsstandarder, kompetenceudvikling og livslang læring. Det udgør kun et meget

spinkelt grundlag for pensionsrettigheder og adgang til sundhedsydelser. At hindre

og modvirke sort arbejde og dermed fuldt ud gennemføre direktiv 2009/52/EF om

minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der

beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, samt bistå personer, der

arbejder sort, med at blive integreret på det lovlige arbejdsmarked bidrager til

finanspolitisk konsolidering, til at skabe mere lige vilkår for virksomheder og til at

øge jobkvaliteten. Der er behov for øget samarbejde medlemsstaterne imellem.

Forøgelse af "netto"lønnen.

Arbejdsbetingede ydelser anvendes af en række

medlemsstater enten til at mindske fattigdom blandt erhvervsaktive eller til at

tilskynde arbejdsløse til at finde et job. Fællestræk ved ordninger, som supplerer

arbejdstagernes løn, omfatter målretning mod enkeltpersoner eller husholdninger

med lav indkomst og en gradvis udfasning, når lønindkomsten vokser. Højere

"netto"løn udgør et beskæftigelsesincitament for dårligt uddannede arbejdstagere,

fordi det på et givet lønniveau er lettere for arbejdsgivere at besætte ledige stillinger,

når lønpresset mindskes. I udformningen af arbejdsbetingede ydelser bør man dog

undgå lavtlønsfælder. Der opnås positive virkninger for arbejdstagere, der befinder

sig i den lave ende af indkomstskalaen, hvor der er store indkomstuligheder.

Modernisering af lønfastsættelsessystemerne for at afstemme lønningerne efter

produktivitetsudviklingen og fremme jobskabelsen.

Lønfastsættelsesmekanismer,

der sikrer, at reallønsstigningen afspejler produktivitetsudviklingen og lokale

arbejdsmarkedsvilkår, er en forudsætning for at sikre, at outputvækst på

tilfredsstillende vis udmønter sig i stigende efterspørgsel efter arbejdskraft og i sidste

ende jobskabelse. I overensstemmelse med national praksis med kollektive

overenskomstforhandlinger bør lønudviklingen tage hensyn til medlemsstaternes

konkurrenceevne. Skønt løntilbageholdenhed eller -tilpasning kunne blive nødvendig

i visse sektorer eller medlemsstater, kunne målrettede stigninger, der bidrager til at

skabe en samlet efterspørgsel, være hensigtsmæssige, hvis lønningerne er sakket

betydeligt bagud i forhold til produktivitetsudviklingen.

Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i nøglesektorer

–

1.2.

Dagens Europa står over for gennemgribende strukturelle forandringer, jf. Europa 2020-

strategien, navnlig overgangen til en grøn ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi, vores

samfunds befolkningsaldring og hurtige teknologiske fremskridt. At tage disse udfordringer

op og gøre dem til muligheder vil kræve en grundlæggende omstilling af vores økonomi i

løbet af det næste årti. En omstilling af økonomien i den retning vil øge konkurrenceevnen og

udgøre en betydelig kilde til vækst og job samt opfylde de økonomiske og sociale behov. Den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

årlige vækstundersøgelse 2012 identificerer tre hovedområder, som hver har et stort

jobskabelsespotentiale.

–

Jobskabelsen i den grønne økonomi har været positiv

i hele recessionsperioden

og forventes at fortsætte med at være det. Alene sektoren for energieffektivitet og

sektoren for vedvarende energi kunne skabe 5 mio. job frem til udgangen af 2020

Udviklingen af markederne for varer og tjenester, F&U og innovationspolitik, nye

lovrammer og markedsbaserede instrumenter vil ændre vores industrielle og

økonomiske strukturer i retning af større ressourceeffektivitet og føre til en ny

definering af mange job i næsten alle sektorer. Kulstofintensive sektorer står over for

udfordringen om overgang til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi, mange job

i disse sektorer nydefineres og nye job i grønne sektorer og lavemissionssektorer

skabes og påvirker områder forskelligt. Hvis overgangen til en grøn ressourceeffektiv

økonomi i første omgang især gavner højtkvalificerede arbejdstagere, forventes

fremstillingsindustri og tjenester, der er ajourførte og bæredygtige, med tiden at

skabe en række job på mellemniveau, så lavtuddannede og ældre arbejdstagere må

tilpasse sig. Understøttende arbejdsmarkeder og en forestilling om

kvalifikationsbehovene er afgørende for at støtte og udvikle en grøn

ressourceeffektiv økonomi, hvilket dokumenteres i vedlagte arbejdsdokument fra

Kommissionens tjenestegrene

. En vellykket forvaltning af en overgang af det

omfang kræver en fælles indsats fra EU's og medlemsstaternes side.

Beskæftigelsen i EU's sundhedssektor og socialsektor vokser hurtigt

som følge af

befolkningens aldring og en udvidelse af tjenesterne med henblik på bedre at opfylde

kvalitetskravene og den voksende efterspørgsel efter individualiserede og

professionelle sociale tjenester. Disse sektorers størrelse og hurtige vækst (dobbelt så

stor som den samlede vækst i beskæftigelsen) tyder på, at de vil fortsætte med at

være en vigtig drivkraft i skabelsen af nye job i de kommende år. For at udnytte dette

jobskabelsespotentiale må sektorerne tage en række udfordringer op. Her kan bl.a.

nævnes den stigende mangel på sundhedspersonale, et aldrende sundhedspersonale

og et utilstrækkeligt antal nye medarbejdere til erstatning for dem, der går på

pension, nye mønstre for sundhedsydelser ved forekomst af flere kroniske sygdomme

samtidigt, den voksende brug af teknologier, der kræver nye sammensætninger af

kvalifikationer, og ubalance i kvalifikationsniveauer og arbejdsmønstre. Dertil

kommer, at krævende arbejdsvilkår og lave og kun langsomt voksende lønninger gør

det vanskeligt at ansætte og fastholde personalet. At opretholde et tilstrækkeligt

udbud af og en tilstrækkelig kvalitet i sundhedsydelserne i forbindelse med øgede

budgetstramninger er både en social og beskæftigelsesmæssig udfordring, hvilket

dokumenteres i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

Som følge af demografiske og familiemæssige ændringer og behovet for en bedre

balance mellem arbejds- og familieliv skabes der endvidere nye tjenester, som

–

Det fremgår af forskellige modeller, at senest i 2020 kunne gennemførelsen af individuelle

energieffektivitetsforanstaltninger føre til, at der skabes eller fastholdes 2 mio. grønne job, mens

jobskabelsespotentialet i forbindelse med udviklingen i sektoren for vedvarende energi anslås til at være

3 mio. job - Ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene -

Udnyttelse af

beskæftigelsespotentialet i grøn vækst.

Ledsagende

arbejdsdokument

fra

Kommissionens

tjenestegrene

Udnyttelse

beskæftigelsespotentialet i grøn vækst.

Ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene –

En handlingsplan for

sundhedspersonalesituationen i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dækker en bred vifte af aktiviteter og er en kilde til jobskabelse, jf. ligeledes det

ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som der iværksættes

en offentlig høring om

–

Efterspørgslen efter ikt-uddannede fortsætter med at vokse.

Beskæftigelsen

blandt ikt-ansatte voksede med ca. 3 % om året, og efterspørgslen efter arbejdskraft

var større end udbuddet. Udvikling og anvendelse af ikt-applikationer bliver

afgørende for at forbedre det europæiske erhvervslivs internationale

konkurrenceevne og dermed øge beskæftigelsen. At øge europæiske virksomheders

og arbejdstageres ikt-færdigheder og -kompetencer vil kræve en betydelig indsats for

så vidt angår uddannelse samt politikker for kompetenceudvikling for arbejdstagere

og infrastruktur, jf. det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens

tjenestegrene

Mobilisering af EU-midler til jobskabelse

1.3.

De fonde, der er omfattet af samhørighedspolitikken (ESF, EFRU og Samhørighedsfonden),

samt ELFUL og EMFF er vigtige kilder til investering, som stimulerer bæredygtig vækst og

jobskabelse. De bidrager til en styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale

samhørighed i EU. For 2014-2020 har Kommissionen foreslået at bringe disse finansielle

instrumenter nøje på linje med Europa 2020-målene

. Det er afgørende, at de nationale,

regionale og lokale myndigheder bruger og udnytter de disponible midler fuldt ud, så Europa

kan udvikle og realisere sit økonomiske potentiale samt øge beskæftigelsen og

produktiviteten.

Den Europæiske Socialfond

(ESF) samfinansierer aktiveringsforanstaltninger på

arbejdsmarkedet, herunder støtte til ansættelse, faglige videreuddannelseskurser,

iværksætterkurser og mikrofinansieringsordninger samt udformning og gennemførelse af

beskæftigelsespolitikker i hele EU. For perioden 2014-20 har Kommissionen foreslået et ESF-

mindstebeløb på 84 mia. EUR til prioriterede investeringer som f.eks. adgang til beskæftigelse

for jobsøgende og arbejdsløse, bæredygtig integration af unge, som ikke er under uddannelse

eller i beskæftigelse ("NEETs"), på arbejdsmarkedet, herunder gennem "ungdomsgarantier",

selvstændig erhvervsvirksomhed, iværksætteri og virksomhedsetablering samt investeringer i

uddannelse og social inklusion og kapacitetsopbygning i den offentlige forvaltning.

Bidraget fra

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

(EFRU) til jobskabelse 2014-

2020 øges ved den foreslåede koncentration af ressourcer på forskning, teknologisk udvikling

og innovation, forøgelse af SMV’ers konkurrenceevne og bistand til skiftet i retning af en

lavemissionsøkonomi, herunder fremme af vedvarende energi og energieffektivitet. EFRU vil

også investere i ikt-sektoren og supplerer ESF-finansiering til fremme af beskæftigelsen og

støtte til arbejdskraftens mobilitet f.eks. ved at finansiere uddannelse og

arbejdsformidlingsinfrastruktur

støtte

selvstændig

erhvervsvirksomhed

virksomhedsetablering. Den støtter også investeringer i sundhedsinfrastrukturer og sociale

infrastrukturer.

Ledsagende

arbejdsdokument

fra

Kommissionens

tjenestegrene

Udnyttelse

beskæftigelsespotentialet inden for personlige tjenesteydelser og tjenesteydelser i hjemmet.

Ledsagende

arbejdsdokument

fra

Kommissionens

tjenestegrene

Udnyttelse

beskæftigelsespotentialet i ikt.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget - Et budget for Europa 2020, del I (KOM(2011) 500 af 29. juni 2011).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress

yder støtte til selvstændige

erhvervsdrivende og mikrovirksomheder ved at yde garantier og finansierede investeringer til

formidlere af mikrofinansiering i hele EU. Den forventes at rejse op mod 500 mio. EUR

mikrokredit med midler for perioden 2007-2013, og Kommissionen har foreslået at forlænge

den for perioden 2014-2020 for at opfylde behovet i underforsynede markedssegmenter og

øge adgangen til finansiering for sociale virksomheder. Muligheden for mikrofinansiering

støttes også af en række revolverende midler, som medfinansieres af EFRU eller ESF.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

(EGF), som Kommissionen også

foreslog at videreføre i perioden 2014-2020, medvirker til at forvalte omstrukturering ved at

samfinansiere omskoling og jobsøgningsaktiviteter for arbejdstagere, der rammes af

masseafskedigelser som følge af ændrede globale handelsmønstre.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) støtter

jobdiversificering til ikke-landbrugsaktiviteter og udvikling af små virksomheder i

landdistrikterne, herunder investering i færdigheder, videnoverførsel og støtte til unge

landbrugeres første etablering.

Den Europæiske Fiskerifond, der i løbet af 2014-20 integreres i

Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond

(EMFF), støtter overgangen til bæredygtigt fiskeri og diversificeringen af lokale

økonomier, herunder gennem uddannelsesaktiviteter og støtte til små virksomheder.

JOBSKABELSE

Kommissionen foreslår:

–

sæt centrale beskæftigelsestiltag for den grønne økonomi

handlingsplan for sundhedspersonalesituationen i EU

sæt centrale tiltag for ikt-beskæftigelse

som hver især findes i et bilag til denne meddelelse og uddybes nærmere i de tilsvarende

arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene.

Kommissionen iværksætter:

–

en høring om potentialet for kvalitetsjob inden for personlige tjenesteydelser og

tjenesteydelser i hjemmet

en høring om oprettelse af en platform på EU-niveau mellem arbejdstilsyn og andre

håndhævelsesorganer til bekæmpelse af sort arbejde med det formål at udbygge

samarbejdet, udveksle bedste praksis og fastlægge fælles principper for tilsyn senest i

slutningen af 2012.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og Rådet til:

–

umiddelbart at fremme Europa 2020-strategien og på grundlag af

politikretningslinjerne i denne meddelelse at vedtage en ambitiøs tilgang og

politikker for jobskabelse som led i deres nationale beskæftigelsesplaner (i deres

nationale reformprogrammer).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GENOPRETTELSE AF ARBEJDSMARKEDERNES DYNAMIK

Arbejdsmarkederne er kun dynamiske, hvis beskæftigelsespolitikken letter overgange, der

øger produktiviteten og jobkvaliteten, hvis arbejdsstyrken har de fornødne kvalifikationer, og

hvis folk er mobile nok til at reagere på de geografiske tendenser på jobmarkedet. Europa

2020-strategien lægger særlig vægt på arbejdsmarkedsreform, udvikling af menneskelig

kapital og geografisk mobilitet for at gøre EU’s arbejdsstyrke bedre rustet til forandring og

skabe jobmuligheder.

2.1.

Reform af arbejdsmarkederne

EU's fælles principper for flexicurity er fortsat en betydelig politisk milepæl i opbygningen af

dynamiske arbejdsmarkeder, der søger at få medlemsstaterne til at følge en støt kurs i retning

af integrerede strukturelle arbejdsmarkedsreformer. Flexicurity samler en række

arbejdsmarkedspolitikker (aftaler, aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, livslang læring og

sociale beskyttelsessystemer) på en integreret og sammenhængende måde for at øge såvel

fleksibilitet som sikkerhed og gøre arbejdsmarkederne mere modstandsdygtige over for

økonomiske tilpasningsprocesser.

Under hele krisen har en række medlemsstater gennemført vigtige strukturelle

arbejdsmarkedsreformer og midlertidige foranstaltninger for at bevare beskæftigelsen. Men

det er klart, at fremskridtet i retning af større fleksibilitet og sikkerhed har været beskedent og

uensartet. På baggrund af budgetmæssige begrænsninger har EU's igangværende debat om

flexicurity i forbindelse med flagskibsinitiativet

En dagsorden for nye kvalifikationer og nye

job

gjort det muligt at indkredse en række nødvendige foranstaltninger for at bistå

arbejdsmarkederne med at tilpasse sig som svar på krisen og strukturelle udfordringer i

forbindelse med Europa 2020

Yderligere skridt i retning af arbejdsmarkedsreformer bør især inddrage følgende aspekter:

2.1.1.

–

Sikring af muligheden for overgange og rummelige arbejdsmarkeder

Anvendelse af intern fleksibilitet til at mindske usikkerhed og finanspolitiske

omkostninger.

Krisen har vist, at intern fleksibilitet kan være meget effektiv som et

middel til at opretholde beskæftigelsen og mindske tilpasningsomkostningerne i tider

med økonomisk afmatning. Anvendelse af afspadseringsordninger eller timebanker,

arbejdsfordelingsordninger (STWA) og særlige klausuler i forbindelse med

overenskomstforhandlinger om visse arbejdsvilkår har været med til at bevare

arbejdspladser og virksomhedernes konkurrenceevne ved at undgå eller udskyde

afskedigelser. Skønt STWA’er ofte nedsatte produktiviteten, var de alligevel med til

at bevare kompetencer, beskæftigelse og tillid, og omkostningerne til dem har

generelt været lavere end udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse. Da det

finanspolitiske råderum til at finansiere sådanne ordninger imidlertid i øjeblikket er

mere begrænset end for to år siden, har dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på

virksomhedsniveau og på højere niveauer fået en mere betydningsfuld rolle, når der

skal findes optimale løsninger på intern fleksibilitet.

Ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene -

Åbne, dynamiske og rummelige

arbejdsmarkeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Anstændige og bæredygtige lønninger for at undgå lavtlønsfælder.

Selv før

krisen satte ind var det at have et job ikke altid en garanti mod fattigdom, og EU’s

andel af fattige i arbejde er stadig på over 8 %. Risikoen for fattigdom blandt

erhvervsaktive er høj, særligt i lande med ulige lønfordeling og lave

mindstelønninger, blandt personer med tidsbegrænsede kontrakter og lav

arbejdsintensitet og i eneforsørgerfamilier

. Fastsættelse af mindstelønninger på

passende niveauer kan medvirke til at forebygge voksende fattigdom blandt

erhvervsaktive

og udgør en vigtig faktor for at sikre en anstændig jobkvalitet. De

fleste medlemsstater har i øjeblikket lovbestemte eller på anden måde retligt

bindende eller generelt anvendelige mindstelønninger

. Virkningen af

mindstelønnen på både efterspørgsel og udbud kan variere betydeligt

medlemsstaterne

imellem

afhængigt

niveauet

samt

andre

arbejdsmarkedspolitikker og -institutioner. Løngulve skal med deltagelse af

arbejdsmarkedets parter kunne tilpasses i tilstrækkelig grad til at afspejle den

generelle økonomiske udvikling. Differentieret mindsteløn, som allerede anvendes i

en række medlemsstater, kan i den forbindelse være et effektivt middel til at

opretholde efterspørgslen efter arbejdskraft.

Overgange, der kan betale sig.

Arbejdsmarkedsfleksibilitet forudsætter sikkerhed i

forbindelse med overgange. En livslang karriere kendetegnet ved en række

overgange, undertiden i opadgående retning, men også horisontalt eller selv i

nedadgående retning, er nu en realitet for mange arbejdstagere, navnlig unge

arbejdstagere. Kvaliteten af disse overgange afgør kvaliteten af en arbejdstagers

karriere. Sikkerhed i hele karriereforløbet, herunder i forbindelse med overgange

mellem forskellige former for arbejdsmarkedsstatus (f.eks. fra uddannelse til

beskæftigelse, fra barselsorlov til beskæftigelse, overgang til selvstændig

erhvervsvirksomhed og iværksætteri osv.) er afgørende for at give enkeltpersoner de

nødvendige midler til at bevare beskæftigelsesevnen og få overgange til at fungere.

Nogle områder fortjener særlig opmærksomhed:

unges

overgang fra skole til arbejde,

(det kan dokumenteres, at lærlingeuddannelser og praktikophold af høj kvalitet kan

være et godt middel til at få adgang til arbejdslivet), men der er også tilbagevendende

eksempler på, at praktikophold misbruges,

kvinders

integration på arbejdsmarkedet

gennem lige løn, gode børnepasningsmuligheder, afskaffelse af enhver form for

forskelsbehandling

og skattebegunstigelser for at holde sig borte fra

arbejdsmarkedet, som hæmmer kvindernes deltagelse, afpasning af varigheden af

barselsorlov og forældreorlov og jobskift for

ældre arbejdstagere

i forbindelse med

modernisering af pensionsordningerne og forlængelse af arbejdslivet, hvilket kræver

omfattende foranstaltninger som f.eks. motiverende skatteordninger, adgang til

livslang læring gennem erhvervsvejledning og uddannelse, fleksible

arbejdsordninger for dem, der har behov for det, og sikre og sunde arbejdspladser.

Fælles ansvar for at støtte overgang fra arbejdsløshed til beskæftigelse.

Den

nuværende høje arbejdsløshed kræver, at det er muligt i tilstrækkelig grad at tilpasse

–

Employment and Social Developments in Europe 2011: Is working enough to avoid poverty? In-work

poverty mechanism and policies in the EU.

OECD, divided we stand: why inequality keeps rising, 2011.

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Minimum_wage_statistics.

Mindstelønnen ligger på mellem 30 % og 50 % af den gennemsnitlige månedlige bruttoløn.

Ved fuld gennemførelse af direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for

og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger, der støtter overgangen fra arbejdsløshed

til beskæftigelse, for at stimulere en hurtig tilbagevenden til bæredygtig

beskæftigelse. Under krisen er dækningen af arbejdsløshedsydelser i visse tilfælde

blevet udvidet til også at omfatte tidligere ubeskyttede grupper, navnlig midlertidigt

ansatte, og rettighederne er blevet udvidet i andre situationer. Selv på baggrund af

den vanskelige budgetsituation i de fleste medlemsstater er det vigtigt, at disse

rettigheder bibeholdes, så længe krisen varer. Når efterspørgslen efter arbejdskraft er

lav, kunne nedskæring af ydelser øge risikoen for fattigdom uden at øge antallet af

personer, der kommer ud af arbejdsløsheden. Krav om aktivering bør indgå i en

tilgang baseret på fælles ansvar, der fastholder incitamenter til at arbejde, samtidig

med at den sikrer indkomst, yder individualiseret bistand til jobsøgning og beskytter

mod risikoen for fattigdom.

–

Sikring af passende kontraktforhold for at bekæmpe segmentering af

arbejdsmarkedet.

Rettigheder i forbindelse med kontraktforhold er en anden faktor,

der gør kvaliteten af overgange skrøbelig. Det fremgår af den foreliggende

dokumentation, at de fleste nye job, der er skabt i de seneste år (selv før krisen), var

baseret på tidsbegrænsede kontrakter og andre ikke-standardiserede

beskæftigelsesformer

. Dette har øget smidigheden på arbejdsmarkedet og gjort det

lettere for virksomheder at tilpasse arbejdskraften til nye former for produktion og

arbejdstilrettelæggelse. To direktiver

omhandler deltidsarbejde og tidsbegrænset

ansættelse ud fra princippet om ligebehandling, mens et nyere direktiv

på lignende

måde opstiller regler for vikararbejde. En klar præference fra arbejdsgivernes side for

disse kontraktforhold kan skyldes meget højere fratrædelsesomkostninger for

tidsubegrænsede kontrakter/standardkontrakter. Desuden tjener disse job i mange

tilfælde ikke som et springbræt til mere permanente former for arbejde. Der er derfor

behov for velovervejede og afbalancerede reformer af bestemmelserne om tryghed i

ansættelsen for at afhjælpe segmenteringen eller standse den overdrevne brug af

ikke-standardiserede kontrakter og misbruget af proforma selvstændig

erhvervsvirksomhed. Alle typer kontrakter bør mere generelt give ansatte adgang til

et sæt grundlæggende rettigheder (herunder pensionsrettigheder) fra undertegnelsen

af kontrakten, herunder adgang til livslang læring, social beskyttelse samt økonomisk

beskyttelse i tilfælde af afskedigelse uden skyld.

Foregribelse af økonomisk omstrukturering.

På trods af ugunstige

markedsbetingelser har mange virksomheder i EU og deres arbejdsstyrke i vid

udstrækning involveret sig kreativt i omstruktureringsprocesser, som har været

konstruktive, effektive og medvirkende til at begrænse tab af arbejdspladser gennem

innovative ordninger ofte med støtte fra offentlige myndigheder og EU. Faktisk har

der de sidste to år været stor efterspørgsel efter foranstaltninger til støtte for

omfordeling af ressourcer mellem virksomheder og erhverv. Disse foranstaltninger

omfatter ændringer i bestemmelserne om tryghed i ansættelsen og virksomhedernes

praksis i forbindelse med omstrukturering af virksomheder samt relevant uddannelse

og effektive aktiveringspolitikker, der sammen med hensigtsmæssigt udformede

arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger kan lede afskedigede arbejdstagere i retning

–

http://ec.europa.eu/eures/home.jspLabour market and social trends.

Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om deltidsarbejde og Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.

juni 1999 om tidsbegrænset ansættelse.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af nye job og erhverv. Kommissionen vil bygge på reaktionen på grønbogen om

omstrukturering

for at udbrede bedste praksis og sikre en passende opfølgning.

–

Udvikling af livslang læring som en nøgle til sikkerhed i ansættelsen.

Adgang til

livslang læring i forbindelse med beskæftigelse eller arbejdsløshed er afgørende, hvis

beskæftigelsesevnen skal bevares. I den henseende er arbejdsgivernes indsats for at

uddanne deres ansatte, især for så vidt angår lavtuddannede og ældre arbejdstagere,

afgørende. For arbejdsløse, navnlig lavtuddannede og udsatte grupper, er

individualiseret erhvervsvejledning og uddannelse i markedsrelevante færdigheder

vigtig. Men nye teknologier i samspil med globaliseringen har også i stigende grad

reduceret opgaverne til mellemuddannede, så der er et betydeligt behov for

omskolingspolitikker for mellemuddannede arbejdstagere. Recessionen har

fremskyndet en polarisering i beskæftigelsen (og udhulet job på mellemniveau) med

risiko for i stigende grad at dele beskæftigelsen op i lavkvalitets- og

højkvalitetsblokke og dermed begrænse karrieremobilitetsmulighederne, hvilket der

skal gøres noget ved.

Skabe muligheder for unge.

Europas unge lider mest under den økonomiske krise

og de strukturelle arbejdsmarkedsproblemer, jf. initiativet "Bedre muligheder for

unge"

. Kommissionen bekræfter på ny sine forpligtelser til at løse den dramatiske

ungdomsarbejdsløshed, herunder ved at tilvejebringe tilgængelig EU-støtte

. På

opfordring fra Det Europæiske Råd

bør støtte til overgangen til arbejde f.eks.

gennem ungdomsgarantier, aktiveringsforanstaltninger rettet mod unge, kvaliteten af

praktikophold

og unges mobilitet prioriteres.

Mobilisering af alle aktører for en bedre gennemførelse

Styrkelse af den sociale dialog.

Om beskæftigelsespolitikkerne bliver vellykkede

afhænger i høj grad af, om der er enighed om reformer. I mange tilfælde ligger

ansvaret for udformning og gennemførelse ikke hos regeringerne alene, men også

hos arbejdsmarkedets parter. En stærk arbejdsmarkedsdialog er et fællestræk i de

lande, hvor arbejdsmarkederne har vist sig at være mere modstandsdygtige over for

krisen. I krisens første fase var arbejdsmarkedsparternes bidrag til gennemførelsen af

interne flexicurityløsninger afgørende for at afbøde chokvirkningerne af recessionen.

Det er vigtigt med fælles reformbestræbelser, der sikrer forudsætningerne for

bæredygtig skabelse af kvalitetsjob i fremtiden, og hvor arbejdsmarkedsparterne

spiller en aktiv rolle på alle niveauer i forberedelsen og gennemførelsen af disse

reformer. I et stigende antal virksomheder har dette bidrag taget form af

tværnationale overenskomster på virksomhedsniveau, hvorigennem der gives aftalte

svar på europæisk plan på de udfordringer, der er affødt af krisen, og der indføres

–

2.1.2.

–

Grønbog - Omstruktureringer og foregribelse af forandringer: Hvilken lære kan vi drage af den

økonomiske krise? (KOM(2012) 7 endelig af 17. januar 2012).

Meddelelse fra Kommissionen - Initiativet "Muligheder for Unge" (KOM(2011) 933 af 20. december

2011).

Ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene -

Gennemførelse af initiativet "Bedre

muligheder for unge": indledende skridt

- indeholder en interimsrapport om, hvilke foranstaltninger

medlemsstaterne har iværksat for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. I februar 2012 besøgte

Kommissionens aktionsgrupper de otte medlemsstater med den største ungdomsarbejdsløshed.

Resultaterne af disse besøg kommer til at indgå i de nationale reformprogrammer.

Erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd af 30. januar 2012.

Ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene -

Kvalitetsramme for praktikophold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mekanismer til at håndtere forandringer. Tværnationale overenskomster på

virksomhedsniveau omfatter allerede over 10 mio. arbejdstagere; deres rolle fortjener

mere anerkendelse og støtte.

–

Omdefinering af offentlige arbejdsformidlingers primære og centrale tjenester.

Offentlige arbejdsformidlinger er katalysatorer for aktiveringspolitikker, der bidrager

til smidige arbejdsmarkedsovergange. For at udføre deres opgaver på en alsidig måde

må

offentlige

arbejdsformidlinger

omstille

sig

til

være

"overgangsforvaltningsorganer" og levere en ny kombination af "aktive" og

"passive" funktioner, som understøtter bæredygtige overgange hele vejen gennem

arbejdstagernes karriere. De vigtigste elementer bør være den nyeste information om

situationen

på

arbejdsmarkedet,

aktive

forebyggende

arbejdsmarkedsforanstaltninger samt støtte til at bevare beskæftigelsesevnen på et

tidligt tidspunkt, levering af individualiserede tjenester, udnyttelse af brugen af e-

tjenester og udvikling af stærke partnerskaber, især sammen med andre

arbejdsformidlinger, herunder i andre medlemsstater.

Samling af ressourcerne og fokusering på effektive partnerskaber.

I tider med

knappe midler til investering er det lige så afgørende at samle finansielle og

materielle ressourcer som at samle aktører omkring et fælles mål. Et eksempel kunne

være at samle ressourcer efter grupper af arbejdsgivere. Ved at samarbejde omkring

lignende rekrutterings- og uddannelsesbehov er grupper af SMV’er i stand til at

overvinde deres egen manglende evne til at tiltrække kvalificeret personale og

fastlægge fælles politikker for menneskelige ressourcer. Partnerskaber på passende

territorialt niveau kan bidrage til at få overgange til at fungere ved at inddrage

arbejdsformidlinger i den offentlige, den private og den tredje sektor,

socialsikringsorganisationer, kommuner og regionale regeringer, udbydere af

uddannelse, udbydere af erhvervsvejledning, ngo'er, velfærdsinstitutioner osv.

Sammensætningen af partnerskaber bør ske på en sådan måde, at tjenesteydelserne

supplerer hinanden, og fordelingen af ressourcer er omkostningseffektiv.

–

ARBEJDSMARKEDSREFORMER

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og Rådet til:

–

umiddelbart at fremme Europa 2020-strategien og på grundlag af

politikretningslinjerne i denne meddelelse at vedtage en ambitiøs tilgang til og

politikker for arbejdsmarkedsreformer som led i deres nationale beskæftigelsesplaner

(nationale reformprogrammer).

Kommissionen vil:

–

fremsætte et forslag til Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold

senest i slutningen af 2012 ud fra en høring gennemført af Kommissionens

tjenestegrene

Ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene -

Kvalitetsramme for praktikophold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

fremsætte et forslag til Rådets henstilling om ungdomsgarantier senest i slutningen af

2012 og støtte aktiveringsforanstaltninger rettet mod unge i forbindelse med

ungdomsgarantiordninger

gøre en ekstra indsats for at udbrede god praksis og fremme debatten om

tværnationale aftaler på virksomhedsniveau

senest i 2012 sammen med det europæiske net af offentlige arbejdsformidlinger

udarbejde en europæisk handlingsplan for levering af relevant og effektiv

arbejdsformidling i marken og praktisk gennemførelse heraf med hensyn til

arbejdsformidlingsmodeller, -mål og -opgaver i lyset af Europa 2020-målene

kortlægge nye former for beskæftigelse, f.eks. arbejdsgivernes samling af ressourcer,

og rapportere om fælles prioriteringer for tilsvarende politiksvar for at støtte

foranstaltninger, som gør organisationer mere fleksible og omstillingsparate, og

samtidig fremme bæredygtig fastholdelse af personale og jobskabelse.

Investering i kvalifikationer

–

2.2.

Det fremgår af redskabet til overvågning af ledige stillinger i Europa (European Vacancy

Monitor), at der er et betydeligt behov for arbejdstagere med et højt kvalifikationsniveau, og

at der er et stigende antal ledige stillinger, som der ikke findes de fornødne kvalifikationer

til

. Kvalifikationsbehov på EU's arbejdsmarkeder skal foregribes, og der bør reageres hurtigt

på misforhold mellem kvalifikationer og efterspørgsel. At udstyre arbejdstagere med de

kvalifikationer, der er nødvendige for at finde job, er af afgørende betydning for at

virkeliggøre jobskabelsen. Europa og medlemsstaterne skal have en god forståelse af disse

behov for bedre at kunne foregribe økonomiske forandringer og gøre noget ved misforhold

mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer. På trods af den høje arbejdsløshed er der

blevet konstateret mangel på kvalificeret arbejdskraft i bestemte sektorer og/eller regioner.

Misforholdet mellem arbejdstagernes kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov vedrører alle

medlemsstater, men berører dem i forskellig grad. For at tage denne udfordring op er en

række lande begyndt at indføre nationale strategier og værktøjer til at afhjælpe dette

misforhold. På europæisk plan er man begyndt at iværksætte foranstaltninger og instrumenter

fra Europa 2020-flagskibsinitiativet "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job". I hele

EU er Den Europæiske Socialfond en vigtig kilde til investeringer i kvalifikationer med over

30 mia. EUR fra ESF til erhvervelse af kvalifikationer og livslang læring i perioden 2007-

2013.

2.2.1.

Bedre overvågning af kvalifikationsbehov

Der er blevet udviklet en række EU-instrumenter til at forudsige og foregribe

kvalifikationsbehov: Redskabet til overvågning af ledige stillinger i Europa leverer

oplysninger om ledige stillinger og spændinger på kort sigt, mens Cedefop jævnligt har

udarbejdet langsigtede prognoser og Eurofound – for sin del – leverer relevante oplysninger

fra arbejdsgiver- og arbejdstagerundersøgelser vedrørende arbejdsforhold, et af de elementer,

der kan forklare misforhold. Kommissionen har for nylig også støttet oprettelsen af

europæiske Sector Skills Councils for at få en dybere forståelse af behovene på sektorplan.

Meddelelse fra Kommissionen – Årlig vækstundersøgelse 2012 (KOM(2011) 815), Beveridgekurve s.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa har imidlertid stadig ikke et fyldestgørende billede af sine kvalifikationsbehov. EU-

oversigten over kvalifikationer, der planlægges offentliggjort senest i slutningen af 2012, er

første skridt i retning af at skabe konvergens mellem alle eksisterende foregribelsesværktøjer.

Oversigten giver et samlet overblik over europæiske, nationale og sektorspecifikke

konklusioner, for så vidt angår udsigterne på kort til mellemlang sigt for udviklingen i job- og

kvalifikationsbehov frem til 2020. Oversigten vil være en hjælp til at indkredse kommende

mangel på kvalifikationer i bestemte erhverv på tværs af eller inden for sektorer. Den udgør

en ressource for observatorier for kvalifikationer på nationalt plan, regionalt plan og

sektorplan og for uddannelses- og erhvervsvejledere samt for konsulenter. Samarbejdet

mellem de EU-organer, der udarbejder prognoser og undersøgelser som f.eks. Eurofound og

Cedefop vil også blive forbedret. Hvis de mere systematisk i deres analyse sætter fokus på det

enkelte land, uddyber de forståelsen af den nationale udvikling og bidrager med information

til Europa 2020-strukturreformdagsordenen. At skabe konvergens mellem værktøjer og

instrumenter har fortsat højeste prioritet for at fastlægge kvalifikationsbehovene mere

effektivt.

2.2.2.

En bedre anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer

EU-værktøjer som f.eks. den europæiske referenceramme for kvalifikationer (European

Qualifications Framework - EQF) eller Europass-cv'et er blevet indført for at hjælpe folk, der

flytter mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, sektorer og lande i hele Europa og for

at fremme gennemsigtigheden i forbindelse med færdigheder og kvalifikationer. På grundlag

af EQF bør en henvisning til den europæiske referenceramme for kvalifikationer indgå i alle

individuelle kvalifikationer i Europa. Den nationale referenceramme for kvalifikationer bør

også være åben over for kvalifikationer erhvervet i den økonomiske sektor. Europass-cv'et vil

blive suppleret med et europæisk kvalifikationspas med en oversigt over en persons

færdigheder, uanset hvordan disse færdigheder er blevet erhvervet.

2.2.3.

En bedre synergi mellem uddannelses- og arbejdsverdenen

Et nært samarbejde mellem uddannelses- og arbejdsverdenen både på det politiske og det

operationelle plan er afgørende for at rette op på ubalancen mellem udbud af og efterspørgsel

efter kvalifikationer. På politisk plan er der behov for samarbejde mellem de relevante

organer i Rådet (EPSCO og EYC) gennem de relevante udvalg (Beskæftigelsesudvalget,

Uddannelsesudvalget) for at sikre hensigtsmæssig politikudformning.

På operationelt plan er der behov for synergieffekter for at fremme overgangen fra uddannelse

til arbejde. En vej frem er at indføre undersøgelser af korte ungdomsuddannelser, navnlig af

de færdigheder, der kræves i sektorer, hvor der er blevet konstateret mangel på kvalificeret

arbejdskraft.

Endvidere har videnalliancer allerede opbygget et mere struktureret samarbejde mellem

universiteter og virksomheder og udarbejder nye læseplaner, der fremmer iværksætteri,

problemløsning og kreativ tænkning. Alliancer mellem uddannelsesverdenen og virksomheder

på EU-plan bør udvides til også at omfatte erhvervsuddannelsesinstitutioner for at omsætte

analyser fra Sectors Skills Councils til praktiske læseplaner og undervisningsmetoder.

Den europæiske flersprogede klassificering af kvalifikationer, kompetencer og erhverv

(ESCO), som i øjeblikket er under udarbejdelse, bør også bidrage til at fremme samarbejdet

mellem arbejdsmarkederne og uddannelsessektoren, da den forbinder færdigheder og

kompetencer med beskæftigelse. Endvidere vil forbindelsen mellem færdighedsværktøjer som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f.eks. det europæiske cv og kvalifikationspas, herunder det europæiske kvalifikationspas,

fremme overgange til og på arbejdsmarkedet.

Disse værktøjer og foranstaltninger bør ledsages af bestræbelser på at modernisere

uddannelsessystemer for at øge kvantiteten, kvaliteten og relevansen af udbuddet af

kvalifikationer. Kommissionen vil forelægge et initiativ i andet halvår af 2012 for at udnytte

uddannelse til at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.

INVESTERING I KVALIFIKATIONER

For at rette op på ubalancen mellem udbud af og efterspørgsel efter kvalifikationer i EU

og øge muligheden for at foregribe behovet for kvalifikationer vil Kommissionen:

–

i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter søge at opnå, at

Cedefop- og Eurofound supplerer deres ekspertise på EU- og sektorplan med

yderligere landespecifik viden, og at samarbejdet mellem de to institutioner styrkes

offentliggøre en EU-oversigt over kvalifikationer, navnlig på grundlag af redskabet

til overvågning af ledige stillinger i Europa, senest i slutningen af 2012

iværksætte en ny fase i anerkendelsen af kvalifikationer og færdigheder med

retningslinjer for en systematisk angivelse af niveauerne i den europæiske

referenceramme for kvalifikationer i alle nye kvalifikationsbeviser, der udstedes i

EU, og større komplementaritet med referencerammen for kvalifikationer inden for

videregående uddannelse

fra 2013 og fremefter sikre, at mindst en fjerdedel af de kvalifikationsbeviser, der

udstedes hvert år, indeholder en henvisning til deres europæiske kvalifikationsniveau

lancere det europæiske kvalifikationspas senest i slutningen af 2012

støtte etableringen af et netværk af repræsentanter for både beskæftigelse og

uddannelse for at støtte kvalifikationsstyring.

På vej mod et europæisk arbejdsmarked

–

2.3.

De fleste europæiske arbejdsmarkeder er kendetegnet ved sameksistensen af vedvarende høj

arbejdsløshed i mange regioner og flaskehalse på arbejdsmarkedet i regioner eller sektorer

med høj vækst

. Strukturelle ubalancer mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft er

også almindelige. Som understreget i den årlige vækstundersøgelse 2012

er arbejdskraftens

mobilitet i hele Europa for lille

i forhold til den samlede størrelse af EU's arbejdsmarkeder

og tilsvarende erhvervsaktive befolkninger, hvilket hindrer justeringer i tildelingen af

ressourcer, der kunne støtte den økonomiske vækst og væksten i beskæftigelsen. Det er

afgørende at øge integrationen på arbejdsmarkedet og sikre, at der er balance mellem

efterspørgslen efter og udbuddet af arbejdskraft, for at udnytte alle beskæftigelsesmuligheder.

I den forbindelse betyder mobilitet ikke kun at tage derhen, hvor der er job, eller at få adgang

til bedre job; det betyder også at forbedre sine generelle færdigheder, sine

erhvervskompetencer, sin omstillingsevne og sin beskæftigelsesegnethed.

Meddelelse fra Kommissionen – Årlig vækstundersøgelse 2012 (KOM(2011) 815) af 23. november

2011).

Meddelelse fra Kommissionen – Årlig vækstundersøgelse 2012 (KOM(2011) 815 af 23. november

2011).

I 2010 boede kun 2,8 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-64) i Europa i en anden

medlemsstat end deres egen (EU's arbejdsstyrkeundersøgelse).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.1.

Fjernelse af juridiske og praktiske hindringer for arbejdstagernes frie bevægelighed

Der er stadig store hindringer for arbejdstagernes mobilitet i EU. Nogle af dem er af kulturel

art og kan f.eks. vedrøre forhold som sprog, bolig og forskelsbehandling, der er dybt forankret

i samfundet og vanskelige at løse på kort sigt. Sproglige hindringer kunne for deres del

overvindes ved finansiering af målrettede kurser i fremmedsprog for arbejdstagere, der ønsker

at være mobile. Dette kræver en indsats for at skabe en åben holdning over for alle de

muligheder, som mobiliteten giver i hele Europa. Arbejdstagere, som vælger at flytte, står dog

over for andre vanskeligheder

, der vedrører udøvelsen af rettigheder i medfør af EU-

lovgivningen og den mangelfulde støtte til geografisk mobilitet inden for EU. Trods den

omfattende gældende EU-lovgivning

står de europæiske borgere stadig over for juridiske,

administrative og praktiske hindringer, når de flytter på tværs af grænserne:

–

Begrænsninger i den frie adgang til arbejdsmarkedet for arbejdstagere fra

Bulgarien og Rumænien

opretholdes stadig af ni medlemsstater på trods af den

samlede positive virkning, arbejdskraftmobiliteten fra disse lande har haft for

økonomien i modtagerlandene

. Samtidig med at medlemsstaternes ret til at anvende

disse restriktioner på adgangen til arbejdsmarkedet indtil den 31. december 2013 i

overensstemmelse med tiltrædelsestraktaten anerkendes, gentager Kommissionen

betydningen af gradvis at forberede den fulde anvendelse af EU-lovgivningen om fri

bevægelighed for bulgarske og rumænske arbejdstagere.

Begrænsningen i adgangen til visse stillinger i den offentlige sektor

til landets

egne statsborgere, jf. artikel 45, stk. 4, i TEUF, kan opretholdes i særlige tilfælde.

EF-Domstolen har konsekvent fastholdt, at denne undtagelse skal fortolkes restriktivt

og kun omfatter stillinger, der indebærer direkte eller indirekte deltagelse i udøvelsen

af offentlig myndighed og funktioner, som skal sikre statens eller andre offentlige

myndigheders almene interesser

. Disse kriterier skal vurderes fra sag til sag.

Manglende anerkendelse af faglige kvalifikationer

er fortsat et reelt problem for et

velfungerende indre marked og særlig for den frie bevægelighed for arbejdstagere og

arbejdskraftens mobilitet. Den 19. december 2011 vedtog Kommissionen et forslag

om modernisering af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer

for at tilpasse det til arbejdsmarkeder i forandring. Forslaget

indfører et europæisk erhvervspas for meget mobile erhvervsudøvere og giver bedre

adgang til information og e-forvaltningstjenester.

Frygten for at miste socialsikringsrettigheder og pensionsrettigheder

er stadig et

stort problem for arbejdstagere og jobsøgende, som tænker på at flytte inden for

Europa. Et vigtigt aspekt er retten for jobsøgende, der søger job i en anden

medlemsstat, til at beholde deres ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i mere end tre

måneder. Skønt EU's lovgivning giver medlemsstaterne mulighed for at udvide retten

–

Special Eurobarometer on "Geographical and labour market mobility", juni 2010.

Friheden til at søge beskæftigelse i alle EU-medlemsstater anerkendes også i artikel 15 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Beretning om funktionsmåden for overgangsordningerne for fri bevægelighed for arbejdstagere fra

Bulgarien og Rumænien (KOM(2011) 729 endelig af 11. november 2011).

Navnlig i sag C-290/94.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (KOM(2011) 883 af 19. december 2011).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til denne ydelse til højst 6 måneder, er denne ret endnu ikke sikret i landenes

nationale praksis.

–

Mange mobile arbejdstagere

er desuden stadig

ikke klar over deres rettigheder

og pligter.

Kommissionen gentager behovet for at sikre en korrekt anvendelse af

forordningerne

om koordinering af de sociale sikringsordninger, eftersom de

lægger særlig vægt på medlemsstaternes forpligtelser til at yde aktiv bistand til

borgerne, når de håndhæver deres rettigheder

. Generelt betyder manglende

anvendelse af EU's gældende regler, at Kommissionen må undersøge yderligere

håndhævelsesmekanismer for at opnå reel fri bevægelighed for arbejdstagere.

Utilstrækkelig viden om EU-rettigheder og vanskelig adgang til bistand, når

rettighederne ikke overholdes, er også fortsat et stort problem. Inden for rammerne af

det indre marked samarbejder Kommissionen og medlemsstaterne for at lette

adgangen til oplysninger og gratis hjælpetjenester som f.eks. Dit Europa - Råd &

Vink og SOLVIT via portalen Dit Europa.

Skattemæssige hindringer for EU-borgere,

der flytter til en anden medlemsstat for

at arbejde midlertidigt eller permanent eller krydser grænsen hver dag for at arbejde,

udgør betydelige hindringer for arbejdskraftens mobilitet i EU. Det er lige fra

vanskeligheder med at opnå fradrag og skattelettelser i arbejdslandet eller højere

progressive skattesatser gældende for ikke-residenter til problemer med

dobbeltbeskatning.

Forbedring af matchningen af job og jobsøgende på tværs af grænserne

–

2.3.2.

Med kun 25 000 registrerede arbejdsgivere og ca. 150 000 jobformidlinger/rekrutteringer om

året har Euresnetværket endnu ikke fuldt ud udnyttet sit direkte jobformidlingspotentiale.

Kommissionen agter derfor at lade Eures fokusere på udvælgelse og ansættelse med den størst

mulige aktionsradius og dækningskapacitet ved at udvikle innovativ selvbetjening på alle

europæiske sprog og fuld semantisk interoperabilitet i udvekslingen af oplysninger om ledige

stillinger i landene og cv-oplysninger

. Eures bliver således i stand til at levere bedre og

tidstro adgang til ledige stillinger i EU og forsyne arbejdsgivere med en dynamisk pulje af

ansøgere, hvor de kan finde de færdigheder, de har brug for for at få deres virksomheder til at

vokse.

Eures udvides også gennem målrettede arbejdskraftmobilitetsordninger, der støtter

underservicerede erhverv og særlige grupper af arbejdstagere med en høj

mobilitetstilbøjelighed samt nationale arbejdsmarkeder, som er eller vil blive modtagere af

europæiske arbejdstagere. I den forbindelse vil Eures gøre fuld brug af den analyse af ledige

stillinger og ansættelse, som Kommissionen har udviklet gennem forskellige værktøjer som

f.eks. det europæiske redskab til overvågning af ledige stillinger (European Vacancy

Monitor)

og European Job Mobility Bulletin

. Regelmæssige høringer af relevante berørte

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 og Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009.

Enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for Unionens område, har ret til sociale

sikringsydelser og sociale fordele i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis,

jf. artikel 34 i chartret om grundlæggende rettigheder.

http://ec.europa.eu/eures/home.jsp.

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=955&langId=en.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

parter som f.eks. arbejdsmarkedsparterne og arbejdsformidlingerne er en yderligere hjælp for

Eures til at løse flaskehalsproblemer, hvor der er rekrutteringsvanskeligheder.

Målet er at gøre Eures til et indgangssted og et naturligt første valg for enhver borger eller

lovligt bosiddende arbejdstager, jobsøgende og arbejdsgiver, der overvejer at arbejde eller

rekruttere arbejdskraft i et andet europæisk land, og således øge effektiviteten på det

europæiske arbejdsmarked

2.3.3.

Undersøgelse af virkningerne af EU's ind- og udvandring

Behovet for arbejdskraft i de mest dynamiske økonomiske sektorer forventes at vokse

betydeligt frem til 2020, mens behovet i forbindelse med aktiviteter for lavtuddannede

forventes at falde yderligere. Derfor er der stor sandsynlighed for, at der opstår mangel på

jobspecifikke kvalifikationer. På kort sigt kunne mobilitet inden for EU bidrage til at afhjælpe

en specifik mangel på arbejdskraft og/eller ubalancer mellem udbud af og efterspørgsel efter

arbejdskraft i EU-27. På længere sigt, navnlig i lyset af EU's demografiske udvikling, er

økonomisk indvandring af tredjelandsstatsborgere værd at overveje for EU’s arbejdsmarked.

Fortsat høje arbejdsløshedstal i mange medlemsstater har imidlertid påvirket befolkningens

accept af indvandring af arbejdskraft, mens en række medlemsstater står over for udvandring

fra EU af højtkvalificerede på grund af den økonomiske krise.

PÅ VEJ MOD ET EUROPÆISK ARBEJDSMARKED

Fri bevægelighed for arbejdstagere

Kommissionen vil:

–

fremlægge et lovgivningsforslag senest i slutningen af 2012 til støtte for mobile

arbejdstagere (information og rådgivning) i udøvelsen af rettigheder, jf. traktaten og

forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen

i 2012 puste nyt liv i arbejdet vedrørende direktivet om overførsel af pensioner med

fastsættelse af minimumsstandarder for optjening og bevarelse af supplerende

pensionsrettigheder

fortsætte med at forbedre portalen Dit Europa for at tilbyde et enkelt kontaktpunkt

for information om EU-rettigheder og nem adgang til individualiserede

hjælpetjenester som f.eks. Dit Europa - Råd & Vink og SOLVIT

undersøge skatteforanstaltninger for grænsearbejdere med henblik på at foreslå

foranstaltninger, der tager sigte på at fjerne skattemæssige hindringer for

beskæftigede og afhængige arbejdstagere, men også for selvstændige

erhvervsdrivende og pensionister.

–

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til:

–

at vedtage Kommissionens forslag om modernisering af direktivet om

erhvervsmæssige kvalifikationer for yderligere at fremme den meget tiltrængte

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene –

Reform af Eures for at opfylde

Europa 2020-målene.

EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

at øge bevidstheden om rettigheder i medfør af EU-lovgivningen om forbud mod

forskelsbehandling, ligestilling mellem mænd og kvinder og arbejdstagernes frie

bevægelighed og åbne og fremme adgangen for EU-borgerne til stillinger i den

offentlige sektor i overensstemmelse med EU-retten, som den er fortolket af

Domstolen.

at genoverveje behovet for at bevare eksisterende begrænsninger i den frie adgang til

arbejdsmarkedet for bulgarske og rumænske arbejdstagere indtil udgangen af

overgangsperioden

at eksportere arbejdsløshedsunderstøttelse i en periode på højst seks måneder til

arbejdssøgende, der har ret til disse ydelser og flytter til en anden medlemsstat for at

finde et job i henhold til artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af

de sociale sikringsordninger

at skabe mere effektive kommunikationskanaler med mobile arbejdstagere, så de kan

nyde fuld adgang til information om deres rettigheder og pligter, når de flytter i hele

Europa

at gøre det lettere at overholde skattereglerne på tværs af grænserne ved at tilstræbe

større ensretning af blanketter til opkrævning og angivelse af skatter, oversætte

informationer til andre officielle EU-sprog og gøre større brug af

informationsteknologier.

Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Eures)

Kommissionen foreslår:

at ændre Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Eures) til et omfattende europæisk

beskæftigelsesinstrument, som er tilpasset Europa 2020-målene, ved:

–

at gøre det til et efterspørgselsstyret europæisk rekrutterings- og jobtilbudsværktøj,

der opfylder økonomiske behov, samtidig med at den retlige forpligtelse til at sikre

gennemsigtighed for ledige stillinger opfyldes ved hjælp af innovative online

jobmatchningsværktøjer, herunder mobile internetapplikationer, for at nå ud til flest

mulige

fra 2013 at oprette den innovative online selvbetjeningsfunktion "Match and Map",

der umiddelbart giver brugerne en klar geografisk kortlægning af jobtilbud i Europa,

som matcher brugernes profiler og samtidig giver individuel feedback på, hvorfor der

ikke er overensstemmelse imellem job og kvalifikationer sammen med oplysninger

om, hvor mulighederne for at erhverve de manglende færdigheder findes.

–

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af Eures:

–

ved at sikre, at alle relevante ledige job fra alle arbejdsformidlinger gøres systematisk

tilgængelige på nationalt plan og gennem Eures på europæisk plan

ved at overvåge og forbedre kvaliteten af data om ledige stillinger, der udveksles i

Eures-systemet

ved at forbedre interoperabiliteten med hensyn til ledige stillinger og cv'er på

europæisk plan og bidrage til udviklingen af ESCO

ved at integrere Eures i alle relevante arbejdsmarkedsaktørers udbud af tjenester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Migration

Kommissionen foreslår:

–

inden udgangen af 2012 at iværksætte en høring, der tilskynder til bred debat med

medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og berørte parter om EU-politikkernes

rolle i forbindelse med mulighederne for økonomisk migration.

BEDRE STYRING PÅ EU-PLAN

Det europæiske semester har været det første skridt i en ny tilgang på EU-plan, hvor

medlemsstaterne og EU-institutionerne søger at styrke den finanspolitiske og økonomiske

samordning og opbygge en sammenhængende økonomisk politik. Det europæiske semester er

også en effektiv forvaltningsmetode til overvågning og styring af gennemførelsen af

foranstaltninger til støtte for Europa 2020-målene. Desuden er den økonomiske og

finanspolitiske samordning for nylig blevet styrket gennem den første og den foreslåede

anden pakke om økonomisk styring og traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den

Økonomiske og Monetære Union. Bedre styring og samordning af beskæftigelsesindsatsen i

EU har fået afgørende betydning af mindst to årsager. For det første spiller

erhvervsfrekvensen, arbejdsløsheden og lønomkostningerne en rolle for den

makroøkonomiske stabilitet og er taget i betragtning i den nye forordning om forebyggelse og

korrektion af makroøkonomiske ubalancer. For det andet har krisen yderligere tydeliggjort

den indbyrdes afhængighed mellem EU's økonomier og arbejdsmarkeder og understreget

behovet for at lade den nye økonomiske styring ledsage af styrket samordning af

beskæftigelses- og socialpolitikken i overensstemmelse med den europæiske

beskæftigelsesstrategi som omhandlet i traktaten.

3.1.

Styrket national rapportering og samordning kombineret med øget multilateral

overvågning

På Det Europæiske Råds møde i december 2011 erkendte man klart betydningen af at

supplere en stærkere økonomisk samordning med forbedret overvågning af beskæftigelses- og

socialpolitikken

. Dette politiske løfte blev yderligere bekræftet af Det Europæiske Råd på

forårsmødet i 2012, som opfordrede til, at medlemsstaterne udarbejder nationale

beskæftigelsesplaner med omfattende beskæftigelsesinitiativer.

Som en integrerende del af en medlemsstats nationale reformprogram skal den nationale

beskæftigelsesplan indeholde konkrete initiativer vedrørende de beskæftigelsesretningslinjer,

som Det Europæiske Råd har udstukket, hvor der tages fat på strukturelle svagheder på

arbejdsmarkedet, og som har som mål at påvirke beskæftigelsen på kort og mellemlang sigt.

Planerne bør indeholde en klar tidsplan for, hvordan den flerårige reformdagsorden skal

afvikles inden for de næste 12 måneder.

Ud over at styrke de nationale reformplaners fokus på at skabe større beskæftigelse bør de

nationale beskæftigelsesplaner også bidrage til at forbedre samordningen af

beskæftigelsespolitikkerne på EU-niveau. Øget gruppepres på EU-plan kan støtte

gennemførelsen og hjælpe til at bevare fokus. Den vigtigste løftestang for gruppepres

Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde af 9. december 2011 og Rådets konklusioner (EPSCO) af

1. december 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbliver Rådets mulighed for at vedtage landespecifikke henstillinger som fastsat i traktaten.

For at forstærke politiksamordningen har Beskæftigelsesudvalget i år indført nye

arbejdsmetoder med en række peer reviews, der vil gøre det muligt for udvalget at nå frem til

en multilateral holdning vedrørende gennemførelsen af reformer som input til Kommissionens

og Rådets vurdering. Den multilaterale overvågning kan fremmes yderligere gennem et

arbejdsmarkedsovervågningssystem baseret på objektive data og med en individuel

sporingsordning for lande, der ikke overholder de landespecifikke henstillinger. Dette vil give

mulighed for en løbende, gennemsigtig og velafbalanceret overvågning af medlemsstaternes

beskæftigelsespolitiske resultater og opfyldelsen af de overordnede Europa 2020-mål.

3.2.

Øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter

Arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle på nationalt plan ved fastlæggelsen af

arbejdsmarkedsreglerne og ved lønfastsættelsen og påvirker kraftigt andre strukturpolitikker

gennem trepartshøringer, f.eks. på området social sikring. De er også vigtige, når det gælder

gennemførelsesforanstaltninger som f.eks. lærlingeuddannelser og effektiv livslang læring. På

EU-plan deltager arbejdsmarkedets parter i øjeblikket, ud over i høringer om relevante

lovgivningsforslag, i en halvårlig makroøkonomisk dialog og i en halvårlig udveksling af

synspunkter på højeste politiske plan på det sociale trepartstopmøde

. Både den

makroøkonomiske dialog og det sociale trepartstopmøde er en vigtig mulighed for at inddrage

arbejdsmarkedsparterne, også som led i det europæiske semester. Der er imidlertid potentiale

for yderligere at forbedre mekanismen for arbejdsmarkedsparternes inddragelse i

samordningen af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken på EU-plan, særlig

forud for det europæiske semester

Der skal ikke sættes spørgsmålstegn ved dialogen mellem arbejdsmarkedsparterne, og

national praksis skal respekteres (jf. artikel 152 og artikel 153, stk. 5, i TEUF), men hvis den

økonomiske styring på europæisk plan skal være effektiv og omfattende, skal

arbejdsmarkedsparternes inddragelse i udarbejdelsen og gennemførelsen af den økonomiske

politik og beskæftigelsespolitikken følge udviklingen i overvågnings- og

samordningsmekanismerne. Som eksempel kan nævnes lønfastsættelsesmekanismer, idet en

række lønrelaterede spørgsmål er blevet rejst i de landespecifikke henstillinger

fra 2011, og

idet udviklingen i de nationale enhedslønomkostninger overvåges som led i indsatsen for at

forhindre og afhjælpe makroøkonomiske ubalancer

3.3.

Bedre sammenhæng mellem politik og finansiering

Det vil ikke være muligt at skabe dynamiske og rummelige arbejdsmarkeder, skabe bedre

balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, opgradere kvalifikationer og øge

den geografiske mobilitet uden betydelige investeringer i menneskelig kapital. Derfor har

Kommissionen i den flerårige finansielle ramme for 2014-20 foreslået, at der for hver type

region afsættes minimumsbevillinger til Den Europæiske Socialfond svarende til i alt mindst

84 mia. EUR. Ud over den nødvendige (re)vurdering af de nationale budgetmæssige

prioriteringer i forbindelse med intelligent finanspolitisk konsolidering, koordineret gennem

det europæiske semester, er det nødvendigt at udnytte den nære sammenhæng mellem EU's

Kommissionen vil i 2012 foreslå at ajourføre afgørelse 2003/174/EF om et socialt trepartstopmøde om

vækst og beskæftigelse, i overensstemmelse med EUF-traktaten.

Rådets konklusioner (EPSCO) af 1. december 2011, punkt 9.5.

Rådets henstillinger af 12. juli 2011 om de nationale reformprogrammer.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budget og Europa 2020-strategien i den næste programmeringsperiode som en chance for at

øge og forbedre anvendelsen af EU-midler til støtte for medlemsstaternes

reformbestræbelser

Dette kræver en tæt forbindelse mellem på den ene side prioriteterne i

partnerskabskontrakterne efter 2013 og de operationelle programmer, som får støtte fra ESF,

og på den anden side de retningslinjer, der er fastlagt i forbindelse med EU's økonomiske

styring og navnlig den intensiverede styring af beskæftigelsespolitikkerne. Kommissionen

fremmer samtidig øget samordning og integration af de fonde, der skal omfattes af

partnerskabskontrakterne, herunder ESF og EFRU, samt ELFUL og EMFF. Denne tilgang har

til formål at maksimere synergieffekten, herunder i et beskæftigelsesmæssigt perspektiv.

Den styrkede peer review af gennemførelsen af reformer og udveksling af bedste praksis, som

vil udgøre en del af den nye rolle, som Beskæftigelsesudvalget skal spille, bør også omfatte en

vurdering af effektiviteten af de tilknyttede investeringer med henblik på yderligere

forbedringer, hvor dette er nødvendigt.

Kommissionen foreslår:

At styrke samordningen og den multilaterale overvågning

i forbindelse med

beskæftigelsespolitikker ved:

–

sammen med udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsessituationen årligt at

offentliggøre et benchmarkingsystem med udvalgte beskæftigelsesindikatorer.

Systemet vil blive opbygget i samarbejde med medlemsstaterne og være baseret på

den

eksisterende

fælles

evalueringsramme

overvågningen

beskæftigelsesresultater, som identificerer de vigtigste udfordringer på

beskæftigelsesområdet og er udviklet sammen med medlemsstaterne

–

inden udgangen af 2012 i samarbejde med medlemsstaterne og alle relevante aktører

at udvikle en resultattavle for at følge medlemsstaternes gennemførelse af de

nationale beskæftigelsesplaner som led i de nationale reformprogrammer – første

gang som en del af den årlige vækstundersøgelse for 2013 (den fælles rapport om

beskæftigelsessituationen).

At styrke inddragelsen af EU's arbejdsmarkedsparter

i det europæiske semester ved:

–

at etablere effektiv inddragelse af EU's arbejdsmarkedsparter om de vigtigste

strategiske prioriteter inden for beskæftigelsespolitikken i) som led i det europæiske

semester med henblik på at udveksle synspunkter om vækst- og

beskæftigelsesmæssige prioriteter, og ii) forud for forårsmøderne i Økofin- og

EPSCO-Rådet. Sidstnævnte vil involvere formandskabet for Rådet

–

med fuld respekt for arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, jf. traktatens artikel

152, at oprette en trepartsmekanisme i EU-regi for overvågning af samt udveksling af

synspunkter om lønudviklingen i relation til produktivitet, inflation og intern

efterspørgsel, arbejdsløshed og indkomstforskelle.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske

Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er

omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1083/2006 (KOM(2011) 615).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At styrke forbindelsen mellem beskæftigelsespolitikkerne og de relevante finansielle

instrumenter ved:

–

nøje at afspejle de nationale reformprogrammers prioriteringer, særlig de nationale

beskæftigelsesplaner, ved udarbejdelsen af partnerskabskontrakter og operationelle

programmer for 2014-2020, herunder deres præstationsramme, idet der tages hensyn

til

relevante

landespecifikke

henstillinger

bemærkninger

fra

Beskæftigelsesudvalget

–

om nødvendigt at revidere partnerskabskontrakter og operationelle programmer i

lyset af relevante landespecifikke henstillinger som omhandlet i artikel 21 i den

foreslåede forordning om fælles bestemmelser for FSR-fondene

–

at tage hensyn til den vurdering, der er baseret på fondenes præstationsramme, ved

udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer i perioden 2014-2020.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og Rådet:

–

til via Beskæftigelsesudvalget at tilrettelægge mekanismerne for styrket multilateral

overvågning på beskæftigelsesområdet

–

til at drøfte og vedtage disse nye mekanismer i Beskæftigelsesudvalgets regi med

henblik på Rådets tidlige godkendelse og fuld gennemførelse under det europæiske

semester 2013

–

fuldt ud at udnytte den finansiering, der vil blive stillet til rådighed gennem delt

forvaltning fra 2014 og frem under Den Europæiske Socialfond, til støtte for

investering på bestemte vigtige områder med beskæftigelsesmæssige udfordringer.

Konklusion

Formålet med denne meddelelse er i denne vigtige fase at vise de mest effektive veje mod

opfyldelsen af Europa 2020-beskæftigelsesmålet og styrkelsen af beskæftigelsesdimensionen

af Europa 2020-strategien. Med henblik herpå er det hensigten på det indholdsmæssige plan at

give detaljerede retningslinjer for medlemsstaternes nationale beskæftigelsesplaner og at give

forslag til, hvordan man kan styrke beskæftigelsesdimensionen inden for styring på EU-plan:

- Kommissionen foreslår politikretningslinjer til støtte for jobskabelse og

arbejdsmarkedsreformer, med vægt på betydningen af investeringer, og opfordrer Rådet til at

vedtage en ambitiøs strategi med dette formål.

- Kommissionen skitserer skridt til at rette op på ubalancen mellem udbud af og efterspørgsel

efter kvalifikationer og at fremme arbejdskraftens mobilitet og fjerne hindringerne for at

skabe et virkeligt europæisk arbejdsmarked.

- Kommissionen foreslår muligheder for at styrke den multilaterale overvågning, i højere grad

at inddrage arbejdsmarkedsparterne i styringen af beskæftigelsesindsatsen og skabe nøjere

overensstemmelse mellem politik og finansiering for at maksimere de resultater for

beskæftigelsen, der opnås ved hjælp af EU's budgetinstrumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

De tre handlingsplaner i dette bilag (et sæt centrale beskæftigelsestiltag for den grønne

økonomi, en handlingsplan for sundhedspersonalesituationen i EU og et sæt centrale tiltag

for ikt-beskæftigelse) er forslag, der ligger i forlængelse af afsnit 1.2 "Udnyttelse af

jobskabelsespotentialet i nøglesektorer" i denne meddelelse. De underbygges hver især

desuden af særskilte arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene.

Et sæt centrale beskæftigelsestiltag for den grønne økonomi

Som reaktion på konklusionerne fra EPSCO-Rådets møde i december 2010 vedrørende

beskæftigelsespolitikker for en konkurrencedygtig, ressourceeffektiv og grøn

lavemissionsøkonomi præsenteres der et

sæt centrale beskæftigelsestiltag

med henblik på en

vellykket overgang til grøn økonomi.

Kommissionen vil:

1. Fremme integrering af grønne job i de nationale beskæftigelsesplaner

- ved at samarbejde med Beskæftigelsesudvalget (EMCO) om at bygge videre på udvalgets

grønne beskæftigelsesindikatorer og sikre konsekvent

overvågning af reformtiltag

- ved at tilskynde medlemsstaterne til at opfylde

behov for arbejdskraftmobilitet og

efteruddannelse

gennem

aktive arbejdsmarkedspolitikker og livslang læring,

herunder

ved om nødvendigt at indarbejde sådanne politiktiltag i strategier for udvikling på regionalt,

bymæssigt og lokalt niveau

- ved i det europæiske semester 2013 at understrege

beskæftigelsesdimensionen af

ressourceeffektivitet

og gennemførelsen af de nødvendige reformer. Medlemsstaterne vil

særlig blive tilskyndet til

i højere grad at gøre brug af miljøafgifter og indtægter fra

emissionskvoteordningen i forbindelse med den omstilling, der skal mindske skat på

arbejde.

2. Højne oplysningsniveauet om grønne kompetencer

- ved at sikre, at systemerne til at forudse kvalifikationsbehovene på EU-plan (EU -oversigten

over kvalifikationer og ESCO samt undersøgelser i Cedefop- og Eurofound-regi mv.) dækker

kommende behov for grønne kompetencer

- ved i 2013 at tilrettelægge en række

gensidige læringsaktioner med relevante

arbejdsmarkedsaktører,

særlig om integrering af kvalifikations- og læringsdimensionen i

bredere nationale grønne vækststrategier (det gensidige læringsprogram under GD EMPL) og

om, hvordan der kan samarbejdes med erhvervslivet om at rette fokus hos jobsøgende og

arbejdstagere, der er i fare for at blive arbejdsløse, mod kommende grønne

beskæftigelsesmuligheder (dialog mellem de offentlige arbejdsformidlinger)

- ved at fremme yderligere anvendelse af

kvalifikationscertificeringsordninger

gennem

programmet "Intelligent Energi - Europa" i

2013/2014.

3. Fremme bredere anvendelse af EU's finansielle instrumenter for intelligente grønne

investeringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- ved at samarbejde med

Den Europæiske Investeringsbank

yderligere at styrke udlån

til offentlige og private projekter

inden for ressourceeffektivitet og vedvarende energi

- ved at tilskynde medlemsstaterne til i

ESF-støttede

operationelle programmer for

2014-

2020

at tage hensyn til behovet for grøn uddannelse og de offentlige arbejdsformidlingers

evne til at bidrage til omstilling til grønne job og til at koncentrere

EFRU's

ressourcer om

investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i overensstemmelse med

Kommissionens forslag

- ved som led i mikrofinansieringsfaciliteten i forbindelse med Progress-programmet at

afholde et

forum for mikrofinansiering og sociale iværksætteraktiviteter

i 2013 med

henblik på at inddrage lokale finansielle formidlere i fremme af iværksætteraktiviteter i den

grønne økonomi

- ved at fremme innovative initiativer, der forener behovet for ressourceeffektivitet med

behovet for et rummeligt arbejdsmarked, gennem

eksperimenter på det sociale og

arbejdsmarkedspolitiske område

under Progress-programmet.

4. Opbygge partnerskaber mellem aktørerne på arbejdsmarkedet

- ved at støtte samarbejdsprojekter vedrørende grønne job og omstilling til en grøn økonomi

som led i indkaldelsen af forslag for 2013 under

Pares-initiativet

for partnerskaber mellem

de offentlige arbejdsformidlinger

- ved at samarbejde med de

europæiske arbejdsmarkedsparter

om, hvordan man kan lette

overgangen til en lavemissionsøkonomi gennem særlige initiativer inden for deres

arbejdsprogram

for 2012-2014

ved at informere om de bedste toparts- og trepartsinitiativer og –aktiviteter for grøn

beskæftigelse ved offentliggørelse af en

håndbog om god praksis

i 2013.

En handlingsplan for sundhedspersonalesituationen i EU

For at bistå medlemsstaterne med at tackle udfordringerne i sundhedssektoren og i

overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelse til at samarbejde på dette område, jf.

Rådets konklusioner fra december 2010, foreslår Kommissionen en

handlingsplan

med

nedenstående aktioner.

Kommissionen vil:

1. Forbedre planlægningen af og prognoserne for sundhedspersonalesituationen i EU

- ved inden udgangen af 2012 at oprette en europæisk platform for medlemsstater og faglige

organisationer ved at iværksætte en treårig

fælles EU-aktion om prognoser og planlægning

under sundhedsprogrammet

med henblik på at dele viden om god praksis, udvikle

prognosemetoder for

sundhedspersonalebehov

effektiv personaleplanlægning

forbedre dataene på EU-plan om sundhedspersonalesituationen

- ved inden 2014 at udarbejde retningslinjer for udveksling af

uddannelseskapacitet inden

for sundhedsfagene

for at gøre bedst mulig brug af eksisterende kapacitet baseret på

resultaterne af den undersøgelse, der skal foretages i 2013, og som skal kortlægge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaternes uddannelseskapacitet i sundhedssektoren, særlig på medicinske fakulteter

og sygeplejeskoler.

2. Blive bedre til at forudsige kvalifikationsbehovene i sundhedssektoren

- ved at støtte oprettelsen af et

europæisk kvalifikationsråd vedrørende pleje- og

omsorgspersonale

i 2013 med henblik på bedre at analysere og forudsige

kvalifikationsbehovene i disse fag under behørig hensyntagen til den foreslåede ajourføring af

direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

- ved at fremme partnerskaber mellem på den ene side udbydere af uddannelse, herunder

erhvervsuddannelse, og på den anden side arbejdsgivere i sundhedssektoren gennem arbejdet i

sektorkvalifikationsalliance,

der skal oprettes i 2013

- ved at fremme udveksling af god praksis om

løbende faglig udvikling

med henblik på at

ajourføre kvalifikationer og kompetencer og at bidrage til at holde på sundhedspersonalet

gennem livslang læring og gennem en gennemgang og kortlægning af de nationale systemer

og praksisser, der skal foretages i 2013

- ved inden udgangen af 2014 at udvikle henstillinger for

uddannelseskrav for social- og

sundhedsassistenter,

herunder

uddannelsesmæssig støtte til frivillige hjælpere,

baseret på

en analyse af omfanget af de kvalifikationer og kompetencer, der kræves af

social- og

sundhedsassistenter,

gennem etablering på pilotbasis af et

ekspertnetværk og en database

om social- og sundhedsassistenter.

3. Fremme udveksling om rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale

- ved inden udgangen af 2013 at foretage en

kortlægning af innovative og effektive

rekrutterings- og fastholdelsesstrategier

i sundhedssektoren

med henblik på udveksling af

god praksis

mellem medlemsstaterne gennem offentliggørelse af et udbud om kortlægningen

og gennem planlægning af en fælles aktion med medlemsstaterne.

4. Støtte etisk rekruttering af sundhedspersonale

- Ved at

støtte

medlemsstaternes gennemførelse af

WHO's Global Code of Practice for the

International recruitment of Health Personnel

gennem udvikling af en fælles tilgang.

Et sæt centrale tiltag for ikt-beskæftigelse

Der er blevet gjort gode fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Kommissionens

meddelelse "E-færdigheder i det 21. århundrede

. Der er nu klar konsensus om behovet for

en langsigtet EU-strategi for e-færdigheder på basis af et aktivt samarbejde mellem

Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og arbejdsmarkedsparterne med det mål at

udnytte ikt's bekskæftigelsespotentiale.

Kommissionen vil:

Oprette

multiinteressentpartnerskaber

for at

Evaluering af gennemførelsen af Kommissionens meddelelse om e-færdigheder i det 21. århundrede,

oktober 2010,

http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/ict/files/reports/eskills21_final_report_en.pdf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- forbedre mulighederne for at finde ud af, hvor der er

misforhold

mellem efterspørgslen efter

og udbuddet af ikt-relaterede jobprofiler

- mobilisere organisationer og netværk, der tilbyder

udformning, levering og certificering af

uddannelsesinitiativer inden for ikt,

med særlig fokus på beskæftigelsesegnethed og

certificering af uformelle kompetencer

- støtte

oplysningskampagner

(den europæiske e-færdighedsuge

, Get Online Week) og

fremme ikt-karrierer

for at tiltrække og inddrage unge og underrepræsenterede profiler som

kvinder, arbejdstagere midt i karrieren og sårbare grupper.

2. Styrke de europæiske e-færdighedsrammer

- ved inden udgangen af 2013 at oprette en særlig afdeling om ikt-karrierer på webstedet for

EU-oversigten over kvalifikationer

- ved

i 2012 at videreudvikle de europæiske e-færdighedsrammer,

der er udarbejdet af

CEN

med henblik på inden udgangen af 2013 at fastlægge deskriptorer for digitale

kompetencer og udvikle et selvevalueringsværktøj for alle lærende, som vil blive integreret i

det kommende europæiske kvalifikationspas

ved i 2013 at udvikle europæiske retningslinjer for e-læring baseret på erhvervslivets behov

og bedste praksis, herunder branchestyrede initiativer

- ved at fremme korte uddannelsesforløb, både inden for videregående uddannelse og

erhvervsuddannelse, med henblik på at nå frem til fokuserede og anvendte e-færdigheder.

3. Støtte en udvidelse af den højt kvalificerede ikt-arbejdsstyrke

- ved i løbet af 2012 at udarbejde

kvalitetsmærkning for ikt-branchebaseret uddannelse

certificeringer, der er kompatible med den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af

erhvervsuddannelse (EQAVET), og i 2013 at igangsætte et pilotprojekt vedrørende et

interaktivt landskab for certificeringer inden for ikt-branchen

og en online

selvevalueringstest for ikt-folk

- ved at fremme synergieffekter mellem aktioner inden for ikt-færdigheder, iværksætteri og

cloud computing som led i den kommende EU-handlingsplan om

cloud computing

- videreudvikle

EU-initiativet om e-lederskab,

der blev igangsat i 2012 for at tage hånd om

behovene hos iværksættere, virksomhedsledere, ikt-fagfolk og avancerede brugere, med fokus

på virksomhedsetableringer og små og mellemstore virksomheder.

4. Fremme bredere anvendelse af EU's finansielle instrumenter for investeringer i ikt-

færdigheder

- ved at tilskynde medlemsstaterne til at styrke digital uddannelse i deres uddannelsessystemer

og sætte gang i e-inddragelse gennem ESF-støttede operationelle programmer i 2014-2020.

http://eskills-week.ec.europa.eu.

Den Europæiske Standardiseringsorganisation.